Styrelsesmøde 29. juni 1923
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Fredag d. 29. Juni 1923 Kl. 11 paa Grand Hotel, Vejle.
Tilstede var: K. Hessel,- J. Arenholt,- Ch. Hansen,- P. Holt,- P. Jensen,- V. Madsen (f. M. Riising-Rasmussen),- G. Lemche,- Ch. Olsen (f. I. Tolderlund),- A. Ottosen,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- Clay-Pedersen,- E. Petersen,- A. Westergaard,- Chr. Møller,- K. Nilsson,- H. Tardini. Redaktøren A. Koch Schiøler. Desuden overværede Suppleanterne K. Busk og I. Holck Mødet.
Dagsorden
1) Udvalgsberetninger (derunder: Udvalget ang. de kommende politiske Valg, Udvalget ang. Ændring i Distriktslovene.)
2) Fællesmødet
3) Eventuelt.
Til Dirigent vælges Hulda Pedersen.
Udenfor Dagsordenen: I. Formanden oplæser Hilsen fra M. Riising-Rasmussen.
II. Formanden meddeler, at hverken Karen Johansen eller hendes Suppleant kan møde.
III. O.R.assessor Victor Andræ sender D.K. et Brev med Meddelelse om en testamentarisk Gave paa 200.000 Kroner til Legater ikke under 300 Kr. (8 -10,000 Kr. aarlig). Modtages med Jubel. Der udsendes Meddelelse til Bladene gennem Ritzau samt sendes en Tak. Da Fundatsen ikke er opsat, foreslaar G. Lemche, at der maaske forbeholdes en Del af Summen til andre Formaal end Legater. Damerne Hessel,- Arenholt,- Lemche og Holt vælges til at ordne det videre.
IV. J. Arenholt meddeler, at hun nedlægger sin Formandspost i Forretningsudvalget fra Septbr. Beklages meget af alle.
ad 1: G. Lemche: Udvalget nedsat Efteraaret 1922 bestaar af Elisa Petersen,- Petrine Jensen,- Anna Westergaard,- Karna Nilsson og mig.
G. Lemche mener, at da vi vedtog paa Fællesmødet 1922 ikke selv at anbefale Kvinder til Opstilling, maa vi fastholde dette og nu se ved Valgene 1924, hvorledes dette virker. Udv. foreslaar Interpellationer ved Valgene dog ikke saa mange som sidst, der menes ialt 4: 1) ang. Ægtefællers Formueforhold,- 2) gift Kvindes Nationalitet,- 3) Sædelighedssager,- 4) kvindelige Præster.
Interpellationerne skal udarbejdes og omsendes ledsaget af Motiveringer. Udvalget har udarbejdet en Plan ang. den saakaldte Gruppering, der omsendes til Kredsene som Vejledning, ikke som Paabud.
Diskussionen om denne: H. Tardini anbefaler at faa Kvinder paa Landstingets Suppleantpladser.
E. Petersen mener ikke dette, idet Partierne da vil lade det være hermed. Der diskuteres, hvorvidt Fællesstyrelsen skal anbefale Grupperingen eller ej; der menes, det er uheldigt, hvis Forsamlingen mærker, at Flst. er uenig, men G. Lemche mener, at vi har Lov at fremsætte vor større eller mindre Tro paa Sagen. Der foreslaas ogsaa, at Formændene funderer Stemningen i Kredsene og saa paa Formandsmødet i Januar meddeler deres Opfattelse.
P. Holt mener det vanskeligt at faa Medlemmerne til at melde sig ind i Partierne, men J. Arenholt mener, at det netop skulde være en af Fordelene.
Ch. Hansen og J. Arenholt foreslaar, at der udtales, at Flst. ønsker Grupperingen, men ikke vil forcere den; men at den er et Udtryk for Flst.s Opfattelse af den Vej, D.K. politisk maa gaa, men at Kredsene selv maa afgøre, om de finder Tiden inde til at bringe den til Udførelse. Interpellationerne vedtages. Dog maa den om Sædelighedsforbrydere sikkert omredigeres, idet J. Arenholt meddeler, at Straffelovskommissionens Betænkning er meget epokegørende paa flere Omraader.
Det vedtages, at der inden Mødet opslaas en Tavle med Udvalgsberetningernes Rækkefølge (efter A. Westergaards Henstilling).
Skoleudvalget. Th. Pedersen meddeler, at der ingen Møder har været holdt, da Skolekommissionen har arbejdet og saa længe Retten sidder, skal der være Tavshed; den trykte Beretning kom først i Gaar, hun vil i sit Foredrag i Morgen omtale denne og de Hensyn, der er taget til D.K.s Krav.
A. Westergaard meddeler, at det jo paa sidste Flst.-møde blev vedtaget at udsende Beretningen til Flst.-medlemmer, men da den nu viser sig at koste 10 Kr. forespørger hun, om denne Beslutning ikke kan omstødes, saa der kun afskaffes et Eksemplar der ligger paa Hovedkontoret.- Vedtages.
Moderkundskabs Udv. Ch. Hansen: Der er afholdt det store Instruktionskursus, som i Fjor, men desuden talte cand. jur. Ingeborg Hansen om Moderens og Barnets Retsstilling; der var 39 Elever og det gav Overskud.
Der har i Aar været 45 Kursus med 4,500 Deltagere, deraf 660 Fripladser, der er givet Statstilskud nogle Steder, andre Steder har de givet indtil 300 Kr i Overskud. Der er holdt 90 Møder af Hulda Pedersen og Charlotte Hansen; der er ellers undervist af vore egne Medlemmer og af stedlige Læger og man skønner, at D.K. saa ret, da de tog Arbejdet op, og nu gaar det ind som et Led i D.K.s Kursusarbejde. De praktiske Kursus. Ch. Hansen (f. M. Illum): Der har været afholdt 4-6 Sykursus med 721 Elever (33 Fripladser) 20 Husholdn. med 476 Elever (14 Fripladser) 1 Husflidskursus,- 1 Skotøjs,- 2 Samariterkursus. Ligestillingsudv. A. Westergaard: Der kan ikke gøres mere aktivt i Øjeblikket, da det hele staar i Sparekommissionernes Tegn, men det maa hilses med Glæde, at i Kommunens Sparekommission, (hvor Kaper sidder) er der ikke skelnet mellem Mænd og Kvinder. Familieretsudvalget. Karen Hessel: Da det er mig, der har ført Forhandlingerne med Husmoderforeningen om Mulighed for en Fællesoptræden m. H. t. Ægteskabsloven, har Fru Arenholt, der hidtil har været Formand i Familieretsudvalget, fundet det mest korrekt, at jeg blev Formand. Forhandlingerne er som bekendt resulteret i, at der er nedsat et Fællesudvalg med 4 Medlemmer fra hver Forening, men da det imidlertid blev klart, at Ægteskabslovforslaget ikke vilde blive forelagt i sidste Rigsdagssamling, har der ingen Møder været holdt, dels paa Grund af Husmoderforeningens stærke Optagethed saavel af store Udstillinger som af forskellige Rejser, dels paa Grund af min Sygdom. Paabegyndelsen af Samarbejdet er derfor udsat til efter Sommerferien.
Hustruens Skat. Ingen Beretning. P. Holt opfordrer paany Udvalget til at tage det Spørgsmaal op, om der maa fradrages i Skat, naar der holdes huslig Hjælp.
Børneforsorgsudvalget. G. Lemche: Den nye Lov har ingen Hensyn taget til vore ønsker, men det skal nok vise sig i Praksis, at det er uheldigt at udvide Tilsynet uden at lade det blive et kvalificeret Tilsyn. Udvalget vil nu henstille til Kredsformændene at skaffe Oplysninger om Plejepengenes Størrelse rundt om i Landet, disse Oplysninger maa Udvalget have inden Fællesstyrelsesmødet i Septbr.; der vil derefter blive rettet Henvendelse til Overpræsidenten og samtlige Amtmænd om at overvaage, at Normalbidragene virkelig dækker de i Loven omtalte 3/5 af Udgifterne, denne Henvendelse skal ud i Septbr.; da Normalbidragene for Aaret 1/7-24 - 1/7- 25 fastsættes i Oktbr.
J. Arenholt meddeler, at nogle af de i Rom vedtagne Resolutioner vil kunne have Interesse for Børneudvalget, hvorfor hun vil sende disse til Udvalget.
A. Westergaard forespørger, om D.K. nu vil foretage sig noget i Anledning af den nye Lov, da vi som bekendt ikke staar enige m.H.t. Tilsynet.
G. Lemche: Vi vil intet foretage os nu og jeg er klar over, at vi ikke er enige indenfor D.K.; vi vil foretage Stikprøver m. H.t. hvorledes det gaar og for at se, om det lægges ind under Værgeraadene.
Oktoberlovsudv. J. Arenholt har intet at berette, der har intet været at gøre.
Kvindesagens Opgave overfor Hjemmenes Arbejde. Det blev i sin Tid oprettet i den Tanke, at Martha Sahl navnlig her skulde gøre et Arbejde, men da hun ikke vilde, blev Hulda Pedersen Formand. Det foreslaas nu lagt ind under Central 1. Dette vedtages.
Straffelovskommissionen (Sædelighedsforbrydere). J. Arenholt: Vi indsendte vort Andragende i Fjor med l06,000 Underskrifter og vi blev i den Anledning tilkaldt til et Plenarmøde, ligesom vi ogsaa har faaet tilstillet Straffelovskommissionens Betænkning. Vi krævede jo, at der hurtig blev vedtaget en Lov ang. Sædelighedsforbrydere; der er 29 Kapitler i Betænkningen, men det er særlig Kapitel 24, der har Interesse for os, idet det omhandler Forbrydelser mod Kønssædeligheden. De har for øvrigt vist os megen Hensyn, har aftrykt vor Adresse i et Bilag, har sendt den til Retslægeraadet til Erklæring m. H. t. Kastration. Retslægen mener ikke at kunne anbefale en saadan Operation, da det ikke er sikkert, den vil virke efter sin Hensigt Og de er gaaet bort derfra i Amerika og Schweitz og ligeledes i Sverige. Kommissionen har eenstemmig forkastet Kastration som Straf, der kan maaske blive Tale derom under Hensyn til Racehygiejnen; men de indfører to nye Arter Straffe, nemlig: Indsættelse i Arbejdshus og Sikkerhedsforvaring. Der kan ikke mere gives Bødestraf for uterlig Omgang med Børn. Abnorme Forbrydere afsondres under Lægetilsyn, sikkerhedsforvaring for alle Recidivister, for mindre farlige Arbejdshus fra 1- 5 Aar, hvis de løslades inden 5 Aar, da kun paa Prøve under Kontrol 1 Aar. Mere farlige eller efter 2 Domme sættes ind fra 5- 10 Aar eller endog 20 Aar ogsaa kun Løsladelse paa Prøve og under Kontrol. Nugældende § 173 i Straffeloven. Alderen fra 12-15 Aar og ikke kun overfor Pigebørn men overfor begge Køn Straf fra 8 - 10 Aar. Straf for den Person som forfører en anden under 18 Aar til Samleje, hvis den forførende er den ældre eller paa anden Maade er den overlegne. - Homosexualitet straffes kun, naar der handles mod Betaling.
J. Arenholt foreslaar, at Udvalget sætter sig nøjere ind i Betænkningen og derefter maaske indsender Andragende om Forandringer, inden den bliver til Lov.
A. Westergaard forespørger, om der skal udarbejdes Resolutioner eller Udtalelser fra Fællesmødet.
J. Arenholt mener ikke vi allerede nu kan tage Standpunkt til den, men maaske ved Formandsmødet.
Kvindelige Nævninge. A. Westergaard henviser til Andragendet fra Bladet og det ligeledes aftrykte Brev fra Justitsministeren; men Udv. vil vedblive med sin Aktion.
J. Arenholt: Justitsministeren mener, at vi i H. t. vort Program om lige Ret for Mand og Kvinde ikke kan fordre en Særstilling her, men jeg mener, at vi ligesom ved kvindeligt Politi af humane Grunde kan fordre Særstilling.
Ch. Hansen mener ikke de to Ting kan sidestilles, idet det i det ene Tilfælde er en Ret, i det andet afhængig af Administrationen.
Karen Hessel fremhæver, at det vil være meget vanskeligt for D.K. at kræve Særstilling paa visse Punkter, naar vi ellers overalt kræver fuld Ligestilling. Der er i alt Fald en Inkonsekvens deri, som det meget vel kan tænkes, at man vil søge at udnytte paa andre Omraader, hvor det ikke er til vor Fordel.
J. Arenholt stiller Forslag om, at det ikke drøftes videre nu, mener at Udvalget nu har en Pegepind for sit Arbejde.
E. Petersen mener, det er forkert, at vi indtager en Særstilling her, hun henviser til en Artikel i Berlingske Tidende, hvor det foresloges, at der altid, naar der udskødes en Kvinde, kom en Kvinde ind.
A. Westergaard: Den matematiske Ligestilling kan ikke oprettes mellem Kønnene, men vi skal her have en Særstilling grundet paa Forbrydelsens særegne Art og Genstand, idet den kun kan begaaes af Mænd mod Kvinder og Børn.
P. Holt klager over, at det paa Landet er saa vanskeligt at faa kvindelige Nævninge. Det internationale Udvalg.
J. Arenholt henstiller, at denne Beretning opsættes til Fællesmødet.
Agitationsskriftet. Th. Pedersen: meddeler, at Skriftet foreligger i 10,000 Eksemplarer. Udvalget har holdt Møde i Dag. Skal det uddeles gratis til Kredsene, eller skal disse betale og saa uddele det gratis videre.
I den derpaa følgende Diskussion holder Ch. Hansen,- Karen Hessel, - Elisa Petersen og Helga Tardini paa, at der skal betales af Kredsene. Resten vil have det gratis uddelt.
V. Madsen foreslaar, at Kredsene omsender det til Medlems-Muligheder med Bemærkning, at hvis det ikke er returneret inden 8 Dage betragtes det som en Indmelding.
K. Nilsson mener vi har ikke Raad til gratis Uddeling (M. Illum mener det samme).
A. Westergaard mener, at der er Penge i Kassen til det og at det var Meningen i sin Tid.
J. Arenholt støtter dette og oplyser, at det var hendes Forudsætning, da hun i sin Tid lovede at skaffe 100 Kr. til Hjælp, naar det forelaa. Det oplyses, at Satsen staar endnu og kan blive staaende en Tid, saa vi eventuelt kan faa næste Oplag billigere. Det vedtages, at det uddeles gratis efter F.U.s Skøn, men at Kredsene selv betaler Portoen; der trykkes 10,000 til, der sendes Vejledning med til Kredsene og denne skrives ligeledes i Bladet. F.U. ordner Resten. - Der uddeles mellem Tillidsmændene og paa de offentlige Møder i Vejle.
Kursusudvalget. Ch. Hansen : Den trykte Oversigt og Vejledning er uddelt til Flst.- Medlemmer; det hele er vedtaget i April paa Flst. mødet. Distriktsudvalget. G. Lemche mener det bliver for forhastet nu at omredigere Lovene, mener der bør ses nærmere paa det, sendes ud til Distrikterne til Overvejelse og Erklæring og derefter komme for paa Flst.-mødet i Septbr. Clay-Pedersen overgiver sit Forslag til Udvalget.
Mødet sluttet Kl. 4
Pavse og offentligt Møde.
Efter dette vedtages det at mødes igen for at gennemgaa Dagsordenen til de følgende Dage. Kl. 10 1/4 Aften Mødet fortsættes.
ad 2: Fællesmødets Dagsorden
Pressen. J. Arenholt: Vi har anmodet de københavnske Blade og de lokale Blade om at komme og referere men mener, at for lukkede Døre bør foretages Valg til Fællesstyrelsen samt Diskussionen om de politiske Valg.
P. Holt udsender som sædvanlig Ritzaumeddelelser.
Olga Knudsen spørges, om hun ønsker Referat. Vedtages.
Dirigenter. Der foreslaas: Christine Jensen-Storck,- Laura Gyde Petersen,- Ingeborg Hansen,- Anne Bruun.
Valgstyrelsen. Der vælges af Flst. Anna Westergaard og Thora Skakke.
Anbefaling af Kandidater. Diskussionen om hvorvidt Lovene kan læses saaledes, at Th. Pedersen kan blive siddende Valgperioden ud.
Karen Hessel og Julie Arenholt mener det farligt at begynde at gaa udenom Lovene.
A. Westergaard, mener, vi bør gøre alt i en saadan Nødsituation.
Ch. Hansen mener, vi kommer til at mangle Arbejdskraft i F.U.
J. Arenholt mener, vi bør supplere os med hende i saa mange Udvalg som mulig. Kan Fællesstyrelsens Medlemmer anbefale Kandidater til Valgene. Diskussion herom, det vedtages, at de kan.
Protokolførere til Mødet. Der skal vælges fire og alle Referaterne sendes til Karna Nilsson, der samler dem i Samraad med Karen Hessel. Der vælges Redaktør Rosted,- Margrethe Mathiassen,-Voldborg Ølsgaard og Karna Nilsson.
Gyrithe Lemche skal tale for Pressen,
Karen Hessel for Vejle.
ad 3: Eventuelt. Elisa Petersen anmoder om Tilskud til Distriktsmødet i Korsør, der var Underskud paa 84 Kr., der vedtages at give 40 Kr.
Ch. Hansen har en Henstilling fra Johanne Andersen, Mosegaard om at gøre noget for, at der ansættes en kvindelig Tilsynsførende ved Børnehjem. Henvises til Børneudvalget.
Mødet sluttet Kl. 11½
Den 16/7-23
Helga Tardini
Protokolfører