« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 9. juli 1923

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.


Der afholdtes Møde i F.U. Mandag d. 9. Juli Kl. 11½ Form.


Tilstede var: J. Arenholt,- K. Hessel,- A. Vestergaard,- K. Nilsson,- H. Tardini samt Redaktøren Koch Schiøler. Desuden var G. Lemche kommen tilstede.


Dagsorden
1) Agitationsskriftets Udsendelse
2) Eventuelt. Muligheden af at holde Fællesmøde i Aabenraa næste Aar.


J. Arenholt gør opmærksom paa, at Agitationsskriftet paa Flst.s Møde i Vejle blev overdraget til F.U.s Administration. Derefter oplæser J. Arenholt et Brevkort fra M. Riising-Rasmussen, hvori denne forespørger, om Bogtrykker Rasmussen i Odense maa gaa i Gang med Trykningen af yderligere 10,000 Eks.- Det nye Oplag vil komme til at koste det samme som 1. Oplag nemlig Kr. 650,00, idet Papiret i de sidste Maaneder er steget fra 10-12 %.
F. U. mener 2. Oplag bliver for dyrt, man maa forhandle med Bogtrykkeren for muligt at faa Prisen mindst 100 Kr. ned.
K. Hessel paatager sig sammen med M. Illum at forhandle med Bogtrykkeren.
J. Arenholt meddeler derefter, at vi af 1. Oplag har godt 9000 Eks. tilbage, som skal fordeles til vore 125 Kredse. Hun mener, at vi skal sende 100 Eks. til større Byer eller Landkredse med stort Opland, mindre Byer og mindre Landkredse skal vi sende 50 Eks. - Med Udsendelsen skal der følge en Rundskrivelse til Kredsformændene med Anbefaling til den bedst mulige Udnyttelse af Pjecerne. Rundskrivelsen kan eventuelt ogsaa sættes i Bladet.- J. Arenholt oplæser Koncept til denne Skrivelse, som med et Par Smaaændringer vedtages af F.U., ligesom hele Planen med Udsendelsen tiltrædes af F.U. og det overdrages til J. Arenholt at foretage det videre fornødne m. H. t. Udsendelsen.
K. Nilsson henstiller, at Heftet sendes til M. Bajer. Det vedtages at sende det til M. Bajer,- J. Bojsen-Møller og Stampe Feddersen.
K. Hessel foreslaar det udsendt til folkebibliotekerne og vil forhandle med disses Formand.
H. Tardini tilbyder - uden at ville gaa Kbhvn.s Kredsen i Næringen at uddele Heftet paa Raadhuset.- Dette Tilbud modtages med Tak.


ad. 2. G. Lemche er kommen til Stede for at berette om sine Samtaler med Medlemmer af Aabenraa-Kredsen om Muligheden af at kunne holde Fællesmøde der næste Aar.- Flere af Damerne havde grebet Tanken med Glæde; et Fællesmøde i Sønderjylland vilde sikkert give et godt Fremstød der.- Man havde forhørt, om det i Aabenraa var muligt at faa indkvarteret 3-400 Mennesker og havde faaet det Svar, at dette sikkert kunde lade sig gøre.- Udover at skaffe delvis Indkvartering turde Kredsen dog ikke paatage sig økonomiske Byrder.
F. U. drøfter, hvorledes man skal kunne skaffe Penge, og man nævner et tidligere fremkommet Forslag om at faa 20 Øre pr. Medlem Landet over til Fællesmødet i Stedet for som hidtil 10 Øre. - Det vedtages at forelægge Sagen i Fællesstyrelsesmødet i Septbr.
G. Lemche indstiller til F.U.s Godkendelse, at Aabenraa faar Kr. 50,00 af Jubilæumsfonden. Vedtages under Forbehold af den fungerende Distriktsformands Tilslutning.
A.Westergaard foreslaar, at man paa Flst.-mødet i Septbr. Drøfter Muligheden for at lade det sønderjydske Distrikt træde i Funktion paa normal Maade snarest - altsaa med egen Distriktsformand, da dette eventuelt vil give Kredsene dernede større Interesse og Energi. Dette vedtages.
J. Arenholt meddeler, at K. Hessel efter Aftale med hende overtager F.U. Formandens arbejde indtil videre, da K. Hessel gerne vil sætte sig ind i det foreliggende Arbejdsstof og begge mener, at dette bedst gøres ved at K. Hessel ligefrem overtager Arbejdet.


Mødet hæves Kl. 12 ½.


Julie Arenholt.