« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 2. februar 1924
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Lørdag d. 2. Februar 1924 Kl. 10 i Grundtvigs Hus.
Tilstede var: K. Hessel,- J. Arenholt,- A. Berg,- H. Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- P. Holt,- P. Jensen,- G. Lemche,- H. Pedersen,- E. Petersen,- H. Tardini og Suppleanterne: Chr. Møller,- M. Hansen,- K. Nilsson,- H. Matthiesen,- I. Holck og W. Madsen, samt A. Koch Schiøler. - Senere kom M. Illum og A. Westergaard tilstede.
Dagsorden.
1) Formanden aflægger Beretning
2) Regnskab og Budget forelægges
3) Udvalgsberetninger
4) Udvalgenes Arbejdsmaade ( H. Clay-Pedersen )
5) Bør D.K. tage nye praktiske Arbejder op? (Karen Hessel )
6) Bladet (Marie Illum)
7) Frieksemplarer af "Kv. og Samf." (Hulda Pedersen )
8) Fællesmødet
9) Dagsordenen for Formandsmødet
10) Eventuelt.
Udenfor Dagsordenen gav Formanden meddelelse om "Tagea Rowsings Legat" stort 20,000 Kr. ( se "Kv. og Smnf." No. 21-1923).
F.U. har ment det rigtigst at anmode Exekutorerne om, at dette Legat maa blive stillet til Raadighed for D.K.s Formaal i Almindelighed og tænker sig det anvendt til Løsningen af særlige Opgaver, hvortil Fælleskassens Midler ikke strækker til.-
K. Hessel gør endvidere Rede for Tanken om at optrykke og udsende som Pjece Bibliothekar Elberlings Oversigt over Kvindesagens Historie fra den ældste til den nyeste Tid, som Hr. E. har skrevet til Salomonsens Leksikon.
A. Koch Schiøler: Artiklen er udmærket skrevet; men egner sig dog ikke til Agitationsskrift for D.K., endvidere vil den blive dyr og vi ser, hvor lidt der bliver solgt af D.K.s nyere Historie.
K. Hessel og G. Lemche tænker sig den næmest udgivet af Veneration for Hr. Elberlings store Arbejde for D.K.
H. Pedersen: henstiller til Udvalget at søge oplyst, hvad den vil koste; mener dernæst, at vi har saa meget at bruge vore Penge til og saa mange Tryksager liggende, som vi ikke kan faa afsat - saa
vi sikkert gør bedst i at opgive dette.- Vedtages.
K. Hessel peger paa det farlige i, at D.K.s Kursus i Moderkundskab og seksuel Hygiejne sammenblandes ned den nye Forening ang. seksuel Oplysning, Folk lægger kun Mærke til Ordet "seksuel" og vi slaas i Hartkorn med denne Forening.- Endvidere det farlige i, at Fru Dagmar Nielsen, Formand for D.K.s Københavns Kreds er gaaet ind som Næstformand i den nye Forening.
Ch. Hansen oplyser, at den nye Forening har henvendt sig til Dr. Eli Møller og Fru Dagmar Nielsen for at faa den ind i et rigtigt Spor.
Hulda Pedersen vælges til Dirigent. Fra Punkt 4 var J. Arenholt Dirigent.
ad 1: Siden Fællesmødet i Vejle er der stiftet to nye Kredse - Sønderborg med 19 Medlemmer og Bogense med 23 Medlemmer; men der er gaaet 3 Kredse ind til Nytaar nemlig Brejning (32 Medl.), Gedser ( 14 ) og Kjellerup ( l3). -Medlemstallet var 1923-9125, i 1924-9200.
Andragender: Da vi erfarede, at Forskolelærerindeseminariet i Vejle skulde have en ny Forstander indsendte vi et Andragende om at faa Stillingen besat med en Kvinde, og Fru Astrid Berg og jeg henvendte os efter F.U.s ønske personlig til Undervisningsministeren, der tog meget venligt mod vore Udtalelser, men beklagede, at der ikke blandt Ansøgerne fandtes nogen kvalificeret Kvinde. Han tilbød imidlertid at forlænge Ansøgningsfristen en Uge, for at det mulig kunde lykkes til den Tid at fremskaffe en kvalificeret Ansøger.
En Henvendelse, som af vedkommende Udvalgs Centralformand foretoges til Frk. Thora Pedersen, kom ved et Uheld ikke til hendes Kundskab i rette Tid, og da hun senere i Efteraarsferien personlig henvendte sig til Ministeren, var det desværre for sent. Det er overordentlig beklageligt, at netop denne Stilling, hvori der i særlig Grad er en betydningsfuld Gerning for en Kvinde, saaledes atter er besat med en Mand, antagelig for mange Aar.
En Henvendelse til de kv. Rigsdagsmedlemmer ang. Straffelovsudkastet (Sædelighedsforbrydere) vil blive omtalt under vedk. Udvalgsberetning.
Ægteskabets Retsvirkninger: Umiddelbart efter Lovforslagets Fremsættelse traadte Fællesudvalget for D.K. og Husnoderforeningen sammen og man blev hurtig enig om straks at fremkomme med en Udtalelse til Støtte for dets Gennemførelse, endnu inden Sagen havde været til Behandling i Rigsdagen, saaledes at Partierne muligvis havde taget Stilling. Dette skete ogsaa og Udtalelsen blev gennem de to paa dette Punkt samvirkende Landsorganisationers Formænd overbragt til Justitsministeren samt til begge Tingene, saaledes at den kom til samtlige Medlemmers Kundskab. Justitsministeren blev meget glad for den og betragtede den son en betydningsfuld Hjælp til Sagens Gennemførelse. Udtalelsen har været trykt i "Kv. og Samf." -
Fællesudvalget fortsatte derpaa sit Arbejde, og da man fra begge Sider var nogenlunde enig i Hovedsagen blev det overdraget et Underudvalg at udarbejde en Henvendelse ang. ønskelige Ændringer, og denne blev derefter med ganske faa Ændringer vedtaget af begge Foreninger og derefter rettidig indsendt til Ministeren og til Landstingsudvalget og paa enkelte Punkter i alt Fald er der Udsigt til, at det vil faa nogen Virkning. Et Punkt, son jeg personlig stærkt ønskede medtaget i vore Ændringsforslag, nemlig Forpligtelse for Manden til at have sin Hustrus Samtykke for at indgaa Kaution, kom desværre ikke med, det er dog endnu ikke for sent at rette private Henvendelser til Udvalgets Medlemmer.
Af Hensyn til den Tvivl, der i Fjor kom frem m.H.t. det ønskelige i et Samarbejde med Husmoderforeningen vil jeg sige, at jeg føler mig overbevist om, at vi fra begge Sider er fuldtud tilfreds med Resultatet af dette Samarbejde og specielt, at D.K. ikke paa et eneste Punkt har maattet vige fra sine rene Linier af Hensyn til Husmoderforeningen. Derom behøver der ikke at blive Tale, vi vil kun optræde sammen der, hvor vi er enige eller kan forhandle os til Enighed. Men saa tror jeg ogsaa, Udviklingen nok skal vise, at vi vil kunne udrette mere i Fællesskab end ved at optræde hver for sig.
Fællesudvalget er ikke ophævet, thi Husmoderforeningens Formand, Carla Meyer, foreslog et Samarbejde mellem vore Kredse ud over Landet for at oplyse Kvinderne om Lovens Indhold, naar den en Gang – forhaabentlig i indeværende Rigsdagssamling - er gennemført.
Saa har vi endelig sammen ned de samvirkende Husholdningsforeninger og Foreningen af Husholdningslærerinder og Lærere indgivet et Andragende til Finansudvalget angaaende Statens Støtte til Dr. Hindhedes ernæringsfysiologiske Laboratorium. Enkelthederne vil De jo senere faa mere udførligt gennem Udvalgsberetningerne.
Jeg haaber, at der intet maa være bleven forsømt af det, der skulde gøres, og at det ogsaa er bleven gjort i rette Tid.- Men jeg indrømmer, at det er altfor lidt. D.K. trænger til, at der arbejdes meget stærkere; men vi mangler Arbejdskraft. Paa dette Punkt kan jeg ganske slutte mig til, hvad Fru Arenholt udtalte i Fjor. Og det er en Mangel, som jeg tror vil blive skæbnesvanger for D.K. hvis den ikke afhjælpes.
E. Petersen: Ang. Forstanderpladsen ved Vejle Forskoleseminarium udtalte Formanden, at Ministeren havde forlænget Ansøgningsfristen 1 Uge for at det kunde lykkes at fremskaffe en kvalificeret ansøger og at den Henvendelse som vedkommende Centraludvalgsformand
( A. Westergaard) foretog til Thora Pedersen ved et Uheld ikke kom til hendes Kendskab i rette Tid,- hvorledes skal dette forstaaes? Er det da D.K.s skyld, at Th. Pedersen nu ikke sidder som Forstander, eller hvad forstaas ved "et Uheld" ?
Hvorfor kom det om Kautionsforpligtelser ikke med ind i Ændringsforslaget?
K. Hessel svarer med Hensyn til Forstanderpladsen, at hun samme Dag hun og A. Berg havde talt med Ministeren, henvendte sig til Centralformanden og bad hende sætte Th. Pedersen ind i Sagen og at det helst maatte ske pr. Telegram.
A. Westergaard havde imidlertid telefoneret og ikke truffet Th. P. og først da Th. Pedersen flere Dage efter kom til Khhvn. erfarede hun Sagen, men da var det for sent.-
J. Arenholt foreslaar, at denne Diskussion udsættes til A. Westergaard kommer og selv kan aflægge Beretning.
Karen Hessel: Med Hensyn til Kautionsspørgsmaalet kom det ved en Forglemmelse fra Underudvalgets Side ikke med i Koncepten til Andragendet og da jeg senere rettede en Forespørgsel til Dr. E. Hein herom, erklærede hun, at de havde fuldstændig glemt det og nu var det for sent. Imidlertid har jeg personlig rettet Henvendelse til et Par af Udvalgets Medlemmer om at skænke det Spørgsmaal deres Opmærksomhed.
G. Lemche mener ikke, at F.U. har haft Ret til at indsende Andragende til Finansudvalget ang. Tilskud til Dr. Hindhede, hvis Arbejde jo er meget omtvistet.- Det er noget ganske enestaaende i vor Historie, at vi paa den Maade støtter en Enkeltperson, det havde været naturligt, om man i et saadant Tilfælde først havde talt med vor mest sagkyndige paa dette Omraade - Fru Berg Nielsen,- der jo sikkert vilde have fraraadet en saadan Henvendelse.
K. Hessel meddeler, at Initiativet blev taget af Karen Busk og at F.U. gav sin eenstemmige Tilslutning. - Der var ikke Tid til at indhente Tilslutning fra Fællesstyrelsens udenbyes Medlemmer.
Har jeg gjort en Fejl, Beder jeg om Undskyldning.-
Ch. Hansen beklager ogsaa, at hun stemte for det, havde derefter talt med Fru B.-Nielsen, der fraraadede det, og straks derefter ringet til Fru Hessel; men da var det for sent.
Hulda Pedersen: Skulde der handles, maatte der handles omgaaende, der var ikke en Dag til at faa det ordnet i. Synes det er en grumme lille Sag at tale saa meget om - og at det kan blive næsten umuligt at arbejde, naar man ikke kan handle hurtigt.-
G. Lemche gør opmærksom paa Sagens principielle Side, vi maa være forsigtige med vore Henvendelser.
Ch. Hansen slutter sig hertil.
ad 2: M. Illum fremlægger Regnskabet, som fremkommer i "Kv. og Sf." sidste Nummer inden Fællesmødet.
H. Tardini kan ikke forstaa, at der altid tales om, at vi ikke har Raad og saa viser Regnskabet dog Overskud.
M. Illum gør opmærksom paa, at man bl. a. ikke i Længden kan regne med Garantsummen, den bliver mindre og mindre Aar for Aar.
H. Pedersen: Vi maa ude i Kredsene gøre opmærksom paa, at vi ikke kan taale at miste Garantsummen, saa vil vi nok faa nye Garanter.
E. Petersen: Var det ikke praktisk at lade hver Kreds faa en Liste over Garanterne i deres Omkreds.
K. Nilsson: Naar vi ved Aarets Slutning staar med en forholdsvis stor Kassebeholdning ligger det i, at vi har de fleste Indtægter i sidste Halvdel af Regnskabsaaret, saaledes at vi bruger af de Penge, indtil Kredsbidragene igen indgaar. Husk paa vi har Forpligtelser overfor Redaktør,- Kontorassistent - Husleje - Telefon - Assurancer o.l.-vi kan ikke til April sige overfor disse Krav - vi har ingen Penge, før Kredsbidragene indkommer til Septbr. Hvis vi sluttede Regnskabsaaret d. 1. August, vilde Overskuddet sikkert være meget ringe.
H. Pedersen og H. Matthiesen mener at Status og Kassebeholdning er to vidt forskellige Ting, der ikke kan sammenblandes.
Ch. Hansen er glad for Overskuddet, synes at vi stadig oplever, at Fælleskassen maa træde til saa her, saa der.-
E. Petersen udtaler: Det er ikke nemt at være Kasserer, har man ingen Penge i Kassen, er det galt, har man Penge i Kassen, er det ogsaa galt: men naar man arbejder med Overskud, saa kan man ikke
sige, at vi ikke har Raad til at indkalde de udenbyes boende til Udvalgsmøder; den Sum, der er brugt til dette, er altfor lille.-
Det lider D.K.s Arbejde ved og det lider de udenbyesboende Medlemmer af Flst. ved, thi vi kan derved ikke følge med i Arbejdet. - En saadan Udvalgstrængsel, som der var igaar, er af det Onde og giver ikke noget virkeligt Arbejde.
M. Illum henviser til, at vi nu ogsaa tænker paa at forbedre Bladet, det vil koste meget.-
I. Holck: Forbedres Bladet, vil Annonceindtægten ogsaa stige.
ad 3. H. Pedersen Udvalget for Hjemmenes Arbejde. - Med Hensyn til Interpellationen ang. Husholdningshøjskolen har Udvalget samarbejdet med Husmoderforeningen, har ogsaa prøvet andre Foreninger men disse har ikke rigtig kunnet tage Stilling til Spørgsmaalet; vil først se, hvorledes det større Tilskud til de private Husholdningsskoler virker. - Med Husmoderforeningen har man truffet den aftale at hvor det er en Husmoderforening, der interpellerer, maa den i
Indledningen selvfølgelig nævne sig selv først, ligeledes med D.K. Tilraader at Kredsene nu faar Besked m.H.t. denne Interpellation, saa de Kredse, hvor der tillige er Husmoderforening, forhandler med denne om, paa hvilke Vælgermøder den ene og paa hvilke den anden Forening skal interpellere.-
Ang. Planen om Husholdningshøjskolen i Tilknytning til det nye jyske Universitet, da havde H. Pedersen ved et Møde i Aarhus haft Lejlighed til at tale med Professor Arup. H. P. havde omtalt, at
Husmødrene har det største Budget efter Landmændene, at der nu er 2444 Fælleshusholdninger i Landet og hvor nødvendigt det er at have dygtige Konsulenter. Havde i det Hele sat ham ind i vore
Planer.
Professoren havde særlig heftet sig ved "et videnskabeligt Laboratorium", ligeledes interesserede det ham, at den praktiske Undervisning kunde knyttes til et eventuelt Collegium knyttet til
Universitetet.
Ved et Møde i Aarhus med de jydske Landboforeninger var Tanken ogsaa bleven drøftet, idet der blev peget paa, at det, der trængtes til, var at lære Kvinderne Regnskab, Budgetlægning og Næringsmiddellære.-
G. Lemche meddeler fra Børneudvalget. at der som bekendt blev indsendt et andragende til samtlige Amtmænd om ved Fastsættelsen af Normalbidraget at bringe dette i Overensstemmelse med de lovbefalede 3/5. Amtmændene har intet Hensyn taget til Henvendelsen - hvad skal vi nu gøre - maaske klage til Justitsministeren over Amtmændene?
G. Lemche oplyser endvidere, at der af 4 Folketingsmænd i Folketinget er fremsat Forslag om at forhøje Tilskudet til Børn af Enker, i den Anledning foreslaar Udvalget, at vi igen indsender
vort Andragende fra 1920 om Forhøjelse af dette Tilskud.
H. Tardini gør opmærksom paa, at fraseparerede Hustruer faar mere til deres Børn end Enker.
Udvalgets Forslag vedtages.
Den nye Lov om Børnetilsyn er nu traadt i Kraft fra Nytaar, endnu har man ingen rigtig Mening om, hvormange Børn det vil komme til at omfatte - meget tyder dog paa, at man i større Byer vil
søge hen i retning ad de Veje vi anviste - bl.a. tage lønnet Tilsyn.
E. Petersen meddeler, at Skjærbæk f. Ex. paa Rigshospitalet for Sygeplejersker har holdt et Foredrag om den nye Lov for at henlede Sygeplejerskernes Opmærksomhed paa, at der her sikkert vil være et Omraade, hvor der bliver Brug for den.-
G. Lemche mener ikke, at der skal kræves hverken en Sygeplejerskes eller en Lærerindes Uddannelse, snarest noget af begge Dele, vedkommende skal optræde mod en vis Myndighed, vejlede og give Raad.- G. L. kunde godt tænke sig Muligheden af at oprette Kursus, hvor en speciel Uddannelse blev givet.
P. Holt mener, at en gift Kvinde, der selv har Børn, er mest kvalificeret.
H. Petersen: Vi bør stadig have vor Opmærksomhed henvendt paa, hvorledes Sagen udvikler sig, maaske kan der senere blive Brug for et saadant Kursus.
Udvalget ang. Oktoberloven. Ch. Hansen: Udvalget har beskæftiget sig med §§ 183 og 214 i den af Straffelovskommissionen af 9. Novbr. 1917 afgivne Betænkning og foreslaar et af Udv. udarbejdet Andragende til Justitsministeren. ( Vil senere blive aftrykt i "Kv. og Sf") Fællesstyrelsen tiltræder Forslaget og giver Udvalget Bemyndigelse til at indsende Andragendet, naar Udvalget finder det betimeligt. Mellem I. Holck og Ch. Hansen fandt der en Diskussion Sted om Betalingsmomentet
vedrørende Handel mod utugt; denne var af rent orienterende Art.
Det politiske Udvalg. G. Lemche: Udvalget er klar over, at der ikke er noget at gøre m. H. t. at faa flere Kvinder opstillet til Rigsdagsvalget nu, vort Arbejde maa samle sig om Interpellationerne.
Fremlægger de 5 Interpellationer.- Interpellationen ang. kvindelige Præster vedtages.
Interpellationen ang. gift Kvindes Nationalitet udskydes indtil videre, idet K. Hessel oplyser, at der Dagen forud er fremsat et Lovforslag, der vistnok overflødiggør den.- Henvises til Udvalget.
Interpellationen ang. Ægteskabets Retsvirkninger bortfalder ligeledes, idet Lovforslaget er forelagt og man venter Loven vedtaget.
Interpellationen ang. Husholdningshøjskolen har H. Pedersen omtalt. Interpellationen ang, strengere Straf for Sædelighedsforbrydere vedtages.
Udvalget mener, at Forslaget om Grupperingen er den eneste Vej, vi har at anvise til de kommunale Valg og at den med Held maa kunne anvendes der,.-
Med Hensyn til Valgloven har H. Pedersen haft et Brev fra H. Sonne Hald med nye Forslag.- Det vedtages at af Fru Sonne Hald til at komme tilstede ved et Møde i det politiske Udvalg.
Ang. Valgloven udtaler G. Lemche, at Udvalget mener, at det i Rigsdagen fremsatte Forslag til en ny politisk Valglov, hvorefter man vender tilbage til Enkeltmandskredse for at betragte som dødfødt
- saa man intet der skal foretage sig, derimod er der mere udsigt til en ny kommunal Valglov. Udvalget foreslaar derfor, at man atter indsender Henvendelsen, som man i 1922 indsendte til Valglovskommissionen bl.a. krævede man der Ret til for Sygeplejersker at afgive Stemme selv om de var borte fra deres Hjemsted (i Embeds Medfør). - Det vedtages at forny Andragendet.
M. Illum aflægger Beretning om D.K.s Kursus.- Spørger Distriktsformændene, om de kan tænke sig, hvorfor de theoretiske Husholdningskursus vandt saa ringe Tilslutning.
P. Holt mener, at Formændene bl.a. paa Grund af Vejrforholdene ikke turde binde sig saa længe forud.-
H. Pedersen slutter sig hertil, der er ikke andet at gøre end at løbe Risikoen, afholde Kursuset og bliver der saa Underskud, maa vi dække det, saadan maa vi gøre i Kredsene. - Mange kan ikke melde sig før i sidste øjeblik.
Det vedtages at drøfte Spørgsmaalet med Formændene næste Dag.
Ch. Hansen taler om Kbhvn.s. Kredsens forestaaende Kursus i Moderkundskab. I den Anledning maa Udvalget være klar over Flst.s standpunkt m.H.t. tidligere Udtalelse ang. Spørgsmaal om Forhindring af Svangerskab. Eli Møller vil komme tilstede Kl. 4 ½ for at fremlægge sit Syn paa sagen.
J. Arenholt forstaar Ch. Hansen saaledes, at Dr. Eli Møller kommer for at høre en Udtalelse om, hvorvidt Spørgsmaalet maa berøres eller omtales paa vore Kursus. Det vi skal koncentrere os om er altsaa, om vore Læger ved fremtidige Kursus stadig ikke maa tale om det, eller om de maa tale om det.-
G. Lemche vil gerne have klaret, om man mener Lægerne af sig selv skal tale om det, eller det kun drejer sig om at besvare eventuelle Forespørgsler fra Forsamlingen.
Ch. Hansen udtaler, at naar nu Dr. Eli Møller fremlægger denne Sag for os, saa maa vi huske paa, at vi ude i Landet ikke har Læger til vor Undervisning, men at vore Lærere stadig vil blive stillet
overfor Spørgsmaalet: Hvordan kan man forhindre Svangerskab. Vi har tidligere vedtaget, at det er en Sag, som ligger ganske udenfor D.K.s Arbejde; vil D.K. forandre denne Vedtagelse? Vi maa
tage fast og bestemt paa Spørgsmaalet og ikke drukne i Diskussion om Thit Jensen. -
G. Lemche oplæser Planen til Instruktionskursus i Samfundslære. (Planen har været udsendt til Flst.s Medlemmer). Udvalget vil forsøge paa at uddanne Lærerkræfter til at undervise i Samfundslære Landet over. Har tænkt paa i Efteraarsferien at faa interesserede Lærere og Lærerinder til at tage herover og gennemgaa et Kursus med Lektor Iversen - som har udarbejdet Planen - som Kursusleder. Da der først kan begyndes efter de politiske Valg, skulde det første
Kursus kun omfatte Skattevæsen, Borgerens Ret og Pligter og Kommunalvalg.- Lektor Iversen anbefaler Wiskinges Bog ’Fra Enevælde til Folkestyre’; ligeledes anbefaler han at prøve paa at faa cand. polit Helge Smith til at tale om Skattevæsen.
Fællesstyrelsen giver sin Tilslutning til, at Udvalget prøver paa at føre Tanken ud i Livet.
A. Westergaard aflægger Beretning ang. de kvindelige Nævninge. Har været hos H. R. S. Ahnfeldt Rønne, som interesserer sig meget for denne Sag og gerne vil være os behjælpelig - han mener dog ikke, at der for Tiden cr nogen Mulighed for en Ændring i Retsplejeloven paa dette Punkt.
Vi naa nu passe paa at faa Kvinder paa Grundlisterne, næste Aar skal der laves nye Grundlister. Forøvrigt har vi sikkert allerede naaet en Del ved at skrive om Sagen og det maa vi blive ved med.
Meddeler, at hun træder af som Formand for Udvalget og at den nye Formand er Elisa Petersen. -
Lige Arbejdsvilkaar A. Westergaard har skrevet til Berléme Nix ang. nogle Oplysninger m. H. t. kvindeligt Politi. Oplysningerne forelaa endnu ikke.
Vejstrup Pigehjem havde ment sig forurettet, idet der for dette var foretaget større Nedskæring end for et tilsvarende Drengehjem.
Efter nærmere Undersøgelse har Udvalget dog ikke turdet sige, at Pigehjemmet var forurettet.-
Vejle Forskoleseminarium. Damerne Berg og Hessel henvendte sig til mig om at forsøge paa at faa Thora Pedersen til at søge Embedet, da Ministeren havde udtalt, at der manglede kvalificerede kvindelige Ansøgere. Søgte forgæves at faa fat i Th. Pedersen pr. Telefon. Da Th. Pedersen nogle Dage efter kom herover, forsøgte jeg at overtale hende til at søge Embedet, men da Th. Pedersen endelig bestemte sig, var det for sent. Det var Ubeslutsomhed hos Th. P., der gjorde, at hun ikke fik Embedet. Men den Kvinde, som havde bestyret Seminariet i 2 ½ Aar maatte vel ogsaa være kvalificeret, ellers var det jo uforsvarligt, at hun havde vikarieret saa længe. - Vi skrev i "Kv.
og Samf.", Th. Pedersen skrev i Lærerbladet, Olga Knudsen ( M.L.) støttede os, men der var intet at gøre.
H. Pedersen spørger om, hvor mange Kvinder der søgte.
A. Westergaard: Der var i hvert Tilfælde to udmærket kvalificerede.
K. Hessel: Ministeren udtalte, at den Kvinde, der havde vikarieret, manglede de administrative Evner.
Da jeg talte med Th. Pedersen, var hun meget ked af, at hun ikke havde faaet Besked, saa hun kunde have søgt i den Uge, Ministeren havde givet til Frist.
A. Westergaard : Udvalget har i Efteraaret henvendt sig til Kbhvn.s-Kredsen ang. en Bekendtgørelse om kommunale Fortsættelseskursus, hvoraf nogle var alene for Mænd, andre for unge Kvinder og bedt den gøre noget for, at alle Kursus kom til at staa aabne for saavel Mænd som Kvinder.
Kbhvn. s-Kredsen vil overveje Sagen.
Paa dette Tidspunkt kom Dr. Eli Møller og Dr. Estrid Hein tilstede for at klarlægge det tidligere nævnte Spørgsnaal for Fællesstyrelsen.
I et langt og interessant Foredrag gjorde Dr. Eli Møller Rede for Sagen.
Der udspandt sig nu en længere Diskussion, hvori følgende Synspunkter blev gjort gældende, dels at opretholde vort gamle Standpunkt nemlig, at Besvarelsen af disse Spørgsmaal ligger udenfor den
Opgave, som D.K. gennem sine Kursus har søgt at løse, dels at Tidens Krav er, at Mennesker vil have Besked om disse Spørgsmaal.
Derefter stillede Ch. Hansen følgende Forslag:
Spørgsmaal om, hvorledes Svangerskab kan forhindres i Ægteskab, bør besvares af Kursuslæreren paa følgende Maade:
"Besvarelsen af dette og lignende Spørgsmaal ligger ganske udenfor det Formaal, D.K. ønsker fremmet gennem sine Kursus i Moderkundskab, Barnepleje og seksuel Hygiejne.
Forebyggende Midler kan hverken med Sikkerhed hindre Svangerskab eller Kønssygdomme, medens de i mange Tilfælde kan virke skadelige paa Organismen og nogle af dem endog fremkalde livsfarlige Sygdomme.
Yderligere Besvarelser kan kun gives af Læger med personligt Kendskab til det enkelte foreliggende Tilfælde".
Fællesstyrelsen tiltræder Forslaget.
Udv. ang. Distiktslovene: E. Petersen forelægger Forslag til nye Distriktslove. Udvalget mener ikke, at Tiden endnu er inde til Dannelsen af et særlig sønderjysk Distrikt, iøvrigt har vi bestræbt os efter at gøre Loven saa rummelig, saa de forskellige Distrikter f. Eks. med Hensyn til Bestyrelse og med Hensyn til Kontingentets Størrelse stilles frit.- Foreslaar at Distriktsformændene nu overvejer Forslaget og eventuelt fremsætter Ændringsforslag til Udvalget, saa det kan færdigbehandles ved næste Fællesstyrelsesmøde og derefter forelægges Fællesmødet.
Udvalget ang. Jubilæumsfonden. G. Lemche foreslaar, at Hurup Kredsen faar 45 Kr. - Vedtages.
M. Illum henstiller, at Kredsene sender Kvittering.
H. Clay-Pedersen omtaler de 25 Kr. til Fredericia, Kredsen venter stadig paa dem til Dækning af Udgifterne ved Foredraget.
I. Holck: Ogsaa hos os er det misforstaaet, ogsaa der mente en Kreds, at den baade fik gratis Foredragsholder og 30 Kr. til Hjælp til Dækning af Udgifterne.
M. Illum gør atter opmærksom paa, at Ansøgningen bør sendes gennem Distriktsformanden og at Kvittering maa fremsendes . -De to Kredse har opfattet Sagen forkert.-
ad 4: H. Clay-Pedersen beklager sig over, at hun ofte først faar Indkaldelse til Møde Dagen før Udvalgsmødet, at hun ingen Dagsorden faar for Mødet og ingen Besked efter Mødet, særlig gælder dette Kursusudvalgets Møder; hun kom saaledes til København uden at ane, at det theoretiske Husholdningskursus var aflyst.
Ch. Hansen oplyser, at Clay-Pedersen er indkaldt til alle Møder, herefter skal Udskrift af Protokollen efter hvert Udvalgsmøde blive tilsendt Fru Clay-Pedersen.- Hun og Fru Illum har kun holdt Møder alene, naar de har siddet og gennemgaaet Regnskaber. -
K. Hessel lyser efter Svaret paa den i sin beretning udtalte Betænkelighed over, at Dagmar Nielsen er Næstformand i den nye Forening for seksuel Oplysning.
P. Holt mener, det maa være en Sag mellem Kbhvn.s Kredsen og dens Formand.
A. Westergaard henstiller at udsende en Ritzau Meddelelse om, at D.K. som saadan ikke har noget med den nye Forening at gøre.-
E. Petersen foreslaar, at man foreløbig ser Tiden an, til man kender Foreningens Program,- forstod ogsaa Dagmar Nielsen saaledes, at kom Foreningen i modstrid mod D.K., da forlod hun den.
K. Hessel: Programmet er ikke lagt; men der foreligger i et Dagblad en Udtalelse fra Fru Hørup, der taler tydeligt.-
J. Arenholt mener, det er en Ulykke, at Kbhvn.s-Kredsen skal have sit Kursus netop nu, hvor der reklameres saa stærkt for den nye Forening.
K. Hessel spørger, om hun privat skal forhandle med Fru Dagmar Nielsen.
Absolut Nej, vi maa vente til Programmet er i Orden.
ad 5: K. Hessel foreslaar, at man bruger Renterne af det nye Legat ca. 1000 Kr. aarlig til Løsningen af særlige Opgaver, som Fælleskassens beskedne Midler ellers ikke tillader os at tage op. -Foreslaar
f.Eks. at D.K. hver Søndag søger at samle en stor Del af den kvindelige Ungdom, der rundt fra Landets Egne kommer til Kbhvn., dels for at uddanne sig, dels for at søge Erhverv, for muligt at skaffe dem lidt hjemlig Hygge i godt Selskab - kunde f. Eks. tænke sig at leje et Lokale i Kvindernes Køkken - der skulde saa være lidt Underholdning Foredrag o.l. - F.U.s Medlemmer og Kbhvn.s Kredsens Styrelse skulde saa skiftes til at fungere som Værtinder - og sørge for at de unge befandt sig vel.
Endvidere skulde de unge kunne købe Kaffe, Smørrebrød o.s.v. - Desuden var der fra Fru Riising-Rasmussen Forslag om at samle Husassistenter.-
J. Arenholt: Tanken er meget sund, men det kniber saa forfærdelig for os at faa da praktiske Opgaver, vi allerede har paataget os, ført ud i Livet.
Jeg ser ikke rettere, end at vi maa lade nye Opgaver ligge og bruge al vor Arbejdskraft paa de gamle.-
Forslaget henvises til Kbhvn.s Kredsen.
H. Clay-Pedersen udtaler, at der er saa mange Ting, vi mangler Penge til. Foreslaar f.Eks. at give Kredsformændene gratis Adgang til Kursus.
M. Illum: Sagen kan overgives til Kbhvn.s-Kredscn, Pengene kan vi jo dog ikke disponere over i Aften.
ad 6: Nye Tilbud paa Bladet foreligger. Udvalget er endnu ikke færdig med sine Overvejelser. Tænker paa at sætte en Cliche af Banneret over hele Forsiden. - udkast forevises - meget smukt.-
M. Illum: Tør jeg betragte det som givet, at Flst. vil give Tilslutning - muligt faar vi Clichéen foræret -.
Fællesstyrelsen giver med største Glæde sin tilslutning.
ad 7: Udgaar, da H. Pedersen har forladt Mødet.
ad 8: K. Hessel meddeler, at der paa Spørgsmaalet til Kredsene om at yde Bidrag til Fællesmøde i Aabenraa, kun er kommet meget faa Svar.- Kredsene har jo ikke meget at undvære og i denne vanskelige økonomiske Tid er det svært at stille store krav - foreslaar derfor at vi opgiver Aabenraa, der jo selvfølgelig ikke selv kan magte at tage et Fællesmøde.- Der er meget store Udgifter forbundet med Fællesmødet og det er svært for Familier at tage Indkvartering – foreslaar derfor, at vi i Aar holder Fællesmøde paa "Nyborg Strand", der er ledigt i følgende 3 Dage 27.-28. og 29. Juni.
A. Westergaard foreslaar, at vi sparer et Fællesstyrelsesmøde ved at holde to Flst.-møder, et umiddelbart forud, et efter Fællesmødet samt at Formandsmødet skubbes frem til November, - næste Fællesstyrelsesmøde i Marts.
E. Petersen vil protestere mod, at vi for at spare indskrænker Fællesstyrelsesmødernes Tal.- Vi kan ligesom tidligere konstituere os umiddelbart efter Fællesmødet.
ad 9: Dagsordenen gennemgaaes.
J. Arenholt spørger, om hun maa tale til Formændene i Tilslutning til den Artikel, hun lige har skrevet i Bladet. "Trænger vi til et Systemskifte”.-
Ja - lad os endelig høre Formændenes Mening,
ad 10: Nordisk Kvindesagsnævn har ansøgt det Lachmannske Fond om 3000 Kr. - Beløbet tænkes anvendt til at sende Delegerede til Mødet i Helsingfors for.
Mødet hævet Kl. 10 ¼ . ([kan ikke læses])
Elisa Petersen.
Protokolfører.
Rettelse til Protokol for Flst.-mødet 2/2-1924.
Til Side 156: om Forskoleseminariet, Vejle.
Det var ikke Fruerne Berg og Hessel, som henvendte sig til mig, men Fru Hessel (alene), der pr. Telefon meddelte mig følgende,som jeg noterede ned:
”… Jeg har det Indtryk, at Ministeren gerne vil besætte Embedet med en Kvinde, og at der maaske havde været en Mulighed endnu, hvis Thora Pedersen kunde bevæges til at søge; men det maatte da være snarest - saa vil de vente nogle Dage med at afgøre Sagen".
At Ansøgningsfristen - se Fru Hessels foranstaaende Beretning, fremsat i min Fraværelse - skulle være bleven forlænget med 1 Uge, meddelte Fru H. altsaa ikke mig, men blot ovenstaaende, svævende Udtalelse, og derfor kunde jeg ikke give Thora Pedersen denne Underretning, som hun sikkert burde have haft; men jeg kunde kun i al Almindelighed søge at bevæge hende til at indgive Ansøgning paa Grundlag af den Underretning, Fru Hessel havde givet mig: "at der maaske var en Mulighed”.
Fru H.s Henvendelse til mig skete Torsdag Eftm. Lørdag Eftm. talte jeg med Thora Pedersen, som var rejst til Kbhvn. Jeg havde søgt hende et Par Gange pr. Telefon (fordi Telegram i denne Situation
ikke kunde anvendes, idet vi maatte diskutere Sagen, da Th. P. lige pr. Brev havde meddelt mig, at hun af forskellige Grunde ikke ønskede at søge Embedet) men forgæves.
Jeg meddelte altsaa Lørdag Thora Pedersen Fru Hessels Ord. Mandag var Th. P. hos mig, og vi talte igen om Sagen, og Onsdag Aften mødtes vi igen, da Thora Pedersen fra en Kollega i Skolevæsenet
havde faaet at vide, at Afgørelse endnu ikke var truffet; jeg opfordrede stærkt Thora Pedersen til at gaa til Ministeren og faa Rede paa Sagen, og da hun næste Dag - Torsdag, altsaa Ugedagen efter
Fru Hessels Audiens - kom til Ministeren, var Pladsen besat.
Hovedaarsagen til Sagens Forløb er efter min Mening, at Fru Hessels Telefonbesked til mig ikke var klar og bestemt og ikke i Overensstemmelse med, hvad Fru Hessel senere har meddelt Fællesstyrelsen - i min Fraværelse.
Den rigtige Besked, som jeg altsaa ikke fik og derfor ikke kunde lade gaa videre, kunde sikkert hurtigere have bestemt Th. Pedersen til at søge Embedet. - Om hun derfor havde faaet det, er en Sag for sig.
Anna Westergaard.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Lørdag d. 2. Februar 1924 Kl. 10 i Grundtvigs Hus.
Tilstede var: K. Hessel,- J. Arenholt,- A. Berg,- H. Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- P. Holt,- P. Jensen,- G. Lemche,- H. Pedersen,- E. Petersen,- H. Tardini og Suppleanterne: Chr. Møller,- M. Hansen,- K. Nilsson,- H. Matthiesen,- I. Holck og W. Madsen, samt A. Koch Schiøler. - Senere kom M. Illum og A. Westergaard tilstede.
Dagsorden.
1) Formanden aflægger Beretning
2) Regnskab og Budget forelægges
3) Udvalgsberetninger
4) Udvalgenes Arbejdsmaade ( H. Clay-Pedersen )
5) Bør D.K. tage nye praktiske Arbejder op? (Karen Hessel )
6) Bladet (Marie Illum)
7) Frieksemplarer af "Kv. og Samf." (Hulda Pedersen )
8) Fællesmødet
9) Dagsordenen for Formandsmødet
10) Eventuelt.
Udenfor Dagsordenen gav Formanden meddelelse om "Tagea Rowsings Legat" stort 20,000 Kr. ( se "Kv. og Smnf." No. 21-1923).
F.U. har ment det rigtigst at anmode Exekutorerne om, at dette Legat maa blive stillet til Raadighed for D.K.s Formaal i Almindelighed og tænker sig det anvendt til Løsningen af særlige Opgaver, hvortil Fælleskassens Midler ikke strækker til.-
K. Hessel gør endvidere Rede for Tanken om at optrykke og udsende som Pjece Bibliothekar Elberlings Oversigt over Kvindesagens Historie fra den ældste til den nyeste Tid, som Hr. E. har skrevet til Salomonsens Leksikon.
A. Koch Schiøler: Artiklen er udmærket skrevet; men egner sig dog ikke til Agitationsskrift for D.K., endvidere vil den blive dyr og vi ser, hvor lidt der bliver solgt af D.K.s nyere Historie.
K. Hessel og G. Lemche tænker sig den næmest udgivet af Veneration for Hr. Elberlings store Arbejde for D.K.
H. Pedersen: henstiller til Udvalget at søge oplyst, hvad den vil koste; mener dernæst, at vi har saa meget at bruge vore Penge til og saa mange Tryksager liggende, som vi ikke kan faa afsat - saa
vi sikkert gør bedst i at opgive dette.- Vedtages.
K. Hessel peger paa det farlige i, at D.K.s Kursus i Moderkundskab og seksuel Hygiejne sammenblandes ned den nye Forening ang. seksuel Oplysning, Folk lægger kun Mærke til Ordet "seksuel" og vi slaas i Hartkorn med denne Forening.- Endvidere det farlige i, at Fru Dagmar Nielsen, Formand for D.K.s Københavns Kreds er gaaet ind som Næstformand i den nye Forening.
Ch. Hansen oplyser, at den nye Forening har henvendt sig til Dr. Eli Møller og Fru Dagmar Nielsen for at faa den ind i et rigtigt Spor.
Hulda Pedersen vælges til Dirigent. Fra Punkt 4 var J. Arenholt Dirigent.
ad 1: Siden Fællesmødet i Vejle er der stiftet to nye Kredse - Sønderborg med 19 Medlemmer og Bogense med 23 Medlemmer; men der er gaaet 3 Kredse ind til Nytaar nemlig Brejning (32 Medl.), Gedser ( 14 ) og Kjellerup ( l3). -Medlemstallet var 1923-9125, i 1924-9200.
Andragender: Da vi erfarede, at Forskolelærerindeseminariet i Vejle skulde have en ny Forstander indsendte vi et Andragende om at faa Stillingen besat med en Kvinde, og Fru Astrid Berg og jeg henvendte os efter F.U.s ønske personlig til Undervisningsministeren, der tog meget venligt mod vore Udtalelser, men beklagede, at der ikke blandt Ansøgerne fandtes nogen kvalificeret Kvinde. Han tilbød imidlertid at forlænge Ansøgningsfristen en Uge, for at det mulig kunde lykkes til den Tid at fremskaffe en kvalificeret Ansøger.
En Henvendelse, som af vedkommende Udvalgs Centralformand foretoges til Frk. Thora Pedersen, kom ved et Uheld ikke til hendes Kundskab i rette Tid, og da hun senere i Efteraarsferien personlig henvendte sig til Ministeren, var det desværre for sent. Det er overordentlig beklageligt, at netop denne Stilling, hvori der i særlig Grad er en betydningsfuld Gerning for en Kvinde, saaledes atter er besat med en Mand, antagelig for mange Aar.
En Henvendelse til de kv. Rigsdagsmedlemmer ang. Straffelovsudkastet (Sædelighedsforbrydere) vil blive omtalt under vedk. Udvalgsberetning.
Ægteskabets Retsvirkninger: Umiddelbart efter Lovforslagets Fremsættelse traadte Fællesudvalget for D.K. og Husnoderforeningen sammen og man blev hurtig enig om straks at fremkomme med en Udtalelse til Støtte for dets Gennemførelse, endnu inden Sagen havde været til Behandling i Rigsdagen, saaledes at Partierne muligvis havde taget Stilling. Dette skete ogsaa og Udtalelsen blev gennem de to paa dette Punkt samvirkende Landsorganisationers Formænd overbragt til Justitsministeren samt til begge Tingene, saaledes at den kom til samtlige Medlemmers Kundskab. Justitsministeren blev meget glad for den og betragtede den son en betydningsfuld Hjælp til Sagens Gennemførelse. Udtalelsen har været trykt i "Kv. og Samf." -
Fællesudvalget fortsatte derpaa sit Arbejde, og da man fra begge Sider var nogenlunde enig i Hovedsagen blev det overdraget et Underudvalg at udarbejde en Henvendelse ang. ønskelige Ændringer, og denne blev derefter med ganske faa Ændringer vedtaget af begge Foreninger og derefter rettidig indsendt til Ministeren og til Landstingsudvalget og paa enkelte Punkter i alt Fald er der Udsigt til, at det vil faa nogen Virkning. Et Punkt, son jeg personlig stærkt ønskede medtaget i vore Ændringsforslag, nemlig Forpligtelse for Manden til at have sin Hustrus Samtykke for at indgaa Kaution, kom desværre ikke med, det er dog endnu ikke for sent at rette private Henvendelser til Udvalgets Medlemmer.
Af Hensyn til den Tvivl, der i Fjor kom frem m.H.t. det ønskelige i et Samarbejde med Husmoderforeningen vil jeg sige, at jeg føler mig overbevist om, at vi fra begge Sider er fuldtud tilfreds med Resultatet af dette Samarbejde og specielt, at D.K. ikke paa et eneste Punkt har maattet vige fra sine rene Linier af Hensyn til Husmoderforeningen. Derom behøver der ikke at blive Tale, vi vil kun optræde sammen der, hvor vi er enige eller kan forhandle os til Enighed. Men saa tror jeg ogsaa, Udviklingen nok skal vise, at vi vil kunne udrette mere i Fællesskab end ved at optræde hver for sig.
Fællesudvalget er ikke ophævet, thi Husmoderforeningens Formand, Carla Meyer, foreslog et Samarbejde mellem vore Kredse ud over Landet for at oplyse Kvinderne om Lovens Indhold, naar den en Gang – forhaabentlig i indeværende Rigsdagssamling - er gennemført.
Saa har vi endelig sammen ned de samvirkende Husholdningsforeninger og Foreningen af Husholdningslærerinder og Lærere indgivet et Andragende til Finansudvalget angaaende Statens Støtte til Dr. Hindhedes ernæringsfysiologiske Laboratorium. Enkelthederne vil De jo senere faa mere udførligt gennem Udvalgsberetningerne.
Jeg haaber, at der intet maa være bleven forsømt af det, der skulde gøres, og at det ogsaa er bleven gjort i rette Tid.- Men jeg indrømmer, at det er altfor lidt. D.K. trænger til, at der arbejdes meget stærkere; men vi mangler Arbejdskraft. Paa dette Punkt kan jeg ganske slutte mig til, hvad Fru Arenholt udtalte i Fjor. Og det er en Mangel, som jeg tror vil blive skæbnesvanger for D.K. hvis den ikke afhjælpes.
E. Petersen: Ang. Forstanderpladsen ved Vejle Forskoleseminarium udtalte Formanden, at Ministeren havde forlænget Ansøgningsfristen 1 Uge for at det kunde lykkes at fremskaffe en kvalificeret ansøger og at den Henvendelse som vedkommende Centraludvalgsformand
( A. Westergaard) foretog til Thora Pedersen ved et Uheld ikke kom til hendes Kendskab i rette Tid,- hvorledes skal dette forstaaes? Er det da D.K.s skyld, at Th. Pedersen nu ikke sidder som Forstander, eller hvad forstaas ved "et Uheld" ?
Hvorfor kom det om Kautionsforpligtelser ikke med ind i Ændringsforslaget?
K. Hessel svarer med Hensyn til Forstanderpladsen, at hun samme Dag hun og A. Berg havde talt med Ministeren, henvendte sig til Centralformanden og bad hende sætte Th. Pedersen ind i Sagen og at det helst maatte ske pr. Telegram.
A. Westergaard havde imidlertid telefoneret og ikke truffet Th. P. og først da Th. Pedersen flere Dage efter kom til Khhvn. erfarede hun Sagen, men da var det for sent.-
J. Arenholt foreslaar, at denne Diskussion udsættes til A. Westergaard kommer og selv kan aflægge Beretning.
Karen Hessel: Med Hensyn til Kautionsspørgsmaalet kom det ved en Forglemmelse fra Underudvalgets Side ikke med i Koncepten til Andragendet og da jeg senere rettede en Forespørgsel til Dr. E. Hein herom, erklærede hun, at de havde fuldstændig glemt det og nu var det for sent. Imidlertid har jeg personlig rettet Henvendelse til et Par af Udvalgets Medlemmer om at skænke det Spørgsmaal deres Opmærksomhed.
G. Lemche mener ikke, at F.U. har haft Ret til at indsende Andragende til Finansudvalget ang. Tilskud til Dr. Hindhede, hvis Arbejde jo er meget omtvistet.- Det er noget ganske enestaaende i vor Historie, at vi paa den Maade støtter en Enkeltperson, det havde været naturligt, om man i et saadant Tilfælde først havde talt med vor mest sagkyndige paa dette Omraade - Fru Berg Nielsen,- der jo sikkert vilde have fraraadet en saadan Henvendelse.
K. Hessel meddeler, at Initiativet blev taget af Karen Busk og at F.U. gav sin eenstemmige Tilslutning. - Der var ikke Tid til at indhente Tilslutning fra Fællesstyrelsens udenbyes Medlemmer.
Har jeg gjort en Fejl, Beder jeg om Undskyldning.-
Ch. Hansen beklager ogsaa, at hun stemte for det, havde derefter talt med Fru B.-Nielsen, der fraraadede det, og straks derefter ringet til Fru Hessel; men da var det for sent.
Hulda Pedersen: Skulde der handles, maatte der handles omgaaende, der var ikke en Dag til at faa det ordnet i. Synes det er en grumme lille Sag at tale saa meget om - og at det kan blive næsten umuligt at arbejde, naar man ikke kan handle hurtigt.-
G. Lemche gør opmærksom paa Sagens principielle Side, vi maa være forsigtige med vore Henvendelser.
Ch. Hansen slutter sig hertil.
ad 2: M. Illum fremlægger Regnskabet, som fremkommer i "Kv. og Sf." sidste Nummer inden Fællesmødet.
H. Tardini kan ikke forstaa, at der altid tales om, at vi ikke har Raad og saa viser Regnskabet dog Overskud.
M. Illum gør opmærksom paa, at man bl. a. ikke i Længden kan regne med Garantsummen, den bliver mindre og mindre Aar for Aar.
H. Pedersen: Vi maa ude i Kredsene gøre opmærksom paa, at vi ikke kan taale at miste Garantsummen, saa vil vi nok faa nye Garanter.
E. Petersen: Var det ikke praktisk at lade hver Kreds faa en Liste over Garanterne i deres Omkreds.
K. Nilsson: Naar vi ved Aarets Slutning staar med en forholdsvis stor Kassebeholdning ligger det i, at vi har de fleste Indtægter i sidste Halvdel af Regnskabsaaret, saaledes at vi bruger af de Penge, indtil Kredsbidragene igen indgaar. Husk paa vi har Forpligtelser overfor Redaktør,- Kontorassistent - Husleje - Telefon - Assurancer o.l.-vi kan ikke til April sige overfor disse Krav - vi har ingen Penge, før Kredsbidragene indkommer til Septbr. Hvis vi sluttede Regnskabsaaret d. 1. August, vilde Overskuddet sikkert være meget ringe.
H. Pedersen og H. Matthiesen mener at Status og Kassebeholdning er to vidt forskellige Ting, der ikke kan sammenblandes.
Ch. Hansen er glad for Overskuddet, synes at vi stadig oplever, at Fælleskassen maa træde til saa her, saa der.-
E. Petersen udtaler: Det er ikke nemt at være Kasserer, har man ingen Penge i Kassen, er det galt, har man Penge i Kassen, er det ogsaa galt: men naar man arbejder med Overskud, saa kan man ikke
sige, at vi ikke har Raad til at indkalde de udenbyes boende til Udvalgsmøder; den Sum, der er brugt til dette, er altfor lille.-
Det lider D.K.s Arbejde ved og det lider de udenbyesboende Medlemmer af Flst. ved, thi vi kan derved ikke følge med i Arbejdet. - En saadan Udvalgstrængsel, som der var igaar, er af det Onde og giver ikke noget virkeligt Arbejde.
M. Illum henviser til, at vi nu ogsaa tænker paa at forbedre Bladet, det vil koste meget.-
I. Holck: Forbedres Bladet, vil Annonceindtægten ogsaa stige.
ad 3. H. Pedersen Udvalget for Hjemmenes Arbejde. - Med Hensyn til Interpellationen ang. Husholdningshøjskolen har Udvalget samarbejdet med Husmoderforeningen, har ogsaa prøvet andre Foreninger men disse har ikke rigtig kunnet tage Stilling til Spørgsmaalet; vil først se, hvorledes det større Tilskud til de private Husholdningsskoler virker. - Med Husmoderforeningen har man truffet den aftale at hvor det er en Husmoderforening, der interpellerer, maa den i
Indledningen selvfølgelig nævne sig selv først, ligeledes med D.K. Tilraader at Kredsene nu faar Besked m.H.t. denne Interpellation, saa de Kredse, hvor der tillige er Husmoderforening, forhandler med denne om, paa hvilke Vælgermøder den ene og paa hvilke den anden Forening skal interpellere.-
Ang. Planen om Husholdningshøjskolen i Tilknytning til det nye jyske Universitet, da havde H. Pedersen ved et Møde i Aarhus haft Lejlighed til at tale med Professor Arup. H. P. havde omtalt, at
Husmødrene har det største Budget efter Landmændene, at der nu er 2444 Fælleshusholdninger i Landet og hvor nødvendigt det er at have dygtige Konsulenter. Havde i det Hele sat ham ind i vore
Planer.
Professoren havde særlig heftet sig ved "et videnskabeligt Laboratorium", ligeledes interesserede det ham, at den praktiske Undervisning kunde knyttes til et eventuelt Collegium knyttet til
Universitetet.
Ved et Møde i Aarhus med de jydske Landboforeninger var Tanken ogsaa bleven drøftet, idet der blev peget paa, at det, der trængtes til, var at lære Kvinderne Regnskab, Budgetlægning og Næringsmiddellære.-
G. Lemche meddeler fra Børneudvalget. at der som bekendt blev indsendt et andragende til samtlige Amtmænd om ved Fastsættelsen af Normalbidraget at bringe dette i Overensstemmelse med de lovbefalede 3/5. Amtmændene har intet Hensyn taget til Henvendelsen - hvad skal vi nu gøre - maaske klage til Justitsministeren over Amtmændene?
G. Lemche oplyser endvidere, at der af 4 Folketingsmænd i Folketinget er fremsat Forslag om at forhøje Tilskudet til Børn af Enker, i den Anledning foreslaar Udvalget, at vi igen indsender
vort Andragende fra 1920 om Forhøjelse af dette Tilskud.
H. Tardini gør opmærksom paa, at fraseparerede Hustruer faar mere til deres Børn end Enker.
Udvalgets Forslag vedtages.
Den nye Lov om Børnetilsyn er nu traadt i Kraft fra Nytaar, endnu har man ingen rigtig Mening om, hvormange Børn det vil komme til at omfatte - meget tyder dog paa, at man i større Byer vil
søge hen i retning ad de Veje vi anviste - bl.a. tage lønnet Tilsyn.
E. Petersen meddeler, at Skjærbæk f. Ex. paa Rigshospitalet for Sygeplejersker har holdt et Foredrag om den nye Lov for at henlede Sygeplejerskernes Opmærksomhed paa, at der her sikkert vil være et Omraade, hvor der bliver Brug for den.-
G. Lemche mener ikke, at der skal kræves hverken en Sygeplejerskes eller en Lærerindes Uddannelse, snarest noget af begge Dele, vedkommende skal optræde mod en vis Myndighed, vejlede og give Raad.- G. L. kunde godt tænke sig Muligheden af at oprette Kursus, hvor en speciel Uddannelse blev givet.
P. Holt mener, at en gift Kvinde, der selv har Børn, er mest kvalificeret.
H. Petersen: Vi bør stadig have vor Opmærksomhed henvendt paa, hvorledes Sagen udvikler sig, maaske kan der senere blive Brug for et saadant Kursus.
Udvalget ang. Oktoberloven. Ch. Hansen: Udvalget har beskæftiget sig med §§ 183 og 214 i den af Straffelovskommissionen af 9. Novbr. 1917 afgivne Betænkning og foreslaar et af Udv. udarbejdet Andragende til Justitsministeren. ( Vil senere blive aftrykt i "Kv. og Sf") Fællesstyrelsen tiltræder Forslaget og giver Udvalget Bemyndigelse til at indsende Andragendet, naar Udvalget finder det betimeligt. Mellem I. Holck og Ch. Hansen fandt der en Diskussion Sted om Betalingsmomentet
vedrørende Handel mod utugt; denne var af rent orienterende Art.
Det politiske Udvalg. G. Lemche: Udvalget er klar over, at der ikke er noget at gøre m. H. t. at faa flere Kvinder opstillet til Rigsdagsvalget nu, vort Arbejde maa samle sig om Interpellationerne.
Fremlægger de 5 Interpellationer.- Interpellationen ang. kvindelige Præster vedtages.
Interpellationen ang. gift Kvindes Nationalitet udskydes indtil videre, idet K. Hessel oplyser, at der Dagen forud er fremsat et Lovforslag, der vistnok overflødiggør den.- Henvises til Udvalget.
Interpellationen ang. Ægteskabets Retsvirkninger bortfalder ligeledes, idet Lovforslaget er forelagt og man venter Loven vedtaget.
Interpellationen ang. Husholdningshøjskolen har H. Pedersen omtalt. Interpellationen ang, strengere Straf for Sædelighedsforbrydere vedtages.
Udvalget mener, at Forslaget om Grupperingen er den eneste Vej, vi har at anvise til de kommunale Valg og at den med Held maa kunne anvendes der,.-
Med Hensyn til Valgloven har H. Pedersen haft et Brev fra H. Sonne Hald med nye Forslag.- Det vedtages at af Fru Sonne Hald til at komme tilstede ved et Møde i det politiske Udvalg.
Ang. Valgloven udtaler G. Lemche, at Udvalget mener, at det i Rigsdagen fremsatte Forslag til en ny politisk Valglov, hvorefter man vender tilbage til Enkeltmandskredse for at betragte som dødfødt
- saa man intet der skal foretage sig, derimod er der mere udsigt til en ny kommunal Valglov. Udvalget foreslaar derfor, at man atter indsender Henvendelsen, som man i 1922 indsendte til Valglovskommissionen bl.a. krævede man der Ret til for Sygeplejersker at afgive Stemme selv om de var borte fra deres Hjemsted (i Embeds Medfør). - Det vedtages at forny Andragendet.
M. Illum aflægger Beretning om D.K.s Kursus.- Spørger Distriktsformændene, om de kan tænke sig, hvorfor de theoretiske Husholdningskursus vandt saa ringe Tilslutning.
P. Holt mener, at Formændene bl.a. paa Grund af Vejrforholdene ikke turde binde sig saa længe forud.-
H. Pedersen slutter sig hertil, der er ikke andet at gøre end at løbe Risikoen, afholde Kursuset og bliver der saa Underskud, maa vi dække det, saadan maa vi gøre i Kredsene. - Mange kan ikke melde sig før i sidste øjeblik.
Det vedtages at drøfte Spørgsmaalet med Formændene næste Dag.
Ch. Hansen taler om Kbhvn.s. Kredsens forestaaende Kursus i Moderkundskab. I den Anledning maa Udvalget være klar over Flst.s standpunkt m.H.t. tidligere Udtalelse ang. Spørgsmaal om Forhindring af Svangerskab. Eli Møller vil komme tilstede Kl. 4 ½ for at fremlægge sit Syn paa sagen.
J. Arenholt forstaar Ch. Hansen saaledes, at Dr. Eli Møller kommer for at høre en Udtalelse om, hvorvidt Spørgsmaalet maa berøres eller omtales paa vore Kursus. Det vi skal koncentrere os om er altsaa, om vore Læger ved fremtidige Kursus stadig ikke maa tale om det, eller om de maa tale om det.-
G. Lemche vil gerne have klaret, om man mener Lægerne af sig selv skal tale om det, eller det kun drejer sig om at besvare eventuelle Forespørgsler fra Forsamlingen.
Ch. Hansen udtaler, at naar nu Dr. Eli Møller fremlægger denne Sag for os, saa maa vi huske paa, at vi ude i Landet ikke har Læger til vor Undervisning, men at vore Lærere stadig vil blive stillet
overfor Spørgsmaalet: Hvordan kan man forhindre Svangerskab. Vi har tidligere vedtaget, at det er en Sag, som ligger ganske udenfor D.K.s Arbejde; vil D.K. forandre denne Vedtagelse? Vi maa
tage fast og bestemt paa Spørgsmaalet og ikke drukne i Diskussion om Thit Jensen. -
G. Lemche oplæser Planen til Instruktionskursus i Samfundslære. (Planen har været udsendt til Flst.s Medlemmer). Udvalget vil forsøge paa at uddanne Lærerkræfter til at undervise i Samfundslære Landet over. Har tænkt paa i Efteraarsferien at faa interesserede Lærere og Lærerinder til at tage herover og gennemgaa et Kursus med Lektor Iversen - som har udarbejdet Planen - som Kursusleder. Da der først kan begyndes efter de politiske Valg, skulde det første
Kursus kun omfatte Skattevæsen, Borgerens Ret og Pligter og Kommunalvalg.- Lektor Iversen anbefaler Wiskinges Bog ’Fra Enevælde til Folkestyre’; ligeledes anbefaler han at prøve paa at faa cand. polit Helge Smith til at tale om Skattevæsen.
Fællesstyrelsen giver sin Tilslutning til, at Udvalget prøver paa at føre Tanken ud i Livet.
A. Westergaard aflægger Beretning ang. de kvindelige Nævninge. Har været hos H. R. S. Ahnfeldt Rønne, som interesserer sig meget for denne Sag og gerne vil være os behjælpelig - han mener dog ikke, at der for Tiden cr nogen Mulighed for en Ændring i Retsplejeloven paa dette Punkt.
Vi naa nu passe paa at faa Kvinder paa Grundlisterne, næste Aar skal der laves nye Grundlister. Forøvrigt har vi sikkert allerede naaet en Del ved at skrive om Sagen og det maa vi blive ved med.
Meddeler, at hun træder af som Formand for Udvalget og at den nye Formand er Elisa Petersen. -
Lige Arbejdsvilkaar A. Westergaard har skrevet til Berléme Nix ang. nogle Oplysninger m. H. t. kvindeligt Politi. Oplysningerne forelaa endnu ikke.
Vejstrup Pigehjem havde ment sig forurettet, idet der for dette var foretaget større Nedskæring end for et tilsvarende Drengehjem.
Efter nærmere Undersøgelse har Udvalget dog ikke turdet sige, at Pigehjemmet var forurettet.-
Vejle Forskoleseminarium. Damerne Berg og Hessel henvendte sig til mig om at forsøge paa at faa Thora Pedersen til at søge Embedet, da Ministeren havde udtalt, at der manglede kvalificerede kvindelige Ansøgere. Søgte forgæves at faa fat i Th. Pedersen pr. Telefon. Da Th. Pedersen nogle Dage efter kom herover, forsøgte jeg at overtale hende til at søge Embedet, men da Th. Pedersen endelig bestemte sig, var det for sent. Det var Ubeslutsomhed hos Th. P., der gjorde, at hun ikke fik Embedet. Men den Kvinde, som havde bestyret Seminariet i 2 ½ Aar maatte vel ogsaa være kvalificeret, ellers var det jo uforsvarligt, at hun havde vikarieret saa længe. - Vi skrev i "Kv.
og Samf.", Th. Pedersen skrev i Lærerbladet, Olga Knudsen ( M.L.) støttede os, men der var intet at gøre.
H. Pedersen spørger om, hvor mange Kvinder der søgte.
A. Westergaard: Der var i hvert Tilfælde to udmærket kvalificerede.
K. Hessel: Ministeren udtalte, at den Kvinde, der havde vikarieret, manglede de administrative Evner.
Da jeg talte med Th. Pedersen, var hun meget ked af, at hun ikke havde faaet Besked, saa hun kunde have søgt i den Uge, Ministeren havde givet til Frist.
A. Westergaard : Udvalget har i Efteraaret henvendt sig til Kbhvn.s-Kredsen ang. en Bekendtgørelse om kommunale Fortsættelseskursus, hvoraf nogle var alene for Mænd, andre for unge Kvinder og bedt den gøre noget for, at alle Kursus kom til at staa aabne for saavel Mænd som Kvinder.
Kbhvn. s-Kredsen vil overveje Sagen.
Paa dette Tidspunkt kom Dr. Eli Møller og Dr. Estrid Hein tilstede for at klarlægge det tidligere nævnte Spørgsnaal for Fællesstyrelsen.
I et langt og interessant Foredrag gjorde Dr. Eli Møller Rede for Sagen.
Der udspandt sig nu en længere Diskussion, hvori følgende Synspunkter blev gjort gældende, dels at opretholde vort gamle Standpunkt nemlig, at Besvarelsen af disse Spørgsmaal ligger udenfor den
Opgave, som D.K. gennem sine Kursus har søgt at løse, dels at Tidens Krav er, at Mennesker vil have Besked om disse Spørgsmaal.
Derefter stillede Ch. Hansen følgende Forslag:
Spørgsmaal om, hvorledes Svangerskab kan forhindres i Ægteskab, bør besvares af Kursuslæreren paa følgende Maade:
"Besvarelsen af dette og lignende Spørgsmaal ligger ganske udenfor det Formaal, D.K. ønsker fremmet gennem sine Kursus i Moderkundskab, Barnepleje og seksuel Hygiejne.
Forebyggende Midler kan hverken med Sikkerhed hindre Svangerskab eller Kønssygdomme, medens de i mange Tilfælde kan virke skadelige paa Organismen og nogle af dem endog fremkalde livsfarlige Sygdomme.
Yderligere Besvarelser kan kun gives af Læger med personligt Kendskab til det enkelte foreliggende Tilfælde".
Fællesstyrelsen tiltræder Forslaget.
Udv. ang. Distiktslovene: E. Petersen forelægger Forslag til nye Distriktslove. Udvalget mener ikke, at Tiden endnu er inde til Dannelsen af et særlig sønderjysk Distrikt, iøvrigt har vi bestræbt os efter at gøre Loven saa rummelig, saa de forskellige Distrikter f. Eks. med Hensyn til Bestyrelse og med Hensyn til Kontingentets Størrelse stilles frit.- Foreslaar at Distriktsformændene nu overvejer Forslaget og eventuelt fremsætter Ændringsforslag til Udvalget, saa det kan færdigbehandles ved næste Fællesstyrelsesmøde og derefter forelægges Fællesmødet.
Udvalget ang. Jubilæumsfonden. G. Lemche foreslaar, at Hurup Kredsen faar 45 Kr. - Vedtages.
M. Illum henstiller, at Kredsene sender Kvittering.
H. Clay-Pedersen omtaler de 25 Kr. til Fredericia, Kredsen venter stadig paa dem til Dækning af Udgifterne ved Foredraget.
I. Holck: Ogsaa hos os er det misforstaaet, ogsaa der mente en Kreds, at den baade fik gratis Foredragsholder og 30 Kr. til Hjælp til Dækning af Udgifterne.
M. Illum gør atter opmærksom paa, at Ansøgningen bør sendes gennem Distriktsformanden og at Kvittering maa fremsendes . -De to Kredse har opfattet Sagen forkert.-
ad 4: H. Clay-Pedersen beklager sig over, at hun ofte først faar Indkaldelse til Møde Dagen før Udvalgsmødet, at hun ingen Dagsorden faar for Mødet og ingen Besked efter Mødet, særlig gælder dette Kursusudvalgets Møder; hun kom saaledes til København uden at ane, at det theoretiske Husholdningskursus var aflyst.
Ch. Hansen oplyser, at Clay-Pedersen er indkaldt til alle Møder, herefter skal Udskrift af Protokollen efter hvert Udvalgsmøde blive tilsendt Fru Clay-Pedersen.- Hun og Fru Illum har kun holdt Møder alene, naar de har siddet og gennemgaaet Regnskaber. -
K. Hessel lyser efter Svaret paa den i sin beretning udtalte Betænkelighed over, at Dagmar Nielsen er Næstformand i den nye Forening for seksuel Oplysning.
P. Holt mener, det maa være en Sag mellem Kbhvn.s Kredsen og dens Formand.
A. Westergaard henstiller at udsende en Ritzau Meddelelse om, at D.K. som saadan ikke har noget med den nye Forening at gøre.-
E. Petersen foreslaar, at man foreløbig ser Tiden an, til man kender Foreningens Program,- forstod ogsaa Dagmar Nielsen saaledes, at kom Foreningen i modstrid mod D.K., da forlod hun den.
K. Hessel: Programmet er ikke lagt; men der foreligger i et Dagblad en Udtalelse fra Fru Hørup, der taler tydeligt.-
J. Arenholt mener, det er en Ulykke, at Kbhvn.s-Kredsen skal have sit Kursus netop nu, hvor der reklameres saa stærkt for den nye Forening.
K. Hessel spørger, om hun privat skal forhandle med Fru Dagmar Nielsen.
Absolut Nej, vi maa vente til Programmet er i Orden.
ad 5: K. Hessel foreslaar, at man bruger Renterne af det nye Legat ca. 1000 Kr. aarlig til Løsningen af særlige Opgaver, som Fælleskassens beskedne Midler ellers ikke tillader os at tage op. -Foreslaar
f.Eks. at D.K. hver Søndag søger at samle en stor Del af den kvindelige Ungdom, der rundt fra Landets Egne kommer til Kbhvn., dels for at uddanne sig, dels for at søge Erhverv, for muligt at skaffe dem lidt hjemlig Hygge i godt Selskab - kunde f. Eks. tænke sig at leje et Lokale i Kvindernes Køkken - der skulde saa være lidt Underholdning Foredrag o.l. - F.U.s Medlemmer og Kbhvn.s Kredsens Styrelse skulde saa skiftes til at fungere som Værtinder - og sørge for at de unge befandt sig vel.
Endvidere skulde de unge kunne købe Kaffe, Smørrebrød o.s.v. - Desuden var der fra Fru Riising-Rasmussen Forslag om at samle Husassistenter.-
J. Arenholt: Tanken er meget sund, men det kniber saa forfærdelig for os at faa da praktiske Opgaver, vi allerede har paataget os, ført ud i Livet.
Jeg ser ikke rettere, end at vi maa lade nye Opgaver ligge og bruge al vor Arbejdskraft paa de gamle.-
Forslaget henvises til Kbhvn.s Kredsen.
H. Clay-Pedersen udtaler, at der er saa mange Ting, vi mangler Penge til. Foreslaar f.Eks. at give Kredsformændene gratis Adgang til Kursus.
M. Illum: Sagen kan overgives til Kbhvn.s-Kredscn, Pengene kan vi jo dog ikke disponere over i Aften.
ad 6: Nye Tilbud paa Bladet foreligger. Udvalget er endnu ikke færdig med sine Overvejelser. Tænker paa at sætte en Cliche af Banneret over hele Forsiden. - udkast forevises - meget smukt.-
M. Illum: Tør jeg betragte det som givet, at Flst. vil give Tilslutning - muligt faar vi Clichéen foræret -.
Fællesstyrelsen giver med største Glæde sin tilslutning.
ad 7: Udgaar, da H. Pedersen har forladt Mødet.
ad 8: K. Hessel meddeler, at der paa Spørgsmaalet til Kredsene om at yde Bidrag til Fællesmøde i Aabenraa, kun er kommet meget faa Svar.- Kredsene har jo ikke meget at undvære og i denne vanskelige økonomiske Tid er det svært at stille store krav - foreslaar derfor at vi opgiver Aabenraa, der jo selvfølgelig ikke selv kan magte at tage et Fællesmøde.- Der er meget store Udgifter forbundet med Fællesmødet og det er svært for Familier at tage Indkvartering – foreslaar derfor, at vi i Aar holder Fællesmøde paa "Nyborg Strand", der er ledigt i følgende 3 Dage 27.-28. og 29. Juni.
A. Westergaard foreslaar, at vi sparer et Fællesstyrelsesmøde ved at holde to Flst.-møder, et umiddelbart forud, et efter Fællesmødet samt at Formandsmødet skubbes frem til November, - næste Fællesstyrelsesmøde i Marts.
E. Petersen vil protestere mod, at vi for at spare indskrænker Fællesstyrelsesmødernes Tal.- Vi kan ligesom tidligere konstituere os umiddelbart efter Fællesmødet.
ad 9: Dagsordenen gennemgaaes.
J. Arenholt spørger, om hun maa tale til Formændene i Tilslutning til den Artikel, hun lige har skrevet i Bladet. "Trænger vi til et Systemskifte”.-
Ja - lad os endelig høre Formændenes Mening,
ad 10: Nordisk Kvindesagsnævn har ansøgt det Lachmannske Fond om 3000 Kr. - Beløbet tænkes anvendt til at sende Delegerede til Mødet i Helsingfors for.
Mødet hævet Kl. 10 ¼ . ([kan ikke læses])
Elisa Petersen.
Protokolfører.
Rettelse til Protokol for Flst.-mødet 2/2-1924.
Til Side 156: om Forskoleseminariet, Vejle.
Det var ikke Fruerne Berg og Hessel, som henvendte sig til mig, men Fru Hessel (alene), der pr. Telefon meddelte mig følgende,som jeg noterede ned:
”… Jeg har det Indtryk, at Ministeren gerne vil besætte Embedet med en Kvinde, og at der maaske havde været en Mulighed endnu, hvis Thora Pedersen kunde bevæges til at søge; men det maatte da være snarest - saa vil de vente nogle Dage med at afgøre Sagen".
At Ansøgningsfristen - se Fru Hessels foranstaaende Beretning, fremsat i min Fraværelse - skulle være bleven forlænget med 1 Uge, meddelte Fru H. altsaa ikke mig, men blot ovenstaaende, svævende Udtalelse, og derfor kunde jeg ikke give Thora Pedersen denne Underretning, som hun sikkert burde have haft; men jeg kunde kun i al Almindelighed søge at bevæge hende til at indgive Ansøgning paa Grundlag af den Underretning, Fru Hessel havde givet mig: "at der maaske var en Mulighed”.
Fru H.s Henvendelse til mig skete Torsdag Eftm. Lørdag Eftm. talte jeg med Thora Pedersen, som var rejst til Kbhvn. Jeg havde søgt hende et Par Gange pr. Telefon (fordi Telegram i denne Situation
ikke kunde anvendes, idet vi maatte diskutere Sagen, da Th. P. lige pr. Brev havde meddelt mig, at hun af forskellige Grunde ikke ønskede at søge Embedet) men forgæves.
Jeg meddelte altsaa Lørdag Thora Pedersen Fru Hessels Ord. Mandag var Th. P. hos mig, og vi talte igen om Sagen, og Onsdag Aften mødtes vi igen, da Thora Pedersen fra en Kollega i Skolevæsenet
havde faaet at vide, at Afgørelse endnu ikke var truffet; jeg opfordrede stærkt Thora Pedersen til at gaa til Ministeren og faa Rede paa Sagen, og da hun næste Dag - Torsdag, altsaa Ugedagen efter
Fru Hessels Audiens - kom til Ministeren, var Pladsen besat.
Hovedaarsagen til Sagens Forløb er efter min Mening, at Fru Hessels Telefonbesked til mig ikke var klar og bestemt og ikke i Overensstemmelse med, hvad Fru Hessel senere har meddelt Fællesstyrelsen - i min Fraværelse.
Den rigtige Besked, som jeg altsaa ikke fik og derfor ikke kunde lade gaa videre, kunde sikkert hurtigere have bestemt Th. Pedersen til at søge Embedet. - Om hun derfor havde faaet det, er en Sag for sig.
Anna Westergaard.
