« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 4. maj 1924
Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstvrelse.
Der afholdtes Møde i Fællesstyrelsen Søndag d. 4. Maj 1924 i Kvindernes Køkken.
Tilstede var: J. Arenholt,- H. Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- K. Hessel,- P. Holt,- M. Illum, - G. Lemche, -W. Madsen,- K. Nilsson,- A. Ottosen,- H. Pedersen,- H. Tardini,- I. Tolderlund,- A.
Westergaard. Suppleanterne Poula Brems (for Petrine Jensen), - H. Matthiassen,- Ch. Møller,- Th. Pedersen samt A. Koch Schiøler.
Fraværende var: K. Johansen og Elisa Petersen.
Dagsorden
1) Formanden aflægger Beretning
2) Legaterne
3) Udvalgsberetninger
4) Forslag til Omorganisation af D.K. ( J. Arenholt - A. Westergaard)
5) Udkast til Omordning af D.K.s Ledelse og Arbejdsmaade (K. Hessel)
6) Redaktørens Lønforhold
7) Distrikterne og Lærerkræfterne (Kursusudvalget )
8) Protokollen ( Elisa Petersen )
9) Fællesmødet paa "Nyborg Strand"
10) Mødet i Helsingfors
11) Eventuelt.
Thora Pedersen vælges til Dirigent.
ad 1: K. Hessel: Siden vort sidste Møde har Døden bortrevet en af vore trofaste Arbejdsfæller, Marie Riising-Rasmussen. Døden kom sikkert til hende som en Befrielse efter en aarlang haabløs
Sygdom, der dog aldrig formaaede at svække hendes Kærlighed til D.K., til den Dag, hun havde ofret sit Livs varmeste Interesse og Arbejde, og som hun til det sidste ikke kunde give Slip paa. Med fuld Ret indtog hun derfor en Tid Pladsen som Fællesstyrelsens Formand. Det var dog indenfor det fynske Distrikt, hvis Formand hun var fra dets Oprettelse, at hun kom til at gøre den største Indsats for D.K.s Udvikling. Kvindesagen var for hende ikke blot en Kamp for Kvinders Ret; hun saa klart alle de Pligter, som fulgte med Retten, og hun paatog sig villig alle de Byrder, der
herved lagdes paa hendes Skuldre. Hun tog sig varmt af alle de i vort Samfund ulykkeligt stillede, men først og fremmest laa Børnenes Sag hende Paa Hjerte. Hun var en god, opofrende og trofast Arbejder, og som en saadan vil vi da altid bevare hende i taknemlig Erindring. Ære være hendes Minde!- Fællesstyrelsen slutter sig til Fru Hessels Mindeord ved at rejse sig.
- - -
Det Haab, vi endnu ved sidste Fællesstyrelsesmøde kunde nære om, at Ægteskabsloven skulde blive gennemført inden den ordinære Rigsdagssamlings Slutning, er desværre ikke gaaet i Opfyldelse. Først henimod Slutningen af Samlingen naaede Landstinget til Ende med Sagens Behandling og da Lovforslaget derefter fremtraadte i en Skikkelse, der paa alle væsentlige Punkter imødekom de Krav, vi havde stillet, rettede vi sammen med Husmoderforeningen en indtrængende Opfordring til Folketinget om at gennemføre det i den foreliggende Form. Da Samlingen imidlertid sluttede to Dage efter, at Landstinget havde færdigbehandlet Sagen, naaede den dog ikke at komme til Behandling i Folketinget. Den nye Statsministers Programtale indeholder imidlertid et udtrykkeligt Løfte om, at Ministeriet vil fortsætte Arbejdet paa dette Omraade.
Heller ikke Lovforslaget om gift Kvindes Nationalitet (Indfødsrets Erhvervelse ) lykkedes det at faa gennemført, idet de ønsker om Ændringcr, som var fremsat fra D.K.s Side, foranledigede Udvalget
til at foretage saa omfattende Undersøgelser m. H. t. deres Virkning i Praksis, at dets Arbejde derved forsinkedes saa meget, at Gennemførelsen ikke kunde ske i Aar. Men ogsaa her tør vi forhaabentlig vente et Resultat i den kommende ordentlige Rigsdagssamling.
Som Medlem af D. K. N. var D.K. indbudt til at deltage i Jubilæumsfesten. Vi overrakte ved den Lejlighed Formanden, Frk. Henni Forchhammer en smuk Adresse, hvis Tekst var forfattet af Fru Gyrithe Lemche.
Til den Fest, hvormed de danske Husmoderforeninger sluttede deres Aarsmøde i Marts, var samtlige D.K.s Medlemmer af Fællesudvalget angaaende Ægteskabsloven indbudt, og alle gav Møde. Samarbejdet mellem disse to Foreningens Hovedledelse har efter min Opfattelse nu
gode betingelser for at udvikle sig paa en maade, der vil være til Fremme for Kvindernes Sag i det hele.
Efter Udnævnelsen af Danmarks første kvindelige Minister, mag. art. Fru Nina Bang, bragte Forretningsudvalget hende D.K.s Hyldest og Lykønskning ledsaget af en pragtfuld, Buket mørkerøde Roser, hvorfor hun venligst takkede. -
Saa har jeg kun tilbage at meddele Fællesstyrelsens Medlemmer, at jeg til det kommende Fællesmøde træder tilbage som Formand for og Medlem af det D.K.s Fællesstyrelse. Da jeg modtog Formandsstillingen udtalte jeg udtrykkelig, at jeg kun tog den paa Prøve, idet baade min Tid og mine Kræfter var stærkt beslaglagt af andet Arbejde. Efter min Sygdom i Fjor mente jeg imidlertid at være kommet saa godt til Kræfter, at jeg turde vove Forsøget et Aar endnu. Det har imidlertid vist sig, at hverken min Tid eller mine Kræfter slaar til. Den Divergens, der straks ved Begyndelsen af det nye Arbejdsaar viste sig mellem min og F.U.s øvrige Medlemmer og som i Vinterens Løb er yderligere uddybet, belærte mig hurtigt om, at det ikke vilde blive mig muligt at udføre et Arbejde for D.K. efter den Linie, som jeg ansaa og fremdeles anser for den rigtige. Som jeg før har sagt, er det min Opfattelse, at med erhvervelsen af Valgretten og Kvindernes erhvervsmæssige Ligestilling er den egentlige Kamptid for D.K. forbi. Hvad der staar tilbage at vinde, og det er ikke lidt, tror jeg
skal vindes ved andre Midler og ad andre Veje. For det første gennem frugtbart Samarbejde med andre Organisationer, baade kvindelige og mandlige. For det andet: Ved at drage Ungdommen ind i vore Rækker saa tidligt som muligt. Selv om det ikke er lykkedes mig at overbevise hverken F.U. eller Fællesstyrelsen om, at de Veje, jeg ønskede at gaa, var de rette, saa staar det dog vedblivende for mig, som om selve Udviklingen vil give mig Ret ( herpaa peger bl. a. synes jeg Resultaterne af de nylig stedfundne Valg), men det er overflødigt nu at gaa nærmere ind herpaa. Det bliver jo den kommende Formands Sag at føre D.K. videre frem og dertil ønsker jeg hende alt muligt Held og
Lykke.
G. Lemche: Naar Fru Hessel nu meddeler os, at hun vil nedlægge sit Mandat ved det kommende Fællesmøde vil jeg gerne - og jeg tror at kunne gøre det paa Fællesstyrelsens Vegne - bringe Fru Hessel en Tak for det Arbejde, hun har gjort i de to Aar, hun har været Formand og navnlig fordi det lykkedes hende at bringe os i det rette Forhold til de danske Husmoderforeninger. Vi har alle følt os tilfredse ved det opnaaede Resultat.
Dernæst maa jeg med dyb Beklagelse meddele, at ogsaa jeg til Sommer maa nedlægge mit Mandat i Fællesstyrelsen. Jeg ved ikke, hvormange Aar jeg endnu kan stole paa min Arbejdskraft. Jeg maa
lægge den i det Arbejde, som særlig har min Interesse og som for mig er det kæreste, mit Forfatterskab, men jeg beder Dem være forvisset om, at det udelukkende er denne rent private Grund, der faar mig til at trække mig tilbage.
Til at fortsætte mit Arbejde i Børneudvalget kan jeg varmt anbefale Helga Tardini.
I. Tolderlund: Da De blev valgt Fru Hessel, lovede vi Dem loyal Støtte. De Forslag, De har fremsat, har mødt Modstand, men derfor maa man da ikke tabe Modet. Vi ude fra Landet - jeg troer jeg kan tale paa fleres Vegne - saa Dem gerne fortsætte.
H. Tardini: Jeg tvivler ikke et eneste Øjeblik om, at K. Hessel har villet det bedste; hvis man ikke havde Kærlighed til Kvindesagen, vilde man ikke ofre Tid og Kræfter paa den; jeg tror, at Fru
Hessel har haft den redeligste Vilje; men, som jeg har sagt engang tidligere, Fru Hessel har villet fremme Sager, som efter vor Orfattelse ligger udenfor D.K.s Omraade, derfor har hendes Forslag mødt Modstand.- Kærnen i D.K.s Arbejde er Oplysningsarbejdet og Kampen for lige Arbejde og lige Ret; disse Opgaver maa først og fremmest ikke forsømmes, ti vi er i Virkeligheden den eneste Forening, der kan gøre et Arbejde for dette.
Men Fru Hessel har set helt anderledes paa dette, Fru Hessels Interesser ligger i Periferien af Kvindesagen, ikke i det centrale, hun har villet drage en hel Del ind under D.K., som ikke var, hvad
vi andre forstod ved Kvindesag.
Hvad Fru Lemches Bortgang angaar, da vil der blive et tomt Rum. Jeg kan slet ikke tænke mig D.K. uden Fru Lemche, vor Trøst maa være, at hendes Skrifter vil bestaa endnu meget længere end D.K.
Det er vanskeligt, ja umuligt at fortsætte Fru Lemches Arbejde; med den bedste Vilje vil jeg dog komme til Kort.
A. Westergaard: Jeg ved ikke, om det er Fællesstyrelsen bekendt, at jeg var den, der tog Initiativet til at opfordre Fru Hessel til at blive Formand. - Det var uoverlagt gjort af mig. Jeg troede at vide,
at Fru Hessel var i Overensstemmelse med D.K.s Grundsyn; jeg har ikke vidst tilstrækkeligt og erkender mit Ansvar i denne Sag. Fru Hessels Formandsskab blev en Skuffelse. Vi har ikke kunnet finde et sagligt Fællesskab at samarbejde paa. Jeg er glad ved, at Fru Hessel trækker sig tilbage og ogsaa jeg takker hende for det heldige Samarbejde med Husmoderforeningen.
At Fru Lemche trækker sig tilbage er mig - alle Uoverensstemmelser til trods - en personlig Sorg, som netop er et Bevis paa vort "saglige Fællesskab".
H. Clay-Pedersen: Jeg vil ogsaa takke Fru Hessel for Samarbejdet med Husmoderforeningen; ganske vist har jeg selv holdt Husmoderforeningen ude fra Kolding.
H. Pedersen: Jeg takker Fru Hessel for Samarbejdet med Husmoderforeningen; det er til Gavn for Kredsene ude i Landet. Men jeg vil forøvrigt ikke anmode Fru Hessel om at fortsætte som Formand; jeg finder det rigtigt, at hun trækker sig tilbage, naar hun føler sig i Uoverensstemmelse med os.
Jeg blev meget bedrøvet oven at høre, at Fru Lemche ogsaa har tænkt paa at trække sig tilbage, det kan blive meget skæbnesvangert for D.K. Jeg beder derfor Fru Lemche overveje Sagen alvorligt.
J. Arenholt: Jeg vil ogsaa dybt beklage, at Fru Lemche har besluttet at nedlægge sit Mandat i Fællesstyrelsen og vil opfordre Fru Lemche til at overveje at blive som menigt Medlem af Flst.
uden at være belastet med Udvalgsarbejde. Vi maa beholde Dem som Kollega i Fællesstyrelsen og som Deltager i vore Møder; jeg ved, at Fællesstyrelsen enstemmig vil anmode Dem om at blive, dersom det overhovedet er Dem muligt.
G. Lemche vil gerne overveje Sagen og raadføre sig med en anden, som hun har givet bestemt Løfte. Vil naturligvis uendelig nødig gøre noget, der kunde skade D. K. - Hun ved, at det vil være hende svært at sidde i Flst. og være passiv. Hendes Tanker vil da fortsat arbejde med D.K.s Sager, og det vil tage Tid fra hendes Forfatterskab.-
Havde dog tænkt til Tider at kunne holde Foredrag ude i Landet ligesom nu.
Th. Pedersen: -Vi kan vist alle slutte os til fru Arenholts Opfordring.
K. Hessel: Jeg er ganske enig med Dem i, at der har været en dybtgaaende Divergens mellem os. Jeg mener ikke, at mine Interesser har ligget i Periferien af Kvindesagen, men at den Linje, jeg har vist, vilde føre til Sejren. Jeg takker for den Venlighed, der er vist mig fra forskellig Side.
Ad 2: K. Hessel oplæser Fundatsen til O.R A. Victor Andræ’s store Legat, som blev endelig udbetalt Lørdag d. 3. Maj.- Den samlede Fællesstyrelse skal kvittere for Modtagelsen.
H. Pedersen og K . Hessel stiller et Forslag - som allerede tidlige er stillet af H. Tardini - at man allerede i indeværende Aar uddeler det nye Legat første Gang, og derefter sammen mod de andre
Legater om Foraaret. Det er haarde økonomiske Tider, og de unge trænger til Hjælp. Der er nu ogsaa talt og skrevet saa meget om dette Legat, at det snarest bør uddeles. Forslaget anbefales af alle med Undtagelse af M. Illum, der henstiller at Uddelingen venter til Foraaret 1925.
Det vedtages enstemmigt at avertere Legatet og at uddele det i Efteraaret 1924.
K. Hessel oplæser Fundats for Tagea Rowsings Legat.
H. Pedersen rejser i Forbindelse hermed den ofte drøftede Tanke om Diæter til Fællesstyrelses Medlemmer paa Mødedagene. Henvises til Fremsættelse paa et senere Flst.-møde.
M. Illum kunde ønske, at hver Legatnyder fik overrakt en lille Pjece med Oplysninger om Legatstifteren. Har selv som ung læst paa et Legat og følt stor Taknemmelighed mod Legatstifteren, men følt det som et Savn ikke at vide det mindste om vedkommende.
Det vedtages, at I. Tolderlund og G. Lemche skal udarbejde en Pjece om de Andræ’ske Legater, M. Illum og A. Koch Schiøler om det Trierske.
M. Illum giver Meddelelse om et nyt Legat, vi har Løfte om i Fremtiden, idet Fru Camilla Perssen, København har testamenteret en Del af sin formue til D.K. - Fællesstyrelsen og Kbhvn.s Kredsen skal hver have Halvdelen af den testamenterede Sum. Meddelelsen modtages med Glæde og det overdrages Formanden at sende Fru Perssen Fællesstyrelsern Tak.
K. Hessel: Vore Legater for indeværende Aar foreslaaes af Legatudvalget fordelt saaledes:
Geheimekonferensraadinde Andræ’s mindelegat
Helvi Margr. Poulsen, København, Medicin, 1. Gg. Kr. 200
Anna Munch Madsen, Silkeborg, Teologi, 3. " " 200
Elna D. Hansen Ulvbjerg, Skade v/ Horsens, " 3. " " 200
Anna Elisabeth Johnsen,Fr.sund, Jura, 1. " " 200
Ellen Vogel Jørgensen, Fr.berg, Arkitekt, 1. " " 200
Ruth Ihlemann, " Husholdning, 1. " " 200
Karen N. Sørensen, Kbhvn. , Sprog, 1. " " 200
Inger Merete Nordentoft, Thisted, Lærer, 1. " " 200
Emmy Lambertha Jensen, Silkeborg, " 2. " ” 200
ialt Kr. 1700
Ludvig Triers Mindelegat
Marie Jørgensen, København, Massøse, 1. Gg. Kr. 200
Astrid Kirstine Høeberg,Kbhvn., Violinist, 1 " " 300
Anna Fabricius Voigt, Lyngby, Sang, 1. " " 100
ialt Kr. 600
Udvalgets Indstilling vedtages enstemmigt.
ad 3: Udvalget ang. lige Arbejdsvilkaar. A. Westergaard oplæser et Andragende indsendt til Undervisningsministeriet ang. to ledige Overlærerembeder i Aarhus, hvoraf det ene søges af flere kvalificerede kvindelige Lærere.- Andragendet tænkes nu overbragt den nye Undervisningsminister Nina Bang.
Udvalget ang. Sædelighedsforbrydere. J. Arenholt mener ved den ordinære Rigsdagssamlings Begyndelse atter at burde sende en Henvendelse til Justitsministeren.- Godkendes.
Forøvrigt har Børnesagens Fællesraad nedsat et Udvalg om denne Sag og har bedt mig om at tiltræde dette, hvilket jeg har gjort. Dr. Eli Møller er ligeledes indtraadt i Udvalget.
Gift Kvindes Nationalitet. J. Arenholt mener, at vi ligeledes i denne Sag til Afteraaret indsender fornyet Andragende.
I. W. S. A. beder os opfordre vor Regering til at gøre, hvad den formaar for at faa sammenkaldt en international Konference til Drøftelse af gift Kvindes Nationalitet ved at give sine Delegerede til Folkeforbundsmødet Myndighed til at støtte et derom fremsat Forslag. Vedtages.
Kursusudvalget l) Sy og Husholdningskursus, M. Illum giver Meddelelse om disse Kursus og peger paa den Betydning de har ude i Landet. 2) Kursus i Moderkundskab. Ch. Hansen meddeler, at Tilstrømningen til D.K.s Kursus i Moderkundskab stadig er i tiltagende. Men Arbejdet kræver
flere Lærerinder, og Kursusudvalget maa derfor bede om Fællesstyrelsens Tilslutning til at arbejde paa at faa sat et nyt Instruktionskursus i Stand til Efteraaret. - Fællesstyrelsen giver sin Tilslutning.
Poula Brems, Silkeborg, meddeler, at man i Silkeborg i Vinter med Held har gennemført et Kursus for Pigebørn fra 13 Aar. Trods forrygende Snestorm mødte der 200.
Ch. Hansen spørger endvidere, om man kan gaa ud fra, at Fællesstyrelsen efter Drøftelsen paa Formandsmødet har vedtaget, at der skal ske Henvendelse til Undervisningsministeriet ang. Undervisning paa Seminarierne i seksuel Hygiejne eller om det skal tages frem igen paa Fællesmødet.
H. Pedersen og Th. Pedersen tilraader endelig at komme frem med det snarest, da man staar overfor en Seminariereform, og mener at Beslutningen er taget. Om dette er der fuld Enighed.
P. Holt vil blot tilraade at ordne Sagen saavidt mulig i Stilhed, ude i Landet vækker Spørgsmaalet Uro, man tror det er Meningen, at det nu skal indføres som tvungent Fag i Skolerne.
3) Samfundskursus G . Lemche meddeler, at Kursusudvalget ogsaa paatænker at oprette et Instruktionskursus i Samfundslære til Efteraaret for at fremskaffe de nødvendige Lærerkræfter. Dette første Kursus skal nærmest planlægges med Henblik paa de kommende kommunale Valg. Emnerne bliver: Skattevæsen, Borgernes Rettigheder og Pligter, Kommunestyre.
J. Arenholt henstiller, at Udvalget tager under Overvejelse ogsaa at medtage national-økonomiske Spørgsmaal.
W. Madsen oplyser, at paa Fyn holder Lærerne selv Instruktionskursus i Samfundslære.
H. Pedersen: Der holdes Instruktionskursus i mange Foreninger, derfor kan D.K. godt holde sine.
G. Lemche: Vi har besluttet det, fordi det ikke har varet muligt at skaffe Lærerkræfter.
A. Westergaard: Selv om der holdes Kursus for Lærere, saa er vore lige nødvendige; vi skal lægge vore an efter kvindesaglige Grundlinier, det gør de andre ikke.
G. Lemche og J. Arenholt anbefaler Viskinges: Samfundslære som en nyttig Bog til vore Samfundskursus. Den er tilbudt D.K. til nedsat Pris.
Det vedtages, at Kontoret bestiller et Antal Eksemplarer til Fællesstyrelsen a Kr. 1,50 for at denne kan gøre sig bekendt mod Bogen.
Udvalget ang. de politiske Forhold. G. Lemche: Jeg har det Indtryk efter indsendte Beretninger, at Interpelleringen ved Valgene er forløbet ret tilfredsstillende. - Kredsene har været villige til at interpellere og Interpellationerne er bleven vel modtaget.
A. Ottosen: I Nykøbing vilde ingen interpellere, vi skrev da til Kandidaterne og bad om deres Svar, disse Svar blev sammen med Interpellationerne offentliggjort i Dagspressen og vakte en hel Del Opmærksomhed.
H. Pedersen meddeler, at i Aarhus sendte man ogsaa Interpellationerne ud til Kandidaterne til skriftlig Besvarelse, og de svarede alle sammen. Synes det er en mere virkningsfuld Form og vil anbefale den ved fremtidige Valg.
Kvindelige Nævninge. A. Westergaard er bleven gjort bekendt med, at den nye Regering har erklæret at ville revidere Retsplejeloven; vi maa derfor være vaagne og forsøge en ny Aktion.
Vil gerne samtidig spørge Formanden for Udv. ang. Ægteskabsloven om man ikke fra Udvalgets Side har paatænkt en Henvendelse til den ny Justitsminister.
K. Hessel: Jeg nævnte i min Beretning, at Regeringen allerede havde bebudet at ville tage Ægteskabsloven op; men selvfølgelig kan Henvendelse finde Sted. Vedtages.
Jubilæumsfonden, G. Lemche henstiller at Fonden dækker Aarsbidraget 1924 for Sønderborg Kreds. Vedtages.
ad 4: J. Arenholt og A. Westergaard har udarbejdet et Forslag til en Omordning af D.K.s Arbejde. Forslaget, der har været udsendt i Forvejen til samtlige Flst.-medlemmer er følgende:
Fællesstyrelsen
Fællesstyrelsen træffer alle Afgørelser og behandler alle Spørgsmaal.
Den holder som Regel Møde i Juni/ Juli ( før og efter Fællesmødet, det sidste Møde konstituerende) September, November (sammen med Formandsmødet), Februar og April.
Den vælger af sin Midte
l) at Sekretariat, der bestaar af Formanden, Næstformanden samt endnu et Medlem af Flst.
2) 7 Ledere for de 7 Arbejdsgrupper samt
3) 7 Suppleanter for disse.- Suppleanterne kan vælges mellem Suppleanterne i Fællesstyrelsen,
4) Et Legatudvalg paa 9 Medlemmer,
5) Et Jubilæumsfonds-Udvalg paa 3 Medlemmer, hvoraf den ene er D.K.s Kasserer.
Sekretariatet
træffer Bestemmelse med Hensyn til Indkaldelse af Fællesstyrelsesmøderne og forbereder disses Dagsorden.
Til Sekretariatet indsendes de Skrivelser, der af Gruppelederne ønskes udsendt mellem Fællesstyrelsesmøderne uden at være vedtaget af Fællesstyrelsen. Saadanne Sager kan Sekretariatet kræve udsat til næste Fællesstyrelsesmøde.
Arbejdsgrupperne
behandler alle Spørgsmaal, der falder ind under Gruppernes Arbejdsomraade og forelægger disse til Afgørelse paa Fællesstyrelsesmøderne. Lederen har - under Ansvar overfor Fællesstyrelsen Pligten til at sørge for, at det Gruppen paahvilende Arbejde udføres og kan til Udførelsen af Arbejdet supplere sig med ethvert medlem af D.K.
Lederen holder til enhver Tid sin Suppleant a jour med Gruppens Arbejde.
Skrivelser, der ikke kan afvente Forelæggelse for den samlede Fællesstyrelse, indsendes til Sekretariatet i Overensstemmelse med foranstaaende.
Dette Forslag er bleven drøftet Lørdag d. 3. Maj paa et forberedende Møde indkaldt af Forslagsstillerne. I samme Møde forelaa et af Karen Hessel udarbejdet Forslag saalydende:
Dansk Kvindesamfunds ledes af en Fællesstyrelse paa 18 medlemmer: 9 Distriktsformænd, valgt paa Møder i Distrikterne; af de øvrige 9 Medlemmer skal 5 være bosiddende i København eller nærmeste Omegn, medens de 4 vælges uden Hensyn til Bosted paa det aarlige Fællesmøde for 3 Aar ad Gangen. De afgaar efter Tur, de to første Gange ved Lodtrækning, -Endvidere vælges Suppleanter for de 9 løse Medlemmer efter samme Regel.
Fællesstyrelsen vælger af sin Midte en Formand - som kan bo udenfor København, en Næstformand og en Kasserer, - som skal bo i København samt 3 Centralformænd. Disse 5 danner tilsammen et "Raad", der fungerer som F.U. og træffer Bestemmelse m.H.t. Indkaldelse af Fællesstyrelsesmøder samt afgør Spørgsmaal som falder udenfor Centralerne og hvis Afgørelse ikke kan opsættes til det følgende Fællesstyrelsesmøde. Fællesstyrelsen vælger endvidere 3 Næstformænd for de 3 Centralformænd. Af disse 6 skal de 3 være bosiddende i København, de andre tre ude i Landet, saaledes at hvor Centralformanden bor ude i Landet, skal Næstformanden bo i København og omvendt. Centralernes Næstformænd har Adgang til Deltagelse i Raadets Forhandlinger, men
kun Stemmeret naar de træder i Stedet for vedkommende Centralformand.
Kontorets Bestyrelse paahviler Formanden eller Næstformanden. Kontorassistenten fører Protokollen over Møderne under den fungerende Formands (Ledelse ) Ansvar. ( Under Formandens Fraværelse leder Næstformanden Raadets Møder).
Raadet holder regelmæssigt Møde i Begyndelsen af hver Maaned; men kan desuden sammenkaldes paa et af Medlemmernes Initiativ; Fællesstyrelsen holder ordinært Møde i September, November, Februar og April samt umiddelbart før og efter Fællesmødet (konstituerende Møde med Valg af Formand, Næstformand og Kasserer samt Centralformænd og Næstformænd, saaledes at "Raadet" kan planlægge Arbejdet for Fællesstyrelsens Septembermøde).
De enkelte Centralformænd leder selvstændig deres Central i Samraad med deres Næstformænd. Centralerne sorterer direkte under Fællesstyrelsen. Centralformanden er "født" Formand for samtlige de under vedkommende Central faldende Udvalg, hvert bestaaende af 4 Medlemmer - 2 i Kbhvn. og 2 ude i Landet - valgt af Fællesstyrelsen.
Under Centralerne falder følgende udvalg:
Central l: a) Politisk, social og økonomisk Oplysning.
b) Pigebørns Skoleundervisning og Uddannelse.
c) Kursus i husligt Arbejde, Barnepleje og Moderkundskab,
d) Videnskabelig begrundet Husholdningsundervisning.
Central 2: a) Kvinders Erhvervsfrihed (erhvervsmæssig Ligestilling)
b) Ægteskabslovgivning.
c) Hustruens Skat.
d) Gift Kvindes Nationalitet.
Central 3: a) Børneforsorg.
b) Hjælp til Familieforsørgere,
c) Dobbeltmoralens Afskaffelse.
Udenfor Centralerne falder:
a) Legatudvalg
b) Jubilæumsfondsudvalg
c) Nordisk Kvindesagsnævn
d) Internationalt Samarbejde.
"Kvinden og Samfundet" er D.K.s Medlemsblad, det ledes af en ansvarshavende Redaktør. "Raadet" skal bistaa Redaktøren med Raad og Daad og dets enkelteMmedlemmer kan paa eget Initiativ stille Forslag om Behandling af de under Centralerne faldende Spørgsmaal.
-
Petrine Jensen, som ikke var til stede ved noget af Møderne, har indsendt følgende Bemærkninger til Forslaget:
Det er jo rigtigt, at Kvindesagen i al Almindelighed staar overfor en Stilstandsperiode. Den kraftige Bevægelse, der rejste sig i Forbindelse med Grundlovsændringen og den deraf følgende Valgret for
Kvinder, har i mange Egne lagt sig. De allerseneste Valg har heller ikke vist nogen særlig Interesse fra Kvindernes Side og har da i hvert Fald ikke ført flere Kvinder ind paa Rigsdagen. Jeg mener ikke, at de her anførte Kendsgerninger er bevis for, at det nuværende eller kommende Arbejde for de Spørgsmaal, der er udtrykt i D.K.s Program er eller vil være overflødigt, tværtimod. Men skal "D.K." naa ud til de mange Tusind Hjem med deres Ungdom, saa maa vi have Organisationsformen lagt om og have Tyngdepunktet, der med god Grund har ligget i København gennem de forløbne halv Hundrede Aar, flyttet ud i Befolkningen.
Jeg kan tænke mig en Ordning saaledes, at hvert Amt danner en Kreds, der igen hviler paa Sogne og Bykredse. Disse lokale Kredse vælger deres Amtsrepræsentant, og Amtmændene tilsammen udgør Repræsentantskabet eller Bestyrelsen. Indenfor Bestyrelsen vælges Formand og to Næstformænd, der danner Forretningsudvalget. Man kan lade Bestyrelsen vælge Formanden; men man kan ogsaa
(og bør vist) lade Formandsvalget fremgaa af direkte Valg, forctaget af alle Medlemmer ved det Aarlige Fællesmøde.- Ved kun at vælge Formanden for et Aar ad Gangen, vil vi opnaa Sandsynlighed for, at hun i størst mulig Grad vil være i Overensstemmelse med Medlemmernes Ønsker og Interesser. Bestyrelsen ansætter Sekretær, Kasserer og Redaktør. I øvrigt virkes der ved en Række staaende Udvalg. Disses Tal kan vexle med de til enhver Tid foreliggende Opgaver.- Den nøjere Udformning af Enkeltheder finder jeg det overflødigt at komme ind paa nu.- Enkelthederne kan man nemt komme over, saa snart der er opnaaet Enighed om Grundlaget.
Jeg kan ikke tiltræde et fremsat Forslag om, at et Bestyrelsesmedlem skal være en Slags Gruppeformand eller Udvalgsformand, der kan supplere sig selv.
Maa jeg sluttelig tilføje, at saalænge vi har den nugældende Valglov, der følger Amtsgrænserne m.H.t. Kandidatudvælgelse til Folketinget, maa "D.K." have de samme Grænser.
Ved at have et Præsidium med 1 Formand og 2 Næstformænd, kan man, hvis det ønskes, faa de tre Hoveddele af Landet repræsenterede i den øverste Ledelse og samtidig have et handleligt Apperat at arbejde med. Vi maa væk fra den altfor stærke Centralisation. Den nye Ordning maa være enkel og hvile paa Valg, der foretages ude i de Kredse, hvor Arbejdet skal gøres. - -
Man var enig om ikke paa det nuværende Tidspunkt at kunne tiltræde P. Jensens Forslag til Omlægning af Kredsene, m.v.
- -
Efter en orienterende Diskussion (paa Lørdagsmødet), hvoraf det bl. a. fremgik, at Flst.s Flertal med Interesse havde modtaget det af J. A. og A. W. fremsatte Forslag, men dog ønskede visse
Ændringer deri for at kunne tiltræde dette, forelaa fra Forslagsstillerne følgende Ændringsforslag:
Efter første Stykke indføjes:
"Dansk Kvindesamfunds staaende programmæssige Arbejde falder ind under 3 Centraler ordnede efter D.K.s Programs 3 Hovedlinjer - § 1, a. b. c. - Det under de enkelte Centraler henlagte Arbejde
fordeles mellem forskellige Udvalg".
De øvrige Ændringer bestaar i at bibeholde de gamle Benævnelser, saaledes at Ordet "Sekretariat" erstattes med "Forretningsudvalget”, "de 7 Arbejdsgrupper" rettes til "de under Centralerne hørende Udvalg", og endelig at Ordet "Leder" rettes til "Formand’’. - -
Ch. Hansen fremsætter følgende Ændringsforslag til det oprindelige Forslag:
Dansk Kvindesamfunds nuværende Rammer opretholdes (dog uden Centralformænd) med følgende Forandringer:
I. Forretningsudvalget bestaar af 3 Medlemmer, Formand, Næstformand og Kasserer, og dets Virksomhed indskrænkes til at udføre de løbende Forretninger.
II Fællesstyrelsesmedlemmernes Antal forbliver uforandret, idet de løse Mandaters Antal forøges med 4, hvoraf det ene skal besættes af Københavns Kredsen.
III Fællesstyrelsen virker gennem de af den nedsatte Udvalg paa indtil 3 Medlemmer, blandt hvilke Fællesstyrelsen ogsaa vælger Formand.
IV Udvalgene har Ret til at supplere sig med ethvert Medlem af D.K.
V Fællesstyrelsen afholder 6 aarlige Møder.
- -
J. Arenholt fremlægger sit og A. Westergaards Ændringsforslag og meddeler, at de under Hensyn til de fremsatte Ønsker kan gaa med til at Centralerne opretholdes, dog uden Centralformænd, og at Arbejdet fordeles mellem forskellige under Centralerne liggende Udvalg.
Derimod ønsker de at opretholde Forslaget om, at Udvalgene kun bestaar af 2 Medlemmer (Formanden og dennes Suppleant), men at F.U. faar Vetoret.
Dersom Fællesstyrelsen fastholder Ønsket om, at hvert Udvalg skal bestaa af flere Medlemmer, foreslaaes Forslaget om F.U.s Vetoret strøget. Hvad Ch. Hansens Ændringsforslag Punkt 1 angaar, mener J. Arenholt ikke, at man skal fastslaa, at Kassereren skal være Medlem af F.U.; m. H. t. Pkt. 2 foreslaar J. Arenholt og A. Westergaard, at Københavns Kredsens Repræsentant vælges blandt de 5 københavnske Medlemmer og ikke blandt de løse Mandater. Forøvrigt er der jo ikke - undtagen for Pkt. 3 ’s Vedkommende - større Uoverensstemmelse mellem Ch. Hansens og vort Forslag. Afgørende i begge er, at Formændene for Udvalgene vælges af Fællesstyrelsen.
Afstemning.
J. Arenholt’s og A. Westergaard’s Forslag om Udvalg paa 1 Medlem og 1 Suppleant forkastes med 8 Stemmer imod 5.
Ch. Hansens Ændringsforslag om Udvalg paa 2 indtil 3 Medlemmer vedtages med alle Stemmer mod 2.
Ch. Hansen tager Forslaget om Kassereren som født Medlem af F.U. tilbage, ligeledes Forslaget om, at Københavns-Kredsens Eepræsentant vælges blandt de løse Mandater.
Derefter stilles det saaledes ændrede Forslag om "Ny Arbejdsordning for Fællesstyrelsen med deraf følgende Lovændringer" under ét til Afstemning.
Forslaget lyder:
Fællesstyrelsen
Fællesstyrelsen træffer alle Afgørelser og behandler alle Spørgsmaal. Den holder som Regel Møde i Juni/ Juli (før og efter Fællesmødet, det sidste Møde konstituerende) , September, November (sammen med Formandsmødet), Februar og April.
D.K.s staaende, programmæssige Arbejde falder ind under tre Centraler, ordnede efter D.K.s Programs 3 Hovedlinjer - se § 1, a. b. og c. i Fælleslovene.- Det under de enkelte Centraler henlagte
Arbejde fordeles mellem forskellige Udvalg.
Fællesstyrelsen vælger
1) Forretningsudvalg, der bestaaende af Formanden, Næstformanden samt endnu ét Medlem af Fællesstyrelsen,
2) de staaende Udvalg. der bestaar af mindst 2, højst 3 Fællesstyrelsesmedlemmer og udpeger disse Udvalgs Formænd, samt vælger
3) et Legatudvalg paa 9 Medlemmer,
4) et Jubilæumsfonds-Udvalg paa 3 Medlemmer, hvoraf det ene er D.K.s Kasserer.
Herudover nedsætter Fællesstyrelsen Udvalg efter Behov.
Forretningsudvalget
har ingen besluttende myndighed. Det træffer Bestemmelse om Indkaldelse af Fællesstyrelses -, Formands - og Fællesmøderne og forbereder disses Dagsorden samt udfører løbende, mindre Forretninger.
De staaende Udvalg
behandler alle Spørgsmaal, der falder ind under deres Arbejdsomraade og forelægger disse til Afgørelse paa Fællesstyrelsesmøderne. Udvalgs-Formanden har - under Ansvar overfor Fællesstyrelsen - Pligten til at sørge for, at det Udvalget paahvilende Arbejde udføres, og Udvalget kan til Udførelsen af Arbejdet supplere sig med ethvert Medlem af D.K.
Hvis en Sag nødvendigvis skal fremmes uden at være forelagt Fællesstyrelsen mundtlig eller skriftlig, fremmes den af Udvalget og D.K.s Formand under Ansvar overfor Fællesstyrelsen og forelægges paa næste Fællesstyrelsesmøde til Godkendelse.
Lovændringerne
gaar ud paa følgende:
Der vælges 18 Fællesstyrelsesmedlemmer, nemlig
9 Distriktsformænd
5 i København eller nærmeste Omegn boende, af hvilke Københavns-Kredsen vælger det ene med Suppleant samt
4, der vælges uden Hensyn til Bosted.
Der vælges endvidere 1 Suppleant for hvert Fællesstyrelsesmedlem.
Distriktsformænd (med Suppleanter) vælges som hidtil.
De 4 Københavnere og de 4 "løse" vælges for 3 Aar af Fællesmødet, 8 Suppleanter vælges for eet Aar af Fællesmødet.
- -
Forslaget vedtages enstemmigt, og det overdrages et Udvalg bestaaende af Ch. Hansen, A. Westergaard og J. Arenholt at foretage den endelige Redaktion af Forslaget.
ad 5: Dirigenten gaar ud fra, at næste Punkt paa Dagsordenen derefter maa udgaa.
K. Hessel udtaler sin Forbavselse over, at hendes Forslag ikke er blevet drøftet samtidig med Punkt 4.
Dirigenten erklærer ikke at have modtaget Anmodning herom fra nogen Side.
A. Westergaard opfordrer K. Hessel til at tage sit Forslag tilbage.
K. Hessel nægter dette.
Dirigenten: Da Forslaget under Punkt 4 nu er vedtaget, maa Konsekvensen blive, at Punkt 5 udgaar, naar det ikke tages tilbage.
ad 6: J. Arenholt forelægger Redaktørens Anmodning om Gageforhøjelse fra 2400 til 3000 Kr.
Anmodningen motiveres bl. a. ved en Redegørelse for hvor mange Linier, hun har skrevet i Bladet i sidste Kvartal og for, hvorledes Liniebetaling i almindelighed er ved andre Blade.
I. Tolderlund og H. Pedersen udtaler sig til Gunst for Forhøjelsen; ingen taler imod.
A. Westergaard foreslaar, at man, naar man forhøjer Gagen, samtidig paalægger Fru Koch Schiøler Bladets tekniske Forvaltning.
P. Holt slutter sig til A. Westergaard; og fremhæver at Redaktøren maa sørge for, at Bladets Annoncesider ikke fremkommer med saa mange tomme Pladser som det var sket med de sidste Numre, Redaktøren maa kunne udfylde disse bl. a. med: "Meld Dem ind i Dansk Kvindesamfund"
- "Averter i"Kv. og Samf." - el. lign.
Der gives det paa F.U.-mødet d. 24/4 nedsatte Udvalg Mandat til at forhandle med Redaktøren om Gageforhøjelse paa ovenstaaende Vilkaar, samt om andre Forhold vedrørende Bladet.
ad 7: Udgaar.
ad 8: Udgaar.
ad 9: J. Arenholt gør Rede for Priserne paa "Nyborg Strand". Mødeafgift Kr. 1,50 pr. Deltager. Kosten er nedsat fra 6,50 til 6 Kr. pr. Dag. Natlogi varierer fra 3 Kr. 50 (Enkeltværelse) til
50 Øre (Hermon).
ad 10: K. Hessel meddeler, at F.U. har vedtaget - under Forudsætning af Fællesstyrelsens Samtykke - at bevilge 500 Kr. af Tagea Rovsings Legat til Hjælp til at sende Delegerede til Mødet i Helsingfors.
D.K. har faaet 500 Kr. til dette Formaal fra Indenrigsministeriet, saaledes at man kunne disponere over 1000 Kr. ialt.
Til G. Lemche og A. Westergaard, der er indbudt som Foredragsholdere, foreslaas det at yde 400 Kr. til hver.
K. Hessel meddeler, at hun ikke kan rejse derop, som det først havde været paatænkt.
Ch. Hansen forespørger, om G. Lemches Stilling i Nævnet, og i Særdeleshed om det er i Egenskab af Sekretær, Fru Lemche skal rejse; i saa Fald mener Fru Ch. Hansen, at D.K.N. af deres Tilskud fra Indenrigsministeriet ogsaa maa deltage i Fru Lemches Rejseudgifter lig med D.K. - Det oplyses, at det er som Foredragsholder, G. Lemche rejser, uden Hensyn til sin stilling i Nordisk Kvindesagsnævn.
J. Arenholt opfordrer Ch. Hansen til at rejse derop for at tale om "Kvindelige Præster", idet D.K. ikke kan føle sig repræsenteret af Fru Wright i denne Sag.
Ch. Hansen mener ikke det er muligt paa saa fremrykket et Tidspunkt; men hun vil gøre, hvad hun kan for at hjælpe Fru Wright, der har paataget sig at tale om dette Emne.
Ordstyreren (H. Pedersen efter Kl. 6) foreslaar, at Fællesstyrelsen vedtager at bevilge 300 Kr. af Tagea Rovsings Legat samt yderligere 200 Kr., dersom Fru Ch. Hansen er villig til at rejse.-Vedtages.
ad 11: G. Lemche vil gerne høre, om Fællesstyrelsen billiger, at Udvalget ang. Familieforsørgeres Skat, hvis det bliver nødvendigt ved de forventede Valutalov - Forslag, udarbejder en Henvendelse til Regeringen om at tage fornødent Hensyn til Familieforsørgere. -
Fællesstyrelsen giver sin Tilslutning her til.
Mødet hæves Kl. 9 ½
Julie Arenholt
Protokolfører.
Der afholdtes Møde i Fællesstyrelsen Søndag d. 4. Maj 1924 i Kvindernes Køkken.
Tilstede var: J. Arenholt,- H. Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- K. Hessel,- P. Holt,- M. Illum, - G. Lemche, -W. Madsen,- K. Nilsson,- A. Ottosen,- H. Pedersen,- H. Tardini,- I. Tolderlund,- A.
Westergaard. Suppleanterne Poula Brems (for Petrine Jensen), - H. Matthiassen,- Ch. Møller,- Th. Pedersen samt A. Koch Schiøler.
Fraværende var: K. Johansen og Elisa Petersen.
Dagsorden
1) Formanden aflægger Beretning
2) Legaterne
3) Udvalgsberetninger
4) Forslag til Omorganisation af D.K. ( J. Arenholt - A. Westergaard)
5) Udkast til Omordning af D.K.s Ledelse og Arbejdsmaade (K. Hessel)
6) Redaktørens Lønforhold
7) Distrikterne og Lærerkræfterne (Kursusudvalget )
8) Protokollen ( Elisa Petersen )
9) Fællesmødet paa "Nyborg Strand"
10) Mødet i Helsingfors
11) Eventuelt.
Thora Pedersen vælges til Dirigent.
ad 1: K. Hessel: Siden vort sidste Møde har Døden bortrevet en af vore trofaste Arbejdsfæller, Marie Riising-Rasmussen. Døden kom sikkert til hende som en Befrielse efter en aarlang haabløs
Sygdom, der dog aldrig formaaede at svække hendes Kærlighed til D.K., til den Dag, hun havde ofret sit Livs varmeste Interesse og Arbejde, og som hun til det sidste ikke kunde give Slip paa. Med fuld Ret indtog hun derfor en Tid Pladsen som Fællesstyrelsens Formand. Det var dog indenfor det fynske Distrikt, hvis Formand hun var fra dets Oprettelse, at hun kom til at gøre den største Indsats for D.K.s Udvikling. Kvindesagen var for hende ikke blot en Kamp for Kvinders Ret; hun saa klart alle de Pligter, som fulgte med Retten, og hun paatog sig villig alle de Byrder, der
herved lagdes paa hendes Skuldre. Hun tog sig varmt af alle de i vort Samfund ulykkeligt stillede, men først og fremmest laa Børnenes Sag hende Paa Hjerte. Hun var en god, opofrende og trofast Arbejder, og som en saadan vil vi da altid bevare hende i taknemlig Erindring. Ære være hendes Minde!- Fællesstyrelsen slutter sig til Fru Hessels Mindeord ved at rejse sig.
- - -
Det Haab, vi endnu ved sidste Fællesstyrelsesmøde kunde nære om, at Ægteskabsloven skulde blive gennemført inden den ordinære Rigsdagssamlings Slutning, er desværre ikke gaaet i Opfyldelse. Først henimod Slutningen af Samlingen naaede Landstinget til Ende med Sagens Behandling og da Lovforslaget derefter fremtraadte i en Skikkelse, der paa alle væsentlige Punkter imødekom de Krav, vi havde stillet, rettede vi sammen med Husmoderforeningen en indtrængende Opfordring til Folketinget om at gennemføre det i den foreliggende Form. Da Samlingen imidlertid sluttede to Dage efter, at Landstinget havde færdigbehandlet Sagen, naaede den dog ikke at komme til Behandling i Folketinget. Den nye Statsministers Programtale indeholder imidlertid et udtrykkeligt Løfte om, at Ministeriet vil fortsætte Arbejdet paa dette Omraade.
Heller ikke Lovforslaget om gift Kvindes Nationalitet (Indfødsrets Erhvervelse ) lykkedes det at faa gennemført, idet de ønsker om Ændringcr, som var fremsat fra D.K.s Side, foranledigede Udvalget
til at foretage saa omfattende Undersøgelser m. H. t. deres Virkning i Praksis, at dets Arbejde derved forsinkedes saa meget, at Gennemførelsen ikke kunde ske i Aar. Men ogsaa her tør vi forhaabentlig vente et Resultat i den kommende ordentlige Rigsdagssamling.
Som Medlem af D. K. N. var D.K. indbudt til at deltage i Jubilæumsfesten. Vi overrakte ved den Lejlighed Formanden, Frk. Henni Forchhammer en smuk Adresse, hvis Tekst var forfattet af Fru Gyrithe Lemche.
Til den Fest, hvormed de danske Husmoderforeninger sluttede deres Aarsmøde i Marts, var samtlige D.K.s Medlemmer af Fællesudvalget angaaende Ægteskabsloven indbudt, og alle gav Møde. Samarbejdet mellem disse to Foreningens Hovedledelse har efter min Opfattelse nu
gode betingelser for at udvikle sig paa en maade, der vil være til Fremme for Kvindernes Sag i det hele.
Efter Udnævnelsen af Danmarks første kvindelige Minister, mag. art. Fru Nina Bang, bragte Forretningsudvalget hende D.K.s Hyldest og Lykønskning ledsaget af en pragtfuld, Buket mørkerøde Roser, hvorfor hun venligst takkede. -
Saa har jeg kun tilbage at meddele Fællesstyrelsens Medlemmer, at jeg til det kommende Fællesmøde træder tilbage som Formand for og Medlem af det D.K.s Fællesstyrelse. Da jeg modtog Formandsstillingen udtalte jeg udtrykkelig, at jeg kun tog den paa Prøve, idet baade min Tid og mine Kræfter var stærkt beslaglagt af andet Arbejde. Efter min Sygdom i Fjor mente jeg imidlertid at være kommet saa godt til Kræfter, at jeg turde vove Forsøget et Aar endnu. Det har imidlertid vist sig, at hverken min Tid eller mine Kræfter slaar til. Den Divergens, der straks ved Begyndelsen af det nye Arbejdsaar viste sig mellem min og F.U.s øvrige Medlemmer og som i Vinterens Løb er yderligere uddybet, belærte mig hurtigt om, at det ikke vilde blive mig muligt at udføre et Arbejde for D.K. efter den Linie, som jeg ansaa og fremdeles anser for den rigtige. Som jeg før har sagt, er det min Opfattelse, at med erhvervelsen af Valgretten og Kvindernes erhvervsmæssige Ligestilling er den egentlige Kamptid for D.K. forbi. Hvad der staar tilbage at vinde, og det er ikke lidt, tror jeg
skal vindes ved andre Midler og ad andre Veje. For det første gennem frugtbart Samarbejde med andre Organisationer, baade kvindelige og mandlige. For det andet: Ved at drage Ungdommen ind i vore Rækker saa tidligt som muligt. Selv om det ikke er lykkedes mig at overbevise hverken F.U. eller Fællesstyrelsen om, at de Veje, jeg ønskede at gaa, var de rette, saa staar det dog vedblivende for mig, som om selve Udviklingen vil give mig Ret ( herpaa peger bl. a. synes jeg Resultaterne af de nylig stedfundne Valg), men det er overflødigt nu at gaa nærmere ind herpaa. Det bliver jo den kommende Formands Sag at føre D.K. videre frem og dertil ønsker jeg hende alt muligt Held og
Lykke.
G. Lemche: Naar Fru Hessel nu meddeler os, at hun vil nedlægge sit Mandat ved det kommende Fællesmøde vil jeg gerne - og jeg tror at kunne gøre det paa Fællesstyrelsens Vegne - bringe Fru Hessel en Tak for det Arbejde, hun har gjort i de to Aar, hun har været Formand og navnlig fordi det lykkedes hende at bringe os i det rette Forhold til de danske Husmoderforeninger. Vi har alle følt os tilfredse ved det opnaaede Resultat.
Dernæst maa jeg med dyb Beklagelse meddele, at ogsaa jeg til Sommer maa nedlægge mit Mandat i Fællesstyrelsen. Jeg ved ikke, hvormange Aar jeg endnu kan stole paa min Arbejdskraft. Jeg maa
lægge den i det Arbejde, som særlig har min Interesse og som for mig er det kæreste, mit Forfatterskab, men jeg beder Dem være forvisset om, at det udelukkende er denne rent private Grund, der faar mig til at trække mig tilbage.
Til at fortsætte mit Arbejde i Børneudvalget kan jeg varmt anbefale Helga Tardini.
I. Tolderlund: Da De blev valgt Fru Hessel, lovede vi Dem loyal Støtte. De Forslag, De har fremsat, har mødt Modstand, men derfor maa man da ikke tabe Modet. Vi ude fra Landet - jeg troer jeg kan tale paa fleres Vegne - saa Dem gerne fortsætte.
H. Tardini: Jeg tvivler ikke et eneste Øjeblik om, at K. Hessel har villet det bedste; hvis man ikke havde Kærlighed til Kvindesagen, vilde man ikke ofre Tid og Kræfter paa den; jeg tror, at Fru
Hessel har haft den redeligste Vilje; men, som jeg har sagt engang tidligere, Fru Hessel har villet fremme Sager, som efter vor Orfattelse ligger udenfor D.K.s Omraade, derfor har hendes Forslag mødt Modstand.- Kærnen i D.K.s Arbejde er Oplysningsarbejdet og Kampen for lige Arbejde og lige Ret; disse Opgaver maa først og fremmest ikke forsømmes, ti vi er i Virkeligheden den eneste Forening, der kan gøre et Arbejde for dette.
Men Fru Hessel har set helt anderledes paa dette, Fru Hessels Interesser ligger i Periferien af Kvindesagen, ikke i det centrale, hun har villet drage en hel Del ind under D.K., som ikke var, hvad
vi andre forstod ved Kvindesag.
Hvad Fru Lemches Bortgang angaar, da vil der blive et tomt Rum. Jeg kan slet ikke tænke mig D.K. uden Fru Lemche, vor Trøst maa være, at hendes Skrifter vil bestaa endnu meget længere end D.K.
Det er vanskeligt, ja umuligt at fortsætte Fru Lemches Arbejde; med den bedste Vilje vil jeg dog komme til Kort.
A. Westergaard: Jeg ved ikke, om det er Fællesstyrelsen bekendt, at jeg var den, der tog Initiativet til at opfordre Fru Hessel til at blive Formand. - Det var uoverlagt gjort af mig. Jeg troede at vide,
at Fru Hessel var i Overensstemmelse med D.K.s Grundsyn; jeg har ikke vidst tilstrækkeligt og erkender mit Ansvar i denne Sag. Fru Hessels Formandsskab blev en Skuffelse. Vi har ikke kunnet finde et sagligt Fællesskab at samarbejde paa. Jeg er glad ved, at Fru Hessel trækker sig tilbage og ogsaa jeg takker hende for det heldige Samarbejde med Husmoderforeningen.
At Fru Lemche trækker sig tilbage er mig - alle Uoverensstemmelser til trods - en personlig Sorg, som netop er et Bevis paa vort "saglige Fællesskab".
H. Clay-Pedersen: Jeg vil ogsaa takke Fru Hessel for Samarbejdet med Husmoderforeningen; ganske vist har jeg selv holdt Husmoderforeningen ude fra Kolding.
H. Pedersen: Jeg takker Fru Hessel for Samarbejdet med Husmoderforeningen; det er til Gavn for Kredsene ude i Landet. Men jeg vil forøvrigt ikke anmode Fru Hessel om at fortsætte som Formand; jeg finder det rigtigt, at hun trækker sig tilbage, naar hun føler sig i Uoverensstemmelse med os.
Jeg blev meget bedrøvet oven at høre, at Fru Lemche ogsaa har tænkt paa at trække sig tilbage, det kan blive meget skæbnesvangert for D.K. Jeg beder derfor Fru Lemche overveje Sagen alvorligt.
J. Arenholt: Jeg vil ogsaa dybt beklage, at Fru Lemche har besluttet at nedlægge sit Mandat i Fællesstyrelsen og vil opfordre Fru Lemche til at overveje at blive som menigt Medlem af Flst.
uden at være belastet med Udvalgsarbejde. Vi maa beholde Dem som Kollega i Fællesstyrelsen og som Deltager i vore Møder; jeg ved, at Fællesstyrelsen enstemmig vil anmode Dem om at blive, dersom det overhovedet er Dem muligt.
G. Lemche vil gerne overveje Sagen og raadføre sig med en anden, som hun har givet bestemt Løfte. Vil naturligvis uendelig nødig gøre noget, der kunde skade D. K. - Hun ved, at det vil være hende svært at sidde i Flst. og være passiv. Hendes Tanker vil da fortsat arbejde med D.K.s Sager, og det vil tage Tid fra hendes Forfatterskab.-
Havde dog tænkt til Tider at kunne holde Foredrag ude i Landet ligesom nu.
Th. Pedersen: -Vi kan vist alle slutte os til fru Arenholts Opfordring.
K. Hessel: Jeg er ganske enig med Dem i, at der har været en dybtgaaende Divergens mellem os. Jeg mener ikke, at mine Interesser har ligget i Periferien af Kvindesagen, men at den Linje, jeg har vist, vilde føre til Sejren. Jeg takker for den Venlighed, der er vist mig fra forskellig Side.
Ad 2: K. Hessel oplæser Fundatsen til O.R A. Victor Andræ’s store Legat, som blev endelig udbetalt Lørdag d. 3. Maj.- Den samlede Fællesstyrelse skal kvittere for Modtagelsen.
H. Pedersen og K . Hessel stiller et Forslag - som allerede tidlige er stillet af H. Tardini - at man allerede i indeværende Aar uddeler det nye Legat første Gang, og derefter sammen mod de andre
Legater om Foraaret. Det er haarde økonomiske Tider, og de unge trænger til Hjælp. Der er nu ogsaa talt og skrevet saa meget om dette Legat, at det snarest bør uddeles. Forslaget anbefales af alle med Undtagelse af M. Illum, der henstiller at Uddelingen venter til Foraaret 1925.
Det vedtages enstemmigt at avertere Legatet og at uddele det i Efteraaret 1924.
K. Hessel oplæser Fundats for Tagea Rowsings Legat.
H. Pedersen rejser i Forbindelse hermed den ofte drøftede Tanke om Diæter til Fællesstyrelses Medlemmer paa Mødedagene. Henvises til Fremsættelse paa et senere Flst.-møde.
M. Illum kunde ønske, at hver Legatnyder fik overrakt en lille Pjece med Oplysninger om Legatstifteren. Har selv som ung læst paa et Legat og følt stor Taknemmelighed mod Legatstifteren, men følt det som et Savn ikke at vide det mindste om vedkommende.
Det vedtages, at I. Tolderlund og G. Lemche skal udarbejde en Pjece om de Andræ’ske Legater, M. Illum og A. Koch Schiøler om det Trierske.
M. Illum giver Meddelelse om et nyt Legat, vi har Løfte om i Fremtiden, idet Fru Camilla Perssen, København har testamenteret en Del af sin formue til D.K. - Fællesstyrelsen og Kbhvn.s Kredsen skal hver have Halvdelen af den testamenterede Sum. Meddelelsen modtages med Glæde og det overdrages Formanden at sende Fru Perssen Fællesstyrelsern Tak.
K. Hessel: Vore Legater for indeværende Aar foreslaaes af Legatudvalget fordelt saaledes:
Geheimekonferensraadinde Andræ’s mindelegat
Helvi Margr. Poulsen, København, Medicin, 1. Gg. Kr. 200
Anna Munch Madsen, Silkeborg, Teologi, 3. " " 200
Elna D. Hansen Ulvbjerg, Skade v/ Horsens, " 3. " " 200
Anna Elisabeth Johnsen,Fr.sund, Jura, 1. " " 200
Ellen Vogel Jørgensen, Fr.berg, Arkitekt, 1. " " 200
Ruth Ihlemann, " Husholdning, 1. " " 200
Karen N. Sørensen, Kbhvn. , Sprog, 1. " " 200
Inger Merete Nordentoft, Thisted, Lærer, 1. " " 200
Emmy Lambertha Jensen, Silkeborg, " 2. " ” 200
ialt Kr. 1700
Ludvig Triers Mindelegat
Marie Jørgensen, København, Massøse, 1. Gg. Kr. 200
Astrid Kirstine Høeberg,Kbhvn., Violinist, 1 " " 300
Anna Fabricius Voigt, Lyngby, Sang, 1. " " 100
ialt Kr. 600
Udvalgets Indstilling vedtages enstemmigt.
ad 3: Udvalget ang. lige Arbejdsvilkaar. A. Westergaard oplæser et Andragende indsendt til Undervisningsministeriet ang. to ledige Overlærerembeder i Aarhus, hvoraf det ene søges af flere kvalificerede kvindelige Lærere.- Andragendet tænkes nu overbragt den nye Undervisningsminister Nina Bang.
Udvalget ang. Sædelighedsforbrydere. J. Arenholt mener ved den ordinære Rigsdagssamlings Begyndelse atter at burde sende en Henvendelse til Justitsministeren.- Godkendes.
Forøvrigt har Børnesagens Fællesraad nedsat et Udvalg om denne Sag og har bedt mig om at tiltræde dette, hvilket jeg har gjort. Dr. Eli Møller er ligeledes indtraadt i Udvalget.
Gift Kvindes Nationalitet. J. Arenholt mener, at vi ligeledes i denne Sag til Afteraaret indsender fornyet Andragende.
I. W. S. A. beder os opfordre vor Regering til at gøre, hvad den formaar for at faa sammenkaldt en international Konference til Drøftelse af gift Kvindes Nationalitet ved at give sine Delegerede til Folkeforbundsmødet Myndighed til at støtte et derom fremsat Forslag. Vedtages.
Kursusudvalget l) Sy og Husholdningskursus, M. Illum giver Meddelelse om disse Kursus og peger paa den Betydning de har ude i Landet. 2) Kursus i Moderkundskab. Ch. Hansen meddeler, at Tilstrømningen til D.K.s Kursus i Moderkundskab stadig er i tiltagende. Men Arbejdet kræver
flere Lærerinder, og Kursusudvalget maa derfor bede om Fællesstyrelsens Tilslutning til at arbejde paa at faa sat et nyt Instruktionskursus i Stand til Efteraaret. - Fællesstyrelsen giver sin Tilslutning.
Poula Brems, Silkeborg, meddeler, at man i Silkeborg i Vinter med Held har gennemført et Kursus for Pigebørn fra 13 Aar. Trods forrygende Snestorm mødte der 200.
Ch. Hansen spørger endvidere, om man kan gaa ud fra, at Fællesstyrelsen efter Drøftelsen paa Formandsmødet har vedtaget, at der skal ske Henvendelse til Undervisningsministeriet ang. Undervisning paa Seminarierne i seksuel Hygiejne eller om det skal tages frem igen paa Fællesmødet.
H. Pedersen og Th. Pedersen tilraader endelig at komme frem med det snarest, da man staar overfor en Seminariereform, og mener at Beslutningen er taget. Om dette er der fuld Enighed.
P. Holt vil blot tilraade at ordne Sagen saavidt mulig i Stilhed, ude i Landet vækker Spørgsmaalet Uro, man tror det er Meningen, at det nu skal indføres som tvungent Fag i Skolerne.
3) Samfundskursus G . Lemche meddeler, at Kursusudvalget ogsaa paatænker at oprette et Instruktionskursus i Samfundslære til Efteraaret for at fremskaffe de nødvendige Lærerkræfter. Dette første Kursus skal nærmest planlægges med Henblik paa de kommende kommunale Valg. Emnerne bliver: Skattevæsen, Borgernes Rettigheder og Pligter, Kommunestyre.
J. Arenholt henstiller, at Udvalget tager under Overvejelse ogsaa at medtage national-økonomiske Spørgsmaal.
W. Madsen oplyser, at paa Fyn holder Lærerne selv Instruktionskursus i Samfundslære.
H. Pedersen: Der holdes Instruktionskursus i mange Foreninger, derfor kan D.K. godt holde sine.
G. Lemche: Vi har besluttet det, fordi det ikke har varet muligt at skaffe Lærerkræfter.
A. Westergaard: Selv om der holdes Kursus for Lærere, saa er vore lige nødvendige; vi skal lægge vore an efter kvindesaglige Grundlinier, det gør de andre ikke.
G. Lemche og J. Arenholt anbefaler Viskinges: Samfundslære som en nyttig Bog til vore Samfundskursus. Den er tilbudt D.K. til nedsat Pris.
Det vedtages, at Kontoret bestiller et Antal Eksemplarer til Fællesstyrelsen a Kr. 1,50 for at denne kan gøre sig bekendt mod Bogen.
Udvalget ang. de politiske Forhold. G. Lemche: Jeg har det Indtryk efter indsendte Beretninger, at Interpelleringen ved Valgene er forløbet ret tilfredsstillende. - Kredsene har været villige til at interpellere og Interpellationerne er bleven vel modtaget.
A. Ottosen: I Nykøbing vilde ingen interpellere, vi skrev da til Kandidaterne og bad om deres Svar, disse Svar blev sammen med Interpellationerne offentliggjort i Dagspressen og vakte en hel Del Opmærksomhed.
H. Pedersen meddeler, at i Aarhus sendte man ogsaa Interpellationerne ud til Kandidaterne til skriftlig Besvarelse, og de svarede alle sammen. Synes det er en mere virkningsfuld Form og vil anbefale den ved fremtidige Valg.
Kvindelige Nævninge. A. Westergaard er bleven gjort bekendt med, at den nye Regering har erklæret at ville revidere Retsplejeloven; vi maa derfor være vaagne og forsøge en ny Aktion.
Vil gerne samtidig spørge Formanden for Udv. ang. Ægteskabsloven om man ikke fra Udvalgets Side har paatænkt en Henvendelse til den ny Justitsminister.
K. Hessel: Jeg nævnte i min Beretning, at Regeringen allerede havde bebudet at ville tage Ægteskabsloven op; men selvfølgelig kan Henvendelse finde Sted. Vedtages.
Jubilæumsfonden, G. Lemche henstiller at Fonden dækker Aarsbidraget 1924 for Sønderborg Kreds. Vedtages.
ad 4: J. Arenholt og A. Westergaard har udarbejdet et Forslag til en Omordning af D.K.s Arbejde. Forslaget, der har været udsendt i Forvejen til samtlige Flst.-medlemmer er følgende:
Fællesstyrelsen
Fællesstyrelsen træffer alle Afgørelser og behandler alle Spørgsmaal.
Den holder som Regel Møde i Juni/ Juli ( før og efter Fællesmødet, det sidste Møde konstituerende) September, November (sammen med Formandsmødet), Februar og April.
Den vælger af sin Midte
l) at Sekretariat, der bestaar af Formanden, Næstformanden samt endnu et Medlem af Flst.
2) 7 Ledere for de 7 Arbejdsgrupper samt
3) 7 Suppleanter for disse.- Suppleanterne kan vælges mellem Suppleanterne i Fællesstyrelsen,
4) Et Legatudvalg paa 9 Medlemmer,
5) Et Jubilæumsfonds-Udvalg paa 3 Medlemmer, hvoraf den ene er D.K.s Kasserer.
Sekretariatet
træffer Bestemmelse med Hensyn til Indkaldelse af Fællesstyrelsesmøderne og forbereder disses Dagsorden.
Til Sekretariatet indsendes de Skrivelser, der af Gruppelederne ønskes udsendt mellem Fællesstyrelsesmøderne uden at være vedtaget af Fællesstyrelsen. Saadanne Sager kan Sekretariatet kræve udsat til næste Fællesstyrelsesmøde.
Arbejdsgrupperne
behandler alle Spørgsmaal, der falder ind under Gruppernes Arbejdsomraade og forelægger disse til Afgørelse paa Fællesstyrelsesmøderne. Lederen har - under Ansvar overfor Fællesstyrelsen Pligten til at sørge for, at det Gruppen paahvilende Arbejde udføres og kan til Udførelsen af Arbejdet supplere sig med ethvert medlem af D.K.
Lederen holder til enhver Tid sin Suppleant a jour med Gruppens Arbejde.
Skrivelser, der ikke kan afvente Forelæggelse for den samlede Fællesstyrelse, indsendes til Sekretariatet i Overensstemmelse med foranstaaende.
Dette Forslag er bleven drøftet Lørdag d. 3. Maj paa et forberedende Møde indkaldt af Forslagsstillerne. I samme Møde forelaa et af Karen Hessel udarbejdet Forslag saalydende:
Dansk Kvindesamfunds ledes af en Fællesstyrelse paa 18 medlemmer: 9 Distriktsformænd, valgt paa Møder i Distrikterne; af de øvrige 9 Medlemmer skal 5 være bosiddende i København eller nærmeste Omegn, medens de 4 vælges uden Hensyn til Bosted paa det aarlige Fællesmøde for 3 Aar ad Gangen. De afgaar efter Tur, de to første Gange ved Lodtrækning, -Endvidere vælges Suppleanter for de 9 løse Medlemmer efter samme Regel.
Fællesstyrelsen vælger af sin Midte en Formand - som kan bo udenfor København, en Næstformand og en Kasserer, - som skal bo i København samt 3 Centralformænd. Disse 5 danner tilsammen et "Raad", der fungerer som F.U. og træffer Bestemmelse m.H.t. Indkaldelse af Fællesstyrelsesmøder samt afgør Spørgsmaal som falder udenfor Centralerne og hvis Afgørelse ikke kan opsættes til det følgende Fællesstyrelsesmøde. Fællesstyrelsen vælger endvidere 3 Næstformænd for de 3 Centralformænd. Af disse 6 skal de 3 være bosiddende i København, de andre tre ude i Landet, saaledes at hvor Centralformanden bor ude i Landet, skal Næstformanden bo i København og omvendt. Centralernes Næstformænd har Adgang til Deltagelse i Raadets Forhandlinger, men
kun Stemmeret naar de træder i Stedet for vedkommende Centralformand.
Kontorets Bestyrelse paahviler Formanden eller Næstformanden. Kontorassistenten fører Protokollen over Møderne under den fungerende Formands (Ledelse ) Ansvar. ( Under Formandens Fraværelse leder Næstformanden Raadets Møder).
Raadet holder regelmæssigt Møde i Begyndelsen af hver Maaned; men kan desuden sammenkaldes paa et af Medlemmernes Initiativ; Fællesstyrelsen holder ordinært Møde i September, November, Februar og April samt umiddelbart før og efter Fællesmødet (konstituerende Møde med Valg af Formand, Næstformand og Kasserer samt Centralformænd og Næstformænd, saaledes at "Raadet" kan planlægge Arbejdet for Fællesstyrelsens Septembermøde).
De enkelte Centralformænd leder selvstændig deres Central i Samraad med deres Næstformænd. Centralerne sorterer direkte under Fællesstyrelsen. Centralformanden er "født" Formand for samtlige de under vedkommende Central faldende Udvalg, hvert bestaaende af 4 Medlemmer - 2 i Kbhvn. og 2 ude i Landet - valgt af Fællesstyrelsen.
Under Centralerne falder følgende udvalg:
Central l: a) Politisk, social og økonomisk Oplysning.
b) Pigebørns Skoleundervisning og Uddannelse.
c) Kursus i husligt Arbejde, Barnepleje og Moderkundskab,
d) Videnskabelig begrundet Husholdningsundervisning.
Central 2: a) Kvinders Erhvervsfrihed (erhvervsmæssig Ligestilling)
b) Ægteskabslovgivning.
c) Hustruens Skat.
d) Gift Kvindes Nationalitet.
Central 3: a) Børneforsorg.
b) Hjælp til Familieforsørgere,
c) Dobbeltmoralens Afskaffelse.
Udenfor Centralerne falder:
a) Legatudvalg
b) Jubilæumsfondsudvalg
c) Nordisk Kvindesagsnævn
d) Internationalt Samarbejde.
"Kvinden og Samfundet" er D.K.s Medlemsblad, det ledes af en ansvarshavende Redaktør. "Raadet" skal bistaa Redaktøren med Raad og Daad og dets enkelteMmedlemmer kan paa eget Initiativ stille Forslag om Behandling af de under Centralerne faldende Spørgsmaal.
-
Petrine Jensen, som ikke var til stede ved noget af Møderne, har indsendt følgende Bemærkninger til Forslaget:
Det er jo rigtigt, at Kvindesagen i al Almindelighed staar overfor en Stilstandsperiode. Den kraftige Bevægelse, der rejste sig i Forbindelse med Grundlovsændringen og den deraf følgende Valgret for
Kvinder, har i mange Egne lagt sig. De allerseneste Valg har heller ikke vist nogen særlig Interesse fra Kvindernes Side og har da i hvert Fald ikke ført flere Kvinder ind paa Rigsdagen. Jeg mener ikke, at de her anførte Kendsgerninger er bevis for, at det nuværende eller kommende Arbejde for de Spørgsmaal, der er udtrykt i D.K.s Program er eller vil være overflødigt, tværtimod. Men skal "D.K." naa ud til de mange Tusind Hjem med deres Ungdom, saa maa vi have Organisationsformen lagt om og have Tyngdepunktet, der med god Grund har ligget i København gennem de forløbne halv Hundrede Aar, flyttet ud i Befolkningen.
Jeg kan tænke mig en Ordning saaledes, at hvert Amt danner en Kreds, der igen hviler paa Sogne og Bykredse. Disse lokale Kredse vælger deres Amtsrepræsentant, og Amtmændene tilsammen udgør Repræsentantskabet eller Bestyrelsen. Indenfor Bestyrelsen vælges Formand og to Næstformænd, der danner Forretningsudvalget. Man kan lade Bestyrelsen vælge Formanden; men man kan ogsaa
(og bør vist) lade Formandsvalget fremgaa af direkte Valg, forctaget af alle Medlemmer ved det Aarlige Fællesmøde.- Ved kun at vælge Formanden for et Aar ad Gangen, vil vi opnaa Sandsynlighed for, at hun i størst mulig Grad vil være i Overensstemmelse med Medlemmernes Ønsker og Interesser. Bestyrelsen ansætter Sekretær, Kasserer og Redaktør. I øvrigt virkes der ved en Række staaende Udvalg. Disses Tal kan vexle med de til enhver Tid foreliggende Opgaver.- Den nøjere Udformning af Enkeltheder finder jeg det overflødigt at komme ind paa nu.- Enkelthederne kan man nemt komme over, saa snart der er opnaaet Enighed om Grundlaget.
Jeg kan ikke tiltræde et fremsat Forslag om, at et Bestyrelsesmedlem skal være en Slags Gruppeformand eller Udvalgsformand, der kan supplere sig selv.
Maa jeg sluttelig tilføje, at saalænge vi har den nugældende Valglov, der følger Amtsgrænserne m.H.t. Kandidatudvælgelse til Folketinget, maa "D.K." have de samme Grænser.
Ved at have et Præsidium med 1 Formand og 2 Næstformænd, kan man, hvis det ønskes, faa de tre Hoveddele af Landet repræsenterede i den øverste Ledelse og samtidig have et handleligt Apperat at arbejde med. Vi maa væk fra den altfor stærke Centralisation. Den nye Ordning maa være enkel og hvile paa Valg, der foretages ude i de Kredse, hvor Arbejdet skal gøres. - -
Man var enig om ikke paa det nuværende Tidspunkt at kunne tiltræde P. Jensens Forslag til Omlægning af Kredsene, m.v.
- -
Efter en orienterende Diskussion (paa Lørdagsmødet), hvoraf det bl. a. fremgik, at Flst.s Flertal med Interesse havde modtaget det af J. A. og A. W. fremsatte Forslag, men dog ønskede visse
Ændringer deri for at kunne tiltræde dette, forelaa fra Forslagsstillerne følgende Ændringsforslag:
Efter første Stykke indføjes:
"Dansk Kvindesamfunds staaende programmæssige Arbejde falder ind under 3 Centraler ordnede efter D.K.s Programs 3 Hovedlinjer - § 1, a. b. c. - Det under de enkelte Centraler henlagte Arbejde
fordeles mellem forskellige Udvalg".
De øvrige Ændringer bestaar i at bibeholde de gamle Benævnelser, saaledes at Ordet "Sekretariat" erstattes med "Forretningsudvalget”, "de 7 Arbejdsgrupper" rettes til "de under Centralerne hørende Udvalg", og endelig at Ordet "Leder" rettes til "Formand’’. - -
Ch. Hansen fremsætter følgende Ændringsforslag til det oprindelige Forslag:
Dansk Kvindesamfunds nuværende Rammer opretholdes (dog uden Centralformænd) med følgende Forandringer:
I. Forretningsudvalget bestaar af 3 Medlemmer, Formand, Næstformand og Kasserer, og dets Virksomhed indskrænkes til at udføre de løbende Forretninger.
II Fællesstyrelsesmedlemmernes Antal forbliver uforandret, idet de løse Mandaters Antal forøges med 4, hvoraf det ene skal besættes af Københavns Kredsen.
III Fællesstyrelsen virker gennem de af den nedsatte Udvalg paa indtil 3 Medlemmer, blandt hvilke Fællesstyrelsen ogsaa vælger Formand.
IV Udvalgene har Ret til at supplere sig med ethvert Medlem af D.K.
V Fællesstyrelsen afholder 6 aarlige Møder.
- -
J. Arenholt fremlægger sit og A. Westergaards Ændringsforslag og meddeler, at de under Hensyn til de fremsatte Ønsker kan gaa med til at Centralerne opretholdes, dog uden Centralformænd, og at Arbejdet fordeles mellem forskellige under Centralerne liggende Udvalg.
Derimod ønsker de at opretholde Forslaget om, at Udvalgene kun bestaar af 2 Medlemmer (Formanden og dennes Suppleant), men at F.U. faar Vetoret.
Dersom Fællesstyrelsen fastholder Ønsket om, at hvert Udvalg skal bestaa af flere Medlemmer, foreslaaes Forslaget om F.U.s Vetoret strøget. Hvad Ch. Hansens Ændringsforslag Punkt 1 angaar, mener J. Arenholt ikke, at man skal fastslaa, at Kassereren skal være Medlem af F.U.; m. H. t. Pkt. 2 foreslaar J. Arenholt og A. Westergaard, at Københavns Kredsens Repræsentant vælges blandt de 5 københavnske Medlemmer og ikke blandt de løse Mandater. Forøvrigt er der jo ikke - undtagen for Pkt. 3 ’s Vedkommende - større Uoverensstemmelse mellem Ch. Hansens og vort Forslag. Afgørende i begge er, at Formændene for Udvalgene vælges af Fællesstyrelsen.
Afstemning.
J. Arenholt’s og A. Westergaard’s Forslag om Udvalg paa 1 Medlem og 1 Suppleant forkastes med 8 Stemmer imod 5.
Ch. Hansens Ændringsforslag om Udvalg paa 2 indtil 3 Medlemmer vedtages med alle Stemmer mod 2.
Ch. Hansen tager Forslaget om Kassereren som født Medlem af F.U. tilbage, ligeledes Forslaget om, at Københavns-Kredsens Eepræsentant vælges blandt de løse Mandater.
Derefter stilles det saaledes ændrede Forslag om "Ny Arbejdsordning for Fællesstyrelsen med deraf følgende Lovændringer" under ét til Afstemning.
Forslaget lyder:
Fællesstyrelsen
Fællesstyrelsen træffer alle Afgørelser og behandler alle Spørgsmaal. Den holder som Regel Møde i Juni/ Juli (før og efter Fællesmødet, det sidste Møde konstituerende) , September, November (sammen med Formandsmødet), Februar og April.
D.K.s staaende, programmæssige Arbejde falder ind under tre Centraler, ordnede efter D.K.s Programs 3 Hovedlinjer - se § 1, a. b. og c. i Fælleslovene.- Det under de enkelte Centraler henlagte
Arbejde fordeles mellem forskellige Udvalg.
Fællesstyrelsen vælger
1) Forretningsudvalg, der bestaaende af Formanden, Næstformanden samt endnu ét Medlem af Fællesstyrelsen,
2) de staaende Udvalg. der bestaar af mindst 2, højst 3 Fællesstyrelsesmedlemmer og udpeger disse Udvalgs Formænd, samt vælger
3) et Legatudvalg paa 9 Medlemmer,
4) et Jubilæumsfonds-Udvalg paa 3 Medlemmer, hvoraf det ene er D.K.s Kasserer.
Herudover nedsætter Fællesstyrelsen Udvalg efter Behov.
Forretningsudvalget
har ingen besluttende myndighed. Det træffer Bestemmelse om Indkaldelse af Fællesstyrelses -, Formands - og Fællesmøderne og forbereder disses Dagsorden samt udfører løbende, mindre Forretninger.
De staaende Udvalg
behandler alle Spørgsmaal, der falder ind under deres Arbejdsomraade og forelægger disse til Afgørelse paa Fællesstyrelsesmøderne. Udvalgs-Formanden har - under Ansvar overfor Fællesstyrelsen - Pligten til at sørge for, at det Udvalget paahvilende Arbejde udføres, og Udvalget kan til Udførelsen af Arbejdet supplere sig med ethvert Medlem af D.K.
Hvis en Sag nødvendigvis skal fremmes uden at være forelagt Fællesstyrelsen mundtlig eller skriftlig, fremmes den af Udvalget og D.K.s Formand under Ansvar overfor Fællesstyrelsen og forelægges paa næste Fællesstyrelsesmøde til Godkendelse.
Lovændringerne
gaar ud paa følgende:
Der vælges 18 Fællesstyrelsesmedlemmer, nemlig
9 Distriktsformænd
5 i København eller nærmeste Omegn boende, af hvilke Københavns-Kredsen vælger det ene med Suppleant samt
4, der vælges uden Hensyn til Bosted.
Der vælges endvidere 1 Suppleant for hvert Fællesstyrelsesmedlem.
Distriktsformænd (med Suppleanter) vælges som hidtil.
De 4 Københavnere og de 4 "løse" vælges for 3 Aar af Fællesmødet, 8 Suppleanter vælges for eet Aar af Fællesmødet.
- -
Forslaget vedtages enstemmigt, og det overdrages et Udvalg bestaaende af Ch. Hansen, A. Westergaard og J. Arenholt at foretage den endelige Redaktion af Forslaget.
ad 5: Dirigenten gaar ud fra, at næste Punkt paa Dagsordenen derefter maa udgaa.
K. Hessel udtaler sin Forbavselse over, at hendes Forslag ikke er blevet drøftet samtidig med Punkt 4.
Dirigenten erklærer ikke at have modtaget Anmodning herom fra nogen Side.
A. Westergaard opfordrer K. Hessel til at tage sit Forslag tilbage.
K. Hessel nægter dette.
Dirigenten: Da Forslaget under Punkt 4 nu er vedtaget, maa Konsekvensen blive, at Punkt 5 udgaar, naar det ikke tages tilbage.
ad 6: J. Arenholt forelægger Redaktørens Anmodning om Gageforhøjelse fra 2400 til 3000 Kr.
Anmodningen motiveres bl. a. ved en Redegørelse for hvor mange Linier, hun har skrevet i Bladet i sidste Kvartal og for, hvorledes Liniebetaling i almindelighed er ved andre Blade.
I. Tolderlund og H. Pedersen udtaler sig til Gunst for Forhøjelsen; ingen taler imod.
A. Westergaard foreslaar, at man, naar man forhøjer Gagen, samtidig paalægger Fru Koch Schiøler Bladets tekniske Forvaltning.
P. Holt slutter sig til A. Westergaard; og fremhæver at Redaktøren maa sørge for, at Bladets Annoncesider ikke fremkommer med saa mange tomme Pladser som det var sket med de sidste Numre, Redaktøren maa kunne udfylde disse bl. a. med: "Meld Dem ind i Dansk Kvindesamfund"
- "Averter i"Kv. og Samf." - el. lign.
Der gives det paa F.U.-mødet d. 24/4 nedsatte Udvalg Mandat til at forhandle med Redaktøren om Gageforhøjelse paa ovenstaaende Vilkaar, samt om andre Forhold vedrørende Bladet.
ad 7: Udgaar.
ad 8: Udgaar.
ad 9: J. Arenholt gør Rede for Priserne paa "Nyborg Strand". Mødeafgift Kr. 1,50 pr. Deltager. Kosten er nedsat fra 6,50 til 6 Kr. pr. Dag. Natlogi varierer fra 3 Kr. 50 (Enkeltværelse) til
50 Øre (Hermon).
ad 10: K. Hessel meddeler, at F.U. har vedtaget - under Forudsætning af Fællesstyrelsens Samtykke - at bevilge 500 Kr. af Tagea Rovsings Legat til Hjælp til at sende Delegerede til Mødet i Helsingfors.
D.K. har faaet 500 Kr. til dette Formaal fra Indenrigsministeriet, saaledes at man kunne disponere over 1000 Kr. ialt.
Til G. Lemche og A. Westergaard, der er indbudt som Foredragsholdere, foreslaas det at yde 400 Kr. til hver.
K. Hessel meddeler, at hun ikke kan rejse derop, som det først havde været paatænkt.
Ch. Hansen forespørger, om G. Lemches Stilling i Nævnet, og i Særdeleshed om det er i Egenskab af Sekretær, Fru Lemche skal rejse; i saa Fald mener Fru Ch. Hansen, at D.K.N. af deres Tilskud fra Indenrigsministeriet ogsaa maa deltage i Fru Lemches Rejseudgifter lig med D.K. - Det oplyses, at det er som Foredragsholder, G. Lemche rejser, uden Hensyn til sin stilling i Nordisk Kvindesagsnævn.
J. Arenholt opfordrer Ch. Hansen til at rejse derop for at tale om "Kvindelige Præster", idet D.K. ikke kan føle sig repræsenteret af Fru Wright i denne Sag.
Ch. Hansen mener ikke det er muligt paa saa fremrykket et Tidspunkt; men hun vil gøre, hvad hun kan for at hjælpe Fru Wright, der har paataget sig at tale om dette Emne.
Ordstyreren (H. Pedersen efter Kl. 6) foreslaar, at Fællesstyrelsen vedtager at bevilge 300 Kr. af Tagea Rovsings Legat samt yderligere 200 Kr., dersom Fru Ch. Hansen er villig til at rejse.-Vedtages.
ad 11: G. Lemche vil gerne høre, om Fællesstyrelsen billiger, at Udvalget ang. Familieforsørgeres Skat, hvis det bliver nødvendigt ved de forventede Valutalov - Forslag, udarbejder en Henvendelse til Regeringen om at tage fornødent Hensyn til Familieforsørgere. -
Fællesstyrelsen giver sin Tilslutning her til.
Mødet hæves Kl. 9 ½
Julie Arenholt
Protokolfører.
