« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 27. juni 1924
Afskrift af Protokollen far Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Fredag d. 27. juni 1924 Kl. 10 paa "Nyborg Strand".
Tilstede var: Ch. Hansen,- K. Hessel,- P. Holt, - M. Illum, -P. Jensen,- G. Lemche,- Clay-Pedersen,- H. Pedersen,- Elisa Petersen, H. Tardini,- I. Tolderlund,- K. Busk,- W. Madsen,- K. Nilsson,-
I. Holck,- I. Larsen,- H. Matthiesen,- Chr. Møller, samt A. Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Fællesmødets Dagsorden
2) Eventuelt.
Udenfor Dagsordenen: K. Hessel giver Meddelelse om A. Ottosens Død og henstiller at Banneret sendes til Begravelsen, saafremt det kan naaes.- Vedtages.
Endvidere, at hun har modtaget en Skrivelse fra Karen Busk ang. dennes Stilling ved dette Fællesstyrelsesmøde. K. Busk er nylig valgt til Distriktsformand for Fyn og spørger derfor, om hun faar Rejse og Ophold betalt.- K. Hessel mener dette.
E. Petersen peger paa, at der kan indtræffe et vanskeligt Forhold, naar - som her -Distriktsformanden er afgaaet ved Døden, vi maa have ganske bestemte Regler herfor ind i Distriktslovene.
K. Busk synes Stillingen er noget uholdbar.- Skal som Distriktsformand lede Distriktsmøderne, er indkaldt til Udvalgsmøde for at høre Planerne for Kursus i det kommende Aar med andre Ord: Har Pligt til at komme til Stede, men ingen Rettigheder.
Hulda Pedersen mener, vi skal behandle det som et isoleret Tilfælde og saa faa Spørgsmaalet klaret i Distriktslovene.
M. Illum: K. Busk har Ret til at overvære Mødet men er ikke stemmeberettiget.- Vi har ikke Lov til at dække Fru Busk’s Udgifter af Fælleskassen, derimod kunde jeg tænke mig af Jubilæumsfonden.
G. Lemche foreslaar, at Fælleskassen betaler Fru Busk’ Rejse, da hun er indkaldt til Udvalgsmøde, og at Jubilæumsfonden betaler hendes Ophold som en Støtte til Distriktet, der er interesseret i at have sin Distriktsformand til Stede ved Mødet. - Vedtages.
E. Petersen bøjer sig for denne Afgørelse, fordi en endelig Afgørelse skal træffes i Dag og indføjes i Distriktslovene. - -
W. Madsen meddeler, at den lokale Presse har spurgt, hvorfor den dog ikke har Adgang til Mødet.
G. Lemche: Det er jo vedtaget, at Pressen ikke skulde indbydes til dette Fællesmøde men have Udvalgsberetninger og Resolutioner tilsendt; jeg vilde ikke have noget imod at den lokale Presse var til Stede; hvis vi ikke skulde drøfte vore indre Forhold saa meget og bl. a. Spørgsmaalet Punkt d- (frie Valgkredse) - kan nemt misforstaaes ud over Landet.
Ch. Hansen meddeler, at ved Maribo-Mødet vedtog vi, at Pressen kunde høre om alt Arbejde, der var afsluttet, men hvad der skulde til første Behandling, maatte Pressen ikke overvære.
E. Petersen spørger, om Formandens Beretning er beregnet paa aabne eller lukkede Døre, først naar vi ved dette, kan vi tage Bestemmelse - Udvalgsberetninger og de offentlige Møder kan Pressen da godt overvære.
K. Hessel forklarer, at udover nogle ganske faa Bemærkninger om, hvorfor hun trækker sig tilbage, er der ikke noget i Beretningen, som Pressen ikke maa høre.
Hulda Pedersen vælges til Dirigent.
K. Hessel oplæser sin Beretning. Derefter Diskussion om Formandens Beretning.
E. Petersen: Fru Hessel kan i Beretningen ikke beskylde F. U. for ikke at ville have med Planen om nye Veje for D.K. at gøre, eller for at have begravet den. Der var Tilslutning til Planen og der blev nedsat et Udvalg, for hvilket De selv blev Formand. De maatte selv have taget Initiativet til at faa dette Udvalg til at arbejde.
K. Hessel: Jeg indkaldte Udvalget, man der mødte kun A. Koch Schiøler og jeg.
A. Koch Schiøler: De andre var forhindrede, et Par havde sendt Afbud.
E. Petersen: Fordi det første Udvalgsmøde blev mislykket, burde De have forsøgt et nyt.
K. Hessel: Jeg tabte Interessen, fordi jeg kun mærkede Modstand.
M. Illum: Modstanden laa i, at Forslaget var fremstillet meget uklart.- Vi glædede os til at tage et Arbejde op, det blev syltet, fordi vi var enige om Maalet men ikke om Vejene.
H. Pedersen foreslaar K. Hessel at ændre lidt i sine Udtalelser.
Ingrid Larsen, Herning støtter dette Forslag. "Det er forfærdelig kedeligt, at der stadig er saa megen Strid. Vi kan ikke arbejde ude i Kredsene, hvis vi ikke kan bevare en nogenlunde ordentlig Tone. -Det bliver vist et strengt Møde, og det er noget, der vil skade vore Kredse.
Ch. Hansen: Forslaget ang. Vejledning i Erhverv blev modtaget med Velvilje, vi ønskede blot nærmere Forklaring paa, hvorledes man mente, det kunde gribes an. Henstiller til Fru Hessel at omtale det paa en anden Maade, det maa ikke komme til at se ud, som om D.K. ikke vil arbejde for de unges Uddannelse.
H. Tardini: Fru Hessel har ikke selv været klar over, hvor nervøs hun har været og hvor meget det har indvirket paa hendes Arbejdsmaade. Hvis Fru Hessel ikke ønsker at sætte sig selv først og staa
med Palmerne i Hænderne, saa maa hun vise Resignation og stille glide ud og ikke skade den Forening, hvis Formand hun har været.
M. Illum slutter sig til Ch. Hansen og H. Tardinis Udtalelser.
H. Pedersen foreslaar, at der nedsættes et lille Udvalg til at omredigere det Afsnit af Beretningen. Det vedtages, at G. Lemche og E. Petersen sammen med Fru Hessel skal gøre dette.
K. Hessel: Nu har jeg indvilliget, for jeg ønsker ikke at skade D.K., men jeg vil sige, at D.K. er anderledes end andre Foreninger, man skal være opdraget her indenfor Fællesstyrelsen, det var jeg
Ikke.- Jeg ønskede at gøre et Arbejde for D.K., synes det ikke er mere end rimeligt, at jeg oplyser Fællesmødet, som har valgt mig, om hvorfor jeg trækker mig tilbage.
G. Lemche: Jeg fraraadede Fru Hessels Valg, fordi jeg kendte hende efter flere Aars Samarbejde; men da hun var valgt, har jeg prøvet paa at vise hende loyal Støtte. - Vil tro, at Fru Hessel vil vise
sig saa stor, at hun kan resignere.
K. Hessel lover dette, saafremt der ikke i Diskussionen fremkommer noget, hun vil have Lov til at svare paa.
Det vedtages derefter, at Pressen maa have Adgang til Aabningsmødet, Udvalgsberetninger, det offentlige Møde og Afslutningsmødet.
Punkt a: Udvalgsberetningerne. H. Pedersen mener, disse skal læses op af hver Udvalgsformand.
M. Illum udtaler, at det da er ganske spildt, at vi har ladet den trykke og overrakt hver Delegeret et Eks. Det er gjort for at spare Tid, hver Udvalgsformand skal indlede med et Par Ord og derefter
gaar vi over til Diskussion.
H. Pedersen mener, Udvalgsformanden maa uddybe Beretningen lidt mere, fordi Resolutionerne ogsaa maa omtales en for en efter hver Udvalgsberetning, om ogsaa de skal oplæses og endelig vedtages ved Mødets Afslutning.
H. Tardini mener ligeledes, hver Udvalgsformand kan omtale sin Resolution og den sidste Dag kan der siges: " Nu har vi været sammen til disse Dages Møde. Som et Resultat af dette udsender vi gennem disse Resolutioner et Resume’ af vort Arbejde" Dette Forslag vedtages.
Ch. Hansen meddeler, at da hun paa Distriktsmødet i Lyngby omtalte Fællesstyrelsens Beslutning af 1922 ang. Besvarelse af Spørgsmaalet: Hvorledes undgaaes Svangerskab i Ægteskabet, ønskede Læge Frk. Thøger Sørensen fra Stege dette Spørgsmaal taget op igen som et Punkt paa Fællesmødets Dagsorden; men da Fællesmødets Dagsorden allerede var lagt, var det for sent at føre Spørgsmaalet frem.
Ch. Hansen mener derfor, at man - efter Udvalgsberetningerne-kan vente det samme Krav rejst fra Forsamlingen. Flst. maa saa være klar over, hvorledes der skal svares og om Flst. kan tænke sig at tage Spørgsmaalet op til ny Drøftelse med en sagkyndig Indleder paa næste Fællesmøde. - Det vedtages, at E. Petersen skal meddele, at et saadant Krav blev stillet paa det sjællandske Distriktsmøde og spørge Forsamlingen, hvorvidt den ønsker Spørgsmaalet taget op til ny Drøftelse
med sagkyndig Indleder først til Formandsmødet og derefter til næste Fællesmøde.
M. Illum vil spørge om Grunden til, at der ikke var Tilslutning til det teoretiske Kursus for Husmødre.
K. Busk: Husmødrene vil gerne høre Overlæge Faber, naar blot det ikke bliver altfor videnskabeligt, men de bryder sig ikke om at høre Fru Berg Nielsen tale om Konservering af Kød.- Fru B.B.N.s Metode – at konservere ved Henkogning, Hensmeltning i Suppe og Fedt og ellers
benytte Isskab - er kendt fra vore Bedsteforældres Tid.- Derimod er den nye metode med Konserveringsglas af stor økonomisk Betydning.-
Det vedtages at undersøge, hvorledes Fru B. B. N. har tænkt sig at undervise.
Ch. Hansen mener, at hun m. H. t. Oktoberloven kan omtale, at et Andragende er affattet og skal indsendes, naar det belejlige Øjeblik er inde, men mener, at man ikke kan oplæse Ordlyden, naar Andragendet ikke er indsendt. - Tiltrædes.
I. Tolderlund meddeler som Formand for Sangbogsudvalget, at Udv. nu er klar- til at lade Bogen gaa i Trykken. Man har samlet ca. 100 Sange: Kvindesagssange, Mindesange, Morgen og Aftensange, Kaffesange o.s.v. og har indhentet Tilbud - 2000 Eksp. for ca. 49 Øre pr, Stk, lidt mere, hvis der skal være Guldtryk.- Selv om vi lægger Omkostninger paa, vil Bogen sikkert kunne sælges for 75 Øre. – Vil spørge de delegerede, om de kan garantere et Minimumsantal til deres Kreds, det vil give et nogenlunde Overblik over det nødvendige Oplags Størrelse.- Vil allerførst spørge, om Flst. vil gaa med til at sætte Penge i en saadan ny Sangbog.- Det vedtages, at den nu skal trykkes og man enes om en grøn Farve med Guldtryk til Bindet.
Punkt b. M. Illum: Regnskabet er forelagt Flst. paa Mødet i Januar. Forudsætter, at ingen af Flst. har noget at indvende.
Punkt c: Til Valgstyrelsen vil Flst. foreslaa A. Westergaard og Petrine Jensen.
Punkt d: H. Tardini aflægger Beretning om, hvorledes dette Spørgsmaal er kommen frem og da Fru Christensen, Fr. havn senere meldte Afbud, har hun tilbudt at tale om det paa Fællesmødet, fordi Spørgsmaalet interesserer hende meget. Naturligvis maa det blive præget af hendes Syn og Anskuelser, som maaske ikke helt falder sammen med Fru Christensens. Med Hensyn til Spørgsmaal l) "Vil D.K. paatage sig at bringe politisk, kvindesaglig Oplysning ud i Kredsene" mener H. Tardini, at her har D.K. sin største Berettigelse i den Tid, der kommer, vi er langt tilbage paa det Punkt. Vil anbefale Foredrag og Samfundskursus i udstrakt Grad.
M.H. t. Spørgsmaal 2) " Frie Valgkredse" gaar H. Tardini ud fra, at der vil rejse sig en kraftig Diskussion. Vil her pege paa Grupperingstanken, foreslaa at opstille Kvinder med Tilknytning til
de forskellige Partier, men først og fremmest opstille dem som Kvinder.
M. H. t. Spørgsmaal 3) ang. økonomisk Støtte, da maa denne vel nærmest ydes til Foredragsholdere og til Kursus i Samfundslære.
Efter nogen Diskussion vedtages det at nedsætte et Udvalg (H. Pedersen, H. Tardini og G. Lemche) til at redigere et Svar fra Flst. til Christine Christensen.
Svaret kom til at lyde:
"l) D.K. vil fortsætte sit hidtidige Arbejde ved Afholdelse af Kursus i Samfundslære omfattende saavel politiske som sociale Forhold, og vil til Efteraaret gennem et Instruktionskursus i Samfundskundskab støtte Kredsenes Arbejde ved at skaffe Lærere.
2) D.K. gentager sine Udtalelser fra 1919 og 1920 at det ikke som Organisation kan blande sig i Kandidatopstillinger, men i Erkendelse af, at Kvindesagen ikke har saa omfattende en Repræsentation paa Tinge, som man kunde ønske, opfordrer det sine Kredse til gennem Gruppering af deres Medlemmer og Oprettelse af frie Vælgerkredse indenfor Folketingskredsen at faa saadanne Kvinder Indvalgt, som baade politisk og kvindesagligt kan gøre Fyldest paa Tinge.
3) D.K. vil som hidtil yde økonomisk Støtte til et politisk Oplysningsarbejde, hvorimod det ikke kan give Pengehjælp til det direkte politiske Organisationsarbejde."
Punkt e: Ch. Hansen: Fællesstyrelsen nedsatte som bekendt paa Mødet d. 4. Maj et Udvalg bestaaende af J. Arenholt,- A. Westergaard og mig til at redigere Fælleslovene i H. t. de vedtagne Ændringer.
Om Formuleringen af Ændringerne i Fælleslovene har Udvalget været fuldt enige og disse findes aftrykte i "Kv. og Samf." for 31. Maj og 15. Juni.
Om Ændringen af Forretningsordenens § 2 kunde der derimod ikke opnaaes fuld Enighed, hvorfor de to noget afvigende Formuleringer maatte forelægges Fællesstyrelsen til Afgørelse.
Julie Arenholt og Anna Westergaard foreslaar følgende:
I Forretningsordenens § 2 indsættes efter "Kasserer" ...samt yderligere to Medlemmer, der i Forening med Formanden danner F.U.; F.U. har ingen besluttende Myndighed, men udfører de løbende Forretninger mellem Fællesstyrelsesmøderne.
Fællesstyrelsen nedsætter desuden staaende Udvalg til Udførelse af Dansk Kvindesamfunds programmæssige Arbejde.
Udvalgenes Formænd vælges af Fællesstyrelsen. Denne kan om fornødent antage lønnet Medhjælp.
Ch. Hansen foreslaar Fællesstyrelsens Formulering:
1. Stk., 2. Linje: efter Kasserer sættes: "samt yderligere et Medlem, der i Forening med Formanden og Næstformanden danner et Forretningsudvalg til at udføre de løbende Forretninger.
Fællesstyrelsen virker særlig gennem de af den nedsatte Udvalg paa 2 indtil 3 Medlemmer blandt hvilke Fællesstyrelsen ogsaa vælger Udvalgets Formand.
Udvalgene har Ret til at supplere sig med ethvert Medlem af D.K. ”Fællesstyrelsen kan om fornødent antage lønnet Medhjælp.......
Resultatet af Afstemningen blev, at for 1. Afsnit (ang. F.U.) stemte 8 for Fællesstyrelsens Forslag, 6 for J. Arenholts og A. Westergaards Forslag.
For 2. Afsnit (ang. Udvalgene) stod Stemmerne lige 7 mod 7. Som Følge heraf kunde Forslag til Forretningsordenen ikke trykkes, men maa efter ny Behandling her i Dag trykkes i Nyborg og omdeles paa Mødet.
M. Illum oplæser Brev fra A. Westergaard, hvori denne gør gældende, at Udvalgenes Størrelse ikke bør lovfæstes af Fællesmødet, at Udvalgsmedlemmernes Antal ikke bør indføres i Forretningsordenen men hører hjemme i Arbejdsplanen.-
E. Petersen mener, at for 1. Afsnits Vedkommende er Sagen afgjort.
M. Illum gør opmærksom paa, at der maa staa noget om Formandens Myndighed.
Ch. Hansen henviser til Afsnittet om dette i det oprindelige Forslag:
"Hvis en Sag o.s.v....?, dette Stykke skal ind i Forretningsordenen.
E. Petersen gaar ud fra, at naar Afstemningen om 2. Afsnit af Forretningsordenen viser, at Stemmerne staar lige, maa dette Afsnit betragtes som forkastet og stiller derfor følgende Ændringsforslag:
"Fællesstyrelsen virker gennem de af den nedsatte Udvalg paa 3 Medlemmer, blandt hvilke Fællesstyrelsen ogsaa vælger Udvalgsformanden”.
J. Arenholts og A. Westargaards Ændringsforslag lyder:
"Fællesstyrelsen nedsætter desuden staaende Udvalg til Udførelse af D.K.s programmæssige Arbejde".
H. Pedersen stiller E. Petersens Ændringsforslag under Afstemning. Vedtages.- I. Tolderlund stemmer imod, K. Nilsson og H. Tardini stemmer ikke. [kan ikke læses]
Fortsættelse af Mødet Kl. 10 Aften
H. Pedersen gaar videre med Ændringerne til Forretningsordenen.
Thora Pedersen er kommen til Stede og advarer mod at fastsætte 6 Fællesstyrelsesmøder om Aaret, gør endvidere opmærksom paa, at den Forretningsorden ikke skulde findes i Lovene, det er en Arbejdsplan, som enhver Bestyrelse selv ordner; men hun kan ved nærmere Eftersyn godt se, at der findes Ting i den Forretningsorden, som hører hjemme i Lovene.
Resten af Forslaget til Ændringer i Forretningsordenen vedtages og hele Forslaget kom til at lyde:
Forretningsorden
§ 2.
Fællesstyrelsen vælger af sin Midte en Formand, en Næstformand, en Protokolfører og en Kasserer samt yderligere et Medlem, der i Forening med Formanden og Næstformanden danner et Forretningsudvalg til at udføre de løbende Forretninger mellem Fællesstyrelsesmøderne.
Hvis en Sag nødvendigvis skal fremmes uden at være forelagt Fællesstyrelsen mundtlig eller skriftlig, fremmes den af Udvalget og D.K.s Formand under Ansvar overfor Fællesstyrelsen og forelægges paa. næste Fællesstyrelsesmøde til Godkendelse.
Fællesstyrelsen virker gennem de af den nedsatte 3 Mands Udvalg; Fællesstyrelsen vælger Udvalgenes Formænd; Udvalgene har Suppleringsret.
Fællesstyrelsen vælger et Legatudvalg paa 9 Medlemmer, deriblandt D.K.s Formand og Kasserer.
Fællesstyrelsen vælger et Jubilæumsfondsudvalg paa 3 Medlemmer hvoraf det ene Medlem er D.K.s Kasserer.
Fællesstyrelsen afholder som Regel 6 Møder om Aaret.
Fællesstyrelsens Medlemmer faar deres Rejser (3. Kl.s) til Fællesstyrelses - og Udvalgsmøder godtgjort af Fælleskassen.
Fællesstyrelsen kan om fornødent antage lønnet Medhjælp.
H. Pedersen spørger om, hvem der skal forelægge Forslaget. Man gaar ud fra, at A. Westergaard vil gøre det, i modsat Fald maa Hulda Pedersen.
Punkt f: E. Petersen fremlægger Ændringsforslag til Distriktslovene. Stiller som nyt Forslag, at der indføjes, at den nye Distriktsformand indtræder i Fællesstyrelsen umiddelbart efter Valget.
K. Busk foreslaar, at Næstformanden og Suppleanten til Flst. skal være den samme og ligeledes vælges paa Distriktsmødet.
Ch. Hansen stiller Forslag om, at saafremt en Kredsformand bliver Distriktsformand, maa hun nedlægge Hvervet som Kredsformand.
A. Westergaard - som lige er kommen til Stede - mener, at hvis en Kreds har et dygtigt Medlem, som egner sig til begge Dele, staar den sig ved at have en og samme til begge Hverv.
I. Holck: Paa Lolland Falster søger vi saavidt mulig at samle alle Kredsformændene i Distriktsstyrelsen.
E. Petersen vil fraraade at sætte nogen Klausul paa vore Kredsformænd.
Ch. Hansen trækker sit Forslag tilbage; har blot ment, at ingen kan gøre et stort Arbejde i sit Distrikt, i Fællesstyrelsen og saa tillige i sin Kreds.
Derefter vedtages Ændringsforslaget til Distriktslovene.
Mødet hæves Kl. 12.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Fredag d. 27. juni 1924 Kl. 10 paa "Nyborg Strand".
Tilstede var: Ch. Hansen,- K. Hessel,- P. Holt, - M. Illum, -P. Jensen,- G. Lemche,- Clay-Pedersen,- H. Pedersen,- Elisa Petersen, H. Tardini,- I. Tolderlund,- K. Busk,- W. Madsen,- K. Nilsson,-
I. Holck,- I. Larsen,- H. Matthiesen,- Chr. Møller, samt A. Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Fællesmødets Dagsorden
2) Eventuelt.
Udenfor Dagsordenen: K. Hessel giver Meddelelse om A. Ottosens Død og henstiller at Banneret sendes til Begravelsen, saafremt det kan naaes.- Vedtages.
Endvidere, at hun har modtaget en Skrivelse fra Karen Busk ang. dennes Stilling ved dette Fællesstyrelsesmøde. K. Busk er nylig valgt til Distriktsformand for Fyn og spørger derfor, om hun faar Rejse og Ophold betalt.- K. Hessel mener dette.
E. Petersen peger paa, at der kan indtræffe et vanskeligt Forhold, naar - som her -Distriktsformanden er afgaaet ved Døden, vi maa have ganske bestemte Regler herfor ind i Distriktslovene.
K. Busk synes Stillingen er noget uholdbar.- Skal som Distriktsformand lede Distriktsmøderne, er indkaldt til Udvalgsmøde for at høre Planerne for Kursus i det kommende Aar med andre Ord: Har Pligt til at komme til Stede, men ingen Rettigheder.
Hulda Pedersen mener, vi skal behandle det som et isoleret Tilfælde og saa faa Spørgsmaalet klaret i Distriktslovene.
M. Illum: K. Busk har Ret til at overvære Mødet men er ikke stemmeberettiget.- Vi har ikke Lov til at dække Fru Busk’s Udgifter af Fælleskassen, derimod kunde jeg tænke mig af Jubilæumsfonden.
G. Lemche foreslaar, at Fælleskassen betaler Fru Busk’ Rejse, da hun er indkaldt til Udvalgsmøde, og at Jubilæumsfonden betaler hendes Ophold som en Støtte til Distriktet, der er interesseret i at have sin Distriktsformand til Stede ved Mødet. - Vedtages.
E. Petersen bøjer sig for denne Afgørelse, fordi en endelig Afgørelse skal træffes i Dag og indføjes i Distriktslovene. - -
W. Madsen meddeler, at den lokale Presse har spurgt, hvorfor den dog ikke har Adgang til Mødet.
G. Lemche: Det er jo vedtaget, at Pressen ikke skulde indbydes til dette Fællesmøde men have Udvalgsberetninger og Resolutioner tilsendt; jeg vilde ikke have noget imod at den lokale Presse var til Stede; hvis vi ikke skulde drøfte vore indre Forhold saa meget og bl. a. Spørgsmaalet Punkt d- (frie Valgkredse) - kan nemt misforstaaes ud over Landet.
Ch. Hansen meddeler, at ved Maribo-Mødet vedtog vi, at Pressen kunde høre om alt Arbejde, der var afsluttet, men hvad der skulde til første Behandling, maatte Pressen ikke overvære.
E. Petersen spørger, om Formandens Beretning er beregnet paa aabne eller lukkede Døre, først naar vi ved dette, kan vi tage Bestemmelse - Udvalgsberetninger og de offentlige Møder kan Pressen da godt overvære.
K. Hessel forklarer, at udover nogle ganske faa Bemærkninger om, hvorfor hun trækker sig tilbage, er der ikke noget i Beretningen, som Pressen ikke maa høre.
Hulda Pedersen vælges til Dirigent.
K. Hessel oplæser sin Beretning. Derefter Diskussion om Formandens Beretning.
E. Petersen: Fru Hessel kan i Beretningen ikke beskylde F. U. for ikke at ville have med Planen om nye Veje for D.K. at gøre, eller for at have begravet den. Der var Tilslutning til Planen og der blev nedsat et Udvalg, for hvilket De selv blev Formand. De maatte selv have taget Initiativet til at faa dette Udvalg til at arbejde.
K. Hessel: Jeg indkaldte Udvalget, man der mødte kun A. Koch Schiøler og jeg.
A. Koch Schiøler: De andre var forhindrede, et Par havde sendt Afbud.
E. Petersen: Fordi det første Udvalgsmøde blev mislykket, burde De have forsøgt et nyt.
K. Hessel: Jeg tabte Interessen, fordi jeg kun mærkede Modstand.
M. Illum: Modstanden laa i, at Forslaget var fremstillet meget uklart.- Vi glædede os til at tage et Arbejde op, det blev syltet, fordi vi var enige om Maalet men ikke om Vejene.
H. Pedersen foreslaar K. Hessel at ændre lidt i sine Udtalelser.
Ingrid Larsen, Herning støtter dette Forslag. "Det er forfærdelig kedeligt, at der stadig er saa megen Strid. Vi kan ikke arbejde ude i Kredsene, hvis vi ikke kan bevare en nogenlunde ordentlig Tone. -Det bliver vist et strengt Møde, og det er noget, der vil skade vore Kredse.
Ch. Hansen: Forslaget ang. Vejledning i Erhverv blev modtaget med Velvilje, vi ønskede blot nærmere Forklaring paa, hvorledes man mente, det kunde gribes an. Henstiller til Fru Hessel at omtale det paa en anden Maade, det maa ikke komme til at se ud, som om D.K. ikke vil arbejde for de unges Uddannelse.
H. Tardini: Fru Hessel har ikke selv været klar over, hvor nervøs hun har været og hvor meget det har indvirket paa hendes Arbejdsmaade. Hvis Fru Hessel ikke ønsker at sætte sig selv først og staa
med Palmerne i Hænderne, saa maa hun vise Resignation og stille glide ud og ikke skade den Forening, hvis Formand hun har været.
M. Illum slutter sig til Ch. Hansen og H. Tardinis Udtalelser.
H. Pedersen foreslaar, at der nedsættes et lille Udvalg til at omredigere det Afsnit af Beretningen. Det vedtages, at G. Lemche og E. Petersen sammen med Fru Hessel skal gøre dette.
K. Hessel: Nu har jeg indvilliget, for jeg ønsker ikke at skade D.K., men jeg vil sige, at D.K. er anderledes end andre Foreninger, man skal være opdraget her indenfor Fællesstyrelsen, det var jeg
Ikke.- Jeg ønskede at gøre et Arbejde for D.K., synes det ikke er mere end rimeligt, at jeg oplyser Fællesmødet, som har valgt mig, om hvorfor jeg trækker mig tilbage.
G. Lemche: Jeg fraraadede Fru Hessels Valg, fordi jeg kendte hende efter flere Aars Samarbejde; men da hun var valgt, har jeg prøvet paa at vise hende loyal Støtte. - Vil tro, at Fru Hessel vil vise
sig saa stor, at hun kan resignere.
K. Hessel lover dette, saafremt der ikke i Diskussionen fremkommer noget, hun vil have Lov til at svare paa.
Det vedtages derefter, at Pressen maa have Adgang til Aabningsmødet, Udvalgsberetninger, det offentlige Møde og Afslutningsmødet.
Punkt a: Udvalgsberetningerne. H. Pedersen mener, disse skal læses op af hver Udvalgsformand.
M. Illum udtaler, at det da er ganske spildt, at vi har ladet den trykke og overrakt hver Delegeret et Eks. Det er gjort for at spare Tid, hver Udvalgsformand skal indlede med et Par Ord og derefter
gaar vi over til Diskussion.
H. Pedersen mener, Udvalgsformanden maa uddybe Beretningen lidt mere, fordi Resolutionerne ogsaa maa omtales en for en efter hver Udvalgsberetning, om ogsaa de skal oplæses og endelig vedtages ved Mødets Afslutning.
H. Tardini mener ligeledes, hver Udvalgsformand kan omtale sin Resolution og den sidste Dag kan der siges: " Nu har vi været sammen til disse Dages Møde. Som et Resultat af dette udsender vi gennem disse Resolutioner et Resume’ af vort Arbejde" Dette Forslag vedtages.
Ch. Hansen meddeler, at da hun paa Distriktsmødet i Lyngby omtalte Fællesstyrelsens Beslutning af 1922 ang. Besvarelse af Spørgsmaalet: Hvorledes undgaaes Svangerskab i Ægteskabet, ønskede Læge Frk. Thøger Sørensen fra Stege dette Spørgsmaal taget op igen som et Punkt paa Fællesmødets Dagsorden; men da Fællesmødets Dagsorden allerede var lagt, var det for sent at føre Spørgsmaalet frem.
Ch. Hansen mener derfor, at man - efter Udvalgsberetningerne-kan vente det samme Krav rejst fra Forsamlingen. Flst. maa saa være klar over, hvorledes der skal svares og om Flst. kan tænke sig at tage Spørgsmaalet op til ny Drøftelse med en sagkyndig Indleder paa næste Fællesmøde. - Det vedtages, at E. Petersen skal meddele, at et saadant Krav blev stillet paa det sjællandske Distriktsmøde og spørge Forsamlingen, hvorvidt den ønsker Spørgsmaalet taget op til ny Drøftelse
med sagkyndig Indleder først til Formandsmødet og derefter til næste Fællesmøde.
M. Illum vil spørge om Grunden til, at der ikke var Tilslutning til det teoretiske Kursus for Husmødre.
K. Busk: Husmødrene vil gerne høre Overlæge Faber, naar blot det ikke bliver altfor videnskabeligt, men de bryder sig ikke om at høre Fru Berg Nielsen tale om Konservering af Kød.- Fru B.B.N.s Metode – at konservere ved Henkogning, Hensmeltning i Suppe og Fedt og ellers
benytte Isskab - er kendt fra vore Bedsteforældres Tid.- Derimod er den nye metode med Konserveringsglas af stor økonomisk Betydning.-
Det vedtages at undersøge, hvorledes Fru B. B. N. har tænkt sig at undervise.
Ch. Hansen mener, at hun m. H. t. Oktoberloven kan omtale, at et Andragende er affattet og skal indsendes, naar det belejlige Øjeblik er inde, men mener, at man ikke kan oplæse Ordlyden, naar Andragendet ikke er indsendt. - Tiltrædes.
I. Tolderlund meddeler som Formand for Sangbogsudvalget, at Udv. nu er klar- til at lade Bogen gaa i Trykken. Man har samlet ca. 100 Sange: Kvindesagssange, Mindesange, Morgen og Aftensange, Kaffesange o.s.v. og har indhentet Tilbud - 2000 Eksp. for ca. 49 Øre pr, Stk, lidt mere, hvis der skal være Guldtryk.- Selv om vi lægger Omkostninger paa, vil Bogen sikkert kunne sælges for 75 Øre. – Vil spørge de delegerede, om de kan garantere et Minimumsantal til deres Kreds, det vil give et nogenlunde Overblik over det nødvendige Oplags Størrelse.- Vil allerførst spørge, om Flst. vil gaa med til at sætte Penge i en saadan ny Sangbog.- Det vedtages, at den nu skal trykkes og man enes om en grøn Farve med Guldtryk til Bindet.
Punkt b. M. Illum: Regnskabet er forelagt Flst. paa Mødet i Januar. Forudsætter, at ingen af Flst. har noget at indvende.
Punkt c: Til Valgstyrelsen vil Flst. foreslaa A. Westergaard og Petrine Jensen.
Punkt d: H. Tardini aflægger Beretning om, hvorledes dette Spørgsmaal er kommen frem og da Fru Christensen, Fr. havn senere meldte Afbud, har hun tilbudt at tale om det paa Fællesmødet, fordi Spørgsmaalet interesserer hende meget. Naturligvis maa det blive præget af hendes Syn og Anskuelser, som maaske ikke helt falder sammen med Fru Christensens. Med Hensyn til Spørgsmaal l) "Vil D.K. paatage sig at bringe politisk, kvindesaglig Oplysning ud i Kredsene" mener H. Tardini, at her har D.K. sin største Berettigelse i den Tid, der kommer, vi er langt tilbage paa det Punkt. Vil anbefale Foredrag og Samfundskursus i udstrakt Grad.
M.H. t. Spørgsmaal 2) " Frie Valgkredse" gaar H. Tardini ud fra, at der vil rejse sig en kraftig Diskussion. Vil her pege paa Grupperingstanken, foreslaa at opstille Kvinder med Tilknytning til
de forskellige Partier, men først og fremmest opstille dem som Kvinder.
M. H. t. Spørgsmaal 3) ang. økonomisk Støtte, da maa denne vel nærmest ydes til Foredragsholdere og til Kursus i Samfundslære.
Efter nogen Diskussion vedtages det at nedsætte et Udvalg (H. Pedersen, H. Tardini og G. Lemche) til at redigere et Svar fra Flst. til Christine Christensen.
Svaret kom til at lyde:
"l) D.K. vil fortsætte sit hidtidige Arbejde ved Afholdelse af Kursus i Samfundslære omfattende saavel politiske som sociale Forhold, og vil til Efteraaret gennem et Instruktionskursus i Samfundskundskab støtte Kredsenes Arbejde ved at skaffe Lærere.
2) D.K. gentager sine Udtalelser fra 1919 og 1920 at det ikke som Organisation kan blande sig i Kandidatopstillinger, men i Erkendelse af, at Kvindesagen ikke har saa omfattende en Repræsentation paa Tinge, som man kunde ønske, opfordrer det sine Kredse til gennem Gruppering af deres Medlemmer og Oprettelse af frie Vælgerkredse indenfor Folketingskredsen at faa saadanne Kvinder Indvalgt, som baade politisk og kvindesagligt kan gøre Fyldest paa Tinge.
3) D.K. vil som hidtil yde økonomisk Støtte til et politisk Oplysningsarbejde, hvorimod det ikke kan give Pengehjælp til det direkte politiske Organisationsarbejde."
Punkt e: Ch. Hansen: Fællesstyrelsen nedsatte som bekendt paa Mødet d. 4. Maj et Udvalg bestaaende af J. Arenholt,- A. Westergaard og mig til at redigere Fælleslovene i H. t. de vedtagne Ændringer.
Om Formuleringen af Ændringerne i Fælleslovene har Udvalget været fuldt enige og disse findes aftrykte i "Kv. og Samf." for 31. Maj og 15. Juni.
Om Ændringen af Forretningsordenens § 2 kunde der derimod ikke opnaaes fuld Enighed, hvorfor de to noget afvigende Formuleringer maatte forelægges Fællesstyrelsen til Afgørelse.
Julie Arenholt og Anna Westergaard foreslaar følgende:
I Forretningsordenens § 2 indsættes efter "Kasserer" ...samt yderligere to Medlemmer, der i Forening med Formanden danner F.U.; F.U. har ingen besluttende Myndighed, men udfører de løbende Forretninger mellem Fællesstyrelsesmøderne.
Fællesstyrelsen nedsætter desuden staaende Udvalg til Udførelse af Dansk Kvindesamfunds programmæssige Arbejde.
Udvalgenes Formænd vælges af Fællesstyrelsen. Denne kan om fornødent antage lønnet Medhjælp.
Ch. Hansen foreslaar Fællesstyrelsens Formulering:
1. Stk., 2. Linje: efter Kasserer sættes: "samt yderligere et Medlem, der i Forening med Formanden og Næstformanden danner et Forretningsudvalg til at udføre de løbende Forretninger.
Fællesstyrelsen virker særlig gennem de af den nedsatte Udvalg paa 2 indtil 3 Medlemmer blandt hvilke Fællesstyrelsen ogsaa vælger Udvalgets Formand.
Udvalgene har Ret til at supplere sig med ethvert Medlem af D.K. ”Fællesstyrelsen kan om fornødent antage lønnet Medhjælp.......
Resultatet af Afstemningen blev, at for 1. Afsnit (ang. F.U.) stemte 8 for Fællesstyrelsens Forslag, 6 for J. Arenholts og A. Westergaards Forslag.
For 2. Afsnit (ang. Udvalgene) stod Stemmerne lige 7 mod 7. Som Følge heraf kunde Forslag til Forretningsordenen ikke trykkes, men maa efter ny Behandling her i Dag trykkes i Nyborg og omdeles paa Mødet.
M. Illum oplæser Brev fra A. Westergaard, hvori denne gør gældende, at Udvalgenes Størrelse ikke bør lovfæstes af Fællesmødet, at Udvalgsmedlemmernes Antal ikke bør indføres i Forretningsordenen men hører hjemme i Arbejdsplanen.-
E. Petersen mener, at for 1. Afsnits Vedkommende er Sagen afgjort.
M. Illum gør opmærksom paa, at der maa staa noget om Formandens Myndighed.
Ch. Hansen henviser til Afsnittet om dette i det oprindelige Forslag:
"Hvis en Sag o.s.v....?, dette Stykke skal ind i Forretningsordenen.
E. Petersen gaar ud fra, at naar Afstemningen om 2. Afsnit af Forretningsordenen viser, at Stemmerne staar lige, maa dette Afsnit betragtes som forkastet og stiller derfor følgende Ændringsforslag:
"Fællesstyrelsen virker gennem de af den nedsatte Udvalg paa 3 Medlemmer, blandt hvilke Fællesstyrelsen ogsaa vælger Udvalgsformanden”.
J. Arenholts og A. Westargaards Ændringsforslag lyder:
"Fællesstyrelsen nedsætter desuden staaende Udvalg til Udførelse af D.K.s programmæssige Arbejde".
H. Pedersen stiller E. Petersens Ændringsforslag under Afstemning. Vedtages.- I. Tolderlund stemmer imod, K. Nilsson og H. Tardini stemmer ikke. [kan ikke læses]
Fortsættelse af Mødet Kl. 10 Aften
H. Pedersen gaar videre med Ændringerne til Forretningsordenen.
Thora Pedersen er kommen til Stede og advarer mod at fastsætte 6 Fællesstyrelsesmøder om Aaret, gør endvidere opmærksom paa, at den Forretningsorden ikke skulde findes i Lovene, det er en Arbejdsplan, som enhver Bestyrelse selv ordner; men hun kan ved nærmere Eftersyn godt se, at der findes Ting i den Forretningsorden, som hører hjemme i Lovene.
Resten af Forslaget til Ændringer i Forretningsordenen vedtages og hele Forslaget kom til at lyde:
Forretningsorden
§ 2.
Fællesstyrelsen vælger af sin Midte en Formand, en Næstformand, en Protokolfører og en Kasserer samt yderligere et Medlem, der i Forening med Formanden og Næstformanden danner et Forretningsudvalg til at udføre de løbende Forretninger mellem Fællesstyrelsesmøderne.
Hvis en Sag nødvendigvis skal fremmes uden at være forelagt Fællesstyrelsen mundtlig eller skriftlig, fremmes den af Udvalget og D.K.s Formand under Ansvar overfor Fællesstyrelsen og forelægges paa. næste Fællesstyrelsesmøde til Godkendelse.
Fællesstyrelsen virker gennem de af den nedsatte 3 Mands Udvalg; Fællesstyrelsen vælger Udvalgenes Formænd; Udvalgene har Suppleringsret.
Fællesstyrelsen vælger et Legatudvalg paa 9 Medlemmer, deriblandt D.K.s Formand og Kasserer.
Fællesstyrelsen vælger et Jubilæumsfondsudvalg paa 3 Medlemmer hvoraf det ene Medlem er D.K.s Kasserer.
Fællesstyrelsen afholder som Regel 6 Møder om Aaret.
Fællesstyrelsens Medlemmer faar deres Rejser (3. Kl.s) til Fællesstyrelses - og Udvalgsmøder godtgjort af Fælleskassen.
Fællesstyrelsen kan om fornødent antage lønnet Medhjælp.
H. Pedersen spørger om, hvem der skal forelægge Forslaget. Man gaar ud fra, at A. Westergaard vil gøre det, i modsat Fald maa Hulda Pedersen.
Punkt f: E. Petersen fremlægger Ændringsforslag til Distriktslovene. Stiller som nyt Forslag, at der indføjes, at den nye Distriktsformand indtræder i Fællesstyrelsen umiddelbart efter Valget.
K. Busk foreslaar, at Næstformanden og Suppleanten til Flst. skal være den samme og ligeledes vælges paa Distriktsmødet.
Ch. Hansen stiller Forslag om, at saafremt en Kredsformand bliver Distriktsformand, maa hun nedlægge Hvervet som Kredsformand.
A. Westergaard - som lige er kommen til Stede - mener, at hvis en Kreds har et dygtigt Medlem, som egner sig til begge Dele, staar den sig ved at have en og samme til begge Hverv.
I. Holck: Paa Lolland Falster søger vi saavidt mulig at samle alle Kredsformændene i Distriktsstyrelsen.
E. Petersen vil fraraade at sætte nogen Klausul paa vore Kredsformænd.
Ch. Hansen trækker sit Forslag tilbage; har blot ment, at ingen kan gøre et stort Arbejde i sit Distrikt, i Fællesstyrelsen og saa tillige i sin Kreds.
Derefter vedtages Ændringsforslaget til Distriktslovene.
Mødet hæves Kl. 12.
