« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 19. april 1925
Møde i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse - Søndag d. 19. April 1925 Kl.10 i Kvindernes Køkken - Vimmelskaftet 38
Mødte var: Elisa Petersen,- Karen Busk, -Marie Egeberg, -Charlotte Hansen, - Ingb. Hansen, Ida Holch,- Petrea Holt,- Marie Illum,- Petrine Jensen,- Gyrithe Lemche, - Gerda Mundt (2-5)- Karna Nilsson og Helga Tardini, - samt suppleanterne: A. Brockmann,- D. Dederding ,- H. Matthiesen og Chr. Møller. Endvidere var Redaktøren A. Koch-Schiøler til Stede.
- Dagsorden -
1) Formanden aflægger Beretning
2) Legaterne uddeles
3) Udvalgsberetninger
4) Udkast til ændrede Fælleslove
9) Udkast til ændrede Distriktslove
6) Fællesmødet i Odense 1925
7) Kongressen i Paris 1926
8) Eventuelt
Til Ordstyrer vælges: Petrine Jensen (Formiddag) og H.Tardini (Eftmd.)
ad: l) Elisa Petersen: Først vil jeg meddele det glædelige, at vi har faaet 2 nye kredse - Randers og Støvring - stiftet af Fru Holt og Fru Lemche, og Fru Holt bebuder, at der kan ventes endnu 2 i det Distikt. Det vilde være herligt, om de øvrige Distriktsformænd vilde møde med noget lignende, - det er som jeg sidst sagde, ude i Landet, det kniber mest nu. Desværre har vi fra et andet Distrikt faaet Meddelelse om, at en Kreds er gaaet ind - det er Skivekredsen - vi hørte først om det, da Formanden meddelte mig, at Generalforsamlingen havde vedtaget at ophæve Kredsen. Jeg svarede, at det bedrøvede mig, at Kredsen uden nærmere Forhandling med Distriktsstyrelsen havde taget en saadan Beslutning , - Kredsen kunde maaske dog være blevet reddet. Jeg har intet hørt der fra senere.
Ser vi tilbage paa Tiden fra Styrelsesmødet i Januar - da er der sket dette: Henvendelsen til Undervisningsministeren ang. Overlærerembedet i Hobro, samt Paatale af den Tilbøjelighed, der for Tiden gør sig gældende ved at udnævne et langt større Antal mandlige Lærere end tidligere paa de Kvindelige Læreres Bekostning. Ser vi paa de Spørgsmaal, der var fremme paa Dagsordenen, da vi sidst havde Møde, er unægtelig en Del gaaet til Bunds. De kv. Præster f. Eks. - end ikke Kvindefængslet blev aabnet - nu gaar Spørgsmaalet nok til Behandling i det kirkelige Udvalg, og der vil atter gaa baade Vinter og Vaar, - men alligevel tror jeg, at vi hver Gang, det er fremme, rykker Maalet nærmere.
Fortabelse og Erhvervelse af Indfødsret naaede heller ikke igennem. Natarbejdsforbudet dør forhaabentlig en stille Død. Interneringsloven, der var et af de store Spørgsmaal sidst, er der langt om længe opnaaet Enighed om. Efter Loven kan en Person, for hvem en mangelfuld Udvikling, varigere Svækkelse, Forstyrrelse af Sjælsevnerne - herunder seksuel Abnormitet - har givet sig Udslag i strafbare Handlinger (derunder Trudsler) der vidner om en nærliggende alvorlig Fare for betydeligere Krænkelse af den alm. Retssikkerhed –ved Sædelighedsforbrydelse, grove Retshandlinger o.lign., - underkastes Sikkerhedsforanstaltninger, - deriblandt Forbud mod Ophold paa bestemte Steder. Foranstaltninger af denne Art kan kun træffes ifølge Dem. Endvidere kan Justitsministeren give en Person, der har udstaaet Straf for Sædelighedsforbrydelser eller Forsøg her paa, Tilhold om ikke at nyde spirituose Drikke. Denne Lov har Gyldighed til en ny alm. borgerlig Straffelov træder i Kraft. Et Fremskridt maa Loven absolut blive, og nu maa vi følge med,- saafremt man ikke synes, der bliver taget nok fat, maa vi søge at skabe en offentlig Mening, der kræver, at der tages kraftigere fat. Endelig vil der jo ogsaa blive Lejlighed til at fremsende Forslag til den alm. borgerlige Straffelov, saafremt vi ikke synes, det nu vedtagne virker forebyggende nok.
Forslaget om Ægteskabets Retsvirkninger vedtages enstemmigt d. 27. Febr. dermed er en af vore gamle Mærkesager ført igennem. Selv om den nye Lov ikke byder alt, hvad vi kunde ønske, betyder den dog store Fremskridt. Desværre naaede den lille afsluttende Lov om uskiftet Bo og om Arveret ikke igennem, men vi har lov at Haabe, at det vil ske inden Loven om Ægteskabets Retsvirkninger træder i Kraft d. l. Januar 1926, saaledes at vi faar en helt ny samlet Lov paa Ægteskabets Omraade. Loven kommer her i Danmark til at omfatte bestaaende Ægteskaber ogsaa, derved faar vi et Forspring paa ca 20 Aar for Sverige, hvor Loven blev gennemført for 4 Aar siden, men kun gælder for de nye Ægteskaber.
I Anledning af Lovens Vedtagelse, ved De fra tidligere Protokoller, at D.K. holdt en Fest, hvortil var indbudt de danske Medlemmer af den skandinaviske Familieretskommission , samt følgende Medl. af D.K.: A. Stampe-Feddersen, A. Holten-Bechtolsheim og Julie Arenholt, - endvidere var indbudt en Repræsentant fra hver af de store Hovedstadsblade. Fhv. Justitsminister Zahle og S. Rytter (sidstnævnte forhindret paa Grund af Bortrejse) og nuværende Justitsminister Steincke var ogsaa indbudt. Der er bleven sagt, at vi burde have ventet med Festen til dette F.S.-møde, jeg mener - Nej – vil man feste og vil man sige Tak til dem der har hjulpet os, saa maa man gøre det straks, medens øjeblikket er inde, - jeg haaber at F.S. er enig med F.U. heri og vil gerne høre Udtalelser om dette Punkt. Festen forløb godt, Stemningen var udmærket, der var ca 100 Deltagere. Festen gav et Underskud paa ca. 100 kr. – Frk. Ing. Hansen har udarbejdet en Protokol over Arrangementet og Forløbet af Festen, saaledes at vi senere kan følge, hvordan Gangen i det hele har været og hvem vi ved en saadan Lejlighed har indbudt. Medens Bladene næppe havde omtalt at Loven var vedtaget, skrev nu alle Bladene om den og D.K.’s Arbejde for denne Sag blev omtalt i dem alle. Baade Prof. Viggo Bentzon og Justitsministeren henstillede til os ved Møder at gøre Loven bekendt - en Henstilling jeg lader gaa videre.
Vi har modtaget Henvendelse om som Medunderskriver at støtte Indsamlingen til Nationalmuseet, hvilket vi med Glæde har gjort. I det hele synes jeg ikke, man skal undervurdere den slags Henvendelser, det viser, at vi er en af de Foreninger, man regner med.
Fra Udv. ang. Fritidssyssel fik vi Indbydelse til at komme tilstede ved et Møde for Dannelse af et Fællesraad for Folkeopdragelse – 34 Foreninger var indbudt, Fru Illum, Fru Koch-Schiøler og jeg mødte for D.K. og tiltraadte Dannelsen af et saadant Fællesraad. Senere har jeg faaet et Brev, hvori det meddeles, at 15 Foreninger tiltraadte og anmodning om at forelægge Sagen inden for vor Styrelse og søge dennes Tilslutning til Fællesraadet. Da Tiltrædelse kan medføre nogen Udgift, har jeg derfor ment det rigtigst ikke at svare før Sagen var forelagt her. Fra Raadet har jeg senere faaet en Forespørgsel om, om D.K. kunne ønske at sikre sig Lejerpladser i indeværende Sommer,- Raadet har nemlig henvendt sig til Landbrugsministeriet for at faa stillet Arealer til Raadighed for Befolkningen - og det er da Meningen, at disse Arealer først og fremmest skal staa til Raadighed for Familier og Foreninger.
Fra danske Ædrue1igheds Venners Fællesudvalg har vi modtaget en Skrivelse, hvorefter vi opfordres til at deltage i et Møde paa Nyborg Strand d. 24. -25. Septr., samt om at bevilge et Bidrag til Fremme af Udvalgets Arbejde, - yder vi 50 Kr. Aarlig, faar vi Ret til at lade et Medlem tiltræde Fællesudvalget. Det erklæres, at det er klart, at Forbud er det bedste Middel til Folkets Ædrueliggørelse, - dette udelukker dog ikke, at man uden at være Forbudsven kan være med.
Saa skal jeg nævne, at det Udkast vi sidst forelagde til en Overenskomst ang. Samarbejdet med Danske Kvinders Nationalraad, nu er underskrevet baade af D.K.N. og af os. Disse Forhandlinger har staaet paa et par Aar, er nu sluttet og jeg synes, vi har fundet en heldig Ordning.
De kommunale Valg er nu sluttet, hvormange Kvinder der er valgt ind forlyder intet om endnu, - men at Kvinder hist og her er valgt ind ved personlige Stemmer, det er sikkert og det viser, at vi ved at gøre et Arbejde paa dette Omraade ogsaa kan bidrage til at faa Kvinder ind, - ganske vist kan personlige Stemmer ogsaa give Bagslag, i en By valgtes saaledes ved personlige Stemmer lutter Mænd, medens kvinderne gled ud.
Nævningegrundlisterne fremlægges i denne Tid, og paa Landet synes de at være ganske blottede for Kvindenavne, - ogsaa den Udvikling maa vi se at følge med Interesse - i Næstved var forrige Gang hver femte af de opstillede en Kvinde, denne Gang hver fjerde.
Vort Kontor flytter vi d. 21. April til Absalonsgade 3 - og vi skylder Fru Illum og Frk. Ingeborg Hansen Tak for al deres Arbejde med at skaffe os nye Lokaler.
Diskussion til Formandens Beretning:
M. Egeberg - Vejle: foreslaar, at der kommer til at staa i de nye Distriktslove, at en Kreds ikke kan ophæves uden først at have forhandlet med Distriktsformanden.
P. Holt, I. Holck og Elisa Petersen mener ikke det vil hjælpe, at det kommer til at staa i Lovene.
M. Illum støtter Forslaget om at faa en saadan Bestemmelse ind i Lovene, mener, det vil have en opdragende Virkning.
P. Holt mener, at Skivekredsen vil kunne gendannes, hvis G. Lemche paa sin næste Jyllandstur kunde tage til Skive.
G. Lemche er ikke uvillig til at prøve, men der maa da i Forvejen gøres et Arbejde, ellers vil det være spildt.
Det drøftes yderligere, hvorledes andre svage Kredse staar, og hvad der kan gøres for disse, samt søge at formaa Formændene til ikke at gaa med til at ophæve en Kreds, før der gennem Distriktsformanden er gjort Anstrengelser for at undgaa, at en Kreds gaar ind.
M. H. t. Fællesraadet for Folkeopdragelse vedtager Flst., at D.K. tiltræder Udvalget, men samtidig meddeler, at vi fra vor Side ikke kan yde større økonomiske Ofre og at vi m. H. t. Lejerpladser o.l. maa stille os afventende. Vi anerkender den Betydning Lejerliv kan faa for Befolkningen, men foreløbig kan vi ikke tage Standpunkt til Spørgsmaalet.
M. Egeberg oplyser, at i Vejle Byraad er det foreslaaet, at 2/3 af Lærerpersonalet skal være mandligt.
H. Tardini meddeler, at da hun sammen med Thora Pedersen var hos Undervisningsministeren ang. Lærerspørgsmaalet, blev hun ikke klar over, hvor Ministeren stod m. H. t. vort kvindesaglige Syn paa Spørgsmaalet.
A. Brochmann lover at henstille til de socialdemokratiske Kvinder om at passe paa, naar Spørgsmaalet om Lærerudnævnelser trængte sig paa, Partiet har altid arbejdet for lige Ret mellem Mand og Kvinde.
P. Holt: udtaler ang. Tidspunktet far Afholdelsen af Festen for Ægteskabsloven, at hun forstaar saa godt, at Festen maatte holdes med det samme og ikke udsættes til Flst.-mødet,- det viser sig altid, at der kommer grumme faa Udenbysboende til Stede. M. Egeberg slutter sig her til.
ad 2) Legaterne: E. Petersen forelægger Udvalgets Indstilling, hvoraf det fremgaar, at der har været 121 Ansøgere og kun 11 Portioner at bortgive. Fællesstyrelsen tiltræder Udvalgets Indstilling og Legaterne uddeles til følgende:
Triers Legat: Ingeborg Thæstesen Jensen - Vejle- Medicin Kr.300, Inger Norrie, Kbhvn. Guldsmed Kr. 300
Andræ’s Legat: Elisabeth Valeur Ingerslev, Odense, Sang Kr. 100, Lilly Pugh Jernhoff, Kbhvn. Musik Kr. 200, Anna E. Johnson, Fr.sund Jura Kr. 200, Ruth Vermehren, Hellerup Teologi Kr. 200, Ellen Margr. Berggren, Grevinge, stud.mag. Kr. 200, Else Ulrich, Thisted - Frøbeluddannelse Kr. 200, Lilly Buch, Fr.berg – Husholdningsuddannelse Kr. 200, Ingegard Skarvig, Otterup – stud. pharm. Kr. 200, Christine Christensen, Nr.Vium –Damekonfektion Kr. 200.
ad: 3) Udvalgsberetninger: - K.Nilsson aflægger Beretning fra: Udv. ang. Vejledning i Valg af Erhverv. Paa F.S.-mødet d. 24. Jan. omtalte jeg det Arbejde, Udvalget havde forberedt for at gøre D.K.’s nye Plan om Erhvervsvejledning bekendt i større Kredse. De offentlige Møder, som Københavnskredsen lod afholde forløb programmæssigt. I Kvinden og Samfundet er vi begyndt en Række oplysende Artikler om forskellige Erhverv og Uddannelse til disse. Artiklerne udarbejdes efter nøje Undersøgelse, og efter personlige Samtaler med Folk, der er kyndige paa det enkelte Omraade. Vi lægger megen Vægt paa, at hvad der paa denne Maade kommer i Bladet, skal kunne staa for Kritik, og Indholdet drøftet med Kvinder, der saa vidt muligt staar D.K. nær. Som bekendt kan en Ting ses fra mere end een Side. Det er nødvendigt, at Kredsene hver paa sin Egn drøfter Spørgsmaalet og agiterer for at gøre vort Arbejde bekendt især ved Indsendelse af Artikler og Meddelelser til de lokale Blade - med Hensyn til Spørgsmaal, vil Udvalget anbefale, at disse gaar gennem Kredsene, som saa sender dem videre til København, og vi vil foreslaa, at Svarene gives Kredsen tilbage in duplo, saaledes at Formanden beholder det ene Eksemplar og sender det andet videre til Spørgeren. Vi er klar over, at det er noget af en Omvej, men vi mener, at Kredsene paa den Maade interesseres i vort Arbejde og kan virke for Tilgang af nye Medlemmer ved at indbyde saadanne Spørgere til Kredsens Møder. Ang. de Møder vi mener, der skal holdes i Kredsene, maa disse forme sig som Agitationsmøder for at gøre de unge og deres Forældre forstaaeligt, hvor nødvendigt det er at lære noget - ogsaa for Pigerne. Med Hensyn til vort Samarbejde med Psykoteknisk Institut har vi modtaget en Skrivelse, hvorefter Piger mellem l5-20 Aar kan blive prøvet for Fagene: Gravør-Guldsmed og Kontorfagene, senere bliver oprettet et Hold for Dameskrædersyning, de unge Piger stal møde med et Kort, der viser at de kommer fra D.K. Det bliver kun foreløbig København, der faar Glæde af det. Fra en af vore Kredse har vi faaet Forespørgsel om at faa Magister Porteféé- Bahnsen til at komme der over og tale om Psykotekniken, Magister P.B. er villig, men vi mener det bliver for dyrt, derimod forslaar P.B., at vi træder i Samarbejde med en anden Forening, der skal have ham til at tale i mange Byer landet over om Psykoteknikens Betydning i det praktiske Erhverv og om kvindens Sjæleliv, - hvis F.S. giver sit Samtykke, vil vi optage en saadan Forhandling og saa klarlægge det hele nærmere paa Fællesmødet. Spørgsmaalet om at tale paa Skolerne staar stadig aaben, hvad mener F.S. om, at vi forsøgte paa den Skole, der et par Gange har anmodet os derom? Da det er svært at faa de Unge til at komme til vore Møder, foreslaar Udvalget, at vi sætter os i Forbindelse med K.F.U.K. , Spejderbevægelsen og mulige andre Ungdomsforeninger, der af og til har Foredrag og saa ved Lejlighed kunde tage os –hvad mener F.S. om det ? I det første kvartal har vi haft ca 89 Spørgsmaal men de fleste er faldet omkring Febr./Marts -d. - altsaa omkring den Tid, da baade Dagspressen og den illustrerede Presse skrev om os. K.N. giver en Oversigt over hvorledes de forskellige Spørgsmaal har fordelt sig fagmæssigt . Langt de fleste ved i Virkeligheden ikke, hvad de vil spørge om - enkelte kan paa een Gang spørge om to saa forskellige Fag som Lærerinde og Guldsmed.
Elisa Petersen: fraraader at Svaret gives Formændene i to Eksemplarer, saaledes at Formændene efterhaanden kunde samle en Del Svar. Disse Svar vil meget hurtig blive forældet, tilraader absolut, at der spørges og svares gennem Kredsen til Udvalget for hver Gang.
Der opstaar en Diskussion eller Forhandling om den Tendens, der for Tiden gør sig gældende ved at forringe Pigernes almene Uddannelse i Skolerne med den motivering , at de ikke kan taale saa megen Læsning. Et mærkeligt Eksempel giver Frk. Egeberg - Vejle, der oplyser, at man indenfor selve Folkeskolen vil berøve Pigerne den samme Uddannelse i Dansk og Regning som Drengene faar, de skal have 1 a 2 Timers mindre Undervisning om Ugen i disse Fag, - men der forlanges det samme af dem til Eksamen!
Det vedtages, at Udvalget faar Bemyndigelse til at tale paa Skolerne. Med Hensyn til Portefoo-Bahnsen’s Foredrag i Kredsene ønsker F.S. at Udvalget nærmere undersøger, hvad han vil sige om Kvindens Sjæleliv, - ellers kan man godt tænke sig et Foredrag sammen med en anden Forening, hvis det lader sig gøre.
Praktiske Kursus - M. Illum aflægger Beretning: Regnskabsaaret løber fra April til April, saa Regnskabet er ikke gjort op, men det kan dog ses, at der har varet afholdt flest Kursus i Kjolesyning. Kursusudvalget holdt i Gaar Møde med Distriktsformændene, og det viser sig, at 3 Dages Demonstrationskursus tit er upraktisk og uigennemførligt, hvorfor det foreslaas at afholde 1 Dags Demonstrationskursus i Husholdning, men at det da saa kun maa omfatte en Slags: enten Demonstration i Slagtning eller Bagning,- Syltning,- Anvendelse af Rester o.s.v. - tiltrædes. Distriktsformændene anmodes om at rette dette i Oversigten, inden den sendes ud til Kredsene.
Charlotte Hansen meddeler, at den Plan ang. kursus i seksuel Oplysning for Mænd, som blev vedtaget paa sidste F.S.-møde nu er trykt og sendt ud.
Udv. ang. Straffeloven – Ingb. Hansen oplæser den endelige Henvendelse til Justitsministeren. - F.S. takker I. H. ved at rejse sig, for hendes store Indsats i Arbejdet.
Udv. ang. Dobbeltmoralen - Ch. Hansen: meddeler, at Udv. ønsker at skifte Navn og kaldes som det internationale Udv.: Lige Mora1 – tiltrædes.
Elisa Petersen beretter om sit Møde med Skolekøkkeninspektør Frk. Sofie Rasmussen vedr. de fortvivlede Forhold paa Landets Skolekøkkener, der ved Oprettelsen i høj Grad savner kyndig Vejledning, ligesom der sættes saa mange Børn ind paa hvert Hold, at de ingen ordentlig Undervisning kan faa. Da ingen af de skolekyndige er til Stede vedtages det at lade Spørgsmaalet hvile.
Ad: 4 – Udkast til ændrede Fælleslove - Elisa Petersen: forelægger Udkastet, der er udarbejdet efter tidligere Forslag og Behandlinger, ligesom Ing. Hansen har gjort et stort Arbejde, for at faa de nye Love saa klart affattet som muligt, faa ind i Lovene hvad der skal ind og Resten Holdes ude til Arbejdsplanen.
M. Illum nærer stor betænkelighed ved at godkende Lovudkastet, naar man ikke samtidig kender Ordlyden af den nye Forretningsorden.
E. Petersen og Ing. Hansen holder paa, at Forretningsordenen først bør Udarbejdes, naar man er enige om Lovforslaget.
Efter en lang Diskussion og nogle faa smaa Ændringer vedtages Forslaget enstemmigt af F.S.
ad: 5) Udkast til ændrede Distriktslove - Elisa Petersen forelægger Forslaget der blev vedtaget i sin Helhed paa sidste Fællesmøde, men som man nu ønsker tilføjet Følgende: en Distriktsformand tiltræder sit Hverv i Distriktsstyrelsen straks - men indtager ikke sin Plads i Fællesstyrelsen før efter Fællesmødet. - vedtages uden Diskussion -
P. Holt fremkommer mod Forslag om samtidig at ændre § 2, saaledes at 1.Distrikt kommer til at omfatte Hjørring og Thisted Amt og 2. Distrikt Aalborg og Randers Amt. - Det har altid været uheldig for 2. Distrikt, at Aalborg Amt bliver delt.
E. Petersen gør opmærksom paa, at 2. Distrikt kan komme med Ændringsforslag til Fællesmødet - iøvrigt kan enkelte kredse godt, hvor Forholdene taler for det, flyttes fra et Distrikt til et andet, - men det er ikke noget F. S. kan blande sig i.
ad: 6) Fællesmødet i Odense - Elisa Petersen: meddeler, at vi ikke samtidig med Indkaldelsen i bladet for 30.ds. kan skrive om Forslag til Dagsordenen, da Fristen er udløbet naar Bladet kommer ud, men vil foreslaa at vi sender Lovudkastet ud og samtidig en Skrivelse til Formændene ang. Forslag til Fællesmødets Dagsorden. - vedtages -.
Formanden gennemgaar det foreløbige udkast til Dagsordenen for Fællesmødet, og omtaler, at Provst Koch vilde tale ved et offentligt Møde om kvindelige Præster, Fru Lemche om ”Kvindesag og Feminisme" og Fru Arenholt om Ægteskabsloven.
P. Holt: foreslaar ogsaa. at faa en Taler fra den grundtvigske Kirkeretning.
F. S. hævder, at vi ikke kan have flere end een Taler til at tale om samme Syn paa kv. Præster, - men det er offentligt Møde og enhver kan komme og deltage i Diskussionen. Ang. Forslag om at indbyde alle Odense Præster - udtaler F. S., at Odense Kredsen selv maa bestemme, hvem den vil indbyde. Mener iøvrigt, det vil være uheldigt at faa skarp Diskussion imod D.K. paa et saadant Møde.
P. Holt ønsker at faa følgende ført til Protokol: ”jeg stillede Forslag om, at faa en Præst fra den grundtvigske Retning til Indleder ved Mødet i Odense sammen med Provst Koch - og et Forslag om at indbyde alle Præsterne fra Odense til at overvære Mødet om kvindelige Præster - begge Forslag blev forkastet"
P. Holt
Fra Hulda Pedersen var kommen Forslag om som Emne for Fællesmødet at faa en Taler om Grundværdibeskatning og fra Odense Kredsen var ønske om at faa et Møde om Vejledning i Valg af Erhverv, - om det sidste udtaler F.S. at det ikke egner sig for et offentligt Møde ved et Fællesmøde og om det første, at man vil fastholde de en Gang vedtagne Emner, hvortil der allerede er truffen Aftale med Foredragsholdere.
ad: 7) Kongressen i Paris 1926 - M. Illum: meddeler, at I.W.S.A. afholder sin næste Kongres i Paris 1926 - i den Anledning kom der i Nvbr. 1924 Spørgeskemaer til vore forskellige Udvalg svarende til de internationale.
Ch. Hansen: redegør for, hvorledes hun har besvaret ang. Lige Moral og Straffeloven, nemlig ved at sende en hel Række Pjeser og Tryksager, der viser hvorledes Arbejdet skrider frem herhjemme. Sagerne er ledsaget af en Skrivelse paa Engelsk.
M. Illum: der skal vælges et Medlem til et internationalt Stemmeretsudvalg – hertil vælger F.S. Elisa Petersen.
Fru Illum redegør for det Arbejde D.K. sammen med D.K.N. har gjort for at tiltræde Alliancens Henvendelse til Folkeforbundet om at faa en Kvinde valgt ind i Børnesagskomitéen. Fra Folkeforbundets Side, havde man nemlig ment, at den Kvinde, som sad i Komitéen for hvid Slavehandel, tillige kunde sidde i den anden Komité. Dette mentes at være uheldigt, da man ikke kunde forudsætte Sagkundskab hos samme Person i begge disse Spørgsmaal, - og det lykkedes ogsaa at faa valgt et Medlem til Børnesagskommitéen - nemlig den engelske Miss Rathborn.
Ad: 8) Eventuelt – ”Kvinden og Samfundet " - A. Koch-Schiøler omtaler Bladets økonomiske Tilstand, der er fortsat daarlig og ønsker at tale med F. S. om, hvad man mener, der bør gøres for at skaffe Bladet flere Annoncer. kunde D.K. have noget imod, at vi skrev om Klæder og Mad samt eventuelt havde en Feulleton? - jeg taler altsaa her imod hvad jeg selv har Lyst til.
Karen Busk: foreslaar, at man i Stedet for om Mad og Klæder, skriver oplysende Artikler om Varer. Kvinderne trænger i høj Grad til Varekundskab.
M. Illum: det vil ikke trække Annoncer med sig - tværtimod - vort Blad er meget vanskeligt at skaffe Annoncer til, støtter Fru Koch-Schiølers Forslag.
G. Lemche: kan ikke forstaa, det skal være uforeneligt med vort Blad, at der staar, hvordan man laver Mad og hvordan man skal sy sit Tøj.
Petrine Jensen: støtter Fru Lemche heri.
Ing. Hansen: spørger, om Redaktøren ved, hvad det vil koste, at faa saadanne Artikler udfærdiget.
Karna Nilsson: mener det vil blive ret dyrt og ikke blive opvejet af de ventede Annoncer.
- der stemmes om Redaktørens Forslag, 8 for een imod -
b) M. Illum forelægger forskellige Smaasager for F. S. ang. Kontorets Flytning og den dermed forbundne Oprydning - med 6 Stemmer for og ingen imod vedtages det at ændre D.K.’s Hovedkontor til: - Dansk kvindesamfunds Kontor -
Opbevaring af Rigsdagstidende - det løbende Aar samt det sidst forløbne. Mindebladene søges solgt ved Møder og eventuel Bekendtgørelse i Bladet. Gamle udrangerede Klichéer er solgt. "Hvad nyt bringer Ægteskabsloven " sælges som Makulatur. "Ledetraadene i Samfundslære" sælges om Makulatur.
Mødet hævet Kl. 7,45
Karna Nilsson
Protokolfører
Mødte var: Elisa Petersen,- Karen Busk, -Marie Egeberg, -Charlotte Hansen, - Ingb. Hansen, Ida Holch,- Petrea Holt,- Marie Illum,- Petrine Jensen,- Gyrithe Lemche, - Gerda Mundt (2-5)- Karna Nilsson og Helga Tardini, - samt suppleanterne: A. Brockmann,- D. Dederding ,- H. Matthiesen og Chr. Møller. Endvidere var Redaktøren A. Koch-Schiøler til Stede.
- Dagsorden -
1) Formanden aflægger Beretning
2) Legaterne uddeles
3) Udvalgsberetninger
4) Udkast til ændrede Fælleslove
9) Udkast til ændrede Distriktslove
6) Fællesmødet i Odense 1925
7) Kongressen i Paris 1926
8) Eventuelt
Til Ordstyrer vælges: Petrine Jensen (Formiddag) og H.Tardini (Eftmd.)
ad: l) Elisa Petersen: Først vil jeg meddele det glædelige, at vi har faaet 2 nye kredse - Randers og Støvring - stiftet af Fru Holt og Fru Lemche, og Fru Holt bebuder, at der kan ventes endnu 2 i det Distikt. Det vilde være herligt, om de øvrige Distriktsformænd vilde møde med noget lignende, - det er som jeg sidst sagde, ude i Landet, det kniber mest nu. Desværre har vi fra et andet Distrikt faaet Meddelelse om, at en Kreds er gaaet ind - det er Skivekredsen - vi hørte først om det, da Formanden meddelte mig, at Generalforsamlingen havde vedtaget at ophæve Kredsen. Jeg svarede, at det bedrøvede mig, at Kredsen uden nærmere Forhandling med Distriktsstyrelsen havde taget en saadan Beslutning , - Kredsen kunde maaske dog være blevet reddet. Jeg har intet hørt der fra senere.
Ser vi tilbage paa Tiden fra Styrelsesmødet i Januar - da er der sket dette: Henvendelsen til Undervisningsministeren ang. Overlærerembedet i Hobro, samt Paatale af den Tilbøjelighed, der for Tiden gør sig gældende ved at udnævne et langt større Antal mandlige Lærere end tidligere paa de Kvindelige Læreres Bekostning. Ser vi paa de Spørgsmaal, der var fremme paa Dagsordenen, da vi sidst havde Møde, er unægtelig en Del gaaet til Bunds. De kv. Præster f. Eks. - end ikke Kvindefængslet blev aabnet - nu gaar Spørgsmaalet nok til Behandling i det kirkelige Udvalg, og der vil atter gaa baade Vinter og Vaar, - men alligevel tror jeg, at vi hver Gang, det er fremme, rykker Maalet nærmere.
Fortabelse og Erhvervelse af Indfødsret naaede heller ikke igennem. Natarbejdsforbudet dør forhaabentlig en stille Død. Interneringsloven, der var et af de store Spørgsmaal sidst, er der langt om længe opnaaet Enighed om. Efter Loven kan en Person, for hvem en mangelfuld Udvikling, varigere Svækkelse, Forstyrrelse af Sjælsevnerne - herunder seksuel Abnormitet - har givet sig Udslag i strafbare Handlinger (derunder Trudsler) der vidner om en nærliggende alvorlig Fare for betydeligere Krænkelse af den alm. Retssikkerhed –ved Sædelighedsforbrydelse, grove Retshandlinger o.lign., - underkastes Sikkerhedsforanstaltninger, - deriblandt Forbud mod Ophold paa bestemte Steder. Foranstaltninger af denne Art kan kun træffes ifølge Dem. Endvidere kan Justitsministeren give en Person, der har udstaaet Straf for Sædelighedsforbrydelser eller Forsøg her paa, Tilhold om ikke at nyde spirituose Drikke. Denne Lov har Gyldighed til en ny alm. borgerlig Straffelov træder i Kraft. Et Fremskridt maa Loven absolut blive, og nu maa vi følge med,- saafremt man ikke synes, der bliver taget nok fat, maa vi søge at skabe en offentlig Mening, der kræver, at der tages kraftigere fat. Endelig vil der jo ogsaa blive Lejlighed til at fremsende Forslag til den alm. borgerlige Straffelov, saafremt vi ikke synes, det nu vedtagne virker forebyggende nok.
Forslaget om Ægteskabets Retsvirkninger vedtages enstemmigt d. 27. Febr. dermed er en af vore gamle Mærkesager ført igennem. Selv om den nye Lov ikke byder alt, hvad vi kunde ønske, betyder den dog store Fremskridt. Desværre naaede den lille afsluttende Lov om uskiftet Bo og om Arveret ikke igennem, men vi har lov at Haabe, at det vil ske inden Loven om Ægteskabets Retsvirkninger træder i Kraft d. l. Januar 1926, saaledes at vi faar en helt ny samlet Lov paa Ægteskabets Omraade. Loven kommer her i Danmark til at omfatte bestaaende Ægteskaber ogsaa, derved faar vi et Forspring paa ca 20 Aar for Sverige, hvor Loven blev gennemført for 4 Aar siden, men kun gælder for de nye Ægteskaber.
I Anledning af Lovens Vedtagelse, ved De fra tidligere Protokoller, at D.K. holdt en Fest, hvortil var indbudt de danske Medlemmer af den skandinaviske Familieretskommission , samt følgende Medl. af D.K.: A. Stampe-Feddersen, A. Holten-Bechtolsheim og Julie Arenholt, - endvidere var indbudt en Repræsentant fra hver af de store Hovedstadsblade. Fhv. Justitsminister Zahle og S. Rytter (sidstnævnte forhindret paa Grund af Bortrejse) og nuværende Justitsminister Steincke var ogsaa indbudt. Der er bleven sagt, at vi burde have ventet med Festen til dette F.S.-møde, jeg mener - Nej – vil man feste og vil man sige Tak til dem der har hjulpet os, saa maa man gøre det straks, medens øjeblikket er inde, - jeg haaber at F.S. er enig med F.U. heri og vil gerne høre Udtalelser om dette Punkt. Festen forløb godt, Stemningen var udmærket, der var ca 100 Deltagere. Festen gav et Underskud paa ca. 100 kr. – Frk. Ing. Hansen har udarbejdet en Protokol over Arrangementet og Forløbet af Festen, saaledes at vi senere kan følge, hvordan Gangen i det hele har været og hvem vi ved en saadan Lejlighed har indbudt. Medens Bladene næppe havde omtalt at Loven var vedtaget, skrev nu alle Bladene om den og D.K.’s Arbejde for denne Sag blev omtalt i dem alle. Baade Prof. Viggo Bentzon og Justitsministeren henstillede til os ved Møder at gøre Loven bekendt - en Henstilling jeg lader gaa videre.
Vi har modtaget Henvendelse om som Medunderskriver at støtte Indsamlingen til Nationalmuseet, hvilket vi med Glæde har gjort. I det hele synes jeg ikke, man skal undervurdere den slags Henvendelser, det viser, at vi er en af de Foreninger, man regner med.
Fra Udv. ang. Fritidssyssel fik vi Indbydelse til at komme tilstede ved et Møde for Dannelse af et Fællesraad for Folkeopdragelse – 34 Foreninger var indbudt, Fru Illum, Fru Koch-Schiøler og jeg mødte for D.K. og tiltraadte Dannelsen af et saadant Fællesraad. Senere har jeg faaet et Brev, hvori det meddeles, at 15 Foreninger tiltraadte og anmodning om at forelægge Sagen inden for vor Styrelse og søge dennes Tilslutning til Fællesraadet. Da Tiltrædelse kan medføre nogen Udgift, har jeg derfor ment det rigtigst ikke at svare før Sagen var forelagt her. Fra Raadet har jeg senere faaet en Forespørgsel om, om D.K. kunne ønske at sikre sig Lejerpladser i indeværende Sommer,- Raadet har nemlig henvendt sig til Landbrugsministeriet for at faa stillet Arealer til Raadighed for Befolkningen - og det er da Meningen, at disse Arealer først og fremmest skal staa til Raadighed for Familier og Foreninger.
Fra danske Ædrue1igheds Venners Fællesudvalg har vi modtaget en Skrivelse, hvorefter vi opfordres til at deltage i et Møde paa Nyborg Strand d. 24. -25. Septr., samt om at bevilge et Bidrag til Fremme af Udvalgets Arbejde, - yder vi 50 Kr. Aarlig, faar vi Ret til at lade et Medlem tiltræde Fællesudvalget. Det erklæres, at det er klart, at Forbud er det bedste Middel til Folkets Ædrueliggørelse, - dette udelukker dog ikke, at man uden at være Forbudsven kan være med.
Saa skal jeg nævne, at det Udkast vi sidst forelagde til en Overenskomst ang. Samarbejdet med Danske Kvinders Nationalraad, nu er underskrevet baade af D.K.N. og af os. Disse Forhandlinger har staaet paa et par Aar, er nu sluttet og jeg synes, vi har fundet en heldig Ordning.
De kommunale Valg er nu sluttet, hvormange Kvinder der er valgt ind forlyder intet om endnu, - men at Kvinder hist og her er valgt ind ved personlige Stemmer, det er sikkert og det viser, at vi ved at gøre et Arbejde paa dette Omraade ogsaa kan bidrage til at faa Kvinder ind, - ganske vist kan personlige Stemmer ogsaa give Bagslag, i en By valgtes saaledes ved personlige Stemmer lutter Mænd, medens kvinderne gled ud.
Nævningegrundlisterne fremlægges i denne Tid, og paa Landet synes de at være ganske blottede for Kvindenavne, - ogsaa den Udvikling maa vi se at følge med Interesse - i Næstved var forrige Gang hver femte af de opstillede en Kvinde, denne Gang hver fjerde.
Vort Kontor flytter vi d. 21. April til Absalonsgade 3 - og vi skylder Fru Illum og Frk. Ingeborg Hansen Tak for al deres Arbejde med at skaffe os nye Lokaler.
Diskussion til Formandens Beretning:
M. Egeberg - Vejle: foreslaar, at der kommer til at staa i de nye Distriktslove, at en Kreds ikke kan ophæves uden først at have forhandlet med Distriktsformanden.
P. Holt, I. Holck og Elisa Petersen mener ikke det vil hjælpe, at det kommer til at staa i Lovene.
M. Illum støtter Forslaget om at faa en saadan Bestemmelse ind i Lovene, mener, det vil have en opdragende Virkning.
P. Holt mener, at Skivekredsen vil kunne gendannes, hvis G. Lemche paa sin næste Jyllandstur kunde tage til Skive.
G. Lemche er ikke uvillig til at prøve, men der maa da i Forvejen gøres et Arbejde, ellers vil det være spildt.
Det drøftes yderligere, hvorledes andre svage Kredse staar, og hvad der kan gøres for disse, samt søge at formaa Formændene til ikke at gaa med til at ophæve en Kreds, før der gennem Distriktsformanden er gjort Anstrengelser for at undgaa, at en Kreds gaar ind.
M. H. t. Fællesraadet for Folkeopdragelse vedtager Flst., at D.K. tiltræder Udvalget, men samtidig meddeler, at vi fra vor Side ikke kan yde større økonomiske Ofre og at vi m. H. t. Lejerpladser o.l. maa stille os afventende. Vi anerkender den Betydning Lejerliv kan faa for Befolkningen, men foreløbig kan vi ikke tage Standpunkt til Spørgsmaalet.
M. Egeberg oplyser, at i Vejle Byraad er det foreslaaet, at 2/3 af Lærerpersonalet skal være mandligt.
H. Tardini meddeler, at da hun sammen med Thora Pedersen var hos Undervisningsministeren ang. Lærerspørgsmaalet, blev hun ikke klar over, hvor Ministeren stod m. H. t. vort kvindesaglige Syn paa Spørgsmaalet.
A. Brochmann lover at henstille til de socialdemokratiske Kvinder om at passe paa, naar Spørgsmaalet om Lærerudnævnelser trængte sig paa, Partiet har altid arbejdet for lige Ret mellem Mand og Kvinde.
P. Holt: udtaler ang. Tidspunktet far Afholdelsen af Festen for Ægteskabsloven, at hun forstaar saa godt, at Festen maatte holdes med det samme og ikke udsættes til Flst.-mødet,- det viser sig altid, at der kommer grumme faa Udenbysboende til Stede. M. Egeberg slutter sig her til.
ad 2) Legaterne: E. Petersen forelægger Udvalgets Indstilling, hvoraf det fremgaar, at der har været 121 Ansøgere og kun 11 Portioner at bortgive. Fællesstyrelsen tiltræder Udvalgets Indstilling og Legaterne uddeles til følgende:
Triers Legat: Ingeborg Thæstesen Jensen - Vejle- Medicin Kr.300, Inger Norrie, Kbhvn. Guldsmed Kr. 300
Andræ’s Legat: Elisabeth Valeur Ingerslev, Odense, Sang Kr. 100, Lilly Pugh Jernhoff, Kbhvn. Musik Kr. 200, Anna E. Johnson, Fr.sund Jura Kr. 200, Ruth Vermehren, Hellerup Teologi Kr. 200, Ellen Margr. Berggren, Grevinge, stud.mag. Kr. 200, Else Ulrich, Thisted - Frøbeluddannelse Kr. 200, Lilly Buch, Fr.berg – Husholdningsuddannelse Kr. 200, Ingegard Skarvig, Otterup – stud. pharm. Kr. 200, Christine Christensen, Nr.Vium –Damekonfektion Kr. 200.
ad: 3) Udvalgsberetninger: - K.Nilsson aflægger Beretning fra: Udv. ang. Vejledning i Valg af Erhverv. Paa F.S.-mødet d. 24. Jan. omtalte jeg det Arbejde, Udvalget havde forberedt for at gøre D.K.’s nye Plan om Erhvervsvejledning bekendt i større Kredse. De offentlige Møder, som Københavnskredsen lod afholde forløb programmæssigt. I Kvinden og Samfundet er vi begyndt en Række oplysende Artikler om forskellige Erhverv og Uddannelse til disse. Artiklerne udarbejdes efter nøje Undersøgelse, og efter personlige Samtaler med Folk, der er kyndige paa det enkelte Omraade. Vi lægger megen Vægt paa, at hvad der paa denne Maade kommer i Bladet, skal kunne staa for Kritik, og Indholdet drøftet med Kvinder, der saa vidt muligt staar D.K. nær. Som bekendt kan en Ting ses fra mere end een Side. Det er nødvendigt, at Kredsene hver paa sin Egn drøfter Spørgsmaalet og agiterer for at gøre vort Arbejde bekendt især ved Indsendelse af Artikler og Meddelelser til de lokale Blade - med Hensyn til Spørgsmaal, vil Udvalget anbefale, at disse gaar gennem Kredsene, som saa sender dem videre til København, og vi vil foreslaa, at Svarene gives Kredsen tilbage in duplo, saaledes at Formanden beholder det ene Eksemplar og sender det andet videre til Spørgeren. Vi er klar over, at det er noget af en Omvej, men vi mener, at Kredsene paa den Maade interesseres i vort Arbejde og kan virke for Tilgang af nye Medlemmer ved at indbyde saadanne Spørgere til Kredsens Møder. Ang. de Møder vi mener, der skal holdes i Kredsene, maa disse forme sig som Agitationsmøder for at gøre de unge og deres Forældre forstaaeligt, hvor nødvendigt det er at lære noget - ogsaa for Pigerne. Med Hensyn til vort Samarbejde med Psykoteknisk Institut har vi modtaget en Skrivelse, hvorefter Piger mellem l5-20 Aar kan blive prøvet for Fagene: Gravør-Guldsmed og Kontorfagene, senere bliver oprettet et Hold for Dameskrædersyning, de unge Piger stal møde med et Kort, der viser at de kommer fra D.K. Det bliver kun foreløbig København, der faar Glæde af det. Fra en af vore Kredse har vi faaet Forespørgsel om at faa Magister Porteféé- Bahnsen til at komme der over og tale om Psykotekniken, Magister P.B. er villig, men vi mener det bliver for dyrt, derimod forslaar P.B., at vi træder i Samarbejde med en anden Forening, der skal have ham til at tale i mange Byer landet over om Psykoteknikens Betydning i det praktiske Erhverv og om kvindens Sjæleliv, - hvis F.S. giver sit Samtykke, vil vi optage en saadan Forhandling og saa klarlægge det hele nærmere paa Fællesmødet. Spørgsmaalet om at tale paa Skolerne staar stadig aaben, hvad mener F.S. om, at vi forsøgte paa den Skole, der et par Gange har anmodet os derom? Da det er svært at faa de Unge til at komme til vore Møder, foreslaar Udvalget, at vi sætter os i Forbindelse med K.F.U.K. , Spejderbevægelsen og mulige andre Ungdomsforeninger, der af og til har Foredrag og saa ved Lejlighed kunde tage os –hvad mener F.S. om det ? I det første kvartal har vi haft ca 89 Spørgsmaal men de fleste er faldet omkring Febr./Marts -d. - altsaa omkring den Tid, da baade Dagspressen og den illustrerede Presse skrev om os. K.N. giver en Oversigt over hvorledes de forskellige Spørgsmaal har fordelt sig fagmæssigt . Langt de fleste ved i Virkeligheden ikke, hvad de vil spørge om - enkelte kan paa een Gang spørge om to saa forskellige Fag som Lærerinde og Guldsmed.
Elisa Petersen: fraraader at Svaret gives Formændene i to Eksemplarer, saaledes at Formændene efterhaanden kunde samle en Del Svar. Disse Svar vil meget hurtig blive forældet, tilraader absolut, at der spørges og svares gennem Kredsen til Udvalget for hver Gang.
Der opstaar en Diskussion eller Forhandling om den Tendens, der for Tiden gør sig gældende ved at forringe Pigernes almene Uddannelse i Skolerne med den motivering , at de ikke kan taale saa megen Læsning. Et mærkeligt Eksempel giver Frk. Egeberg - Vejle, der oplyser, at man indenfor selve Folkeskolen vil berøve Pigerne den samme Uddannelse i Dansk og Regning som Drengene faar, de skal have 1 a 2 Timers mindre Undervisning om Ugen i disse Fag, - men der forlanges det samme af dem til Eksamen!
Det vedtages, at Udvalget faar Bemyndigelse til at tale paa Skolerne. Med Hensyn til Portefoo-Bahnsen’s Foredrag i Kredsene ønsker F.S. at Udvalget nærmere undersøger, hvad han vil sige om Kvindens Sjæleliv, - ellers kan man godt tænke sig et Foredrag sammen med en anden Forening, hvis det lader sig gøre.
Praktiske Kursus - M. Illum aflægger Beretning: Regnskabsaaret løber fra April til April, saa Regnskabet er ikke gjort op, men det kan dog ses, at der har varet afholdt flest Kursus i Kjolesyning. Kursusudvalget holdt i Gaar Møde med Distriktsformændene, og det viser sig, at 3 Dages Demonstrationskursus tit er upraktisk og uigennemførligt, hvorfor det foreslaas at afholde 1 Dags Demonstrationskursus i Husholdning, men at det da saa kun maa omfatte en Slags: enten Demonstration i Slagtning eller Bagning,- Syltning,- Anvendelse af Rester o.s.v. - tiltrædes. Distriktsformændene anmodes om at rette dette i Oversigten, inden den sendes ud til Kredsene.
Charlotte Hansen meddeler, at den Plan ang. kursus i seksuel Oplysning for Mænd, som blev vedtaget paa sidste F.S.-møde nu er trykt og sendt ud.
Udv. ang. Straffeloven – Ingb. Hansen oplæser den endelige Henvendelse til Justitsministeren. - F.S. takker I. H. ved at rejse sig, for hendes store Indsats i Arbejdet.
Udv. ang. Dobbeltmoralen - Ch. Hansen: meddeler, at Udv. ønsker at skifte Navn og kaldes som det internationale Udv.: Lige Mora1 – tiltrædes.
Elisa Petersen beretter om sit Møde med Skolekøkkeninspektør Frk. Sofie Rasmussen vedr. de fortvivlede Forhold paa Landets Skolekøkkener, der ved Oprettelsen i høj Grad savner kyndig Vejledning, ligesom der sættes saa mange Børn ind paa hvert Hold, at de ingen ordentlig Undervisning kan faa. Da ingen af de skolekyndige er til Stede vedtages det at lade Spørgsmaalet hvile.
Ad: 4 – Udkast til ændrede Fælleslove - Elisa Petersen: forelægger Udkastet, der er udarbejdet efter tidligere Forslag og Behandlinger, ligesom Ing. Hansen har gjort et stort Arbejde, for at faa de nye Love saa klart affattet som muligt, faa ind i Lovene hvad der skal ind og Resten Holdes ude til Arbejdsplanen.
M. Illum nærer stor betænkelighed ved at godkende Lovudkastet, naar man ikke samtidig kender Ordlyden af den nye Forretningsorden.
E. Petersen og Ing. Hansen holder paa, at Forretningsordenen først bør Udarbejdes, naar man er enige om Lovforslaget.
Efter en lang Diskussion og nogle faa smaa Ændringer vedtages Forslaget enstemmigt af F.S.
ad: 5) Udkast til ændrede Distriktslove - Elisa Petersen forelægger Forslaget der blev vedtaget i sin Helhed paa sidste Fællesmøde, men som man nu ønsker tilføjet Følgende: en Distriktsformand tiltræder sit Hverv i Distriktsstyrelsen straks - men indtager ikke sin Plads i Fællesstyrelsen før efter Fællesmødet. - vedtages uden Diskussion -
P. Holt fremkommer mod Forslag om samtidig at ændre § 2, saaledes at 1.Distrikt kommer til at omfatte Hjørring og Thisted Amt og 2. Distrikt Aalborg og Randers Amt. - Det har altid været uheldig for 2. Distrikt, at Aalborg Amt bliver delt.
E. Petersen gør opmærksom paa, at 2. Distrikt kan komme med Ændringsforslag til Fællesmødet - iøvrigt kan enkelte kredse godt, hvor Forholdene taler for det, flyttes fra et Distrikt til et andet, - men det er ikke noget F. S. kan blande sig i.
ad: 6) Fællesmødet i Odense - Elisa Petersen: meddeler, at vi ikke samtidig med Indkaldelsen i bladet for 30.ds. kan skrive om Forslag til Dagsordenen, da Fristen er udløbet naar Bladet kommer ud, men vil foreslaa at vi sender Lovudkastet ud og samtidig en Skrivelse til Formændene ang. Forslag til Fællesmødets Dagsorden. - vedtages -.
Formanden gennemgaar det foreløbige udkast til Dagsordenen for Fællesmødet, og omtaler, at Provst Koch vilde tale ved et offentligt Møde om kvindelige Præster, Fru Lemche om ”Kvindesag og Feminisme" og Fru Arenholt om Ægteskabsloven.
P. Holt: foreslaar ogsaa. at faa en Taler fra den grundtvigske Kirkeretning.
F. S. hævder, at vi ikke kan have flere end een Taler til at tale om samme Syn paa kv. Præster, - men det er offentligt Møde og enhver kan komme og deltage i Diskussionen. Ang. Forslag om at indbyde alle Odense Præster - udtaler F. S., at Odense Kredsen selv maa bestemme, hvem den vil indbyde. Mener iøvrigt, det vil være uheldigt at faa skarp Diskussion imod D.K. paa et saadant Møde.
P. Holt ønsker at faa følgende ført til Protokol: ”jeg stillede Forslag om, at faa en Præst fra den grundtvigske Retning til Indleder ved Mødet i Odense sammen med Provst Koch - og et Forslag om at indbyde alle Præsterne fra Odense til at overvære Mødet om kvindelige Præster - begge Forslag blev forkastet"
P. Holt
Fra Hulda Pedersen var kommen Forslag om som Emne for Fællesmødet at faa en Taler om Grundværdibeskatning og fra Odense Kredsen var ønske om at faa et Møde om Vejledning i Valg af Erhverv, - om det sidste udtaler F.S. at det ikke egner sig for et offentligt Møde ved et Fællesmøde og om det første, at man vil fastholde de en Gang vedtagne Emner, hvortil der allerede er truffen Aftale med Foredragsholdere.
ad: 7) Kongressen i Paris 1926 - M. Illum: meddeler, at I.W.S.A. afholder sin næste Kongres i Paris 1926 - i den Anledning kom der i Nvbr. 1924 Spørgeskemaer til vore forskellige Udvalg svarende til de internationale.
Ch. Hansen: redegør for, hvorledes hun har besvaret ang. Lige Moral og Straffeloven, nemlig ved at sende en hel Række Pjeser og Tryksager, der viser hvorledes Arbejdet skrider frem herhjemme. Sagerne er ledsaget af en Skrivelse paa Engelsk.
M. Illum: der skal vælges et Medlem til et internationalt Stemmeretsudvalg – hertil vælger F.S. Elisa Petersen.
Fru Illum redegør for det Arbejde D.K. sammen med D.K.N. har gjort for at tiltræde Alliancens Henvendelse til Folkeforbundet om at faa en Kvinde valgt ind i Børnesagskomitéen. Fra Folkeforbundets Side, havde man nemlig ment, at den Kvinde, som sad i Komitéen for hvid Slavehandel, tillige kunde sidde i den anden Komité. Dette mentes at være uheldigt, da man ikke kunde forudsætte Sagkundskab hos samme Person i begge disse Spørgsmaal, - og det lykkedes ogsaa at faa valgt et Medlem til Børnesagskommitéen - nemlig den engelske Miss Rathborn.
Ad: 8) Eventuelt – ”Kvinden og Samfundet " - A. Koch-Schiøler omtaler Bladets økonomiske Tilstand, der er fortsat daarlig og ønsker at tale med F. S. om, hvad man mener, der bør gøres for at skaffe Bladet flere Annoncer. kunde D.K. have noget imod, at vi skrev om Klæder og Mad samt eventuelt havde en Feulleton? - jeg taler altsaa her imod hvad jeg selv har Lyst til.
Karen Busk: foreslaar, at man i Stedet for om Mad og Klæder, skriver oplysende Artikler om Varer. Kvinderne trænger i høj Grad til Varekundskab.
M. Illum: det vil ikke trække Annoncer med sig - tværtimod - vort Blad er meget vanskeligt at skaffe Annoncer til, støtter Fru Koch-Schiølers Forslag.
G. Lemche: kan ikke forstaa, det skal være uforeneligt med vort Blad, at der staar, hvordan man laver Mad og hvordan man skal sy sit Tøj.
Petrine Jensen: støtter Fru Lemche heri.
Ing. Hansen: spørger, om Redaktøren ved, hvad det vil koste, at faa saadanne Artikler udfærdiget.
Karna Nilsson: mener det vil blive ret dyrt og ikke blive opvejet af de ventede Annoncer.
- der stemmes om Redaktørens Forslag, 8 for een imod -
b) M. Illum forelægger forskellige Smaasager for F. S. ang. Kontorets Flytning og den dermed forbundne Oprydning - med 6 Stemmer for og ingen imod vedtages det at ændre D.K.’s Hovedkontor til: - Dansk kvindesamfunds Kontor -
Opbevaring af Rigsdagstidende - det løbende Aar samt det sidst forløbne. Mindebladene søges solgt ved Møder og eventuel Bekendtgørelse i Bladet. Gamle udrangerede Klichéer er solgt. "Hvad nyt bringer Ægteskabsloven " sælges som Makulatur. "Ledetraadene i Samfundslære" sælges om Makulatur.
Mødet hævet Kl. 7,45
Karna Nilsson
Protokolfører
