« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 20. september 1925
Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse afholdt Møde d. 20. Septbr.-25 Kl. 10 i Kvindernes Køkken.
Til Stede var Damerne: Brems,- Brochmann,- Busk,- Dederding,- Dircks,- Egeberg,- Hjelmer,- Holck,- Holt,- Illum,- Lemche,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- E. Petersen,- Tolderlund,- Willingshøj,- Matthiesen,- Tardini,- D. Nielsen. Redaktøren Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Fællesstyrelsen konstituerer sig
3) Det valgte F.U. suppleres
4) Centralformændene udpeges
5) Udvalgene nedsættes
6) Valg af Repræsentanter til D.K.N.,- Kvindernes Bygning og Nordisk Kvindesagsnævn
7) D.K.s Repræsentanter i det internationale Arbejde:
a) Lige Løn og Ret til Arbejde
b) Lige Moral -
c) Gift Kvindes Nationalitet
d) Familieforsørgere og udenfor Ægteskab fødte Børn
e) Stemmeretsudvalget.
8) Udvalgsberetninger
9) Legatet uddeles
10) Husholdningshøjskolen (Hulda Pedersen)
11) Instruktionskursus (Karen Busk)
12) Forslag til Arbejdsplan
13) Skolekøkkenspørgsmaalet
14) Formandsmødet i November
15) Kongressen i Paris 1926
16) Eventuelt.
Til Dirigent vælges H. Matthiesen for Formiddagen,- H. Tardini for eftermiddagen. Formanden byder Velkommen, - og aflægger følgende Beretning:
ad 1: De paa Fællesmødet vedtagne Resolutioner er oversendt til de respektive Ministre.-
Lovene foreligger trykte og kan nu sendes til Kredsene.- I Anledning af at der af Justitsministeren er nedsat en Kommission, der skal overveje hvilke Omordninger, der er formaalstjenlige i den nuværende Politiordning - fik jeg 28. Juni Brev fra Fru Holt, hvori hun foreslaar, at D. K. beder om at faa en Repræsentant i den nævnte Kommission. Da jeg som gammel Kommunalmand imidlertid altid læser Referaterne fra Købstadsforeningens Repræsentskabsmøder, vidste jeg, at man derfra havde anmodet Ministeren om at faa en anden Ordning af Forholdet mellem det kommunale Politi og Statspolitiet; det samme Spørgsmaal har været fremme paa Politimestrenes Møde, ogsaa der var man ked af denne Blanding af komm, og Statspoliti, der b1. a. har medført adskillig Gnidningsmodstand og mange Kompetencespørgsmaal; Jeg havde derved faaet den Opfattelse, at det, Kommissionen skulde behandle, ikke var Ansættelsesspørgsmaalet; men Spørgsmaalet om Politiet skal være kommunalt eller statsansat,- Jeg foretog mig derfor intet. Den 5. Juli fik jeg Meddelelse fra H. Tardini (Centralformanden Th. Pedersen var bortrejst) om, at Fru T. havde spurgt Politifuldmægtig Fru Berleme Nix, om hun mente, vi burde stille Krav om at faa en Kvinde ind i Kommissionen; Fru B.N. har nemlig tidligere bedt om at blive holdt ajour med, hvad vi paa dette Omraade foretager os. Fru B.N. svarede, at hun havde samme Opfattelse af Kommissionen, mente heller ikke, vi havde noget at gøre i den nedsatte Kommission. For en Sikkerheds Skyld spurgte jeg Fru Hjelmer, som i Brev af 10. Juli hævder de samme Anskuelser.- Der er derfor intet foretaget i denne Sag - men naar Kommissionens Beretning kommer, maa vi jo passe paa og da muligvis tage fat - saameget mere som Loven om Politivæsenet skal revideres i 1926 - foreløbig har jeg den Opfattelse, at vort Spørgsmaal om Ansættelse af kvindeligt Politi ikke kommer til at tangere Kommissionens Arbejde.
I et andet Spørgsmaal er der derimod handlet. Embedet som Inspektør ved Kvindefængslet paa Christianshavn stod ledigt og Frk. Ingeborg Hansen skrev til mig, at hun efter Henvendelse fra Fru Bjørnebo havde undersøgt Sagen og at hun mente, vi burde rette en Henvendelser dels til Justitsministeren, dels til Direktøren for Fængselsvæsnet, hvori vi pegede paa, at skaber det Uro blandt mandlige Fanger, naar Kvinder faar Adgang til Straffeanstalten, saa maa vi anse det for rimeligt, at et lignende Hensyn bør tages til de kvindelige Fanger og anmoder derfor om, at Embedet maa blive besat med en Kvinde, hvilket Loven giver Adgang til. Jeg ved, at I. Hansen har udarbejdet en udførlig Redegørelse om Sagens Gang - jeg formoder, Fru Tardini har den, saa jeg skal ikke gaa nærmere ind paa Sagen.- Henvendelsen er rettet og det lykkedes ogsaa I. Hansen at finde en kvindelig Ansøger - En Jurist. Her er imidlertid et Omraade, vi skal have Opmærksomheden henledt paa - Kvindelige Jurister med virkelig Kendskab til Fængselsvæsnets Arbejde fandtes ikke - saa vi kunde afvises.
Saa har jeg atter fra Fællesraadet for Folkeopdragelse faaet en Henvendelse, hvori vi anmodes om at lade os repræsentere ved et Møde d. 28. Kl. 7 Eftm.- der paatænkes nemlig til næste Aar afholdt et Folkeopdragelsesstævne, hvis Motto skal være: "Brug Deres Fritid til at gøre Deres Liv rigere og lykkeligere". Stævnet skal gennemføres som en stor Lejrsamling med Konkurrencer, Udstillinger og Opvisninger, de enkelte foreninger kan der gennem Udstilling f. Eks. vise, hvad de arbejder for.- Jeg vil foreslaa, vi lægger denne Sag hen til Udvalgsnedsættelser og saa ser at faa den lagt under et passende Udvalg.-
Det ærgrede mig nu alligevel lidt at se Husmoderforeningen optræde ved Mødet paa Hindsgavl i Sommer og jeg ser i Aanden Husmoderforeningen lave en hel Bunke Opvisninger ved det kommende Stævne - jeg vil derfor gerne, at et Udvalg overvejer vor Stilling; at vi ikke ganske kort vedtager ikke at ville have med Sagen at gøre. Med Brevet fra Fællesraadet følger en lille behagelig Opfordring om at fastsætte Aarsbidrag for 1925 og indsende dette.-
Saa har jeg en glædelig Meddelelse - Vi har faaet et nyt Legat at administrere. Der har fra 1912 været et Legat bærende Navnet: "Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder". Dets Kapital er 12,878 Kr. 8l øre. Det har været bestyret af Herman Trier,- V. Trier,- Lægen Frk. Nielsine Nielsen og V.M. Amdrup. - Naar de 3 af disse er Døde, bliver Legatet ifølge Fundatsen at bestyre af D.K. - Renten anvendes til at støtte studerende Kvinder - blandt ellers ligestillede skal foretrækkes saadanne, der uddanner sig til Lærerindegerning i videste Betydning.- Jeg tør jo nok gaa ud fra, at jeg maa meddele, at vi takker for Legatet og er villige til at bestyre det?
Endvidere er der at meddele, at Elberling har haft 90 Aars Fødselsdag og blev lykønsket, Frk. Konstantin Hansen er død og Fællesstyrelsen var repræsenteret vel Begravelsen - Fru Berg Nielsen holdt Jubilæum og fik tilsendt en Buket. Og endelig var jeg Torsdag den 17. ds. til de kvindelige Akademikeres Fest og overbragte D.K.s Hilsen og Lykønskning i Anledning af de 50 Aar.
M. Egeberg spørger: M. H. t. kvindeligt Politi er det vel saadan, at hvis et Embede bliver ledigt, skal vi arbejde paa at faa en Kvinde ansat, vi har jo Loven paa vor Side.- Bekræftes.
ad 2: E. Petersen er villig til at vælges som Formand igen paa samme Betingelser som i Fjor: At hun kommer til at supplere F.U. - E. Petersen genvælges enstemmigt.- G. Lemche genvælges enstemmigt til Næstformand.- I. Illum genvælges enstemmigt til Kasserer. Til Protokolfører foreslaas D. Nielsen, som indviliger efter at have udtalt sine Betænkeligheder. Vælges enstemmigt.
E. Petersen takker for Valget og for det gode Samarbejde i det forløbne Aar, haaber det maa fortsættes i det nye.
ad 3: F.U. suppleres med E. Petersen.
ad 4: Inden vi gaar over til Udvalgsnedsættelserne, vil jeg gerne have Lov til at fremsætte nogle Betragtninger. Jeg har tænkt en Del over det kommende Aars Arbejde - jeg tænker mig, at Aarets brændende Spørgsmaal vil blive -"Undervisning i Husholdningskundskab" eller hvad vi forstaar ved Begrebet ”Husholdningshøjskolen", - det kommer vi imidlertid senere til at tale om. Ved Siden deraf kommer Arbejdet for at bevare og befæste det vundne-. De fleste af vore Spørgsmaal er løste paa "Papiret" - løste lovmæssig set.- Før var det navnlig Arbejdet overfor Rigsdagen, der optog os, og det kunde udføres herinde fra, nu gælder det om at faa det alt sammen ført ud i Praksis - nu er det ude omkring i Landet, Arbejdet særlig skal gøres - maaske har vi baade den længste og den tungeste Ende tilbage.- Medens vore Distriktsformænd tidligere havde det letteste Arbejde, vil de maaske nu faa det sværeste, thi Arbejdet ude i Landet vil hovedsagelig komme til at hvile paa dem - de maa selvfølgelig med og de maa faa Kredsformændene til at følge med - og de maa helst sørge for, at vor Arbejdsmark bliver meget større - skaffe os mange nye Kredse. Vi maa have saa mange Øjne og Øren med os ude omkring -som muligt.-
Jeg hørte i Sommer om, at Husmoderforeningen ville afholde Lederkursus, det bragte mig paa Tanken om at samle Distriktsformændene ved et Møde - jeg tænkte mig det i November umiddelbart før Formandsmødet - og der drøfte, hvorledes man bedst kan tage fat –hvorledes man bedst faar ensartethed i Arbejdet.- Tilmed har vi nu faaet 3 nye Distriktsformænd - jeg kan ikke tænke mig andet, end at de gerne vil deltage i et saadant Møde - saa skulde naturligvis hver især inden Mødet tænke over Spørgsmaalet.- Senere kunde jeg saa tænke mig, at Distriktsformændene samlede Formændene indenfor hvert Distrikt. - Jeg er ikke i Tvivl om, at kunne vi faa virkelig Fart i Arbejdet ude i Landet, da vil det betyde saa overordentlig meget for vor Sag. - Nu staar vi bl. a. overfor den nye Ægteskabslov - spreder vi ikke Kendskab til den - passer vi ikke ude omkring paa, at den følges - saa vil der gaa langt, langt længere Tid, inden de Synspunkter, de anlægger, gennemtrænger Befolkningen og alle de Embedsmænd, der skal arbejde med den.- Passer vi ikke paa, saa vil Frugten af vort Arbejde for Ligelønnen og Adgangen til Embeder glide fra os - o.s.v. Har Fællesstyrelsen eller først og fremmest vore Distriktsformænd en lignende Opfattelse - saa vil jeg foreslaa, at vi forbereder et saadant Møde - og ogsaa, at vi ved Udvalgsbesættelserne tager Hensyn til disse Planer. -
M. Egeberg synes det er en ganske udmærket Tanke. Kredsene skal ligesom mærke, vi er et Hele.
Th. Pedersen: Det Forslag, E. Petersen har stillet, er ganske nødvendigt, da vi ellers lidt efter lidt vil miste, hvad vi har vundet. Har før paavist, hvorledes kvindelige Ansøgere til Overlærerembeder forbigaas, saaledes at snart ikke en eneste Lærerinde mere vil søge Overlærerembede. Der er ialt kun 4 kvindelige Overlærere i Danmark udenfor København, men der er 200 mandlige.- D.K. bør gøre et Arbejde for at faa Loven om Kvinders Adgang til Embeder respekteret.
I. Holck spørger om, hvad man i en Kreds kan gøre f. Eks. ang. Ægteskabsloven.
E. Petersen mener, man skal være vaagen overfor lokale Tilfælde, thi, som Justitsministeren udtalte ved festen i Foraaret, "mange Jurister vil i en Aarrække se paa Ægteskabsloven med de gamle
øjne".
P. Brems takker for E. Petersens Forslag; det er ikke nemt at være Distriktsformand efter Fru Petrine Jensen.
I. Tolderlund mener, Kredsene vil handle paa egen Haand og hvis en Kreds vil opløse sig, gør den det uden at afvente Raad og Hjælp fra Distriktsformanden, vi trænger til mere Autoritet ude i Kredsene.- Beklager ikke at kunne være sammen med Formændene til Formandsmødet, fordi hun ikke kan rejse i November.
E. Petersen gør opmærksom paa, at det er et forsøg, vi gør, ved i Aar at holde Formandsmøde i November (se § 4 i Lovene). Valg af Formand for 1. Central, H. Pedersen foreslaas, men beder sig fritaget af Helbredshensyn, vil derimod gerne være Næstformand, foreslaar Th. Pedersen.
Th. Pedersen vil meget nødig. Stod som Formand for 2. Central og var blevet ubehageligt berørt over i Protokollen at finde en Kritik over ikke at have afgivet Beretning til Fællesmødet, inden hun rejste til Amerika.- Havde forstaaet, at Centralformændene ikke mere skulle aflægge Beretning paa Fællesmødet, men at Formanden i sin Beretning medtog, hvad der var sket i Udvalgene. Fejlen var formentlig af formel Art, Udvalget havde ikke forsømt de Opgaver, som det skulde varetage. Der var i Aarets Løb indsendt Henvendelse til Undervisningsministeren om at ansætte kvindelige Ledere i 2 ledige Overlærerembeder (Assens og Hobro) og en Henvendelse angaaende den Tendens, der f. T. gør sig gældende rundt omkring i vore Købstæder til at ombytte kvindelig Lærerkraft med mandlig.- Udvalget havde svaret paa en Forespørgsel fra en af D.K.s Formænd om et Forhold vedrørende Kvinders Adgang til Ansættelse i Toldetaten, men havde iøvrigt ikke haft Sager fra Civiletaterne til Behandling. Anna Westergaard var imidlertid Medlem af Udvalget og vilde sikkert have henledt Udvalgets Opmærksomhed paa saadanne, om der havde været nogen.
E. Petersen oplyser om, at hun i sin Beretning indfletter, hvad Udvalgene har udrettet i Aarets Løb, men at hun for at kunne gøre dette maa have en Beretning fra hver af Centralformændene.
H. Tardini: Jeg skulde som Næstformand afgive denne Beretning og manglede Materiale til at kunne gøre det; dette var jeg nødt til at oplyse om i et F.U.-møde og det er bleven ført til Protokols -
H. Pedersen beder Th. Pedersen om endelig at tage mod Valget i 1. Central.
E. Petersen mener, at i 2. Central (fuld Ligestilling) skal der ofte handles meget hurtigt, da er det vanskeligt at have en udenbysboende Formand.- 1. Central er saa decideret Th. Pedersens Felt og hun og H. Pedersen bor temmelig nær hinanden, saa de lettere maa kunne forhandle.
Derefter vælges Th. Pedersen til Formand for 1. Central,- H. Tardini for 2. Central og G. Lemche for 3. Central.
ad 5: Udvalgene nedsættes (Listen findes Side 61).
ad 6: Til Repræsentanter i Nationalraadet vælges: G. Lemche og M. Illum,- Kvindernes Bygning : K. Nilsson med M. Illum som Suppleant.-
Til Repræsentanter i Nordisk Kvindesagsnævn: G. Lemche,- Th. Pedersen,- A. Stampe-Feddersen.
ad 7: Til de internationale Komiteer vælges: H. Tardini (Lige Løn for lige Arbejde) - Ch. Hansen (har lovet at blive i Komiteen for lige Moral) – I. Hansen (gift Kvindes Nationalitet) - G. Lemche (Familieforsørgere og udenfor Ægteskab fødte Børn) – E. Petersen (Stemmeretskomiteen).
ad 8: H. Tardini (Kvinders Adgang til Embeder) meddeler, at Udvalget straks, da Stillingen som Inspektør ved Kvindefængslet paa Christianshavn blev opslaaet ledigt, arbejdede paa at faa en Kvinde til at søge Stillingen; men den Kvinde (Fru Bjørnebo), der har Ansættelse i Fængselsvæsnet, er ikke Jurist og ingen af vore kvindelige Jurister har haft Ansættelse ved Fængselsvæsnet.- Vi gik alligevel til Justitsministeren med en Henvendelse. P. Holt og A. Brochmann, som senere har været hos Justitsministeren i et andet Ærinde, meddeler, at Ministeren overfor dem udtalte sin dybe Beklagelse af, at han i dette Tilfælde intet kunde gøre, fordi det kunde hævdes, at de kvindelige Ansøgere ikke havde gennemgaaet Trinene indenfor Fængselsvæsnet.
H. Tardini: Det samme udtalte Ministeren overfor I. Hansen og mig og først bagefter fik vi at vide, at en kvindelig Jurist for nogle Aar vilde søge en Stilling indenfor Fængselsvæsnet, blev hun paa det indstændigste fraraadet af Fængselsdirektøren at søge den, da en saadan Stilling var "absolut upassende" for en Dame.- Nu har en anden kvindelig Jurist imidlertid indgivet Ansøgning til Fængselsvæsnet.
H. Matthiesen oplyser, at Udvalget ang. Vejledning i Valg af Erhverv har haft 75 skriftlige Anmodninger i Sommerens Løb.- Der klages over, at Kvinder ikke overholder den lange Læretid; de bliver kede af Læren og vil springe fra.- Udvalget har forhandlet med psykoteknisk Institut; vi opdagede, at der paa Arbejdsanvisningskontoret var Tendens til at fraraade de unge Piger at gaa i Lære, men forelægge dem, hvor hurtig de kan tjene Penge f. Eks. paa Fabrik; dette har vi paatalt og vi har opnaaet, at der nu lige saavel tages mod Piger som Drenge til de forskellige Prøver. Et Spørgsmaal herunder ang. Udlevering af en Liste over vore Formænd henvises til gammel Vedtagelse om ikke at udlevere vore Formænds Navne og Adresser, da det tidligere har givet Anledning til Misbrug af vore Formænds Arbejdskraft.
M. Illum aflægger Beretning om Bladet:- Udvalget har tænkt meget over Bladets Vanskeligheder.- her har været foreslaaet, at Bladet kunde trykkes ude i Provinsen og hvis der kunde spares Penge, maatte vi jo se bort fra Vanskelighederne, der vilde være forbundet dermed. Men det Provinsfirma, der i sin Tid gav os et billigt Tilbud, har i Mellemtiden faaet nye Maskiner og dets Priser er nu dyrere end det Firmas, vi har; saaledes har det flere Gange vist sig, at kommer der et meget billigt Tilbud, saa er det fra et Firma med gamle og daarlige Maskiner og det kan vi ikke være tjent med. - Vi har købt nyt Papiroplag noget billigere, end vor Bogtrykker kunde levere os det. M. H. t. Annoncerne har vi tænkt, at det maaske er uheldigt at have et Kbhvn.sk Firma, vi skulde maaske prøve et Annoncefirma, som tegner Annoncer over hele Landet. Vi har derfor skrevet ud til nogle af vore Flst.-medlemmer, der har kendskab til Bladvirksomhed, om event. at sætte os i Forbindelse med et Par gode Annoncefirmaer og vi vil nu spørge Flst., om den vil give os frie Hænder til event. at opsige vort Annoncebureau til 1. Oktbr., da det har 3 Mdr.s Opsigelse, og prøve om vi kan finde noget bedre.
I. Tolderlund mener, vi maa have et Tilbud paa Haanden, der er bedre, før vi opsiger det, vi har.
G. Lemche spørger, om den kvindelige Bogtrykker O. Testmann nogensinde fik Lov at give Tilbud paa Bladets Trykning.
M. Illum oplyser, at da vi sidst skiftede Bogtrykker, modtog vi ogsaa Tilbud fra O. Testmann; hendes Firma er meget fint, men for dyrt for os, vi kunde ikke tage det af økonomiske Grunde.
H. Pedersen spørger, om det ikke er saadan, at vi giver Annoncerne i Forpagtning, har nemlig lige faaet et interessant Brev fra et Medlem af D.K., som hun vil overgive til Bladudvalget til nærmere behandling. – Flst. er enig i at give Bladudvalget frie Hænder m. H. t. Annoncerne.
M. Illum oplyser, at vort Blad i øjeblikket koster kr. 2,64 pr. Eks. at fremstille, vi faar Kr. 1,75. Den før nævnte Provinsbogtrykker har foreslaaet os at gaa tilbage til 8 Sider, ikke have Forsiden men lade hele Bladet trykke "petit” d. v. s. ganske ensartet Tryk Bladet igennem. Fremlægger som Prøve et Par Udenlandske Blade. Der vil kunne spares ca. 2000 Kr. om Aaret.
A. Koch Schiøler oplyser, at i de store Lande kan der lettere findes et saa stort Antal brændende, begejstrede Læsere af Kvindesagsblade, at Trykket og Udseendet ingen Rolle spiller; men her i vort lille Land maa vi have et Blad, der virker tiltalende for Øjet, for at faa en større Kreds af Kvinder interesseret i at læse det.
Flere udtaler, hvor vanskeligt det i Forvejen er at faa Medlemmer til at læse Bladet.
H. Tardini spørger, om det ikke var en Ide at tage Spørgsmaal, der behandles i Bladet, op til Diskussion ved Medlemsmøderne, for ligesom at tvinge Medlemmerne til at læse det.
P. Holt: Det er altid Annoncerne, der skal redde et Blad fra at give Underskud.
Flst. vedtager at beholde et 16 Siders Blad med Forsiden.
ad 9: E. Petersen oplyser, at der er indgaaet 139 Ansøgninger og der er bevilget 33 Portioner paa ialt Kr. 10,000. Oplæser Listen over de af Udvalget indstillede.
V. Willingshøj udtaler sin store Beklagelse af, at en Ansøger fra Slagelse ikke har faaet Legatet.- Vedk.s Mand er bleven uarbejdsdygtig og Hustruen vil nu gennemgaa en Uddannelse for event. at blive Husholdningskonsulent,- synes hun maa gaa forud for flere af de unge, da hun er en Kvinde, som skal være Forsørger.
E. Petersen og G. Lemche oplyser, at vi ikke har Lov til at give Legatet som et Trangslegat.- Vedkommende Ansøger manglede Betingelserne for at kunne komme i Betragtning.- Fundatsen oplæses.-
G. Lemche: Vi har flere af den Slags Ansøgere, vi kunde trænge til et helt Legat for kvindelige Forsørgere, men vi kan ikke give af dette Legat kun af Hensyn til, at det er Forsørger; naar vedkommende næste Aar er i Gang med sit Studium, kan der først være Tale om, at hun kan tages med under Overvejelserne.
Det vedtages derefter med 16 Stemmer at give Legatet til følgende. (V. Willingshøj stemte ikke).
Else Katr. Jensen, Svanneke 1. Gang Kr. 300 (Statsvidenskab)
Berit Asmund, Helsingør 2. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Ulla Lundberg, Ebeltoft 1. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Gyda Kirk, Aalborg 2. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Ellen Margr. Berggreen, Haslev 2. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Margr. Heide Simesen, Karen Heide Simesen, Sønderborg 1. Gang Kr. 400 (Læge)
Birte Gad, Viborg, 1. Gang Kr. 300 (Læge)
Ketty Jensen Jørgensen,Vildbj. l. Gang Kr. 300 (Læge)
Ane Margr. Madsen, Brede 1. Gang Kr. 300 (Læge)
Ellen Buh, Kbhvn. 2. Gang Kr. 300 (Læge)
Ruth Vermehren, Kbhvn. 2. Gang Kr. 300 (Teolog)
Dagmar Carlsen, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Pianist)
Anna Lisa Kallenbach, Røde Kro 1. Gang Kr. 300 (Cellist)
Ingb. Freisleben, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Organist)
Anna Fabritius Voigt, Lyngby 2. Gang Kr. 300 (Sanger)
Ellen Wilkens, Fr.berg, 1. Gang Kr. 300 (Maler, raderer)
Agnes B. West, Ch.lund 2. Gang Kr. 300 (Maler, Fresco, Glas)
Agnes Bülow, Fr.sund 1. Gang Kr. 300 (Bygningstegner)
Rigmor Andersen, Kbhvn, 1. Gang Kr. 300 (Arkitekt)
Elise M. Brockmeyer, Næstved 1. Gang Kr. 300 (cand.pharm.)
Harriet Schrøder, Sorø 1. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Estrid Nielsen, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Irmgard L. Jensen, Kbhvn. 2. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Anna Ch. Götzche, Trustrup 1. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Agnete G. Møller, Thisted 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Anna Jørgensen, Ringkøbing 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Anne Dagmar Kjær, Aarhus 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Estrid Rigmor Lauter, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Inger Mølbak Kristensen, Askov 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Karen L. Harrekilde, Kjøng 1. Gang Kr. 300 (Husholdningslærer)
Agnes Marie Andersen, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Husflidslærerinde)
Edith Højmark, Aarhus l. Gang Kr. 300 (Damefrisør)
Marie Sofie Halberg, Aarhus 1. Gang Kr. (Massøse)
M. Illum oplyser, at der er købt nye Statsobligationer i Stedet for de gamle.
ad 10: E. Pedersen har ikke noget større nyt at melde, men føler alligevel, at nu er Øjeblikket der - mere end nogensinde – til at handle, idet flere og flere - ogsaa i ny Lejre - begynder at forstaa betydningen af - ja, Nødvendigheden af en videnskabelig Uddannelse i Husholdningsfagene. Erfaringer fra Krigens og Efterkrigens Dage, samt den Kendsgerning, at Ernærings- og Stofskiftesygdomme spiller saa stor en Rolle i det moderne Sygdomsbillede har bidraget hertil. Fru Dr. med Krogh, som har skrevet i Dagspressen og i "kvindelige Akademikere" om denne Sag og nu sidst talt ved de kvindelige Akademikeres Fest om samme, har for længere Tid siden - i Begyndelsen af august- skrevet til mig for at faa Rede paa, hvad D.K. hidtil har foretaget sig for at fremme en videnskabelig Husholdningsuddannelse. Denne Lejlighed har jeg benyttet til at henstille, om hun kunde ønske et Samarbejde med os, hvilket hun med Glæde sagde Tak til. Hun vil sikkert det samme som vi, men det lader til, at hun er tilbøjelig til foreløbig at slaa sig til Ro med mindre, idet hun tænker sig Fremtidens Arbejde paa en eller anden Maade knyttet til det vordende Dyrefysiologiske Laboratorium. - Men faar vi først igen noget foreløbigt i Smag med de 150,000 til de private Seminarier og Husholdningsskoler, vil det sikkert blive endnu vanskeligere at naa det, vi stiler imod. Maaske kommer Universitetet i Aarhus hurtigere, end man aner, bl. a. vil en privat Gave til det, som er skænket inden en bestemt Tidsfrist, gaa i Lyset, om Sagen ikke bliver afgjort i Vintersamlingen 1925-26. Universitetskommissionens Betænkning er nu trykt og vil foreligge en af Dagene. Naar vi har gjort os bekendt med den, som jeg mener, vi skal bestille nogle Eksemplarer af, vil det vise sig, at der er flere forskellige Forhold, som er gunstige for vore Krav, og i Tilknytning til hvilke, vi kan udarbejde Planer og Omslag, som vi maa have parat til et gunstigt Øjeblik under Forhandlingerne paa Rigsdagen. Vi kan dele Professorer, m.m. med Medicinerne og Collegiernes Klientel kan blive en Slags "Forsøgskaniner" m. H. t. Budgetberegning og m. a. Først skal vi altsaa knytte Marie Krogh til os og dernæst udarbejde Planer. Kan vi komme i Forbindelse med M. K. i Aften, kan vi holde et Møde med Doktoren i Morgen.
E. Petersen har med Glæde læst, at Dr. Krogh dog nævner, at D.K. har gaaet i Spidsen, kunde lide at faa det uddybet ved en lille oplysende Artikel f. Eks. af G. Lemche.
Th. Pedersen mener ogsaa en Afdeling ved Aarhus Universitet vilde være det bedste.- Tiden er inde for D.K. at gaa til Ministeren, saa snart vi har læst Beretningen, og faa ham til at støtte vort Krav, vi skal staa Last og Brast med Aarhus Universitet, som i sin Tid rakte os en hjælpende haand. Vi ønsker et Fakultet for Husholdning, og det internationale Kvinderaad vedtog paa sit Møde i Washington at arbejde hen til, at saadanne Fakulteter oprettes over hele Verden.
K. Busk vil gerne støtte Dr. Kroghs Tanke ang. Tilknytning til det Dyre-fysiologiske Laboratorium. Fru Suhr Majland og Dr. Krogh er godt klar over, at den 2aarige Uddannelse er for kort, hvis Dr. Kroghs Plan om Undervisning i Stofskiftesygdomme skal gennemføres, men de bestaaende Seminarier har nu faaet de 150,000 og de arbejder i øjeblikket godt.
Th. Pedersen mener, der her er Tale om to forskellige Ting: Den videnskabelige Uddannelse og saa Spørgsmaalet om Undervisningen paa Seminarierne er utilstrækkelig som 2 aarig.- Den videnskabelige maa vi ikke tabe af Syne, de 150,000 var en midlertidig Foranstaltning, men dækker ikke vort gamle Krav. Flst. er enig i at bemyndige Udvalget til at arbejde videre henimod vort Maal: Kravet om en videnskabelig Uddannelse.
ad 11: K. Busk foreslaar, at Instruktionskursus i Samfundslære o.l. i Stedet for i Kbhvn. skal holdes ude i Landet, paa Husholdningsskoler, der stiller sig til Raadighed, saaledes at Deltagerne i nogle Dage bor der. Mener ikke, at Kursus i Moderkundskab, som er afholdt i Kbhvn., har spillet nogen Rolle for Uddannelse af Lærerinder; derimod betyder de saa meget for Deltagerne. Disse Kursus kan tilføre D.K. nye Medlemmer. Fru B. nævner saaledes, at en Præstekone for at komme med paa Kursus, meldte sig ind i D.K.
G. Lemche: Det er en Opgave for Distriktsformændene at ordne almindelige Kursus rundt paa de Skoler, der stiller sig til Raadighed. Men disse Kursus er noget andet end Instruktionskursus; der lægges Undervisningen paa et højere Plan end paa almindelige Kursus.
K. Busk vil have Instruktionskursus lagt ud i Landet, ikke som nu kun i Kbhvn.
L. Dircks ønsker, som ny i Tjenesten, Instruktionskursus for Distriktsformænd.
E. Petersen: Det er vanskeligt og dyrt at finde Lærere, der kan og vil rejse ud i Landet og holde Instruktionskursus. Det vil i Stedet for Timer tage flere Dage, hvad stærkt optagne Mennesker som Helge Smith, Lektor Iversen og Eli Møller sikkert ikke kan paatage sig.
M. Illum: Hvor faar man Elever fra ude i Landet ?
K. Busk: Lige saa mange som paa Instruktionskursus i Kbhvn.
P. Holt: Kursus i Samfundslære kan sikkert føres ud paa Landet.
M. Illum: Det er et Spørgsmaal, Distrikterne kan tage op. Men det er dyrt, baade hvad Lærerne angaar, og for Eleverne, der skal være hjemmefra i flere Dage. Distriktsformændene maa ordne det med stedlige Lærerkræfter.
I. Holck: Det er svært med stedlige Kræfter, det trækker mere med Lærere fra København.
K. Busk: Deltagerne i Kursus i Kbhvn. er jo ude fra Landet. Andre Foreninger kan faa udmærkede Lærerkræfter ud paa Landet, saa kan D.K. vel ogsaa.
M. Illum er ikke Modstander af saadanne Kursus, men mener, Distriktsformændene maa Ordne dem.
K. Busk vil have, at D.K., ikke Distriktet, skal afholde Kursus ude i Landet.
M. Illum: Hvorfor skal det kaldes Instruktionskursus?
I. Holck: Hvis vi holder Instruktionskursus, kan vi vel vente det sædvanlige Tilskud?
M. Illum: begrænset af de Midler, der haves, og som ikke er store.
Dirigenten: Maa Kursusudvalget ikke forhandle den Sag med Distriktsformændene?
H. Pedersen: Mener Fru Busk, at Instruktionskursus skal forlægges fra Kbhvn. ud i Landet?
G. Lemche: Det bliver vist umuligt at skaffe Lærere f. Eks, i Samfundslære, der kan rejse ud.
M. Illum: Vort sidste planlagte Kursus i Moderkundskab og seks. Hygiejne blev opgivet af Mangel paa Tilslutning.
H. Pedersen: Det vilde blive altfor dyrt.
I. Tolderlund: Hvor er de Lærere, der er uddannet paa Instruktionskursus i Kbhvn., blevet af?
I. Holck: Andre Foreninger kan holde Møder ude i Landet, Hjemstavnskursus f. Eks. med. Nationalmuseets fineste Folk som Lærere.
H. Pedersen: Vi kan ikke sammenligne D.K. med Hjemstavnskursus. De bæres af en Mængde Mennesker, f. Eks. alle Danmarks Lærere og Lærerinder.
M. Illum foreslaar K. Busk en Forhandling med Kursusudvalget. Vedtages.
ad 12: Petersen forelægger Forslag til Arbejdsplan for F.U. Den godkendes.
M. Hjelmer: Betyder den skete Ændring fra "erholder Dagpenge" til "har Let til Dagpenge", at det gerne ses, at man frafalder Krav om Dagpenge?
E. Petersen: Nej, det er ikke Meningen.
ad 13: E. Petersen: Skolekøkkenspørgsmaalet hører vel naturligt under 1. Central, og den bedes næste Gang afgive Betænkning og Indstilling.
I. Tolderlund: Er der nogen Lovparagraf, efter hvilken man kan kræve, at der ikke maa være over 28 Deltagere paa et Skolekøkkenhold?
E. Petersen: Nej, men det er det, vi skal have Ret til. Hvis der er saa mange Elever, at den enkelte kun kommer til Madlavningen hver 8. Uge, saa er det galt.
Th. Pedersen: Da vi har kommunalt Selvstyre, kan ingen Lov Bestemme paa den Maade, men vi maa se at komme i Forbindelse med stedlige Skolemyndigheder og gøre dem det klart, at man ikke kan have saa mange Elever i Skolekøkkenklasser.
E. Petersen: Gennem ministerielt Cirkulære kan Antallet af Børn i Skolekøkkenklasser fastsættes eller begrænses. Der bygges nu rundt om Skolekøkkener, men af Arkitekter og Murere, der ikke har Forstand paa at indrette det rigtigt.
H. Pedersen og Th. Pedersen mener ikke, at ministerielt Cirkulære kan gøre det.
ad 14: V. Willingshøj foreslaar Formandsmødet lagt til 29. Novbr., som hun mener er Pouline Worms Fødselsdag. Det diskuteres, om Formandsmødet bedst kan lægges til en Søndag - hvad Skole- og Forretningsfolk foretrækker - eller til en Hverdag, hvad mange Husmødre helst vil for Hjemmets Skyld.
Formandsmødet fastsættes dette Aar til 29. Novbr.
I. Tolderlund og I. Holck minder om, at det tidligere er vedtaget, at der skal veksles mellem Søndag og Hverdag.
ad 15: Formanden bemyndiges til at søge Statstilskud, til Delegeredes Deltagelse i den internationale Kongres i Paris Maj 1926.
ad 16: A. Koch Schiøler henstiller til D.K. at interessere sig for, at der gøres et forebyggende Arbejde med, at unge Kvinder ved Ankomst til Banegaarden, særlig ved Skiftetid, modtages og vejledes. Manges ulykke begynder ved den Lejlighed. Det Arbejde, der gøres af " Les amies de la jeune fille" er ikke stort, heller ikke det af K.F.U.K. - Mener dog ikke, at D.K. skal gøre dette Arbejde, men være vaagen overfor det, om det fra anden Side tages op, og støtte det event. gennem et Andragende til Kommunalbestyrelsen. - Spørgsmaalet gives Styrelsen til Overvejelse.
D. Nielsen meddeler, at Medlemmer fra Provinsen har bedt hende spørge om, at D.K. ikke kan sætte noget alvorligt ind paa at udbrede Kendskab til Barnepleje, da det er forfærdende, hvilken Uvidenhed, der hersker paa dette Omraade. -D.N. har lovet at rejse Spørgsmaalet, men forøvrigt henvist til, at D.K. har holdt Kursus i Barnepleje, og at de stedlige Kredse selv maa føre dette Arbejde videre.
H. Pedersen ønsker at vide, om D.K. skal gøre noget for at skaffe strengere Straf for Alfonseri.
E. Petersen forespørger, om Flst. nu, da der gives Dagpenge paa Heldagsmøder, ønsker, at der som hidtil forud skal ordnes Maaltider under Mødet, og Beløbet fradrages Dagpengene, eller om man selv ønsker at disponere over de 6 Kr.
Det vedtages, at der forud skal ordnes Bestilling af Middag, Kaffe og eventuelt aftensmad.
Mødet hæves Kl. 4 3/4.
Dagmar Nielsen Protokolfører.
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse afholdt Møde d. 20. Septbr.-25 Kl. 10 i Kvindernes Køkken.
Til Stede var Damerne: Brems,- Brochmann,- Busk,- Dederding,- Dircks,- Egeberg,- Hjelmer,- Holck,- Holt,- Illum,- Lemche,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- E. Petersen,- Tolderlund,- Willingshøj,- Matthiesen,- Tardini,- D. Nielsen. Redaktøren Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Fællesstyrelsen konstituerer sig
3) Det valgte F.U. suppleres
4) Centralformændene udpeges
5) Udvalgene nedsættes
6) Valg af Repræsentanter til D.K.N.,- Kvindernes Bygning og Nordisk Kvindesagsnævn
7) D.K.s Repræsentanter i det internationale Arbejde:
a) Lige Løn og Ret til Arbejde
b) Lige Moral -
c) Gift Kvindes Nationalitet
d) Familieforsørgere og udenfor Ægteskab fødte Børn
e) Stemmeretsudvalget.
8) Udvalgsberetninger
9) Legatet uddeles
10) Husholdningshøjskolen (Hulda Pedersen)
11) Instruktionskursus (Karen Busk)
12) Forslag til Arbejdsplan
13) Skolekøkkenspørgsmaalet
14) Formandsmødet i November
15) Kongressen i Paris 1926
16) Eventuelt.
Til Dirigent vælges H. Matthiesen for Formiddagen,- H. Tardini for eftermiddagen. Formanden byder Velkommen, - og aflægger følgende Beretning:
ad 1: De paa Fællesmødet vedtagne Resolutioner er oversendt til de respektive Ministre.-
Lovene foreligger trykte og kan nu sendes til Kredsene.- I Anledning af at der af Justitsministeren er nedsat en Kommission, der skal overveje hvilke Omordninger, der er formaalstjenlige i den nuværende Politiordning - fik jeg 28. Juni Brev fra Fru Holt, hvori hun foreslaar, at D. K. beder om at faa en Repræsentant i den nævnte Kommission. Da jeg som gammel Kommunalmand imidlertid altid læser Referaterne fra Købstadsforeningens Repræsentskabsmøder, vidste jeg, at man derfra havde anmodet Ministeren om at faa en anden Ordning af Forholdet mellem det kommunale Politi og Statspolitiet; det samme Spørgsmaal har været fremme paa Politimestrenes Møde, ogsaa der var man ked af denne Blanding af komm, og Statspoliti, der b1. a. har medført adskillig Gnidningsmodstand og mange Kompetencespørgsmaal; Jeg havde derved faaet den Opfattelse, at det, Kommissionen skulde behandle, ikke var Ansættelsesspørgsmaalet; men Spørgsmaalet om Politiet skal være kommunalt eller statsansat,- Jeg foretog mig derfor intet. Den 5. Juli fik jeg Meddelelse fra H. Tardini (Centralformanden Th. Pedersen var bortrejst) om, at Fru T. havde spurgt Politifuldmægtig Fru Berleme Nix, om hun mente, vi burde stille Krav om at faa en Kvinde ind i Kommissionen; Fru B.N. har nemlig tidligere bedt om at blive holdt ajour med, hvad vi paa dette Omraade foretager os. Fru B.N. svarede, at hun havde samme Opfattelse af Kommissionen, mente heller ikke, vi havde noget at gøre i den nedsatte Kommission. For en Sikkerheds Skyld spurgte jeg Fru Hjelmer, som i Brev af 10. Juli hævder de samme Anskuelser.- Der er derfor intet foretaget i denne Sag - men naar Kommissionens Beretning kommer, maa vi jo passe paa og da muligvis tage fat - saameget mere som Loven om Politivæsenet skal revideres i 1926 - foreløbig har jeg den Opfattelse, at vort Spørgsmaal om Ansættelse af kvindeligt Politi ikke kommer til at tangere Kommissionens Arbejde.
I et andet Spørgsmaal er der derimod handlet. Embedet som Inspektør ved Kvindefængslet paa Christianshavn stod ledigt og Frk. Ingeborg Hansen skrev til mig, at hun efter Henvendelse fra Fru Bjørnebo havde undersøgt Sagen og at hun mente, vi burde rette en Henvendelser dels til Justitsministeren, dels til Direktøren for Fængselsvæsnet, hvori vi pegede paa, at skaber det Uro blandt mandlige Fanger, naar Kvinder faar Adgang til Straffeanstalten, saa maa vi anse det for rimeligt, at et lignende Hensyn bør tages til de kvindelige Fanger og anmoder derfor om, at Embedet maa blive besat med en Kvinde, hvilket Loven giver Adgang til. Jeg ved, at I. Hansen har udarbejdet en udførlig Redegørelse om Sagens Gang - jeg formoder, Fru Tardini har den, saa jeg skal ikke gaa nærmere ind paa Sagen.- Henvendelsen er rettet og det lykkedes ogsaa I. Hansen at finde en kvindelig Ansøger - En Jurist. Her er imidlertid et Omraade, vi skal have Opmærksomheden henledt paa - Kvindelige Jurister med virkelig Kendskab til Fængselsvæsnets Arbejde fandtes ikke - saa vi kunde afvises.
Saa har jeg atter fra Fællesraadet for Folkeopdragelse faaet en Henvendelse, hvori vi anmodes om at lade os repræsentere ved et Møde d. 28. Kl. 7 Eftm.- der paatænkes nemlig til næste Aar afholdt et Folkeopdragelsesstævne, hvis Motto skal være: "Brug Deres Fritid til at gøre Deres Liv rigere og lykkeligere". Stævnet skal gennemføres som en stor Lejrsamling med Konkurrencer, Udstillinger og Opvisninger, de enkelte foreninger kan der gennem Udstilling f. Eks. vise, hvad de arbejder for.- Jeg vil foreslaa, vi lægger denne Sag hen til Udvalgsnedsættelser og saa ser at faa den lagt under et passende Udvalg.-
Det ærgrede mig nu alligevel lidt at se Husmoderforeningen optræde ved Mødet paa Hindsgavl i Sommer og jeg ser i Aanden Husmoderforeningen lave en hel Bunke Opvisninger ved det kommende Stævne - jeg vil derfor gerne, at et Udvalg overvejer vor Stilling; at vi ikke ganske kort vedtager ikke at ville have med Sagen at gøre. Med Brevet fra Fællesraadet følger en lille behagelig Opfordring om at fastsætte Aarsbidrag for 1925 og indsende dette.-
Saa har jeg en glædelig Meddelelse - Vi har faaet et nyt Legat at administrere. Der har fra 1912 været et Legat bærende Navnet: "Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder". Dets Kapital er 12,878 Kr. 8l øre. Det har været bestyret af Herman Trier,- V. Trier,- Lægen Frk. Nielsine Nielsen og V.M. Amdrup. - Naar de 3 af disse er Døde, bliver Legatet ifølge Fundatsen at bestyre af D.K. - Renten anvendes til at støtte studerende Kvinder - blandt ellers ligestillede skal foretrækkes saadanne, der uddanner sig til Lærerindegerning i videste Betydning.- Jeg tør jo nok gaa ud fra, at jeg maa meddele, at vi takker for Legatet og er villige til at bestyre det?
Endvidere er der at meddele, at Elberling har haft 90 Aars Fødselsdag og blev lykønsket, Frk. Konstantin Hansen er død og Fællesstyrelsen var repræsenteret vel Begravelsen - Fru Berg Nielsen holdt Jubilæum og fik tilsendt en Buket. Og endelig var jeg Torsdag den 17. ds. til de kvindelige Akademikeres Fest og overbragte D.K.s Hilsen og Lykønskning i Anledning af de 50 Aar.
M. Egeberg spørger: M. H. t. kvindeligt Politi er det vel saadan, at hvis et Embede bliver ledigt, skal vi arbejde paa at faa en Kvinde ansat, vi har jo Loven paa vor Side.- Bekræftes.
ad 2: E. Petersen er villig til at vælges som Formand igen paa samme Betingelser som i Fjor: At hun kommer til at supplere F.U. - E. Petersen genvælges enstemmigt.- G. Lemche genvælges enstemmigt til Næstformand.- I. Illum genvælges enstemmigt til Kasserer. Til Protokolfører foreslaas D. Nielsen, som indviliger efter at have udtalt sine Betænkeligheder. Vælges enstemmigt.
E. Petersen takker for Valget og for det gode Samarbejde i det forløbne Aar, haaber det maa fortsættes i det nye.
ad 3: F.U. suppleres med E. Petersen.
ad 4: Inden vi gaar over til Udvalgsnedsættelserne, vil jeg gerne have Lov til at fremsætte nogle Betragtninger. Jeg har tænkt en Del over det kommende Aars Arbejde - jeg tænker mig, at Aarets brændende Spørgsmaal vil blive -"Undervisning i Husholdningskundskab" eller hvad vi forstaar ved Begrebet ”Husholdningshøjskolen", - det kommer vi imidlertid senere til at tale om. Ved Siden deraf kommer Arbejdet for at bevare og befæste det vundne-. De fleste af vore Spørgsmaal er løste paa "Papiret" - løste lovmæssig set.- Før var det navnlig Arbejdet overfor Rigsdagen, der optog os, og det kunde udføres herinde fra, nu gælder det om at faa det alt sammen ført ud i Praksis - nu er det ude omkring i Landet, Arbejdet særlig skal gøres - maaske har vi baade den længste og den tungeste Ende tilbage.- Medens vore Distriktsformænd tidligere havde det letteste Arbejde, vil de maaske nu faa det sværeste, thi Arbejdet ude i Landet vil hovedsagelig komme til at hvile paa dem - de maa selvfølgelig med og de maa faa Kredsformændene til at følge med - og de maa helst sørge for, at vor Arbejdsmark bliver meget større - skaffe os mange nye Kredse. Vi maa have saa mange Øjne og Øren med os ude omkring -som muligt.-
Jeg hørte i Sommer om, at Husmoderforeningen ville afholde Lederkursus, det bragte mig paa Tanken om at samle Distriktsformændene ved et Møde - jeg tænkte mig det i November umiddelbart før Formandsmødet - og der drøfte, hvorledes man bedst kan tage fat –hvorledes man bedst faar ensartethed i Arbejdet.- Tilmed har vi nu faaet 3 nye Distriktsformænd - jeg kan ikke tænke mig andet, end at de gerne vil deltage i et saadant Møde - saa skulde naturligvis hver især inden Mødet tænke over Spørgsmaalet.- Senere kunde jeg saa tænke mig, at Distriktsformændene samlede Formændene indenfor hvert Distrikt. - Jeg er ikke i Tvivl om, at kunne vi faa virkelig Fart i Arbejdet ude i Landet, da vil det betyde saa overordentlig meget for vor Sag. - Nu staar vi bl. a. overfor den nye Ægteskabslov - spreder vi ikke Kendskab til den - passer vi ikke ude omkring paa, at den følges - saa vil der gaa langt, langt længere Tid, inden de Synspunkter, de anlægger, gennemtrænger Befolkningen og alle de Embedsmænd, der skal arbejde med den.- Passer vi ikke paa, saa vil Frugten af vort Arbejde for Ligelønnen og Adgangen til Embeder glide fra os - o.s.v. Har Fællesstyrelsen eller først og fremmest vore Distriktsformænd en lignende Opfattelse - saa vil jeg foreslaa, at vi forbereder et saadant Møde - og ogsaa, at vi ved Udvalgsbesættelserne tager Hensyn til disse Planer. -
M. Egeberg synes det er en ganske udmærket Tanke. Kredsene skal ligesom mærke, vi er et Hele.
Th. Pedersen: Det Forslag, E. Petersen har stillet, er ganske nødvendigt, da vi ellers lidt efter lidt vil miste, hvad vi har vundet. Har før paavist, hvorledes kvindelige Ansøgere til Overlærerembeder forbigaas, saaledes at snart ikke en eneste Lærerinde mere vil søge Overlærerembede. Der er ialt kun 4 kvindelige Overlærere i Danmark udenfor København, men der er 200 mandlige.- D.K. bør gøre et Arbejde for at faa Loven om Kvinders Adgang til Embeder respekteret.
I. Holck spørger om, hvad man i en Kreds kan gøre f. Eks. ang. Ægteskabsloven.
E. Petersen mener, man skal være vaagen overfor lokale Tilfælde, thi, som Justitsministeren udtalte ved festen i Foraaret, "mange Jurister vil i en Aarrække se paa Ægteskabsloven med de gamle
øjne".
P. Brems takker for E. Petersens Forslag; det er ikke nemt at være Distriktsformand efter Fru Petrine Jensen.
I. Tolderlund mener, Kredsene vil handle paa egen Haand og hvis en Kreds vil opløse sig, gør den det uden at afvente Raad og Hjælp fra Distriktsformanden, vi trænger til mere Autoritet ude i Kredsene.- Beklager ikke at kunne være sammen med Formændene til Formandsmødet, fordi hun ikke kan rejse i November.
E. Petersen gør opmærksom paa, at det er et forsøg, vi gør, ved i Aar at holde Formandsmøde i November (se § 4 i Lovene). Valg af Formand for 1. Central, H. Pedersen foreslaas, men beder sig fritaget af Helbredshensyn, vil derimod gerne være Næstformand, foreslaar Th. Pedersen.
Th. Pedersen vil meget nødig. Stod som Formand for 2. Central og var blevet ubehageligt berørt over i Protokollen at finde en Kritik over ikke at have afgivet Beretning til Fællesmødet, inden hun rejste til Amerika.- Havde forstaaet, at Centralformændene ikke mere skulle aflægge Beretning paa Fællesmødet, men at Formanden i sin Beretning medtog, hvad der var sket i Udvalgene. Fejlen var formentlig af formel Art, Udvalget havde ikke forsømt de Opgaver, som det skulde varetage. Der var i Aarets Løb indsendt Henvendelse til Undervisningsministeren om at ansætte kvindelige Ledere i 2 ledige Overlærerembeder (Assens og Hobro) og en Henvendelse angaaende den Tendens, der f. T. gør sig gældende rundt omkring i vore Købstæder til at ombytte kvindelig Lærerkraft med mandlig.- Udvalget havde svaret paa en Forespørgsel fra en af D.K.s Formænd om et Forhold vedrørende Kvinders Adgang til Ansættelse i Toldetaten, men havde iøvrigt ikke haft Sager fra Civiletaterne til Behandling. Anna Westergaard var imidlertid Medlem af Udvalget og vilde sikkert have henledt Udvalgets Opmærksomhed paa saadanne, om der havde været nogen.
E. Petersen oplyser om, at hun i sin Beretning indfletter, hvad Udvalgene har udrettet i Aarets Løb, men at hun for at kunne gøre dette maa have en Beretning fra hver af Centralformændene.
H. Tardini: Jeg skulde som Næstformand afgive denne Beretning og manglede Materiale til at kunne gøre det; dette var jeg nødt til at oplyse om i et F.U.-møde og det er bleven ført til Protokols -
H. Pedersen beder Th. Pedersen om endelig at tage mod Valget i 1. Central.
E. Petersen mener, at i 2. Central (fuld Ligestilling) skal der ofte handles meget hurtigt, da er det vanskeligt at have en udenbysboende Formand.- 1. Central er saa decideret Th. Pedersens Felt og hun og H. Pedersen bor temmelig nær hinanden, saa de lettere maa kunne forhandle.
Derefter vælges Th. Pedersen til Formand for 1. Central,- H. Tardini for 2. Central og G. Lemche for 3. Central.
ad 5: Udvalgene nedsættes (Listen findes Side 61).
ad 6: Til Repræsentanter i Nationalraadet vælges: G. Lemche og M. Illum,- Kvindernes Bygning : K. Nilsson med M. Illum som Suppleant.-
Til Repræsentanter i Nordisk Kvindesagsnævn: G. Lemche,- Th. Pedersen,- A. Stampe-Feddersen.
ad 7: Til de internationale Komiteer vælges: H. Tardini (Lige Løn for lige Arbejde) - Ch. Hansen (har lovet at blive i Komiteen for lige Moral) – I. Hansen (gift Kvindes Nationalitet) - G. Lemche (Familieforsørgere og udenfor Ægteskab fødte Børn) – E. Petersen (Stemmeretskomiteen).
ad 8: H. Tardini (Kvinders Adgang til Embeder) meddeler, at Udvalget straks, da Stillingen som Inspektør ved Kvindefængslet paa Christianshavn blev opslaaet ledigt, arbejdede paa at faa en Kvinde til at søge Stillingen; men den Kvinde (Fru Bjørnebo), der har Ansættelse i Fængselsvæsnet, er ikke Jurist og ingen af vore kvindelige Jurister har haft Ansættelse ved Fængselsvæsnet.- Vi gik alligevel til Justitsministeren med en Henvendelse. P. Holt og A. Brochmann, som senere har været hos Justitsministeren i et andet Ærinde, meddeler, at Ministeren overfor dem udtalte sin dybe Beklagelse af, at han i dette Tilfælde intet kunde gøre, fordi det kunde hævdes, at de kvindelige Ansøgere ikke havde gennemgaaet Trinene indenfor Fængselsvæsnet.
H. Tardini: Det samme udtalte Ministeren overfor I. Hansen og mig og først bagefter fik vi at vide, at en kvindelig Jurist for nogle Aar vilde søge en Stilling indenfor Fængselsvæsnet, blev hun paa det indstændigste fraraadet af Fængselsdirektøren at søge den, da en saadan Stilling var "absolut upassende" for en Dame.- Nu har en anden kvindelig Jurist imidlertid indgivet Ansøgning til Fængselsvæsnet.
H. Matthiesen oplyser, at Udvalget ang. Vejledning i Valg af Erhverv har haft 75 skriftlige Anmodninger i Sommerens Løb.- Der klages over, at Kvinder ikke overholder den lange Læretid; de bliver kede af Læren og vil springe fra.- Udvalget har forhandlet med psykoteknisk Institut; vi opdagede, at der paa Arbejdsanvisningskontoret var Tendens til at fraraade de unge Piger at gaa i Lære, men forelægge dem, hvor hurtig de kan tjene Penge f. Eks. paa Fabrik; dette har vi paatalt og vi har opnaaet, at der nu lige saavel tages mod Piger som Drenge til de forskellige Prøver. Et Spørgsmaal herunder ang. Udlevering af en Liste over vore Formænd henvises til gammel Vedtagelse om ikke at udlevere vore Formænds Navne og Adresser, da det tidligere har givet Anledning til Misbrug af vore Formænds Arbejdskraft.
M. Illum aflægger Beretning om Bladet:- Udvalget har tænkt meget over Bladets Vanskeligheder.- her har været foreslaaet, at Bladet kunde trykkes ude i Provinsen og hvis der kunde spares Penge, maatte vi jo se bort fra Vanskelighederne, der vilde være forbundet dermed. Men det Provinsfirma, der i sin Tid gav os et billigt Tilbud, har i Mellemtiden faaet nye Maskiner og dets Priser er nu dyrere end det Firmas, vi har; saaledes har det flere Gange vist sig, at kommer der et meget billigt Tilbud, saa er det fra et Firma med gamle og daarlige Maskiner og det kan vi ikke være tjent med. - Vi har købt nyt Papiroplag noget billigere, end vor Bogtrykker kunde levere os det. M. H. t. Annoncerne har vi tænkt, at det maaske er uheldigt at have et Kbhvn.sk Firma, vi skulde maaske prøve et Annoncefirma, som tegner Annoncer over hele Landet. Vi har derfor skrevet ud til nogle af vore Flst.-medlemmer, der har kendskab til Bladvirksomhed, om event. at sætte os i Forbindelse med et Par gode Annoncefirmaer og vi vil nu spørge Flst., om den vil give os frie Hænder til event. at opsige vort Annoncebureau til 1. Oktbr., da det har 3 Mdr.s Opsigelse, og prøve om vi kan finde noget bedre.
I. Tolderlund mener, vi maa have et Tilbud paa Haanden, der er bedre, før vi opsiger det, vi har.
G. Lemche spørger, om den kvindelige Bogtrykker O. Testmann nogensinde fik Lov at give Tilbud paa Bladets Trykning.
M. Illum oplyser, at da vi sidst skiftede Bogtrykker, modtog vi ogsaa Tilbud fra O. Testmann; hendes Firma er meget fint, men for dyrt for os, vi kunde ikke tage det af økonomiske Grunde.
H. Pedersen spørger, om det ikke er saadan, at vi giver Annoncerne i Forpagtning, har nemlig lige faaet et interessant Brev fra et Medlem af D.K., som hun vil overgive til Bladudvalget til nærmere behandling. – Flst. er enig i at give Bladudvalget frie Hænder m. H. t. Annoncerne.
M. Illum oplyser, at vort Blad i øjeblikket koster kr. 2,64 pr. Eks. at fremstille, vi faar Kr. 1,75. Den før nævnte Provinsbogtrykker har foreslaaet os at gaa tilbage til 8 Sider, ikke have Forsiden men lade hele Bladet trykke "petit” d. v. s. ganske ensartet Tryk Bladet igennem. Fremlægger som Prøve et Par Udenlandske Blade. Der vil kunne spares ca. 2000 Kr. om Aaret.
A. Koch Schiøler oplyser, at i de store Lande kan der lettere findes et saa stort Antal brændende, begejstrede Læsere af Kvindesagsblade, at Trykket og Udseendet ingen Rolle spiller; men her i vort lille Land maa vi have et Blad, der virker tiltalende for Øjet, for at faa en større Kreds af Kvinder interesseret i at læse det.
Flere udtaler, hvor vanskeligt det i Forvejen er at faa Medlemmer til at læse Bladet.
H. Tardini spørger, om det ikke var en Ide at tage Spørgsmaal, der behandles i Bladet, op til Diskussion ved Medlemsmøderne, for ligesom at tvinge Medlemmerne til at læse det.
P. Holt: Det er altid Annoncerne, der skal redde et Blad fra at give Underskud.
Flst. vedtager at beholde et 16 Siders Blad med Forsiden.
ad 9: E. Petersen oplyser, at der er indgaaet 139 Ansøgninger og der er bevilget 33 Portioner paa ialt Kr. 10,000. Oplæser Listen over de af Udvalget indstillede.
V. Willingshøj udtaler sin store Beklagelse af, at en Ansøger fra Slagelse ikke har faaet Legatet.- Vedk.s Mand er bleven uarbejdsdygtig og Hustruen vil nu gennemgaa en Uddannelse for event. at blive Husholdningskonsulent,- synes hun maa gaa forud for flere af de unge, da hun er en Kvinde, som skal være Forsørger.
E. Petersen og G. Lemche oplyser, at vi ikke har Lov til at give Legatet som et Trangslegat.- Vedkommende Ansøger manglede Betingelserne for at kunne komme i Betragtning.- Fundatsen oplæses.-
G. Lemche: Vi har flere af den Slags Ansøgere, vi kunde trænge til et helt Legat for kvindelige Forsørgere, men vi kan ikke give af dette Legat kun af Hensyn til, at det er Forsørger; naar vedkommende næste Aar er i Gang med sit Studium, kan der først være Tale om, at hun kan tages med under Overvejelserne.
Det vedtages derefter med 16 Stemmer at give Legatet til følgende. (V. Willingshøj stemte ikke).
Else Katr. Jensen, Svanneke 1. Gang Kr. 300 (Statsvidenskab)
Berit Asmund, Helsingør 2. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Ulla Lundberg, Ebeltoft 1. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Gyda Kirk, Aalborg 2. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Ellen Margr. Berggreen, Haslev 2. Gang Kr. 300 (Skoleembedseks.)
Margr. Heide Simesen, Karen Heide Simesen, Sønderborg 1. Gang Kr. 400 (Læge)
Birte Gad, Viborg, 1. Gang Kr. 300 (Læge)
Ketty Jensen Jørgensen,Vildbj. l. Gang Kr. 300 (Læge)
Ane Margr. Madsen, Brede 1. Gang Kr. 300 (Læge)
Ellen Buh, Kbhvn. 2. Gang Kr. 300 (Læge)
Ruth Vermehren, Kbhvn. 2. Gang Kr. 300 (Teolog)
Dagmar Carlsen, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Pianist)
Anna Lisa Kallenbach, Røde Kro 1. Gang Kr. 300 (Cellist)
Ingb. Freisleben, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Organist)
Anna Fabritius Voigt, Lyngby 2. Gang Kr. 300 (Sanger)
Ellen Wilkens, Fr.berg, 1. Gang Kr. 300 (Maler, raderer)
Agnes B. West, Ch.lund 2. Gang Kr. 300 (Maler, Fresco, Glas)
Agnes Bülow, Fr.sund 1. Gang Kr. 300 (Bygningstegner)
Rigmor Andersen, Kbhvn, 1. Gang Kr. 300 (Arkitekt)
Elise M. Brockmeyer, Næstved 1. Gang Kr. 300 (cand.pharm.)
Harriet Schrøder, Sorø 1. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Estrid Nielsen, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Irmgard L. Jensen, Kbhvn. 2. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Anna Ch. Götzche, Trustrup 1. Gang Kr. 300 (Tandlæge)
Agnete G. Møller, Thisted 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Anna Jørgensen, Ringkøbing 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Anne Dagmar Kjær, Aarhus 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Estrid Rigmor Lauter, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Inger Mølbak Kristensen, Askov 1. Gang Kr. 300 (Lærerinde)
Karen L. Harrekilde, Kjøng 1. Gang Kr. 300 (Husholdningslærer)
Agnes Marie Andersen, Kbhvn. 1. Gang Kr. 300 (Husflidslærerinde)
Edith Højmark, Aarhus l. Gang Kr. 300 (Damefrisør)
Marie Sofie Halberg, Aarhus 1. Gang Kr. (Massøse)
M. Illum oplyser, at der er købt nye Statsobligationer i Stedet for de gamle.
ad 10: E. Pedersen har ikke noget større nyt at melde, men føler alligevel, at nu er Øjeblikket der - mere end nogensinde – til at handle, idet flere og flere - ogsaa i ny Lejre - begynder at forstaa betydningen af - ja, Nødvendigheden af en videnskabelig Uddannelse i Husholdningsfagene. Erfaringer fra Krigens og Efterkrigens Dage, samt den Kendsgerning, at Ernærings- og Stofskiftesygdomme spiller saa stor en Rolle i det moderne Sygdomsbillede har bidraget hertil. Fru Dr. med Krogh, som har skrevet i Dagspressen og i "kvindelige Akademikere" om denne Sag og nu sidst talt ved de kvindelige Akademikeres Fest om samme, har for længere Tid siden - i Begyndelsen af august- skrevet til mig for at faa Rede paa, hvad D.K. hidtil har foretaget sig for at fremme en videnskabelig Husholdningsuddannelse. Denne Lejlighed har jeg benyttet til at henstille, om hun kunde ønske et Samarbejde med os, hvilket hun med Glæde sagde Tak til. Hun vil sikkert det samme som vi, men det lader til, at hun er tilbøjelig til foreløbig at slaa sig til Ro med mindre, idet hun tænker sig Fremtidens Arbejde paa en eller anden Maade knyttet til det vordende Dyrefysiologiske Laboratorium. - Men faar vi først igen noget foreløbigt i Smag med de 150,000 til de private Seminarier og Husholdningsskoler, vil det sikkert blive endnu vanskeligere at naa det, vi stiler imod. Maaske kommer Universitetet i Aarhus hurtigere, end man aner, bl. a. vil en privat Gave til det, som er skænket inden en bestemt Tidsfrist, gaa i Lyset, om Sagen ikke bliver afgjort i Vintersamlingen 1925-26. Universitetskommissionens Betænkning er nu trykt og vil foreligge en af Dagene. Naar vi har gjort os bekendt med den, som jeg mener, vi skal bestille nogle Eksemplarer af, vil det vise sig, at der er flere forskellige Forhold, som er gunstige for vore Krav, og i Tilknytning til hvilke, vi kan udarbejde Planer og Omslag, som vi maa have parat til et gunstigt Øjeblik under Forhandlingerne paa Rigsdagen. Vi kan dele Professorer, m.m. med Medicinerne og Collegiernes Klientel kan blive en Slags "Forsøgskaniner" m. H. t. Budgetberegning og m. a. Først skal vi altsaa knytte Marie Krogh til os og dernæst udarbejde Planer. Kan vi komme i Forbindelse med M. K. i Aften, kan vi holde et Møde med Doktoren i Morgen.
E. Petersen har med Glæde læst, at Dr. Krogh dog nævner, at D.K. har gaaet i Spidsen, kunde lide at faa det uddybet ved en lille oplysende Artikel f. Eks. af G. Lemche.
Th. Pedersen mener ogsaa en Afdeling ved Aarhus Universitet vilde være det bedste.- Tiden er inde for D.K. at gaa til Ministeren, saa snart vi har læst Beretningen, og faa ham til at støtte vort Krav, vi skal staa Last og Brast med Aarhus Universitet, som i sin Tid rakte os en hjælpende haand. Vi ønsker et Fakultet for Husholdning, og det internationale Kvinderaad vedtog paa sit Møde i Washington at arbejde hen til, at saadanne Fakulteter oprettes over hele Verden.
K. Busk vil gerne støtte Dr. Kroghs Tanke ang. Tilknytning til det Dyre-fysiologiske Laboratorium. Fru Suhr Majland og Dr. Krogh er godt klar over, at den 2aarige Uddannelse er for kort, hvis Dr. Kroghs Plan om Undervisning i Stofskiftesygdomme skal gennemføres, men de bestaaende Seminarier har nu faaet de 150,000 og de arbejder i øjeblikket godt.
Th. Pedersen mener, der her er Tale om to forskellige Ting: Den videnskabelige Uddannelse og saa Spørgsmaalet om Undervisningen paa Seminarierne er utilstrækkelig som 2 aarig.- Den videnskabelige maa vi ikke tabe af Syne, de 150,000 var en midlertidig Foranstaltning, men dækker ikke vort gamle Krav. Flst. er enig i at bemyndige Udvalget til at arbejde videre henimod vort Maal: Kravet om en videnskabelig Uddannelse.
ad 11: K. Busk foreslaar, at Instruktionskursus i Samfundslære o.l. i Stedet for i Kbhvn. skal holdes ude i Landet, paa Husholdningsskoler, der stiller sig til Raadighed, saaledes at Deltagerne i nogle Dage bor der. Mener ikke, at Kursus i Moderkundskab, som er afholdt i Kbhvn., har spillet nogen Rolle for Uddannelse af Lærerinder; derimod betyder de saa meget for Deltagerne. Disse Kursus kan tilføre D.K. nye Medlemmer. Fru B. nævner saaledes, at en Præstekone for at komme med paa Kursus, meldte sig ind i D.K.
G. Lemche: Det er en Opgave for Distriktsformændene at ordne almindelige Kursus rundt paa de Skoler, der stiller sig til Raadighed. Men disse Kursus er noget andet end Instruktionskursus; der lægges Undervisningen paa et højere Plan end paa almindelige Kursus.
K. Busk vil have Instruktionskursus lagt ud i Landet, ikke som nu kun i Kbhvn.
L. Dircks ønsker, som ny i Tjenesten, Instruktionskursus for Distriktsformænd.
E. Petersen: Det er vanskeligt og dyrt at finde Lærere, der kan og vil rejse ud i Landet og holde Instruktionskursus. Det vil i Stedet for Timer tage flere Dage, hvad stærkt optagne Mennesker som Helge Smith, Lektor Iversen og Eli Møller sikkert ikke kan paatage sig.
M. Illum: Hvor faar man Elever fra ude i Landet ?
K. Busk: Lige saa mange som paa Instruktionskursus i Kbhvn.
P. Holt: Kursus i Samfundslære kan sikkert føres ud paa Landet.
M. Illum: Det er et Spørgsmaal, Distrikterne kan tage op. Men det er dyrt, baade hvad Lærerne angaar, og for Eleverne, der skal være hjemmefra i flere Dage. Distriktsformændene maa ordne det med stedlige Lærerkræfter.
I. Holck: Det er svært med stedlige Kræfter, det trækker mere med Lærere fra København.
K. Busk: Deltagerne i Kursus i Kbhvn. er jo ude fra Landet. Andre Foreninger kan faa udmærkede Lærerkræfter ud paa Landet, saa kan D.K. vel ogsaa.
M. Illum er ikke Modstander af saadanne Kursus, men mener, Distriktsformændene maa Ordne dem.
K. Busk vil have, at D.K., ikke Distriktet, skal afholde Kursus ude i Landet.
M. Illum: Hvorfor skal det kaldes Instruktionskursus?
I. Holck: Hvis vi holder Instruktionskursus, kan vi vel vente det sædvanlige Tilskud?
M. Illum: begrænset af de Midler, der haves, og som ikke er store.
Dirigenten: Maa Kursusudvalget ikke forhandle den Sag med Distriktsformændene?
H. Pedersen: Mener Fru Busk, at Instruktionskursus skal forlægges fra Kbhvn. ud i Landet?
G. Lemche: Det bliver vist umuligt at skaffe Lærere f. Eks, i Samfundslære, der kan rejse ud.
M. Illum: Vort sidste planlagte Kursus i Moderkundskab og seks. Hygiejne blev opgivet af Mangel paa Tilslutning.
H. Pedersen: Det vilde blive altfor dyrt.
I. Tolderlund: Hvor er de Lærere, der er uddannet paa Instruktionskursus i Kbhvn., blevet af?
I. Holck: Andre Foreninger kan holde Møder ude i Landet, Hjemstavnskursus f. Eks. med. Nationalmuseets fineste Folk som Lærere.
H. Pedersen: Vi kan ikke sammenligne D.K. med Hjemstavnskursus. De bæres af en Mængde Mennesker, f. Eks. alle Danmarks Lærere og Lærerinder.
M. Illum foreslaar K. Busk en Forhandling med Kursusudvalget. Vedtages.
ad 12: Petersen forelægger Forslag til Arbejdsplan for F.U. Den godkendes.
M. Hjelmer: Betyder den skete Ændring fra "erholder Dagpenge" til "har Let til Dagpenge", at det gerne ses, at man frafalder Krav om Dagpenge?
E. Petersen: Nej, det er ikke Meningen.
ad 13: E. Petersen: Skolekøkkenspørgsmaalet hører vel naturligt under 1. Central, og den bedes næste Gang afgive Betænkning og Indstilling.
I. Tolderlund: Er der nogen Lovparagraf, efter hvilken man kan kræve, at der ikke maa være over 28 Deltagere paa et Skolekøkkenhold?
E. Petersen: Nej, men det er det, vi skal have Ret til. Hvis der er saa mange Elever, at den enkelte kun kommer til Madlavningen hver 8. Uge, saa er det galt.
Th. Pedersen: Da vi har kommunalt Selvstyre, kan ingen Lov Bestemme paa den Maade, men vi maa se at komme i Forbindelse med stedlige Skolemyndigheder og gøre dem det klart, at man ikke kan have saa mange Elever i Skolekøkkenklasser.
E. Petersen: Gennem ministerielt Cirkulære kan Antallet af Børn i Skolekøkkenklasser fastsættes eller begrænses. Der bygges nu rundt om Skolekøkkener, men af Arkitekter og Murere, der ikke har Forstand paa at indrette det rigtigt.
H. Pedersen og Th. Pedersen mener ikke, at ministerielt Cirkulære kan gøre det.
ad 14: V. Willingshøj foreslaar Formandsmødet lagt til 29. Novbr., som hun mener er Pouline Worms Fødselsdag. Det diskuteres, om Formandsmødet bedst kan lægges til en Søndag - hvad Skole- og Forretningsfolk foretrækker - eller til en Hverdag, hvad mange Husmødre helst vil for Hjemmets Skyld.
Formandsmødet fastsættes dette Aar til 29. Novbr.
I. Tolderlund og I. Holck minder om, at det tidligere er vedtaget, at der skal veksles mellem Søndag og Hverdag.
ad 15: Formanden bemyndiges til at søge Statstilskud, til Delegeredes Deltagelse i den internationale Kongres i Paris Maj 1926.
ad 16: A. Koch Schiøler henstiller til D.K. at interessere sig for, at der gøres et forebyggende Arbejde med, at unge Kvinder ved Ankomst til Banegaarden, særlig ved Skiftetid, modtages og vejledes. Manges ulykke begynder ved den Lejlighed. Det Arbejde, der gøres af " Les amies de la jeune fille" er ikke stort, heller ikke det af K.F.U.K. - Mener dog ikke, at D.K. skal gøre dette Arbejde, men være vaagen overfor det, om det fra anden Side tages op, og støtte det event. gennem et Andragende til Kommunalbestyrelsen. - Spørgsmaalet gives Styrelsen til Overvejelse.
D. Nielsen meddeler, at Medlemmer fra Provinsen har bedt hende spørge om, at D.K. ikke kan sætte noget alvorligt ind paa at udbrede Kendskab til Barnepleje, da det er forfærdende, hvilken Uvidenhed, der hersker paa dette Omraade. -D.N. har lovet at rejse Spørgsmaalet, men forøvrigt henvist til, at D.K. har holdt Kursus i Barnepleje, og at de stedlige Kredse selv maa føre dette Arbejde videre.
H. Pedersen ønsker at vide, om D.K. skal gøre noget for at skaffe strengere Straf for Alfonseri.
E. Petersen forespørger, om Flst. nu, da der gives Dagpenge paa Heldagsmøder, ønsker, at der som hidtil forud skal ordnes Maaltider under Mødet, og Beløbet fradrages Dagpengene, eller om man selv ønsker at disponere over de 6 Kr.
Det vedtages, at der forud skal ordnes Bestilling af Middag, Kaffe og eventuelt aftensmad.
Mødet hæves Kl. 4 3/4.
Dagmar Nielsen Protokolfører.
