« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 26. juni 1926
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Lørdag d. 26. Juni 1926 Kl. 10 ½ paa Hotel "Westend" i Randers.
Til Stede var: Karen Busk,- Poula Brems,- A. Brochmann,- D. Dederding,- L. Dircks,- M. Egeberg,- H. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- H. Pedersen,- Elisa Petersen,- I. Tolderlund,- V. Willingshøj,- K. Nilsson,- H. Matthiesen og Dagmar Nielsen.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Fællesmødets Dagsorden
4) Eventuelt.
ad 1: E. Petersen: Da der ikke kom Svar paa den skriftlige Henvendelse til Socialministeren om, at D.K. maatte udpege en Kvinde til at indtræde i Socialkommissionen, foretog vi en personlig Henvendelse. Ingeborg Hansen og Andrea Brochmann var hos Ministeren, der til dem udtalte, a) at det paa dette Tidspunkt ikke lod sig gøre at supplere Kommissionen, b) at dens Arbejde egentlig ogsaa kun var at samle de mange forskellige sociale Love og bringe dem i Overensstemmelse, og
c) at Ministeren vilde henstille til Kommissionens Formand, at han, saasnart der var Tale om Forhold, der havde Interesse for Kvinderne, da rettede Henvendelse til D.K. om at sende en Tillidsmand, der kunde klarlægge D.K.s Synspunkter for Kommissionen.
Elisa Petersen mente, at der er noget modsigende i Ministerens udtalelser, thi, hvis Kommissionen kun skal "samle og bringe i Overensstemmelse", saa er der jo intet at tale om; men hun antog, at det
dog vilde gaa saadan, at Kommissionen stillede Forslag. Men D.K. kan altsaa nu ikke gøre mere i den Sag og maa afvente Begivenhedernes Gang.
Til Kongressen i Paris mødte 12 - 2 af de anmeldte Delegerede blev borte uden saa meget som at sende Afbud. - Den af D.K. stillede Resolution om den videnskabelige Husholdningsuddannelse blev ikke optaget til Behandling - end ikke de andre nordiske Lande støttede idet man mente, dette Spørgsmaal ikke hørte ind under Kongressens Arbejdsomraade. Delegationen var klar over dette, før Resolutionen naaede frem, men fandt det dog rettest at lade Forslaget falde –idet Delegationen følte sig overbevist om, at Kongressen dog engang maa tage dette Arbejde op. Amerika støttede Forslaget om, at D.K.s Resolution blev taget op.
Formanden (Elisa P. ) vilde ikke her give Besked om de vedtagne Resolutioner, der blev jo foretaget adskillige Ændringer. Men om kort Tid vil det vedtagne blive os tilsendt, en Del bliver saa offentliggjort i vort Blad, og Formanden finder det rimeligt, at hver Udvalgsformand faar den Resolution, der vedrører hendes Omraade. Skal der være Mening i det, maa de vedtagne Resolutioner jo betragtes som en Rettesnor for Arbejdet.
Spørgmaalet om Familieforsørgelse, som de fleste af Fællesstyrelsens Medlemmer havde taget Afstand fra, tog Delegationen ogsaa paa Kongressen Stilling imod, idet den erklærede absolut ikke at kunne støtte Forslaget i den foreliggende Form og foreslog, at det blev sendt tilbage til Udvalget.
Fru Arenholt blev valgt med det 4. største Stemmetal, endvidere valgtes en Repræsentant baade fra Norge og fra Sverige. Da Raadet bestaar af 21, er 3 Medlemmer fra de nordiske Lande jo et fint Resultat.
Kongressen forløb udmærket. Som aftalt, talte Ingeborg Hansen 2 Gange: den Aften, der bragtes Hilsener fra Landene, og ved et Møde mod Codé Napoleon; Fru Hjelmer talte paa de kvindelige Parlamentarikeres Aften; Fru Illum forelagde Husholdningsresolutionen, og Frk. Neergaard hjalp os hele Tiden.
Formanden har modtaget et Brev fra "Ørnens Klo og skarpe Øje", et Detektivbureau, der tilbyder at forsøge at opspore den af Aviserne meget omtalte unge Piger, der forsvandt i Paris efter at have
danset med en ukendt Herre. Bureauet betragter det som en National- og Æressag, men maa have direkte Udgifter ved dette Arbejde dækket. Vil D.K. være med? Nej - Sagen ligger udenfor vort Omraade.
To Distriktssager foreligger.
Fru E. Brøndum, Gentofte indsendte som Forslag til Fællesmødets Dagsorden et Forslag om Deling af det sjællandske Distrikt. Formanden meddelte Fru B., at Spørgsmaalet ikke kom Fællesmødet ved. Det maatte komme fra Distriktet; ønskedes det der, maatte det komme frem til Fællesmødet som et Lovændringsforslag. Fru Brøndum havde derpaa taget sit Forslag tilbage, men sendt Formanden følgende Brev, som hun beder Fællesstyrelsen behandle:
Til Fællesstyrelsen, Fru. Elisa Petersen!
Paa to Forslag saalydende: l) Deling af Distriktet,- 2) Kredsene som af mig var indsendt til Distriktsformanden Fru Willingshøj, Slagelse, modtog jeg det Svar, at Forslagene ikke kunde komme paa Dagsordenen, da de var kommen for sent (1 Dag), men maaske kunde fremkomme
under "Eventuelt".
Efter Formandens Beretning paa Distriktsmødet i Frederiksværk fik jeg Ordet for at udtale mig til den. Da Beretningen netop manglede fyldestgørende Oplysninger om nye Kredses Dannelse, mente jeg, at en Deling af Distriktet vilde være gavnligt for dette Formaal, idet jeg som Distriktsformand i Kvindernes internationale Liga vidste, hvorledes denne Sag kunde gennemføres, idet alle Kredse i vor Forening er besatte, jeg fremførte som Bevis, at i 7 store Byer paa Sjælland fandtes ingen Kredse af D.K. og da ud fra ovennævnte maatte formode, at Arbejdet maatte være for stort for en Distriktsformand, indsendte jeg mine Forslag.
Da jeg paa Distriktsmødet fandt Tilslutning til mine Forslag fra alle de Delegerede, idet mange bad om Ordet og stærkt betonede ønsker for mere Trivsel i det sjællandske Distrikt, deriblandt Fru Dagmar Nielsen og Fru Bransager Nielsen, som jo sidder i Distriktsstyrelsen, vil jeg gerne anmode den ærede Fællesstyrelse om snarest at behandle denne Sag, som jeg mener er af saa stor Vigtighed for D.K.s Fremgang.
Deres ærbødige (sign.) Emma Sophy Brøndum.
Formanden foreslaar at Spørgsmaalet overgives til Distriktsstyrelsen og beder denne udtale sig til Fællesstyrelsen, saa Flst. kan svare Fru Brøndum.
Fra Kredsene i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder har Form. modtaget følgende:
Forslag til D.K.s Fællesmøde i Randers Juni 1926 fra Kredsene i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.
Da de sønderjyske Kredse arbejder under saa særegne Forhold, at vor Virksomhed bliver betydelig vanskeligere end andet Steds, foreslaar vi, at der tildeles os et særligt Medlem i Fællesstyrelsen, skønt vi endnu ikke føler os stærke nok - bl. a. i pekuniær Henseende – til at danne det 6 . Distrikt, som er tiltænkt os i Distriktslovenes § 2.
Som Følge heraf er det ene af de 9 Formandsmandater i Fællesstyrelsen (Fælleslovenes § 6) ubesat, hvad der vel egentlig er ulovligt, hvorfor vi foreslaar, at vor Repræsentant faar denne Plads. Kan dette ikke lade sig gøre, kunde det sønderjyske Medlem maaske komme ind paa et af de løse Mandater.
Paa de ovennævnte Kredses Vegne
(sign.) Ruth Sieverts cand. mag. Tønder.
Formanden foreslaar at henvise til vore Love, hvorefter disse Kredse har Ret til en Repræsentant, saa snart de danner Distrikt og vælger en Formand. Selv om de danner Distrikt, kan de jo godt aftale ligesom nu at staa ind under det sydjyske Distrikt og holde Møder sammen med det. Lovene hjemler ikke Kredsene Ret til nogen anden Maade at faa deres særlige Repræsentant, dog kan de selvfølgelig vælge en paa løst Mandat. Formanden havde først ved sin Hjemkomst fra Paris 14. Juni modtaget Brevet, der var stilet som Forslag til Fællesmødets Dagsorden.
D.K.var af Dansk Teosofisk Nationalsamfund Indbudt til Møde, hvor man vilde foreslaa Dannelse af en Radiosende Organisation med det Formaal af Staten at kræve en Radiofonistation stillet til Raadighed 1 a 2 Timer daglig til skiftevis Benyttelse af de Foreninger, der dannede Organisationen.
Indtil nu har Samfundet udsendt Foredrag, men uden forudgaaende Varsel var denne Ret frataget Selskabet med den Motivering, at alle Radioudsendelser, foranledigede ved privat Initiativ, skal ophøre. G. Lemche og K. Nilsson mødte; der vedtoges paa Mødet 2 Resolutioner:
l) Undertegnede Repræsentanter for Organisationer samlede til Møde Torsdag d. 3. Juni 1926 udtaler Ønsket om, at det snarest maa lykkes at danne Radio- Sende- Organisation med danske Organisationer som Medlemmer, og at det maa lykkes denne Organisation gennem Forhandling med Staten at opnaa en Ordning, saa de enkelte Organisationer bliver sat i Stand til gennem Radiospredning at udsende Foredrag og Undervisning hver paa deres specielle Omraade, - og saaledes, at der indenfor den danske Radiospredning skabes Mulighed for, at Henvendelser til Offentligheden kan ske frit under Ansvar og uden at nogen Statsinstitution har Ret til at øve Censur over saadanne.
(Vedtoges med 26 Stemmer mod 1)
2) Mødet opfordrer Nationalsamfundet til at tilskrive de repræsenterede Organisationer med Anmodning om inden 1. Juli d. A. at udpege en Repræsentant til et Arbejdsudvalg i den foreliggende Sag paa Basis af den vedtagne Resolution, som vedlægges.
(Vedtoges enstemmigt)
Fra Jellinge-Kredsen forelaa Anmodning om Bidrag til Distriktsmødet (jfr. Lovene).
ad 2: Fra de forskellige Udvalg har Formanden modtaget Beretninger og mener, det er rigtigst, at Fællesstyrelsen tager Stilling til dem, inden de gaar i Trykken. Det viste sig i Fjor og vil
ogsaa nok vise sig i Aar. - Da Fru Tardinis Beretning kun omhandler afsluttede Sager, der sædvanlig gaar ind i Formandens Beretning, foreslaas det, at denne ikke trykkes. - M. H. t.
Thora Pedersens Beretning, beklager Formanden meget, at Th. P. der jo har gjort et stort Arbejde her, ikke er til Stede (hun er hindret i at komme, da hun er Censor ved Optagelsesprøve paa Ranum). Hendes Udkast til et Skoleprogram for D.K. har været drøftet paa flere Distriktsmøder. Men Formanden har faaet flere Henvendelser, der udtaler, at man meget nødig vil have Udkastet
frem, da det indeholder saa mange forskellige Spørgsmaal, som vi ikke kan binde vore Kredse til at arbejde for,- hvad vi jo vilde gøre, hvis vi vedtog et saadant Program.
Formanden foreslaar derfor at henlægge det, til det igen er drøftet i Fællesstyrelsen, men anmoder indtrængende alle om at samles i, at vi i en Resolution udtaler D.K.s principielle Standpunkt
ang. Drenges og Pigers Skoleuddannelse.- Udkast til Resolutionen forelægges.
Diskussion:
Distriktsdelingen. V. Willingshøj mener, at [kan ikke læses] Brøndum rejste sin Kritik, fordi hun i nogle Byer manglede D.K. som Basis for Oprettelse af Fredskædekredse.
G. Lemche imødegaar denne Opfattelse.
L. Dircks oplyser, at Fredskæden betaler alle Udgifter ved Oprettelse af nye Kredse.
Elisa Petersen anbefaler, at Agitationsudvalget tager fat paa Sjælland, hver ny Kreds fik 75 Kr. til Starten. -
Radio L. Dircks: ønsker at D.K. skal udsende Radio.
M. Egeberg: Kan D.K. udsende Radio?
Hulda Pedersen: Det er klart, at Teosofferne o. a. vil bort fra Censuren. Men hvis vi gaar med dem, kan det maaske vanskeliggøre os senere at faa udsendt Radio.
K. Nilsson: Vi skal modarbejde Censur fra Staten.
G. Lemche havde paa Mødet savnet en, der kunde forklare og forsvare den Stilling, Staten tog.
Elisa Petersen foreslaar at svare, at vi ikke ved tilstrækkeligt om Sagen til at tage Stilling, og bede G. L. og K. N. skaffe os nærmere Oplysninger? Dette vedtages.
ad 3: Ang. Kursus.- Det vedtages, at for Fremtiden skal 12 Lektioner a 3 Timer være Minimum for Kursus i Skræddersyning. Lærerinden skal demonstrere Maaltagning og Snitmønstertegning, men Eleverne ikke selv tegne Mønstre. Det vedtages, at Lærerindens Honorar indtil videre skal være uforandret, skønt Statstilskuddet til vore Kursus er nedsat med 10 % (dog til Kursus i Samfundslære uforandret Kr. 800).
M. Illum gør Rede for Bladets Annonceforhold; Annoncerne er nu bortforpagtet paa gode Vilkaar.
Til Valgstyrelsen foreslaas det at udpege Thora Skakke og Petrine Jensen.
ad 4: K. Nilsson aflægger Beretning om Generalforsamlingen i "Kvindernes Bygning" og rejser Kritik af, at den juridiske Konsulent er fast lønnet med 1000 Kr.
Kritikken afvises af Dagmar Nielsen og af Formanden for "Kvindernes Bygning", Fru Lemche, der hævder, at dette er et indre Styrelsesanliggende, som andre Foreninger ikke har Forudsætninger
eller Ret til at dømme om.
Mødet hæves Kl. 5
Dagmar Nielsen
Protokolfører.