« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 21. november 1926
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 21. Novbr. 1926 Kl. 9 ½ i Kvindernes Køkken.
Til stede var Damerne: E. Petersen,- A. Brochmann,- K. Busk, - D. Dederding,- L. Dircks,- M. Egeberg,- D. Nielsen,- H. Clay Pedersen (for M. Hjelmer),- I. Holck, - P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- I. Tolderlund,- Th. Skakke (for Poula Brems); desuden
Suppleanterre: K. Nilsson, - H. Matthiesen,- Camilla Perssen,- Ida Schleiss og Fru Tolderlunds Suppleant H. Sonne Hald. Samt Redaktøren A. Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Hvad kan vi gøre far at skaffe en bedre Kvinderepræsentation paa Rigsdagen og i de kommunale Raad?
4) D.K. og Skolespørgsmaalet
5) Distrikternes økonomiske Forhold
6) Nedsættelse af et Agitationsudvalg
7) Formandsmødets Dagsorden
8) Fællesstyrelsesmødet 1927
9) Eventuelt.
ad l: Formanden meddeler, at der er stiftet en ny Kreds i Graasten. Formand for Kredsen er Fru Eva Lind (Fru Berg Nielsens Datter), saa Kredsen er sikkert i gode Hænder.
Den internationale Alliance har forhøjet D.K.s Aarsbidrag fra 2 £ til 6 £; det er jo en temmelig stor Forhøjelse og F.U. har vedtaget at prøve paa at faa Bidraget nedsat; men det vedtoges i Sommer paa Kongressen i Paris, at Bidragene fra de forskellige Lande skulde forhøjes.
Til Dækning af Bladets Underskud er der indkommet fra Kredsene ialt Kr. 882,80 - et Tilskud vi selvfølgelig med megen Tak har modtaget. I Garantbidrag er der foreløbig kun indkommet Kr. 700.
I Anledning af at vi ved sidste Fællesstyrelsesmøde eenstemmigt vedtog at nedsætte Lønningerne, har jeg modtaget Breve fra saavel Redaktøren Fru Koch Schiøler som fra Assistenten Frk. Nielsen, hvori de beklager Gagenedsættelsen og udtaler Haabet om at bedre økonomiske Forhold for D.K. atter vil kunne sætte Gagerne op paa normal Størrelse. - Formanden og M. Illum, der fik til Opgave at undersøge hvornaar Nedsættelsen kunde træde i Kraft, er enige om at foreslaa, at Nedsættelsen først træder i Kraft 1. Jan. 1927, idet Fru Koch- Schiølers Kontrakt betinger 3 mdr.s Opsigelse; iøvrigt gav Frk. Nielsen i Gaar Formanden et Brev, der skriver sig fra 1916, da hun blev tilbudt Pladsen som Hjælpekasserer - efter dette Brev fremgaar det, at ogsaa hun har en Opsigelsesfrist paa 3 Mdr. - Frk. Nielsen tiltraadte forøvrigt sin Stilling igen d. 17. ds. og vil gerne have Flst.s Udtalelse om, hvorvidt hun kan regne med fuld Gage under sin 2 Mdr.s Sygdomsperiode. Dette bekræftes af Formanden.
De har sikkert alle set, at Næringslovskommissionen har afgivet Betænkning - I Betænkningen stilles Mænd og Kvinder lige m.H.t. Næringsadkomst - saa det ser jo ud til, at den Skranke ogsaa skal falde.
Da vi indkaldte til dette Møde, drømte vi jo ikke om, at det vilde falde i en Valgsituation.- Saasnart vi fik Meddelelse om, at det blev til Alvor med Valget, holdt F.U. Møde.- Vi var alle enige om,
at Formandsmødet ikke kunde udsættes, at det tværtimod burde holdes og derved blive en lille Opsang til Valget.
Endvidere er vi enige om, at vi denne Sag ikke skal interpellere Vælgermøderne denne Gang vil allevegne dreje sig om "Krisen", vi fandt, det vilde se ud, som var vi ganske ved Siden af Situationen, om vi stod op og interpellerede om kvindelige Præster f. Eks. – Vi enedes om at udsende en Opfordring til Kredsene om at tage fat, ligeledes om gennem Bladet at rette Opfordring til alle vore Medlemmer. Endvidere drøftede vi Muligheden af sammen med Formandsmødet at faa
afholdt et stort politisk Møde herinde - af forskellige Grunde lykkedes dette ikke.
M. Illum paatog sig at forespørge Radioraadet, om vi een Gang ugentlig inden Valget maatte faa 5 Minutter - saa vi ogsaa ad denne Vej kunde faa Kvinderne i Tale. - Vi fik ikke Tilladelsen - , selv om Fru Illum bl. a. præsenterede vort Opraab og viste vor upartipolitiske Stilling. - Kun det store Vælgermøde i Idrætshuset med alle 4 Partiers Taler vil blive udsendt. Derimod imødesaa Radioraadet gerne Forslag om Foredrag.
Formanden oplæser til Slut en Tak fra Sophie Alberti.
Til Dirigenter vælges Dagmar Nielsen for Formiddagen og Thora Pedersen for Eftermiddagen.
D. Nielsen oplyser, at Pressen har henvendt sig til hende, om den maa referere Formandsmødet? Fællesstyrelsen mener ikke, Formiddagsmødet skal refereres; derimod kan Pressen overvære Diskussionen om: Parlamentarismens Teknik og Taktik, der indledes af cand. polit. Kontorchef Niels Skriver Svendsen.
ad 2: Kursusudvalget. D. Dederding aflægger Beretning om Kursus i Moderkundskab. Det er jo bleven saadan, at forskellige andre Foreninger bl. a. K.F.U.K. og Husmoderforeningen har taget D.K.s Arbejde for denne Sag op: det er der ikke noget at sige til, vil dog gerne fremdrage et trist Tilfælde fra Hjørring, hvor den stedlige Kreds havde arrangeret et saadant Kursus og afslaaet i dette Tilfælde at gaa sammen med Husmoderforeningen; men betonet, at Medlemmer af Hjørring Husmoderforening selvfølgelig var velkommen til at melde sig til Kursuset.- Husmoderforeningen henvendte sig da til Læge Fru Dina Dederding om at holde Kursus i Hjørring i de samme Dage, hvilket selvfølgelig blev afslaaet; men derefter havde Husmoderforeningen formaaet Fru Daugaard, Kolding til at holde Kursus for sine Medlemmer i samme Tidsrum, som hun skulde holde Kursus i D.K. - Dette var selvfølgelig meget beklageligt; thi et saadant Arrangement sætter Indtægten paa Kredsens Kursus betydeligt ned, og hvis disse Kursus ikke kan holdes med god Tilslutning og gode Indtægter, vil selve Sagen derved skades.- Kursusudvalget har ment at maatte gøre Fru Daugaard opmærksom paa dette. - Oplæser Koncept til et Brev til Fru Daugaard. - Dr. Dederding og H. Pedersen foretager nogle Ændringer, hvorefter det vedtages at sende dette Brev til Fru Daugaard.
M. Illum oplyser, at der i dette Efteraar har været ringe Efterspørgsel efter Kjolesynings- og Husholdningskursus, vil gerne høre Udtalelser om, hvad der ligger til Grund herfor.
M. Egeberg meddeler, at Distriktsstyrelsen i 5. Distrikt var klar over, at der ikke vilde blive spurgt om Kjolesyningskursus, fordi der kan købes saa billige færdige Kjoler.
Th. Skakke meddeler, at Odder-Kredsen har haft den Sorg, at dens Husholdningskursus er gaaet i Staa. Kredsen turde ikke binde an med det i Aar, da der ikke meldte sig tilstrækkeligt antal Deltagere. Landboforeningernes Husholdningsudvalg tager flere af vore Opgaver fra os. -
K. Busk giver Oplysning om den Ungdomsskole eller Efterskole, som Sdr. Næraa-Kreds har oprettet for unge Piger. Hver Elev betaler Kr. 7 ved Indmeldelsen; Eleverne kommer fra forskellige Sogne, og Kredsen skriver rundt til de paagældende Sogne om at faa et Tilskud paa Kr. 8 pr. Elev fra vedk. Kommune, dette bevilges hvert Aar og Staten dækker saa anden Halvdel, saaledes faar Skolen sine udgifter dækket (hver Elev koster Kr. 30,00). Det er Kredsen, der holder denne Efterskole 5. Gang. Søgte først i 3 Aar om at faa Kommunerne til at oprette den, men de vilde ikke have med Sagen at gøre. - Ang. Skrædersyningskursus paa Fyn, da finder der 2 eller 3 Tilskærerskoler for Kjolesyning.-
H. Clay-Pedersen: D.K. kan ikke konkurrere med Landboforeningerne, som averterer med Kursus ganske gratis; jeg deltog i et saadant Kursus (Forevisning af en lille Ret), intet værd i Forhold til D.K.s Kursus.- Vil bede Kursusudvalget om, saafremt der er Penge, at der da altid gives til Fripladserne, for vi maa gøre vore Kursus saa billige som muligt, hvis vi skal kunne konkurrere med Landboforeningerne.
K. Busk: Det er Kotume, at Landboforeningerne opretter gratis Kursus. Jeg læste i Protokollen, at Fru Illum holdt mest af de lange Kursus. Jeg tror netop mest paa 1 Dags Kursus. 1 Dag f. Eks. en Gang om Maaneden vil man kunne samle Husmødrene. Med 1 Kr. pr. Deltager plejer det at kunne løbe rundt.
H. Sonne Hald: Efterhaanden som der oprettes Skolekøkkener og siden Efterskoler for unge Kvinder bliver D.K.s Husholdningskursus overflødige.- Vi maa gøre alt for at skaffe tilstrækkeligt Elevantal til Efterskolen hos os, for at den ikke skal gaa i Staa. Eleven betaler Kr. 5 i Indskud og hvis hun møder hver Gang, faar hun de 5 Kr. tilbage ved Afslutningen. Det gik nemt hos os med at faa oprettet Efterskole, vi søgte Byraadet om endelig at tage Sagen op, vor Skrivelse blev oplæst og det blev vedtaget at fremme Sagen hurtigst mulig.-
Derimod kan vi i D.K.s Kredse stadig bruge Henkogning,- Forevisning,- Diætmad o.s.v. Endelig skal jeg oplyse, at Frk. Nina Thomsen kan paatage sig flere Sykursus end hidtil, idet hun ikke mere er ansat paa Ry Højskole.
E. Petersen: I 15 Aar lige fra Skolekøkkenet blev oprettet, har Næstved-Kredsen haft Husholdningskursus, desuden har vi et kommunalt Husholdningskursus. Vi tager 30 Kr. pr. Elev og Kommunen tager 5 Kr., alligevel faar vi Elever nok, medens det kniber med Elever til det kommunale Kursus. Tror det er fordi Kommunen kun tager de 14-18 aarige, som er trætte af Skolekøkkenarbejdet; medens vi tager Elever nærmest mellem 20 og 30 Aar, det er unge Kvinder, som ved hvad de vil.
K. Busk vilde ønske E. P. kunde komme over og se de Unge paa 14-18 Aar ved hendes Skole; men E. P. gør opmærksom paa, at disse jo ikke først har haft Skolekøkkenundervisning i Barnealderen.-
Th. Skakke havde henvendt sig til Landboforeningens Husholdningsudvalg om Samarbejde, fik intet andet Svar end en Meddelelse i Bladene gaaende ud paa, at da D.K. af en eller anden Grund i Vinter havde opgivet deres Kursus, havde Husholdningsudvalget taget det op.
D. Nielsen: Det er saaledes, at D.K.s Arbejde efterhaanden gennemsyrer Samfundet og vort Arbejde tages op af andre; men D.K. har nedlagt Spiren. Ogsaa i Kbhvn. er D.K.s Kursus forlængst lagt til Side; vi har de kommunale Fortsættelseskursus.
Th. Pedersen har med Interesse hørt om Efterskolen paa Fyn, beklager, at der i en By som Næstved ikke blandt de 14-18 aarige kan skaffes Elever nok til Kommunens Kursus.
Diskussionen viser, at i de større Ryer og paa Landet er det vanskeligt for D.K.s Kursus, men i de middelstore Kredse er der endnu et Arbejde at gøre.
M. Illum: Udvalget bad Distriktsformændene om særlig at tænke paa de store Kursus; vi kan jo være enige om, at de lange Kursus er de bedste og at vi kun tvungne af Nødvendigheden har maattet ty til de korte, vi har jo Demonstrationskursus paa 1 Dag. Fru Clay-Pedersen har altid faaet Dækning for Fripladser og desuden er der givet Hjælp til Kursusets Underskud. Udvalget har nu ved disse Udtalelser faaet sin Samvittighed noget beroliget, mod Udviklingen kan vi selvfølgelig ikke gaa.
H. Pedersen Aarhus har haft megen Fornøjelse af de smaa Kursus med I. Travn som Leder.
M. Illum henstiller til Distriktsformændene, at vi endelig faar alle Regnskaber ind, da vi skal skaffe lige saa meget som Staten giver. Udv. ang. Hjemmenes Arbejde. H. Pedersen: Stauning har jo sagt i sin Trontale, at nu skulde Husholdningssagen fremmes, det kunde ikke undlade at vække Interesse.- Nina Bang skal have udtalt sig noget lign. M. H. t. Universitetet i Aarhus, saa er der nu 2 Millioner til det; vi faar uden Tvivl en Begyndelse; men vi havde haabet det blev de ganske unge Studenter, nu ser det ud til, at vi faar de medicinske Studenter 1 a 2 Aar i det midterste Tidsrum af deres Studietid, saa bliver der ikke foreløbig Brug for den fysisk-kemiske Bygning.
Udv. ang. Kvinders Adgang til Embeder. D. Nielsen omtaler den ondartede Artikel, der har staaet som Leder i Jyllandsposten og sendt hende fra Fredericia- Kredsens Formand.- Havde henvendt sig til A. Westergaard, som ogsaa havde læst og hørt om Sagen og lavet et Udkast til et Svar som med Formandens Underskrift skulde sendes ud til Bladene for hele Landet.- F.U. havde vedtaget ikke at gøre dette, men - som det tidligere er veltaget i Flst. - foreløbig holde os i Ro.
D. Nielsen spørger derfor Flst., om hun skal drage denne Sag frem paa Formandsmødet og om der skal sendes noget ud til Kredsene ang. Sagen.
E. Petersen: A. Westergaard mener, D.K. ikke bryder sig om Lige-Lønnen, men dette er selvfølgelig ikke rigtigt, vi gik ud fra, at vor Aarhus-Formand nok handlede, hvad jo ogsaa viste sig at være rigtigt.-
H. Pedersen havde efter nogen Overvejelse prøvet at faa et Svar i Jyllandsposten, men selvfølgelig faaet det tilbage med den Besked, at der aldrig blev taget mod Indlæg til en Spidsartikel. Andre Blade havde optaget den, mener forøvrigt ogsaa vi bør holde os i Ro.
Th. Pedersen: Jyllandsposten læses i hele Jylland, vil nødig, at der deri rejses en Kamp om Ligelønnen; derimod vil en Vejledning for vore Kredsformænd kunne gøre Nytte. - Forskolelærerinderne, der ganske vist har en mindre Uddannelse, udfører det samme Arbejde som Lærerinderne for sin billigere Penge. Vore Lærerinder sidder i 2. Lærerembederne, de kan rykke op, men rykker aldrig op; efter dette kan man ikke sige, at Ligelønnen er gennemført.
D. Nielsen har skrevet en Artikel, der vil kunne tjene som Vejledning læser den op og spørger, om Flst. ønsker, at den skal drages frem paa Formandsmødet, eller om den skulde i Bladet?
E. Petersen stiller det Ændringsforslag, at D. Nielsen drager nogle af Punkterne frem af Artiklen og at de sammen med D. Nielsens Svar udsendes som en Vejledning for vore Kredsformænd. Vedtages.
E. Pedersen: Udv. ang. Lige Adgang. Vi indsendte i Sommer et Andragende ang. Overlærerembedet i Ebeltoft, hvortil en fuldt ud kvalificeret Kvinde er Ansøger, Frk. Ellen Hansen, Aalborg. Det er blevet saadan, at vi ikke kan faa Kvinder til at søge Overlærerembeder, vi har kun 3 kvindelige Overlærere udenfor København. Ministeren burde tage denne Kvinde. Spørger om ikke en personlig Henvendelse vilde gavne?
P. Holt tilraader, at der foretages en personlig Henvendelse til Nina Bang, har netop faaet Brev fra Ellen Hansen, Aalborg, som skriver, at hun stoler paa P. Holt og Th. Pedersen.-
Th. Pedersen tror ikke, det er heldigt, at hun kommer, foreslaar Formanden og Fru Brochmann.
A. Brochmann vil i dette Tilfælde nødig gaa til Ministeren.
Der foreslaas, at D. Nielsen og M. Hjelmer eller G. Lemche, hvis Formanden er forhindret, skal gaa til Ministeren. - Vedtages.
E. Petersen: Forrige Flst.-møde vedtog at rette en Henvendelse til Udv. ang. Retsreformen om kvindeligt Politi - oplæser Ordlyden.- Foreløbig maa vi lade den ligge, maaske faar vi en anden Justitsminister efter Valget.
ad 3: G. Lemche refererer et indledende Foredrag, hun har holdt ved Repræsentantmødet i Danske Kvinders Nationalraad d. 22. Oktbr., og som gik ud paa, at Landsorganisationerne under Nationalraadet skulde prøve en Samvirken Landet over for at faa Indflydelse paa, hvilke Kvinder der blev opstillet paa Grundlag af den af hende tænkte og i hendes Kreds ved Kommunevalgene med Held praktiserede Gruppering.
Denne skulde omfatte samtlige samvirkende Organisationer, som enten hver for sig skulde danne frie Vælgerkredse Landet over i Henhold til Valglovens § 33, 1 og 2 og selv opstille kvindelige Kandidater eller hver for sig inden for de henholdsvis opstillende Partier gøre deres Indflydelse gældende til Fordel for kvindelige Kandidater af kvindesagligt Standpunkt. Hun anmoder Fællesstyrelsen om, saafremt D.K.N. foranlediget af hendes Udtalelser d. 22. Oktbr. skulde rette en Opfordring til D.K. om at forsøge en saadan Samvirken, da ikke at afvise den, men stille sig venlig til, at en saadan Samvirken til en Begyndelse forsøges med Hensyn til Kursus i Samfundslære.
Fællesstyrelsen har intet at indvende mod dette, dog opponerer saavel Formanden som M. Egeberg og H. Pedersen mod politisk Gruppering i vore Kredse, og Formanden tager bestemt Afstand fra at optage de frie Vælgerkredses metode fra Valget 1924.
ad 4: (H. Pedersen, Dirigent). Th. Pedersen, Formand for Udv. ang. Barne- og Ungdomsskolen spørger om, hvad dette Udvalg har at gøre. Henviser til et Arbejdsprogram,- vedtaget i Fællesstyrelsen sidste Aar- og til Resolutionen, der blev vedtaget i Randers i Sommer. Hvad skal vi mere gøre?
E. Petersen udtaler, at Meningen med Arbejdsprogrammet jo ikke var, at D.K. som saadan skulde gennemføre Spørgsmaalene – Meningen var, at vi gennem dette vilde sige til Kvinderne rundt om: Saadan og saadan er det - det kan I arbejde med for at faa ændret – eller gennemført, thi som kommunale Vælgere har I Ret til at tale med om disse Spørgsmaal.
Th. Pedersen giver derefter forskellige Oplysninger om Haandarbejdsundervisningen paa Landet, hvorved baade Børn og Lærerinder misbruges. De srnaa Børn faar dette Arbejde sammen med de store, efter at de har været i Skolen 6 Timer, det bliver saaledes en 8 Timers Dag, hvad der er alt for meget for Børn i det hele taget, end sige for smaa Børn. Lærerinden kan heller ikke holde til det, hun faar derved 42 Timer ugentlig. Hun beder D.K.s Fællesstyrelse aabne Folks øjne for, at det er galt, da Initiativet til Forandring af dette Forhold skal komne fra Befolkningen.
M. Egeberg foreslaar at sende Oplysninger til vore Kredse i Distrikterne, saa at Kvinderne derude kan faa Besked om disse Forhold.
H. Pedersen ved, at de omtalte Timer mange Steder findes inden for Læseplanen.
Th. Pedersen taler her kun om de Steder, hvor der finder Misbrug Sted - hun ønsker en anden Læseplan og oplyser, at Ligelønsprincippet slet ikke er gennemført paa Landet, kun i Byerne. Det vedtages at sende Oplysninger og Spørgeskemaer til Kredsene for at faa undersøgt disse Forhold.
ad 5: (Th. Pedersen, Dirigent) E. Petersen: Det er aldrig morsomt at skulle tale om Økonomi, men der skal nogen til det værste. Fælleskassens økonomiske Forhold kender de alle - slipper vi nogenlunde over denne "Krise", maa vi passe paa ikke at komme ind i en ny. I Distriktslovenes § 7 staar, at saafremt Distriktet i Forbindelse med Forhandlingsmødet holder et offentligt Møde med Emner, der falder inden for D.K.s Program, kan der forventes et aarligt Tilskud fra Fælleskassen paa indtil 50 Kr., saafremt Regnskabet viser, at dette er nødvendigt. Tidligere blev denne Hjælp ikke saa ofte benyttet, nu mere og mere og ikke alene een Gang, men 2 Gange Aarlig. For at faa Klarhed over Spørgsmaalet, er det sat paa Dagsordenen. Fra det fynske Distrikt ligger 2 Ansøgninger om Tilskud, dels til Distriktsmøde afholdt i Maj i Odense, dels til et senere af en Kreds d. 5/9 afholdt Møde. Udgifterne ved Mødet i Odense var nr. 128,95 og af et medfølgende Regnskab fremgaar, at Distriktets Indtægt i 1925 var kr. 207,39. Jeg forstaar Situationen saaledes, at Distriktet selv afholder Udgifterne ved det aarlige Distriktsmøde og lader den Indbydende Kreds afholde alle Udgifterne ved det andet Distriktsmøde, men er dette Tilfældet, kan saa Distriktet ikke af sin Indtægt afholde dette Møde? Naar der kun kan ydes 50 Kr. aarligt til Distriktet, til hvilket Møde skal saa Pengene bevilges fra Fælleskassen. - Meningen med Distriktsmøderne var jo først og fremmest at samle Udsendinge fra Kredsene til et Møde, for at man samlet kunde drøfte de indre Anliggender - tale om Arbejdet og om D.K.s Spørgsmaal - saa dertil – for den indbydende Kreds Skyld -, om Tiden tillod det, afholde et offentligt Møde; men mere og mere gaar man bort fra det egentlige Distrikts- og Kredsarbejdet - over til de offentlige Møder, derved bliver Distriktsmødet dyrere og mindre værdifuldt. - Vil foreslaa, at der bevilges den fynske Distriktskasse de 50 Kr. og at vi henviser den indbydende Kreds til en mulig Hjælp fra Jubilæumsfonden.
Endvidere foreligger en Henvendelse fra M. Egeberg ang. Distriktsmødet i hendes Distrikt; men der er ikke kommet noget Regnskab derfor. Er det ikke almindeligt, at selve Distriktet betaler en Del af Udgifterne ved Distriktsmødet? Det var rart at faa Klarhed. M. Egeberg havde bedt Jelling-Kredsen om at tage Distriktsmødet, de 30 Kr. var til en Foredragsholder og hun havde paa Forhaand lovet dem dette Tilskud.
Th. Skakke havde tænkt, at man altid kunde faa disse 50 Kr. Vi har tænkt paa Distriktsmødet til Agitation, men bruger vi alle Pengene staar vi paa bar Bund.
E. Petersen: Det er Distriktet, der bør sende Regnskabet ind, ikke Kredsen. Fælleskassen har ogsaa bar Bund og det maa Kredsene regne med.
M. Illum: Der maa indsendes Regnskab; nogle Steder har man 2 Foredragsholdere til disse Møder, er det nødvendigt?
Th. Pedersen foreslaar at nedsætte et Udvalg til at klare Spørgsmaalet, om det er Mødets Regnskab eller Distriktskassens Regnskab, der skal indsendes og ud fra hvilket Spørgsmaalet om Tilskud skal afgøres.
H. Clay-Pedersen har været med til at lave Distriktslovene; det var meningen, at det kun skulde være Mødets Regnskab.
E. Petersen har skrevet Udkastet til Distriktslovene, fastholder, det er Distriktskassens Regnskab og beder, at man ikke lægger mere paa Fælleskassen, end den kan bære.
Det vedtages, at det fynske Distrikt faar 50 Kr., den ansøgende Kreds henvises til Jubilæumsfonden og der ydes Jelling-Kredsen et Tilskud paa 30 Kr.
ad 6: Der nedsættes et Udvalg bestaaende af: Elisa Petersen,- Gyrithe Lemche,- Marie Illum,- Anna Koch Schiøler,- Dagmar Nielsen,- Dida Dederding,- Hulda Pedersen,- K. Nilsson.
ad 7: E. Petersen: peger paa, at Protokollen, der føres ved Fællesmøde og Formandsmøde er saa mangelfuldt ført, at dette maa ændres. Det bestemmes derfor, at en Del af Fællesstyrelsens Medlemmer skal føre Protokollen ved Formandsmødet, hver en Time ad Gangen.
Paa Formandsmødets Dagsorden staar: Udtalelser om Kreds- og Distriktsarbejdet ved Fru Vigild. Desangaaende vil Formanden gerne forklare: Fru Vigild har til "Kv. og Samf.” indsendt 3 lange Artikler om Kreds- og Distriktsmøder, disse indeholder en ret skarp Kritik, hvorfor Fru Koch Schiøler sendte dem til hende, som - da hun havde læst dem - var klar over, at de ikke egnede sig til Bladet, men at det derimod var godt at faa dem frem for de ansvarlige - Distriktsformanden og Kredsformændene. Formanden fortsætter videre: "Som jeg sagde for et Aar siden, da jeg søgte at indlede en Diskussion om Distriktsarbejdet, Arbejdet i Distrikt og Kredse betyder saa uendelig meget for hele vort Omdømme. Efter hvorledes Distrikts- og Kredsarbejdet ledes paa en Egn, bedømmes D.K. - Vil vi opdrage Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde, maa vi ogsaa lære hende at optræde og at udtrykke sig i en Diskussion paa ret Maade, det er bl. a. det
vore Møder ude omkring skal hjælpe os til. Derfor synes jeg ikke, vi havde Ret til at afvise Fru Vigilds Kritik, men vi havde Ret til at fordre, at hun skulde føre den frem for de ansvarlige, saa Formændene kunde svare hende paa rette Tid og Sted. Derfor blev vi i F.U. enige om at bede Fru Vigild komme og saa sandt som Spørgsmaalet er af største Betydning for D.K., haaber Formanden, det kan blive en frugtbringende Diskussion om Sagen.
ad 8: Elisa Petersen meddeler, at der endnu ikke fra nogen Kreds foreligger Indbydelse om at holde Fællesmødet hos den. Det bestemmes, at man, hvis ikke andet foreligger paa Formandsmødet i Morgen, skal tage dette ved Nyborg Strand eller hellere ved Hindsgavl, om dette sidste var muligt.
ad 9: a) A. Koch Schiøler oplyser for M. Illum, at vi ikke vil gøre Forandring med Trykningen af vort Blad, men beholde den Bogtrykker, vi har, da det gennem indhentede Oplysninger har vist sig, at dette var det sikreste, selv om man havde opnaaet en noget billigere Pris.
b) E. Petersen oplyser, at det internationale Raad beder os udpege et Medlem til det Kvindelige Politiudvalg og et til Fredsudvalget. Det overlades til F.U. at bestemme hvem.
Mødet hæves Kl. 6.
Ida Schleiss
Protokolfører.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 21. Novbr. 1926 Kl. 9 ½ i Kvindernes Køkken.
Til stede var Damerne: E. Petersen,- A. Brochmann,- K. Busk, - D. Dederding,- L. Dircks,- M. Egeberg,- D. Nielsen,- H. Clay Pedersen (for M. Hjelmer),- I. Holck, - P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- I. Tolderlund,- Th. Skakke (for Poula Brems); desuden
Suppleanterre: K. Nilsson, - H. Matthiesen,- Camilla Perssen,- Ida Schleiss og Fru Tolderlunds Suppleant H. Sonne Hald. Samt Redaktøren A. Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Hvad kan vi gøre far at skaffe en bedre Kvinderepræsentation paa Rigsdagen og i de kommunale Raad?
4) D.K. og Skolespørgsmaalet
5) Distrikternes økonomiske Forhold
6) Nedsættelse af et Agitationsudvalg
7) Formandsmødets Dagsorden
8) Fællesstyrelsesmødet 1927
9) Eventuelt.
ad l: Formanden meddeler, at der er stiftet en ny Kreds i Graasten. Formand for Kredsen er Fru Eva Lind (Fru Berg Nielsens Datter), saa Kredsen er sikkert i gode Hænder.
Den internationale Alliance har forhøjet D.K.s Aarsbidrag fra 2 £ til 6 £; det er jo en temmelig stor Forhøjelse og F.U. har vedtaget at prøve paa at faa Bidraget nedsat; men det vedtoges i Sommer paa Kongressen i Paris, at Bidragene fra de forskellige Lande skulde forhøjes.
Til Dækning af Bladets Underskud er der indkommet fra Kredsene ialt Kr. 882,80 - et Tilskud vi selvfølgelig med megen Tak har modtaget. I Garantbidrag er der foreløbig kun indkommet Kr. 700.
I Anledning af at vi ved sidste Fællesstyrelsesmøde eenstemmigt vedtog at nedsætte Lønningerne, har jeg modtaget Breve fra saavel Redaktøren Fru Koch Schiøler som fra Assistenten Frk. Nielsen, hvori de beklager Gagenedsættelsen og udtaler Haabet om at bedre økonomiske Forhold for D.K. atter vil kunne sætte Gagerne op paa normal Størrelse. - Formanden og M. Illum, der fik til Opgave at undersøge hvornaar Nedsættelsen kunde træde i Kraft, er enige om at foreslaa, at Nedsættelsen først træder i Kraft 1. Jan. 1927, idet Fru Koch- Schiølers Kontrakt betinger 3 mdr.s Opsigelse; iøvrigt gav Frk. Nielsen i Gaar Formanden et Brev, der skriver sig fra 1916, da hun blev tilbudt Pladsen som Hjælpekasserer - efter dette Brev fremgaar det, at ogsaa hun har en Opsigelsesfrist paa 3 Mdr. - Frk. Nielsen tiltraadte forøvrigt sin Stilling igen d. 17. ds. og vil gerne have Flst.s Udtalelse om, hvorvidt hun kan regne med fuld Gage under sin 2 Mdr.s Sygdomsperiode. Dette bekræftes af Formanden.
De har sikkert alle set, at Næringslovskommissionen har afgivet Betænkning - I Betænkningen stilles Mænd og Kvinder lige m.H.t. Næringsadkomst - saa det ser jo ud til, at den Skranke ogsaa skal falde.
Da vi indkaldte til dette Møde, drømte vi jo ikke om, at det vilde falde i en Valgsituation.- Saasnart vi fik Meddelelse om, at det blev til Alvor med Valget, holdt F.U. Møde.- Vi var alle enige om,
at Formandsmødet ikke kunde udsættes, at det tværtimod burde holdes og derved blive en lille Opsang til Valget.
Endvidere er vi enige om, at vi denne Sag ikke skal interpellere Vælgermøderne denne Gang vil allevegne dreje sig om "Krisen", vi fandt, det vilde se ud, som var vi ganske ved Siden af Situationen, om vi stod op og interpellerede om kvindelige Præster f. Eks. – Vi enedes om at udsende en Opfordring til Kredsene om at tage fat, ligeledes om gennem Bladet at rette Opfordring til alle vore Medlemmer. Endvidere drøftede vi Muligheden af sammen med Formandsmødet at faa
afholdt et stort politisk Møde herinde - af forskellige Grunde lykkedes dette ikke.
M. Illum paatog sig at forespørge Radioraadet, om vi een Gang ugentlig inden Valget maatte faa 5 Minutter - saa vi ogsaa ad denne Vej kunde faa Kvinderne i Tale. - Vi fik ikke Tilladelsen - , selv om Fru Illum bl. a. præsenterede vort Opraab og viste vor upartipolitiske Stilling. - Kun det store Vælgermøde i Idrætshuset med alle 4 Partiers Taler vil blive udsendt. Derimod imødesaa Radioraadet gerne Forslag om Foredrag.
Formanden oplæser til Slut en Tak fra Sophie Alberti.
Til Dirigenter vælges Dagmar Nielsen for Formiddagen og Thora Pedersen for Eftermiddagen.
D. Nielsen oplyser, at Pressen har henvendt sig til hende, om den maa referere Formandsmødet? Fællesstyrelsen mener ikke, Formiddagsmødet skal refereres; derimod kan Pressen overvære Diskussionen om: Parlamentarismens Teknik og Taktik, der indledes af cand. polit. Kontorchef Niels Skriver Svendsen.
ad 2: Kursusudvalget. D. Dederding aflægger Beretning om Kursus i Moderkundskab. Det er jo bleven saadan, at forskellige andre Foreninger bl. a. K.F.U.K. og Husmoderforeningen har taget D.K.s Arbejde for denne Sag op: det er der ikke noget at sige til, vil dog gerne fremdrage et trist Tilfælde fra Hjørring, hvor den stedlige Kreds havde arrangeret et saadant Kursus og afslaaet i dette Tilfælde at gaa sammen med Husmoderforeningen; men betonet, at Medlemmer af Hjørring Husmoderforening selvfølgelig var velkommen til at melde sig til Kursuset.- Husmoderforeningen henvendte sig da til Læge Fru Dina Dederding om at holde Kursus i Hjørring i de samme Dage, hvilket selvfølgelig blev afslaaet; men derefter havde Husmoderforeningen formaaet Fru Daugaard, Kolding til at holde Kursus for sine Medlemmer i samme Tidsrum, som hun skulde holde Kursus i D.K. - Dette var selvfølgelig meget beklageligt; thi et saadant Arrangement sætter Indtægten paa Kredsens Kursus betydeligt ned, og hvis disse Kursus ikke kan holdes med god Tilslutning og gode Indtægter, vil selve Sagen derved skades.- Kursusudvalget har ment at maatte gøre Fru Daugaard opmærksom paa dette. - Oplæser Koncept til et Brev til Fru Daugaard. - Dr. Dederding og H. Pedersen foretager nogle Ændringer, hvorefter det vedtages at sende dette Brev til Fru Daugaard.
M. Illum oplyser, at der i dette Efteraar har været ringe Efterspørgsel efter Kjolesynings- og Husholdningskursus, vil gerne høre Udtalelser om, hvad der ligger til Grund herfor.
M. Egeberg meddeler, at Distriktsstyrelsen i 5. Distrikt var klar over, at der ikke vilde blive spurgt om Kjolesyningskursus, fordi der kan købes saa billige færdige Kjoler.
Th. Skakke meddeler, at Odder-Kredsen har haft den Sorg, at dens Husholdningskursus er gaaet i Staa. Kredsen turde ikke binde an med det i Aar, da der ikke meldte sig tilstrækkeligt antal Deltagere. Landboforeningernes Husholdningsudvalg tager flere af vore Opgaver fra os. -
K. Busk giver Oplysning om den Ungdomsskole eller Efterskole, som Sdr. Næraa-Kreds har oprettet for unge Piger. Hver Elev betaler Kr. 7 ved Indmeldelsen; Eleverne kommer fra forskellige Sogne, og Kredsen skriver rundt til de paagældende Sogne om at faa et Tilskud paa Kr. 8 pr. Elev fra vedk. Kommune, dette bevilges hvert Aar og Staten dækker saa anden Halvdel, saaledes faar Skolen sine udgifter dækket (hver Elev koster Kr. 30,00). Det er Kredsen, der holder denne Efterskole 5. Gang. Søgte først i 3 Aar om at faa Kommunerne til at oprette den, men de vilde ikke have med Sagen at gøre. - Ang. Skrædersyningskursus paa Fyn, da finder der 2 eller 3 Tilskærerskoler for Kjolesyning.-
H. Clay-Pedersen: D.K. kan ikke konkurrere med Landboforeningerne, som averterer med Kursus ganske gratis; jeg deltog i et saadant Kursus (Forevisning af en lille Ret), intet værd i Forhold til D.K.s Kursus.- Vil bede Kursusudvalget om, saafremt der er Penge, at der da altid gives til Fripladserne, for vi maa gøre vore Kursus saa billige som muligt, hvis vi skal kunne konkurrere med Landboforeningerne.
K. Busk: Det er Kotume, at Landboforeningerne opretter gratis Kursus. Jeg læste i Protokollen, at Fru Illum holdt mest af de lange Kursus. Jeg tror netop mest paa 1 Dags Kursus. 1 Dag f. Eks. en Gang om Maaneden vil man kunne samle Husmødrene. Med 1 Kr. pr. Deltager plejer det at kunne løbe rundt.
H. Sonne Hald: Efterhaanden som der oprettes Skolekøkkener og siden Efterskoler for unge Kvinder bliver D.K.s Husholdningskursus overflødige.- Vi maa gøre alt for at skaffe tilstrækkeligt Elevantal til Efterskolen hos os, for at den ikke skal gaa i Staa. Eleven betaler Kr. 5 i Indskud og hvis hun møder hver Gang, faar hun de 5 Kr. tilbage ved Afslutningen. Det gik nemt hos os med at faa oprettet Efterskole, vi søgte Byraadet om endelig at tage Sagen op, vor Skrivelse blev oplæst og det blev vedtaget at fremme Sagen hurtigst mulig.-
Derimod kan vi i D.K.s Kredse stadig bruge Henkogning,- Forevisning,- Diætmad o.s.v. Endelig skal jeg oplyse, at Frk. Nina Thomsen kan paatage sig flere Sykursus end hidtil, idet hun ikke mere er ansat paa Ry Højskole.
E. Petersen: I 15 Aar lige fra Skolekøkkenet blev oprettet, har Næstved-Kredsen haft Husholdningskursus, desuden har vi et kommunalt Husholdningskursus. Vi tager 30 Kr. pr. Elev og Kommunen tager 5 Kr., alligevel faar vi Elever nok, medens det kniber med Elever til det kommunale Kursus. Tror det er fordi Kommunen kun tager de 14-18 aarige, som er trætte af Skolekøkkenarbejdet; medens vi tager Elever nærmest mellem 20 og 30 Aar, det er unge Kvinder, som ved hvad de vil.
K. Busk vilde ønske E. P. kunde komme over og se de Unge paa 14-18 Aar ved hendes Skole; men E. P. gør opmærksom paa, at disse jo ikke først har haft Skolekøkkenundervisning i Barnealderen.-
Th. Skakke havde henvendt sig til Landboforeningens Husholdningsudvalg om Samarbejde, fik intet andet Svar end en Meddelelse i Bladene gaaende ud paa, at da D.K. af en eller anden Grund i Vinter havde opgivet deres Kursus, havde Husholdningsudvalget taget det op.
D. Nielsen: Det er saaledes, at D.K.s Arbejde efterhaanden gennemsyrer Samfundet og vort Arbejde tages op af andre; men D.K. har nedlagt Spiren. Ogsaa i Kbhvn. er D.K.s Kursus forlængst lagt til Side; vi har de kommunale Fortsættelseskursus.
Th. Pedersen har med Interesse hørt om Efterskolen paa Fyn, beklager, at der i en By som Næstved ikke blandt de 14-18 aarige kan skaffes Elever nok til Kommunens Kursus.
Diskussionen viser, at i de større Ryer og paa Landet er det vanskeligt for D.K.s Kursus, men i de middelstore Kredse er der endnu et Arbejde at gøre.
M. Illum: Udvalget bad Distriktsformændene om særlig at tænke paa de store Kursus; vi kan jo være enige om, at de lange Kursus er de bedste og at vi kun tvungne af Nødvendigheden har maattet ty til de korte, vi har jo Demonstrationskursus paa 1 Dag. Fru Clay-Pedersen har altid faaet Dækning for Fripladser og desuden er der givet Hjælp til Kursusets Underskud. Udvalget har nu ved disse Udtalelser faaet sin Samvittighed noget beroliget, mod Udviklingen kan vi selvfølgelig ikke gaa.
H. Pedersen Aarhus har haft megen Fornøjelse af de smaa Kursus med I. Travn som Leder.
M. Illum henstiller til Distriktsformændene, at vi endelig faar alle Regnskaber ind, da vi skal skaffe lige saa meget som Staten giver. Udv. ang. Hjemmenes Arbejde. H. Pedersen: Stauning har jo sagt i sin Trontale, at nu skulde Husholdningssagen fremmes, det kunde ikke undlade at vække Interesse.- Nina Bang skal have udtalt sig noget lign. M. H. t. Universitetet i Aarhus, saa er der nu 2 Millioner til det; vi faar uden Tvivl en Begyndelse; men vi havde haabet det blev de ganske unge Studenter, nu ser det ud til, at vi faar de medicinske Studenter 1 a 2 Aar i det midterste Tidsrum af deres Studietid, saa bliver der ikke foreløbig Brug for den fysisk-kemiske Bygning.
Udv. ang. Kvinders Adgang til Embeder. D. Nielsen omtaler den ondartede Artikel, der har staaet som Leder i Jyllandsposten og sendt hende fra Fredericia- Kredsens Formand.- Havde henvendt sig til A. Westergaard, som ogsaa havde læst og hørt om Sagen og lavet et Udkast til et Svar som med Formandens Underskrift skulde sendes ud til Bladene for hele Landet.- F.U. havde vedtaget ikke at gøre dette, men - som det tidligere er veltaget i Flst. - foreløbig holde os i Ro.
D. Nielsen spørger derfor Flst., om hun skal drage denne Sag frem paa Formandsmødet og om der skal sendes noget ud til Kredsene ang. Sagen.
E. Petersen: A. Westergaard mener, D.K. ikke bryder sig om Lige-Lønnen, men dette er selvfølgelig ikke rigtigt, vi gik ud fra, at vor Aarhus-Formand nok handlede, hvad jo ogsaa viste sig at være rigtigt.-
H. Pedersen havde efter nogen Overvejelse prøvet at faa et Svar i Jyllandsposten, men selvfølgelig faaet det tilbage med den Besked, at der aldrig blev taget mod Indlæg til en Spidsartikel. Andre Blade havde optaget den, mener forøvrigt ogsaa vi bør holde os i Ro.
Th. Pedersen: Jyllandsposten læses i hele Jylland, vil nødig, at der deri rejses en Kamp om Ligelønnen; derimod vil en Vejledning for vore Kredsformænd kunne gøre Nytte. - Forskolelærerinderne, der ganske vist har en mindre Uddannelse, udfører det samme Arbejde som Lærerinderne for sin billigere Penge. Vore Lærerinder sidder i 2. Lærerembederne, de kan rykke op, men rykker aldrig op; efter dette kan man ikke sige, at Ligelønnen er gennemført.
D. Nielsen har skrevet en Artikel, der vil kunne tjene som Vejledning læser den op og spørger, om Flst. ønsker, at den skal drages frem paa Formandsmødet, eller om den skulde i Bladet?
E. Petersen stiller det Ændringsforslag, at D. Nielsen drager nogle af Punkterne frem af Artiklen og at de sammen med D. Nielsens Svar udsendes som en Vejledning for vore Kredsformænd. Vedtages.
E. Pedersen: Udv. ang. Lige Adgang. Vi indsendte i Sommer et Andragende ang. Overlærerembedet i Ebeltoft, hvortil en fuldt ud kvalificeret Kvinde er Ansøger, Frk. Ellen Hansen, Aalborg. Det er blevet saadan, at vi ikke kan faa Kvinder til at søge Overlærerembeder, vi har kun 3 kvindelige Overlærere udenfor København. Ministeren burde tage denne Kvinde. Spørger om ikke en personlig Henvendelse vilde gavne?
P. Holt tilraader, at der foretages en personlig Henvendelse til Nina Bang, har netop faaet Brev fra Ellen Hansen, Aalborg, som skriver, at hun stoler paa P. Holt og Th. Pedersen.-
Th. Pedersen tror ikke, det er heldigt, at hun kommer, foreslaar Formanden og Fru Brochmann.
A. Brochmann vil i dette Tilfælde nødig gaa til Ministeren.
Der foreslaas, at D. Nielsen og M. Hjelmer eller G. Lemche, hvis Formanden er forhindret, skal gaa til Ministeren. - Vedtages.
E. Petersen: Forrige Flst.-møde vedtog at rette en Henvendelse til Udv. ang. Retsreformen om kvindeligt Politi - oplæser Ordlyden.- Foreløbig maa vi lade den ligge, maaske faar vi en anden Justitsminister efter Valget.
ad 3: G. Lemche refererer et indledende Foredrag, hun har holdt ved Repræsentantmødet i Danske Kvinders Nationalraad d. 22. Oktbr., og som gik ud paa, at Landsorganisationerne under Nationalraadet skulde prøve en Samvirken Landet over for at faa Indflydelse paa, hvilke Kvinder der blev opstillet paa Grundlag af den af hende tænkte og i hendes Kreds ved Kommunevalgene med Held praktiserede Gruppering.
Denne skulde omfatte samtlige samvirkende Organisationer, som enten hver for sig skulde danne frie Vælgerkredse Landet over i Henhold til Valglovens § 33, 1 og 2 og selv opstille kvindelige Kandidater eller hver for sig inden for de henholdsvis opstillende Partier gøre deres Indflydelse gældende til Fordel for kvindelige Kandidater af kvindesagligt Standpunkt. Hun anmoder Fællesstyrelsen om, saafremt D.K.N. foranlediget af hendes Udtalelser d. 22. Oktbr. skulde rette en Opfordring til D.K. om at forsøge en saadan Samvirken, da ikke at afvise den, men stille sig venlig til, at en saadan Samvirken til en Begyndelse forsøges med Hensyn til Kursus i Samfundslære.
Fællesstyrelsen har intet at indvende mod dette, dog opponerer saavel Formanden som M. Egeberg og H. Pedersen mod politisk Gruppering i vore Kredse, og Formanden tager bestemt Afstand fra at optage de frie Vælgerkredses metode fra Valget 1924.
ad 4: (H. Pedersen, Dirigent). Th. Pedersen, Formand for Udv. ang. Barne- og Ungdomsskolen spørger om, hvad dette Udvalg har at gøre. Henviser til et Arbejdsprogram,- vedtaget i Fællesstyrelsen sidste Aar- og til Resolutionen, der blev vedtaget i Randers i Sommer. Hvad skal vi mere gøre?
E. Petersen udtaler, at Meningen med Arbejdsprogrammet jo ikke var, at D.K. som saadan skulde gennemføre Spørgsmaalene – Meningen var, at vi gennem dette vilde sige til Kvinderne rundt om: Saadan og saadan er det - det kan I arbejde med for at faa ændret – eller gennemført, thi som kommunale Vælgere har I Ret til at tale med om disse Spørgsmaal.
Th. Pedersen giver derefter forskellige Oplysninger om Haandarbejdsundervisningen paa Landet, hvorved baade Børn og Lærerinder misbruges. De srnaa Børn faar dette Arbejde sammen med de store, efter at de har været i Skolen 6 Timer, det bliver saaledes en 8 Timers Dag, hvad der er alt for meget for Børn i det hele taget, end sige for smaa Børn. Lærerinden kan heller ikke holde til det, hun faar derved 42 Timer ugentlig. Hun beder D.K.s Fællesstyrelse aabne Folks øjne for, at det er galt, da Initiativet til Forandring af dette Forhold skal komne fra Befolkningen.
M. Egeberg foreslaar at sende Oplysninger til vore Kredse i Distrikterne, saa at Kvinderne derude kan faa Besked om disse Forhold.
H. Pedersen ved, at de omtalte Timer mange Steder findes inden for Læseplanen.
Th. Pedersen taler her kun om de Steder, hvor der finder Misbrug Sted - hun ønsker en anden Læseplan og oplyser, at Ligelønsprincippet slet ikke er gennemført paa Landet, kun i Byerne. Det vedtages at sende Oplysninger og Spørgeskemaer til Kredsene for at faa undersøgt disse Forhold.
ad 5: (Th. Pedersen, Dirigent) E. Petersen: Det er aldrig morsomt at skulle tale om Økonomi, men der skal nogen til det værste. Fælleskassens økonomiske Forhold kender de alle - slipper vi nogenlunde over denne "Krise", maa vi passe paa ikke at komme ind i en ny. I Distriktslovenes § 7 staar, at saafremt Distriktet i Forbindelse med Forhandlingsmødet holder et offentligt Møde med Emner, der falder inden for D.K.s Program, kan der forventes et aarligt Tilskud fra Fælleskassen paa indtil 50 Kr., saafremt Regnskabet viser, at dette er nødvendigt. Tidligere blev denne Hjælp ikke saa ofte benyttet, nu mere og mere og ikke alene een Gang, men 2 Gange Aarlig. For at faa Klarhed over Spørgsmaalet, er det sat paa Dagsordenen. Fra det fynske Distrikt ligger 2 Ansøgninger om Tilskud, dels til Distriktsmøde afholdt i Maj i Odense, dels til et senere af en Kreds d. 5/9 afholdt Møde. Udgifterne ved Mødet i Odense var nr. 128,95 og af et medfølgende Regnskab fremgaar, at Distriktets Indtægt i 1925 var kr. 207,39. Jeg forstaar Situationen saaledes, at Distriktet selv afholder Udgifterne ved det aarlige Distriktsmøde og lader den Indbydende Kreds afholde alle Udgifterne ved det andet Distriktsmøde, men er dette Tilfældet, kan saa Distriktet ikke af sin Indtægt afholde dette Møde? Naar der kun kan ydes 50 Kr. aarligt til Distriktet, til hvilket Møde skal saa Pengene bevilges fra Fælleskassen. - Meningen med Distriktsmøderne var jo først og fremmest at samle Udsendinge fra Kredsene til et Møde, for at man samlet kunde drøfte de indre Anliggender - tale om Arbejdet og om D.K.s Spørgsmaal - saa dertil – for den indbydende Kreds Skyld -, om Tiden tillod det, afholde et offentligt Møde; men mere og mere gaar man bort fra det egentlige Distrikts- og Kredsarbejdet - over til de offentlige Møder, derved bliver Distriktsmødet dyrere og mindre værdifuldt. - Vil foreslaa, at der bevilges den fynske Distriktskasse de 50 Kr. og at vi henviser den indbydende Kreds til en mulig Hjælp fra Jubilæumsfonden.
Endvidere foreligger en Henvendelse fra M. Egeberg ang. Distriktsmødet i hendes Distrikt; men der er ikke kommet noget Regnskab derfor. Er det ikke almindeligt, at selve Distriktet betaler en Del af Udgifterne ved Distriktsmødet? Det var rart at faa Klarhed. M. Egeberg havde bedt Jelling-Kredsen om at tage Distriktsmødet, de 30 Kr. var til en Foredragsholder og hun havde paa Forhaand lovet dem dette Tilskud.
Th. Skakke havde tænkt, at man altid kunde faa disse 50 Kr. Vi har tænkt paa Distriktsmødet til Agitation, men bruger vi alle Pengene staar vi paa bar Bund.
E. Petersen: Det er Distriktet, der bør sende Regnskabet ind, ikke Kredsen. Fælleskassen har ogsaa bar Bund og det maa Kredsene regne med.
M. Illum: Der maa indsendes Regnskab; nogle Steder har man 2 Foredragsholdere til disse Møder, er det nødvendigt?
Th. Pedersen foreslaar at nedsætte et Udvalg til at klare Spørgsmaalet, om det er Mødets Regnskab eller Distriktskassens Regnskab, der skal indsendes og ud fra hvilket Spørgsmaalet om Tilskud skal afgøres.
H. Clay-Pedersen har været med til at lave Distriktslovene; det var meningen, at det kun skulde være Mødets Regnskab.
E. Petersen har skrevet Udkastet til Distriktslovene, fastholder, det er Distriktskassens Regnskab og beder, at man ikke lægger mere paa Fælleskassen, end den kan bære.
Det vedtages, at det fynske Distrikt faar 50 Kr., den ansøgende Kreds henvises til Jubilæumsfonden og der ydes Jelling-Kredsen et Tilskud paa 30 Kr.
ad 6: Der nedsættes et Udvalg bestaaende af: Elisa Petersen,- Gyrithe Lemche,- Marie Illum,- Anna Koch Schiøler,- Dagmar Nielsen,- Dida Dederding,- Hulda Pedersen,- K. Nilsson.
ad 7: E. Petersen: peger paa, at Protokollen, der føres ved Fællesmøde og Formandsmøde er saa mangelfuldt ført, at dette maa ændres. Det bestemmes derfor, at en Del af Fællesstyrelsens Medlemmer skal føre Protokollen ved Formandsmødet, hver en Time ad Gangen.
Paa Formandsmødets Dagsorden staar: Udtalelser om Kreds- og Distriktsarbejdet ved Fru Vigild. Desangaaende vil Formanden gerne forklare: Fru Vigild har til "Kv. og Samf.” indsendt 3 lange Artikler om Kreds- og Distriktsmøder, disse indeholder en ret skarp Kritik, hvorfor Fru Koch Schiøler sendte dem til hende, som - da hun havde læst dem - var klar over, at de ikke egnede sig til Bladet, men at det derimod var godt at faa dem frem for de ansvarlige - Distriktsformanden og Kredsformændene. Formanden fortsætter videre: "Som jeg sagde for et Aar siden, da jeg søgte at indlede en Diskussion om Distriktsarbejdet, Arbejdet i Distrikt og Kredse betyder saa uendelig meget for hele vort Omdømme. Efter hvorledes Distrikts- og Kredsarbejdet ledes paa en Egn, bedømmes D.K. - Vil vi opdrage Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde, maa vi ogsaa lære hende at optræde og at udtrykke sig i en Diskussion paa ret Maade, det er bl. a. det
vore Møder ude omkring skal hjælpe os til. Derfor synes jeg ikke, vi havde Ret til at afvise Fru Vigilds Kritik, men vi havde Ret til at fordre, at hun skulde føre den frem for de ansvarlige, saa Formændene kunde svare hende paa rette Tid og Sted. Derfor blev vi i F.U. enige om at bede Fru Vigild komme og saa sandt som Spørgsmaalet er af største Betydning for D.K., haaber Formanden, det kan blive en frugtbringende Diskussion om Sagen.
ad 8: Elisa Petersen meddeler, at der endnu ikke fra nogen Kreds foreligger Indbydelse om at holde Fællesmødet hos den. Det bestemmes, at man, hvis ikke andet foreligger paa Formandsmødet i Morgen, skal tage dette ved Nyborg Strand eller hellere ved Hindsgavl, om dette sidste var muligt.
ad 9: a) A. Koch Schiøler oplyser for M. Illum, at vi ikke vil gøre Forandring med Trykningen af vort Blad, men beholde den Bogtrykker, vi har, da det gennem indhentede Oplysninger har vist sig, at dette var det sikreste, selv om man havde opnaaet en noget billigere Pris.
b) E. Petersen oplyser, at det internationale Raad beder os udpege et Medlem til det Kvindelige Politiudvalg og et til Fredsudvalget. Det overlades til F.U. at bestemme hvem.
Mødet hæves Kl. 6.
Ida Schleiss
Protokolfører.
