« Tilbage til søgeresultaterne

Særprotokol 4. december 1927

« Se emneord

Særprotokol til Fællesstyrelsesmødet 4/12- 27.
E. Petersen – som netop har læst den omdelte Protokol for sidste F.U.-møde, ved hvilket hun ikke var til Stede, ser til sin Forbavselse M. Illums og D. Nielsens Udtalelser i Anledning af det offentlige Møde Mandag Aften.- E. Petersen vil hævde, at hun ved sidste Fællesstyrelsesmøde i September, da Planen for Formandsmødet blev drøftet, henvendte sig direkte til D. Nielsen med Spørgsmaalet om "Kbhvn.s-Kredsen vilde dele Æren og Udgifterne med Fællesstyrelsen ved Afholdelsen af det offentlige Møde med Talere fra Norge og Sverige", hvortil D. Nielsen svarede, at det kunde de ikke "Kbhvn.s- Kredsen havde planlagt sine Møder for Vinteren".
D. Nielsen har ikke opfattet dette Spørgsmaal saaledes og det er jo heller ikke ført til Protokollen.
E. Petersen: D. Nielsen besvarede i hvert Fald Spørgsmaalet, spørger, om ikke andre Flst.-medlemmer husker dette,
H. Pedersen husker Formandens Spørgsmaal.
I. Holck husker D. Nielsens Svar.
P. Holt husker ogsaa Svaret, blev saa imponeret deraf, saa hun rejste hjem og meddelte sin Styrelse, at de maatte have planlagt Vinterens Arbejde, det havde Kbhvn.s Kredsen allerede, saaledes at den
ikke kunde være med som Indbyder til et stort Møde Mandag d. 5. Decbr.
G. Lemche mener ikke det i September var helt bestemt, at det skulde være et offentligt Møde.
E. Petersen: Der har fra første Færd kun været Tale om offentligt Møde. Naar jeg ikke, da D. Nielsen svarede Nej, lagde større Pres paa, var det maaske af den Grund, at Mødets økonomiske Basis var i Orden, idet et Medlem straks, da Mødet blev planlagt, lovede at tage de to Damers Rejseudgifter. - Vil gerne have tilført Protokollen, at Formanden ved Mødet i Septbr. spurgte, om Kbhvn.s-Kredsen vilde være med til at dele Æren og Udgifterne ved det offentlige Møde i Forbindelse med Formandsmødet, hvortil Kbhvn.s-Kredsens Formand svarede at det kunde Kredsen ikke, da den allerede havde planlagt Vinterens Arbejde.
D. Nielsen maa absolut hævde, at hun ikke har opfattet en saadan Henvendelse og har ventet paa en Henvendelse til Kbhvn.s-Kredsens Styrelse, da den ikke kom, sammenkaldte hun Styrelsen og meddelte, at der ikke var kommet Forespørgsel til Kredsen, hvilket hun selvfølgelig ikke kunde have gjort, hvis hun havde opfattet Spørgsmaalet og svaret derpaa.- Maa beklage, hvis hun har været uden Opfattelsesevne; men maa samtidig fastslaa, at det har hun altsaa ikke været alene om, idet baade Kbhvn.s-Kredsens Repræsentant i Fællesstyrelsen- M. Illum- og C. Perssen var til Stede og ingen af dem gjorde hende opmærksom paa, at hun var bleven spurgt – ligeledes havde ingen af F.U.s Medlemmer ved sidste F.U-møde, da hun fremførte Sagen, gjort hende opmærksom paa, at hun var bleven spurgt altsaa kunde heller ingen af disse have opfattet Spørgsmaalet.
M. Illum beder om ikke at blive inddraget i denne Diskussion.
Der udtales Ønske om, at denne Diskussion ikke protokolleres.
D. Nielsen gør opmærksom paa, at det i F.U.-mødet forleden ogsaa var hendes Ønske, at denne Sag ikke skulde i Protokollen; men da hun saa, at M. Illum havde tilført Protokollen sine Bemærkninger, maatte hun ogsaa tilføje sine.-
G. Lemche henstiller, at der i Fremtiden altid i saadant Tilfælde sendes skriftlig Henvendelse til Kbhvn.-s Kredsens Styrelse.
A. Brochmann slutter sig hertil.
Det vedtages at denne Diskussion kun skal i Særprotokol.
M. Hjelmer mener, at enhver Protokol skulde oplæses og godkendes ved næste Møde. Det bemærkes, at det vilde forsinke Protokollens Udsendelse i altfor høj Grad.-