« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 25. marts 1928
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 25. Marts 1928 i Kv. Handels- og Kontoristforng. Vimmelskaftet 38.
Til Stede var: G. Lemche,- M. Illum,- A. Brochmann,- D. Dederding,- M. Egeberg,- L. Dircks,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- D. Nielsen,- Hulda Pedersen,- Th. Pedersen,- I. Tolderlund og W.
Willingshøj. Suppleanterne: I. Schleiss,- H. Matthiesen,- K. Nilsson,- C. Perssen,- Clay Pedersen (f Elisa Petersen) samt Redaktøren A. Koch Schiøler og R. Nielsen .- Distriktsformanden og Suppleanten for 4. Distrikt var begge forhindret i at give Møde paa Grund af Sygdom, ligeledes maatte Distriktsformanden for 9. Distrikt sende Sygemelding i sidste Øjeblik.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv
4) Fortolkning af D.K.s Program
5) Fremgangsmaaden ved Valg til Fællesstyrelsen
6) Radioen og Kvinderne
7) Legatuddeling
8) Det raadgivende Kontor
9) Regnskabet for 1927
10) Fællesudvalget af Husholdningsinteresserede
11) Formandsmødets Henlæggelse til September (4. Distrikt)
12) Det kirkelige Udvalg
13) Amtsraadsvalgene,- Landstingsvalgene,- De kommunale Valg
14) Undervisning i Moderkundskab og seksuel Hygiejne paa Seminarierne
15) Fællesmødets Dagsorden
16) Filmen og Kvinderne
17) Eventuelt.
ad 1: G. Lemche byder Velkommen og beklager, at Elisa Petersen ikke selv kan være til Stede, udtaler sin Glæde over, at D.K.s Formand er bleven Medlem af Landstinget, idet hun paa Grund af et Dødsfald som 1. Suppleant er rykket ind, men desværre forestaar der jo et Landstingsvalg, dog maa man haabe, at E. Petersen da maa blive genvalgt.
Der sidder nu 3 Landstingsmedlemmer i D.K.s Fællesstyrelse hver repræsenterende sit Parti, saa der er Grund til at tro paa, at disse 3 Medlemmer vil kunne samarbejde udover Partigrupperne i kvindesaglige Spørgsmaal, det som altid har været Idealet for D.K.
Desværre er følgende Kredse gaaet ind: Aarup,- Bjerringbro,- Blaahøj,- Lemvig,- Nr. Nebel og V. Nebel.- Nye er dog ogsaa stiftet: Kundby,- Charlottenlund,- Bælum,- Børglum.- Vi har Ca. 9000 Medlemmer.-
Endvidere har G. Lemche den glædelige Meddelelse, at Dampmøller Frk. Laura Møller, om hvem der er skrevet i "Kv. og Samf." No. 5 har testamenteret os - sammen med to andre Foreninger 5 % af hendes efterladte Formue. Lørdag d. 24. Marts skulde der være Skiftesamling i Sakskøbing og vi bad Fru Marie Ingerslev repræsentere os der.
Omtaler A. Stampe Feddersens 75 Aars Fødselsdag og I. Tolderlunds 80 Aars Dag,- C. Perssens 25 Aars Forretningsjubilæum samt Dr. Maikki Fribergs Død og D.K.s i "Kv. og Samf." gengivne Hilsen, oplæst ved Mindefesten for hende,- og overbringer en Hilsen fra A. Stampe Feddersen.
Fællesstyrelsen udtaler sin Beklagelse af ikke at have vidst, at Frk. M. Egeberg fra Vejle ligeledes har fejret sit 25 Aars Jubilæum i Skolens Tjeneste.
Derefter meddeler G. Lemche, at Resolutionen ang. Valgloven, vedtaget paa Nyborg Strand, Juni 1927 uforandret er indsendt til det af Folketinget nedsatte Udvalg ang. Valgloven. Endvidere at der er indsendt Andragende ang. D.K.s Krav om Ensartethed i Lærlingeloven for mandlige og kvindelige Lærlinge (se "Kv. og Samf. No. 3). Loven er siden vedtaget i Landstinget uden Ændringer d .v .s . som D.K. ønskede det.
Ligeledes er der - sammen med Nationalraadet og Fredsligaen – sket Henvendelse til Regeringen om at faa en kvindelig Repræsentant med til det internationale Arbejdsbureau’s Møde i Genf d. 30. Maj, hvor Spørgsmaalet Minimumsløn skal behandles. De tre Foreninger var enige om at udpege Fabrikinspektør Fru Kirsten Gloerfelt Tarp, f. Gjessing.
D.K. har modtaget Indbydelse fra Fællesraadet for Folkeopdragelse til at komme til Stede ved det aarlige Plenarmøde d. 14. April, ligeledes til et forestaaende Møde af Ædruelighedsvenner. F.U. har vedtaget at henlægge disse Indbydelser. - Tiltrædes af Fællesstyrelsen.
Til Dirigenter vælges M. Egeberg og Th. Pedersen.
M. Illum spørger, om D.K. s Repræsentation i Fællesraadet for Folkeopdragelse er 25 Kr. værd? Stiller Forslag om at vi udmelder os.
Th. Pedersen: Danmarks Lærerforening har meldt sig Ud, foreslaar at D.K. ogsaa melder sig ud.
D. Nielsen har ikke noget imod, at D.K. - som Forholdene ligger melder sig ud; vi traadte ind for ikke at mangle i en Sammenslutning af Foreninger for Ungdommens Opdragelse. Det vedtages enstemmigt, at D.K. melder sig ud,
M. Egeberg vil m. H. t. Stiftelse af nye Kredse sige, at det er lettere at stifte Kredse end at kunne holde Liv i dem.
H. Clay Pedersen kunde ønske, at Kredsformændene fik nogle praktiske Vink om, hvordan et Kredsregnskab føres, hvorledes man holder Rede paa ind - og udgaaende Medlemmer o. s.v., der er dem, der trænger til lidt Underretning.
I. Holck holder paa, at det burde være Kreds-Kassererne der fik et saadant lille orienterende Kursus.
Det foreslaas at man skal prøve at arrangere en saadan Undervisning ved Distriktsmøder eller paa et Formandsmøde, de fleste holder paa det sidste.
M. Egeberg sætter under Afstemning, om det skal sættes paa Formandsmødets Dagsorden? Vedtages enstemmigt.
P. Holt omtaler Randers-Kredsen, som staar med 5-600 Medlemmer. Skørping og Støvring har ogsaa godt fat og det skal ogsaa nok gaa med de sidste nye Bælum og Børglum.
G. Lemche mener ikke, vi skal blive trætte af at stifte Kredse, har mange Steder erfaret, at de bedste Mænd, som maaske fra først af har været imod Kvindesagen - har sagt "nu forstaar vi først, at Kvindesagen er en Kultursag”.- Naar en Kreds er stiftet, kan v i jo ikke gøre andet end at give den over i Distriktsformandens Varetægt.
H. Pedersen anbefaler et Samarbejde med Foredragsforeningerne rundt i Landet, de fleste Steder er der en Kvinde med i Bestyrelsen, vi skal bede dem om, naar Planen lægges for Vinterens Foredrag, da at sørge for, at der kommer et kvindesagligt Foredrag med paa Planen, det kan skabe et Grundlag senere for en Kreds.
L. Dircks har paa Opfordring af en Bondemand holdt et Foredrag bygget op over Kvindesagens Historie i et Landsogn. Man var meget glade for det.
ad 2: Kursusudvalget. M. Illum vil meget henstille til Distriktsformændene, at der, naar Husholdningskursus afholdes, levnes Tid til Husholdningsregnskab og Ernæringslære.-Vil spørge, hvorfor der næsten ingen Kursus har været i Vinter i Moderkundskab og Hygiejne? om der er noget forsømt fra Kursusudvalgets Side, eller om disse Kursus skal hvile en Tid?
A. Brochmann meddeler, at Kbhvn.s Kommune i Vinter med stort Held har forsøgt Kursus i Husholdning med Regnskab og Ernæringsværdi for Kvinder, gifte og ugifte som er ude over den Alder, hvor de kan søge Kommunens Fortsættelseskursus. Frk. Sophie Rasmussen har ledet dette
Kursus og har haft megen Fornøjelse af dette Arbejde, de møder talrigt og er meget interesserede.
I. Holck meddeler, at de Kredse i hendes Distrikt, som havde Kursus i Fjor, vilde springe et Aar over, et Par andre Kredse vilde have Kursus i Aar, men maatte opsætte det, da Tiderne ikke kunde komme til at passe.
D. Dederding: Allerede i Efteraaret viste det sig, at der var ringe Efterspørgsel, jeg fik 2 Anmodninger imod 30 i Fjor; desværre kunde jeg ikke tage disse to Kursus; men anbefalede en anden kvindelig Læge, Dr. Kjærgaard, som b l. a. har holdt Kursus i Frederiksværk og de var meget glade for hende. Tror Kredsene skal tage disse Kursus frem hveranden Vinter; vi skal ikke lægge disse Kursus bort, for andre Foreninger vil da straks tage dem op, og vi kan altid skaffe Lærere.
H. Clay Pedersen ved, at Harriet Daugaard har holdt flere Kursus i 5. Distrikt. - M. H. t. Husholdningsundervisning da bestaar den hos os altid i saavel teoretisk Undervisning som Forevisning.
I. Schleiss meddeler, at hendes Kreds har paatænkt et Kursus i Moderkundskab, naar Dr. Eli Møller kan tage det.- Røde Kors holder Kursus i Hellerup, men dog skal det nok lykkes D.K. at samle Deltagere til Dr. Eli Møllers Kursus.
H. Pedersen maa sige, at de egentlige Kursus, hvortil alle kan melde sig, har ligget stille i Vinter; derimod har Aarhus-Kredsen holdt Kursus for 70-80 unge Fabrikspiger. Endvidere maa man vel ogsaa gaa ud fra, at Dr. Leunbach har taget en Del af de unge, der ellers var søgt til os - lad ham nu blot arbejde en Tid, saa begynder v i igen.-
Th. Pedersen meddeler, at Skoledirektionen nylig har beskæftiget sig med Spørgsmaalet seksuel Hygiejne, men Kom til det Resultat, at det var et Fag, der ikke passede for Skolen.
M. Illum slaar fast, at Manglen paa Efterspørgsel efter disse Kursus ikke skyldes Fejl hos Kursusudvalget eller Mangel paa Lærerkræfter.
D. Nielsen har i Dagbladene set et Opraab fra Kbhvn.s Kommunalbestyrelse, om at unge Mænd fra 14-25 Aar kan faa Kursus i Havebrug,- Hønse- og Kaninavl m.m. og vil gerne henstille til de kvindelige Byraadsmedlemmer at spørge deres mandlige Kolleger, om de ikke mener der er Kvinder, der tager sig af Havebrug og Hønseavl og hvorfor de ikke lige saa godt har Adgang til disse Kursus.-
A. Brochmann har intet hørt til Sagen før her i Dag; det er altsaa noget der er ordnet ganske administrativt, er glad ved at være gjort opmærksom pan Sagen og skal paatale, at vi ønsker, at det
Kursus ogsaa skal være for unge Kvinder.
H. Matthiesen har i samme Anledning søgt Skoledirektør Fossing, men forgæves. Skolekøkkeninspektør Frk. Sophie Rasmussen har oplyst, at det er en privat Mand, som har givet Jord til dette Arbejde, fordi han synes det er forfærdeligt at se saa megen mandlig Ungdom - efter
at være gaaet ud af Skolen - drive om uden at lære noget.- Endvidere havde S. Rasmussen udtalt, at det var umuligt at have unge Mænd og unge Piger i samme Koloni.
D. Nielsen vil til den sidste Bemærkning straks svare, at samme Koloni godt kunde bruges til saavel unge Mænds som unge Kvinders Uddannelse i Havebrug,- Hønseavl m.m. de kunde jo blot komme paa forskellige Dage og forskellige Tider.
Th. Pedersen synes det er lig e saa forfærdende at se den Masse unge Piger, der- efter at være gaaet ud a f Skolen- ikke faar lært mere.
M. Illum har faaet Forespørgsel fra en Kreds i Jylland, om hvorvidt der kunde ydes Statstilskud til Kursus i Havebrug for Drenge og Piger.- Vil spørge Fællesstyrelsen, om vi skal søge om Tilskud
til saadanne Kursus og om vi midlertidigt af Jubilæumsfonden skulde yde Tilskud til den Slags Kursus for Landbokvinder? - Vedtages.
H. Clay-Pedersen vil gøre opmærksom paa, at Havebrugsselskabet holder den Slags Kursus gratis.- Tages til Efterretning.
Børneudvalget: G. Lemche: De, der kender Børnesagens Tidende, vil vide, at der er en Bestræbelse fremme for at arbejde hen imod en Enhedslov for alt Børnetilsyn. Kaja Rude, Korsør har i ”Kv. og Samf.” No. 5 skrevet for denne Enhedslov og jeg har svaret. Amtslæge Lundahl i Aarhus har i sidste Nummer af Børnesagens Tidende skrevet en Artikel i Tilslutning til mine Udtalelser.- 3.-5. Maj skal Børnesagens Fællesraad holde Aarsmøde her i København og paa dette Møde skal der sikkert slaa’s et Slag for Enhedsloven. – Børneudvalget kunde ønske - for at staa rustet med saa gode Oplysninger som mulig - at sende et Spørgeskema ud til vore Kredse ang. Tilsynsloven, som nu har virket i 5 Aar: Om Tilsynet er overdraget til Værgeraadet eller om det er kommunalt Tilsyn, -om der af de tilsynsførende har været krævet Sagkundskab eller ikke, o. s. v. – Frk. Inger Parkov, ansat i Magistratens 3. Afd., som er en af D.K.N.s Repræsentanter i Børneudvalget, vil desuden kunne skaffe os en hel Del Oplysninger.
Paa Forespørgsel oplyser G. Lemche, at Børneudvalget bestaar af Repræsentanter for D.K, og D.K.N., fordi Børnesagen hører til de Spørgsmaal som Nationalraadet i. H. t. sine internationale Bestemmelser skal beskæftige sig med, ligesom nu med f. Eks. Filmsspørgsmaalet.-
Desværre meddelte Fru Louise Wright (ligeledes fra D.K.N.) forleden, at hun nu traadte ud af Børneudvalget, men at Fru Dr. Næser træder ind i hendes Sted. Da Udvalget hidtil har arbejdet godt sammen, vilde det være meget uheldigt, om Fru Næser, der er Søster til Overinspektør Skjærbæk, vil holde paa Enhedsloven.
G. Lemche vil prøve paa at foreholde Nationalraadets Formand, Frk. Henni Forchhammer, dette og bede om eventuelt at faa udpeget en anden Repræsentant, i hvert Fald indtil vort Arbejde til D.K. s førstkommende Aarsmøde er afsluttet.
H. Pedersen henstiller, at disse Spørgeskemaer sendes ud snarest muligt. "Dr. Lunddahl skal med til Børnesagens Fællesraads Møde, Fru Brems ligeledes"
H. Matthiesen: Kbhvn.s Kommune vil have Tilsynet væk fra Værgeraadet.- Det vedtages at omtalte Spørgeskema skal sendes ud.
Vejledning i Valg af Erhverv. K. Nilsson meddeler, at Arbejdet er gaaet som sædvanlig; men hun maa desværre nedlægge det paa Grund af sit private Arbejde. -
Presseudvalget: D. Nielsen meddeler, at hun sender kortfattede Meddelelser til Ritzau og større Meddelelser om D.K.s Arbejde til Pressebureauerne, men har dog en Følelse af ikke at gøre nok for
Provinspressen.
Hulda Pedersen mener det er for meget for et Menneske at skulle skrive til Pressen i Kbhvn. og samtidig betjene Provinspressen paa rette Maade.
P. Holt: Jeg var den eneste, der var imod at faa et Presseudvalg, ved jo at en Journalist tappes til sidste Draabe og derfor ikke kan overkomme baade Hovedstads - og Provinspresse.
Det foreslaa’s at dele Arbejdet mellem A. Koch Schiøler og D. Nielsen.
A. Koch Schiøler protesterer. For det første er det ikke en Redaktørs Opgave at skaffe Nyheder til andre Blade. For det andet vil hun gerne sige, at det ikke af Mangel paa Interesse, at hun ikke vil paatage sig mere Arbejde for D.K.; men hun skal tjene lige saa meget til, som hun har ved "Kvinden og Samfundet" for at kunne leve. "Kvinden og Samfundet” tager megen Tid og den Tid, der bliver tilovers, maa jeg benytte til at skrive, hvis jeg ikke skal have ogsaa et 3. Erhverv, nemlig at passe mit Hus."-
Det beklages, at Pressen ikke er underrettet om, at D.K.s Fællesstyrelse i Dag holder Møde.
D. Nielsen fik det Indtryk ved sidste Fællesstyrelsesmøde, at det var forkert, at hun havde underrettet Pressen, som mødte med Fotograf; men vil straks i Morgen Mandag lade Kontoret sende Ritzau en Meddelelse. Vedtages.
D. Nielsen: Naar de der gaar med eller sender Andragender til Ministrene, selv vil sørge for, at dette meddeles gennem Ritzau, vil hun gerne, nu da hun har faaet lidt flere Oplysninger, prøve paa, om hun kan gøre et Arbejde ogsaa for Provinspressen bedre, end hun hidtil har kunnet gøre det. - Dette Tilbud modtages.
De internationale Komiteer: D, Nielsen omtaler, at hun har faaet en Forespørgsel ang. Kvinders Adgang til Arbejde og lige Løn, som – hvis det skal besvares nøjagtigt - vil fordre, at hun maa sidde i Statistisk Departement en Maaned.
M. Illum oplyser, at der er kommet Forespørgsler ang. to Sager til; men I.W.S.A. er taknemmelig for Svarene, som de lettest kan fremskaffes.
Th. Pedersen giver D. Nielsen Ret i, at det er et stort Arbejde, der fordres fra international Side, sidder selv som Korrespondent til det internationale Kvinderaads Blad "Counsil of Women”.
ad 3: D. Nielsen aflægger Beretning. Omtaler først Sagen ang. den kvindelige Jurist, som søgte en Stilling i et af Departementerne under Centraladministrationen (se Protokol Side 87 og 91 og "Kv. og Samf” No. 5, Side 52 og No. 6, Side 62 ). Omtaler derefter forskellige Skolesager fra Aarhus,- Ringkøbing og Sorø, som alle gaar ud paa at faa omdannet Lærerindeembeder til Lærerembeder. D. Nielsen udtaler til Slut: Jeg tror, at alle de Tilfælde af Tilsidesættelse, som Kvinder i vore Dage oplever, er noget, vi staar ret afmægtige over for, saalænge vi har saa ringe Indflydelse i de kommunale Raad. - Konklusionen af den senere Tids Oplevelser har for mig været den, at den Vej vi maa gaa er en kraftig Agitation for at faa Kvinder til at forstaa, hvor vidtrækkende Byraads og Sogneraads Magt er, og hvor nødvendigt det derfor er at finde Kvinder, der vil og kan gaa ind i Raadene og faa Kvindevælgerne til at bruge deres Stemmeret til at sætte Kvinder ind. Jeg tror, det endnu for mange Kvindesagskvinder mere er en kær Teori, at Kvinder skal ind i Kommunalstyrelser og Rigsdag, end det er en praktisk Nødvendighed, som den bitre Virkelighed tvinger os til at søge ført igennem. Til næste Foraar har vi nye Valg – gid vi dog havde Penge og Mennesker nok til at gøre et maalbevidst Arbejde med en flammende Agitation for vor Ret og Pligt til at være med i Bystyret rundt om.
Th. Pedersen: Det har vakt Interesse ud over Landet, fordi det er en Departementchef, der har forbigaaet en kvindelig Jurist; men det samme har Skolemyndighederne gjort i mange Tilfælde overfor Lærerinder.
M. Illum udtaler, at det har vakt mere Interesse danne Gang, fordi det er en Mand, der har ført den frem.
M. H. t. Sorøsagen vedtages det enstemmigt at støtte Lærerinderne med en Henvendelse fra D.K. til Ministeren (se ”Kv. og Samf." No.8).
Th. Pedersen foreslaar, at vi gennem Købstadslærerindernes Valgforbund faar oplyst, hvormange Lærerindeembeder - der siden 1919 - er omdannet til Lærerembeder. Vedtages.
M. Hjelmer synes Lærerinderne skulde gaa ud af Danmarks Lærerforening.
Th. Pedersen fraaaader dette. Lærere og Lærerinder arbejder paa andre Omraader godt sammen.
M. Egeberg takker D.K.s Udvalg, fordi det er parat til at staa paa Vagt og arbejde for Lærerindernes Sag.
H. Pedersen kunde ønske mere Samarbejde, vi maa gøre Lærerinderne opmærksom paa D.K. Vil her gerne minde om, hvad hun tidligere har peget paa, at "Kvinden og Samf." sendtes gratis ud til de forskellige Kvindeseminarier.
Th. Pedersen støtter dette Forslag.
P. Holt fraraader at sende Frieksemplarer. Dagbladene er gaaet helt bort fra det.
K. Nilsson peger paa, at der er stor Forskel paa Dagblade og saa et Tidsskrift, som maa gøre det for Agitationen.
H. Pedersen: Hos os har en Del Lærerinder meldt sig ind i den sidste Tid, men mange kender ikke D.K.
A. Koch Schiøler: Lærerinderne skulde ogsaa i gode Tider blive i og støtte D.K.
I. Schleiss: Saasnart en ny Lærerinde bliver ansat i en Kommune, skulde hun have en Opfordring fra D.K.
ad 4: G. Lemche gennemgaar D.K.s Program med Fortolkning. Kan selv se, der er lidt der trænger til at omredigeres.
M. Egeberg har brugt dette Program ved et Møde i Uldum, der var man meget glade for det, det forklarer saa godt, hvad D.K. er og vil.
I. Holck synes, der staar mere om hvad D.K. har gjort, end hvad det tænker at gøre.
G. Lemche: Det er Linierne vi trækker op.
H. Pedersen vil gerne have et andet Ord i Stedet for Fortolkning, synes næsten det første Udvalget havde, Forklaring, var bedre.
Th. Pedersen gør opmærksom paa, at D.K. ikke har overvaaget Uddannelsen paa Seminarierne tilstrækkeligt, vi har der en Uddannelse - kun for Kvinder (Forskolelærerindeuddannelsen), som uddanner Kvinder til en billigere Arbejdskraft,-
H. Pedersen holder paa, at det er en mindre og billigere Uddannelse og derfor ganske naturligt at der ogsaa gives mindre Løn.
A. Brochmann mener det er et fagligt Spørgsmaal og det er ikke her Stedet at drøfte det for vidt.
Th. Pedersen hævder, at det er et kvindesagligt Spørgsmaal.
I. Tolderlund: Vi maa vide, om D.K.s Fællesstyrelse staar enigt om dette Program; der vil komme Kritik paa Sommermødet. Vi skal være enige om vort Programs Bevarelse, der vil komme Opposition imod, at vi arbejder paa denne Maade.
H. Pedersen: Det er en Forklaring paa, hvordan vi hidtil har arbejdet. Hvis Fællesmødet vil have en anden Linie, maa saadanne nye Forslag atter drøftes i Fællesstyrelsen.
D. Nielsen: Hvis der f. Eks. bliver rejst Krav om, at frivilligt Moderskab bliver sat paa vort Program?
H. Clay-Pedersen mener, at vi er enige om, at dette Program er godt og færdigbehandlet fra Udvalgets Side med Undtagelse af en enkelt Omredigering og Smaaændringer, foreslaar derfor, at det vedtages.
Det vedtages at overlade til Udvalget at færdigbehandle det med de enkelte Ændringer, der kan maaske ogsaa komme en enkelt til fra andre Medlemmer af Flst., og at det derefter fremlægges til Godkendelse paa Fællesmødet.
ad 5: M. Illum gør Rede for Udvalgets Arbejde og oplæser og gennemgaar en Plan, hvorefter Valgene paa Fællesmødet skulde foregaa, det er ialt væsentligt tænkt at fortsætte paa samme Maade som i Fjor,- kun er Rammerne mere fastsatte.
Efter nogen Diskussion foreslaar Th. Pedersen at det overlades til Udvalget at Prøve denne Ordning i Aar.- Tiltrædes.
ad 6: H. Matthiesen meddeler, at der havde været Haab om at faa en Kvinde valgt ind i Radioraadet, men det glippede. Redegør for, hvorledes Omstændighederne slog sammen, saa at det mislykkedes denne Gang og dette Valg gælder for 2 Aar.
G. Lemche: Fra en Fru Atlung har D.K. været opfordret til at danne en "Danske Kvinders Lytterforening" og derved direkte faa en Repræsentant i Raadet (oplæser Fru Atlungs Brev) . - For at kunne danne Lytterforening skal man betale Licens. D.K. vil holde paa, at gifte Kvinder ogsaa
skal være stemmeberettigede, idet Manden betaler Licens af Fællesboets Indtægt. Hvis man vilde søge dannet en Lytterforening, maatte Fremgangsmaaden være den at indbyde Kvindeforeningerne til et Møde om denne Sag, og det vilde da antagelig blive D.K.N., som samlede sine Foreninger til et saadant Møde.
H. Matthiesen spørger, om Flst. ønsker, at man skal prøve paa at faa Foredragene fra Fællesmødet udsendt pr. Radio? Skal vi opnaa noget, maa vi søge nu.
M. Illum: Ønsker Fællesstyrelsen at vi skal arbejde videre med Radiosagen og gennem Radioen agitere for vore Formaal?
D. Nielsen foreslaar at bede Radioudvalget føre Sagen videre og takker Udvalget for det, der er gjort og om endelig at sørge for, at vi faar vore offentlige Foredrag ved Fællesmødet udsendt pr.
Radio.
Det vedtages. - Lytterforeningen skal Fællesmødet tage Stilling til. Det oplyses, at Radioloven skal til Revision om to Aar.
ad 7: G. Lemche oplæser Navnene paa de af Legatudvalget foreslaaede. Legatudvalgets Indstilling tiltrædes. (se Listen i Legatprotokollen,- endvidere er Listen trykt i "Kvinden og Samf." No. 6) Der uddeles 8 Portioner af Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat a Kr. 200, 3 af de 8 Ansøgere var anbefalet af Etatsraad Povl Andræ og kunde altsaa ikke forbigaaes, om end de ikke kunde regnes til de dygtigste, 2 Portioner af Ludvig Triers Legat a Kr. 300. Ialt uddelt Kr. 2200. Der var 193 Ansøgere.
I. Tolderlund oplæser nogle Tal, hvoraf det fremgaar, hvorledes Tallet paa Ansøgere er vokset siden 1919: 37 Ansøgere,- 1920: 34,- 1921: 60 ,- 1922: 65,- 1923: 60,- 1924: Foraar 113, Efteraar 125,-
1925: Foraar 122, Efteraar 138, - 1926: Foraar 138, Efteraar 165,- 1927: Foraar l8l, Efteraar 249,- 1928: Foraar 193.,(Fik Victor Andræ’s Legat i 1924, derfor 2 Uddelinger aarlig -fra den Tid).
G. Lemche bringer I. Tolderlund Fællesstyrelsens Tak for det store Arbejde, hun i de mange Aar har gjort ved at ordne de mange Ansøgninger.
I. Tolderlund vilde gerne vedblivende gøre dette Arbejde for Fællesstyrelsen, hvis der kun var Uddeling een Gang aarlig (om Foraaret), som hun altid har holdt paa, men kan ikke om Efteraaret afse de 3 Uger, som Arbejdet tager.
ad 8: G. Lemche fik Ideen, da hun en Dag paa Kontoret var Vidne til, at en Kvinde kom op og vilde have Oplysning ang. Separation o. s .v. - R. Nielsen henviste hende til Retshjælpen eller en kvindelig Sagfører; hun bebrejdede da D.K., at det med den nye Ægteskabslov havde gjort Sagerne vanskeligere for Hustruen. G. Lemche forstod deraf, at mange Kvinder først og fremmest trænger til Raad og Forklaring om Ægteskabsloven o.s.v., inden de egentlig trænger til Retshjælp. Vi burde derfor nogle Timer ugentlig aabne vort Kontor for Kvinder, der søger Raad og Vejledning i disse Spørgsmaal. Vi mener at have fundet en Kvinde, der kunde være kompetent til dette Arbejde.
I. Holck er bange det vil skade D.K. Der vil blive sagt, at vi er med til at fremme Skilsmisser.
A. Koch Schiøler mener det vil være glimrende for D.K., om vi kunde faa dette Arbejde sat i Gang.
M. Hjelmer mener det samme, tænk at kunne hjælpe de Kvinder, der ikke ved deres levende Raad.
M. Illum foreslaar at se, hvorledes det lader sig realisere, begynde f . Eks. med en Aften om Ugen.
M. Egeberg finder Tanken udmærket, vi skal tage praktiske Opgaver op og her kan vi gøre et Arbejde for at forbedre Kvinders Kaar ved praktisk Hjælp, et praktisk Vink i rette Øjeblik. Foreslaar at der nedsættes et Udvalg. Det maa blive et Udvalg mellem Kbhvn.s Kredsen og Fællesstyrelsen.
Th. Pedersen mener, vi maa være klar over, hvad vi vil og have et færdigt Forslag, udpege et Medlem, der skal drøfte Sagen sammen med Kbhvn.s Kredsen og saa fremlægge Forslaget ved næste Fællesstyrelsesmøde.-
A. Brochmann, spørger, om Flst. er enige om at ville lade F.U. arbejde videre med Forslaget,
M. Egeberg. sætter under Afstemning, hvorvidt Flst. er enig om, at F.U.- arbejder videre med Sagen sammen med Kbhvn.s Kredsen? Vedtages enstemmigt.
ad 9: (Ordstyrer Th. Pedersen). M. Illum forelægger Regnskabet, der som sædvanlig falder i 2 Dele.
l) Bladets Regnskab - 2) Fælleskassens Regnskab.
H. Matthiesen bemærker til det første en Gave paa Kr. 1665,25 og vil gerne vide, hvem der har givet os den.
M. Illum: De 1000 Kr. er fra Tagea Rovsings Legat, de 500 Kr. er Gave fra Camilla Perssen og Resten er Smaabeløb i Gaver.
H. Matthiesen spørger, om ikke det Overskud, der findes paa Fælleskassens Regnskab kunde dække Underskuddet ved Bladet.
M. Illum mener, det er bedst som det er og synes man maa sige, det er et sundt Regnskab.
Fællesstyrelsen godkender derpaa Regnskabet.
ad.10: M. Illum: Som det vil huskes fik D.K. omtrent samtidig Indbydelse fra De danske Husmoderforeninger til at danne en "Husholdnings-Sammenslutning" og fra Fru Karen Hessel, Fru Magdalene Lauritzen, Sorø og Fru Ulla Pedersen om at være med til Dannelsen af et "Selskab
for huslig Økonomi". - Da det ikke var lykkedes Husmoderforeningen at samle de indbudte Foreninger til det forberedende Møde udover D.K.N. og D.K., erklærede D.K. ikke at kunne tiltræde med mindre alle indbudte Foreninger var med, og afventede nærmere Underretning. Imidlertid havde Karen Hessels Sammenslutning suppleret sig med samtlige herværende
husholdningsinteresserede Foreninger og indbød til et Møde 24. Januar. F.U. vedtog, at M. Illum og G. Lemche skulde møde for D.K. Paa dette Møde foreslog Indbyderne, at der skulde dannes et Udvalg og at en Repræsentant for hver af de mange Foreninger, der var indbudt og kommen til Stede, skulde indtræde i dette. Da vore Repræsentanter ikke selv kunde tage Beslutning men maatte spørge Fællesstyrelsen vedtog F.U. at æske Flst.s Mening skriftlig. Svarene var bekræftende og M. Illum blev valgt til D.K.s Repræsentant i Udvalget.
G. Lemche og M. Illum havde forespurgt paa Mødet, hvorledes man forholdt sig til Husholdningshøjskolen, den havde Kvindeforeningerne dog været enige om før, men Fru la Cour Madsen svarede - støttet af Birgitte Berg Nielsen,- at vi nu ikke har Brug for den, da Staten har givet Tilskud til de private Husholdningsskoler og Seminarier og indført offentlig Censur ved Eksaminerne.
ad 11: I. Holck (taler i sin Søster, Fru Thora Skakkes Sted; hun var kommen til Kbhvn., men maatte paa Grund af Sygdom rejse hjem med det samme). Man vil gerne i 4. Distrikt have lagt Formandsmødet om til Septbr. af flere Grunde: a) for at faa Impulser til Vinterens Arbejde, b) Landboerne har bedre Tid,- c) i Decbr. har Landboerne færre Penge, skal bruge dem til Julen, d) man har følt det saa besværligt at faa Mennesker til at rejse paa den Tid.
I. Tolderlund ønsker Mødet henlagt til Febr. -
G. Lemche: Naar man lige har været til Fællesmøde, har man jo faaet nye Opgaver at arbejde videre paa. Meningen med Formandsmødet i Hjærtet af Vinteren har været, at vi kunde forelægge en Sag for Formændene, der ikke kunde vente til Fællesmødet og om muligt faa Raad, som vi kunde rette os efter. Det vilde være vanskeligt for Flst. ikke at være i Forbindelse med Kredsene hele Vinteren, kunde bedre tænke sig Mødet henlagt til Febr., da Dagene er lysere.
I. Holck vil paa egne og paa sin Kreds’ Vegne sige, at man ikke ønsker Mødet lagt om, synes netop det er godt at faa nye Impulser paa den Tid.
P. Holt er enig med I. Tolderlund i, at Februar var bedre, Januar vilde ogsaa passe godt, da man saa kunde gøre sine Indkøb herovre med det samme. Ved Afstemning er der Flertal for at holde Formandsmødet i Decbr., da der ingen Tilslutning er til Forslaget om at afholde det i Septbr.
ad 12: A. Koch Schiøler: Valg til det kirkelige Udvalg har fundet Sted før i 1904 og i 1920. Valgene vil blive Listevalg og Kandidaterne skal være opstillet inden 10. April. - Redaktøren har været hos Professor Oscar Andersen, der mente, der var god Tid, men det er der i Virkeligheden ikke, forespurgte derefter i Kirkeministeriet, hvad D.K. kunde gøre for at faa Kvinder paa Listerne og
fik oplyst, at det vilde være naturligst at henvende sig til de Hovedcentraler indenfor vore Kirkesamfund, hvor Listerne udfærdiges.
- Blandt Rigsdagsudvalgets Medlemmer findes Inger Gautier Schmidt.
P. Holt mener ikke, at den grundtvigske Liste bliver til i Odense, da Biskop Rud staar bag ved og der senere skal være Møde i Aalborg. P. Holt kan ikke føle sig repræsenteret af en Kvinde og kan ikke stemme paa hende, uden vedkommende ser paa Kirkespørgsmaalene som hun selv, mener ogsaa der nu er for kort Tid til at virke for Sagen, og saa skulde der været stillet en Kvinde op af hvert af de kirkelige Partier.
Hulda Pedersen siger, at D.K. ikke repræsenterer noget Parti, vi skal henvende os som Organisation, vi kunde gøre det, at vi skrev til alle 4 Steder for at faa Kvinder ind i Udvalget.
Efter at flere Flst.-medlemmer har støtte t dette og A. Koch Schiøler ogsaa har foreslaaet en Henvendelse til Kirkeministeren, sætter Dirigenten Sagen under Afstemning.
Fællesstyrelsen vedtager at udsende en saadaan Henvendelse til Pastor Barsøe, Aarhus (Centrum), Pastor Balslev, Odense (Grundtvigianerne) , - Pastor Holt, Kbhvn. (Indre Mission) ,- forhenv.
Kirkeminister Pastor Dahl, Kbhvn. (Socialdemokraterne) samt til Kirkeministeren, der vælger 5.
Dirigenten henstiller, at Henvendelsen udarbejdes af A. Koch Schiøler og G. Lemche. Dette vedtages.
ad 13: G. Lemche mener, vi maa gøre et Arbejde forud for disse Valg, ved Valgmandsvalgene og Valg til Sogneraadene; vi maa sende Opfordring til Kredsformændene. Ønsker at vide, hvad Formanden for det politiske Udvalg, M. Hjelmer mener.
M. Hjelmer: Vi kan rette Henvendelse til vore Kvinder og bede dem træde i Virksomhed for at paavirke rette Vedkommende, saa at Kvinder i større Udstrækning kan faa Plads paa Listerne og ”rette Vedkommende” er Partiformændene.
H. Pedersen: Det er for sent for os at virke ved Amtsraadvalgene nu, vi maa ikke blande det sammen men virke ved Valgmandsvalgene, faa Kvinder opstillet paa Listerne og vi maa derfor være til Stede ved de Møder, hvor Kandidaterne opstilles - det er paa Tide nu, da man allerede er i fuld Gang og der kun er et halvt Aar dertil.
D. Nielsen mener ikke det faar Betydning, da man bliver bundet forud.
M. Hjelmer: Det har den største Betydning, er selv opstillet ved Kvinders Hjælp - de kvindelige Valgmænd stod sammen, men Tilfældighederne spiller ogsaa en stor Rolle her.
G. Lemche: Man kan virke ved Henvendelse til Medlemmerne og bede dem troppe op.
Th. Pedersen mener Udvalget skal tage sig af Sagen og bede Venstregruppens Kvinder passe paa. Vi har nu faaet vor Formand ind, men den, der er kommen sidst ind, kan let glide ud. Kvinder af Formandens Parti maa derfor samlet sætte en Aktion i Gang og maa være til Stede paa Partimøderne. Desuden er nogle af Landstingsmedlemmerne saa gamle, at de ikke kan modtage Genvalg og derved bliver der jo Plads for andre. - Vil fremfor alt opfordre Venstrekvinderne af
Fællesstyrelsen til at virke for, at Formanden kan forblive i Landstinget.
H. Pedersen anbefaler at bruge de personlige Stemmer og sætte Kryds ved Kvindenavnene.
Afstemning. Flertal for at sende en Henvendelse ang. Valgmandsvalget ud til Kredsformændene.
H. Pedersen foreslaaer m. H. t. de kommunale Valg at vente dermed til Fællesmødet, hvor de nærmere drøftes.- Fællesstyrelsen vedtager dette.
ad 14: G. Lemche: Arbejdernes kv. Oplysningsforbund indbød til et Møde i Folkets Hus, hvor Dr. Eli Møller og Øjenlæge Fru Estrid Hein var til Stede. Inspektør Bohn sagde her, at den seksuelle Undervisning ikke praktiseredes paa Seminarierne, skønt vi havde henvendt os til Nina Bang, der straks handlede og sendte Cirkulære til samtlige Seminarier.- Ganske vis t ved vi, at denne Undervisning finder Sted paa Femmers Seminarium, men mener vi alligevel igen maa rette en Henvendelse til Undervisningsministeren.
Th. Pedersen meddeler, at der lige er sendt ministeriel Skrivelse ud med Omlægning af hele Undervisningen paa Seminariet.
D. Nielsen har lige været til Møde med Præstekonventet, hvor Lærere og Lærerinder var Værter. Det samme Emne blev drøftet og hvorvidt det skulle være obligatorisk Fag i Skolen og ved Konfirmationsforberedelsen. Hun mente ikke, det maatte være Skolefag, det maa være Hjemmenes Sag. Det er dog tvivlsomt, om Hjemmene kan tage Opgaven op, men Børnene maa ikke udsættes for Krænkelser i Skolerne.
H. Pedersen mener ikke, vi skal henvende os igen til Ministeren, er glad for, at det ikke bliver obligatorisk. Det maa lægges biologisk til Rette Og ikke for unge Lærere maa tage det op. Hjemmene trænger i høj Grad til at det lægges til Rette for dem, og Forældrene er meget taknemmelige, naar hun paa Forældremøder gennemgaar Spørgsmaalet for dem.
H. Matthiesen: Spørgsmaalet har været behandlet i Skoledirektionen og Skoledirektionen mener, det er farligt for tidligt at føre Børnene ind paa det erotiske Omraade og at det kun er ganske faa
givet at behandle Spørgsmaalet uden at gøre Skade.
Th. Pedersen vil først læse omtalte Skrivelse fra Ministeriet, og staar der saa ikke noget om Undervisning i det seksuelle Spørgsmaal, maa vi henvende os igen, da det ellers vil glide ud af Undervisningsplanen for Seminarierne.
G. Lemche: Vi maa skaffe os at vide i hvor høj Grad Spørgsmaalet er fremme i Undervisningen paa Seminarier og desuden maa vi læse den nye Skrivelse; vi maa i en eventuel Henvendelse pege paa, at det er os, der har foranlediget, at Undervisning i seksuel Hygiejne paa Seminarierne er taget op.
M. Illum beder Th. Pedersen tage sig af Sagen og sende Forespørgsel ud til Seminarierne og at D. Nielsen derefter bliver underrettet, saa der kan blive sendt Meddelelse ud gennem Ritzau. -Vedtages
enstemmigt.
Ordstyrer Karna Nilsson.
ad 15: M. Illum: Forslaget er, at Fællesmødet skulde afholdes 3.-4,- 5. Juni. Mødet skulde aabnes Søndag Aften d. 3. - efter at Fællesstyrelsen har holdt Møde hele Søndagen. - Efter Formandens
Beretning skal der være offentligt Møde, Mandag d. 4. er Arbejdsdag og Tirsdag d. 5. Afslutning og Hjemrejse.
Fru Tørslev, Formand for Haderslev-Kreds, har tænkt sig, at vi skulde se Krigergravene og foretage en Sejltur paa Haderslev Fjord inden Kaffebordet om Mandagen.
Fællesstyrelsen drøfter forskellige Foredragsholdere.
M. Hjelmer: Fredsligaens Formand lader gennem mig forespørge, om der ikke kan blive Lejlighed til at høre et Foredrag om Fredssagen, muligen med Moltesen som Taler.
M. Illum: Tørsleff vil gerne have Foredrag om Kvindearbejde og Kvindeløn, ogsaa gerne Erhvervsvejledning. De unge Kvinder faar saa ussel Løn dernede. - Vi arbejder paa at imødekomme dette Ønske, men vi maa ogsaa have Spørgsmaalet om de kommunale Valg frem.
D. Nielsen vil gerne have Fallesmødets foreløbige Dagsorden inden Distriktsmødet i Gentofte-Hellerup 5. og 6. Maj. Fællesstyrelsen vedtager, at der arbejdes videre med Sagen.
Ad l6: M. Illum: Vi har jo først taget Sagen ang. Filmscensuren op, men er dog nu gaaet med til at danne et Udvalg sammen med en Række andre Foreninger indenfor D.K.N.-- M. Illum er blevet Formand for dette Udvalg,- Frk. Lykke Sørensen, Næstformand og Fru Raaschou, Sekretær, disse 3 Damer danner Arbejdsudvalget. Vil nu spørge, om vi skal arbejde videre, om vi har Fællesstyrelsens Samtykke? - Dette gives.
ad 17: Programmets Fortolkning a) Om vi skal tage os af Børnene eller ikke? b) Frivilligt Moderskab.
H. Pedersen spørger, om vi kan eksistere uden at holde paa Børnene.
G. Lemche: Man vil have, at D.K.s Arbejde for et forbedret sanitært Børnetilsyn skal falde bort. Vor Linie i dette Arbejde strækker sig allerede fra 1888. Vi bør ikke slette en af vore historiske Linier. Naturligvis skal Tilsynet ikke være krænkende, men støttende.
D. Nielsen vil heller ikke slippe Børnene. Det skal vedblivende hedde: Vi vil forbedre Kvinders og Børns Kaar". Afstemning: Vedtages.
Frivilligt Moderskab: Taleren spørger: Er det Undervisning i al Almindelighed om seksuelt Samliv og Forhindring af Barnefødsler – skal enhver Kvinde have Undervisning deri eller er det Børnebegrænsning i Ægteskab efter Samraad med Læge.
I. Holck: Det er en privat Sag, som vi ikke kan tage Stilling til.
G. Lemche: Vi har jo haft det fremme og v i henviste til en Læges Raad, ellers laa det udenfor Programmet. Dette er vedtaget paa et Formandsmøde, og intet af vore 3 Programpunkter indeholder dette. Vi kan kun tage Spørgsmaalet op, hvis der er Tale om en Programændring, men vi bliver nødt til at tage det op til Forhandling paa Fællesmødet, hvis Forslaget "frivilligt Moderskab" indsendes.
M. Illum: Hvis det kommer paa Dagsordenen til Fællesmødet og vedtages der, er det ligegyldigt, om v i ønsker det eller ikke.
D. Nielsen forespørger, om Styrelsen staar fast paa, at Spørgsmaalet er den enkeltes private Sag?
H. Pedersen: Ja, lad os vide Stillingen. Er Styrelsen enig om, at dette er en Sag, der ikke vedkommer D.K. som Organisation. Staar vi sammen om dette? Afstemning foretages. Alle Stemmer er for, at det er en Sag, der ikke kan tages op af D.K. som Organisation.
Ida Schleiss
Protokolfører.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 25. Marts 1928 i Kv. Handels- og Kontoristforng. Vimmelskaftet 38.
Til Stede var: G. Lemche,- M. Illum,- A. Brochmann,- D. Dederding,- M. Egeberg,- L. Dircks,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- D. Nielsen,- Hulda Pedersen,- Th. Pedersen,- I. Tolderlund og W.
Willingshøj. Suppleanterne: I. Schleiss,- H. Matthiesen,- K. Nilsson,- C. Perssen,- Clay Pedersen (f Elisa Petersen) samt Redaktøren A. Koch Schiøler og R. Nielsen .- Distriktsformanden og Suppleanten for 4. Distrikt var begge forhindret i at give Møde paa Grund af Sygdom, ligeledes maatte Distriktsformanden for 9. Distrikt sende Sygemelding i sidste Øjeblik.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv
4) Fortolkning af D.K.s Program
5) Fremgangsmaaden ved Valg til Fællesstyrelsen
6) Radioen og Kvinderne
7) Legatuddeling
8) Det raadgivende Kontor
9) Regnskabet for 1927
10) Fællesudvalget af Husholdningsinteresserede
11) Formandsmødets Henlæggelse til September (4. Distrikt)
12) Det kirkelige Udvalg
13) Amtsraadsvalgene,- Landstingsvalgene,- De kommunale Valg
14) Undervisning i Moderkundskab og seksuel Hygiejne paa Seminarierne
15) Fællesmødets Dagsorden
16) Filmen og Kvinderne
17) Eventuelt.
ad 1: G. Lemche byder Velkommen og beklager, at Elisa Petersen ikke selv kan være til Stede, udtaler sin Glæde over, at D.K.s Formand er bleven Medlem af Landstinget, idet hun paa Grund af et Dødsfald som 1. Suppleant er rykket ind, men desværre forestaar der jo et Landstingsvalg, dog maa man haabe, at E. Petersen da maa blive genvalgt.
Der sidder nu 3 Landstingsmedlemmer i D.K.s Fællesstyrelse hver repræsenterende sit Parti, saa der er Grund til at tro paa, at disse 3 Medlemmer vil kunne samarbejde udover Partigrupperne i kvindesaglige Spørgsmaal, det som altid har været Idealet for D.K.
Desværre er følgende Kredse gaaet ind: Aarup,- Bjerringbro,- Blaahøj,- Lemvig,- Nr. Nebel og V. Nebel.- Nye er dog ogsaa stiftet: Kundby,- Charlottenlund,- Bælum,- Børglum.- Vi har Ca. 9000 Medlemmer.-
Endvidere har G. Lemche den glædelige Meddelelse, at Dampmøller Frk. Laura Møller, om hvem der er skrevet i "Kv. og Samf." No. 5 har testamenteret os - sammen med to andre Foreninger 5 % af hendes efterladte Formue. Lørdag d. 24. Marts skulde der være Skiftesamling i Sakskøbing og vi bad Fru Marie Ingerslev repræsentere os der.
Omtaler A. Stampe Feddersens 75 Aars Fødselsdag og I. Tolderlunds 80 Aars Dag,- C. Perssens 25 Aars Forretningsjubilæum samt Dr. Maikki Fribergs Død og D.K.s i "Kv. og Samf." gengivne Hilsen, oplæst ved Mindefesten for hende,- og overbringer en Hilsen fra A. Stampe Feddersen.
Fællesstyrelsen udtaler sin Beklagelse af ikke at have vidst, at Frk. M. Egeberg fra Vejle ligeledes har fejret sit 25 Aars Jubilæum i Skolens Tjeneste.
Derefter meddeler G. Lemche, at Resolutionen ang. Valgloven, vedtaget paa Nyborg Strand, Juni 1927 uforandret er indsendt til det af Folketinget nedsatte Udvalg ang. Valgloven. Endvidere at der er indsendt Andragende ang. D.K.s Krav om Ensartethed i Lærlingeloven for mandlige og kvindelige Lærlinge (se "Kv. og Samf. No. 3). Loven er siden vedtaget i Landstinget uden Ændringer d .v .s . som D.K. ønskede det.
Ligeledes er der - sammen med Nationalraadet og Fredsligaen – sket Henvendelse til Regeringen om at faa en kvindelig Repræsentant med til det internationale Arbejdsbureau’s Møde i Genf d. 30. Maj, hvor Spørgsmaalet Minimumsløn skal behandles. De tre Foreninger var enige om at udpege Fabrikinspektør Fru Kirsten Gloerfelt Tarp, f. Gjessing.
D.K. har modtaget Indbydelse fra Fællesraadet for Folkeopdragelse til at komme til Stede ved det aarlige Plenarmøde d. 14. April, ligeledes til et forestaaende Møde af Ædruelighedsvenner. F.U. har vedtaget at henlægge disse Indbydelser. - Tiltrædes af Fællesstyrelsen.
Til Dirigenter vælges M. Egeberg og Th. Pedersen.
M. Illum spørger, om D.K. s Repræsentation i Fællesraadet for Folkeopdragelse er 25 Kr. værd? Stiller Forslag om at vi udmelder os.
Th. Pedersen: Danmarks Lærerforening har meldt sig Ud, foreslaar at D.K. ogsaa melder sig ud.
D. Nielsen har ikke noget imod, at D.K. - som Forholdene ligger melder sig ud; vi traadte ind for ikke at mangle i en Sammenslutning af Foreninger for Ungdommens Opdragelse. Det vedtages enstemmigt, at D.K. melder sig ud,
M. Egeberg vil m. H. t. Stiftelse af nye Kredse sige, at det er lettere at stifte Kredse end at kunne holde Liv i dem.
H. Clay Pedersen kunde ønske, at Kredsformændene fik nogle praktiske Vink om, hvordan et Kredsregnskab føres, hvorledes man holder Rede paa ind - og udgaaende Medlemmer o. s.v., der er dem, der trænger til lidt Underretning.
I. Holck holder paa, at det burde være Kreds-Kassererne der fik et saadant lille orienterende Kursus.
Det foreslaas at man skal prøve at arrangere en saadan Undervisning ved Distriktsmøder eller paa et Formandsmøde, de fleste holder paa det sidste.
M. Egeberg sætter under Afstemning, om det skal sættes paa Formandsmødets Dagsorden? Vedtages enstemmigt.
P. Holt omtaler Randers-Kredsen, som staar med 5-600 Medlemmer. Skørping og Støvring har ogsaa godt fat og det skal ogsaa nok gaa med de sidste nye Bælum og Børglum.
G. Lemche mener ikke, vi skal blive trætte af at stifte Kredse, har mange Steder erfaret, at de bedste Mænd, som maaske fra først af har været imod Kvindesagen - har sagt "nu forstaar vi først, at Kvindesagen er en Kultursag”.- Naar en Kreds er stiftet, kan v i jo ikke gøre andet end at give den over i Distriktsformandens Varetægt.
H. Pedersen anbefaler et Samarbejde med Foredragsforeningerne rundt i Landet, de fleste Steder er der en Kvinde med i Bestyrelsen, vi skal bede dem om, naar Planen lægges for Vinterens Foredrag, da at sørge for, at der kommer et kvindesagligt Foredrag med paa Planen, det kan skabe et Grundlag senere for en Kreds.
L. Dircks har paa Opfordring af en Bondemand holdt et Foredrag bygget op over Kvindesagens Historie i et Landsogn. Man var meget glade for det.
ad 2: Kursusudvalget. M. Illum vil meget henstille til Distriktsformændene, at der, naar Husholdningskursus afholdes, levnes Tid til Husholdningsregnskab og Ernæringslære.-Vil spørge, hvorfor der næsten ingen Kursus har været i Vinter i Moderkundskab og Hygiejne? om der er noget forsømt fra Kursusudvalgets Side, eller om disse Kursus skal hvile en Tid?
A. Brochmann meddeler, at Kbhvn.s Kommune i Vinter med stort Held har forsøgt Kursus i Husholdning med Regnskab og Ernæringsværdi for Kvinder, gifte og ugifte som er ude over den Alder, hvor de kan søge Kommunens Fortsættelseskursus. Frk. Sophie Rasmussen har ledet dette
Kursus og har haft megen Fornøjelse af dette Arbejde, de møder talrigt og er meget interesserede.
I. Holck meddeler, at de Kredse i hendes Distrikt, som havde Kursus i Fjor, vilde springe et Aar over, et Par andre Kredse vilde have Kursus i Aar, men maatte opsætte det, da Tiderne ikke kunde komme til at passe.
D. Dederding: Allerede i Efteraaret viste det sig, at der var ringe Efterspørgsel, jeg fik 2 Anmodninger imod 30 i Fjor; desværre kunde jeg ikke tage disse to Kursus; men anbefalede en anden kvindelig Læge, Dr. Kjærgaard, som b l. a. har holdt Kursus i Frederiksværk og de var meget glade for hende. Tror Kredsene skal tage disse Kursus frem hveranden Vinter; vi skal ikke lægge disse Kursus bort, for andre Foreninger vil da straks tage dem op, og vi kan altid skaffe Lærere.
H. Clay Pedersen ved, at Harriet Daugaard har holdt flere Kursus i 5. Distrikt. - M. H. t. Husholdningsundervisning da bestaar den hos os altid i saavel teoretisk Undervisning som Forevisning.
I. Schleiss meddeler, at hendes Kreds har paatænkt et Kursus i Moderkundskab, naar Dr. Eli Møller kan tage det.- Røde Kors holder Kursus i Hellerup, men dog skal det nok lykkes D.K. at samle Deltagere til Dr. Eli Møllers Kursus.
H. Pedersen maa sige, at de egentlige Kursus, hvortil alle kan melde sig, har ligget stille i Vinter; derimod har Aarhus-Kredsen holdt Kursus for 70-80 unge Fabrikspiger. Endvidere maa man vel ogsaa gaa ud fra, at Dr. Leunbach har taget en Del af de unge, der ellers var søgt til os - lad ham nu blot arbejde en Tid, saa begynder v i igen.-
Th. Pedersen meddeler, at Skoledirektionen nylig har beskæftiget sig med Spørgsmaalet seksuel Hygiejne, men Kom til det Resultat, at det var et Fag, der ikke passede for Skolen.
M. Illum slaar fast, at Manglen paa Efterspørgsel efter disse Kursus ikke skyldes Fejl hos Kursusudvalget eller Mangel paa Lærerkræfter.
D. Nielsen har i Dagbladene set et Opraab fra Kbhvn.s Kommunalbestyrelse, om at unge Mænd fra 14-25 Aar kan faa Kursus i Havebrug,- Hønse- og Kaninavl m.m. og vil gerne henstille til de kvindelige Byraadsmedlemmer at spørge deres mandlige Kolleger, om de ikke mener der er Kvinder, der tager sig af Havebrug og Hønseavl og hvorfor de ikke lige saa godt har Adgang til disse Kursus.-
A. Brochmann har intet hørt til Sagen før her i Dag; det er altsaa noget der er ordnet ganske administrativt, er glad ved at være gjort opmærksom pan Sagen og skal paatale, at vi ønsker, at det
Kursus ogsaa skal være for unge Kvinder.
H. Matthiesen har i samme Anledning søgt Skoledirektør Fossing, men forgæves. Skolekøkkeninspektør Frk. Sophie Rasmussen har oplyst, at det er en privat Mand, som har givet Jord til dette Arbejde, fordi han synes det er forfærdeligt at se saa megen mandlig Ungdom - efter
at være gaaet ud af Skolen - drive om uden at lære noget.- Endvidere havde S. Rasmussen udtalt, at det var umuligt at have unge Mænd og unge Piger i samme Koloni.
D. Nielsen vil til den sidste Bemærkning straks svare, at samme Koloni godt kunde bruges til saavel unge Mænds som unge Kvinders Uddannelse i Havebrug,- Hønseavl m.m. de kunde jo blot komme paa forskellige Dage og forskellige Tider.
Th. Pedersen synes det er lig e saa forfærdende at se den Masse unge Piger, der- efter at være gaaet ud a f Skolen- ikke faar lært mere.
M. Illum har faaet Forespørgsel fra en Kreds i Jylland, om hvorvidt der kunde ydes Statstilskud til Kursus i Havebrug for Drenge og Piger.- Vil spørge Fællesstyrelsen, om vi skal søge om Tilskud
til saadanne Kursus og om vi midlertidigt af Jubilæumsfonden skulde yde Tilskud til den Slags Kursus for Landbokvinder? - Vedtages.
H. Clay-Pedersen vil gøre opmærksom paa, at Havebrugsselskabet holder den Slags Kursus gratis.- Tages til Efterretning.
Børneudvalget: G. Lemche: De, der kender Børnesagens Tidende, vil vide, at der er en Bestræbelse fremme for at arbejde hen imod en Enhedslov for alt Børnetilsyn. Kaja Rude, Korsør har i ”Kv. og Samf.” No. 5 skrevet for denne Enhedslov og jeg har svaret. Amtslæge Lundahl i Aarhus har i sidste Nummer af Børnesagens Tidende skrevet en Artikel i Tilslutning til mine Udtalelser.- 3.-5. Maj skal Børnesagens Fællesraad holde Aarsmøde her i København og paa dette Møde skal der sikkert slaa’s et Slag for Enhedsloven. – Børneudvalget kunde ønske - for at staa rustet med saa gode Oplysninger som mulig - at sende et Spørgeskema ud til vore Kredse ang. Tilsynsloven, som nu har virket i 5 Aar: Om Tilsynet er overdraget til Værgeraadet eller om det er kommunalt Tilsyn, -om der af de tilsynsførende har været krævet Sagkundskab eller ikke, o. s. v. – Frk. Inger Parkov, ansat i Magistratens 3. Afd., som er en af D.K.N.s Repræsentanter i Børneudvalget, vil desuden kunne skaffe os en hel Del Oplysninger.
Paa Forespørgsel oplyser G. Lemche, at Børneudvalget bestaar af Repræsentanter for D.K, og D.K.N., fordi Børnesagen hører til de Spørgsmaal som Nationalraadet i. H. t. sine internationale Bestemmelser skal beskæftige sig med, ligesom nu med f. Eks. Filmsspørgsmaalet.-
Desværre meddelte Fru Louise Wright (ligeledes fra D.K.N.) forleden, at hun nu traadte ud af Børneudvalget, men at Fru Dr. Næser træder ind i hendes Sted. Da Udvalget hidtil har arbejdet godt sammen, vilde det være meget uheldigt, om Fru Næser, der er Søster til Overinspektør Skjærbæk, vil holde paa Enhedsloven.
G. Lemche vil prøve paa at foreholde Nationalraadets Formand, Frk. Henni Forchhammer, dette og bede om eventuelt at faa udpeget en anden Repræsentant, i hvert Fald indtil vort Arbejde til D.K. s førstkommende Aarsmøde er afsluttet.
H. Pedersen henstiller, at disse Spørgeskemaer sendes ud snarest muligt. "Dr. Lunddahl skal med til Børnesagens Fællesraads Møde, Fru Brems ligeledes"
H. Matthiesen: Kbhvn.s Kommune vil have Tilsynet væk fra Værgeraadet.- Det vedtages at omtalte Spørgeskema skal sendes ud.
Vejledning i Valg af Erhverv. K. Nilsson meddeler, at Arbejdet er gaaet som sædvanlig; men hun maa desværre nedlægge det paa Grund af sit private Arbejde. -
Presseudvalget: D. Nielsen meddeler, at hun sender kortfattede Meddelelser til Ritzau og større Meddelelser om D.K.s Arbejde til Pressebureauerne, men har dog en Følelse af ikke at gøre nok for
Provinspressen.
Hulda Pedersen mener det er for meget for et Menneske at skulle skrive til Pressen i Kbhvn. og samtidig betjene Provinspressen paa rette Maade.
P. Holt: Jeg var den eneste, der var imod at faa et Presseudvalg, ved jo at en Journalist tappes til sidste Draabe og derfor ikke kan overkomme baade Hovedstads - og Provinspresse.
Det foreslaa’s at dele Arbejdet mellem A. Koch Schiøler og D. Nielsen.
A. Koch Schiøler protesterer. For det første er det ikke en Redaktørs Opgave at skaffe Nyheder til andre Blade. For det andet vil hun gerne sige, at det ikke af Mangel paa Interesse, at hun ikke vil paatage sig mere Arbejde for D.K.; men hun skal tjene lige saa meget til, som hun har ved "Kvinden og Samfundet" for at kunne leve. "Kvinden og Samfundet” tager megen Tid og den Tid, der bliver tilovers, maa jeg benytte til at skrive, hvis jeg ikke skal have ogsaa et 3. Erhverv, nemlig at passe mit Hus."-
Det beklages, at Pressen ikke er underrettet om, at D.K.s Fællesstyrelse i Dag holder Møde.
D. Nielsen fik det Indtryk ved sidste Fællesstyrelsesmøde, at det var forkert, at hun havde underrettet Pressen, som mødte med Fotograf; men vil straks i Morgen Mandag lade Kontoret sende Ritzau en Meddelelse. Vedtages.
D. Nielsen: Naar de der gaar med eller sender Andragender til Ministrene, selv vil sørge for, at dette meddeles gennem Ritzau, vil hun gerne, nu da hun har faaet lidt flere Oplysninger, prøve paa, om hun kan gøre et Arbejde ogsaa for Provinspressen bedre, end hun hidtil har kunnet gøre det. - Dette Tilbud modtages.
De internationale Komiteer: D, Nielsen omtaler, at hun har faaet en Forespørgsel ang. Kvinders Adgang til Arbejde og lige Løn, som – hvis det skal besvares nøjagtigt - vil fordre, at hun maa sidde i Statistisk Departement en Maaned.
M. Illum oplyser, at der er kommet Forespørgsler ang. to Sager til; men I.W.S.A. er taknemmelig for Svarene, som de lettest kan fremskaffes.
Th. Pedersen giver D. Nielsen Ret i, at det er et stort Arbejde, der fordres fra international Side, sidder selv som Korrespondent til det internationale Kvinderaads Blad "Counsil of Women”.
ad 3: D. Nielsen aflægger Beretning. Omtaler først Sagen ang. den kvindelige Jurist, som søgte en Stilling i et af Departementerne under Centraladministrationen (se Protokol Side 87 og 91 og "Kv. og Samf” No. 5, Side 52 og No. 6, Side 62 ). Omtaler derefter forskellige Skolesager fra Aarhus,- Ringkøbing og Sorø, som alle gaar ud paa at faa omdannet Lærerindeembeder til Lærerembeder. D. Nielsen udtaler til Slut: Jeg tror, at alle de Tilfælde af Tilsidesættelse, som Kvinder i vore Dage oplever, er noget, vi staar ret afmægtige over for, saalænge vi har saa ringe Indflydelse i de kommunale Raad. - Konklusionen af den senere Tids Oplevelser har for mig været den, at den Vej vi maa gaa er en kraftig Agitation for at faa Kvinder til at forstaa, hvor vidtrækkende Byraads og Sogneraads Magt er, og hvor nødvendigt det derfor er at finde Kvinder, der vil og kan gaa ind i Raadene og faa Kvindevælgerne til at bruge deres Stemmeret til at sætte Kvinder ind. Jeg tror, det endnu for mange Kvindesagskvinder mere er en kær Teori, at Kvinder skal ind i Kommunalstyrelser og Rigsdag, end det er en praktisk Nødvendighed, som den bitre Virkelighed tvinger os til at søge ført igennem. Til næste Foraar har vi nye Valg – gid vi dog havde Penge og Mennesker nok til at gøre et maalbevidst Arbejde med en flammende Agitation for vor Ret og Pligt til at være med i Bystyret rundt om.
Th. Pedersen: Det har vakt Interesse ud over Landet, fordi det er en Departementchef, der har forbigaaet en kvindelig Jurist; men det samme har Skolemyndighederne gjort i mange Tilfælde overfor Lærerinder.
M. Illum udtaler, at det har vakt mere Interesse danne Gang, fordi det er en Mand, der har ført den frem.
M. H. t. Sorøsagen vedtages det enstemmigt at støtte Lærerinderne med en Henvendelse fra D.K. til Ministeren (se ”Kv. og Samf." No.8).
Th. Pedersen foreslaar, at vi gennem Købstadslærerindernes Valgforbund faar oplyst, hvormange Lærerindeembeder - der siden 1919 - er omdannet til Lærerembeder. Vedtages.
M. Hjelmer synes Lærerinderne skulde gaa ud af Danmarks Lærerforening.
Th. Pedersen fraaaader dette. Lærere og Lærerinder arbejder paa andre Omraader godt sammen.
M. Egeberg takker D.K.s Udvalg, fordi det er parat til at staa paa Vagt og arbejde for Lærerindernes Sag.
H. Pedersen kunde ønske mere Samarbejde, vi maa gøre Lærerinderne opmærksom paa D.K. Vil her gerne minde om, hvad hun tidligere har peget paa, at "Kvinden og Samf." sendtes gratis ud til de forskellige Kvindeseminarier.
Th. Pedersen støtter dette Forslag.
P. Holt fraraader at sende Frieksemplarer. Dagbladene er gaaet helt bort fra det.
K. Nilsson peger paa, at der er stor Forskel paa Dagblade og saa et Tidsskrift, som maa gøre det for Agitationen.
H. Pedersen: Hos os har en Del Lærerinder meldt sig ind i den sidste Tid, men mange kender ikke D.K.
A. Koch Schiøler: Lærerinderne skulde ogsaa i gode Tider blive i og støtte D.K.
I. Schleiss: Saasnart en ny Lærerinde bliver ansat i en Kommune, skulde hun have en Opfordring fra D.K.
ad 4: G. Lemche gennemgaar D.K.s Program med Fortolkning. Kan selv se, der er lidt der trænger til at omredigeres.
M. Egeberg har brugt dette Program ved et Møde i Uldum, der var man meget glade for det, det forklarer saa godt, hvad D.K. er og vil.
I. Holck synes, der staar mere om hvad D.K. har gjort, end hvad det tænker at gøre.
G. Lemche: Det er Linierne vi trækker op.
H. Pedersen vil gerne have et andet Ord i Stedet for Fortolkning, synes næsten det første Udvalget havde, Forklaring, var bedre.
Th. Pedersen gør opmærksom paa, at D.K. ikke har overvaaget Uddannelsen paa Seminarierne tilstrækkeligt, vi har der en Uddannelse - kun for Kvinder (Forskolelærerindeuddannelsen), som uddanner Kvinder til en billigere Arbejdskraft,-
H. Pedersen holder paa, at det er en mindre og billigere Uddannelse og derfor ganske naturligt at der ogsaa gives mindre Løn.
A. Brochmann mener det er et fagligt Spørgsmaal og det er ikke her Stedet at drøfte det for vidt.
Th. Pedersen hævder, at det er et kvindesagligt Spørgsmaal.
I. Tolderlund: Vi maa vide, om D.K.s Fællesstyrelse staar enigt om dette Program; der vil komme Kritik paa Sommermødet. Vi skal være enige om vort Programs Bevarelse, der vil komme Opposition imod, at vi arbejder paa denne Maade.
H. Pedersen: Det er en Forklaring paa, hvordan vi hidtil har arbejdet. Hvis Fællesmødet vil have en anden Linie, maa saadanne nye Forslag atter drøftes i Fællesstyrelsen.
D. Nielsen: Hvis der f. Eks. bliver rejst Krav om, at frivilligt Moderskab bliver sat paa vort Program?
H. Clay-Pedersen mener, at vi er enige om, at dette Program er godt og færdigbehandlet fra Udvalgets Side med Undtagelse af en enkelt Omredigering og Smaaændringer, foreslaar derfor, at det vedtages.
Det vedtages at overlade til Udvalget at færdigbehandle det med de enkelte Ændringer, der kan maaske ogsaa komme en enkelt til fra andre Medlemmer af Flst., og at det derefter fremlægges til Godkendelse paa Fællesmødet.
ad 5: M. Illum gør Rede for Udvalgets Arbejde og oplæser og gennemgaar en Plan, hvorefter Valgene paa Fællesmødet skulde foregaa, det er ialt væsentligt tænkt at fortsætte paa samme Maade som i Fjor,- kun er Rammerne mere fastsatte.
Efter nogen Diskussion foreslaar Th. Pedersen at det overlades til Udvalget at Prøve denne Ordning i Aar.- Tiltrædes.
ad 6: H. Matthiesen meddeler, at der havde været Haab om at faa en Kvinde valgt ind i Radioraadet, men det glippede. Redegør for, hvorledes Omstændighederne slog sammen, saa at det mislykkedes denne Gang og dette Valg gælder for 2 Aar.
G. Lemche: Fra en Fru Atlung har D.K. været opfordret til at danne en "Danske Kvinders Lytterforening" og derved direkte faa en Repræsentant i Raadet (oplæser Fru Atlungs Brev) . - For at kunne danne Lytterforening skal man betale Licens. D.K. vil holde paa, at gifte Kvinder ogsaa
skal være stemmeberettigede, idet Manden betaler Licens af Fællesboets Indtægt. Hvis man vilde søge dannet en Lytterforening, maatte Fremgangsmaaden være den at indbyde Kvindeforeningerne til et Møde om denne Sag, og det vilde da antagelig blive D.K.N., som samlede sine Foreninger til et saadant Møde.
H. Matthiesen spørger, om Flst. ønsker, at man skal prøve paa at faa Foredragene fra Fællesmødet udsendt pr. Radio? Skal vi opnaa noget, maa vi søge nu.
M. Illum: Ønsker Fællesstyrelsen at vi skal arbejde videre med Radiosagen og gennem Radioen agitere for vore Formaal?
D. Nielsen foreslaar at bede Radioudvalget føre Sagen videre og takker Udvalget for det, der er gjort og om endelig at sørge for, at vi faar vore offentlige Foredrag ved Fællesmødet udsendt pr.
Radio.
Det vedtages. - Lytterforeningen skal Fællesmødet tage Stilling til. Det oplyses, at Radioloven skal til Revision om to Aar.
ad 7: G. Lemche oplæser Navnene paa de af Legatudvalget foreslaaede. Legatudvalgets Indstilling tiltrædes. (se Listen i Legatprotokollen,- endvidere er Listen trykt i "Kvinden og Samf." No. 6) Der uddeles 8 Portioner af Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat a Kr. 200, 3 af de 8 Ansøgere var anbefalet af Etatsraad Povl Andræ og kunde altsaa ikke forbigaaes, om end de ikke kunde regnes til de dygtigste, 2 Portioner af Ludvig Triers Legat a Kr. 300. Ialt uddelt Kr. 2200. Der var 193 Ansøgere.
I. Tolderlund oplæser nogle Tal, hvoraf det fremgaar, hvorledes Tallet paa Ansøgere er vokset siden 1919: 37 Ansøgere,- 1920: 34,- 1921: 60 ,- 1922: 65,- 1923: 60,- 1924: Foraar 113, Efteraar 125,-
1925: Foraar 122, Efteraar 138, - 1926: Foraar 138, Efteraar 165,- 1927: Foraar l8l, Efteraar 249,- 1928: Foraar 193.,(Fik Victor Andræ’s Legat i 1924, derfor 2 Uddelinger aarlig -fra den Tid).
G. Lemche bringer I. Tolderlund Fællesstyrelsens Tak for det store Arbejde, hun i de mange Aar har gjort ved at ordne de mange Ansøgninger.
I. Tolderlund vilde gerne vedblivende gøre dette Arbejde for Fællesstyrelsen, hvis der kun var Uddeling een Gang aarlig (om Foraaret), som hun altid har holdt paa, men kan ikke om Efteraaret afse de 3 Uger, som Arbejdet tager.
ad 8: G. Lemche fik Ideen, da hun en Dag paa Kontoret var Vidne til, at en Kvinde kom op og vilde have Oplysning ang. Separation o. s .v. - R. Nielsen henviste hende til Retshjælpen eller en kvindelig Sagfører; hun bebrejdede da D.K., at det med den nye Ægteskabslov havde gjort Sagerne vanskeligere for Hustruen. G. Lemche forstod deraf, at mange Kvinder først og fremmest trænger til Raad og Forklaring om Ægteskabsloven o.s.v., inden de egentlig trænger til Retshjælp. Vi burde derfor nogle Timer ugentlig aabne vort Kontor for Kvinder, der søger Raad og Vejledning i disse Spørgsmaal. Vi mener at have fundet en Kvinde, der kunde være kompetent til dette Arbejde.
I. Holck er bange det vil skade D.K. Der vil blive sagt, at vi er med til at fremme Skilsmisser.
A. Koch Schiøler mener det vil være glimrende for D.K., om vi kunde faa dette Arbejde sat i Gang.
M. Hjelmer mener det samme, tænk at kunne hjælpe de Kvinder, der ikke ved deres levende Raad.
M. Illum foreslaar at se, hvorledes det lader sig realisere, begynde f . Eks. med en Aften om Ugen.
M. Egeberg finder Tanken udmærket, vi skal tage praktiske Opgaver op og her kan vi gøre et Arbejde for at forbedre Kvinders Kaar ved praktisk Hjælp, et praktisk Vink i rette Øjeblik. Foreslaar at der nedsættes et Udvalg. Det maa blive et Udvalg mellem Kbhvn.s Kredsen og Fællesstyrelsen.
Th. Pedersen mener, vi maa være klar over, hvad vi vil og have et færdigt Forslag, udpege et Medlem, der skal drøfte Sagen sammen med Kbhvn.s Kredsen og saa fremlægge Forslaget ved næste Fællesstyrelsesmøde.-
A. Brochmann, spørger, om Flst. er enige om at ville lade F.U. arbejde videre med Forslaget,
M. Egeberg. sætter under Afstemning, hvorvidt Flst. er enig om, at F.U.- arbejder videre med Sagen sammen med Kbhvn.s Kredsen? Vedtages enstemmigt.
ad 9: (Ordstyrer Th. Pedersen). M. Illum forelægger Regnskabet, der som sædvanlig falder i 2 Dele.
l) Bladets Regnskab - 2) Fælleskassens Regnskab.
H. Matthiesen bemærker til det første en Gave paa Kr. 1665,25 og vil gerne vide, hvem der har givet os den.
M. Illum: De 1000 Kr. er fra Tagea Rovsings Legat, de 500 Kr. er Gave fra Camilla Perssen og Resten er Smaabeløb i Gaver.
H. Matthiesen spørger, om ikke det Overskud, der findes paa Fælleskassens Regnskab kunde dække Underskuddet ved Bladet.
M. Illum mener, det er bedst som det er og synes man maa sige, det er et sundt Regnskab.
Fællesstyrelsen godkender derpaa Regnskabet.
ad.10: M. Illum: Som det vil huskes fik D.K. omtrent samtidig Indbydelse fra De danske Husmoderforeninger til at danne en "Husholdnings-Sammenslutning" og fra Fru Karen Hessel, Fru Magdalene Lauritzen, Sorø og Fru Ulla Pedersen om at være med til Dannelsen af et "Selskab
for huslig Økonomi". - Da det ikke var lykkedes Husmoderforeningen at samle de indbudte Foreninger til det forberedende Møde udover D.K.N. og D.K., erklærede D.K. ikke at kunne tiltræde med mindre alle indbudte Foreninger var med, og afventede nærmere Underretning. Imidlertid havde Karen Hessels Sammenslutning suppleret sig med samtlige herværende
husholdningsinteresserede Foreninger og indbød til et Møde 24. Januar. F.U. vedtog, at M. Illum og G. Lemche skulde møde for D.K. Paa dette Møde foreslog Indbyderne, at der skulde dannes et Udvalg og at en Repræsentant for hver af de mange Foreninger, der var indbudt og kommen til Stede, skulde indtræde i dette. Da vore Repræsentanter ikke selv kunde tage Beslutning men maatte spørge Fællesstyrelsen vedtog F.U. at æske Flst.s Mening skriftlig. Svarene var bekræftende og M. Illum blev valgt til D.K.s Repræsentant i Udvalget.
G. Lemche og M. Illum havde forespurgt paa Mødet, hvorledes man forholdt sig til Husholdningshøjskolen, den havde Kvindeforeningerne dog været enige om før, men Fru la Cour Madsen svarede - støttet af Birgitte Berg Nielsen,- at vi nu ikke har Brug for den, da Staten har givet Tilskud til de private Husholdningsskoler og Seminarier og indført offentlig Censur ved Eksaminerne.
ad 11: I. Holck (taler i sin Søster, Fru Thora Skakkes Sted; hun var kommen til Kbhvn., men maatte paa Grund af Sygdom rejse hjem med det samme). Man vil gerne i 4. Distrikt have lagt Formandsmødet om til Septbr. af flere Grunde: a) for at faa Impulser til Vinterens Arbejde, b) Landboerne har bedre Tid,- c) i Decbr. har Landboerne færre Penge, skal bruge dem til Julen, d) man har følt det saa besværligt at faa Mennesker til at rejse paa den Tid.
I. Tolderlund ønsker Mødet henlagt til Febr. -
G. Lemche: Naar man lige har været til Fællesmøde, har man jo faaet nye Opgaver at arbejde videre paa. Meningen med Formandsmødet i Hjærtet af Vinteren har været, at vi kunde forelægge en Sag for Formændene, der ikke kunde vente til Fællesmødet og om muligt faa Raad, som vi kunde rette os efter. Det vilde være vanskeligt for Flst. ikke at være i Forbindelse med Kredsene hele Vinteren, kunde bedre tænke sig Mødet henlagt til Febr., da Dagene er lysere.
I. Holck vil paa egne og paa sin Kreds’ Vegne sige, at man ikke ønsker Mødet lagt om, synes netop det er godt at faa nye Impulser paa den Tid.
P. Holt er enig med I. Tolderlund i, at Februar var bedre, Januar vilde ogsaa passe godt, da man saa kunde gøre sine Indkøb herovre med det samme. Ved Afstemning er der Flertal for at holde Formandsmødet i Decbr., da der ingen Tilslutning er til Forslaget om at afholde det i Septbr.
ad 12: A. Koch Schiøler: Valg til det kirkelige Udvalg har fundet Sted før i 1904 og i 1920. Valgene vil blive Listevalg og Kandidaterne skal være opstillet inden 10. April. - Redaktøren har været hos Professor Oscar Andersen, der mente, der var god Tid, men det er der i Virkeligheden ikke, forespurgte derefter i Kirkeministeriet, hvad D.K. kunde gøre for at faa Kvinder paa Listerne og
fik oplyst, at det vilde være naturligst at henvende sig til de Hovedcentraler indenfor vore Kirkesamfund, hvor Listerne udfærdiges.
- Blandt Rigsdagsudvalgets Medlemmer findes Inger Gautier Schmidt.
P. Holt mener ikke, at den grundtvigske Liste bliver til i Odense, da Biskop Rud staar bag ved og der senere skal være Møde i Aalborg. P. Holt kan ikke føle sig repræsenteret af en Kvinde og kan ikke stemme paa hende, uden vedkommende ser paa Kirkespørgsmaalene som hun selv, mener ogsaa der nu er for kort Tid til at virke for Sagen, og saa skulde der været stillet en Kvinde op af hvert af de kirkelige Partier.
Hulda Pedersen siger, at D.K. ikke repræsenterer noget Parti, vi skal henvende os som Organisation, vi kunde gøre det, at vi skrev til alle 4 Steder for at faa Kvinder ind i Udvalget.
Efter at flere Flst.-medlemmer har støtte t dette og A. Koch Schiøler ogsaa har foreslaaet en Henvendelse til Kirkeministeren, sætter Dirigenten Sagen under Afstemning.
Fællesstyrelsen vedtager at udsende en saadaan Henvendelse til Pastor Barsøe, Aarhus (Centrum), Pastor Balslev, Odense (Grundtvigianerne) , - Pastor Holt, Kbhvn. (Indre Mission) ,- forhenv.
Kirkeminister Pastor Dahl, Kbhvn. (Socialdemokraterne) samt til Kirkeministeren, der vælger 5.
Dirigenten henstiller, at Henvendelsen udarbejdes af A. Koch Schiøler og G. Lemche. Dette vedtages.
ad 13: G. Lemche mener, vi maa gøre et Arbejde forud for disse Valg, ved Valgmandsvalgene og Valg til Sogneraadene; vi maa sende Opfordring til Kredsformændene. Ønsker at vide, hvad Formanden for det politiske Udvalg, M. Hjelmer mener.
M. Hjelmer: Vi kan rette Henvendelse til vore Kvinder og bede dem træde i Virksomhed for at paavirke rette Vedkommende, saa at Kvinder i større Udstrækning kan faa Plads paa Listerne og ”rette Vedkommende” er Partiformændene.
H. Pedersen: Det er for sent for os at virke ved Amtsraadvalgene nu, vi maa ikke blande det sammen men virke ved Valgmandsvalgene, faa Kvinder opstillet paa Listerne og vi maa derfor være til Stede ved de Møder, hvor Kandidaterne opstilles - det er paa Tide nu, da man allerede er i fuld Gang og der kun er et halvt Aar dertil.
D. Nielsen mener ikke det faar Betydning, da man bliver bundet forud.
M. Hjelmer: Det har den største Betydning, er selv opstillet ved Kvinders Hjælp - de kvindelige Valgmænd stod sammen, men Tilfældighederne spiller ogsaa en stor Rolle her.
G. Lemche: Man kan virke ved Henvendelse til Medlemmerne og bede dem troppe op.
Th. Pedersen mener Udvalget skal tage sig af Sagen og bede Venstregruppens Kvinder passe paa. Vi har nu faaet vor Formand ind, men den, der er kommen sidst ind, kan let glide ud. Kvinder af Formandens Parti maa derfor samlet sætte en Aktion i Gang og maa være til Stede paa Partimøderne. Desuden er nogle af Landstingsmedlemmerne saa gamle, at de ikke kan modtage Genvalg og derved bliver der jo Plads for andre. - Vil fremfor alt opfordre Venstrekvinderne af
Fællesstyrelsen til at virke for, at Formanden kan forblive i Landstinget.
H. Pedersen anbefaler at bruge de personlige Stemmer og sætte Kryds ved Kvindenavnene.
Afstemning. Flertal for at sende en Henvendelse ang. Valgmandsvalget ud til Kredsformændene.
H. Pedersen foreslaaer m. H. t. de kommunale Valg at vente dermed til Fællesmødet, hvor de nærmere drøftes.- Fællesstyrelsen vedtager dette.
ad 14: G. Lemche: Arbejdernes kv. Oplysningsforbund indbød til et Møde i Folkets Hus, hvor Dr. Eli Møller og Øjenlæge Fru Estrid Hein var til Stede. Inspektør Bohn sagde her, at den seksuelle Undervisning ikke praktiseredes paa Seminarierne, skønt vi havde henvendt os til Nina Bang, der straks handlede og sendte Cirkulære til samtlige Seminarier.- Ganske vis t ved vi, at denne Undervisning finder Sted paa Femmers Seminarium, men mener vi alligevel igen maa rette en Henvendelse til Undervisningsministeren.
Th. Pedersen meddeler, at der lige er sendt ministeriel Skrivelse ud med Omlægning af hele Undervisningen paa Seminariet.
D. Nielsen har lige været til Møde med Præstekonventet, hvor Lærere og Lærerinder var Værter. Det samme Emne blev drøftet og hvorvidt det skulle være obligatorisk Fag i Skolen og ved Konfirmationsforberedelsen. Hun mente ikke, det maatte være Skolefag, det maa være Hjemmenes Sag. Det er dog tvivlsomt, om Hjemmene kan tage Opgaven op, men Børnene maa ikke udsættes for Krænkelser i Skolerne.
H. Pedersen mener ikke, vi skal henvende os igen til Ministeren, er glad for, at det ikke bliver obligatorisk. Det maa lægges biologisk til Rette Og ikke for unge Lærere maa tage det op. Hjemmene trænger i høj Grad til at det lægges til Rette for dem, og Forældrene er meget taknemmelige, naar hun paa Forældremøder gennemgaar Spørgsmaalet for dem.
H. Matthiesen: Spørgsmaalet har været behandlet i Skoledirektionen og Skoledirektionen mener, det er farligt for tidligt at føre Børnene ind paa det erotiske Omraade og at det kun er ganske faa
givet at behandle Spørgsmaalet uden at gøre Skade.
Th. Pedersen vil først læse omtalte Skrivelse fra Ministeriet, og staar der saa ikke noget om Undervisning i det seksuelle Spørgsmaal, maa vi henvende os igen, da det ellers vil glide ud af Undervisningsplanen for Seminarierne.
G. Lemche: Vi maa skaffe os at vide i hvor høj Grad Spørgsmaalet er fremme i Undervisningen paa Seminarier og desuden maa vi læse den nye Skrivelse; vi maa i en eventuel Henvendelse pege paa, at det er os, der har foranlediget, at Undervisning i seksuel Hygiejne paa Seminarierne er taget op.
M. Illum beder Th. Pedersen tage sig af Sagen og sende Forespørgsel ud til Seminarierne og at D. Nielsen derefter bliver underrettet, saa der kan blive sendt Meddelelse ud gennem Ritzau. -Vedtages
enstemmigt.
Ordstyrer Karna Nilsson.
ad 15: M. Illum: Forslaget er, at Fællesmødet skulde afholdes 3.-4,- 5. Juni. Mødet skulde aabnes Søndag Aften d. 3. - efter at Fællesstyrelsen har holdt Møde hele Søndagen. - Efter Formandens
Beretning skal der være offentligt Møde, Mandag d. 4. er Arbejdsdag og Tirsdag d. 5. Afslutning og Hjemrejse.
Fru Tørslev, Formand for Haderslev-Kreds, har tænkt sig, at vi skulde se Krigergravene og foretage en Sejltur paa Haderslev Fjord inden Kaffebordet om Mandagen.
Fællesstyrelsen drøfter forskellige Foredragsholdere.
M. Hjelmer: Fredsligaens Formand lader gennem mig forespørge, om der ikke kan blive Lejlighed til at høre et Foredrag om Fredssagen, muligen med Moltesen som Taler.
M. Illum: Tørsleff vil gerne have Foredrag om Kvindearbejde og Kvindeløn, ogsaa gerne Erhvervsvejledning. De unge Kvinder faar saa ussel Løn dernede. - Vi arbejder paa at imødekomme dette Ønske, men vi maa ogsaa have Spørgsmaalet om de kommunale Valg frem.
D. Nielsen vil gerne have Fallesmødets foreløbige Dagsorden inden Distriktsmødet i Gentofte-Hellerup 5. og 6. Maj. Fællesstyrelsen vedtager, at der arbejdes videre med Sagen.
Ad l6: M. Illum: Vi har jo først taget Sagen ang. Filmscensuren op, men er dog nu gaaet med til at danne et Udvalg sammen med en Række andre Foreninger indenfor D.K.N.-- M. Illum er blevet Formand for dette Udvalg,- Frk. Lykke Sørensen, Næstformand og Fru Raaschou, Sekretær, disse 3 Damer danner Arbejdsudvalget. Vil nu spørge, om vi skal arbejde videre, om vi har Fællesstyrelsens Samtykke? - Dette gives.
ad 17: Programmets Fortolkning a) Om vi skal tage os af Børnene eller ikke? b) Frivilligt Moderskab.
H. Pedersen spørger, om vi kan eksistere uden at holde paa Børnene.
G. Lemche: Man vil have, at D.K.s Arbejde for et forbedret sanitært Børnetilsyn skal falde bort. Vor Linie i dette Arbejde strækker sig allerede fra 1888. Vi bør ikke slette en af vore historiske Linier. Naturligvis skal Tilsynet ikke være krænkende, men støttende.
D. Nielsen vil heller ikke slippe Børnene. Det skal vedblivende hedde: Vi vil forbedre Kvinders og Børns Kaar". Afstemning: Vedtages.
Frivilligt Moderskab: Taleren spørger: Er det Undervisning i al Almindelighed om seksuelt Samliv og Forhindring af Barnefødsler – skal enhver Kvinde have Undervisning deri eller er det Børnebegrænsning i Ægteskab efter Samraad med Læge.
I. Holck: Det er en privat Sag, som vi ikke kan tage Stilling til.
G. Lemche: Vi har jo haft det fremme og v i henviste til en Læges Raad, ellers laa det udenfor Programmet. Dette er vedtaget paa et Formandsmøde, og intet af vore 3 Programpunkter indeholder dette. Vi kan kun tage Spørgsmaalet op, hvis der er Tale om en Programændring, men vi bliver nødt til at tage det op til Forhandling paa Fællesmødet, hvis Forslaget "frivilligt Moderskab" indsendes.
M. Illum: Hvis det kommer paa Dagsordenen til Fællesmødet og vedtages der, er det ligegyldigt, om v i ønsker det eller ikke.
D. Nielsen forespørger, om Styrelsen staar fast paa, at Spørgsmaalet er den enkeltes private Sag?
H. Pedersen: Ja, lad os vide Stillingen. Er Styrelsen enig om, at dette er en Sag, der ikke vedkommer D.K. som Organisation. Staar vi sammen om dette? Afstemning foretages. Alle Stemmer er for, at det er en Sag, der ikke kan tages op af D.K. som Organisation.
Ida Schleiss
Protokolfører.
