« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 3. juni 1928
Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse d. 3/ 6- 1928 i Haderslev.
Til Stede var: G. Lemche,- M. Illum,- A. Brochmann,- D. Dederding,- D. Nielsen,- L. Dircks,- P. Brems,- M. Egeberg,- A. Hedegaard,- I . Holck, - P. Holt,- H. Pedersen,- I. Tolderlund, - W. Willingshøj. Suppleanterne: H. Matthiesen,- C. Perssen,- S. Ammitzbøl (f. Th. Pedersen),- S. Tørsleff (f. E. Petersen),- H. Clay-Pedersen (f . M. Hjelmer). Desuden var Redaktøren A.
Koch Schiøler til Stede samt R. Nielsen.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Fællesmødets Dagsorden
4) Distriktslovene
5) Det raadgivende Kontor
6) Forslag til event. Sammenslutning af de internationale Organisationer I.W.S.A. og I.C.W.
7) Tagea Rovsings Legat
8) Ludvig Triers Legat
9) Forslag til Heldagslukning d. 24. Decbr. (Præstø-Kreds)
10) Eventuelt.
G. Lemche: Jeg vil tillade mig, før vi gaar over til Dagsordenen at foreslaa, at Fællesstyrelsen i et Brev til Fru Elisa Petersen udtrykker sin Deltagelse i Anledning af den store Sorg, som har ramt hende, og at vi beder Frk. Hulda Pedersen udforme denne Hilsen og senere forelægger os den til Underskrift med alle vore Navne - Vedtages.
Til Dirigenter vælges M. Egeberg og M. Illum.
M. Egeberg giver Ordet til Formanden.
G. Lemche: Vi har i Henhold til Beslutning paa Fællesstyrelsens Møde den 25. Marts d.A. udsendt Forespørgsel til 19 Seminarier angaaende deres Stilling til Undervisningsministerens Cirkulære af 1924. Da Fællesstyrelsen ønsker det, oplæses Svarene. Af de 15 Svar er de 9 altaaa bekræftende. Undervisning i seksuel Hygiejne er givet paa 9 Seminarier i forskellig Skikkelse og Omfang. 5 Seminarier har kun tøvet, fordi der ikke med Ministerens Henstilling var fulgt en særlig Bevilling.To Seminarier ønsker at D.K. skal foretage Skridt for at fremskaffe en saadan. Kun et af alle Seminarierne har af principielle Grunde afholdt sig fra at optage den ønskede Undervisning, og
dette er beklagelsesvis Gjedved - Undervisningsministerens eget. Der er da næppe Udsigt til at vi vil kunne fremskaffe en Bevilling, som den ønskede. Tages til Efterretning.
Frk. Karna Nilsson har meddelt Fællesstyrelsen, at hun af private Grunde ikke kan tage mod Genvalg til D.K.s Forretningsudvalg.
Tages til Efterretning.
Det kirkelige Udvalg. Som aftalt paa sidste Fællesstyrelsesmøde er der sket Henvendelse til Formanden for de fire kirkelige Retninger, som opstiller Listerne til Menighedsraadenes Valg til
Udvalget, om at sætte Kvinder paa sikker Plads paa deres Lister. Kun fra en Side har man svaret os, fra Den frie Folkekirkes (Socialdemokraternes), hvis Formand er fhv. Kirkeminister Dah1; som har tilsendt os et Aftryk af dens Kandidatliste, hvorpaa en Kvinde, Fru Redaktør Mortensen, Viborg, var sat paa 2. Plads med en kvindelig Suppleant. -Valgets Resultat blev: ingen Kvinde i det kirkelige Udvalg.- Ogsaa til Kirkeministeren er der sket Henvendelse, om at en af de fem, han vælger, maa blive en Kvinde.
A. Koch Schiøler vil paa egne og Ch. Hansens Vegne foreslaa, at D.K. overfor Kirkeministeren anbefaler Kvindenavne at vælge mellem.
Spørgsmaalet diskuteres. Det vedtages sluttelig at foreslaa følgende Navne i alfabetisk Orden:
Ch. Hansen, Kbhvn.- Thyra Jensen, Sakskøbing,- Olga Knudsen, Vejle,- A. Koch Schiøler, Kbhvn.-Fru Raks Rune, Slagelse.
G. Lemche meddeler, at Fru Magda Andersen, Middelfart i et Brev foreslaar visse Ændringer i Retsplejeloven. De første med Hensyn til Offentlighed i Retssager og Afhøring af Børn, har vi jo
allerede indsendt Andragender angaaende; men sluttelig foreslaar M. Andersen den kriminelle Lavalder sat op fra 14 til 15 Aar i Overensstemmelse med fhv. Justitsminister Steinckes Forslag.
G. Lemche: Endvidere har jeg modtaget et Brev fra Formanden i Vejen-Kredsen, som ønsker "Børnesagens Enhed" diskuteret paa Fællesmødet og Dommer Anker eller Sekretær Boje indbudt som Indleder. Jeg har svaret hende, at vi ønsker Spørgsmaalet drøftet kun indenfor vore egne Rammer, og at Fru Kaja Rude er opfordret til at komme til Stede for D.K.s Regning for at gøre Rede for Enhedsbetræbelserne. Fru Rude har lovet at komme.
Arbejdslinier under D.K.s Program: Der er intet Ændringsforslag indkommet fra Fællesstyrelsens Medlemmer til det sidst udsendte Forslag. Det vil derfor blive forelagt Fællesmødet i den sidste
Skikkelse. Der har været Tale om, at Fru Thit Jensen vilde komme til Stede og kræve Spørgsmaalet ”Frivilligt Moderskab” optaget indenfor Arbejdslinjerne, men det ser ikke ud til at hun kommer.
Arven efter Dampmøller Frk. Laura Møller. Ang. Skiftesamlingen i Frk. Møllers Dødsbo meddeler Fru Ingerslev, Sakskøbing, at Executor anslaar den Arvedel, der vil tilfalde D.K. til i hvert Fald ikke under Tusind Kroner. Pengane skal bruges til "Kvinden og Samfundet".
Diskussion: S. Tørsleff paapeger det ønskelige i, at der var flere Kvinder i Værgeraadene. En almindelig Kriminalbetjent skulde ikke have Lov til at afhøre Børn under 14 Aar.
P. Holt: Det kniber saa forfærdelig med at faa Kvinder til at gaa ind i Værgeraadene.
G. Lemche og M. Egeberg udtaler det ønskelige i at faa flere Kvinder ind i Byraadene og Værgeraadene.
P. Brems gør opmærksom paa, at man behøver ikke at sidde i Kommunalbestyrelse for at blive Medlem af Værgeraadet.
Det drøftes, hvorvidt Formanden for Værgeraadet skal være en Jurist.- Efter de faldne Udtalelser fremgaar det, at man nogle Steder i Landet kræver det, andre Steder ikke.
Med Hensyn til at faa den Kriminelle Lavalder sat op fra 14 til 15 Aar er der i Fællesstyrelsen Stemning derfor og det vedtages at overveje Sagen.
ad 2: Udv. Kvinders Adgang til Embeder. G. Lemche udtaler sin Betænkelighed ved, hvis der her paa Fællesmødet skal blive rejst en Kritik - i Lighed med den Kritik, der blev rejst paa Distriktsmødet i Gentofte - m. H. t. Sagen ang. den kvindelige Jurist’s Ansættelse i Departementet (se Redegørelsen Protokol Side 87 og 91)
D. Nielsen foreslaar, at man paa Forhaand imødegaar en saadan Kritik.
G. Lemche vil gerne vide, om Fællesstyrelsen mener, at Udvalget har forsømt noget ved at føle sig tilfredsstillet af Ministerens Svar? Vi mener selv, at Udvalget ikke kunde gøre mere. At Statsministeren bagefter ikke kan huske, hvad han har sagt, er beklageligt for os, men det er forklarligt, thi for ham var det ikke en Sag af den store Betydning, som for os.
P. Holt mener, at enhver, der havde været hos Ministeren og faaet det Svar, vilde have følt sig tilfredsstillet. Som Sagen er blevet fremstillet, faar man det Indtryk, at Ministeren har villet holde
Haanden over sin Departementchef.
Udv. ang. Børneforsorg: G. Lemche vil her overfor Fællesstyrelsen beklage, at hun paa Børnesagsmødet ikke tilstrækkeligt fik betonet, at hendes Udtalelse om, at hun imødesaa den Tid, da enhver ugift Kvinde vil føle det som en Ret at faa et Barn, var hendes ganske private Mening og maatte staa for hendes egen Regning. "Jeg er saa langsynet at jeg ser, vi engang kan naa dertil og jeg udtalte det for at bekæmpe Tanken om, at alt Tilsyn kom ind under Værgeraadet; jeg ser godt
nu, at det var uheldigt, naar jeg talte som D.K.s Repræsentant ved Børnesagsmødet og har ikke villet svare paa Angrebene i Dagspressen. Fællesmødet er det Forum, hvor jeg vil staa til Regnskab."
P. Brems: Jeg er meget forbavset over, at Fru Lemches Udtalelser paa Børneforsorgsmødet er bleven gjort til Genstand for saa skarp en Kritik. Jeg var til Stede, da de blev udtalt, og sagde straks til Fru Runge, som jeg sad ved Siden af. "Det var en kedelig Udtalelse; thi selv om den staar som Fru Lemches egen personlige Mening, vil den muligvis blive brugt baade mod hende og D.K." Det er altsaa sket; men, naar man som jeg ved, at Ordene blev udtalt i et Forsvar for den ugifte Mor og hendes Barn, at Taletiden var indskrænket, Forsamlingen urolig og at Udtalelsen begyndte med "jeg imødeser............." ja, da forstaar jeg ikke Angrebet paa Fru Lemche, ihvem D.K. i Børneforsorgsudvalget har en Formand, som gennem mange Aar har udført et Arbejde, D.K. kan vare bekendt, og som jeg, der sidder i Udvalget, ved, at vi ikke vil kunne faa nogen bedre Kvinde til.
D. Nielsen kunde ikke bringe denne Udtalelse i Samklang med Fru Lemches tidligere Udtalelser. Skal den opfattes saaledes, at Fru Lemche mener, enhver Kvinde kan kræve som sin Ret at faa et Barn? Eller mener Fru Lemche blot, at en ugift Kvinde, som faar et Barn og vedkender sig det, ikke skal betragtes som en Samfundsparia?
A. Brochmann: De Mennesker, der er mere forudseende end andre, er altid udsat for megen Kritik. Jeg mener selv, at en Kvinde – enten hun er gift eller ugift - har Ret til at have et Barn, naar hun ernærer og opdrager dette ligesaa godt, som hvis hun havde en Mand ved sin 3 Side.
I. Tolderlund er ganske uenig med Fru Brochmann og spørger, hvem der skal være Fædre til de Børn? Skal det være de gifte Kvinders Mænd og unge Sønner? Derimod vil hun tage Hatten af for den ugifte Kvinde, der faar et Barn og tager sin Opgave op med selv at opdrage sit Barn og derved bøder paa sit Fejltrin; men et Fejltrin er det.
W. Willingshøj forstaar saa godt, at Fru Lemche ikke vil gaa med til, at alle ugifte Mødre og deres Børn stilles under Værgeraadet.
G. Lemche mener slet ikke, at en Kvinde skal have Lov til at leve umoralsk; men det, at Naturen tager en ung Kvinde i Nakken og giver hende et Barn, gør tit, at hun fra at leve umoralsk kommer til at leve moralsk og arbejder for sit Barn. Samfundet maa derfor i sin Bedømmelse af sit Forhold til den ugifte Moder være forsigtig, at ikke for meget skal slaa's i Stykker. Det er min private Mening, at vi gaar imod den Tid, hvor en ugift Kvinde slet ikke vil føle det som en Skam eller noget urigtigt, at hun har et Barn.
S. Tørsleff: Vi, der hvert Aar sender et Hold unge Piger ud af Skolen ved, at der ikke gaar ret lang Tid, før flere af disse unge Piger lever sammen med unge Mænd; men Børn ønsker de sandelig
ikke, et Barn faar de ved et "Ulykkestilfælde"; vil give Fru Lemche Ret i, at dette Barn i mange Tilfælde kan blive den unge Kvindes Redning.
G. Lemche: Der skal arbejdes for Ansvarsfølelsen blandt de unge, at Mand og Kvinde lever sammen uden at faa Børn kan sammenlignes med at begaa et Tyveri og gaa med Angsten for at blive opdaget. Hvis Kvinden skal leve sit Kønsliv uden at faa Barnet, vil det blive ganske det modsatte af en Højnelse for hende.
D. Dederding forstaar Fru Lemches Hjertevarme for denne Sag; vi har ikke Lov til at dømme den ugifte Mor, hun er Kvinde lige saa vel, som vi andre; men saalænge det udenfor Ægteskab fødte Barn har en anden Retsstilling, kan vi ikke tolerere de lovløse Tilstande. Mener derfor det er en stor Opgave for Kvinderne at forandre det Uægtefødte Barns Retsstilling.
M. Egeberg: Mange Medlemmer ude i Landet kan ikke forstaa denne Udtalelse, vi maa have den klaret for dem, saa de forstaar, at Udtalelsen ikke er D.K.s Standpunkt, man Fru Lemches personlige Mening.
A. Koch Schiøler: Vi maa ikke dømme den ugifte Moder eller være selvretfærdige overfor en saadan, der maaske vil gøre alt for det Barn, hun har sat i Verden. Noget andet er, at Vilkaarene for at faa det Barn først og fremmest maa være til Stede. Det er dog naturligt, at en Kvinde maa føle sig draget imod den Mand, som bliver Fader til hendes Barn. Hun kan ikke opsøge en eller anden Mand for at faa et Barn og ellers ikke vide af ham at sige; dette kan hun nemlig ikke frigøre sig for, selv om det tilsyneladende sker, fordi Barnet kan have arvet fremtrædende Egenskaber fra den fremmede Mand, hun ikke mere ved noget om.
G. Lemche: For mig betyder det at blive Mor en Udvikling, og alle Kvinder burde have den Oplevelse, men Halvdelen er dømt til at leve i Cølibat, fordi der ikke er Mænd nok til os. En Kvinde maa have Lov til at hengive sig til en Mand med den Tanke at faa et Barn. Moderskabet er indstiftet af Gud - af Naturen -; men Ægteskabet er Indstiftet af Mennesker.
H. Pedersen forstaar G. Lemche saaledes, at Fru Lemche med sin Udtalelse ikke har ment, at Samfundet skulde give enhver ugift Kvinde Ret til at sætte et Barn i Verden; men at Fru Lemches Udtalelse er kommen for at vise, hvor Ungdommens tøjlesløse Liv bærer hen, vil selv imødese den Tid med dyb Sorg først og fremmest for Barnet men ogsaa for dets Mor.
G. Lemche har nu udtalt sig overfor Fællesstyrelsen og vil saa nødig, at man i Morgen paa Fællesmødet skal komme op i en Sædelighedsdiskussion; vil straks i sin Indledning til Udvalgsberetningen imødegaa Sagen og meddele, at Udtalelsen var for egen Regning.
M. Illum henstiller, at hver Distriktsformand allerede paa Distriktsmøderne Mandag Morgen kan forklare Fru Lemches Standpunkt, saa er en Diskussion paa selve Mødet overflødig.
M. Egeberg udtaler Ønsket om en offentlig Udtalelse til Bladene om at Udtalelsen var Fru Lemches private Mening.- Efter nogen Diskussion enes man om, at D.K. ikke skal staa Pressen til Regnskab for, hvad der er D.K.s Standpunkt og hvad der er Fru Lemches.
G. Lemche oplæser derefter sin Beretning fra Børneudvalget, hvorefter "lønnet Tilsyn og hvilken Uddannelse, der burde kræves" diskuteres.
G. Lemche peger paa, at D.K. i sin Tid i sit Andragende ikke har brugt Ordet "lønnet" men "kvalificeret" Tilsyn. Med kvalificeret Tilsyn er ikke tænkt paa uddannede Sygeplejersker men paa Kvinder med en vis social Uddannelse og Kendskab til det spæde Barns Pleje og Ernæring. Tilsynet skulde fungere under Statskontrol d .v. s. Embedslægernes Kontrol.
L. Dircks har i Følge egen Oplevelse ikke særlig Tiltro til Embedslægernes Kontrol.
Derefter diskuteres "Enhedsloven".
P. Brems (Børnetilsynsførende og Suppleant til Værgeraadet) er imod, at alt Tilsyn lægges under Værgeraadene. Mange Mennesker ser en Fjende i Værgeraadene og alle de Mødre og Bedstemødre, som daarlig kan gøre sig fortrolige med det almindelige Tilsyn, vilde blive fortvivlede den Dag man kom og sagde: Ja, nu er det Værgeraadet som kommer.
P. Holt, som har siddet 14-15 Aar i Værgeraadet, vil protestere imod at blive kaldt "Fjende"; mange søger selv til et Medlem af Værgeraadet for at faa Raad m. H. t. deres Barn.
G. Lemche: Det jeg gerne vilde vide, er, om Udvalget har Fællesstyrelsens Tilslutning til at arbejde videre ad den gamle Linie "et kvalificeret Børnetilsyn med sundhedsmæssig Kontrol af Embedslægerne". Fællesmødet maa da i Morgen afgøre, om vi skal videre ad den Vej, eller om man ønsker vi skal bryde af og arbejde henimod at faa alt Børnetilsyn varetaget af Værgeraadene.
Fællesstyrelsen tiltræder Udvalgets Redegørelse og hidtidige Arbejdslinie.
Bladudvalget: M. Illum vil forberede Fællesstyrelsen paa, at vi maaske atter kommer til at skifte Bogtrykker, da han, vi har, er meget uordentlig og trods gentagne Henvendelser ikke gør Tegn til
Forbedring, Tages til Efteretning.
Radioudvalget: H. Matthiesen vil gerne paa Udvalgets Vegne have Bemyndigelse til, hvis et lignende Tilfælde skulde indtræffe – som det i Vinter - hvor det gælder om at faa en Kvinde ind i Radioraadet om Udvalget da maa optræde paa D.K.s Vegne?
H. Pedersen gør opmærksom paa, om vi ikke skulde kunne faa en Særstilling indenfor Radioraadet.
H. Matthiesen har tænkt paa det samme. Raadet har suppleret sig med Gunnar Engberg som Repræsentant for Kirken (skal forsvare Gudstjeneste-Udsendelsen).
M. Illum spørger, om Udvalget kan faa Bemyndigelse til at optræde paa Fællesstyrelsens Vegne i Arbejdet for at faa en Kvinde ind i Radioraadet. Det vedtages og tillige straks at foreslaa Raadet en
Supplering med en Kvinde. Som Emner nævnes Dr. Eli Møller, Fru G. Lemche og A. Koch Schiøler.
H. Matthiesen meddeler endvidere, at man foreløbig har Ret til 12 Foredrag om Aaret.
Det politiske Udvalg: G. Lemche beklager, at hun siden Fællesstyrelsesmødet i Marts næsten ikke har kunnet beskæftige sig med den Sag. Vil spørge Flst. om man mener, at det vilde lykkes at faa Kvinder til at deltage i et Samfundskursus, hvis et saadant blev arrangeret som et Sommerkursus f. Eks. paa Hindsgavl med 1 a 2 Foredrag om Dagen og ellers Udflugter og fornøjeligt Samvær.
Alle finder det er en udmærket Tanke, men nogle mener 3 Dage er for lidt, andre at 8 Dage er for længe (Husmødrene kan ikke være saa længe borte), - Som Samlingssted nævnes foruden Hindsgavl,- Silkeborg,- Snoghøj,- Augustenborg.-
Det vedtages at henstille til Fællesudvalget at gøre deres bedste, men man er klar over, at det er for sent at realisere Tanken i Aar.
Kursusudvalget. M. Illum spørger Distriktsformændene, om man mener, det kunde lykkes at faa arrangeret nogle Henkognings- og Syltekursus i August cg Septbr.
M. Egeberg beder om at faa et Cirkulære ang. disse Kursus til Udsendelse i Kredsene fra Hovedkontoret ligesom i 1924.
ad 3. Fællesmødets Dagsorden: Søndag: Mødet aabnes,- Formandens Beretning,- Foredrag af Redaktør, Fru Anna Koch Schiøler (Rids af Kvindesagens Stilling Verden over).
Mandag: Gudstjeneste v. Biskop Ammundsen,- Distrikterne holder Møde Forhandlingsmøde: l ) Diskussion om Formandens Beretning,- 2) Udvalgsberetninger,- 3) Børnetilsynet,- 4) Kvinders Erhvervsmuligheder,- 5) Regnskabsaflæggelse,- 6) Valgstyrelse vælges,- 7) Kvinderne og Radioen (Middagspavse) 8) D.K.s Program,- 9) Landstingsvalget 1928,- 10) Filmen og Kvinderne. Derefter Aftensmaaltid,- Sejltur paa Fjorden og Kl. 9 Fælles Kaffebord.
Tirsdag: Distrikterne holder Møde,- Grundlovsdagen mindes. Forhandlingsmøde: l) Valg til Fællesstyrelsen,- 2) De kommunale Valg, Marts 1929, - 3) Næste Aars Mødested og 4) Eventuelt.
Mødet aabnes med Bannersangen, derefter taler Borgmesteren paa Byens Vegne,- Fru Tørsleff byder Velkommen paa Kredsens Vegne, og derefter Recitativ over Sønderjylland af Fru Hansine Lorenzen.
Til Protokolførere foreslaas: Magdalene Jørgensen, Odense,- Thora Skakke, Odder,- Magda Petersen og Kirstine Glavind, Grindsted,- Sigrid Ammitzbøl, Sk.borg, og Marie Brøndum, Aarhus.
Til Valgstyrelse foreslaas A.Hedegaard og D. Dederding.
Til Ordstyrere foreslaas Ingeborg Hansen,- Thora Ingemann Drøhse og Marie Espelund.
D.K.s Program: D. Nielsen: Der er nogle, der synes det er for stort og vil have "Børnene skaaret bort", andre vil have Børnebegrænsningsspørgsmaalet sat ind.
Man mener ikke det Spørgsmaal kan rejses, da der ikke er sendt Forslag ind.
D. Nielsen: Det kan forlanges, at Spørgsmaalet - hvorvidt vi skal sætte Børneregulering paa vort Program eller ikke - skal drøftes.
S. Ammitzbøl: Ja, man maa gaa ud fra, at det ikke behøvede at være indsendt som et særligt Punkt, naar der paa Dagsordenen er sat et Punkt, der hedder ”D.K.s Program”.
A. Hedegaard: Tillidsmandene maa have Lov til at komme med Ændringsforslag til Programmet.
G. Lemche: Til et saadant Ændringsforslag maatte vi kræve 2/3 Stemme-Majoritet. Er bange for, at hvis vi tager den Sag op, vil den splitte os i to Mure.
H. Pedersen: Vi maa dog før eller senere tage det Spørgsmaal op; det er et Spørgsmaal, som griber stærkt ind i Kvindens Stilling og Forhold.
S. Tørsleff slutter sig til Hulda Pedersen? Vi maa leve i den Tid, vi er i og være med i de store Spørgsmaal, der rører sig.
D. Nielsen foreslaar, at Spørgsmaalet tages op paa Formandsmødet.
M. Illum mener, det vil være farligt straks at afskære Spørgsmaalet , hvis det rejses i Morgen; vi maa da hellere give det en 1. Behandling, men selvfølgelig kan der ingen Beslutning tages.
S. Tørsleff: Det maa altsaa siges til Dirigenten, at hun maa tillade en lille Diskussion, men at den, maa begrænses.
H. Pedersen og P. Brems udtaler, at det paa Mødet kan hævdes, at Spørgsmaalet er saa stort, saa nyt og umodent, at det ikke kan behandles færdigt paa dette Fællesmøde.
S. Tørsleff meddeler, at Sejlturen paa Fjorden maa opgives. Det vedtages at man i Stedet lejer et Ekstratog til et ganske kort Besøg i Christiansfeld.
Ved Kaffebordet om Aftenen vil Frk. Plov fra Vejle tale om en sønderjysk Kvinde -Anna Marie Callø.-
S. Tørsleff vil gerne ved det Kaffebord frabede sig al den megenTak. Synes Nyborg-Møderne er saa dejlige, fordi man er fri for al den megen Virak. Den gamle Frk. Christiane Lund vil tale og saa maa der tales for Borgmesteren,- Værterne og for Pressen. Det vedtages at give Pressen Adgang fra Kl. l5,30 til 17,30 om Mandagen og i de to Timer tage Punkterne "Kvinderne og Radioen", - "Kvinders Erhvervsmuligheder",- "Landstingsvalget 1928" og "Filmen og Kvinderne". Dagsordenens Punkt 4 og 8 maa byttes om og hvis Tiden ikke slaar til, gemmes Punkt 5 til Tirsdag.
Valg til Fællesstyrelsen: G. Lemche meddeler, at hun ikke ønsker Genvalg til F.U., men vil staa som Suppleant til F.U. for at blive i sine Udvalg. Vil ogsaa tage et Par Rejser ud i Kredsene, men maa ellers spare sine Kræfter til et Arbejde, der har ligget i mange Aar og saa til allersidst prøve at gøre et Arbejde for Kvindernes Bygning. Mener nu er det Tiden at gaa, da hun kan gaa efter Tur.
P. Holt: Det vil vække Sorg; men hvis Kræfterne ikke vil slaa til, maa vi ikke presse Fru Lemche, men være glad over at beholde Fru Lemche til at stifte Kredse og hjælpe at holde Liv i de gamle.
I. Tolderlund: Jeg synes Fru Lemche faar lige saa meget Arbejde.
G. Lemche: Ja maaske, men som Suppleant kan jeg gaa næste Aar.
Flere udtaler stor Beklagelse, er endog bange for, at Fællesmødet skal tro, det er en Følge af Udtalelsen paa Børnesagsmødet.
S. Tørsleff vil protestere herimod. Fru Lemches Stilling er saa stærk, at ingen vil tro, at hun er udstødt.
G. Lemche vil gerne gøre de Arbejder, hun egner sig til; men slides af Tanken om, at der er Ting hun glemmer, egner sig ikke for det mere praktiske Arbejde.
ad 4: G. Lemche vil paalægge Distriktsformændene, at de ved Distriktsmøderne altid foretager Valg ved skriftlig Afstemning og vil i det hele taget foreslaa, at der til Efteraaret nedsættes et lille Udvalg til at revidere Distriktslovene.- Vedtages.
ad 5: M. Illum: I Fortsættelse af Meddelelse paa sidste Fællesstyrelsesmøde d. 25. Marts (se Protokol Side 102, Punkt 8) er det tænkt at aabne dette Kontor til Efteraaret foreløbig en Aften om
Ugen fra 7-8. – Khhvn.s Kredsen er villig til Samarbejde og et Medlem af Kbhvn.s-Kredsens Styrelse er villig til at være den raadgivende. Fru Bjørnebo er meget interesseret og meget kendt med dette Arbejde, naar blot hendes Helbred maa slaa til.
I. Holck mener, der vil blive sagt, at vi hjælper Kvinderne til Skilsmisse.
S. Tørsleff og Clay-Pedersen hilser Tanken med Glæde - har begge tænkt paa noget lignende.
M. Egeberg faar bekræftet, at Kvinder ude i Landet skal kunne indsende skriftlige Spørgsmaal og faa dem besvaret.
ad 6: M. Illum: D.K. har fra I.W.S.A. modtaget et Brev, hvori der rettes forskellige Spørgsmaal til D.K. angaaende en mulig Sammenslutning eller Alliance mellem de to store internationale Kvindeorganisationer - International Council of Women og International Alliance of Women for Suffrage and Equal Citizenship. Forslaget om Sammenslutning er kommet fra de betydeligste norske og svenske Kvindeforeninger; disse mener, at en saadan vilde være stærkt paakrævet, dels af økonomiske Grunde og dels ville Arbejdet i en Forening kunne udføres mere intenst, end naar Kræfterne splittes i to, hvis Maal i det store og hele omtrent er det samme. Det fra I.W.S.A. modtagne Spørgeskema, som er udsendt til alle de til I.W.S.A. tilsluttende Organisationer, ønskes besvaret og indsendt inden 1. Oktbr. 1928 til Orientering for Hovedstyrelsen.
Uden nærmere Diskussion blev det overdraget "Det internationale Udvalg" at undersøge de stillede Spørgsmål og mulige Besvarelse og at forelægge Sagen oplyst til næste Fællesstyrelsesmøde.
ad 7: M. Illum spørger, om Tagea Rovsings Legat ogsaa i Aar maa bruges til Bladets Underskud. Vedtages.
ad 8: M. Illum har forhørt sig om den hidtidige Legatnyder, stud. mag. Frk. Kätty Wolden, hos Dr. phil. V. Munch Petersen, hos hvem Frk. W. i Vinter har gaaet til Forelæsninger. Dr. Munch Petersen svarede, at hun ikke kendte noget videre til Frk. W. men raadede os til at søge Oplysninger hos en af hendes Lærere. Nu er der imidlertid sket det, at hendes Moder i Foraaret er død, og Legatudvalget synes derfor, at det vilde være mere end haardt, om vi i Aar tog Legatet fra hende.- Fællesstyrelsen vedtager, at Legatet uddeles til Kätty Wolden for Aaret 1928.
ad 9: H. Matthiesen advarer imod, at vi rører ved det Spørgsmaal, det maa komme fra selve Forretningslivet, - Forslaget stemt ned.-
Mødet hævet Kl. l6,30
for Ida Schleiss (Protokolfører)
fungerede R. Nielsen.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse d. 3/ 6- 1928 i Haderslev.
Til Stede var: G. Lemche,- M. Illum,- A. Brochmann,- D. Dederding,- D. Nielsen,- L. Dircks,- P. Brems,- M. Egeberg,- A. Hedegaard,- I . Holck, - P. Holt,- H. Pedersen,- I. Tolderlund, - W. Willingshøj. Suppleanterne: H. Matthiesen,- C. Perssen,- S. Ammitzbøl (f. Th. Pedersen),- S. Tørsleff (f. E. Petersen),- H. Clay-Pedersen (f . M. Hjelmer). Desuden var Redaktøren A.
Koch Schiøler til Stede samt R. Nielsen.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Fællesmødets Dagsorden
4) Distriktslovene
5) Det raadgivende Kontor
6) Forslag til event. Sammenslutning af de internationale Organisationer I.W.S.A. og I.C.W.
7) Tagea Rovsings Legat
8) Ludvig Triers Legat
9) Forslag til Heldagslukning d. 24. Decbr. (Præstø-Kreds)
10) Eventuelt.
G. Lemche: Jeg vil tillade mig, før vi gaar over til Dagsordenen at foreslaa, at Fællesstyrelsen i et Brev til Fru Elisa Petersen udtrykker sin Deltagelse i Anledning af den store Sorg, som har ramt hende, og at vi beder Frk. Hulda Pedersen udforme denne Hilsen og senere forelægger os den til Underskrift med alle vore Navne - Vedtages.
Til Dirigenter vælges M. Egeberg og M. Illum.
M. Egeberg giver Ordet til Formanden.
G. Lemche: Vi har i Henhold til Beslutning paa Fællesstyrelsens Møde den 25. Marts d.A. udsendt Forespørgsel til 19 Seminarier angaaende deres Stilling til Undervisningsministerens Cirkulære af 1924. Da Fællesstyrelsen ønsker det, oplæses Svarene. Af de 15 Svar er de 9 altaaa bekræftende. Undervisning i seksuel Hygiejne er givet paa 9 Seminarier i forskellig Skikkelse og Omfang. 5 Seminarier har kun tøvet, fordi der ikke med Ministerens Henstilling var fulgt en særlig Bevilling.To Seminarier ønsker at D.K. skal foretage Skridt for at fremskaffe en saadan. Kun et af alle Seminarierne har af principielle Grunde afholdt sig fra at optage den ønskede Undervisning, og
dette er beklagelsesvis Gjedved - Undervisningsministerens eget. Der er da næppe Udsigt til at vi vil kunne fremskaffe en Bevilling, som den ønskede. Tages til Efterretning.
Frk. Karna Nilsson har meddelt Fællesstyrelsen, at hun af private Grunde ikke kan tage mod Genvalg til D.K.s Forretningsudvalg.
Tages til Efterretning.
Det kirkelige Udvalg. Som aftalt paa sidste Fællesstyrelsesmøde er der sket Henvendelse til Formanden for de fire kirkelige Retninger, som opstiller Listerne til Menighedsraadenes Valg til
Udvalget, om at sætte Kvinder paa sikker Plads paa deres Lister. Kun fra en Side har man svaret os, fra Den frie Folkekirkes (Socialdemokraternes), hvis Formand er fhv. Kirkeminister Dah1; som har tilsendt os et Aftryk af dens Kandidatliste, hvorpaa en Kvinde, Fru Redaktør Mortensen, Viborg, var sat paa 2. Plads med en kvindelig Suppleant. -Valgets Resultat blev: ingen Kvinde i det kirkelige Udvalg.- Ogsaa til Kirkeministeren er der sket Henvendelse, om at en af de fem, han vælger, maa blive en Kvinde.
A. Koch Schiøler vil paa egne og Ch. Hansens Vegne foreslaa, at D.K. overfor Kirkeministeren anbefaler Kvindenavne at vælge mellem.
Spørgsmaalet diskuteres. Det vedtages sluttelig at foreslaa følgende Navne i alfabetisk Orden:
Ch. Hansen, Kbhvn.- Thyra Jensen, Sakskøbing,- Olga Knudsen, Vejle,- A. Koch Schiøler, Kbhvn.-Fru Raks Rune, Slagelse.
G. Lemche meddeler, at Fru Magda Andersen, Middelfart i et Brev foreslaar visse Ændringer i Retsplejeloven. De første med Hensyn til Offentlighed i Retssager og Afhøring af Børn, har vi jo
allerede indsendt Andragender angaaende; men sluttelig foreslaar M. Andersen den kriminelle Lavalder sat op fra 14 til 15 Aar i Overensstemmelse med fhv. Justitsminister Steinckes Forslag.
G. Lemche: Endvidere har jeg modtaget et Brev fra Formanden i Vejen-Kredsen, som ønsker "Børnesagens Enhed" diskuteret paa Fællesmødet og Dommer Anker eller Sekretær Boje indbudt som Indleder. Jeg har svaret hende, at vi ønsker Spørgsmaalet drøftet kun indenfor vore egne Rammer, og at Fru Kaja Rude er opfordret til at komme til Stede for D.K.s Regning for at gøre Rede for Enhedsbetræbelserne. Fru Rude har lovet at komme.
Arbejdslinier under D.K.s Program: Der er intet Ændringsforslag indkommet fra Fællesstyrelsens Medlemmer til det sidst udsendte Forslag. Det vil derfor blive forelagt Fællesmødet i den sidste
Skikkelse. Der har været Tale om, at Fru Thit Jensen vilde komme til Stede og kræve Spørgsmaalet ”Frivilligt Moderskab” optaget indenfor Arbejdslinjerne, men det ser ikke ud til at hun kommer.
Arven efter Dampmøller Frk. Laura Møller. Ang. Skiftesamlingen i Frk. Møllers Dødsbo meddeler Fru Ingerslev, Sakskøbing, at Executor anslaar den Arvedel, der vil tilfalde D.K. til i hvert Fald ikke under Tusind Kroner. Pengane skal bruges til "Kvinden og Samfundet".
Diskussion: S. Tørsleff paapeger det ønskelige i, at der var flere Kvinder i Værgeraadene. En almindelig Kriminalbetjent skulde ikke have Lov til at afhøre Børn under 14 Aar.
P. Holt: Det kniber saa forfærdelig med at faa Kvinder til at gaa ind i Værgeraadene.
G. Lemche og M. Egeberg udtaler det ønskelige i at faa flere Kvinder ind i Byraadene og Værgeraadene.
P. Brems gør opmærksom paa, at man behøver ikke at sidde i Kommunalbestyrelse for at blive Medlem af Værgeraadet.
Det drøftes, hvorvidt Formanden for Værgeraadet skal være en Jurist.- Efter de faldne Udtalelser fremgaar det, at man nogle Steder i Landet kræver det, andre Steder ikke.
Med Hensyn til at faa den Kriminelle Lavalder sat op fra 14 til 15 Aar er der i Fællesstyrelsen Stemning derfor og det vedtages at overveje Sagen.
ad 2: Udv. Kvinders Adgang til Embeder. G. Lemche udtaler sin Betænkelighed ved, hvis der her paa Fællesmødet skal blive rejst en Kritik - i Lighed med den Kritik, der blev rejst paa Distriktsmødet i Gentofte - m. H. t. Sagen ang. den kvindelige Jurist’s Ansættelse i Departementet (se Redegørelsen Protokol Side 87 og 91)
D. Nielsen foreslaar, at man paa Forhaand imødegaar en saadan Kritik.
G. Lemche vil gerne vide, om Fællesstyrelsen mener, at Udvalget har forsømt noget ved at føle sig tilfredsstillet af Ministerens Svar? Vi mener selv, at Udvalget ikke kunde gøre mere. At Statsministeren bagefter ikke kan huske, hvad han har sagt, er beklageligt for os, men det er forklarligt, thi for ham var det ikke en Sag af den store Betydning, som for os.
P. Holt mener, at enhver, der havde været hos Ministeren og faaet det Svar, vilde have følt sig tilfredsstillet. Som Sagen er blevet fremstillet, faar man det Indtryk, at Ministeren har villet holde
Haanden over sin Departementchef.
Udv. ang. Børneforsorg: G. Lemche vil her overfor Fællesstyrelsen beklage, at hun paa Børnesagsmødet ikke tilstrækkeligt fik betonet, at hendes Udtalelse om, at hun imødesaa den Tid, da enhver ugift Kvinde vil føle det som en Ret at faa et Barn, var hendes ganske private Mening og maatte staa for hendes egen Regning. "Jeg er saa langsynet at jeg ser, vi engang kan naa dertil og jeg udtalte det for at bekæmpe Tanken om, at alt Tilsyn kom ind under Værgeraadet; jeg ser godt
nu, at det var uheldigt, naar jeg talte som D.K.s Repræsentant ved Børnesagsmødet og har ikke villet svare paa Angrebene i Dagspressen. Fællesmødet er det Forum, hvor jeg vil staa til Regnskab."
P. Brems: Jeg er meget forbavset over, at Fru Lemches Udtalelser paa Børneforsorgsmødet er bleven gjort til Genstand for saa skarp en Kritik. Jeg var til Stede, da de blev udtalt, og sagde straks til Fru Runge, som jeg sad ved Siden af. "Det var en kedelig Udtalelse; thi selv om den staar som Fru Lemches egen personlige Mening, vil den muligvis blive brugt baade mod hende og D.K." Det er altsaa sket; men, naar man som jeg ved, at Ordene blev udtalt i et Forsvar for den ugifte Mor og hendes Barn, at Taletiden var indskrænket, Forsamlingen urolig og at Udtalelsen begyndte med "jeg imødeser............." ja, da forstaar jeg ikke Angrebet paa Fru Lemche, ihvem D.K. i Børneforsorgsudvalget har en Formand, som gennem mange Aar har udført et Arbejde, D.K. kan vare bekendt, og som jeg, der sidder i Udvalget, ved, at vi ikke vil kunne faa nogen bedre Kvinde til.
D. Nielsen kunde ikke bringe denne Udtalelse i Samklang med Fru Lemches tidligere Udtalelser. Skal den opfattes saaledes, at Fru Lemche mener, enhver Kvinde kan kræve som sin Ret at faa et Barn? Eller mener Fru Lemche blot, at en ugift Kvinde, som faar et Barn og vedkender sig det, ikke skal betragtes som en Samfundsparia?
A. Brochmann: De Mennesker, der er mere forudseende end andre, er altid udsat for megen Kritik. Jeg mener selv, at en Kvinde – enten hun er gift eller ugift - har Ret til at have et Barn, naar hun ernærer og opdrager dette ligesaa godt, som hvis hun havde en Mand ved sin 3 Side.
I. Tolderlund er ganske uenig med Fru Brochmann og spørger, hvem der skal være Fædre til de Børn? Skal det være de gifte Kvinders Mænd og unge Sønner? Derimod vil hun tage Hatten af for den ugifte Kvinde, der faar et Barn og tager sin Opgave op med selv at opdrage sit Barn og derved bøder paa sit Fejltrin; men et Fejltrin er det.
W. Willingshøj forstaar saa godt, at Fru Lemche ikke vil gaa med til, at alle ugifte Mødre og deres Børn stilles under Værgeraadet.
G. Lemche mener slet ikke, at en Kvinde skal have Lov til at leve umoralsk; men det, at Naturen tager en ung Kvinde i Nakken og giver hende et Barn, gør tit, at hun fra at leve umoralsk kommer til at leve moralsk og arbejder for sit Barn. Samfundet maa derfor i sin Bedømmelse af sit Forhold til den ugifte Moder være forsigtig, at ikke for meget skal slaa's i Stykker. Det er min private Mening, at vi gaar imod den Tid, hvor en ugift Kvinde slet ikke vil føle det som en Skam eller noget urigtigt, at hun har et Barn.
S. Tørsleff: Vi, der hvert Aar sender et Hold unge Piger ud af Skolen ved, at der ikke gaar ret lang Tid, før flere af disse unge Piger lever sammen med unge Mænd; men Børn ønsker de sandelig
ikke, et Barn faar de ved et "Ulykkestilfælde"; vil give Fru Lemche Ret i, at dette Barn i mange Tilfælde kan blive den unge Kvindes Redning.
G. Lemche: Der skal arbejdes for Ansvarsfølelsen blandt de unge, at Mand og Kvinde lever sammen uden at faa Børn kan sammenlignes med at begaa et Tyveri og gaa med Angsten for at blive opdaget. Hvis Kvinden skal leve sit Kønsliv uden at faa Barnet, vil det blive ganske det modsatte af en Højnelse for hende.
D. Dederding forstaar Fru Lemches Hjertevarme for denne Sag; vi har ikke Lov til at dømme den ugifte Mor, hun er Kvinde lige saa vel, som vi andre; men saalænge det udenfor Ægteskab fødte Barn har en anden Retsstilling, kan vi ikke tolerere de lovløse Tilstande. Mener derfor det er en stor Opgave for Kvinderne at forandre det Uægtefødte Barns Retsstilling.
M. Egeberg: Mange Medlemmer ude i Landet kan ikke forstaa denne Udtalelse, vi maa have den klaret for dem, saa de forstaar, at Udtalelsen ikke er D.K.s Standpunkt, man Fru Lemches personlige Mening.
A. Koch Schiøler: Vi maa ikke dømme den ugifte Moder eller være selvretfærdige overfor en saadan, der maaske vil gøre alt for det Barn, hun har sat i Verden. Noget andet er, at Vilkaarene for at faa det Barn først og fremmest maa være til Stede. Det er dog naturligt, at en Kvinde maa føle sig draget imod den Mand, som bliver Fader til hendes Barn. Hun kan ikke opsøge en eller anden Mand for at faa et Barn og ellers ikke vide af ham at sige; dette kan hun nemlig ikke frigøre sig for, selv om det tilsyneladende sker, fordi Barnet kan have arvet fremtrædende Egenskaber fra den fremmede Mand, hun ikke mere ved noget om.
G. Lemche: For mig betyder det at blive Mor en Udvikling, og alle Kvinder burde have den Oplevelse, men Halvdelen er dømt til at leve i Cølibat, fordi der ikke er Mænd nok til os. En Kvinde maa have Lov til at hengive sig til en Mand med den Tanke at faa et Barn. Moderskabet er indstiftet af Gud - af Naturen -; men Ægteskabet er Indstiftet af Mennesker.
H. Pedersen forstaar G. Lemche saaledes, at Fru Lemche med sin Udtalelse ikke har ment, at Samfundet skulde give enhver ugift Kvinde Ret til at sætte et Barn i Verden; men at Fru Lemches Udtalelse er kommen for at vise, hvor Ungdommens tøjlesløse Liv bærer hen, vil selv imødese den Tid med dyb Sorg først og fremmest for Barnet men ogsaa for dets Mor.
G. Lemche har nu udtalt sig overfor Fællesstyrelsen og vil saa nødig, at man i Morgen paa Fællesmødet skal komme op i en Sædelighedsdiskussion; vil straks i sin Indledning til Udvalgsberetningen imødegaa Sagen og meddele, at Udtalelsen var for egen Regning.
M. Illum henstiller, at hver Distriktsformand allerede paa Distriktsmøderne Mandag Morgen kan forklare Fru Lemches Standpunkt, saa er en Diskussion paa selve Mødet overflødig.
M. Egeberg udtaler Ønsket om en offentlig Udtalelse til Bladene om at Udtalelsen var Fru Lemches private Mening.- Efter nogen Diskussion enes man om, at D.K. ikke skal staa Pressen til Regnskab for, hvad der er D.K.s Standpunkt og hvad der er Fru Lemches.
G. Lemche oplæser derefter sin Beretning fra Børneudvalget, hvorefter "lønnet Tilsyn og hvilken Uddannelse, der burde kræves" diskuteres.
G. Lemche peger paa, at D.K. i sin Tid i sit Andragende ikke har brugt Ordet "lønnet" men "kvalificeret" Tilsyn. Med kvalificeret Tilsyn er ikke tænkt paa uddannede Sygeplejersker men paa Kvinder med en vis social Uddannelse og Kendskab til det spæde Barns Pleje og Ernæring. Tilsynet skulde fungere under Statskontrol d .v. s. Embedslægernes Kontrol.
L. Dircks har i Følge egen Oplevelse ikke særlig Tiltro til Embedslægernes Kontrol.
Derefter diskuteres "Enhedsloven".
P. Brems (Børnetilsynsførende og Suppleant til Værgeraadet) er imod, at alt Tilsyn lægges under Værgeraadene. Mange Mennesker ser en Fjende i Værgeraadene og alle de Mødre og Bedstemødre, som daarlig kan gøre sig fortrolige med det almindelige Tilsyn, vilde blive fortvivlede den Dag man kom og sagde: Ja, nu er det Værgeraadet som kommer.
P. Holt, som har siddet 14-15 Aar i Værgeraadet, vil protestere imod at blive kaldt "Fjende"; mange søger selv til et Medlem af Værgeraadet for at faa Raad m. H. t. deres Barn.
G. Lemche: Det jeg gerne vilde vide, er, om Udvalget har Fællesstyrelsens Tilslutning til at arbejde videre ad den gamle Linie "et kvalificeret Børnetilsyn med sundhedsmæssig Kontrol af Embedslægerne". Fællesmødet maa da i Morgen afgøre, om vi skal videre ad den Vej, eller om man ønsker vi skal bryde af og arbejde henimod at faa alt Børnetilsyn varetaget af Værgeraadene.
Fællesstyrelsen tiltræder Udvalgets Redegørelse og hidtidige Arbejdslinie.
Bladudvalget: M. Illum vil forberede Fællesstyrelsen paa, at vi maaske atter kommer til at skifte Bogtrykker, da han, vi har, er meget uordentlig og trods gentagne Henvendelser ikke gør Tegn til
Forbedring, Tages til Efteretning.
Radioudvalget: H. Matthiesen vil gerne paa Udvalgets Vegne have Bemyndigelse til, hvis et lignende Tilfælde skulde indtræffe – som det i Vinter - hvor det gælder om at faa en Kvinde ind i Radioraadet om Udvalget da maa optræde paa D.K.s Vegne?
H. Pedersen gør opmærksom paa, om vi ikke skulde kunne faa en Særstilling indenfor Radioraadet.
H. Matthiesen har tænkt paa det samme. Raadet har suppleret sig med Gunnar Engberg som Repræsentant for Kirken (skal forsvare Gudstjeneste-Udsendelsen).
M. Illum spørger, om Udvalget kan faa Bemyndigelse til at optræde paa Fællesstyrelsens Vegne i Arbejdet for at faa en Kvinde ind i Radioraadet. Det vedtages og tillige straks at foreslaa Raadet en
Supplering med en Kvinde. Som Emner nævnes Dr. Eli Møller, Fru G. Lemche og A. Koch Schiøler.
H. Matthiesen meddeler endvidere, at man foreløbig har Ret til 12 Foredrag om Aaret.
Det politiske Udvalg: G. Lemche beklager, at hun siden Fællesstyrelsesmødet i Marts næsten ikke har kunnet beskæftige sig med den Sag. Vil spørge Flst. om man mener, at det vilde lykkes at faa Kvinder til at deltage i et Samfundskursus, hvis et saadant blev arrangeret som et Sommerkursus f. Eks. paa Hindsgavl med 1 a 2 Foredrag om Dagen og ellers Udflugter og fornøjeligt Samvær.
Alle finder det er en udmærket Tanke, men nogle mener 3 Dage er for lidt, andre at 8 Dage er for længe (Husmødrene kan ikke være saa længe borte), - Som Samlingssted nævnes foruden Hindsgavl,- Silkeborg,- Snoghøj,- Augustenborg.-
Det vedtages at henstille til Fællesudvalget at gøre deres bedste, men man er klar over, at det er for sent at realisere Tanken i Aar.
Kursusudvalget. M. Illum spørger Distriktsformændene, om man mener, det kunde lykkes at faa arrangeret nogle Henkognings- og Syltekursus i August cg Septbr.
M. Egeberg beder om at faa et Cirkulære ang. disse Kursus til Udsendelse i Kredsene fra Hovedkontoret ligesom i 1924.
ad 3. Fællesmødets Dagsorden: Søndag: Mødet aabnes,- Formandens Beretning,- Foredrag af Redaktør, Fru Anna Koch Schiøler (Rids af Kvindesagens Stilling Verden over).
Mandag: Gudstjeneste v. Biskop Ammundsen,- Distrikterne holder Møde Forhandlingsmøde: l ) Diskussion om Formandens Beretning,- 2) Udvalgsberetninger,- 3) Børnetilsynet,- 4) Kvinders Erhvervsmuligheder,- 5) Regnskabsaflæggelse,- 6) Valgstyrelse vælges,- 7) Kvinderne og Radioen (Middagspavse) 8) D.K.s Program,- 9) Landstingsvalget 1928,- 10) Filmen og Kvinderne. Derefter Aftensmaaltid,- Sejltur paa Fjorden og Kl. 9 Fælles Kaffebord.
Tirsdag: Distrikterne holder Møde,- Grundlovsdagen mindes. Forhandlingsmøde: l) Valg til Fællesstyrelsen,- 2) De kommunale Valg, Marts 1929, - 3) Næste Aars Mødested og 4) Eventuelt.
Mødet aabnes med Bannersangen, derefter taler Borgmesteren paa Byens Vegne,- Fru Tørsleff byder Velkommen paa Kredsens Vegne, og derefter Recitativ over Sønderjylland af Fru Hansine Lorenzen.
Til Protokolførere foreslaas: Magdalene Jørgensen, Odense,- Thora Skakke, Odder,- Magda Petersen og Kirstine Glavind, Grindsted,- Sigrid Ammitzbøl, Sk.borg, og Marie Brøndum, Aarhus.
Til Valgstyrelse foreslaas A.Hedegaard og D. Dederding.
Til Ordstyrere foreslaas Ingeborg Hansen,- Thora Ingemann Drøhse og Marie Espelund.
D.K.s Program: D. Nielsen: Der er nogle, der synes det er for stort og vil have "Børnene skaaret bort", andre vil have Børnebegrænsningsspørgsmaalet sat ind.
Man mener ikke det Spørgsmaal kan rejses, da der ikke er sendt Forslag ind.
D. Nielsen: Det kan forlanges, at Spørgsmaalet - hvorvidt vi skal sætte Børneregulering paa vort Program eller ikke - skal drøftes.
S. Ammitzbøl: Ja, man maa gaa ud fra, at det ikke behøvede at være indsendt som et særligt Punkt, naar der paa Dagsordenen er sat et Punkt, der hedder ”D.K.s Program”.
A. Hedegaard: Tillidsmandene maa have Lov til at komme med Ændringsforslag til Programmet.
G. Lemche: Til et saadant Ændringsforslag maatte vi kræve 2/3 Stemme-Majoritet. Er bange for, at hvis vi tager den Sag op, vil den splitte os i to Mure.
H. Pedersen: Vi maa dog før eller senere tage det Spørgsmaal op; det er et Spørgsmaal, som griber stærkt ind i Kvindens Stilling og Forhold.
S. Tørsleff slutter sig til Hulda Pedersen? Vi maa leve i den Tid, vi er i og være med i de store Spørgsmaal, der rører sig.
D. Nielsen foreslaar, at Spørgsmaalet tages op paa Formandsmødet.
M. Illum mener, det vil være farligt straks at afskære Spørgsmaalet , hvis det rejses i Morgen; vi maa da hellere give det en 1. Behandling, men selvfølgelig kan der ingen Beslutning tages.
S. Tørsleff: Det maa altsaa siges til Dirigenten, at hun maa tillade en lille Diskussion, men at den, maa begrænses.
H. Pedersen og P. Brems udtaler, at det paa Mødet kan hævdes, at Spørgsmaalet er saa stort, saa nyt og umodent, at det ikke kan behandles færdigt paa dette Fællesmøde.
S. Tørsleff meddeler, at Sejlturen paa Fjorden maa opgives. Det vedtages at man i Stedet lejer et Ekstratog til et ganske kort Besøg i Christiansfeld.
Ved Kaffebordet om Aftenen vil Frk. Plov fra Vejle tale om en sønderjysk Kvinde -Anna Marie Callø.-
S. Tørsleff vil gerne ved det Kaffebord frabede sig al den megenTak. Synes Nyborg-Møderne er saa dejlige, fordi man er fri for al den megen Virak. Den gamle Frk. Christiane Lund vil tale og saa maa der tales for Borgmesteren,- Værterne og for Pressen. Det vedtages at give Pressen Adgang fra Kl. l5,30 til 17,30 om Mandagen og i de to Timer tage Punkterne "Kvinderne og Radioen", - "Kvinders Erhvervsmuligheder",- "Landstingsvalget 1928" og "Filmen og Kvinderne". Dagsordenens Punkt 4 og 8 maa byttes om og hvis Tiden ikke slaar til, gemmes Punkt 5 til Tirsdag.
Valg til Fællesstyrelsen: G. Lemche meddeler, at hun ikke ønsker Genvalg til F.U., men vil staa som Suppleant til F.U. for at blive i sine Udvalg. Vil ogsaa tage et Par Rejser ud i Kredsene, men maa ellers spare sine Kræfter til et Arbejde, der har ligget i mange Aar og saa til allersidst prøve at gøre et Arbejde for Kvindernes Bygning. Mener nu er det Tiden at gaa, da hun kan gaa efter Tur.
P. Holt: Det vil vække Sorg; men hvis Kræfterne ikke vil slaa til, maa vi ikke presse Fru Lemche, men være glad over at beholde Fru Lemche til at stifte Kredse og hjælpe at holde Liv i de gamle.
I. Tolderlund: Jeg synes Fru Lemche faar lige saa meget Arbejde.
G. Lemche: Ja maaske, men som Suppleant kan jeg gaa næste Aar.
Flere udtaler stor Beklagelse, er endog bange for, at Fællesmødet skal tro, det er en Følge af Udtalelsen paa Børnesagsmødet.
S. Tørsleff vil protestere herimod. Fru Lemches Stilling er saa stærk, at ingen vil tro, at hun er udstødt.
G. Lemche vil gerne gøre de Arbejder, hun egner sig til; men slides af Tanken om, at der er Ting hun glemmer, egner sig ikke for det mere praktiske Arbejde.
ad 4: G. Lemche vil paalægge Distriktsformændene, at de ved Distriktsmøderne altid foretager Valg ved skriftlig Afstemning og vil i det hele taget foreslaa, at der til Efteraaret nedsættes et lille Udvalg til at revidere Distriktslovene.- Vedtages.
ad 5: M. Illum: I Fortsættelse af Meddelelse paa sidste Fællesstyrelsesmøde d. 25. Marts (se Protokol Side 102, Punkt 8) er det tænkt at aabne dette Kontor til Efteraaret foreløbig en Aften om
Ugen fra 7-8. – Khhvn.s Kredsen er villig til Samarbejde og et Medlem af Kbhvn.s-Kredsens Styrelse er villig til at være den raadgivende. Fru Bjørnebo er meget interesseret og meget kendt med dette Arbejde, naar blot hendes Helbred maa slaa til.
I. Holck mener, der vil blive sagt, at vi hjælper Kvinderne til Skilsmisse.
S. Tørsleff og Clay-Pedersen hilser Tanken med Glæde - har begge tænkt paa noget lignende.
M. Egeberg faar bekræftet, at Kvinder ude i Landet skal kunne indsende skriftlige Spørgsmaal og faa dem besvaret.
ad 6: M. Illum: D.K. har fra I.W.S.A. modtaget et Brev, hvori der rettes forskellige Spørgsmaal til D.K. angaaende en mulig Sammenslutning eller Alliance mellem de to store internationale Kvindeorganisationer - International Council of Women og International Alliance of Women for Suffrage and Equal Citizenship. Forslaget om Sammenslutning er kommet fra de betydeligste norske og svenske Kvindeforeninger; disse mener, at en saadan vilde være stærkt paakrævet, dels af økonomiske Grunde og dels ville Arbejdet i en Forening kunne udføres mere intenst, end naar Kræfterne splittes i to, hvis Maal i det store og hele omtrent er det samme. Det fra I.W.S.A. modtagne Spørgeskema, som er udsendt til alle de til I.W.S.A. tilsluttende Organisationer, ønskes besvaret og indsendt inden 1. Oktbr. 1928 til Orientering for Hovedstyrelsen.
Uden nærmere Diskussion blev det overdraget "Det internationale Udvalg" at undersøge de stillede Spørgsmål og mulige Besvarelse og at forelægge Sagen oplyst til næste Fællesstyrelsesmøde.
ad 7: M. Illum spørger, om Tagea Rovsings Legat ogsaa i Aar maa bruges til Bladets Underskud. Vedtages.
ad 8: M. Illum har forhørt sig om den hidtidige Legatnyder, stud. mag. Frk. Kätty Wolden, hos Dr. phil. V. Munch Petersen, hos hvem Frk. W. i Vinter har gaaet til Forelæsninger. Dr. Munch Petersen svarede, at hun ikke kendte noget videre til Frk. W. men raadede os til at søge Oplysninger hos en af hendes Lærere. Nu er der imidlertid sket det, at hendes Moder i Foraaret er død, og Legatudvalget synes derfor, at det vilde være mere end haardt, om vi i Aar tog Legatet fra hende.- Fællesstyrelsen vedtager, at Legatet uddeles til Kätty Wolden for Aaret 1928.
ad 9: H. Matthiesen advarer imod, at vi rører ved det Spørgsmaal, det maa komme fra selve Forretningslivet, - Forslaget stemt ned.-
Mødet hævet Kl. l6,30
for Ida Schleiss (Protokolfører)
fungerede R. Nielsen.
