« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 4. juli 1928
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i F.U. Onsdag d. 4. Juli 1928 Kl. 7 paa Kontoret, Absalonsgade 3.
Til Stede var: Gyrithe Lemche,- Marie Hjelmer,- Marie Illum,- Dida Dederding,- Dagmar Nielsen,- Suppleanterne Camilla Perssen og Ida Schleiss samt Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Dagsorden
1) En Forespørgsel ang. Nationalraadet
2) Eventuelt.
M. Illum takker de F.U.'s Medlemmer, som trods Sommerferie dog er kommet til Stede og undskylder Indkaldelsen med ikke at turde handle i denne foreliggende Sag uden at være sikker paa F.U.'s Tilslutning.
De ved alle, at D.K. sammen med 15 andre Foreninger indenfor Nationalraadet i Marts nedsatte et Udvalg kaldet "Danske Kvindeforeningers Filmsudvalg". Loven om Biografteatervæsenet skulde nemlig revideres i 1928 og Forslaget kom ogsaa til Behandling i Folketinget, men naaede ikke videre, før Rigsdagen hjemsendtes. Som Følge deraf og ogsaa fordi D.K. manglede Fællesmødets Bemyndigelse,- som vi fik d. 5. Juni, indkaldtes Udvalget ikke, da der intet kunde foretages, før Lovforslaget atter blev forelagt i næste Rigsdagssamling. Men i Slutningen af Maj og i Begyndelsen af Juni blev der pludselig i Bladene Uro om Sagen. Filmsselskaberne beklagede sig over Censorernes langsomme Arbejdstempo, og disse forsvarede sig med en Udtalelse om "at de var
overlæssede med Arbejde". Nu var øjeblikket kommet for Filmsudvalget til at gribe ind - tilbyde Kvindernes Hjælp. Filmscensuren er ifølge Loven fuldstændig underlagt Justitsministeren og hviler kun paa et Regulativ udstedt af denne, saa at Censurens Sammensætning o. s. v. er et Omraade, hvor Lovgivningsmagten hidtil ikke har haft nogen Indflydelse - den kan ændres af Justitsministeren naar som helst.
Filmsudvalgets Forretningsudvalg bestaaende af Frk. Lykke Sørensen,- Fru E. Raaschou og Fru M. Illum indkaldtes til Møde, dette Møde blev udsat flere Gange, fordi Frk. Lykke Sørensen var forhindret og fandt tilsidst Sted d. 19. Juni -uden Frk. L. Sørensen.- Det vedtoges at indkalde hele Udvalget til Møde d. 28. Juni i K.F.U.K. og samtidig fik hvert Udvalgsmedlem tilsendt et Eksemplar af det i Folketinget d. 9. Marts 1928 fremsatte Forslag til Lov om Biografteatervæsenets
Ordning, da Forretningsudvalget gerne vilde høre Udvalgets Udtalelser om dette og modtage Forslag til mulige Ændringer. Paa Mødet blev forelagt et Udkast til et Andragende til Justitsministeren og efter enkelte Ændringer blev det vedtaget, og det vedtoges at tilstille enhver af Foreningerne en Kopi af Andragendet og bede disse skriftlig bemyndige Udvalget til paa deres Vegne at indsende Andragendet, da en Cirkulation af dette til personlig Underskrift vilde tage for megen Tid og næsten ogsaa være umuligt at gennemføre paa Grund af Ferien. - Andragendet havde følgende Ordlyd:
"Til Justitsministeren,
Da vi har bragt i Erfaring, at der for Tiden er en Del Uro i Spørgsmaalet om Filmscensuren her i Landet paa Grund af Censorernes Overlæsselse med Arbejde, tillader vi os at henvende os til det høje Ministerium med ønsket om, at Censorernes Antal maa blive forøget med en Kvinde.
Vi henviser saaledes til det allerede d. 2. December 1927 fra Danske Kvinders Nationalraad indsendte Andragende og den fra Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Haderslev d. 5. Juni 1928 Indsendte Resolution og understreger atter, at vi, i Betragtning af Filmens stadig stigende Indflydelse paa Samfundsmoralen, og i Særdeleshed dens Betydning for den opvoksende Slægts sunde Udvikling, for hvilken dens Paavirkning kan blive til stor Gavn eller til ubodelig Skade, mener, at det vil være i Hjemmenes velforstaaede Interesse, at Kvinder faar Lejlighed til at øve Indflydelse paa Filmscensuren.
Danske Kvinders Nationalraad. Danske Kvinders Velfærd. Dansk Kvindesamfund. Dansk National Komite til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Den indre Bys kristelig-sociale Arbejde. Det hvide Baand. Foreningen til Værn for enligstillede Kvinder. Jordemoderforeningen i København. Kresforbundet for kristelig Forening for unge Kvinder i Kbhvn. Kvindelige Akademikere. Kvindernes intern. Liga for Fred og Frihed. Les amies de la jeune fille. Lærerindernes Afdeling af Frederiksberg Kommunelærerindeforening. Mariaforbundet. Ungdomsforeningen ”Pax”. Østerbros kvindelige Plejeselskab. Kbhvn.s Kommunelærerindeforening.
Paa de af ovennævnte Foreninger dannede Udvalgs Vegne
I Ærbødighed,
(sign.) Marie Illum (sign.) / Esther Raaschou
Formand. Sekretær i Danske Kvinders Filmsudvalg. Medlem af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Parkvej 2, Ch.lund
Fru Raaschou havde renskrevet Andragendet og paaført alle Underskriverne. Da jeg saa, at Nationalraadet stod nævnt som Forening og som Underskriver protesterede jeg og hævdede, at Nationalraadet var Foreningerne og ikke en Forening og foreslog Fru Raaschou at slette
Nationalraadet og i Stedet for under sit Navn sætte "Medlem af Nationalraadet". Dette mente hun ikke at kunne gøre uden Forhandling med sin Bestyrelse. Efter at Fru Raaschou havde forhandlet med denne uden noget Resultat - d .v .s . Nationalraadet hævdede, at det skulde være Medunderskriver, er det, at jeg nu kommer til D.K.s F.U. og spørger, hvad vil D.K? Staar vi stift paa, at "Nationalraadet" skal slettes og Nationalraadet ikke vil slette, maa Konsekvensen blive, at D.K. maa træde ud af Udvalget og nægte sin Underskrift - og det vil skade Sagen "Kvinden i Filmscensuren" meget.-
D. Nielsen udtalte, at hun havde mærket det samme Overgreb fra Nationalraadets Side i Børnesagen.
M. Hjelmer, G. Lemche og flere udtalte sig i Tilslutning til D. Nielsen og de tilstedeværende var alle enige om, at der maatte optages en Forhandling med Nationalraadet, dels om Hævdelsen af D.K.s Overenskomst med Nationalraadet og dels Muligheden af at drage de Linjer skarpere, hvorefter det fremtidige Arbejde kunde finde Sted uden disse stadige irriterende smaa Skærmydsler; men at man skulde opsætte disse Forhandlinger til efter Sommerferien, naar de forskellige Bestyrelsesmedlemmer var kommet hjem. - Diskussionen om D.K.s Underskrift paa Andragendet resulterede i, at det blev overdraget M. Illum personlig at forhandle med Nationalraadets fung. Formand Fabrikinspektør Fru Kirsten Gloerfeldt-Tarp om at slette ”Nationalraadet" som Underskriver, hvis hun ikke vilde det, da foreslaa at man skrev: "Følgende i Nationalraadet staaende Foreninger." F.U. vedtog ikke at strække sig videre.
D. Nielsen stemte ikke imod dette Forslag, men udtalte, at D.K. var for eftergivende overfor Nationalraadet.
ad 2: a) A. Koch Schiøler meddeler, at Bogtrykkeren har ladet hende vide, at Forside- Clicheen trænger til Fornyelse; men forinden man bestiller en ny, maa vi være klar over, om D.K. ønsker at bevare Forsiden i dens nuværende Skikkelse. Man kunde tænke sig at formindske billedet og derved skaffe Plads til Annoncer; men paa Forespørgsel har Annonceforpagteren rigtignok svaret, at han i Øjeblikket ikke var interesseret i at faa Forsiden til Annoncer.
M. Hjelmer og flere mener, at man i Almindelighed var glad for Forsiden i dens nuværende Skikkelse og det vedtages at forny Clicheen i Zink - ikke Kobber,- som maske er mere holdbar men dyrere.
b) Ludvig Triers Legat for Studerende Kvinder var i Aar igen tildelt Kätty Wolden, som i et Brev havde takket derfor og udtalt sin Glæde over at faa det netop denne Gang, da hun paa Grund af sin Mors Død var blevet stillet økonomisk daarligere.
c) G. Lemche meddelte, at hun havde modtaget et Brev fra en Kvinde, som var Indehaver af en Forretning i lejede Forretningslokaler. Nu var hun blevet sagt op og en Flytning vilde betyde Forretningens Ødelæggelse. Henvendelse til Nævnet havde været frugtesløs og nu bad hun, om D.K. ikke kunde støtte hende i hendes Kamp mod Ejeren af Lokalerne.
F.U. beklager hende, men mener, at D.K. intet kan udrette i denne Sag.
d) D. Dederding stiller Forslag om, at man inden næste Fællesmøde tager Spørgsmaalet "Opstilling af Kandidater til Fællesstyrelsen" op til en lndgaaende Behandling. Som Valget nu foregaar, er det næsten en Tilfældighed, hvilke Kandidater, der opstilles og vælges. Navnene paa mulige Kandidater burde være indsendt til Fællesstyrelsen en bestemt Tidsfrist inden Fællesmødet og disse Navne skulde offentliggøres i Bladet. Det vedtages at optage Forslaget paa Fællesstyrelsesmødets Dagsorden.
e) D. Nielsen: Christine Møller, vort gamle Fællesstyrelsesmedlem er død, og ingen af Flst. eller Hellerup-Kredsens Formand var til Stede ved hendes Begravelse, kun D.N. selv og Kbhvn.s Kredsens Kasserer samt Helga Tardini fra Gentofte-Kredsen repræsenterede D.K. ved
Begravelsen.
G. Lemche beklagede det meget; men hun havde været bortrejst og Kontoret var ikke blevet underrettet af Familien om Dødsfaldet. Ingen af Fællesstyrelsen havde læst Annoncen.
M. Illum: Frk. R. Nielsen talte jeg med i Telefonen Kl. 12 den Dag Begravelsen skulde finde Sted Kl. 1, hun var blevet ringet op Dagen før af Fru Jacobsen ( Kbhvn.s Kredsens Kasserer), der spurgte; "Hvad gør Fællesstyrelsen"? Jeg var i Byen den Dag, men min Paaklædning var saaledes, at jeg ikke i den kunde gaa til Begravelse som Repræsentant for D.K.- Alle er bedrøvede over, at der tilsyneladende har været vist saa ringe Deltagelse fra D.K.s Side ved Fru Christine Møllers Begravelse.
Mødet slutter Kl. 21.
f. Ida Schleiss
M. Illum.
Marie Illums Tilføjelse til Protokollen af 4. Juli.
Telefonisk aftalte Fru Gloerfeldt-Tarp og jeg at mødes paa Kontoret hos Illum d. 6. Juli. - Vi forhandlede Sagen meget indgaaende, men det lykkedes ikke at komme til noget Resultat. Fru Gloerfeldt-Tarp mente ikke at kunne gaa med til at slette Nationalraadet som Forenings-
Underskriver og følte sig ikke tilfredsstillet med D.K.s Forslag om at skrive under Andragendet: "Foreninger staaende i Nationalraadet" og derefter Foreningernes Navne. Det bedrøvede mig meget, at det ikke lykkedes os at blive enige - særlig fordi det forhalede Andragendets Indsendelse. Efter nærmere Overvejelse ringede jeg Lørdag d. 7. Fru Lemche op og foreslog hende, om vi ikke denne Gang skulde underskrive for ikke at skade Sagen, men, hvis F.U. telefonisk gav sit Samtykke til dette, skulde Fru Lemche som fungerende Formand samtidig tilstille Nationalraadet en Skrivelse, hvori hun pointerer dette - og at Nationalraadet ikke maa betragte vor Imødekommenhed som et Præcedens, de ved senere Lejligheder kunde henvise til, -hvad D.K. flere Gange har oplevet.
Fru Lemche gav mit Forslag sin Tilslutning, det samme gjorde telefonisk D. Nielsen, - C. Perssen og D. Dederding. I. Schleiss var bortrejst og M. Hjelmer svarede ikke paa Telefonopringningen; men da 5 af de 7 F.U.-Medlemmer, som havde været til Stede ved Mødet d. 4. Juli, gav Forslaget deres Tilslutning, blev Andragendet underskrevet af D.K. trods Nationalraadets Underskrift som Forening og Fru Lemche skrev følgende Brev til Nationalraadet:
"Fru Fabrikinspektør Gloerfeldt-Tarp.
Af Fru Marie Illum har jeg erfaret, at De ikke mener, at "Danske Kvinders Nationalraad" kan gaa ind paa den Ordning med Hensyn til Filmsudvalgets Henvendelse til Regeringen, som Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse paa sit Møde forleden vedtog som det yderste, den mente at kunne strække sig til i Retning af Imødekommenhed, overfor Nationalraadets Standpunkt. Da Fru Illum og jeg imidlertid nødig til Trods for vort uforanderlige Syn paa Sagen ser Filmsudvalgets Henvendelse til Myndighederne yderligere forsinket af et Formalitetsspørgsmaal, har vi søgt og faaet Tilladelse af vor Fællesstyrelse til endnu en Gang at lade det forblive ved den i vore Øjne ganske ulogiske
Form for Samarbejde, at Danske Kvinders Nationalraad, det samlende Udtryk for alle de Foreninger af Kvinder, som har ønsket ad denne Vej at blive repræsenteret i det internationale Kvinderaad, i et indenlandsk Spørgsmaal optræder som selvstændig Forening, sidestillet den Række af Foreninger, som paa dets Opfordring er traadt i Samarbejde for at skaffe danske Kvinder Indflydelse indenfor Filmen.
Denne Imødekommenhed fra Fællesstyrelsens Side maa imidlertid ikke opfattes som et Præcedens for fortsat Imødekommenhed, og man har paalagt os at præcisere overfor den ærede Næstformand,
at vor eftergivenhed kun skyldes ønsket om ikke at forstyrre det saa vel begyndte Samarbejde i Filmssagen og Hensynet til, at Nationalraadets Formand, Frk. Henni Forchhammer for Tiden er
bortrejst. Det er vor Hensigt, naar Vintersæsonen begynder, og rette vedkommende paa begge Sider er i Stand til at give Møde, at indbyde til en Sammenkomst mellem vore Styrelser, hvor Repræsentationsspørgsmaalet indadtil kan blive drøftet, og en Overenskomst vedtaget, som vil forhaabentlig tilfredsstille begge Parter og bringe denne stadig tilbagevendende Uoverensstemmelse
ud af Verden.
paa Fællesstyrelsens Vegne ærbødigst
(sign.) Gyrithe Lemche
Lyngby d. 8/7-28. fung. Formand i Dansk Kvindesamfund."
Marie Illum.
Der afholdtes Møde i F.U. Onsdag d. 4. Juli 1928 Kl. 7 paa Kontoret, Absalonsgade 3.
Til Stede var: Gyrithe Lemche,- Marie Hjelmer,- Marie Illum,- Dida Dederding,- Dagmar Nielsen,- Suppleanterne Camilla Perssen og Ida Schleiss samt Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Dagsorden
1) En Forespørgsel ang. Nationalraadet
2) Eventuelt.
M. Illum takker de F.U.'s Medlemmer, som trods Sommerferie dog er kommet til Stede og undskylder Indkaldelsen med ikke at turde handle i denne foreliggende Sag uden at være sikker paa F.U.'s Tilslutning.
De ved alle, at D.K. sammen med 15 andre Foreninger indenfor Nationalraadet i Marts nedsatte et Udvalg kaldet "Danske Kvindeforeningers Filmsudvalg". Loven om Biografteatervæsenet skulde nemlig revideres i 1928 og Forslaget kom ogsaa til Behandling i Folketinget, men naaede ikke videre, før Rigsdagen hjemsendtes. Som Følge deraf og ogsaa fordi D.K. manglede Fællesmødets Bemyndigelse,- som vi fik d. 5. Juni, indkaldtes Udvalget ikke, da der intet kunde foretages, før Lovforslaget atter blev forelagt i næste Rigsdagssamling. Men i Slutningen af Maj og i Begyndelsen af Juni blev der pludselig i Bladene Uro om Sagen. Filmsselskaberne beklagede sig over Censorernes langsomme Arbejdstempo, og disse forsvarede sig med en Udtalelse om "at de var
overlæssede med Arbejde". Nu var øjeblikket kommet for Filmsudvalget til at gribe ind - tilbyde Kvindernes Hjælp. Filmscensuren er ifølge Loven fuldstændig underlagt Justitsministeren og hviler kun paa et Regulativ udstedt af denne, saa at Censurens Sammensætning o. s. v. er et Omraade, hvor Lovgivningsmagten hidtil ikke har haft nogen Indflydelse - den kan ændres af Justitsministeren naar som helst.
Filmsudvalgets Forretningsudvalg bestaaende af Frk. Lykke Sørensen,- Fru E. Raaschou og Fru M. Illum indkaldtes til Møde, dette Møde blev udsat flere Gange, fordi Frk. Lykke Sørensen var forhindret og fandt tilsidst Sted d. 19. Juni -uden Frk. L. Sørensen.- Det vedtoges at indkalde hele Udvalget til Møde d. 28. Juni i K.F.U.K. og samtidig fik hvert Udvalgsmedlem tilsendt et Eksemplar af det i Folketinget d. 9. Marts 1928 fremsatte Forslag til Lov om Biografteatervæsenets
Ordning, da Forretningsudvalget gerne vilde høre Udvalgets Udtalelser om dette og modtage Forslag til mulige Ændringer. Paa Mødet blev forelagt et Udkast til et Andragende til Justitsministeren og efter enkelte Ændringer blev det vedtaget, og det vedtoges at tilstille enhver af Foreningerne en Kopi af Andragendet og bede disse skriftlig bemyndige Udvalget til paa deres Vegne at indsende Andragendet, da en Cirkulation af dette til personlig Underskrift vilde tage for megen Tid og næsten ogsaa være umuligt at gennemføre paa Grund af Ferien. - Andragendet havde følgende Ordlyd:
"Til Justitsministeren,
Da vi har bragt i Erfaring, at der for Tiden er en Del Uro i Spørgsmaalet om Filmscensuren her i Landet paa Grund af Censorernes Overlæsselse med Arbejde, tillader vi os at henvende os til det høje Ministerium med ønsket om, at Censorernes Antal maa blive forøget med en Kvinde.
Vi henviser saaledes til det allerede d. 2. December 1927 fra Danske Kvinders Nationalraad indsendte Andragende og den fra Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Haderslev d. 5. Juni 1928 Indsendte Resolution og understreger atter, at vi, i Betragtning af Filmens stadig stigende Indflydelse paa Samfundsmoralen, og i Særdeleshed dens Betydning for den opvoksende Slægts sunde Udvikling, for hvilken dens Paavirkning kan blive til stor Gavn eller til ubodelig Skade, mener, at det vil være i Hjemmenes velforstaaede Interesse, at Kvinder faar Lejlighed til at øve Indflydelse paa Filmscensuren.
Danske Kvinders Nationalraad. Danske Kvinders Velfærd. Dansk Kvindesamfund. Dansk National Komite til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Den indre Bys kristelig-sociale Arbejde. Det hvide Baand. Foreningen til Værn for enligstillede Kvinder. Jordemoderforeningen i København. Kresforbundet for kristelig Forening for unge Kvinder i Kbhvn. Kvindelige Akademikere. Kvindernes intern. Liga for Fred og Frihed. Les amies de la jeune fille. Lærerindernes Afdeling af Frederiksberg Kommunelærerindeforening. Mariaforbundet. Ungdomsforeningen ”Pax”. Østerbros kvindelige Plejeselskab. Kbhvn.s Kommunelærerindeforening.
Paa de af ovennævnte Foreninger dannede Udvalgs Vegne
I Ærbødighed,
(sign.) Marie Illum (sign.) / Esther Raaschou
Formand. Sekretær i Danske Kvinders Filmsudvalg. Medlem af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Parkvej 2, Ch.lund
Fru Raaschou havde renskrevet Andragendet og paaført alle Underskriverne. Da jeg saa, at Nationalraadet stod nævnt som Forening og som Underskriver protesterede jeg og hævdede, at Nationalraadet var Foreningerne og ikke en Forening og foreslog Fru Raaschou at slette
Nationalraadet og i Stedet for under sit Navn sætte "Medlem af Nationalraadet". Dette mente hun ikke at kunne gøre uden Forhandling med sin Bestyrelse. Efter at Fru Raaschou havde forhandlet med denne uden noget Resultat - d .v .s . Nationalraadet hævdede, at det skulde være Medunderskriver, er det, at jeg nu kommer til D.K.s F.U. og spørger, hvad vil D.K? Staar vi stift paa, at "Nationalraadet" skal slettes og Nationalraadet ikke vil slette, maa Konsekvensen blive, at D.K. maa træde ud af Udvalget og nægte sin Underskrift - og det vil skade Sagen "Kvinden i Filmscensuren" meget.-
D. Nielsen udtalte, at hun havde mærket det samme Overgreb fra Nationalraadets Side i Børnesagen.
M. Hjelmer, G. Lemche og flere udtalte sig i Tilslutning til D. Nielsen og de tilstedeværende var alle enige om, at der maatte optages en Forhandling med Nationalraadet, dels om Hævdelsen af D.K.s Overenskomst med Nationalraadet og dels Muligheden af at drage de Linjer skarpere, hvorefter det fremtidige Arbejde kunde finde Sted uden disse stadige irriterende smaa Skærmydsler; men at man skulde opsætte disse Forhandlinger til efter Sommerferien, naar de forskellige Bestyrelsesmedlemmer var kommet hjem. - Diskussionen om D.K.s Underskrift paa Andragendet resulterede i, at det blev overdraget M. Illum personlig at forhandle med Nationalraadets fung. Formand Fabrikinspektør Fru Kirsten Gloerfeldt-Tarp om at slette ”Nationalraadet" som Underskriver, hvis hun ikke vilde det, da foreslaa at man skrev: "Følgende i Nationalraadet staaende Foreninger." F.U. vedtog ikke at strække sig videre.
D. Nielsen stemte ikke imod dette Forslag, men udtalte, at D.K. var for eftergivende overfor Nationalraadet.
ad 2: a) A. Koch Schiøler meddeler, at Bogtrykkeren har ladet hende vide, at Forside- Clicheen trænger til Fornyelse; men forinden man bestiller en ny, maa vi være klar over, om D.K. ønsker at bevare Forsiden i dens nuværende Skikkelse. Man kunde tænke sig at formindske billedet og derved skaffe Plads til Annoncer; men paa Forespørgsel har Annonceforpagteren rigtignok svaret, at han i Øjeblikket ikke var interesseret i at faa Forsiden til Annoncer.
M. Hjelmer og flere mener, at man i Almindelighed var glad for Forsiden i dens nuværende Skikkelse og det vedtages at forny Clicheen i Zink - ikke Kobber,- som maske er mere holdbar men dyrere.
b) Ludvig Triers Legat for Studerende Kvinder var i Aar igen tildelt Kätty Wolden, som i et Brev havde takket derfor og udtalt sin Glæde over at faa det netop denne Gang, da hun paa Grund af sin Mors Død var blevet stillet økonomisk daarligere.
c) G. Lemche meddelte, at hun havde modtaget et Brev fra en Kvinde, som var Indehaver af en Forretning i lejede Forretningslokaler. Nu var hun blevet sagt op og en Flytning vilde betyde Forretningens Ødelæggelse. Henvendelse til Nævnet havde været frugtesløs og nu bad hun, om D.K. ikke kunde støtte hende i hendes Kamp mod Ejeren af Lokalerne.
F.U. beklager hende, men mener, at D.K. intet kan udrette i denne Sag.
d) D. Dederding stiller Forslag om, at man inden næste Fællesmøde tager Spørgsmaalet "Opstilling af Kandidater til Fællesstyrelsen" op til en lndgaaende Behandling. Som Valget nu foregaar, er det næsten en Tilfældighed, hvilke Kandidater, der opstilles og vælges. Navnene paa mulige Kandidater burde være indsendt til Fællesstyrelsen en bestemt Tidsfrist inden Fællesmødet og disse Navne skulde offentliggøres i Bladet. Det vedtages at optage Forslaget paa Fællesstyrelsesmødets Dagsorden.
e) D. Nielsen: Christine Møller, vort gamle Fællesstyrelsesmedlem er død, og ingen af Flst. eller Hellerup-Kredsens Formand var til Stede ved hendes Begravelse, kun D.N. selv og Kbhvn.s Kredsens Kasserer samt Helga Tardini fra Gentofte-Kredsen repræsenterede D.K. ved
Begravelsen.
G. Lemche beklagede det meget; men hun havde været bortrejst og Kontoret var ikke blevet underrettet af Familien om Dødsfaldet. Ingen af Fællesstyrelsen havde læst Annoncen.
M. Illum: Frk. R. Nielsen talte jeg med i Telefonen Kl. 12 den Dag Begravelsen skulde finde Sted Kl. 1, hun var blevet ringet op Dagen før af Fru Jacobsen ( Kbhvn.s Kredsens Kasserer), der spurgte; "Hvad gør Fællesstyrelsen"? Jeg var i Byen den Dag, men min Paaklædning var saaledes, at jeg ikke i den kunde gaa til Begravelse som Repræsentant for D.K.- Alle er bedrøvede over, at der tilsyneladende har været vist saa ringe Deltagelse fra D.K.s Side ved Fru Christine Møllers Begravelse.
Mødet slutter Kl. 21.
f. Ida Schleiss
M. Illum.
Marie Illums Tilføjelse til Protokollen af 4. Juli.
Telefonisk aftalte Fru Gloerfeldt-Tarp og jeg at mødes paa Kontoret hos Illum d. 6. Juli. - Vi forhandlede Sagen meget indgaaende, men det lykkedes ikke at komme til noget Resultat. Fru Gloerfeldt-Tarp mente ikke at kunne gaa med til at slette Nationalraadet som Forenings-
Underskriver og følte sig ikke tilfredsstillet med D.K.s Forslag om at skrive under Andragendet: "Foreninger staaende i Nationalraadet" og derefter Foreningernes Navne. Det bedrøvede mig meget, at det ikke lykkedes os at blive enige - særlig fordi det forhalede Andragendets Indsendelse. Efter nærmere Overvejelse ringede jeg Lørdag d. 7. Fru Lemche op og foreslog hende, om vi ikke denne Gang skulde underskrive for ikke at skade Sagen, men, hvis F.U. telefonisk gav sit Samtykke til dette, skulde Fru Lemche som fungerende Formand samtidig tilstille Nationalraadet en Skrivelse, hvori hun pointerer dette - og at Nationalraadet ikke maa betragte vor Imødekommenhed som et Præcedens, de ved senere Lejligheder kunde henvise til, -hvad D.K. flere Gange har oplevet.
Fru Lemche gav mit Forslag sin Tilslutning, det samme gjorde telefonisk D. Nielsen, - C. Perssen og D. Dederding. I. Schleiss var bortrejst og M. Hjelmer svarede ikke paa Telefonopringningen; men da 5 af de 7 F.U.-Medlemmer, som havde været til Stede ved Mødet d. 4. Juli, gav Forslaget deres Tilslutning, blev Andragendet underskrevet af D.K. trods Nationalraadets Underskrift som Forening og Fru Lemche skrev følgende Brev til Nationalraadet:
"Fru Fabrikinspektør Gloerfeldt-Tarp.
Af Fru Marie Illum har jeg erfaret, at De ikke mener, at "Danske Kvinders Nationalraad" kan gaa ind paa den Ordning med Hensyn til Filmsudvalgets Henvendelse til Regeringen, som Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse paa sit Møde forleden vedtog som det yderste, den mente at kunne strække sig til i Retning af Imødekommenhed, overfor Nationalraadets Standpunkt. Da Fru Illum og jeg imidlertid nødig til Trods for vort uforanderlige Syn paa Sagen ser Filmsudvalgets Henvendelse til Myndighederne yderligere forsinket af et Formalitetsspørgsmaal, har vi søgt og faaet Tilladelse af vor Fællesstyrelse til endnu en Gang at lade det forblive ved den i vore Øjne ganske ulogiske
Form for Samarbejde, at Danske Kvinders Nationalraad, det samlende Udtryk for alle de Foreninger af Kvinder, som har ønsket ad denne Vej at blive repræsenteret i det internationale Kvinderaad, i et indenlandsk Spørgsmaal optræder som selvstændig Forening, sidestillet den Række af Foreninger, som paa dets Opfordring er traadt i Samarbejde for at skaffe danske Kvinder Indflydelse indenfor Filmen.
Denne Imødekommenhed fra Fællesstyrelsens Side maa imidlertid ikke opfattes som et Præcedens for fortsat Imødekommenhed, og man har paalagt os at præcisere overfor den ærede Næstformand,
at vor eftergivenhed kun skyldes ønsket om ikke at forstyrre det saa vel begyndte Samarbejde i Filmssagen og Hensynet til, at Nationalraadets Formand, Frk. Henni Forchhammer for Tiden er
bortrejst. Det er vor Hensigt, naar Vintersæsonen begynder, og rette vedkommende paa begge Sider er i Stand til at give Møde, at indbyde til en Sammenkomst mellem vore Styrelser, hvor Repræsentationsspørgsmaalet indadtil kan blive drøftet, og en Overenskomst vedtaget, som vil forhaabentlig tilfredsstille begge Parter og bringe denne stadig tilbagevendende Uoverensstemmelse
ud af Verden.
paa Fællesstyrelsens Vegne ærbødigst
(sign.) Gyrithe Lemche
Lyngby d. 8/7-28. fung. Formand i Dansk Kvindesamfund."
Marie Illum.
