« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 30. september 1928
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 30. September 1928 Kl. 9½ i Kvindernes Handels og Kontoristforening.
Til Stede var: E. Petersen,- G. Lemche,- M. Illum,- D. Nielsen, - D. Dederding,- Eli Møller,- H. Matthiesen,- M. Hjelmer,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- H. Sonne Hald,- P. Holt,- M. Gad (for E. Carstensen),- P. Brems,- M. Egeberg,- R. Sieverts,- A. Hedegaard,- I. Holck,- I. Schleiss,- C. Perssen,- K. Gloerfelt Tarp. Desuden Redaktøren A. Koch Schiøler og R. Nielsen. - A. Brochmann kom til Stede efter Middagspausen.
Dagsorden.
1) Meddelelser fra Formanden
2) Fællesstyrelsen konstituerer sig
3) Forretningsudvalget suppleres
4) Centralformændene vælges
5) De staaende Udvalg nedsættes
6) Valg af midlertidige Udvalg:
a) Arbejdet for en forbedret Valgmetode
b) Presseudvalget
c) Radioudvalget
d) Filmsudvalget
e) Udvalg ang. politisk Oplysning
f) Foredragsudvalget
7) Valg af Repræsentanter til:
Danske Kvinders Nationalraad
Kvindernes Bygning
Nordisk Kvindesagsnævn
8) Valg af Repræsentanter i det internationale Arbejde:
a) Lige Løn og Ret til Arbejde
b) Lige Moral
c) Gift Kvindes Nationalitet
d) Forsørgerløn og udenfor Ægteskab fødte Børn
e) Stemmeretskomiteen
f) Kvinder i Politiets Tjeneste
9) Udvalgsberetninger
10) D.K.s raadgivende Kontor i Familieanliggender
11) Forslag til Piecen der skal uddeles til Legatansøgerne
12) Den praktiske Ordning af Samfundskursus (H. Sonne Hald)
13) Forslag til Forsøg paa at faa Tilgang af nye og unge Medlemmer (H. Matthiesen)
14) En Forespørgsel til Fællesstyrelsens Lærerinder fra G. Lemche
15) Hurtigere og bedre Stemmeafgivning og Optælling ved vore Fællesmøder (Paula Brems)
16) Kandidatopstillingen til Fællesstyrelsen (D. Dederding)
17) Formandsmødet
18) Fortsættelse af Emil Elberlings "Mindedage" (G. Lemche )
19) Eventuelt.
ad 1: E. Petersen: Saa byder jeg Dem alle vel mødt til det nye Aars Arbejde - et særligt Velkommen til de nye Medlemmer og et ganske særligt Velkommen til Repræsentanten for vort nye sønderjyske Distrikt - Fru Sieverts. Jeg vil ønske - at dette – at de sønderjyske Kredse nu føler sig stærke nok til at staa paa egne Ben - maa betyde Landvinding for os dernede. Jeg ønsker Dem Fru Sieverts Lykke til Arbejdet.-
Med Hensyn til vore Resolutioner fra Sommermødet, da er Resolutionen med ønsket om, at Programudvalget - indenfor Radioraadet maa blive suppleret med en Kvinde, indsendt til Ministeriet for offentlige Arbejder. Den 27. August er følgende Svar modtaget:
”I et til Regering og Rigsdag stilet Andragende har Dansk Kvindesamfund anholdt om, at der maa blive beskikket en Kvinde til Medlem af Radioraadets Programudvalg for derigennem at sikre de kvindelige Lyttere Indflydelse paa Statsradiofoniens Programmer.
I denne Anledning skal man efter stedfunden Brevveksling med Radioraadet herved meddele, at Programudvalget allerede var nedsat inden Andragendets fremkomst; og at man ikke har ment at kunne foretage en Udvidelse af Udvalgets Medlemsantal.
Ministeriet har herefter ikke set sig i Stand til i hvert Fald for Tiden at foretage videre i Sagen"
Resolutionen ang. Filmscensuren er tilsendt Justitsministeren -
Resolutionen ang. Valgloven sendt til Indenrigsministeren – ligeledes Resolutionen ang. Kvinders Adgang til Tjenestestillinger og Hverv.
Endvidere skal jeg om Tiden siden Fællesmødet meddele:
I August modtoges et anonymt Brev, hvori meddeles, at Frk. Johanne Blom er tvunget ud af sit Embede som Haandgerningsinspektør - idet Minister Byskov uden Samraad med hende har ladet udarbejde en ny Haandarbejdsplan.- Sagen blev behandlet i et F.U. Møde, der ikke mente, at vi burde tage Hensyn til en saadan anonym Skrivelse.- I Bladet Bog og Naal meddeles, at Frk. Blom, der jo for øvrigt er nær de 70 - d. 1. Juli traadte tilbage fra sin Stilling - det anføres, at Haandgerningsundervisningen i de 12 Aar, hun beklædte dette Embede, er gaaet betydeligt frem takket være hendes vejledende Tilsyn.- Forøvrigt lovede Fru Dagmar Nielsen at tale med Frk. Blom og vil formodentlig senere give Meddelelse om dette.
I Anledning af at Lønningslovene ifølge Bestemmelse i Loven skal revideres, forlyder det, at der skal nedsættes en Kommission. D.K. har ment det rettest allerede nu at rette Henvendelse til
Statsministeren, hvori denne anmodes om ogsaa - hvis en saadan Kommission nedsættes - at udnævne Kvinder.-
Endvidere er der rettet en Henvendelse til Udenrigsministeriet i Anledning af, at Spørgsmaalet om Statsborgerret er taget op af Folkenes Forbund - Danske Kvinders Nationalraad,- Dansk Kvindesamfund og Kvindernes internationale Liga for Frihed og Fred anmoder Ministeriet om - i Svaret til et Spørgeskema tilsendt det femmandsudvalg, der skal forberede den internationale Konference om forskellige folkeretslige Spørgsmaal - udtrykkelig at henlede Opmærksomheden paa, at en gift Kvinde bør have samme Ret som en Mand til at beholde eller forandre sin Nationalitet – samtidig benyttede man Lejligheden til at henstille, at dan danske Regering i Geneve stiller Forslag eller eventuelt støtter et fra en anden Regering stillet Forslag om, at de internationale Kvindeforeninger: I.C.W.- I.W.S.A. og W.I.L.P.F., der alle har arbejdet med Spørgsmaalet gift Kvindes Nationalitet gennem mange Aar og saaledes besidder speciel Sagkundskab paa dette Omraade, bliver anmodet om at sende Repræsentanter uden Stemmeret til den Konference, der skal behandle Spørgsmaalet Statsborgerret, i Lighed med hvad der har fundet Sted ved forskellige andre Konferencer. -
Endvidere skal jeg meddele, at I.W.S.A. holder Kongres i Berlin midt i Juni 1929. – Naar Kongressen holdes i Berlin er Grunden den, at Alliancen holdt sit første Møde der for 25 Aar
Siden.
I Anledning af Landstingsvalget d. 2l /9 v il jeg gerne sige: Valget kostede os een af vore kvindelige Repræsentanter - Frk. Olga Knudsen, der selv ikke ønskede Genvalg - Fru Hjelmer og Fru Gautier Smith havde vi den Glæde at se genvalgt - jeg tror, jeg for begges vedkommende tør sige ikke specielt som Kvinder, men som Personer, hvis politiske Arbejde man værdsætter, og det er for mig det rigtige - Vi kan nu ikke mere forlange Kvinder frem, fordi de er Kvinder, det maa være deres Arbejde, der kvalificerer dem. Vi fik Kvinder paa Førstesuppleantpladserne Dr. Eli Møller,-
Frk. Camilla Christensen, Køge og Fru Petrine Jensen, Aarhus. Efter Antallet af kvindelige Valgmænd maa Resultatet siges at være godt, i Roskilde var ca. 800 Valgmænd - deraf kun 45 Kvinder.- Det er der, det er galt. Vil Kvinderne ikke sætte ind fra først af, naar de Delegerede udpeges, kan vi Intet bedre Resultat vente os.
Den tidligere Formand for Alliancen - Mrs. Carri Chapman-Catt fylder d. 9. Januar 1929 70 Aar. I den Anledning opfordres vi af Vicepræsidenten til at vise Mrs. Chapmann Catt en Opmærksomhed.
Der foreslaaes at sende Mrs. Ch. Catt en Bog, hvis enkelte Blade fremkommer som en Hilsen fra hvert af de under Alliancen staaende Lande. Vort Blad bærer følgende Hilsen:
Kære Mrs. Carri Chapman Catt!
Naar Solen ikke mere gaar ned i Kvindebevægelsens Rige, naar Raabet: Lige Ret for Mand og Kvinde bygger Bro mellem den gamle og den nye Verdens Kvinder, da tilkommer Æren herfor i første Række den, som gav sit Liv og sine Kræfter til Arbejdet for at nedbryde de nationale Hegn og derved lagde Grunden til Kvindebevægelsen som Verdensmagt. Som et af de Lande, hvor Kvindesagen først slog Rod men som paa Grund af sin Lidenhed maa søge sin Styrke udadtil ved Forbund med de store og de mange, bringer Danmark Dem, kære Mrs. Chapman Catt, sin søsterlige Hilsen og sin dybt følte Tak.
Bladet er prydet med en Tegning af vort Banner.
Rosa Manus beder os samtidig sende hende en Pengegave til Hjælp til Omkostningerne. F.U. har foreslaaet at der sendes 1 £.
Endvidere foreslaaes, at vi sender en Lykønskning skriftlig eller telegrafisk.
Der er kommet en Forespørgsel til mig som D.K.s Formand, om jeg vil være Medunderskriver paa et Opraab om en Landsindsamling til et Monument i Marselisborg Mindepark for de i Verdenskrigen faldne Danske.- Personlig er jeg af den Mening, at denne Sag ligger uden for vort Omraade.
I Anledning af, at Kvindernes Handelshøjskole fejrede 25 Aars Jubilæum modtog jeg en Indbydelse til en lille Festlighed. Da baade jeg og Fru Lemche var forhindret, bad jeg Fru Illum repræsentere
D.K.
Endelig skal jeg meddele, at vi atter i Aar har modtaget en Check paa Kr. 500 fra Fru Camilla Perssen, for hvilket Beløb jeg paa Flst.s Vegne bringer min hjerteligste Tak.
Til Dirigenter foreslaaes og vælges M. Illum, - D. Nielsen og H. Matthiesen.-
Diskussion: D. Nielsen oplyser, at hun forgæves har telefoneret og siden skrevet til Frk. Blom, men intet Svar har faaet. Fra anden Side oplyses det, at Frk. Blom for Tiden er i Italien.
I. Holck: (M. H. t. Landstingsvalget) Kvinderne hører til deres Mænds Parti, men de melder sig ikke ind, da de synes det er urimeligt at betale for to.
E. Petersen: Kvinderne bryder sig ikke selv om at komme med.
H. Sonne Hald: Kvinderne interesserer sig ikke for Partimøderne.
M. Hjelmer: I Roskilde var mere end 10 % af det radikale Venstres Valgmænd Kvinder; vi maa ikke blive trætte af at opfordre Kvinderne til at være med.
M. Gad: Hvad kan der gøres for at ruske Kvinderne op? Vi har ingen hos os, der kan give politisk Oplysning.
D. Nielsen: Politik skal fremstilles i mere konkret Form, mindre teoretisk - mindre abstrakt.
I. Schleiss: Ja! Netop paa den Maade i populær Form og vi skal bruge vore egne lokale Kræfter.
D. Nielsen meddeler, at hun ved Distriktsformandsmødet i Roskilde for ganske nylig blev opfordret til at udarbejde et Koncept til en Henvendelse til Partistyrelserne til Brug for de sjællandske
Kredse med Henblik paa de kommunale Valg til Foraaret. D. Nielsen mente, at et saadant Koncept maatte komme fra Fællesstyrelsen og ikke fra en enkelt Distriktsformand; vil derfor spørge, om hun som Formand for det 7. Distrikt kan gøre dette eller skal henstille til Fællesstyrelsen om at udarbejde et saadant.
E. Petersen: Naar D. Nielsen som Distriktsformand har faaet Opfordring af sine Kredse til at udarbejde et saadant Koncept, maa hun ogsaa have Ret til at gøre det.
H. Matthiesen: Hvis der skal gøres noget i den Retning, maa det ske straks, Partierne laver deres Lister færdig i Løbet af faa Dage.
E. Petersen, - P. Holt m. fl. mener absolut ikke, at D.K. skal foreslaa Partierne bestemte Kvinder. Kvinderne maa selv møde frem paa Møderne og foreslaa Kvinder der. En Opfordring til Partierne
om ogsaa at sætte Kvinder paa sikre Pladser kan vel derimod ikke skade; men først og fremmest gælder det om at faa Kvinderne til at møde. Forøvrigt giver Valgloven jo Anvisning paa Brugen af personlige Stemmer, saa selv den, der staar nederst paa Listen kan sættes ind.
H. Pedersen syntes det var godt, om der blev sendt Distriktsformændene et Koncept til en Skrivelse, som Kredsene kunde skrive efter til Partistyrelserne i hver sin Kommune. Iøvrigt har vi i Aarhus
tænkt at gruppere os og hver Gruppe gøre et Arbejde for at faa Kvinder valgt og saa skal vi frem for alt bringe Kendskab ud om de personlige Stemmer.
Mindesmærket: H. Pedersen er ikke af samme Mening som E. Petersen. Det er godt at se D.K.s Navn paa den Slags Opraab.
M. Illum: Vi har ikke Penge til at støtte Landsindsamlinger.
Th. Pedersen har ikke den Opfattelse, at der skal gives Penge til Indsamlingen, det er ikke selvfølgeligt.
Gloerfelt Tarp: Det kommer an paa Tanken i det, der skal støttes, om et saadant Krigsmindesmærke er noget, Kvinder kan gaa med til.
Th Pedersen forekommer det, at Mindesmærket mere vil være imod Krigen end for Krigen, kan gaa med til, at Formanden underskriver paa D.K.s Vegne, hvis en saadan Underskrift ikke forpligter os til at støtte med et Pengebidrag. - Afstemningen viser, at kun 3 stemmer for Underskriften, dermed er den falden.
ad 2: E. Petersen genvælges til Formand med 16 Stemmer (1 blank).
Til Næstformand foreslaaes M. Hjelmer,- D. Nielsen og Eli Møller. M. Hjelmer vælges med 10 Stemmer,- D. Nielsen fik 5,- E. Møller 3. M. Illum vælges til Kasserer med 14 Stemmer, I. Schleiss vælges enstemmig til Protokolfører.
ad 3: F.U. suppleres med E. Petersen,- M. Hjelmer,- og D. Nielsen.
ad 4: Th. Pedersen genvælges for 1. Central,- D. Nielsen genvælges for 2. Central.- G. Lemche ønsker ikke Genvalg som Formand for 3. Central, hvorfor E. Petersen foreslaaes.
E. Petersen vil meget nødig paatage sig dette, da hun ikke paa Forhaand er imod Enhedstanken.
G. Lemche: Ingen ved i Øjeblikket, hvordan Sagen udvikler sig, men et har E. Petersen og jeg da altid været enige om, at vi af Hensyn til den ugifte Mor ikke vil have alt Tilsyn lagt under det bestaaende Værgeraad.- Men hvad Nyt der kan opstaa, ved vi ikke.
M. Hjelmer har ogsaa det Indtryk, at G. Lemches Udtalelser paa Fællesmødet netop viste, at D.K. hverken har bundet sig til den ene eller anden Side men staar frit.
E. Petersen ser helst at vi holder os ganske i Ro til vi ser, hvad Forslag der kommer fra den paatænkte Kommission.
Efter stærk Opfordring indvilliger E. Petersen i at blive Formand for 1.Centr.
ad 5 og 6: Se Listen Side 153 og 154.
ad 7 og 8: Se Side 154.
Til Presseudvalget foreslaaes A. Koch Schiøler, men Fru K.-S. nægter paa det bestemteste at sidde i dette Udvalg.
ad 9: Presseudvalgets Arbejde drøftes som tidligere; det vanskelige ligger i baade at sørge for, at der tilgaar Pressen korte Meddelelser om D.K.s Møder og Henvendelser og desuden sørge for, at Pressen ud over Landet faar kvindesaglige Artikler af forskellig Art.- Det vedtages, at det lille Presseudvalg her i Khhvn. skal sørge for alle Meddelelser og at Udvalget supplerer sig med
Distriktsformændene, som skal sørge for, at Artikler af kvindesaglig Natur skrives og sendes de forskellige Blade i Distriktet, i Lighed med hvad 5. Distrikt meddeler at have gjort i Anledning af Landstingsvalget.
Udv. ang. politisk Oplysning. G. Lemche fremlægger en Plan, som danske Kvindeforeningers Oplysningsudvalg har tænkt at foreslaa Underudvalgene i de sammensluttede Foreninger i de forskellige Byer at benytte i denne Vinter med Henblik paa de kommunale Valg til Foraaret; der foreslaas følgende 8 Punkter:
1) Kommunal Administration (Kommuneregnskab, staaende Udv., kommunale Kontorer m.m.)
2) Kommunal Forsorg (Alderdomsforsorg, Børneforsorg, Fattigforsorg, Sygeforsorg).
3) Sygepleje i Hjem og paa Sygehus
4) Sundhedsvæsen (Sundhedsvedtægter, Sundhedskommission. Malke-og Kødkontrol)
5) Skolevæsen (Barns skole, Fortsættelsesskole, Ungdomsskole, Fagskoler, teknisk Skole, Skolekommissioner).
6) Kirkelige Forhold (Menighedsraad, Kirkegaarde o. l.)
7) Kommunale Skatter og Skatteligning
8) Politi- og Brandvæsen.
E. Petersen mener, Forslaget skal holdes til de strengt kommunale Opgaver og foreslaar, at kirkelige Forhold stryges paa dette Forslag og tages op, naar vi staar foran Valg til Menighedsraadene. Ja, vil endog efter nærmere Gennemsyn ogsaa helst have Sygeplejen strøget, da de fleste Sygehuse ud over Landet er Amtssygehuse.
H. Sonne Hald foreslaar, at hun her maa udtale sig om den praktiske Ordning af Samfundskursus og at Punkt 12 da udgaar af Dagsordenen. Vedtages.
H. Sonne Hald: Nu da saa mange andre Foreninger med Held har optaget en Del af de Kursus, vi i D.K. fra først af har sat i Gang, ligger der ligesom endnu mere end før en Opgave for os i at udbrede
Samfundslære i vid Forstand, og det er trods alt endnu et temmelig uopdyrket Felt. - Nu er det jo saadan, at Udvalget for politisk Oplysning har holdt stærkt paa Kursusformen med egentlig
Undervisning og Overhøring med en Lærer og her er det, jeg vil stille mine Spørgsmaal: Om der kunde fremskaffes eller uddannes en egnet Person, som vilde paatage sig f. Eks. et Aar (en Sæson) at tage rundt i hele Landet - et Distrikt ad Gangen - Distriktsformændene skulde lægge Kursus' erne til Rette og gøre et energisk Arbejde for at skaffe Tilslutning. Hos os har vi nemlig stødt paa store Vanskeligheder med at skaffe Lærere, derimod havde vi i Fjor en Række Foredrag i Fr. havns-Kredsen og denne Form vil i Vinter blive forsøgt flere Steder i Distriktet; men vil gerne vide, om jeg - naar jeg nu skriver ud til mine Kredse skal holde mig til denne Metode, eller om jeg kan stille
i Udsigt, at der derindefra kan skaffes Lærerkræfter til virkelig Undervisning.
H. Sonne Hald giver derefter en Oplysning om, hvorledes Kredsen arrangerede disse Foredrag. Man indbød Byens andre Kvindeforeninger til Samarbejde, fik trykt 200 Indbydelseskort for 6 Kr. hos
den lokale Avis, idet Teksten samtidig kunde benyttes til Annoncen. Kortene blev fordelt paa de forskellige Foreninger; men D.K. solgte selv de fleste. Kortene gav Adgang til hele Foredragsrækken desuden var der Adgang til de enkelte Foredrag for Entre.
G. Lemche omtaler, at Udvalget har forsøgt Samarbejde med akademiske Kvinders Forening, for om muligt at kunne faa et Par akademiske Kvinder, som ikke var i en bestemt Stilling, til at interessere sig for dette Samfundsarbejde, men de besvarede Henvendelsen med, at de kun stod sammen om internationale Spørgsmaal. - Mener ellers det er umuligt at faa en bestemt Lærer; de har deres Arbejde og kan ikke afse saa megen Tid, det maa være lokale Kræfter og G. L. mener de
maa kunne fremskaffes. Realskolebestyreren i Trustrup har f. Eks. holdt udmærkede Kursus der.
P. Holt: Vi har aldrig manglet Lærerkræfter hos os.
I. Holck: Vi heller ikke; men vi mangler Eleverne, det er ikke muligt at faa Kvinderne til at komme til disse Kursus.
I. Schleiss omtaler et vellykket Kursus i Hellerup med Hr. Vedel Petersen fra Arbejdsanvisningskontoret som Lærer. Vi havde ikke saa mange Deltagere, men de, der var, lærte vi at kende og de var meget interesserede.
D. Nielsen: Vi maa vide, om en saadan Lærer er i Kontakt med D.K.s Program. Den ovennævnte Hr. Petersen var nemlig ude hos mig og det var ham, der udtalte, at man dog ikke kunde lade en ung begavet Mand skrive paa Maskine og klistre Frimærker paa, hvortil D.N. svarede ham: ”Jo, det kan baade en ung begavet Mand og Kvinde begynde med, men de skal begge kunne avancere" og hun advarede ham mod at komme med den Slags Udtalelser i D.K.s Kredse.
P. Holt mener, vi skal ikke se for sort paa, om ogsaa en Del af Deltagerne i Samfundskursus den første Gang falder fra,- er deres Interesse først vakt, skal de nok komme igen en anden Gang.
A. Hedegaard, Odense meddeler om 9. Distrikts Instruktionskursus i Samfundslære, det blev prøvet i fjor og nu skal et saadant afholdes igen; der har meldt sig Deltagere nok og hver af Deltagerne forpligter sig til bagefter hver paa sin Egn at lede et Samfundskursus.
H. Pedersen vil meget fremhæve, at man begynder en saadan Kursusserie med et lille teoretisk Foredrag om de kommunale Valg og slutter Serien med praktisk at oplyse dem om, hvordan de skal stemme, navnlig gøre opmærksom paa de personlige Stemmer.
E. Petersen meddeler, hvordan man i Næstved forud for sidste kommunale Valg inviterede en Kreds af Damer til Te og saa gav dem et lille Foredrag om Virkningen af de personlige Stemmer ved Kommunevalget. E. Petersen foreslaar, at Flst. henstiller til Udvalget at lade Punkt 6 og event. Punkt 3 gaa ud af den af Fru Lemche fremsatte Plan.- Vedtages.
H. Pedersen nævner D.K.s Sommerlejr.
G. Lemche mener Sommerlejren er et særligt Stykke Ungdomsarbejde, hvorimod man foreløbig har drøftet 8 Dage paa Højskole.
M. Illum mener, at vi i Sommer vedtog at prøve med disse 8 Dage, hvoraf de første 5 skulde være med Foredrag for Begyndere (de unge) og Udflugter ind i mellem, de sidste 3 Dage Foredrag for viderekomne (Husmødre og ældre), der ikke kunde tillade sig at være borte i 8 Dage; men det maa vel blive de samlede Foreninger, da det vil være vanskeligt for D.K. alene at løfte denne Sag.
D. Nielsen foreslaar at henstille til G. Lemche at arbejde videre med denne Sag.- Vedtages.
Kvinders Adgang til Embeder; E. Petersen meddeler, at Ch. Hansen har henstillet til Flst. at drøfte, hvorvidt man bør henvende sig til det kirkelige Udvalg ang. kvindelige Præster. E. P. mener det
ikke, vi skal som hidtil holde os til den statsretlige Side og fastholde, at der ikke bør nævnes Undtagelser i Loven om Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv. Dette er tidligere vedtaget.
K. Gloerfelt Tarp mener ikke vi skulde hænge os i det formelle, hvis en Henvendelse til det paagældende Udvalg kunde hjælpe Sagen frem.
P. Holt: Det kirkelige Udvalg beskæftiger sig kun med økonomiske Spørgsmaal. Hvis vi lagde Spørgsmaalet "kvindelige Præster" over til Udvalget, kunde der senere fra Statens Side blive sagt: Selv det kirkelige Udvalg stemte imod - det vil kun skade Sagen.
D. Nielsen vil som Medlem af Menighedsraadet sige: D.K. har saaet et Frø og det skal have Lov til at gro i Ro,- fra vor Side skal vi kun se paa det som et statsretligt Spørgsmaal.
E. Petersen mener - rent kirkelig set - at Hindringerne vil falde, saasnart vi staar med den rigtige Kvinde. - Det vedtages ikke at henvende os til det kirkelige Udvalg.
Th. Pedersen udtaler med Henblik paa Lønningskomissionen, at saafremt den bliver nedsat, -det er endnu slet ikke afgjort - da maa D.K. gaa til Ministeren og kræve en Repræsentant for de kvindelige Tjenestemænd.
D. Nielsen: Straks efter Neergaards Udtalelse d. 29.-30. August var vi i Udvalget klar over, at der matte gøres noget og vi vedtog en skriftlig Henvendelse til Ministeren event. senere en personlig, saa da Charlottenlund-Kredsens Formand, A. Westergaard, henvendte sig til os, havde vi Henvendelsen liggende færdig.
H. Pedersen meddeler, at Lærerindernes Valgforbund har henvendt sig til Lærerinderne over hele Landet med Spørgsmaal om, hvorvidt der i deres Kommune er sket Omdannelse fra Lærerinde- til Lærerembede. Der foreligger Svar fra 47 Byer og vil bede Udvalget (D.K.s) sørge for, at disse Svar kommer i "Kvinden og Samfundet", efter at de er bleven bearbejdede.
Endvidere meddeles det, at G. Lemche og D. Nielsen har varet hos Ministeren ang. Overlærerembedet i Korsør. Det blev stærkt paatalt, at hvis Elna Hansen ikke fik Overlærerembede nu, vilde hun blive for gammel til at faa det, dette Moment bøjede Ministeren sig for, endvidere nævnte han, at Ministeren ikke denne Gang behøvede at tage Hensyn til Indstillingen, idet der var to Lister. Men først og fremmest burde dog Elna Hansens udmærkede Kvalifikationer tale for sig selv.
P. Holt vil gaa til Ministeren næste Dag.
G. Lemche har modtaget et Brev fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, underskrevet af Formanden Fru Bertha Dorph og Underinspektør ved Dansk Folkemuseum Frk. Elna Mygdal. De spørger, om D.K. ønsker at støtte ovennævnte Skole som en kvindelig Særskole, idet der fra anden Side er foreslaaet en Sammenslutning af denne og Kunstindustrimuseets Haandværkerskole.
G. Lemche har derefter haft en Samtale med de to Damer for at drøfte Skolens Eksistensberettigelse - om der endnu laa Opgaver for den.- I Tilfælde af Sammenslutning skulde Skolen indrettes i Bygningen i Bredgade, hvor tidligere Apotheket til kgl. Frederiks Hospital laa, dermed vilde den gamle Skole være udslettet; endvidere fik G. Lemche det Indtryk, at Skolens Elever er fra den jævne Befolkning og uddannes til et virkeligt Erhverv, b l. a. har man nu taget den tønderske Knipling op, endvidere beskæftiger Skolen fortrinsvis kvindelige Lærere og har netop lige faaet en kvindelig Formand i Bestyrelsen (B. Dorph). Skolen har rigeligt med Elever og klarer sig godt. Man faar Indtrykket af, at det er Kunstindustrimuseets Haandværkerskole, der bærer sig daarlig og
derfor ønskes sammensluttet med Kunstindustriskolen for at faa Del i dennes Midler.
Eli Møller mener ikke, der kan være Tvivl om D.K.s Stilling her, vi maa støtte Kunstindustriskolen for Kvinder i dens Eksistensberettigelse.
M. Illum: Hvis Kunstindustriskolen tager 25 Kr. om Maaneden og den anden 70 kan jeg godt forstaa, at den sidste daarligt kan bestaa. Har iøvrigt det Indtryk, at førstnævnte mangler nogen Kontakt med det praktiske Liv.
G. Lemche: Der er først lige kommen en kvindelig Formand i Bestyrelsen, denne bestaar nu af 2 Kvinder og 2 Mænd. - G. L. kunde godt tænke sig, at D.K. kunde ytre Ønske om at besætte en 5. Plads i Bestyrelsen i Lighed med, hvad D.K. har i Bestyrelsen for Husassistenternes Fagskole.
K. Gloerfelt Tarp synes ikke, at D.K. skulde udtrykke sin Begejstring for kvindelige Særfag.
Det vedtages at D.K. skal udtale sig for Kunstindustriskolens Bevarelse og det overlades til G. Lemche at forme Svaret.
Radioudvalget. H. Matthiesen: Vi har gjort os Umage for inden Landstingsvalget at faa et Foredrag om dette og havde i den Anledning henvendt os til Fru Malling- Hauschultz, der vilde tale om "Kvinderne og Stemmeret til Landstinget". Det blev indsendt d. 28. August, men kunde først optages i Slutningen af Oktober, hvorfor vi maatte trække det tilbage. Paa Grund af en Samtale med
"Danske Radioklubber" om Sagen blev den offentlig behandlet i Bladene, hvor den gav Anledning til megen Kritik.- Senere har vi indsendt et Foredrag af Anna Westergaard om "Kvinderne efter
Landstingsvalgene 1928",- det er antaget til Udsendelse d. 22. Oktober- og et andet af Frk. Gerda Mundt "Kvinderne i Østen".
ad 10: M. Illum: Der er rimeligvis ingen Grund til at gennemgaa "D.K.s raadgivende Kontor"s Forhistorie, derfor vil jeg straks begynde med at berette om Sagens videre Forløb siden sidste Flst.-møde.- Efter Samraad med Kbhvn.s Kredsen har vi henvendt os til Fru Bjørnebo om at overtage Ledelsen af dette Kontor. Fru Bjørnebo har samtykket heri og man har tænkt sig foreløbig kun at holde Kontoret aabent en Aften om Ugen fra Kl. 19 til 20. Dagen er endnu ikke berammet. Fru Bjørnebos Arbejde skal være raadgivende, vejledende og trøstende. For sit Arbejde modtager Fru B. 30 Kr. mdl., hvoraf Kbhvn.s Kredsen betaler Halvdelen og Fælleskassen Resten og desuden D.K.s Kontorlokale gratis. D.K.s raadgivende Kontor aabnes efter 15. Oktbr. og forinden vil der fremkomme en Omtale af det i "Kvinden og Samfundet". Dagmar Nielsen har paataget sig derefter at give Pressen Meddelelse derom.
D. Nielsen: Inden for Kbhvn.s Kredsens Styrelse mener man, at da Kredsen staar med en Del af Ansvaret, bør den ogsaa have et vist Indseende med og Indflydelse paa Kontorets Ledelse. Man er ogsaa noget ængstelig for, at de Krav, der stilles, vil overstige et enkelt Menneskes Kræfter.
E. Petersen: Fællesstyrelsen vil vel nok udadtil komme til at bære Ansvaret. Fru Bjørnebo skal kun være raadgivende og vejledende, og skønner hun det nødvendigt, maa hun selvfølgelig henvise til Specialister f. Eks. Læge, Jurist o.s.v. Vi har Tillid til hende og saa maa vi se, hvorledes Sagen vil udvikle sig.
A. Koch Schiøler anbefaler Fru Bjørnebo varmt, da hun ved, at hun er inde baade i Ægteskabslov og Børnelov og er vant til at tale med Mennesker.
M. Hjelmer: Det er en udmærket Sag - finder det rimeligt, at Stillingen er lønnet. Det er ikke D.K. i København, der har Ansvaret, naar Kbhvn,s-Kredsen giver Tilskud, er det vel, fordi det fortrinsvis bliver københavnske Kvinder, der hjælpes.
D. Nielsen vil gerne have nedsat et Udvalg, der kan følge Kontorets Arbejde.
E. Petersen: Fællesstyrelsen staar bagved, men kan godt tænke sig et Tilsynsudvalg bestaaende af et Medlem af Flst. og et af Kbhvn.s-Kredsens Styrelse, til hvem Fru Bjørnebo kan aflægge Beretning og i Tvivlstilfælde forhandle med.
M. Illum støtter Forslaget om et Udvalg paa 2 Medlemmer, mener dog ikke de skal være lige stemmeberettigede.
H. Matthiesen: Lige efter Etatsraad Poul Andræ's Død blev jeg ringet op af Eksekutor i Boet, som meddelte mig, at der var testamenteret "Mødrehjælpen" ved H. Matthiesen Kr. 1000.- Sagen forholder sig rimeligvis saaledes: Kort før Etatsraadens Død besøgte jeg ham og fortalte ham om det projekterede "D.K.s raadgivende Kontor", det maa være til dette, at han vilde skænke de i Testamentet omtalte Kr. 1000, men har benævnt det forkert, hvilket jeg underrettede Eksekutor om. Senere har jeg intet hørt om Sagen, men haaber at D.K. maa faa disse Penge, der kan stille os uafhængig af Khhvn,s Kredsen.
M. Illum ønsker - trods de mulige Penge - dog Samarbejdet med Kbhvn’s Kredsen bibeholdt og støtter et Forslag af M. Hjelmer om et Udvalg paa 3 Medlemmer, til hvilket ogsaa Th. Pedersen slutter sig. M. Illum foreslaar derpaa Flst.s Formand som Formand i Tilsynsudvalget og desuden 1 Medlem valgt af Flst. og 1 Medlem af Kbhvn.s Kredsen.- Vedtages enstemmigt.- Til Flst.s Repræsentant foreslaaes derefter M. Illum ,- M. Hjelmer og G. Lemche. Ved Afstemningen
vælges M. Illum.
Ad. 11: E. Petersen: Fru Tolderlund har jo udarbejdet en Beretning ang. Andræ'erne. Vi forsøgte sidste Aar at faa een til at skrive om Trier'ne - men forgæves. Nu har Fru Illum og jeg besluttet en
Dag at gaa til Overretssagfører Amdrup, der stod Brødrene Trier nær, for der at forsøge at faa Oplysninger, der kan bygges en kort Beretning paa. Saa er der Tagea Brandt - og Fru Jutta Bojsen
Møller.- Naar Beretningerne er samlede, har Fru Lemche lovet at lægge sidste Haand paa Værket. Allerede nu vil vi gerne have Tilladelse til, af Legatkapitalens Renter at bekoste denne Pjece.
Fællesstyrelsen tiltræder dette.
ad 12 udgaaet (drøftet under Udvalgsberetningen).
ad 13: H. Matthiesen: I et F.U.-møde 2l/2 - 1925 foreslog jeg, at man een eller to Gange om Aaret tilstillede Kredsene Navn og Adresse paa de mange unge Kvinder som søgte Hjælp gennem D.K.s
Udvalg ang. Vejledning i Valg af Erhverv, ligeledes paa Legatnyderne, for ved Hjælp af disse Adresser at foretage en direkte Henvendelse til hver enkelt om at indmelde sig i D.K. - Jeg mener
ogsaa, at vi godt i vor Agitation over for de unge kan fremføre, at Oplysningsarbejde koster ikke alene Tid men ogsaa Penge (Telefon,- Papir, Porto m.m.) og at det bliver mange Penge i Aarenes
Løb. Vi skulde derfor som Agitation udarbejde et lille let overskueligt Skrift, ikke en Bog, men et Blad, en nutidssvarende kort og fyndig Opfordring om at støtte D.K. i sine samfundsnyttige Bestræbelser, et saadant vilde sikkert blive modtaget med Sympati saavel af de Unge som af deres Forældre, da det efterhaanden er gaaet op for Folk, at det er Udjævningen af Uretfærdighederne D.K. har til Opgave.
D. Nielsen meddeler, at Kbhvn.s Kredsen har modtaget et Forslag til en Ungdomsafdeling fra en ung Forfatterinde.
H. Pedersen: Aarhus-Kredsen har dannet en Ungdomsklub paa 112 Medlemmer, der samles hveranden Onsdag Aften. Der møder i Regelen 50, der saa underholdes med Tale og Sang; nogle har meldt sig ind i D.K.
H. Matthiesen vil gerne have, at der nedsattes et Udvalg, der kan beskæftige sig med Sagen.
E. Petersen ønsker ikke, at der paa nogen Maade lægges Pres paa de unge, naar de henvender sig og vil, at vi skal overveje det lidt - det maa være Kredsarbejde.-
H. Pedersen vil være glad for Adresserne og glæder sig over det Ungdomsarbejde, der er i Gang, kunde ønske Samarbejde mellem de Kredse, hvor der er Ungdomsafdelinger.
D. Nielsen mener, at vort Agitationshefte er forældet og maa erstattes af et nyt.
E. Petersen foreslaar at der nedsættes et Udvalg og Flst. Vedtager at vælge 4 Medlemmer dertil (Se Listen Side 154)
ad 14: G. Lemche henvender sig til Fællesstyrelsens Lærerinder, idet hun siger, at de har lovet at skaffe nye Medlemmer gennem Lærerindernes Valgforbund.
Th. Pedersen minder om et Møde i Sommer, hvor der var Repræsentanter for alle Danmarks Lærerinder og hvor D.K.s Sag blev drøftet, mener iøvrigt at Lærerinderne udgør en stor Procentdel af D.K.s Medlemmer, hvis de blev talt op, og at der er mange andre selverhvervende Kvinder, man burde henvende sig til.
H. Pedersen var ogsaa til Stede paa samme Møde, hvor der blev slaaet Kraftigt til Lyd for D.K. Har tænkt sig at sende en skriftlig Henvendelse rundt.
G. Lemche: Der mangler Vægt i vore Ord, naar vi taler for Lærerinderne og disse ikke staar bag os som Medlemmer i D.K. Enten maa Lærerinderne selv eller vi udarbejde en Henvendelse; i den maa vort Arbejde for dem i Aarenes Løb fremhæves.
M. Egeberg og H. Pedersen bemærker, at der er mange, der ikke ved, hvad D.K. har udrettet for Lærerinderne, det ses bl. a. ikke i D.K.s Historie.
G. Lemche: Man bruger os som Kamporganisation og det maa man godt, men saa maa man ogsaa støtte os ved at være Medlem af D.K.
H. Pedersen: Det maa være Lærerindernes Organisation, der selv optager Arbejdet. Vil henvende sig til Frk. Lohse, Odense for at faa hende til at arbejde for Sagen.
ad 15: P. Brems foreslaar en ny Stemmeseddel for Fuldmagter ved Stemmeafgivningen paa vore Fællesmøder og afleverer en Prøve paa en saadan Seddel til M. Illum. Sagen skal undersøges nærmere inden næste Fællesmøde.
Ad 16: D. Dederding anker over, at Listen over de opstillede Kandidater til Valg til Fællesstyrelsen først kan ses samme Morgen, Valgene skal foregaa. De Delegerede kan ikke faa Tid til i Løbet af ca. 1 a 2 Timer at faa Oplysninger om de paagældende og hvis det er saaledes, at de Delegerede, inden de rejser hjemmefra, ved, hvem de skal foreslaa og stemme paa fra deres Distrikt, saa maa det kunne lade sig gøre at faa Navnene i god Tid. Vil gerne have undersøgt, hvor tidligt det er muligt at faa Kandidaternes Navne opslaaet.
A. Hedegaard slutter sig til D. Dederding og fremfører 9. Distrikts gamle Forslag om, at Kandidatlisten i god Tid sættes i Bladet og at Afstemningen sker i Kredsene inden Mødet.
E. Petersen synes ikke om det, mener ogsaa der muligvis skal en Lovændring til, saafremt dette skulde gennemføres.
Det vedtages at lade F.U. undersøge Sagen nærmere og derefter drøfte den paa næste Flst.-møde.
ad 17: E. Petersen foreslaar, at vi i Aar - som sidste Aar - holder Formandsmødet i December og at vi samler os om at lade dette Møde blive en Optakt til de kommunale Valg i Foraaret 1929.
P. Brems, - H. Pedersen og P. Holt vil gerne have Mødet i Novbr. af Hensyn til Hjemmenes Juletravlhed i Decbr.
Efter nogen Diskussion vedtages det at holde Formandsmøde d. 2. Decbr. Fællesstyrelsen holder Møde d. 1. Decbr. og Legatudvalget maa holde Møde d. 30. Novbr.
E. Petersen kunde tænke sig, at vi bad Fru Malling Hauschultz holde det Foredrag, hun for nylig holdt i Kbhvn.s Kredsen "Kvinden i det offentlige Liv", et Foredrag, der - efter det Indtryk E.P.
har faaet af det af Bladet - former sig som en kraftig Henvendelse til Kvinderne om at bruge deres Rettigheder.
Endvidere henstiller E. Petersen til D. Nielsen, at Københavns-Kredsen kunde lægge sit Møde den Aften, saaledes at vore Formænd kunde deltage. Har set, at Kredsen skal holde en Række Foredrag
ang. kommunale Spørgsmaal.
P. Holt ønsker denne Gang en jysk Taler f. Eks. Kommunalraadsmedlem Fru Jensen Storck.
H. Pedersen foreslaar at overlade det til F.U. at fremkomme med Forslag, men vil gerne have Lejlighed til at udtale sig derom.
A. Hedegaard mener det vil blive vanskeligt at sende Forslag ud til Godkendelse.
E. Petersen henstiller, at det som sædvanligt overlades til F.U. at lægge Fællesstyrelses- og Formandsmødets Dagsorden. -Vedtages.
ad 18: G. Lemche: Emil Elberlings "Mindedage", der indeholder Kvindesagens Data'er, slutter 1908. Har selv ved forskellige Lejligheder følt Savnet af, at de ikke er ført videre frem og har
allerede fremskaffet en Del til Brug ved en Foredragsrække paa Universitetet; jeg kunde derfor godt tænke mig at gøre dette Arbejde, hvis D.K. ønsker det.
M. Illum: Forinden maatte vi være klar over Udgiftens Størrelse og hvorfra vi skulde faa Pengane til dennes Dækning.
A. Koch Schiøler: Kunde man ikke tænke sig, at et Forlag vilde paatage sig Udgivelsen af en saadan Bog?
E. Petersen finder, at dette for D.K. vilde være den bedste Løsning og beder Fru K.S. undersøge, om det vilde være muligt? Vedtages.
ad 19: a) H. Matthiesen: En fraskilt Kone har henvendt sig til mig om følgende: Ved Udstedelse af Pas forlanges af baade gift og fraskilt Kone, at Mandens Daabsattest og Vielsesattesten skal medbringes.
Dette er for den fraskilte Kone ikke alene ubehageligt men forbundet med store Vanskeligheder, da hun i Almindelighed ikke har nogensomhelst Forbindelse med sin fraskilte Mand. Hun spørger, om D.K. ikke kunde gøre Skridt til at faa dette Ændret.
E. Petersen: Først maa Sagen selvfølgelig undersøges, før D.K. kan foretage sig noget. - Det overlades til F.U. at gøre dette.-
Ad 19: b) E. Petersen: Vi skal have Dansk Kvindesamfunds Program og Arbejdslinier trykt i mindst 3000 Eksemplarer.
Det vedtages at forhøre om Prisen og hvis det er fordelagtigst da at tage indtil 7000 Eksempl.
Mødet hæves Kl. 6.
Ida Schleiss
Protokolfører.
Der afholdtes i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 30. September 1928 Kl. 9½ i Kvindernes Handels og Kontoristforening.
Til Stede var: E. Petersen,- G. Lemche,- M. Illum,- D. Nielsen, - D. Dederding,- Eli Møller,- H. Matthiesen,- M. Hjelmer,- H. Pedersen,- Th. Pedersen,- H. Sonne Hald,- P. Holt,- M. Gad (for E. Carstensen),- P. Brems,- M. Egeberg,- R. Sieverts,- A. Hedegaard,- I. Holck,- I. Schleiss,- C. Perssen,- K. Gloerfelt Tarp. Desuden Redaktøren A. Koch Schiøler og R. Nielsen. - A. Brochmann kom til Stede efter Middagspausen.
Dagsorden.
1) Meddelelser fra Formanden
2) Fællesstyrelsen konstituerer sig
3) Forretningsudvalget suppleres
4) Centralformændene vælges
5) De staaende Udvalg nedsættes
6) Valg af midlertidige Udvalg:
a) Arbejdet for en forbedret Valgmetode
b) Presseudvalget
c) Radioudvalget
d) Filmsudvalget
e) Udvalg ang. politisk Oplysning
f) Foredragsudvalget
7) Valg af Repræsentanter til:
Danske Kvinders Nationalraad
Kvindernes Bygning
Nordisk Kvindesagsnævn
8) Valg af Repræsentanter i det internationale Arbejde:
a) Lige Løn og Ret til Arbejde
b) Lige Moral
c) Gift Kvindes Nationalitet
d) Forsørgerløn og udenfor Ægteskab fødte Børn
e) Stemmeretskomiteen
f) Kvinder i Politiets Tjeneste
9) Udvalgsberetninger
10) D.K.s raadgivende Kontor i Familieanliggender
11) Forslag til Piecen der skal uddeles til Legatansøgerne
12) Den praktiske Ordning af Samfundskursus (H. Sonne Hald)
13) Forslag til Forsøg paa at faa Tilgang af nye og unge Medlemmer (H. Matthiesen)
14) En Forespørgsel til Fællesstyrelsens Lærerinder fra G. Lemche
15) Hurtigere og bedre Stemmeafgivning og Optælling ved vore Fællesmøder (Paula Brems)
16) Kandidatopstillingen til Fællesstyrelsen (D. Dederding)
17) Formandsmødet
18) Fortsættelse af Emil Elberlings "Mindedage" (G. Lemche )
19) Eventuelt.
ad 1: E. Petersen: Saa byder jeg Dem alle vel mødt til det nye Aars Arbejde - et særligt Velkommen til de nye Medlemmer og et ganske særligt Velkommen til Repræsentanten for vort nye sønderjyske Distrikt - Fru Sieverts. Jeg vil ønske - at dette – at de sønderjyske Kredse nu føler sig stærke nok til at staa paa egne Ben - maa betyde Landvinding for os dernede. Jeg ønsker Dem Fru Sieverts Lykke til Arbejdet.-
Med Hensyn til vore Resolutioner fra Sommermødet, da er Resolutionen med ønsket om, at Programudvalget - indenfor Radioraadet maa blive suppleret med en Kvinde, indsendt til Ministeriet for offentlige Arbejder. Den 27. August er følgende Svar modtaget:
”I et til Regering og Rigsdag stilet Andragende har Dansk Kvindesamfund anholdt om, at der maa blive beskikket en Kvinde til Medlem af Radioraadets Programudvalg for derigennem at sikre de kvindelige Lyttere Indflydelse paa Statsradiofoniens Programmer.
I denne Anledning skal man efter stedfunden Brevveksling med Radioraadet herved meddele, at Programudvalget allerede var nedsat inden Andragendets fremkomst; og at man ikke har ment at kunne foretage en Udvidelse af Udvalgets Medlemsantal.
Ministeriet har herefter ikke set sig i Stand til i hvert Fald for Tiden at foretage videre i Sagen"
Resolutionen ang. Filmscensuren er tilsendt Justitsministeren -
Resolutionen ang. Valgloven sendt til Indenrigsministeren – ligeledes Resolutionen ang. Kvinders Adgang til Tjenestestillinger og Hverv.
Endvidere skal jeg om Tiden siden Fællesmødet meddele:
I August modtoges et anonymt Brev, hvori meddeles, at Frk. Johanne Blom er tvunget ud af sit Embede som Haandgerningsinspektør - idet Minister Byskov uden Samraad med hende har ladet udarbejde en ny Haandarbejdsplan.- Sagen blev behandlet i et F.U. Møde, der ikke mente, at vi burde tage Hensyn til en saadan anonym Skrivelse.- I Bladet Bog og Naal meddeles, at Frk. Blom, der jo for øvrigt er nær de 70 - d. 1. Juli traadte tilbage fra sin Stilling - det anføres, at Haandgerningsundervisningen i de 12 Aar, hun beklædte dette Embede, er gaaet betydeligt frem takket være hendes vejledende Tilsyn.- Forøvrigt lovede Fru Dagmar Nielsen at tale med Frk. Blom og vil formodentlig senere give Meddelelse om dette.
I Anledning af at Lønningslovene ifølge Bestemmelse i Loven skal revideres, forlyder det, at der skal nedsættes en Kommission. D.K. har ment det rettest allerede nu at rette Henvendelse til
Statsministeren, hvori denne anmodes om ogsaa - hvis en saadan Kommission nedsættes - at udnævne Kvinder.-
Endvidere er der rettet en Henvendelse til Udenrigsministeriet i Anledning af, at Spørgsmaalet om Statsborgerret er taget op af Folkenes Forbund - Danske Kvinders Nationalraad,- Dansk Kvindesamfund og Kvindernes internationale Liga for Frihed og Fred anmoder Ministeriet om - i Svaret til et Spørgeskema tilsendt det femmandsudvalg, der skal forberede den internationale Konference om forskellige folkeretslige Spørgsmaal - udtrykkelig at henlede Opmærksomheden paa, at en gift Kvinde bør have samme Ret som en Mand til at beholde eller forandre sin Nationalitet – samtidig benyttede man Lejligheden til at henstille, at dan danske Regering i Geneve stiller Forslag eller eventuelt støtter et fra en anden Regering stillet Forslag om, at de internationale Kvindeforeninger: I.C.W.- I.W.S.A. og W.I.L.P.F., der alle har arbejdet med Spørgsmaalet gift Kvindes Nationalitet gennem mange Aar og saaledes besidder speciel Sagkundskab paa dette Omraade, bliver anmodet om at sende Repræsentanter uden Stemmeret til den Konference, der skal behandle Spørgsmaalet Statsborgerret, i Lighed med hvad der har fundet Sted ved forskellige andre Konferencer. -
Endvidere skal jeg meddele, at I.W.S.A. holder Kongres i Berlin midt i Juni 1929. – Naar Kongressen holdes i Berlin er Grunden den, at Alliancen holdt sit første Møde der for 25 Aar
Siden.
I Anledning af Landstingsvalget d. 2l /9 v il jeg gerne sige: Valget kostede os een af vore kvindelige Repræsentanter - Frk. Olga Knudsen, der selv ikke ønskede Genvalg - Fru Hjelmer og Fru Gautier Smith havde vi den Glæde at se genvalgt - jeg tror, jeg for begges vedkommende tør sige ikke specielt som Kvinder, men som Personer, hvis politiske Arbejde man værdsætter, og det er for mig det rigtige - Vi kan nu ikke mere forlange Kvinder frem, fordi de er Kvinder, det maa være deres Arbejde, der kvalificerer dem. Vi fik Kvinder paa Førstesuppleantpladserne Dr. Eli Møller,-
Frk. Camilla Christensen, Køge og Fru Petrine Jensen, Aarhus. Efter Antallet af kvindelige Valgmænd maa Resultatet siges at være godt, i Roskilde var ca. 800 Valgmænd - deraf kun 45 Kvinder.- Det er der, det er galt. Vil Kvinderne ikke sætte ind fra først af, naar de Delegerede udpeges, kan vi Intet bedre Resultat vente os.
Den tidligere Formand for Alliancen - Mrs. Carri Chapman-Catt fylder d. 9. Januar 1929 70 Aar. I den Anledning opfordres vi af Vicepræsidenten til at vise Mrs. Chapmann Catt en Opmærksomhed.
Der foreslaaes at sende Mrs. Ch. Catt en Bog, hvis enkelte Blade fremkommer som en Hilsen fra hvert af de under Alliancen staaende Lande. Vort Blad bærer følgende Hilsen:
Kære Mrs. Carri Chapman Catt!
Naar Solen ikke mere gaar ned i Kvindebevægelsens Rige, naar Raabet: Lige Ret for Mand og Kvinde bygger Bro mellem den gamle og den nye Verdens Kvinder, da tilkommer Æren herfor i første Række den, som gav sit Liv og sine Kræfter til Arbejdet for at nedbryde de nationale Hegn og derved lagde Grunden til Kvindebevægelsen som Verdensmagt. Som et af de Lande, hvor Kvindesagen først slog Rod men som paa Grund af sin Lidenhed maa søge sin Styrke udadtil ved Forbund med de store og de mange, bringer Danmark Dem, kære Mrs. Chapman Catt, sin søsterlige Hilsen og sin dybt følte Tak.
Bladet er prydet med en Tegning af vort Banner.
Rosa Manus beder os samtidig sende hende en Pengegave til Hjælp til Omkostningerne. F.U. har foreslaaet at der sendes 1 £.
Endvidere foreslaaes, at vi sender en Lykønskning skriftlig eller telegrafisk.
Der er kommet en Forespørgsel til mig som D.K.s Formand, om jeg vil være Medunderskriver paa et Opraab om en Landsindsamling til et Monument i Marselisborg Mindepark for de i Verdenskrigen faldne Danske.- Personlig er jeg af den Mening, at denne Sag ligger uden for vort Omraade.
I Anledning af, at Kvindernes Handelshøjskole fejrede 25 Aars Jubilæum modtog jeg en Indbydelse til en lille Festlighed. Da baade jeg og Fru Lemche var forhindret, bad jeg Fru Illum repræsentere
D.K.
Endelig skal jeg meddele, at vi atter i Aar har modtaget en Check paa Kr. 500 fra Fru Camilla Perssen, for hvilket Beløb jeg paa Flst.s Vegne bringer min hjerteligste Tak.
Til Dirigenter foreslaaes og vælges M. Illum, - D. Nielsen og H. Matthiesen.-
Diskussion: D. Nielsen oplyser, at hun forgæves har telefoneret og siden skrevet til Frk. Blom, men intet Svar har faaet. Fra anden Side oplyses det, at Frk. Blom for Tiden er i Italien.
I. Holck: (M. H. t. Landstingsvalget) Kvinderne hører til deres Mænds Parti, men de melder sig ikke ind, da de synes det er urimeligt at betale for to.
E. Petersen: Kvinderne bryder sig ikke selv om at komme med.
H. Sonne Hald: Kvinderne interesserer sig ikke for Partimøderne.
M. Hjelmer: I Roskilde var mere end 10 % af det radikale Venstres Valgmænd Kvinder; vi maa ikke blive trætte af at opfordre Kvinderne til at være med.
M. Gad: Hvad kan der gøres for at ruske Kvinderne op? Vi har ingen hos os, der kan give politisk Oplysning.
D. Nielsen: Politik skal fremstilles i mere konkret Form, mindre teoretisk - mindre abstrakt.
I. Schleiss: Ja! Netop paa den Maade i populær Form og vi skal bruge vore egne lokale Kræfter.
D. Nielsen meddeler, at hun ved Distriktsformandsmødet i Roskilde for ganske nylig blev opfordret til at udarbejde et Koncept til en Henvendelse til Partistyrelserne til Brug for de sjællandske
Kredse med Henblik paa de kommunale Valg til Foraaret. D. Nielsen mente, at et saadant Koncept maatte komme fra Fællesstyrelsen og ikke fra en enkelt Distriktsformand; vil derfor spørge, om hun som Formand for det 7. Distrikt kan gøre dette eller skal henstille til Fællesstyrelsen om at udarbejde et saadant.
E. Petersen: Naar D. Nielsen som Distriktsformand har faaet Opfordring af sine Kredse til at udarbejde et saadant Koncept, maa hun ogsaa have Ret til at gøre det.
H. Matthiesen: Hvis der skal gøres noget i den Retning, maa det ske straks, Partierne laver deres Lister færdig i Løbet af faa Dage.
E. Petersen, - P. Holt m. fl. mener absolut ikke, at D.K. skal foreslaa Partierne bestemte Kvinder. Kvinderne maa selv møde frem paa Møderne og foreslaa Kvinder der. En Opfordring til Partierne
om ogsaa at sætte Kvinder paa sikre Pladser kan vel derimod ikke skade; men først og fremmest gælder det om at faa Kvinderne til at møde. Forøvrigt giver Valgloven jo Anvisning paa Brugen af personlige Stemmer, saa selv den, der staar nederst paa Listen kan sættes ind.
H. Pedersen syntes det var godt, om der blev sendt Distriktsformændene et Koncept til en Skrivelse, som Kredsene kunde skrive efter til Partistyrelserne i hver sin Kommune. Iøvrigt har vi i Aarhus
tænkt at gruppere os og hver Gruppe gøre et Arbejde for at faa Kvinder valgt og saa skal vi frem for alt bringe Kendskab ud om de personlige Stemmer.
Mindesmærket: H. Pedersen er ikke af samme Mening som E. Petersen. Det er godt at se D.K.s Navn paa den Slags Opraab.
M. Illum: Vi har ikke Penge til at støtte Landsindsamlinger.
Th. Pedersen har ikke den Opfattelse, at der skal gives Penge til Indsamlingen, det er ikke selvfølgeligt.
Gloerfelt Tarp: Det kommer an paa Tanken i det, der skal støttes, om et saadant Krigsmindesmærke er noget, Kvinder kan gaa med til.
Th Pedersen forekommer det, at Mindesmærket mere vil være imod Krigen end for Krigen, kan gaa med til, at Formanden underskriver paa D.K.s Vegne, hvis en saadan Underskrift ikke forpligter os til at støtte med et Pengebidrag. - Afstemningen viser, at kun 3 stemmer for Underskriften, dermed er den falden.
ad 2: E. Petersen genvælges til Formand med 16 Stemmer (1 blank).
Til Næstformand foreslaaes M. Hjelmer,- D. Nielsen og Eli Møller. M. Hjelmer vælges med 10 Stemmer,- D. Nielsen fik 5,- E. Møller 3. M. Illum vælges til Kasserer med 14 Stemmer, I. Schleiss vælges enstemmig til Protokolfører.
ad 3: F.U. suppleres med E. Petersen,- M. Hjelmer,- og D. Nielsen.
ad 4: Th. Pedersen genvælges for 1. Central,- D. Nielsen genvælges for 2. Central.- G. Lemche ønsker ikke Genvalg som Formand for 3. Central, hvorfor E. Petersen foreslaaes.
E. Petersen vil meget nødig paatage sig dette, da hun ikke paa Forhaand er imod Enhedstanken.
G. Lemche: Ingen ved i Øjeblikket, hvordan Sagen udvikler sig, men et har E. Petersen og jeg da altid været enige om, at vi af Hensyn til den ugifte Mor ikke vil have alt Tilsyn lagt under det bestaaende Værgeraad.- Men hvad Nyt der kan opstaa, ved vi ikke.
M. Hjelmer har ogsaa det Indtryk, at G. Lemches Udtalelser paa Fællesmødet netop viste, at D.K. hverken har bundet sig til den ene eller anden Side men staar frit.
E. Petersen ser helst at vi holder os ganske i Ro til vi ser, hvad Forslag der kommer fra den paatænkte Kommission.
Efter stærk Opfordring indvilliger E. Petersen i at blive Formand for 1.Centr.
ad 5 og 6: Se Listen Side 153 og 154.
ad 7 og 8: Se Side 154.
Til Presseudvalget foreslaaes A. Koch Schiøler, men Fru K.-S. nægter paa det bestemteste at sidde i dette Udvalg.
ad 9: Presseudvalgets Arbejde drøftes som tidligere; det vanskelige ligger i baade at sørge for, at der tilgaar Pressen korte Meddelelser om D.K.s Møder og Henvendelser og desuden sørge for, at Pressen ud over Landet faar kvindesaglige Artikler af forskellig Art.- Det vedtages, at det lille Presseudvalg her i Khhvn. skal sørge for alle Meddelelser og at Udvalget supplerer sig med
Distriktsformændene, som skal sørge for, at Artikler af kvindesaglig Natur skrives og sendes de forskellige Blade i Distriktet, i Lighed med hvad 5. Distrikt meddeler at have gjort i Anledning af Landstingsvalget.
Udv. ang. politisk Oplysning. G. Lemche fremlægger en Plan, som danske Kvindeforeningers Oplysningsudvalg har tænkt at foreslaa Underudvalgene i de sammensluttede Foreninger i de forskellige Byer at benytte i denne Vinter med Henblik paa de kommunale Valg til Foraaret; der foreslaas følgende 8 Punkter:
1) Kommunal Administration (Kommuneregnskab, staaende Udv., kommunale Kontorer m.m.)
2) Kommunal Forsorg (Alderdomsforsorg, Børneforsorg, Fattigforsorg, Sygeforsorg).
3) Sygepleje i Hjem og paa Sygehus
4) Sundhedsvæsen (Sundhedsvedtægter, Sundhedskommission. Malke-og Kødkontrol)
5) Skolevæsen (Barns skole, Fortsættelsesskole, Ungdomsskole, Fagskoler, teknisk Skole, Skolekommissioner).
6) Kirkelige Forhold (Menighedsraad, Kirkegaarde o. l.)
7) Kommunale Skatter og Skatteligning
8) Politi- og Brandvæsen.
E. Petersen mener, Forslaget skal holdes til de strengt kommunale Opgaver og foreslaar, at kirkelige Forhold stryges paa dette Forslag og tages op, naar vi staar foran Valg til Menighedsraadene. Ja, vil endog efter nærmere Gennemsyn ogsaa helst have Sygeplejen strøget, da de fleste Sygehuse ud over Landet er Amtssygehuse.
H. Sonne Hald foreslaar, at hun her maa udtale sig om den praktiske Ordning af Samfundskursus og at Punkt 12 da udgaar af Dagsordenen. Vedtages.
H. Sonne Hald: Nu da saa mange andre Foreninger med Held har optaget en Del af de Kursus, vi i D.K. fra først af har sat i Gang, ligger der ligesom endnu mere end før en Opgave for os i at udbrede
Samfundslære i vid Forstand, og det er trods alt endnu et temmelig uopdyrket Felt. - Nu er det jo saadan, at Udvalget for politisk Oplysning har holdt stærkt paa Kursusformen med egentlig
Undervisning og Overhøring med en Lærer og her er det, jeg vil stille mine Spørgsmaal: Om der kunde fremskaffes eller uddannes en egnet Person, som vilde paatage sig f. Eks. et Aar (en Sæson) at tage rundt i hele Landet - et Distrikt ad Gangen - Distriktsformændene skulde lægge Kursus' erne til Rette og gøre et energisk Arbejde for at skaffe Tilslutning. Hos os har vi nemlig stødt paa store Vanskeligheder med at skaffe Lærere, derimod havde vi i Fjor en Række Foredrag i Fr. havns-Kredsen og denne Form vil i Vinter blive forsøgt flere Steder i Distriktet; men vil gerne vide, om jeg - naar jeg nu skriver ud til mine Kredse skal holde mig til denne Metode, eller om jeg kan stille
i Udsigt, at der derindefra kan skaffes Lærerkræfter til virkelig Undervisning.
H. Sonne Hald giver derefter en Oplysning om, hvorledes Kredsen arrangerede disse Foredrag. Man indbød Byens andre Kvindeforeninger til Samarbejde, fik trykt 200 Indbydelseskort for 6 Kr. hos
den lokale Avis, idet Teksten samtidig kunde benyttes til Annoncen. Kortene blev fordelt paa de forskellige Foreninger; men D.K. solgte selv de fleste. Kortene gav Adgang til hele Foredragsrækken desuden var der Adgang til de enkelte Foredrag for Entre.
G. Lemche omtaler, at Udvalget har forsøgt Samarbejde med akademiske Kvinders Forening, for om muligt at kunne faa et Par akademiske Kvinder, som ikke var i en bestemt Stilling, til at interessere sig for dette Samfundsarbejde, men de besvarede Henvendelsen med, at de kun stod sammen om internationale Spørgsmaal. - Mener ellers det er umuligt at faa en bestemt Lærer; de har deres Arbejde og kan ikke afse saa megen Tid, det maa være lokale Kræfter og G. L. mener de
maa kunne fremskaffes. Realskolebestyreren i Trustrup har f. Eks. holdt udmærkede Kursus der.
P. Holt: Vi har aldrig manglet Lærerkræfter hos os.
I. Holck: Vi heller ikke; men vi mangler Eleverne, det er ikke muligt at faa Kvinderne til at komme til disse Kursus.
I. Schleiss omtaler et vellykket Kursus i Hellerup med Hr. Vedel Petersen fra Arbejdsanvisningskontoret som Lærer. Vi havde ikke saa mange Deltagere, men de, der var, lærte vi at kende og de var meget interesserede.
D. Nielsen: Vi maa vide, om en saadan Lærer er i Kontakt med D.K.s Program. Den ovennævnte Hr. Petersen var nemlig ude hos mig og det var ham, der udtalte, at man dog ikke kunde lade en ung begavet Mand skrive paa Maskine og klistre Frimærker paa, hvortil D.N. svarede ham: ”Jo, det kan baade en ung begavet Mand og Kvinde begynde med, men de skal begge kunne avancere" og hun advarede ham mod at komme med den Slags Udtalelser i D.K.s Kredse.
P. Holt mener, vi skal ikke se for sort paa, om ogsaa en Del af Deltagerne i Samfundskursus den første Gang falder fra,- er deres Interesse først vakt, skal de nok komme igen en anden Gang.
A. Hedegaard, Odense meddeler om 9. Distrikts Instruktionskursus i Samfundslære, det blev prøvet i fjor og nu skal et saadant afholdes igen; der har meldt sig Deltagere nok og hver af Deltagerne forpligter sig til bagefter hver paa sin Egn at lede et Samfundskursus.
H. Pedersen vil meget fremhæve, at man begynder en saadan Kursusserie med et lille teoretisk Foredrag om de kommunale Valg og slutter Serien med praktisk at oplyse dem om, hvordan de skal stemme, navnlig gøre opmærksom paa de personlige Stemmer.
E. Petersen meddeler, hvordan man i Næstved forud for sidste kommunale Valg inviterede en Kreds af Damer til Te og saa gav dem et lille Foredrag om Virkningen af de personlige Stemmer ved Kommunevalget. E. Petersen foreslaar, at Flst. henstiller til Udvalget at lade Punkt 6 og event. Punkt 3 gaa ud af den af Fru Lemche fremsatte Plan.- Vedtages.
H. Pedersen nævner D.K.s Sommerlejr.
G. Lemche mener Sommerlejren er et særligt Stykke Ungdomsarbejde, hvorimod man foreløbig har drøftet 8 Dage paa Højskole.
M. Illum mener, at vi i Sommer vedtog at prøve med disse 8 Dage, hvoraf de første 5 skulde være med Foredrag for Begyndere (de unge) og Udflugter ind i mellem, de sidste 3 Dage Foredrag for viderekomne (Husmødre og ældre), der ikke kunde tillade sig at være borte i 8 Dage; men det maa vel blive de samlede Foreninger, da det vil være vanskeligt for D.K. alene at løfte denne Sag.
D. Nielsen foreslaar at henstille til G. Lemche at arbejde videre med denne Sag.- Vedtages.
Kvinders Adgang til Embeder; E. Petersen meddeler, at Ch. Hansen har henstillet til Flst. at drøfte, hvorvidt man bør henvende sig til det kirkelige Udvalg ang. kvindelige Præster. E. P. mener det
ikke, vi skal som hidtil holde os til den statsretlige Side og fastholde, at der ikke bør nævnes Undtagelser i Loven om Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv. Dette er tidligere vedtaget.
K. Gloerfelt Tarp mener ikke vi skulde hænge os i det formelle, hvis en Henvendelse til det paagældende Udvalg kunde hjælpe Sagen frem.
P. Holt: Det kirkelige Udvalg beskæftiger sig kun med økonomiske Spørgsmaal. Hvis vi lagde Spørgsmaalet "kvindelige Præster" over til Udvalget, kunde der senere fra Statens Side blive sagt: Selv det kirkelige Udvalg stemte imod - det vil kun skade Sagen.
D. Nielsen vil som Medlem af Menighedsraadet sige: D.K. har saaet et Frø og det skal have Lov til at gro i Ro,- fra vor Side skal vi kun se paa det som et statsretligt Spørgsmaal.
E. Petersen mener - rent kirkelig set - at Hindringerne vil falde, saasnart vi staar med den rigtige Kvinde. - Det vedtages ikke at henvende os til det kirkelige Udvalg.
Th. Pedersen udtaler med Henblik paa Lønningskomissionen, at saafremt den bliver nedsat, -det er endnu slet ikke afgjort - da maa D.K. gaa til Ministeren og kræve en Repræsentant for de kvindelige Tjenestemænd.
D. Nielsen: Straks efter Neergaards Udtalelse d. 29.-30. August var vi i Udvalget klar over, at der matte gøres noget og vi vedtog en skriftlig Henvendelse til Ministeren event. senere en personlig, saa da Charlottenlund-Kredsens Formand, A. Westergaard, henvendte sig til os, havde vi Henvendelsen liggende færdig.
H. Pedersen meddeler, at Lærerindernes Valgforbund har henvendt sig til Lærerinderne over hele Landet med Spørgsmaal om, hvorvidt der i deres Kommune er sket Omdannelse fra Lærerinde- til Lærerembede. Der foreligger Svar fra 47 Byer og vil bede Udvalget (D.K.s) sørge for, at disse Svar kommer i "Kvinden og Samfundet", efter at de er bleven bearbejdede.
Endvidere meddeles det, at G. Lemche og D. Nielsen har varet hos Ministeren ang. Overlærerembedet i Korsør. Det blev stærkt paatalt, at hvis Elna Hansen ikke fik Overlærerembede nu, vilde hun blive for gammel til at faa det, dette Moment bøjede Ministeren sig for, endvidere nævnte han, at Ministeren ikke denne Gang behøvede at tage Hensyn til Indstillingen, idet der var to Lister. Men først og fremmest burde dog Elna Hansens udmærkede Kvalifikationer tale for sig selv.
P. Holt vil gaa til Ministeren næste Dag.
G. Lemche har modtaget et Brev fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, underskrevet af Formanden Fru Bertha Dorph og Underinspektør ved Dansk Folkemuseum Frk. Elna Mygdal. De spørger, om D.K. ønsker at støtte ovennævnte Skole som en kvindelig Særskole, idet der fra anden Side er foreslaaet en Sammenslutning af denne og Kunstindustrimuseets Haandværkerskole.
G. Lemche har derefter haft en Samtale med de to Damer for at drøfte Skolens Eksistensberettigelse - om der endnu laa Opgaver for den.- I Tilfælde af Sammenslutning skulde Skolen indrettes i Bygningen i Bredgade, hvor tidligere Apotheket til kgl. Frederiks Hospital laa, dermed vilde den gamle Skole være udslettet; endvidere fik G. Lemche det Indtryk, at Skolens Elever er fra den jævne Befolkning og uddannes til et virkeligt Erhverv, b l. a. har man nu taget den tønderske Knipling op, endvidere beskæftiger Skolen fortrinsvis kvindelige Lærere og har netop lige faaet en kvindelig Formand i Bestyrelsen (B. Dorph). Skolen har rigeligt med Elever og klarer sig godt. Man faar Indtrykket af, at det er Kunstindustrimuseets Haandværkerskole, der bærer sig daarlig og
derfor ønskes sammensluttet med Kunstindustriskolen for at faa Del i dennes Midler.
Eli Møller mener ikke, der kan være Tvivl om D.K.s Stilling her, vi maa støtte Kunstindustriskolen for Kvinder i dens Eksistensberettigelse.
M. Illum: Hvis Kunstindustriskolen tager 25 Kr. om Maaneden og den anden 70 kan jeg godt forstaa, at den sidste daarligt kan bestaa. Har iøvrigt det Indtryk, at førstnævnte mangler nogen Kontakt med det praktiske Liv.
G. Lemche: Der er først lige kommen en kvindelig Formand i Bestyrelsen, denne bestaar nu af 2 Kvinder og 2 Mænd. - G. L. kunde godt tænke sig, at D.K. kunde ytre Ønske om at besætte en 5. Plads i Bestyrelsen i Lighed med, hvad D.K. har i Bestyrelsen for Husassistenternes Fagskole.
K. Gloerfelt Tarp synes ikke, at D.K. skulde udtrykke sin Begejstring for kvindelige Særfag.
Det vedtages at D.K. skal udtale sig for Kunstindustriskolens Bevarelse og det overlades til G. Lemche at forme Svaret.
Radioudvalget. H. Matthiesen: Vi har gjort os Umage for inden Landstingsvalget at faa et Foredrag om dette og havde i den Anledning henvendt os til Fru Malling- Hauschultz, der vilde tale om "Kvinderne og Stemmeret til Landstinget". Det blev indsendt d. 28. August, men kunde først optages i Slutningen af Oktober, hvorfor vi maatte trække det tilbage. Paa Grund af en Samtale med
"Danske Radioklubber" om Sagen blev den offentlig behandlet i Bladene, hvor den gav Anledning til megen Kritik.- Senere har vi indsendt et Foredrag af Anna Westergaard om "Kvinderne efter
Landstingsvalgene 1928",- det er antaget til Udsendelse d. 22. Oktober- og et andet af Frk. Gerda Mundt "Kvinderne i Østen".
ad 10: M. Illum: Der er rimeligvis ingen Grund til at gennemgaa "D.K.s raadgivende Kontor"s Forhistorie, derfor vil jeg straks begynde med at berette om Sagens videre Forløb siden sidste Flst.-møde.- Efter Samraad med Kbhvn.s Kredsen har vi henvendt os til Fru Bjørnebo om at overtage Ledelsen af dette Kontor. Fru Bjørnebo har samtykket heri og man har tænkt sig foreløbig kun at holde Kontoret aabent en Aften om Ugen fra Kl. 19 til 20. Dagen er endnu ikke berammet. Fru Bjørnebos Arbejde skal være raadgivende, vejledende og trøstende. For sit Arbejde modtager Fru B. 30 Kr. mdl., hvoraf Kbhvn.s Kredsen betaler Halvdelen og Fælleskassen Resten og desuden D.K.s Kontorlokale gratis. D.K.s raadgivende Kontor aabnes efter 15. Oktbr. og forinden vil der fremkomme en Omtale af det i "Kvinden og Samfundet". Dagmar Nielsen har paataget sig derefter at give Pressen Meddelelse derom.
D. Nielsen: Inden for Kbhvn.s Kredsens Styrelse mener man, at da Kredsen staar med en Del af Ansvaret, bør den ogsaa have et vist Indseende med og Indflydelse paa Kontorets Ledelse. Man er ogsaa noget ængstelig for, at de Krav, der stilles, vil overstige et enkelt Menneskes Kræfter.
E. Petersen: Fællesstyrelsen vil vel nok udadtil komme til at bære Ansvaret. Fru Bjørnebo skal kun være raadgivende og vejledende, og skønner hun det nødvendigt, maa hun selvfølgelig henvise til Specialister f. Eks. Læge, Jurist o.s.v. Vi har Tillid til hende og saa maa vi se, hvorledes Sagen vil udvikle sig.
A. Koch Schiøler anbefaler Fru Bjørnebo varmt, da hun ved, at hun er inde baade i Ægteskabslov og Børnelov og er vant til at tale med Mennesker.
M. Hjelmer: Det er en udmærket Sag - finder det rimeligt, at Stillingen er lønnet. Det er ikke D.K. i København, der har Ansvaret, naar Kbhvn,s-Kredsen giver Tilskud, er det vel, fordi det fortrinsvis bliver københavnske Kvinder, der hjælpes.
D. Nielsen vil gerne have nedsat et Udvalg, der kan følge Kontorets Arbejde.
E. Petersen: Fællesstyrelsen staar bagved, men kan godt tænke sig et Tilsynsudvalg bestaaende af et Medlem af Flst. og et af Kbhvn.s-Kredsens Styrelse, til hvem Fru Bjørnebo kan aflægge Beretning og i Tvivlstilfælde forhandle med.
M. Illum støtter Forslaget om et Udvalg paa 2 Medlemmer, mener dog ikke de skal være lige stemmeberettigede.
H. Matthiesen: Lige efter Etatsraad Poul Andræ's Død blev jeg ringet op af Eksekutor i Boet, som meddelte mig, at der var testamenteret "Mødrehjælpen" ved H. Matthiesen Kr. 1000.- Sagen forholder sig rimeligvis saaledes: Kort før Etatsraadens Død besøgte jeg ham og fortalte ham om det projekterede "D.K.s raadgivende Kontor", det maa være til dette, at han vilde skænke de i Testamentet omtalte Kr. 1000, men har benævnt det forkert, hvilket jeg underrettede Eksekutor om. Senere har jeg intet hørt om Sagen, men haaber at D.K. maa faa disse Penge, der kan stille os uafhængig af Khhvn,s Kredsen.
M. Illum ønsker - trods de mulige Penge - dog Samarbejdet med Kbhvn’s Kredsen bibeholdt og støtter et Forslag af M. Hjelmer om et Udvalg paa 3 Medlemmer, til hvilket ogsaa Th. Pedersen slutter sig. M. Illum foreslaar derpaa Flst.s Formand som Formand i Tilsynsudvalget og desuden 1 Medlem valgt af Flst. og 1 Medlem af Kbhvn.s Kredsen.- Vedtages enstemmigt.- Til Flst.s Repræsentant foreslaaes derefter M. Illum ,- M. Hjelmer og G. Lemche. Ved Afstemningen
vælges M. Illum.
Ad. 11: E. Petersen: Fru Tolderlund har jo udarbejdet en Beretning ang. Andræ'erne. Vi forsøgte sidste Aar at faa een til at skrive om Trier'ne - men forgæves. Nu har Fru Illum og jeg besluttet en
Dag at gaa til Overretssagfører Amdrup, der stod Brødrene Trier nær, for der at forsøge at faa Oplysninger, der kan bygges en kort Beretning paa. Saa er der Tagea Brandt - og Fru Jutta Bojsen
Møller.- Naar Beretningerne er samlede, har Fru Lemche lovet at lægge sidste Haand paa Værket. Allerede nu vil vi gerne have Tilladelse til, af Legatkapitalens Renter at bekoste denne Pjece.
Fællesstyrelsen tiltræder dette.
ad 12 udgaaet (drøftet under Udvalgsberetningen).
ad 13: H. Matthiesen: I et F.U.-møde 2l/2 - 1925 foreslog jeg, at man een eller to Gange om Aaret tilstillede Kredsene Navn og Adresse paa de mange unge Kvinder som søgte Hjælp gennem D.K.s
Udvalg ang. Vejledning i Valg af Erhverv, ligeledes paa Legatnyderne, for ved Hjælp af disse Adresser at foretage en direkte Henvendelse til hver enkelt om at indmelde sig i D.K. - Jeg mener
ogsaa, at vi godt i vor Agitation over for de unge kan fremføre, at Oplysningsarbejde koster ikke alene Tid men ogsaa Penge (Telefon,- Papir, Porto m.m.) og at det bliver mange Penge i Aarenes
Løb. Vi skulde derfor som Agitation udarbejde et lille let overskueligt Skrift, ikke en Bog, men et Blad, en nutidssvarende kort og fyndig Opfordring om at støtte D.K. i sine samfundsnyttige Bestræbelser, et saadant vilde sikkert blive modtaget med Sympati saavel af de Unge som af deres Forældre, da det efterhaanden er gaaet op for Folk, at det er Udjævningen af Uretfærdighederne D.K. har til Opgave.
D. Nielsen meddeler, at Kbhvn.s Kredsen har modtaget et Forslag til en Ungdomsafdeling fra en ung Forfatterinde.
H. Pedersen: Aarhus-Kredsen har dannet en Ungdomsklub paa 112 Medlemmer, der samles hveranden Onsdag Aften. Der møder i Regelen 50, der saa underholdes med Tale og Sang; nogle har meldt sig ind i D.K.
H. Matthiesen vil gerne have, at der nedsattes et Udvalg, der kan beskæftige sig med Sagen.
E. Petersen ønsker ikke, at der paa nogen Maade lægges Pres paa de unge, naar de henvender sig og vil, at vi skal overveje det lidt - det maa være Kredsarbejde.-
H. Pedersen vil være glad for Adresserne og glæder sig over det Ungdomsarbejde, der er i Gang, kunde ønske Samarbejde mellem de Kredse, hvor der er Ungdomsafdelinger.
D. Nielsen mener, at vort Agitationshefte er forældet og maa erstattes af et nyt.
E. Petersen foreslaar at der nedsættes et Udvalg og Flst. Vedtager at vælge 4 Medlemmer dertil (Se Listen Side 154)
ad 14: G. Lemche henvender sig til Fællesstyrelsens Lærerinder, idet hun siger, at de har lovet at skaffe nye Medlemmer gennem Lærerindernes Valgforbund.
Th. Pedersen minder om et Møde i Sommer, hvor der var Repræsentanter for alle Danmarks Lærerinder og hvor D.K.s Sag blev drøftet, mener iøvrigt at Lærerinderne udgør en stor Procentdel af D.K.s Medlemmer, hvis de blev talt op, og at der er mange andre selverhvervende Kvinder, man burde henvende sig til.
H. Pedersen var ogsaa til Stede paa samme Møde, hvor der blev slaaet Kraftigt til Lyd for D.K. Har tænkt sig at sende en skriftlig Henvendelse rundt.
G. Lemche: Der mangler Vægt i vore Ord, naar vi taler for Lærerinderne og disse ikke staar bag os som Medlemmer i D.K. Enten maa Lærerinderne selv eller vi udarbejde en Henvendelse; i den maa vort Arbejde for dem i Aarenes Løb fremhæves.
M. Egeberg og H. Pedersen bemærker, at der er mange, der ikke ved, hvad D.K. har udrettet for Lærerinderne, det ses bl. a. ikke i D.K.s Historie.
G. Lemche: Man bruger os som Kamporganisation og det maa man godt, men saa maa man ogsaa støtte os ved at være Medlem af D.K.
H. Pedersen: Det maa være Lærerindernes Organisation, der selv optager Arbejdet. Vil henvende sig til Frk. Lohse, Odense for at faa hende til at arbejde for Sagen.
ad 15: P. Brems foreslaar en ny Stemmeseddel for Fuldmagter ved Stemmeafgivningen paa vore Fællesmøder og afleverer en Prøve paa en saadan Seddel til M. Illum. Sagen skal undersøges nærmere inden næste Fællesmøde.
Ad 16: D. Dederding anker over, at Listen over de opstillede Kandidater til Valg til Fællesstyrelsen først kan ses samme Morgen, Valgene skal foregaa. De Delegerede kan ikke faa Tid til i Løbet af ca. 1 a 2 Timer at faa Oplysninger om de paagældende og hvis det er saaledes, at de Delegerede, inden de rejser hjemmefra, ved, hvem de skal foreslaa og stemme paa fra deres Distrikt, saa maa det kunne lade sig gøre at faa Navnene i god Tid. Vil gerne have undersøgt, hvor tidligt det er muligt at faa Kandidaternes Navne opslaaet.
A. Hedegaard slutter sig til D. Dederding og fremfører 9. Distrikts gamle Forslag om, at Kandidatlisten i god Tid sættes i Bladet og at Afstemningen sker i Kredsene inden Mødet.
E. Petersen synes ikke om det, mener ogsaa der muligvis skal en Lovændring til, saafremt dette skulde gennemføres.
Det vedtages at lade F.U. undersøge Sagen nærmere og derefter drøfte den paa næste Flst.-møde.
ad 17: E. Petersen foreslaar, at vi i Aar - som sidste Aar - holder Formandsmødet i December og at vi samler os om at lade dette Møde blive en Optakt til de kommunale Valg i Foraaret 1929.
P. Brems, - H. Pedersen og P. Holt vil gerne have Mødet i Novbr. af Hensyn til Hjemmenes Juletravlhed i Decbr.
Efter nogen Diskussion vedtages det at holde Formandsmøde d. 2. Decbr. Fællesstyrelsen holder Møde d. 1. Decbr. og Legatudvalget maa holde Møde d. 30. Novbr.
E. Petersen kunde tænke sig, at vi bad Fru Malling Hauschultz holde det Foredrag, hun for nylig holdt i Kbhvn.s Kredsen "Kvinden i det offentlige Liv", et Foredrag, der - efter det Indtryk E.P.
har faaet af det af Bladet - former sig som en kraftig Henvendelse til Kvinderne om at bruge deres Rettigheder.
Endvidere henstiller E. Petersen til D. Nielsen, at Københavns-Kredsen kunde lægge sit Møde den Aften, saaledes at vore Formænd kunde deltage. Har set, at Kredsen skal holde en Række Foredrag
ang. kommunale Spørgsmaal.
P. Holt ønsker denne Gang en jysk Taler f. Eks. Kommunalraadsmedlem Fru Jensen Storck.
H. Pedersen foreslaar at overlade det til F.U. at fremkomme med Forslag, men vil gerne have Lejlighed til at udtale sig derom.
A. Hedegaard mener det vil blive vanskeligt at sende Forslag ud til Godkendelse.
E. Petersen henstiller, at det som sædvanligt overlades til F.U. at lægge Fællesstyrelses- og Formandsmødets Dagsorden. -Vedtages.
ad 18: G. Lemche: Emil Elberlings "Mindedage", der indeholder Kvindesagens Data'er, slutter 1908. Har selv ved forskellige Lejligheder følt Savnet af, at de ikke er ført videre frem og har
allerede fremskaffet en Del til Brug ved en Foredragsrække paa Universitetet; jeg kunde derfor godt tænke mig at gøre dette Arbejde, hvis D.K. ønsker det.
M. Illum: Forinden maatte vi være klar over Udgiftens Størrelse og hvorfra vi skulde faa Pengane til dennes Dækning.
A. Koch Schiøler: Kunde man ikke tænke sig, at et Forlag vilde paatage sig Udgivelsen af en saadan Bog?
E. Petersen finder, at dette for D.K. vilde være den bedste Løsning og beder Fru K.S. undersøge, om det vilde være muligt? Vedtages.
ad 19: a) H. Matthiesen: En fraskilt Kone har henvendt sig til mig om følgende: Ved Udstedelse af Pas forlanges af baade gift og fraskilt Kone, at Mandens Daabsattest og Vielsesattesten skal medbringes.
Dette er for den fraskilte Kone ikke alene ubehageligt men forbundet med store Vanskeligheder, da hun i Almindelighed ikke har nogensomhelst Forbindelse med sin fraskilte Mand. Hun spørger, om D.K. ikke kunde gøre Skridt til at faa dette Ændret.
E. Petersen: Først maa Sagen selvfølgelig undersøges, før D.K. kan foretage sig noget. - Det overlades til F.U. at gøre dette.-
Ad 19: b) E. Petersen: Vi skal have Dansk Kvindesamfunds Program og Arbejdslinier trykt i mindst 3000 Eksemplarer.
Det vedtages at forhøre om Prisen og hvis det er fordelagtigst da at tage indtil 7000 Eksempl.
Mødet hæves Kl. 6.
Ida Schleiss
Protokolfører.
