« Tilbage til søgeresultaterne
Særprotokol vedr. Kvindernes Bygning
Særprotokol til Fællessstyrelsesmødet 1/12-1928.
Under Meddelelser giver Elisa Petersen desuden følgende Meddelelse:
E. Petersen; Saa er der endnu en Sag, der har været behandlet siden sidste Møde. Det er en Henvendelse til Bestyrelsen for Kvindernes Bygning. I Henvendelsen, der har cirkuleret, rettes en indtrængendende Henvendelse til Bestyrelsen om at benytte kvindelig Arbejdskraft i saa vid udstrækning - som den kan kaldes sagkyndig.- Fællesstyrelsens Medlemmer blev spurgt, om de Bemyndigede mig til at underskrive Henvendelsen. 14 svarede Ja. - H. Matthiesen ansaa Henvendelsen for overflødig og vilde ikke underskrive - Fru Lemche svarede Nej, Dagmar Nielsen ligeledes, idet hun motiverede sin Stilling yderligere. - Alle de 3 Damer, der svarede Nej, er Medlemmer af Bestyrelsen for "Kvindernes Bygning”.
Naar jeg og altsaa de 13 med mig har skrevet under, er det fordi vi ved vor Underskrift kun er gaaet frem efter D.K.s Linier – uden at tænke paa personlige Motiver, og det vil jeg hævde er det rigtige og det eneste, v i har at gøre. Og det er mig saa ganske ubegribeligt, at denne Sag skal slaas op til at være et Mistillidsvotum til Fru Lemche, saa meget mindre eftersom vor Repræsentant i "Kvindernes Bygning" i flere Aar, Karna Nilsson, Gang efter Gang har hævdet det samme Standpunkt. - I Oktober 1922 rettede vi til "Kv. Bygning” en lignende Henvendelse. Bestyrelsen svarede sagligt paa denne og dermed var den Sag ude af Verden. - Naar man har et Repræsentantskab, saa er det vel ogsaa fordi, at den ret snævre Bestyrelse ønsker at høre Repræsentanternes Mening - og for at Repræsentanterne kan fremsætte deres Mening. - D.K. som saadan maa ønske, at Kv. Bygning maa blive det Taarn, der viden om kan vidne om, hvad Kvinder evner, saa der derigennem kan banes Kvinderne Vej frem til mange af de Steder, hvor man endnu tvivler paa, at Kvinder kan. - Det er det Ønske, der ligger bag den Skrivelse, der i al Ærbødighed er sendt Bestyrelsen for ”Kvindernes Bygning” - og hvoraf een af de c. 30 Underskrivere er D.K.s Repræsentant. - Kan og maa og skal jeg ikke i D.K.s Navn skrive under paa en saadan Henvendelse, saa vil jeg, som jeg sagde ved F.U.s Møde- sige, saa praktiserer vi een Kvindesag udad, naar vi taler til de andre - een indad, naar vi retter Kravene til os selv.
Ligesom i 1922 staar det til Bestyrelsen at give et sagligt Svar eller lægge Sagen frem for en Generalforsamling, der da muligt vil give den Ret.
Jeg beklager ganske overordentlig meget, at denne Henvendelse fra Repræsentanterne har ført til, at Fru Lemche nedlagde sit Mandat som Formand for ”Kvindernes Bygning"; men jeg kan ikke se, at dette kan ændre vort rent kvindesaglige Standpunkt.-
D. Nielsen: Skønt jeg - selvfølgelig - ganske kan tiltræde (deler) de i Henvendelsen fremsatte almindelige Betragtninger, kunde jeg dog ikke stemme Ja til, at der tilstilledes Bestyrelsen for "Kvindernes Bygning" en saadan Opfordring. Man maa jo vel erindre, at ikke Blot Formanden, men ogsaa andre inden for Bestyrelsen hører til de ledende i Kvindebevægelsen og kun kan opfatte det som en Mistillidserklæring, naar man henstiller til dem at anvende kvindelig Arbejdskraft, hvor det er muligt og forsvarligt, noget, der dog maa anses for selvfølgeligt og derfor overflødigt at Bede denne Formand, ja, jeg tør sige: denne Bestyrelse om. Men naar man saa tilmed erfarer, at Meningen med de skønne Ord slet ikke er at fastslaa det kvindesaglige Standpunkt, men at angribe Bestyrelsens Brug af en mandlig juridisk Konsulent, saa føler man Uvillie mod et saadant- ja jeg ved ikke andet rammende Udtryk end: Lumskeri. Man bruger det kvindesaglige som en Maske for at tildække Meningen og opnaar da derved, at mange underskriver i god Tro, Saaledes erklærede paa Repræsentantskabsmødet Skoleinspektør Frk. Haunstrup, at hun nu forstod, at hun ikke burde have underskrevet, og beklagede, at hun havde gjort det. - Er Kvinderne da ikke kommet videre, end at de, som her Ophavsmandens til Henvendelsen, gaar Krogveje i Steden for at kæmpe med aaben Pande? - De kunde ærligt have sagt, at de ønskede at faa den mandlige juridiske Konsulent afskediget og en Kvinde i Stedet. - Bestyrelsen kunde saa have svaret, at da der ikke findes nogen kvindelig Jurist, der er særlig Bolig- og Bygningskyndig eller har ledet noget større Byggeforetagende, vilde det næppe være forsvarligt og foreneligt med Bestyrelsens Ansvarsfølelse,
om man nu ombyttede den kyndigere, mere erfarne Jurist med en ringere Arbejdskraft, blot for at kunne præsentere en Kvinde paa denne Plads. Og Repræsentantskabet kunde da, om det fastholdt sit ønske, vælge en anden Bestyrelse, som vilde bøje sig for dens Krav.- Det havde været ærligt Spil, aaben Færd.- Og hvad der gør hele denne Sag dobbelt usmagelig, er, at Sjælen i den hele Aktion er en kvindelig Jurist, der søger at skubbe en mandlig Kollega ud, fordi hun selv ønsker at faa bestillingen. Jeg kan næppe finde Ord stærke nok til at udtrykke den Sorg og Harme, hvormed jeg har iagttaget hele den lidet værdige Maade, hvorpaa Kvinder, jeg nar set op til, beundret og holdt af, har handlet i hele denne Sag.
I. Holck: Jeg har været ganske desorienteret- troede, at Fru Lemche nu ønskede en kvindelig Arkitekt og at hun matte have D.K.s Fællesstyrelse i Ryggen, naar hun fremkom med sit Forslag
med H. t. den juridiske Raadgiver, saa plejer hverken Mænd eller Kvinder at kassere (smide ud) en Medhjælper (assistance), naar man staar foran Maalet.- Jeg tror vi alle har antaget, at Formanden ønskede at hjælpe og understøtte Fru Lemche.- Sagen kan ikke være rejst, for at Landsretssagfører Ingeborg Hansen kunde træde i Boldsens Sted, for den eneste kvindelige Sagfører, der efter dette ikke kan tage mod Hvervet, er da Ingeborg Hansen.
C. Perssen: At denne Sag er bleven rejst, ligger for en hel Del i, at Fru Lemche har udtalt: "Saalænge jeg skal være Formand for "Kvindernes Bygning", saa skal det være sammen med Boldsen". Jeg sagde ved det sidste Bestyrelsesmøde, at jeg ikke havde Tillid til Hr. Boldsen. - Den juridiske Hjælper for "Kv. B." skal ikke altid være til Stede ved Bestyrelsens Møder, der trænges til
Ændringer i Bestyrelsens Arbejdsmåde. Vi staar nu med en 1/4 Million og vi skal vise, at vi tør tage Ansvaret selv, og jeg tør sige- som det praktiske Menneske jeg er - vi skal vente lidt endnu; det sidste Pristal er gaaet 4 % ned og vil gaa ned næste Gang igen, og vi vil spare mange Penge; men den Bestyrelse, der sidder, evner ikke at føre Opgaven ud i Livet.
H. Pedersen: For mig vilde en saadan Skrivelse have været af stor betydning og Hjælp i mine Bestræbelser for at benytte kvindelig Arbejdskraft. Desværre maatte vi tage den mandlige
Arkitekt, som er knyttet til Komiteen for Byens Udvidelse, idet Grunden til vor Bygning var saa stærkt knyttet til dette Foretagende.
H. Matthiesen: Jeg slutter mig ialt til D. Nielsens Udtalelser og frafalder forøvrigt Ordet.
I. Holck beklager, at Fællesstyrelsen, naar de modtager en saadan Skrivelse, ikke kan være klar over, hvad Meningen er og om der er noget fordækt.
E. Petersen: Meningen er det, der staar i Skrivelsen.
D. Nielsen: Skrivelsen indeholdt i Virkeligheden en Kritik af "Kv. B.’s bygningskyndige Raadgiver; men blev i Stedet for et Mistillidsvotum til Fru Lemche, naar man mente at maatte henstille til hende at benytte kvindelig Arbejdskraft. I Stedet for skulde man aabent og ærligt have sagt, hvad man mente - det er beskæmmende og uværdigt for Kvinder og særlig for Dansk Kvindesamfund.
E. Petersen: Skrivelsen er for mig kvindesaglig set klar- alt det andet, man vil lægge i den - Personsspørgsmaalet og lign.- det kommer ikke os ved- Fru Lemche siger: Vi ønsker at stilles lige
med Mænd, ikke at drive Mænd ud; men det der er Tale om, er noget andet end et Overlærerembede f. Ex. - Det er "Kvindernes Bygning" her er Tale om - en Bygning, der kan komne til at staa som et
Vidnesbyrd om, hvad Kvinder evner, her er anledning til at lade Kvinder komme til. - Mænd siger, vi tør ikke lade Kvinder administrere, vi tør ikke lade dem komme i Spidsen, tør vi nu heller ikke bruge vore egne - saa er vi med til at slaa dem ud.- Den Linie her er fulgt er D.K.s gamle Linie. - Her er ikke Tale om Mistillidsvotum til Fru Lemche - men forstaar jeg ret, hvad Fru Holck siger om, at Flst. er ført bag Lyset- og D.N.’s Udtalelse "Lumskeri", saa er her Tale om Mistillidsvotum til mig.-
D. Nielsen: Nej ikke Formanden men Ophavsmændene til denne Skrivelse har tilsigtet noget andet, end det de skrev. Flst. kunde ikke handle anderledes, naar de fik en saadan Skrivelse, anbefalet af Formanden.
A. Brochmann: Den Bygning har jeg hørt Tale om fra min Barndom, og naar den ikke er rejst endnu, viser det, at Bestyrelsen for "Kv. B" ikke har været deres Opgave voksen; der maa have været noget galt paa den ene eller anden Maade; men Boldsen har dog vist, at han kan udføre noget bl. a. var han jo med til at rejse "Clara Raphaels Hus".
S. Tørsleff kan ikke fatte Ordet "Lumskeri", man maa se paa det ganske saglig, kan kun anlægge et rent kvindesagligt Synspunkt: Denne Henvendelse er kvindesaglig set rigtig. Det er det eneste, vi - efter min mening- skal bedømme her, det andet er ganske ligegyldigt; jeg vil sandelig ikke have Ordet "Lumskeri" paa mig.
M. Illum: Det maatte staa Flst. ganske klart, at det var Boldsen man vilde have væk - allerede fra 1922 pegede K. Nilsson paa det forkastelige i, at kan fik 1000 Kr. on Aaret og siden har K. Nilsson
og jeg hvert Aar peget paa det samme.
E. Petersen: Egentlig var jeg ganske berettiget til at give den Henstilling min Underskrift uden først at have spurgt, - Spørgsmaalet er: Er der handlet kvindesagligt eller ikke?
D. Nielsen: Det var en Afstemning om en Paamindelse til Fru Lemche om at være kvindesaglig i hele sin Færd.
P. Holt: Der er ikke en, der tvivler hverken paa Fru Lemche eller Fru Petersen.
D. Nielsen: Hvad vilde Hulda Pedersen have sagt til en saadan Paamindelse?
H. Pedersen: Som jeg allerede har sagt vilde en saadan Henvendelse have støttet mig.
I. Holck gentager, at Flst. var desorienteret.
E. Petersen ønsker en Udtalelse fra Flst.- Det udtales, at Formanden har handlet kvindesaglig korrekt.
Under Meddelelser giver Elisa Petersen desuden følgende Meddelelse:
E. Petersen; Saa er der endnu en Sag, der har været behandlet siden sidste Møde. Det er en Henvendelse til Bestyrelsen for Kvindernes Bygning. I Henvendelsen, der har cirkuleret, rettes en indtrængendende Henvendelse til Bestyrelsen om at benytte kvindelig Arbejdskraft i saa vid udstrækning - som den kan kaldes sagkyndig.- Fællesstyrelsens Medlemmer blev spurgt, om de Bemyndigede mig til at underskrive Henvendelsen. 14 svarede Ja. - H. Matthiesen ansaa Henvendelsen for overflødig og vilde ikke underskrive - Fru Lemche svarede Nej, Dagmar Nielsen ligeledes, idet hun motiverede sin Stilling yderligere. - Alle de 3 Damer, der svarede Nej, er Medlemmer af Bestyrelsen for "Kvindernes Bygning”.
Naar jeg og altsaa de 13 med mig har skrevet under, er det fordi vi ved vor Underskrift kun er gaaet frem efter D.K.s Linier – uden at tænke paa personlige Motiver, og det vil jeg hævde er det rigtige og det eneste, v i har at gøre. Og det er mig saa ganske ubegribeligt, at denne Sag skal slaas op til at være et Mistillidsvotum til Fru Lemche, saa meget mindre eftersom vor Repræsentant i "Kvindernes Bygning" i flere Aar, Karna Nilsson, Gang efter Gang har hævdet det samme Standpunkt. - I Oktober 1922 rettede vi til "Kv. Bygning” en lignende Henvendelse. Bestyrelsen svarede sagligt paa denne og dermed var den Sag ude af Verden. - Naar man har et Repræsentantskab, saa er det vel ogsaa fordi, at den ret snævre Bestyrelse ønsker at høre Repræsentanternes Mening - og for at Repræsentanterne kan fremsætte deres Mening. - D.K. som saadan maa ønske, at Kv. Bygning maa blive det Taarn, der viden om kan vidne om, hvad Kvinder evner, saa der derigennem kan banes Kvinderne Vej frem til mange af de Steder, hvor man endnu tvivler paa, at Kvinder kan. - Det er det Ønske, der ligger bag den Skrivelse, der i al Ærbødighed er sendt Bestyrelsen for ”Kvindernes Bygning” - og hvoraf een af de c. 30 Underskrivere er D.K.s Repræsentant. - Kan og maa og skal jeg ikke i D.K.s Navn skrive under paa en saadan Henvendelse, saa vil jeg, som jeg sagde ved F.U.s Møde- sige, saa praktiserer vi een Kvindesag udad, naar vi taler til de andre - een indad, naar vi retter Kravene til os selv.
Ligesom i 1922 staar det til Bestyrelsen at give et sagligt Svar eller lægge Sagen frem for en Generalforsamling, der da muligt vil give den Ret.
Jeg beklager ganske overordentlig meget, at denne Henvendelse fra Repræsentanterne har ført til, at Fru Lemche nedlagde sit Mandat som Formand for ”Kvindernes Bygning"; men jeg kan ikke se, at dette kan ændre vort rent kvindesaglige Standpunkt.-
D. Nielsen: Skønt jeg - selvfølgelig - ganske kan tiltræde (deler) de i Henvendelsen fremsatte almindelige Betragtninger, kunde jeg dog ikke stemme Ja til, at der tilstilledes Bestyrelsen for "Kvindernes Bygning" en saadan Opfordring. Man maa jo vel erindre, at ikke Blot Formanden, men ogsaa andre inden for Bestyrelsen hører til de ledende i Kvindebevægelsen og kun kan opfatte det som en Mistillidserklæring, naar man henstiller til dem at anvende kvindelig Arbejdskraft, hvor det er muligt og forsvarligt, noget, der dog maa anses for selvfølgeligt og derfor overflødigt at Bede denne Formand, ja, jeg tør sige: denne Bestyrelse om. Men naar man saa tilmed erfarer, at Meningen med de skønne Ord slet ikke er at fastslaa det kvindesaglige Standpunkt, men at angribe Bestyrelsens Brug af en mandlig juridisk Konsulent, saa føler man Uvillie mod et saadant- ja jeg ved ikke andet rammende Udtryk end: Lumskeri. Man bruger det kvindesaglige som en Maske for at tildække Meningen og opnaar da derved, at mange underskriver i god Tro, Saaledes erklærede paa Repræsentantskabsmødet Skoleinspektør Frk. Haunstrup, at hun nu forstod, at hun ikke burde have underskrevet, og beklagede, at hun havde gjort det. - Er Kvinderne da ikke kommet videre, end at de, som her Ophavsmandens til Henvendelsen, gaar Krogveje i Steden for at kæmpe med aaben Pande? - De kunde ærligt have sagt, at de ønskede at faa den mandlige juridiske Konsulent afskediget og en Kvinde i Stedet. - Bestyrelsen kunde saa have svaret, at da der ikke findes nogen kvindelig Jurist, der er særlig Bolig- og Bygningskyndig eller har ledet noget større Byggeforetagende, vilde det næppe være forsvarligt og foreneligt med Bestyrelsens Ansvarsfølelse,
om man nu ombyttede den kyndigere, mere erfarne Jurist med en ringere Arbejdskraft, blot for at kunne præsentere en Kvinde paa denne Plads. Og Repræsentantskabet kunde da, om det fastholdt sit ønske, vælge en anden Bestyrelse, som vilde bøje sig for dens Krav.- Det havde været ærligt Spil, aaben Færd.- Og hvad der gør hele denne Sag dobbelt usmagelig, er, at Sjælen i den hele Aktion er en kvindelig Jurist, der søger at skubbe en mandlig Kollega ud, fordi hun selv ønsker at faa bestillingen. Jeg kan næppe finde Ord stærke nok til at udtrykke den Sorg og Harme, hvormed jeg har iagttaget hele den lidet værdige Maade, hvorpaa Kvinder, jeg nar set op til, beundret og holdt af, har handlet i hele denne Sag.
I. Holck: Jeg har været ganske desorienteret- troede, at Fru Lemche nu ønskede en kvindelig Arkitekt og at hun matte have D.K.s Fællesstyrelse i Ryggen, naar hun fremkom med sit Forslag
med H. t. den juridiske Raadgiver, saa plejer hverken Mænd eller Kvinder at kassere (smide ud) en Medhjælper (assistance), naar man staar foran Maalet.- Jeg tror vi alle har antaget, at Formanden ønskede at hjælpe og understøtte Fru Lemche.- Sagen kan ikke være rejst, for at Landsretssagfører Ingeborg Hansen kunde træde i Boldsens Sted, for den eneste kvindelige Sagfører, der efter dette ikke kan tage mod Hvervet, er da Ingeborg Hansen.
C. Perssen: At denne Sag er bleven rejst, ligger for en hel Del i, at Fru Lemche har udtalt: "Saalænge jeg skal være Formand for "Kvindernes Bygning", saa skal det være sammen med Boldsen". Jeg sagde ved det sidste Bestyrelsesmøde, at jeg ikke havde Tillid til Hr. Boldsen. - Den juridiske Hjælper for "Kv. B." skal ikke altid være til Stede ved Bestyrelsens Møder, der trænges til
Ændringer i Bestyrelsens Arbejdsmåde. Vi staar nu med en 1/4 Million og vi skal vise, at vi tør tage Ansvaret selv, og jeg tør sige- som det praktiske Menneske jeg er - vi skal vente lidt endnu; det sidste Pristal er gaaet 4 % ned og vil gaa ned næste Gang igen, og vi vil spare mange Penge; men den Bestyrelse, der sidder, evner ikke at føre Opgaven ud i Livet.
H. Pedersen: For mig vilde en saadan Skrivelse have været af stor betydning og Hjælp i mine Bestræbelser for at benytte kvindelig Arbejdskraft. Desværre maatte vi tage den mandlige
Arkitekt, som er knyttet til Komiteen for Byens Udvidelse, idet Grunden til vor Bygning var saa stærkt knyttet til dette Foretagende.
H. Matthiesen: Jeg slutter mig ialt til D. Nielsens Udtalelser og frafalder forøvrigt Ordet.
I. Holck beklager, at Fællesstyrelsen, naar de modtager en saadan Skrivelse, ikke kan være klar over, hvad Meningen er og om der er noget fordækt.
E. Petersen: Meningen er det, der staar i Skrivelsen.
D. Nielsen: Skrivelsen indeholdt i Virkeligheden en Kritik af "Kv. B.’s bygningskyndige Raadgiver; men blev i Stedet for et Mistillidsvotum til Fru Lemche, naar man mente at maatte henstille til hende at benytte kvindelig Arbejdskraft. I Stedet for skulde man aabent og ærligt have sagt, hvad man mente - det er beskæmmende og uværdigt for Kvinder og særlig for Dansk Kvindesamfund.
E. Petersen: Skrivelsen er for mig kvindesaglig set klar- alt det andet, man vil lægge i den - Personsspørgsmaalet og lign.- det kommer ikke os ved- Fru Lemche siger: Vi ønsker at stilles lige
med Mænd, ikke at drive Mænd ud; men det der er Tale om, er noget andet end et Overlærerembede f. Ex. - Det er "Kvindernes Bygning" her er Tale om - en Bygning, der kan komne til at staa som et
Vidnesbyrd om, hvad Kvinder evner, her er anledning til at lade Kvinder komme til. - Mænd siger, vi tør ikke lade Kvinder administrere, vi tør ikke lade dem komme i Spidsen, tør vi nu heller ikke bruge vore egne - saa er vi med til at slaa dem ud.- Den Linie her er fulgt er D.K.s gamle Linie. - Her er ikke Tale om Mistillidsvotum til Fru Lemche - men forstaar jeg ret, hvad Fru Holck siger om, at Flst. er ført bag Lyset- og D.N.’s Udtalelse "Lumskeri", saa er her Tale om Mistillidsvotum til mig.-
D. Nielsen: Nej ikke Formanden men Ophavsmændene til denne Skrivelse har tilsigtet noget andet, end det de skrev. Flst. kunde ikke handle anderledes, naar de fik en saadan Skrivelse, anbefalet af Formanden.
A. Brochmann: Den Bygning har jeg hørt Tale om fra min Barndom, og naar den ikke er rejst endnu, viser det, at Bestyrelsen for "Kv. B" ikke har været deres Opgave voksen; der maa have været noget galt paa den ene eller anden Maade; men Boldsen har dog vist, at han kan udføre noget bl. a. var han jo med til at rejse "Clara Raphaels Hus".
S. Tørsleff kan ikke fatte Ordet "Lumskeri", man maa se paa det ganske saglig, kan kun anlægge et rent kvindesagligt Synspunkt: Denne Henvendelse er kvindesaglig set rigtig. Det er det eneste, vi - efter min mening- skal bedømme her, det andet er ganske ligegyldigt; jeg vil sandelig ikke have Ordet "Lumskeri" paa mig.
M. Illum: Det maatte staa Flst. ganske klart, at det var Boldsen man vilde have væk - allerede fra 1922 pegede K. Nilsson paa det forkastelige i, at kan fik 1000 Kr. on Aaret og siden har K. Nilsson
og jeg hvert Aar peget paa det samme.
E. Petersen: Egentlig var jeg ganske berettiget til at give den Henstilling min Underskrift uden først at have spurgt, - Spørgsmaalet er: Er der handlet kvindesagligt eller ikke?
D. Nielsen: Det var en Afstemning om en Paamindelse til Fru Lemche om at være kvindesaglig i hele sin Færd.
P. Holt: Der er ikke en, der tvivler hverken paa Fru Lemche eller Fru Petersen.
D. Nielsen: Hvad vilde Hulda Pedersen have sagt til en saadan Paamindelse?
H. Pedersen: Som jeg allerede har sagt vilde en saadan Henvendelse have støttet mig.
I. Holck gentager, at Flst. var desorienteret.
E. Petersen ønsker en Udtalelse fra Flst.- Det udtales, at Formanden har handlet kvindesaglig korrekt.
