« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 22. september 1929
Afskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde.
Dansk Kvindesamfund afholdt Fællesstyrelsesmøde Søndag d. 22/9-29 i Kvindernes Handels- og Kontorist Forening, Vimmelskaftet 38.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen - Paula Brems - Emilie v. Buchwald - Dida Dederding - Marie Egeberg. - Kirsten Gloerfelt-Tarp - Andrea Hedegaard - Marie Hjelmer - Ida Holck - Edel Hougaard - Marie Illum - Hedevig Matthiesen - Eli Møller - Hulda Pedersen - Thora Pedersen -
Camilla Perssen - Dagmar Nielsen - Ruth Sieverts - Hedevig Sonne Hald. Desuden Redaktøren Anna Koch Schiøler. (Andrea Brochmann kom om Eftermiddagen).
Dagsorden.
1) Meddelelser fra Formanden
2) Fællesstyrelsen konstituerer sig
3) Forretningsudvalget suppleres
4) Centralformændene vælges
5) De staaende Udvalg nedsættes
6) Valg af midlertidige Udvalg
a) Arbejdet for en forbedret Valgmetode
b) Presseudvalget
c) Radioudvalget
d) Filmsudvalget
e) Udvalg ang. politisk Oplysning
f) Foredragsudvalget
g) Særlovgivning for Kvinder.
7) Valg af Repræsentanter til:
Danske Kvinders Nationalraad
Kvindernes Bygning
Nordisk Kvindesagsnævn.
8) Valg af Repræsentanter i det internationale Arbejde:
a) Lige Løn og Ret til Arbejde
b) Lige Moral
c) Gift Kvindes Nationalitet
d) Forsørgerløn
e) Stemmeretskomiteen
f) Kvinder i Politiets Tjeneste.
Endvidere vælges Formand og Sekretær til det internationale Udvalg.
9) Udvalgsberetninger
10) Henvendelse til Undervisningsministeren
11) Henvendelse til Politidirektøren.
12) Dansk Kvindesamfunds Sommerlejr
13) Redaktørens Lønforhold
14) Undervisning for arbejdsløse Kvinder
15) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges Hulda Pedersen og Marie Hjelmer.
ad 1: Formanden: Idet jeg byder velkommen til Aarets Arbejde, retter jeg et særligt Velkommen til vore to nye Medlemmer. Samtidig udtaler jeg Haabet om, at det nye Aar maa samle os om sagligt Arbejde, saa vi føler, vi alle gerne vil bidrage hver vort til at føre D .K.’s Arbejde frem.
Fællesmødets Resolutioner er tilstillede de forskellige Ministre. – Jeg tror, jeg tør sige, at den ene har givet sig det praktiske Udslag, at den bidrog til, at Thora Pedersen blev udnævnt til Overlærer i Aalborg, idet Undervisningsministeren efter Resolutionens Fremkomst kom til at udtale sig ret kraftigt for Ansættelsen af kvindelige Overlærere. - Bordet fangede - forhaabentlig vil Resolutionen ogsaa bidrage til at standse Lærerindernes Tilbagegang.
Thora Pedersen: Jeg vil gerne sige D.K. Tak for det Arbejde, det har ydet. D.K. har jo ofte talt Kvindernes Sag; denne Gang har det talt min Sag, og derfor siger jeg Tak.
Formanden: Paa vor Henvendelse til Finansministeren om at faa Repræsentanter for de kvindelige Tjenestemænd ind i Lønningskommissionen, modtog vi Svaret: Ministeren ønsker ikke flere Repræsentanter end alt bestemt.
Ved Alliancens Møde i Berlin havde vi den Glæde at faa valgt Landsretssagfører Ingeborg Hansen ind i Hovedstyrelsen i Stedet for Fru Arenholt, der ikke ønskede Genvalg.
Sammen med D.K.N. og Fredsligaen har vi rettet en Henvendelse til Socialministeren for at faa en Kvinde udnævnt til at deltage i en Konference ang. Sømænds Forhold, der skal afholdes i Geneve. Bl.a. skal der tages Stilling til: Kontrol i Havnene - hvorefter der skal foretages streng Lægekontrol med Kvinder, der har Omgang med Søfolk. - Som Deltager udpegede vi Thora Daugaard. I samme Anledning er af Landsretssagfører Ingeborg Hansen og Charlotte Hansen paa I.W.S.A.’s Vegne gennem D.K. rettet en Henvendelse til Socialministeren om, den Delegation, der skal sendes til denne Kongres, maa blive gjort opmærksom paa denne Sag.
Saa er der endelig kommet en Opgørelse over de kommunale Valg. - Vi har vundet en lille Sejr, idet vi fra 90 kvindelige Kommunalraadsmedlemmer er gaaet frem til 93 - maaske endda til flere, idet Valget i Kolding blev udsat (jeg husker ikke hvor længe). De vundne Mandater tør vi sikkert sige D.K .’s Kredse Tak for. -
Paa sidste Fællesstyrelsesmøde fik F.U. Tilladelse til at ordne det fornødne m.H.t. Mødet i Oslo. Dagsordenen er nu endelig fastsat. Mødet afholdes d. 27.- 29. September, og Rollerne er fordelt saaledes:
Jeg indleder "Gift Kvindes Erhvervsfrihed", Fru Dagmar Nielsen "Kvindeligt Politi" (Endvidere deltager Fru D.N. i Diskussionen om det sexuelle Spørgsmaal). Fru Hjelmer deltager i Forhandlingen om Beskyttelseslovgivningen, og Fru Gloerfelt-Tarp er paa D.K.’s og D.K.N.’s Vegne Indleder af Spørgsmaalet "Ulige Lønsystem".
Af Staten har D.K. og D.K.N. tilsammen modtaget 500 Kr. som Rejsehjælp, endvidere har vi bevilget 300 Kr. af Tagea Rovsings Legat, saaledes at hver af vore 4 Indledere faar Rejsehjælp.
Personlig har jeg faaet Indbydelse til at deltage i N.K.N.’s Landsmøde og Jubilæumsfest, der fejres i Dagene 22.- 26. September, og jeg haaber, jeg har Bemyndigelse til at overbringe D.K.’s Hilsen, ledsaget af nogle Blomster.
Til Delegationen er anmeldt foruden de 4 Indledere:
Marie Illum - Hedevig Matthiesen - Camilla Perssen - Julie Arenholt - Anna Westergaard - Kommunelærerinde Frk. Hammer – cand. jur. Fru Meisen - og Fru Ellen Nørregaard.
Nu haaber jeg, de alle kan rejse!
Saa skal jeg meddele, at vi har faaet 100 Kr .’s Huslejenedsættelse paa Betingelse af, at vi selv overtager Vedligeholdelsen af de to Kontorlokaler. Kontorerne fremtræder nu nyistandsatte og fine.
Inden jeg slutter, vil jeg ogsaa meddele, at Trafikkontrollør Frk. Anna Westergaard kommer her til vort Møde for at forelægge et Lønspørgsmaal, der muligt vil foraarsage en Henvendelse til Lønningskommissionen. -
Formanden har fra Fru Thora Willumsen modtaget en hjertelig Tak til Fællesstyrelsen for den udviste Deltagelse ved hendes Søster Wilhelmine Madsens Bisættelse.
Diskussion ang. Formandens Beretning.
Paula Brems vil gerne bringe en Tak for den Hjælp, hendes Datter fik gennem Legatet; hun er nu færdig med sine Studier og lægger ud i Ringsted.
Fra Realskolebestyrer Gøtzsche foreligger ogsaa en Tak.
Eli Møller meddeler, at Grunden til, hun ikke kan rejse til Norge, er den, at der netop den 27. September skal være Møde ang. Kræftindsamlingen, hvor hun er nødt til at være til Stede.
Anna Koch Schiøler: Jeg vil gerne have fastsat, hvem der inden for Delegationen skal skrive til Kvinden og Samfundet. Det skal indleveres til mig inden 7. Oktober for at komme rettidig i Bladet den 15. Oktober.
Formanden: Jeg forudsætter, at hver af os afleverer Manuskript.
(Delegationen ordner selv indbyrdes, hvem der tager de forskellige Referater).
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Formanden sagde, at Fru Hjelmer vilde forelægge D.K.’s Stilling til Spørgsmaalet om Beskyttelseslovgivning. Med Hensyn til Barselhvile - er det saa aldeles klart, at Dansk Kvindesamfund har taget den Stilling at gaa mod tvungen Barselhvile? Jeg mener, det er taktisk uklogt at staa paa det Standpunkt.
Marie Hjelmer: Det, Fru Gloerfelt-Tarp bemærkede nu, er meget vigtigt. Det er interessant at studere de forskellige Andragender. I 1912 blev der indsendt et Andragende til Ministeriet i Anledning af Fabrikslovens Revision, hvor man ønsker, at Adgangen til at forkorte Barselhvilen ved Lægeattest skal bortfalde, og man snarere kunde ønske Tiden for Barselhvile længere end de 4 Uger; men i 1921 har man ændret denne Opfattelse, idet man forlader den tvungne Barselhvile og anser Afskaffelsen heraf for det rigtigste. Jeg vil mene, at Konventionen i Washington er for vidtgaaende. - At forlange en tvungen Barselhvile paa 6 Uger og give Kvinderne Ret til at være borte fra deres Arbejdsplads 6 Uger før Fødselen er meget vidtgaaende. Rammerne er udvidede, idet ikke alene Industri, men ogsaa Handel er gaaet ind under Konventionens Bestemmelser. - Jeg vil hellere blive staaende ved det, vi har. Det er betænkeligt at gaa med til at afskaffe Barselhvilen helt, saa man kan risikere, at en Kvinde gaar i Arbejde 6 Dage efter Fødselen. Først og fremmest er det nu af Vigtighed, hvorledes Fællesstyrelsen stiller sig til det.
Formanden: Vi kan ikke her drøfte, hvordan Fællesstyrelsen staar nu. Skal vor Stilling ændres, kan kun et Fællesmøde gøre dette. Vi staar i Øjeblikket paa Udtalelsen af 1921, hvori vi ønsker, Tvang maa blive afløst af Ret.
Dagmar Nielsen: Jeg finder det meget betænkeligt, at der er delte Meninger om den Ting, da man saa kan risikere Splid i Oslo.
Formanden: Det maa vi selvfølgelig undgaa.
Marie Hjelmer: Jeg vil saa gerne trække mig tilbage fra at være Indleder til dette Spørgsmaal, hvis man er ængstelig for min Stilling dertil og mener, at jeg, fordi jeg er i Tvivl om Spørgsmaalet, ikke kan deltage i Diskussionen.
Eli Møller: Er det saadan, at man som Delegeret kun kan tage det Standpunkt, D.K. har taget?
Formanden: Den, der er udpeget som Diskussionsdeltager kan selvfølgelig kun staa paa D.K.’s Standpunkt. Det er jo blot en Historisk Redegørelse, der kræves. - Iøvrigt er jo nu et nyt Udvalg ang. dette Spørgsmaal nedsat.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Det er lettere at faa vort Krav om Hjælp og Støtte til Kvinderne gennemført, naar man støtter det til Kravet paa Hvile, og det er det vigtigste!
Hedevig Sonne Hald: Vi kan ikke i Oslo gaa ind for en bestemt Mening, som vi slet ikke ved, om D.K. nu staar paa, og Særlovgivning bliver der jo alligevel, saa længe vi kræver en Ret, som ikke kan tilfalde Mændene.
Marie Illum: Det er uheldigt, at Udtalelsen af 1921 er noget forældet; men naar den ikke er forandret, er vi nødt til at staa paa den. Jeg mener, at man som Repræsentant for D.K. kun kan fremsætte D.K.’s Meninger.
Thora Pedersen finder det meget uheldigt, at Mellemmerne ikke har Lov til at sige deres personlige Mening. Man ved jo dog, at ikke alle er enige.
ad 2: Skriftlig Valg af Formand, Næstformand og Kasserer.
Formanden, Fru Elisa Petersen, bliver genvalgt med 15 Stemmer, og Hulda Pedersen takker hende, fordi hun vil fortsætte.
Fru Marie Hjelmer bliver genvalgt til Næstformand, med 15 Stemmer, og til Kasserer genvælges ligeledes enstemmigt Fru Marie Illum. -
Frk. Emilie v. Buchwall føreslaas og vælges til Protokolfører.
ad 3: Til Supplering af Forretningsudvalget foreslaas Marie Hjelmer, Dagmar Nielsen og Elisa Petersen.
Thora Pedersen foreslaar en Lovændring, idet det turde være givet, at Formanden var Medlem af F.U. - Efter nogen Diskussion kommer man til det Resultat, at den nuværende Ordning er den bedste.
De foreslaaede vælges.
Endvidere deltager jo F.U.’ s Suppleanter i i Møderne. Disse er:
Camilla Perssen - Kirsten Gloerfelt-Tarp - Edel Hougaard - Emilie v. Buchwald.
ad 4: Til Central 1 genvælges Thora Pedersen som Formand, til Central 2 Dagmar Nielsen og til Central 3 Elisa Petersen, alle enstemmigt.
ad 5 og 6: Se Udvalgslisten. Side 58-59.
ad 7 og 8: " " " 58-59.
ad 9. Foredragsudvalget.
Dagmar Nielsen: Kredsene har forespurgt, om det ikke kunde henstilles til Foredragsholderne at tage lavere honorar. Kredsene vil gerne have Foredrag, men har daarligt Raad til at betale ret
meget.
Hedevig Matthiesen: Der er hidtil ikke fremkommet nogen ny Foredragsliste, da jeg kun har de samme Navne og Emner som forrige Aar.
Formanden mener, man skal forsøge at lade Kredsene foreslaa Foredrag og sende Forslag ind til Udvalget.
Hedevig Matthiesen: Det har vi forsøgt; men der er kun to, der har sendt ind.
Danske Kvinders Oplysningsudvalg.
Dagmar Nielsen: Det maa bero paa en Misforstaaelse, naar G. Lemche har ment, at D.K. har Ret til at udpege Formanden. - De andre Medlemmer hævdede, at det stod dem frit for at vælge Formand, men da de i alle Tilfælde var klar over, at der ikke kunde være Tale om at vælge andre end Fru Dagmar Nielsen, saa havde det denne Gang ingen praktisk Betydning, men rent principielt vilde man hævde, at det var Udvalget selv, der valgte sin Formand og ikke D.K. Det var heller intet Sted protokolleret, at D.K. skulde have nogen saadan Forret. -
Marie Illum: Jeg deltog baade i det første og i det konstituerende Møde, hvor Udvalget blev nedsat, og her udtaltes det som en Selvfølge, at da D.K. havde rejst Sagen, skulde D.K.’s Repræsentant beklæde Formandsposten. At D.K. havde to Repræsentanter, en fra Fællesstyrelsen og en fra Københavns Kredsen, maatte man have fundet lige saa naturligt, da ingen hverken den Gang eller senere har udtalt sig derimod.- Jeg traadte efter det konstituerende Møde tilbage, da man inden for D.K. fandt det mere formaalstjendigt, at Københavns Kredsen i Udvalget blev repræsenteret af sin Formand.
Presseudvalget.
Paula Brems: Jeg har faaet et Udklip sendt fra Viborg, hvori omtales et Interview med Fru Dagmar Nielsen. Fru D.K. har udtalt, at de unge Piger fra Provinsen kun tænker paa at more sig og ikke paa
at gøre rent, naar de kommer til København. Faktum er dog, at en stor Del københavnske Hjem netop søger unge Piger fra Landet. (1/3 af den Slags Annoncer i "Jyllandsposten" kommer fra København), og man synes, at saadanne Udtalelser bør ikke lyde fra Københavns Kredsens Formand.
Formanden omtaler en anden Udtalelse af Fru Dagmar Nielsen, idet denne i et københavnsk Blad skal have taget stærkt Afstand fra Husholdningsstudenten, den saakaldte 4. Retning.
Dagmar Nielsen: Jeg har ikke set den Udtalelse i Avisen og kan ikke vedkende mig den skarpe Form, den har faaet, idet jeg blot har sagt, hvad der er min Overbevisning, at efter min Erfaring er unge Piger fra gode københavnske Hjem at foretrække. - Ang. Fru Suhr-Mailand, saa staar der i en Artikel i "Berlingske Søndagstillæg", at jeg mener, det er en forkert Opfattelse, at den unge Pige, der skal giftes, ikke behøver at lære saa meget. Jeg synes, at det er en forfærdende Tanke, at den unge Pige, der skal giftes, kun oplæres i Husholdning.
Paula Brems: Jeg vil gerne henstille til Fru Dagmar Nielsen ikke at underskrive sig som Københavns Kredsens Formand, for det skader os; desuden er det vel altid sikrest at forlange at se, hvad der skrives.
Formanden: har faaet Brev fra Fru Gaardhøje, Kolding. Deri fremkommer en Del Forslag til Vinterens Arbejde efter andre Principper end sædvanlig, en Konkurrence og lign., hvor der skulde udsættes Præmier til Kredsene.
Forslaget maa imidlertid gennemarbejdes og overtænkes nærmere, sendes derfor til Behandling i Foredragsudvalget.
Efter Middagspausen kommer Frk. Anna Westergaard til Stede for at forelægge Forslag til en Henvendelse til Lønningskommissionen, ang. Kontoristernes Avancementsvilkaar. Forslaget tages op, og man takker Frk. Westergaard, fordi hun kom til Stede. - Endvidere drøftedes samgifte Kvinders Pensionsret. -
Radioudvalget.
Hedevig Matthiesen: Dansk Kvindesamfunds halve Time i Radio er siden sidste Møde besat med følgende Foredrag:
Banegaardsværnet for Kvinder v / Fru Ellen Nørregaard
Den internationale Kvindekongres i Berlin i Juni 1929 v / Fru Marie Hjelmer.
Kvinden som Pædagog set fra en moders Synspunkt v / Fru Marie Ingerslev.
Med Hensyn til Dansk Kvindesamfunds Medvirken til Ændringen af "Hjemmenes halve Time" og "Husmoderens 5 Minutter" vil jeg henvise til Redegørelsen i Bladet af 15/9. At der ligger et stort Arbejde og mange Forhandlinger saavel med Statsradiofonien som med de forskellige Foreninger og enkelte Personer bag dette Resultat, beviser denne Korrespondance, ca. 75 Breve, saa min Sommerferie har staaet i Radiofoniens Tegn.
Resultatet er, som man vil have set, at der er dannet Kvindernes Radio-Landsudvalg bestaaende af en Repræsentant fra hver af følgende Foreninger:
Dansk Kvindesamfund
Dansk Sygeplejeraad
Landsforeningen "De danske Husmoderforeninger"
Københavns Husmoderforening
Lærerinder indenfor Danmarks Lærerforening.
Udvalget holdt sit første Møde den 11. September og konstituerede sig med Dansk Kvindesamfunds Repræsentant som Formand i Erkendelse af det Arbejde, D.K. havde udført for at faa Radioudsendelsen for Danmarks Kvinder lagt efter Regler, som saa vidt muligt kan tilfredsstille Kvinder i alle Stillinger, og paa de Tider af Dagen, hvor de fleste har Tid til at lytte.
Dansk Kvindesamfund har ved forhandlingerne med Statsradiofoniens Chef Herr Kammersanger Holm fundet megen Forstaaelse over for vore Krav, og Danske Kvinders Radio-Landsudvalg er anerkendt af Statsradiofonien som det, der bærer Ansvaret for og lægger Programmet til saavel Kvindernes halve Time hver Onsdag Kl. c. 3 ½ som Husmodernes 5 Minutter hver Mandag Kl. c. 3 ¼.
Som den, D.K. foreløbig har valgt som sin Repræsentant, beder jeg alle Fællesstyrelsens Medlemmer om at tilsende mig Foredrag og Forslag i saa stor Udstrækning som muligt. Meningen var jo, at Kvindespørgsmaal, som har Interesse for alle Kvinder skulde kunne fremføres i Radio, og helst skulde vi jo kunne fremskaffe nye Talere, saa Programmet bliver saa alsidigt og interessant som muligt.
Jeg har netop i Dag faaet tilsendt Statsradiofoniens Foredragsrække for Efteraaret 1929 og der til min Beklagelse, at man ikke har fundet Anvendelse for en eneste Kvinde som Taler, skønt Programmet indeholder Emner som:
"Af Opdragelsens Historie”
"Overgangsaarenes Sjæleliv"
saa det gælder om at besætte de Kvinderne tilstaaede Udsendelser med Kvinder som Talere.
Nu vil jeg gerne spørge, om D.K. vil gaa med til at afholde Udgifterne og stille Kontoret til Raadighed for Kvindernes Radio-Landsudvalg? Det er hidtil D.K., der har haft hele Arbejdet og afholdt Udgifterne, og jeg mener, at vi ved at fortsætte dermed endnu nogen Tid vil bevare Førerskabet og have mere Haand i Hanke med det hele.
Formanden: Jeg ønsker at bringe Fru Matthiesen en Tak for det udmærkede Arbejde og det smukke Resultat, og naar vi nu skal vælge en Repræsentant til Kvindernes Radio-Landsudvalg, vælger vi selvfølgelig Fru Matthiesen.
(Man bliver enige om, at man foreløbig for et Aar vil afholde Udgifterne).
Foredragsudvalget.
Marie Illum meddeler om et Brev, hun har faaet, fra Fru Regner-Andersen i Gentofte, hvor denne tilbyder at holde Foredrag og Demonstration ang. Raakost. Hun skal have sine Rejseudgifter dækkede og 15 Kr. for Demonstrationen, men afholder selv Udgifterne til de Varer, hun benytter, hvis hun har Tilladelse til at sælge sine Skrifter og Smagsprøver for egen Regning. Ønsker man Direktøren Stefan Vøldan, skal han ogsaa have sine Rejseudgifter dækkede og 15 Kr. i Honorar. - De har været i Aalborg, Aarhus og Odense.
Hedevig Sonne Hald har ogsaa faaet et meget gunstigt Tilbud om Foredrag og Demonstration derfra.
Eli Møller bemærker, at det videnskabelige Bevis for, at Raakost er det sundeste, endnu ikke er ført; men da det jo ikke skader, og Folk næppe vil spise lutter Raakost, kan det jo være meget morsomt.
Edel Hougaard foreslaar en Ændring i Fattiglovens § 4.
"Det er jo en Meningsløshed, at en separeret eller forladt Hustru bliver hindret i at faa Krisehjælp, fordi hendes Mand faar Alimentationshjælp af Kommunen.
Formanden: Det er et Spørgsmaal, om vi ikke allerede nu bør nedsætte et Udvalg for den sociale Lovgivning. I dette Tilfælde kan man kun rette en Henvendelse til Socialministeren for at forsøge paa at faa en ministeriel Fortolkning.
Kirsten Gloerfelt-Tarp bifalder Formandens Forslag.
Eli Møller synes, der allerede er Udvalg nok, der ikke har noget at bestille.
Andrea Brochmann foreslaar straks Fru Hougaard.
Formanden: Hvem andre vil være med foruden Fru Hougaard? - Dog vil jeg bemærke, at et saadant Udvalg jo let kan komme til at beskæftige sig med Spørgsmaal, der hører ind under andre Udvalg.
Marie Illum ønsker Centralerne ophævet og det hele omordnet.
Til Udvalget ang. den sociale Lovgivning foreslaas de tre Landstingsmedlemmer, Dr. Eli Møller, Fru Gloerfelt-Tarp, Fru Edel Hougaard og Frk. Emilie v. Buchwald. - Vedtages. -
ad 10: Thora Pedersen: Jeg skal nok gøre det kort. Jeg har bedt om, at dette maatte komme paa Dagsordenen, fordi jeg mener, det vil være rigtigt at indsende den Statistik, der er udarbejdet, til Ministeren. Denne sagde nemlig ved en bestemt Lejlighed, at han ikke havde nogen Oplysning om, hvorledes det forholdt sig med de kvindelige Læreres Forhold. Derfor mener jeg, at da vi nu har denne Statistik, var der ikke noget i Vejen for, at Ministeren fik noget at studere paa. Jeg mener, der skal rettes en Henvendelse, og har skrevet en Kladde.
Hulda Pedersen vil gerne støtte Forslaget.
Resultatet bliver, at Thora Pedersen og Dagmar Nielsen skal søge at overrække den til Ministeren den følgende Dag.
ad 11: Henvendelse til Politidirektøren.
Formanden: Den 16. Maj indeholdt Politiken en Samtale med Overlæge i Politiet Dr. E. E. Jensen, hvori han udtaler:
"Naar en ung Kvinde bliver indbragt - "taget", -som det populært kaldes - bringes hun til Politistationen, hvor hun tilbringer Natten i en Celle uden at komme i Forbindelse med andre. Den næste Morgen bliver hun undersøgt af mig - en Undersøgelse, der er saavel i Samfundets som i Pigebarnets egen Interesse - o .s .v ."
Denne Udtalelse gav Anledning til en Artikel i vort Blad, hvori Fru Koch Schiøler spørger: Hvorfor den mandlige Læge? – Ved Fællesmødet gjorde Fru Eli Hansen os opmærksomme paa, at der i Loven af 30. Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte var bestemt, at tvungen Lægeundersøgelse skal foretages af en Læge af paagældendes eget Køn, med mindre Patienten udtrykkelig giver Afkald herpaa, og for saa vidt som en saadan praktiserer i vedkommende Købstad.
I den Anledning vil jeg foreslaa, at vi retter en Henvendelse til Politidirektøren, idet vi gør opmærksom paa Dr. E.E. Jensens Udtalelser og dels paa Lovparagraffen.
Anna Koch Schiøler: Jeg synes ikke, det har noget med kvindeligt Politi at gøre. De unge Piger skulde helt undgaa Politiet. Netop nu er der i Sverige Forslag til en ny Løsgængerilov, og der skal
nu nedsættes et Udvalg, hvorefter de unge Piger slet ikke skal komme i Berøring med Politiet. I Tyskland bliver de straks overført til Forsorgshjemmene og undersøgt af kvindelige Læger.
Flere bemærker, at de unge Piger ofte faar det sidste Skub nedad ved, at Politiet tager dem.
Hedevig Matthiesen: Har en Fyr efterstræbt en lille Pige, er hun jo nødt til at følge med paa Politistationen for at "blive afhørt, saa jeg tror vanskeligt, vi kommer uden om Politiet. Det er bedre
at gaa frem der, hvor man kan komme frem, nemlig at forlange kvindelige Læger og Politi.
Resultat: Man venter, til Formanden kommer hjem fra Norge, hvorefter denne sammen med Fru Edel Hougaard henvender sig personlig til Politidirektør Fabricius Hansen, men kun angaaende det Spørgsmaal, der drejer sig om.
ad 12: Sommerlejren.
Hulda Pedersen: "Udvalget for Agitation blandt Ungdommen" har siden Fællesmødet paa Fanø i Sommer arbejdet videre ad den Linie, som dengang fik Fællesstyrelsens Tilslutning. Resultatet er følgende:
Vi har faaet Løfte om Danebod Højskole, Als (Forstander Frede Therkildsen og Hustru) en Uge i første Halvdel af August 1930 paa følgende Vilkaar:
Elever og Lærere faar Kost og Ophold i 8 Dage for 25 Kr. p. P., forudsat Deltagernes Antal ikke ligger meget lavere end ca. 60; man har Plads til 100.
Vi er meget glade ved, at vi har faaet Adgang til netop denne Højskole, ikke blot fordi den ligger smukt nær Skov og Strand og nær kendte, kære Steder, men ogsaa fordi vi har Grund til at
tro, at Forstanderparret har særdeles gode Betingelser for at hjælpe os med at være de unges Værtsfolk.
Udvalget foreslaar, at Eleverne hver især kun betaler de omtalte 25 Kr. samt eventuelle Udgifter til et Par Udflugter, f. Eks. til Dannevirke og Flensborg (Fællespas), og at vi paa anden Vis skaffer Midler til Foredragsholdernes Rejse og Ophold (Foredragene maa man holde gratis) samt Tryksager og lign.
Skulde vi ikke med det samme forhandle dette Punkt, for i Virkeligheden er det jo saadan, at hele Planens Gennemførelse og Udførelse afhænger af, om det er muligt at skaffe disse Penge. Det
vil dreje sig om mindst ca. 400 Kr., højst ca. 500 Kr. - -
En kort Forhandling viste stor Interesse for Sagen og sluttede med, at Dr. med. Fru Eli Møller tilbød at betale de Penge, som Fælleskassen ikke magtede at udrede.
Hulda Pedersen udtalte sin Glæde over dette Tilbud og takkede Dr. Eli Møller og fremlagde derefter "Sommerlejrens" Program:
Det har været vor Bestræbelse at gøre det hele saa festligt som muligt, samtidig med, at det er os meget om at gøre at vise de unge "Kvindesagens Ansigt", vise dem det saaledes, at de faar det
kært, forstaar at læse dets Træk og gerne vil se det igen.
Vi har ogsaa gerne villet, at de unge skulde komme i Forbindelse med Kvindesagens hjemlige Spidser og vil derfor gerne, at saa mange som muligt af disse skal i Ilden. - Endelig er det vor
Bestræbelse at sætte de unge selv i Arbejde (Studiekredse).
Den foreløbige Plan for en Dag ser saaledes ud:
Kl. 8. Morgenmad.
" 8 ½ Morgensang.
" 9-10 ½ Bad, Sport, Folkedanse.
" 10 ½ -12 Studiekredse.
" 12 - 2 Middag og frit Samvær.
" 2 -2 ½ Fællessang under Fru Hastrups Ledelse.
" 3 ½ Kaffe.
" 4 - 5 Foredrag eller mindre Udflugter.
Som Emner for Studiekredsene har vi tænkt at foreslaa:
Avislæsning ved Overlærer Fru Tørsleff (l Time)
Ægteskabsloven ved cand.jur. Frk. Amnitzbøll (2 Timer)
Valg. Valglove eller Kommunevalg ved Fru Elisa Petersen og Frk. Hulda Pedersen. (3 Timer).
Som Foredragsemner:
1. Kvinden før og nu - Fru Gyrithe Lemche
2. Vort Modersmaal - Fru Dagmar Nielsen
3. Kvinden og Erhvervslivet - Fru Dida Dederding og Fru Matthiesen.
4. Kvinden som Hustru og Moder - Dr. Eli Møller.
5. Mathilde Fibiger og Pauline Worm - Anne Bruun.
6. Kvinden og Kristendom - Fru Ruth Sieverts.
samt et Foredrag om den sønderjyske Sag af H. P. Hansen.
Vi vil gerne bede vor Formand Fru Elisa Petersen tale ved en forhaahentlig festlig Modtagelse, og vi vil slutte med en lille Fest med Folkedanse og lignende.
12 Par Folkedansedragter samt Sangbøger m.m. kan Ungdomsklubben i Aarhus medbringe, ligesom vi ogsaa har Kig paa en Lærerinde i Folkedanse og anden Idræt. - -
Formanden meddeler, at hun har modtaget Fru Camilla Perssens sædvanlige Aarsgave, en Check paa 500 Kr. - Medlemmerne takker. -
Hedevig Matthiesen meddeler, at man inden for Skolekredse nærer Frygt for, at Embedet som Haandgerningsinspektrice skal blive nedlagt, og man ønsker at passe paa, at det ikke sker. - Man er enige om, at Frk. Blom har udrettet et stort Arbejde med Hensyn til at modernisere Haandgerningsundervisningen, saa Børnene nu syr pæne og brugelige Ting. Paa Landet er det dog endnu daarligt.
Dagmar Nielsen: Den konstituerede Inspektør har henvendt sig til mig og har lovet at meddele, naar der er Fare, og naar D.K.’s Indblanding muligt ønskes.
Man beder Fru Dagmar Nielsen forhøre, om der er nogen Fare)
ad 13. Formanden: Fra Fru Koch Schiøler har jeg modtaget et Brev (Fru Koch Schiøler gaar), hvori hun beder om Lønforhøjelse, idet hun gør opmærksom paa, at hendes Arbejde nu er større end tidligere - hun deltager i mange Møder, repræsenterer D.K. o.s.v. - Det drejer sig om 25 Kr. mere pr. Maaned. Vi vil jo meget nødig af med Fru K.S., og jeg synes, vi meget hurtigt skal vedtage, at Fru K.S.’s Gage fra 1. Oktober er 250 Kr. mdl. - Vedtages. -
ad 14. Kursus for unge arbejdsløse Kvinder.
Dagmar Nielsen: Paa Kongressen i Odense i Juli Maaned, hvor Arbejdsdirektøren indledte en Forhandling om Undervisning for Arbejdsløse, blev det fremdraget, at det saa godt som udelukkende var de unge Mænd, der nød godt af en saadan Undervisning. Arbejdsdirektøren
hævdede for det første, at naar unge arbejdsløse Kvinder skulde have Undervisning, maatte det være i Husholdning, og for det andet, at denne Undervisning ikke havde vakt synderlig Interesse hos dem.
Overfor dette hævdede jeg, at Kvinder lige saavel som Mænd maatte have Adgang til Samfundskursus og lignende, da de nu som myndige Borgere havde lige saa meget Brug derfor, og hvis Husholdningsundervisningen ikke havde vakt deres Interesse, maatte det være, fordi den ikke var lagt tilrette, som den skulde; for Undervisning i Madlavning, Bagning og lign. er det, der interesserer unge Kvinder mest. - Under en lang Samtale med Arbejdsdirektøren bagefter, opfordrede han mig ivrigt til at faa lagt en Plan for Kursus for unge Kvinder. Hvis han fik den i rette Tid, skulde der nok blive taget Hensyn til den. Da jeg kort efter traf Direktør Gregersen, Teknologisk Institut, sagde han, at de havde Planer til forskellige Kursus derinde, og mange Kursus afholdtes der.
Jeg meddelte dette i Forretningsudvalget, der bad Dr. Eli Møller og mig om at indhente nærmere Oplysninger.
I Teknologisk Institut, hvor vi talte med den, der planlægger og leder disse Kursus, fik vi forskellige Oplysninger, der gaar ud paa, at Kursus for arbejdsløse er blevet planlagt i Teknologisk Institut, derefter anerkendt af Arbejdsdirektøren og vedkommende Fagforening, og at der kun har været et enkelt Kursus for Kvinder, nemlig for Tobaksarbejdersker.
Vi var alle enige om, at til Iværksættelse af et Kursus i Husholdning m.v. for unge Kvinder, var det ønskeligt at faa Marie Christensens Medvirkning. Jeg talte faa Dage efter med Marie Christensen,
der lovede at sætte sig i Forbindelse med Direktør Henckel i Teknologisk Institut, og jeg haaber nu, at D.K. derved har givet Stødet til, at Kursus for unge arbejdsløse Kvinder kommer til at indtage en
lignende Plads som Kursus for unge Mænd. Men jeg mener absolut ikke, at D.K. skal paatage sig at oprette saadanne Kursus. Her som saa ofte før kan vi tage Initiativet; men vi kan ikke praktisk paatage os at gennemføre alle vore Ideer.
Eli Møller spørger, hvor mange arbejdsløse Kvinder, der er?
Dagmar Nielsen har faaet en Liste paa over 4000; f. Eks. var der 29 arbejdsløse Pharmaceuter i København.
Hulda Pedersen: Var det ikke en Lejlighed for D.K. til at holde et Par Foredrag for de unge arbejdsløse Kvinder om Kvindesagen?
Marie Egeberg henstiller til Udvalget, at det ikke alene kommer til at virke i København, men ogsaa rundt om i Provinsen.
Anna Koch Schiøler beder Fru Dagmar Nielsen skrive lidt om Spørgsmaalet i "Kvinden og Samfundet" og faa oplyst, om Listen over de arbejdsløse gælder for hele Landet.
ad 15. Eventuelt: Dagmar Nielsen læser et Forslag fra Formandsmødet paa Haraldsborg den 8. september. Deri henstilles til Fællesstyrelsen, at der afholdes en Agitationsdag for Dansk Kvindesamfund.
"Det er vor Tanke, at Dagen skulde være fælles for hele Landet - alle Kredsene - være forudbestemt og vel forberedt fra Fællesstyrelsens Side ved Henvendelser og Oplysninger i Bladet, ved
Skrivelser til Kredsene o.s.v.
Paa den paagældende Dag skulde samtidig udgaa et Nr. af ”Kvinden og Samfundet", et særligt Agitationsnummer, gennemillustreret og med korte Indlæg om D.K.’s Opgaver og Arbejde, ikke
mindst fremtidig, fra D.K.’s skrivende Kræfter, forfattede for dette særlige Formaal. - Bladet skulde udgaa i særligt stort Oplag til videre fordeling under "Dagens" Arbejde og ogsaa senere og naturligvis gives gratis til Kredsene. Samtidig skulde der være arrangeret Radioforedrag, ligesom Dagen maatte falde, naar Bladet alligevel udgaar.
Hver Kreds meddeler derefter, hvilket Resultat der er naaet."
Hedevig Matthiesen: Agitation i Radioen er ganske udelukket, det faar vi ikke!
Marie Illum har faaet et Forslag fra en Kreds, der nøje har gennemtænkt Maaden at samle en Ungdomskreds paa. De unge skulde give 2 Kr. for at blive Medlemmer, saa længe de var under 25 Aar. Den stedlige Formand skulde være Formand for Ungdomskredsen, men ellers skulde de have deres egen Bestyrelse; de skulde have Adgang til Møderne, baade de stedlige og Fællesmødet, men uden Stemmeret. Naar de var 25 Aar, skulde de ganske automatisk glide over til at blive
almindelige Medlemmer. - Vedkommende Formand var meget optaget af sin Plan, og jeg synes, det er godt tilrettelagt. Bladet kunde de faa paa den Maade, at Ungdomskredsen abonnerede paa et vist Antal Blade, som cirkulerede blandt de unge.
Synes Fællesstyrelsen, at vedkommende Kreds kan tage Arbejdet op paa den Maade? De vilde gerne have Fællesstyrelsens Sanktion, og jeg synes, der er sund Basis for det.
Dagmar Nielsen: Jeg skulde endvidere forebringe et Ønske om, at Lysbillederne blev stillet til Raadighed for Kredsene gratis, og man bad mig forebringe Fællesstyrelsen det ønske, at Fanen blev
stillet til Disposition uden Vederlag; det var udemokratisk at forlange Betaling for den, saa at det kun var de velhavende Kredse, der kunde faa den.
Marie Illum: Fanen er et dyrebart Klenodie, som ikke er til at erstatte, saa det er rimeligt, at Fællesstyrelsen har Ret til at bestemme over den.
Dagmar Nielsen: Det var ikke mit Forslag, og med Hensyn til Fanen er der en Bestemmelse, hvorefter den stilles gratis til Raadighed for Kredse, naar der er en Begravelse eller lign.
Formanden: Efter min Mening er der ingen, der kan forbyde en Kreds at lave en saadan Ungdomsafdeling og at abonnere paa Bladet til dem. Slige Planer er aabenbart fremme flere Steder. Frk. Fiehn spurgte jo paa Fanø om noget lignende fra Nykøbing F. Kredsen.
Hulda Pedersen: Det er akkurat det, der er sket i Aarhus. Det er aldrig faldet mig ind, at man skulde spørge om det. - De unge betaler 2 Kr. om Aaret og indskriver sig som Medlemmer af D.K.U., og
de mødes hver anden Onsdag. Bestyrelsen bestaar af 3 af de unge og to af os andre. Vi 5 tilrettelægger Arbejdet. De unge kommer selv frem med deres Ønsker, og sidste Aar kunde vi næsten opfylde dem allesammen. De bad om en Drackmann Aften, om Foredrag om Mathilde Wrede o.s.v. Saa ønskede de Undervisning i Engelsk; men det kunde vi jo ikke. Vi har ogsaa nogle Hold, der danser Folkedanse. - Men det med Bladet har vi ikke! Jeg synes ikke, der skal være nogen Grænse for Alderen opefter. Der er altid nogen, der hænger ved og nødig vil undvære Sammenkomsterne; det bør Kredsen have Lov til at gøre, som den vil! Der kommer en Dag, hvor disse mange forskellige Ungdomsforeninger søger Sammenslutning; til den Tid vil man faa at se, hvad de betyder.
Dagmar Nielsen: De sjællandske Kredse holder paa, at mere end 1 Kr. kan de unge ikke betale.
Formanden: Skal vi ikke være enige om, at Kredsene godt kan begynde? Kan vi ikke stille nogle Eksemplarer af "Kvinden og Samfundet" til Raadighed for hver Kreds?
Anne Koch Schiøler: Kunde jeg ikke sikre mig, at der ikke bliver skrevet om D.K.’s Sommerlejr nogen Steder, før det har staaet i "Kvinden og Samfundet"? De, der sidder i Presseudvalget, bør ikke have Lov til at skrive om det før.
Hedevig Sonne Hald: Det er hændt, at Redaktøren derhjemme har sagt til mig: "Jeg ved, at De har været til Møde i D.K. Kunde De ikke fortælle mig lidt om, hvad der er foregaaet?" Jeg synes godt, Pressen kunde faa lidt Besked.
Marie Illum: Der burde staa om Fællesstyrelsesmødet baade før og efter Mødet. - - -
Formanden: Endvidere spørger Nykøbing F. Kredsen, om den ikke kan oprette et Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv. Jeg synes, vi bør svare, at dette kræver saa dybtgaaende Studier og Kendskab til de forskellige Omraader, at det ikke kan gøres. - Ligeledes foreslaas Udarbejdelse af grafiske Tavler til Oversigt over D.K.’s Arbejde for Kvinderne.
(Ogsaa dette Spørgsmaal vises hen til Agitationsudvalget og til Formandsmødet.)
Hedevig Matthiesen: Vi har jo nogle konkrete Oplysninger om ca. 50 forskellige Fag; dem kunde Kredsene godt faa; men de mindre Enkeltheder kan vi jo ikke give; de forandres for hver Dag. De grove Rammer kan de sagtens faa alle sammen.
Formanden vil være meget betænkelig ved at lægge Erhvervsspørgsmaalene ud til Kredsene og vil helst svare, at det ikke kan lade sig gøre.
Marie Hjelmer: Er det nødvendigt for en Kreds at skulle spørge Fællesstyrelsen om Tilladelse, hvis den føler sig kompetent til at lede et saadant Kontor.
Formanden: Det bliver Dansk Kvindesamfund, der faar Ansvaret, ikke den enkelte Kreds.
Hulda Pedersen meddeler, at hun altid bruger et Par Timer i Skolen til at gennemgaa de forskellige Erhvervsmuligheder med Børnene, og saa hænder det jo, at Forældre kommer for at spørge hende til Raads. Det er imidlertid ganske privat.
Formanden foreslaar derpaa, at Fru Matthiesen tænker over Spørgsmaalet, og at Spørgsmaalet saa bliver taget op paa Dagsordenen paa Formandsmødet; ligeledes Spørgsmaalet om Agitationsdagen.
Formanden: Fabriksinspektør Julie Arenholt har spurgt mig, om D.K. ikke kunde tænke sig at indtræde i den nye internationale Sammenslutning "The open door". Der skal dannes en Gruppe her i Danmark.; gik D.K. ind, var Sagen dermed ordnet. - Jeg bad Fru Arenholt tilstille mig Spørgsmaalet skriftligt til Forelæggelse her og sende mig Sammenslutningens Program. Jeg foreslaar Sagen taget op til Drøftelse ved Formandsmødet og endelig behandlet paa næste Fællesmøde, idet vi jo efter vore Love ikke har Lov til at indtræde i en anden Forening uden
et Fællesmødes Sanktion. Fru J. A. skriver: Jeg sender Dem hermed Love og Vedtægter, der paa intet Punkt er i Strid med D.K.’S Love. Jeg vil foreslaa, at Udvalget ang. Særlovgivning nu arbejder og er parat til at drøfte Spørgsmaalet paa Formandsmødet, saa man derefter er nogenlunde klar over, om vi kan indtræde eller ej.
Dagmar Nielsen: Har vi ikke en Bestemmelse om, at Formandsmødet kan afgøre et Spørgsmaal, naar det haster?
Formanden: Jo, men dette her kan jo vente. Det vilde være korrekt at tage Bestemmelse om et saadant Spørgsmaal paa Formandsmødet.
Thora Pedersen: Vi har jo i Forvejen Tilslutning til een international Forening og til en nordisk Forening, og vi har været glade ved at der nu var Tanker fremme om at sammenslutte de to internationale Foreninger. Saa selv om jeg er meget interesseret, er jeg Betænkelig ved, at der skal oprettes en ny international Forening. Kommer der en saadan her i Danmark, er det meget kedeligt.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Vi kan kun indtræde, hvis vi er sikre paa vor Stilling til Særlovgivningen.
Formanden: Foreningen er der jo! Jeg syntes ogsaa, da den kom, at den var overflødig. Men Spørgsmaalet er nu: Vil vi indtræde som Gruppe eller ej.
Paula Brems: Landkredsene har forespurgt, om de ikke maa have Lov til at lave et nyt D.K. Emblem; de synes ikke om det, vi har, og siger, de ikke vil gaa med det. Her er et Udkast (dette cirkulerer), og Spørgsmaalet er, om det er lovligt at anskaffe og Bære dette Mærke.
Marie Illum: synes, Bogstaverne er utydelige.
Formanden: Man kan ikke anskaffe et fælles D.K. Mærke, uden det er vedtaget paa Fællesmødet. - De maa lade det vente til Fællesmødet og saa fremsætte deres Ønsker der.
Marie Illum: Jeg vil gerne henstille til Distriktsformændene, at de tager Girokuponen som Kvittering, saa de ikke skal have tilsendt anden. - Vedtages. -
Hedevig Sonne Hald omtaler Hjemmet for kvindelige Akademikere; men Eli Møller siger, det er for tidligt; man vil ikke træde frem for Offentligheden endnu.
Marie Illum henleder Opmærksomheden paa, at der paa Kontoret er en stor Kasse fyldt med Materiale til Kursus, Barnepleje o.s.v. - - -
Mødet sluttede Kl. 6. Protokollen ført af Emilie Buchwald.