« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 14. oktober 1929

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.’s Fællesstyrelse.
Forretningsudvalget holdt Møde Mandag den 14. Oktober 1929. Eftermiddag Kl. 4 paa Kontoret, Absalonsgade 3, III.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen,- Marie Hjelmer,- Dagmar Nielsen, - Andrea Brochmann,- Camilla Perssen, - Marie Illum,- Anna Koch Schiøler,- Eli Møller,- Emilie Buchwald,- Hedevig Matthiesen,- Kirsten Gloerfelt-Tarp.

Dagsorden.
1. Meddelelser fra Formanden.
2. Beretning fra Mødet i Oslo.
3. Forretningsudvalget konstitueres.
4. Henvendelse til Lønningskommissionen.
5. Formandsmødet.

1. Formanden: Fra Socialministeren har vi som Svar paa vor Anmodning om, at en Kvinde maatte blive udpeget som Delegeret til Arbejdskonferencens Møde i Geneve, hvor Spørgsmaalet vedrørende Søfolks Ophold i Havne kommer til Behandling, faaet Meddelelse om, at de Delegerede - som tidligere ønsket af os - er blevet gjort Bekendt med D.K.’s Ønsker og instruerede om at stemme imod alle saadanne Forslag, der til Forudsætning har Tilstedeværelsen af en lovordnet Prostitution.
Endvidere tilføjes det, at der paa den nævnte Konference ikke vil blive Tale om Vedtagelsen af nogen Konvention eller Henstilling, men kun om Vedtagelsen af et Spørgeskema.

2. Formanden: Med Hensyn til Mødet i Oslo skal jeg meddele, at vi der vedtog følgende:
"Kvinder fra de nordiske Lande samlede til Møde i Oslo, den 27. - 29. September 1929 udtaler sig imod ethvert Indgreb i gift Kvindes Erhvervsret"
og "mod Særforbud mod Kvinders Natarbejde".
Endvidere udtalte man, at man af Hensyn til Samfundets Tarv maa kræve Kvinder med fuld politimæssig Uddannelse ansat i Politiets Tjeneste.
Fra I.W.S.A. har vi faaet Meddelelse om, at Komiteen ang. Forsørgerløn er nedlagt. - -

3. Forretningsudvalget konstitueres.
Til Formand genvalgtes Fru Elisa Petersen.
" Næstformand genvalgtes Fru Marie Illum.
" Protokolfører valgtes Emilie Buchwald.

4. Der foreligger en Skrivelse fra Post- og Telegrafkontorist Foreningen med Anmodning om Støtte til en Henvendelse til Lønningskommissionen.
Formanden har herom konfereret med Frk. Anna Westergaard og anmoder om Tilladelse til sammen med Frk. Westergaard at udarbejde en saadan Henvendelse. Lønningskommissionen er delt i Udvalg, og det er hende Bekendt, at disse Udvalg arbejder nu, saa der maa handles med det samme.
Der er kommet en lignende Henvendelse fra 3 Forskolelærerinder. Herom har Formanden skrevet til Overlærer Frk. Thora Pedersen, som har skrevet og svaret, at man mente, man maatte henvise dem til at faa deres Organisation til at tage Sagen op. - Formanden vilde gerne henvende sig til en af Underskriverne eller til Frk. Jensen Hatting, for at de skulde kunne faa et saadant Resultat.
Formanden fik Bemyndigelse til sammen med Frk. Westergaard at udarbejde en Henvendelse, som kunde støtte Skrivelsen fra Post- og Telegrafkontorist Foreningen, og ogsaa til i Forskolelærerindernes Sag at handle som oven for anført.

5. Formandsmødet.
Formanden foreslog Tidspunktet for Fællesstyrelsesmødet fastsat til Lørdag den 10. November og Formandsmødet til Søndag d. 1. Dec.
Fru Sonne Hald havde foreslaaet et Kursus i Mødeteknik afholdt ved Formandsmødet. Formanden mente, at man skulde forsøge at faa Frk. Anna Westergaard til at lede at saadant Kursus. Man vedtog iflg. Formandens Forslag at afholde Fællesstyrelsesmødet d. 30/11 og Formandsmødet d. 1/12.
Der forhandledes om, hvorledes man skulde faa et Referat af Formandsmødet, saaledes at man altid kunde skaffe sig de fornødne Oplysninger.
Kirsten Gloerfelt-Tarp beklagede sig over, at D.K. i Oslo havde undladt at fremhæve Danske Kvinders Nationalraad og kun havde talt om D.K.’s Arbejde, idet hun mente, at navnlig Fru Dagmar Nielsen havde undladt at omtale D.K.N.’s Fortjenester i Sagen ang. kvindeligt Politi.
Herpaa svarede Fru Dagmar Nielsen, at hun ikke med Vilje havde undgaaet at omtale D.K.N., men blot ikke havde fundet Anledning der til.
Fredericia Kredsen forespurgte i et Brev, om D.K. havde taget Standpunkt til Lukkelovens Revision, da de var indbudt til Møder derom.
Man var enige om, at man maatte svare tilbage, at Fredericia Kredsen absolut ikke kunde optræde som Repræsentant for D.K.
Fru Koch Schiøler havde sammen med Frk. Westergaard udarbejdet en Henvendelse til forskellige Foreninger om at holde oplysende Møder om Kvindesagens Betydning. De bemyndigedes til at arbejde videre dermed.
Fru Marie Hjelmer havde faaet Brev fra Magda Andersen, som takkede for Valget til det politiske Udvalg, men dog ikke vilde være Formand.
Fru Marie Illum meddelte, som D.K .’s Repræsentant i Fællesrepræsentationen for de i Husgerning interesserede Kvindeforeninger, at disse Foreninger vilde afholde Møde i Forbindelse med de ovenomtalte Møder den 30/11 og 1/12 1929.
Mødet sluttet Kl. c. 6.

Emilie Buchwald
Protokolfører.