« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 27. april 1930
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde.
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag d. 27. April 1930 Kl. 9½ i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, Vimmelskaftet 38.111.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen, - Paula Brems,- Andrea Brochmaan,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Dida Dederding,- Marie Egeberg,- Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Petrea Holt- Ida Holck,- Marie Illum,- Dagmar Lustrup (for Hedevig Sonne Hald),-
Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen, - Thora Pedersen,- Camilla Perssen,- Ruth Sieverts,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Dagsorden.
1. Meddelelser.
2. Udvalgsberetninger.
a) Det politiske Udvalg.
b) Udvalget ang. Særlovgivning.
c) Det raadgivende Kontor.
d) Vejledning i Valg af Erhverv.
o.s.v.
3. Legatet uddeles.
4. Regnskabet.
5. Fællesmødets Dagsorden.
6. Arbejdet for at faa Kvinder ind i Radioraad og Programudvalg.
7. D.K.s Fødselsdag.
8. Eventuelt.
ad 1. Formanden: Det er Dem alle bekendt, at Dansk Kvindesamfunds Æresformand Fru Astrid Stampe Feddersen er afgaaet ved Døden d. 16/4. Fru Stampe Feddersens Betydning for D.K. fra de tidligste Tider kender De alle, jeg skal ikke her komme nærmere ind herpaa, kun sige, hun svigtede aldrig den Sag, hun fra sin tidligste Ungdom havde følt brænde i sig.
Nu er hun ikke mere! Vi vil prøve at føre Sagen videre og vil udtale et: Ære være Fru Stampe Feddersens Minde.
Fru Stampe Feddersen bisattes fra Vartov Kirke. Vi viste hende den Hæder, vi kunde vise hende. ---
Ser jeg tilbage til Formandsmødet, da vi sidst var samlede, saa er det ikke med Glæde. Der var virkelig høj Luft over vort Formandsmøde; nye Opgaver vinkede: Det politiske Arbejde – Agitationsarbejdet - D.K.'s Fødselsdag o.s.v. - og nu 5 Maaneder efter er slet intet naaet.
Jeg ved ikke, hvorledes det gaar de øvrige Medlemmer; men mig tager det baade Modet og Arbejdslysten fra. Jeg er klar over, at jeg ikke magter at faa Arbejdet i Fart igen; der maa nye Kræfter til. Af Hensyn til Valget vil jeg allerede nu meddele, at jeg ikke ønsker genvalg? Da jeg er valgt paa løst Mandat, bliver det jo nærmest Distrikterne, der nu ved Distriktsmøderne skal finde min Stedfortræder i Fællesstyrelsen. Min Gerning i Rigsdagen har først og fremmest Krav paa
mig, og jeg har ikke Kræfter til at passe begge dele. Jeg har overvejet Sagen meget nøje; naar man har siddet 21 Aar i en Styrelse, gaar man jo ikke uden Overvejelse; men der er saa meget, der gør, at jeg føler, jeg nu maa gaa. Tvungen modtog jeg for 5 Aar siden Formandsposten, men dog ikke for Livstid.
Jeg vil meget bede Dem ikke spilde Tiden med Overtalelser for min Beslutning er taget. -------
Skal jeg pege paa de Spørgsmaal, der særlig har optaget os i disse Vintermaaneder, saa er der jo først og fremmest Radiosagen; den vil jeg lade Fru Matthiesen fortælle om, saa der bliver givet en samlet Oversigt.
Der er fra D.K. rettet en Henvendelse til Ministeren for Offentlige Arbejder i Anledning af nogle Stillinger ved Post- og Telegrafvæsenet, hvortil man paa yderst slette Vilkaar søgte ugifte Kvinder, der kunde bo hjemme. Henvendelsen blev rettet øjeblikkelig; Ministeren hævdede imidlertid, at det kun var løst Arbejde, det drejede sig om. Ikke desto mindre forlangte man til dette løse, ukvalificerede Arbejde Kvinder med Realeksamen o.s.v., og vi har jo erfaring for, bl.a. fra Belysningsvæsenet, at Kvinder, der antages, kan komme til at sidde i dette løse Arbejde igennem Aar uden saa meget som Haab om Avancement. - Det er ikke det eneste Omraade; de vanskelige Arbejdsforhold for Mændene, gør det endnu vanskeligere for Kvinderne.
Vi har fra vor sædvanlige Bibliotekarforbindelse faaet Brev, hvori hun meddelte, at en Vikarplads i Vejen, der hidtil havde været besat med en Kvinde, var ledig, og hun frygtede, den nu gik over paa
Mandshænder. Jeg skrev straks til Vejen, Pladsen var denne Gang besat med en Mand; det var særlige Forhold, der havde gjort sig gældende.
Fra to Kredse har vi faaet Meddelelse om, at Kvinder søgte Overlærerembeder. Jeg svarede, at først og fremmest maatte der paa Stedet skabes Interesse for at faa vedkommende Kvinde indstillet af
Byraadet og selvfølgelig helst som Nr. l. Det kan jo ikke være saadan, at vi, naar en Kvinde søger, kræver, at hun først og fremmest skal ansættes. Det er paa selve Stedet, Arbejdet skal gøres; er der
Enighed om Indstillingen, følges denne jo som Regel.
Her i København har der været afholdt Møde om "Kvindeligt Politi", hvortil ogsaa D.K.s Københavns Kreds var Indbyder. Jeg nævner der her for at pege paa, at der stadig gøres et Arbejde for at faa Kvinder ind i Politiets Tjeneste.- ikke mindst for at faa kvindeligt Politiinspektorat.
Straffeloven har jo været behandlet igen i Vinter og er nu vedtaget. Da den naaede Landstinget, bad jeg Ingeborg Hansen og Charlotte Hansen søge Foretræde for Udvalget og der først og fremmest pege paa det for os store Spørgsmaal: Lige Moralen.
Vi pegede som flere Gange før paa, at efter vor Mening bortskaffes den offentlige Usædelighed ikke gennem Løsgængeribestemmelser, der kun rammer Kvinden. Derimod ønskede vi - som et efter vor Mening virksomt Middel - at saavel den, der betaler, som den, der modtager Betaling for Utugt, skal straffes, dog kun naar det giver sig offentlig Udslag. Saa længe man kun straffer Kvinden, men lader den, der betaler og derved opretholder Utugtserhvervet, gaa fri, naas intet.
Om Straffeloven gælder det ellers, at de fleste af vore andre Ønsker er imødekommet – ikke mindst m.H.t. Sikkerhedsforvaringen.
Der er indenfor D.K. ført en Agitation mod Straffeloven, idet man ønsker Voldtægtsparagraffen og Paragrafferne om Sikkerhedsforvaringen og Løsladelse paa Prøve ændrede. Denne Agitation er drevet ganske uden Kendskab til de virkelige Forhold - efter min Opfattelse har vi netop opnaaet meget paa disse Punkter.
(Derfor gjordes nærmere Rede.)
Jeg skal saa omtale en Sag til ang. en Sædelighedsforbrydelse, der fandt Sted her i København og iøvrigt blev forkert refereret i alle Blade. Jeg havde lejlighed til straks at se en Udskrift af Dommen i denne sørgelige Sag og mente derefter, der intet var at gøre.
Ved et paafølgende Møde i F.U. forstod jeg, at man opfattede min Stilling, som om jeg ikke ønskede at varetage Kvinders Interesse. Nogle Dage efter ved et Møde hos fra Fru Dagmar Nielsen var man imidlertid enig med mig i, at der, som Sagen laa, ingen Protest kunde rejses. - Paa mit Forslag vedtog vi dog at rette en Henvendelse til Justitsministeren (se "Kv. & S." Nr. 6 ). Jeg har senere faaet Meddelelse fra denne om, at Statsadvokaten har paaanket Dommen til Østre Landsret. ---
Vi har endvidere beskæftiget os en Del med, hvorledes man skal forstaa §§ 10 og 11 i Lov af 30/3 1906 om offentlig Usædelighed med Hensyn til den der omtalte tvungne Lægeundersøgelse af Kvinder. Man har ment, det kunde kræves, at denne Undersøgelse foretages af kvindelig Læge. Resultatet er imidlertid dette, at man i Henhold til § 10 ikke kalder en Lægeundersøgelse tvungen, med mindre vedk. Kvinde saa absolut nægter at lade sig undersøge, saa hun ved Rettens Kendelse
maa tvinges dertil; først da kan hun kræve kvindelig Læge.
Sammen med D.K.N. og Fredsligaen har D.K. søgt Indenrigsministeriet om at faa en Kvinde udnævnt til Medlem af den Delegation, der blev sendt til Haag for at deltage i en Konference om Statsborgerret, hvor Spørgsmaalet om gift Kvindes Nationalitet bl.a. kom frem. Vi fik ingen med. Ingeborg Hansen deltog som Medlem af I.W.S.A.s Styrelse. Nu ansøger vi igen sammen med de samme Organisationer om at faa en Kvinde med i Delegationen til Arbejdskonferencen i Geneve og
har udpeget Fru Gloerfeldt-Tarp. Der kommer blandt andet Handelsmedhjælperspørgsmaalet frem.
----------------------------
Til Dirigenter vælges Marie Hjelmer og Marie Illum.
Diskussion om Formandens Beretning.
Marie Egeberg: Det er jo i det østjyske Distrikt, Agitationen mod Straffeloven er rejst. Men det offentlige Møde var ikke indkaldt med Fru Bang som Centrum. Vi er for at faa lidt mere Liv i Kredsene begyndt at afholde nogle offentlige Møder rundt omkring, og til det omtalte Møde i Jelling deltog 7 Kredse. Jelling Kredsen havde indbudt Fru Bang som Taler. - Jeg vidste ikke, der var udsendt en Landsadresse, før jeg saa det i vort Blad. Jeg skrev da straks til Jelling Kredsens Formand og spurgte hende, hvem de 7 D.K. Kredse var, der stod som Garanter for Sagens Videreførelse. Hun svarede mig imidlertid ikke.
Esther Carstensen ønsker oplyst, om Ministeren for offentlige Arbejder havde givet Grunde for, hvorfor ikke unge Mænd kunde søge de omtalte Stillinger i Post- og Telegrafvæsenet.
Ministeren havde paa dette Spørgsmaal svaret, at han fandt det urigtigt og dumt, at de ikke var opslaaet ledige for saavel Mænd som Kvinder.
Dagmar Nielsen: I Anledning af den Voldtægtssag, Formanden omtalte, vil jeg gerne sige, at jeg staar paa ganske samme Standpunkt som hun og har gjort det fra første Færd. Jeg fik talrige Opringninger og Forespørgsler ang. denne Sag, men svarede alle, at jeg først maatte have Tid til at undersøge Spørgsmaalet og høre, hvad D.K. sagde dertil, om de vilde gøre noget. Jeg indkaldte til et Møde for at faa Sagen undersøgt, og da den var oplyst, var jeg af ganske samme Mening som Formanden, at der intet var at gøre.
Emilie Buchwald er glad ved, at Fru Dagmar Nielsen nu har taget det Standpunkt; men paa Forretningsudvalgsmødet maatte man absolut faa det Indtryk, at Fru D.N. holdt paa det modsatte.
Hulda Pedersen forespørger ang. den tvungne Politilægeundersøgelse, om det bliver meddelt vedk. Kvinder, at de kan fordre kvindelig Læge, dersom de modsætter sig Undersøgelsen.
Emilie Buchwald: Der staar i Loven, at Kvinden skal give sit udtrykkelige Samtykke til Undersøgelsen. Jeg synes, vi maatte kunne sætte ind der og sige, at naar hun ikke er spurgt, har hun heller ikke givet sit Samtykke. Det bør fordres, at det hver Gang bliver protokolleret, at hun har givet sit Samtykke.
Anna Koch Schiøler finder, det er en mærkelig Fortolkning af Loven, naar det ikke skal kaldes Tvang, at en Kvinde skal undersøges paa Stedet og af en bestemt Læge og ikke har Lov til at gaa til sin egen Læge.
Dagmar Nielsen hævder, at hun har undersøgt Sagen til Bunds, været baade hos Politidirektøren og Ministeren og er kommet til det Resultat, at de er i deres Ret, og der intet som helst er at gøre. Ministeren har anmodet Politidirektøren om en Redegørelse, som han derefter har overladt D.N. til gennemlæsning. Der er absolut intet mere at stille op.
Petrea Holt: I Aalborg fik den kvindelige Læge Dr. Sonne tidligere alle saadanne Undersøgelser af Kvinder; men nu faar hun kun ganske enkelte. Hun har i den Anledning forespurgt Ministeren, hvad der skal forstaas ved den tvungne Undersøgelse.
Emilie Buchwald: Politidirektøren gaar uden om Sagen ved kun at holde sig til det andet Punktum i Paragraffen. Vi maa kunne svare, at vi har debatteret Sagen her paa Mødet og er blevet enige om, at
vi finder, Politimyndighederne gaar uden om Sagens Kærne, idet de glemmer, at for at man kan vide, om en Undersøgelse er tvungen eller ej, maa Kvinderne først spørges, om de vil give deres Samtykke til Undersøgelsen.
Thora Pedersen foreslaar, at Formanden, Frk. Buchwald, Fru Dagmar Nielsen og Dr. Eli Møller danner et Udvalg, der undersøger Sagen og former en Skrivelse.
Dette vedtages.
I Anledning af Formandens Meddelelse om, at hun ikke ønsker Genvalg, udtaler mange af Fællesstyrelsen deres Sorg over denne Beslutning, idet de giver Udtryk for deres absolutte Tillid til og Tryghed ved Fru Elisa Petersens Førerskab og søger at overtale hende til at vedblive som Formand.
Elisa Petersen ønsker kun at udtale, at Beslutningen er taget.
ad 2. Udvalgsberetninger
a) Det politiske Udvalg.
Marie Hjelmer: De var næsten alle til Stede ved udvalgets Møde i Gaar; alle Distriktsformændene var der, saa jeg behøver ikke komme alt for nær ind paa det. Jeg kan meddele, at vi trods store
Betænkeligheder, Ængstelser o.s.v, naaede, at alle var villige til at tage Arbejdet for politisk Oplysning op, og vi vil nu se, hvad vi kan gøre. Vi har anmodet Fru Hedegaard om at faa udarbejdet en nærmere Plan og Forslag at arbejde efter; det Arbejde, som er gjort i det fynske Distrikt maa tjene os til Forbillede. Det er ganske overordentlig, hvad det er udrettet paa Fyn; de har faaet ikke alene Valgkredsene organiseret, men er naaet endnu videre ud, de har faaet udpeget over 200 Kvinder og har haft et stort Møde i Odense. Det kan jo nok opmuntre andre. - De Betænkeligheder, der var mest fremme, var, at dette Arbejde skulde skade D.K. Det, der er det vanskeligste, er jo, som Fru Holt fremhæver, at det paa Egne, hvor et Parti er næsten eneraadende, skal komme til at se ud, som om D.K. kun arbejder for dette Parti; men da gælder det jo om at passe paa og at finde de
kvinder fra andre Partier, der er til Stede.
Saa er der det økonomiske Spørgsmaal. Det maa jo koste noget, og hvem skal bære Udgifterne? De enkelte Kredse er meget daarligt Stillet, og Fælleskassen magter det ikke. Jeg tror, de Udgifter, der
er uundgaaelige, maa bæres af de Personer, der paatager sig Arbejdet.
Vi mente det vilde være rart at faa en Plan at arbejde efter, som kunde give lidt Ensartethed, selv om Arbejdet jo nok maa foregaa forskelligt de forskellige Steder, nogle Steder gennem Diskussonsklubber, andre ved Møder, atter andre ganske privat. Det maa vi overlade til de ledende rundt omkring. - Mødet i Gaar overtraf mine forventninger, jeg havde ikke ventet, vi vilde faa den Tilslutning, men det viste sig, at der hos Distriktsformændene var Vilje til at tage fat. Vi skal ikke slaa for stort op, ikke give Pressen det ihænde, men saa stille som muligt gøre Begyndelsen.
Ida Holck: M.H.t. Udgifterne antager jeg, vi skal kunne gøre det. I Anledning af Bemærkningen om Tilslutning vil jeg imidlertid sige, at naar man sidder herinde og vedtager noget, gaar man selvfølgelig Hjem og forsøger; men jeg tror ikke paa Resultatet!
Thora Pedersen: Hvis der kommer nogen Tryksag ud m.H.t., hvorledes Arbejdet tænkes sat i Gang, var det saa ikke rigtigt, den blev sendt ud til de forskellige Kredse?
Det vedtages at sende Redegørelsen fra Fyn til alle de medvirkende.
b) Særlovgivning for Kvinder.
Kirsten Gloerfeldt-Tarp: I Udvalgsmødet var man stemt for, at man ikke saadan en bloc kunde tage Stilling til enhver Art af Særlovgivning, og det Spørgsmaal, det blev overdraget mig at meddele lidt om her, er Spørgsmaalet om Særlovgivning m.H.t. Barselperioden. Udvalget har givet mig til Opgave at forelægge en lille Redegørelse over, hvad vi har og hvad den saakaldte Washingtonoverenskomst indeholder angaaende dette Punkt.
Den nugældende Barsellovgivning findes væsentlig i Fabrikloven, der har en Paragraf 29, som gaar ud paa, at det er forbudt Kvinder at arbejde de første 4 Uger efter Nedkomsten i Virksomheder, der staar under Fabriktilsynet, og i disse 4 Uger har Kvinderne Adgang til at faa Hjælp uden Fattighjælps Virkninger, forsaavidt de er i Trang. Denne Bestemmelse om de 4 Ugers Barselhvile stammer fra 1901 og kom med ved Revisionen i 1913, og den har D.K. tidligere givet sin Tilslutning, men er gaaet i Brechen for, at der blev givet Kvinderne en Adgang til Understøttelse i den Periode. Den Form, Understøttelsen har, har absolut ikke virket tilfredsstillende og tilfredsstiller, så vidt jeg husker, heller ikke de Krav, D.K. stillede til den. Her i København er det saaledes, at den faas gennem Magistraten, saa man skal henvende sig paa Fattigforstanderens Kontor. Dette er efter min Mening en væsentlig Aarsag til, at denne Understøttelse er blevet anvendt i langt større udstrækning udenfor København, hvor Hjælpen udbetales gennem Hjælpekasserne, end i København.
Af anden Hjælp er der Adgang for de ugifte Kvinder til vederlagsfrit at ligge paa Hospitalet under Fødselsperioden; for de gifte Kvinders Vedkommende skal der enten være Tegn paa en kompliceret Fødsel, eller ogsaa skal Boligforholdene være saa elendige, saa Kvinden man møde med Attest for, at det er umuligt at føde hjemme,(f. Eks. hvis de bor til Fremleje og ikke har Adgang til Køkken).- Saa er der Sygekasserne. Der er D.K. ogsaa gaaet med til en Bestemmelse om, at Kvinderne skal have Ret til Dagpenge i 10 Dage efter Fødselen, mindst 1 Krone om Dagen. De faar her i København 3 Kr. pr. Dag, i Provinsen er det varierende. - Desuden er der Alimentationslovgivningen, der giver Adgang til at faa Barselsfærdsbidrag een Maaned før og een Maaned efter Fødselen samt Hjælp til selve Fødselen. I København faar de 25 Kr. før, 25 Kr. efter og 20 Kr. til selve Fødselen; d.v.s. ligger de paa Rigshospitalet faar de kun 25 Kr, før, 17 Kr. efter og intet til selve Fødselen. - Endelig er der gratis Jordmoderhjælp ved Henvendelse til Fattigforstanderen. - Det er de Bestemmelser, der gælder nu.
Washington-Overenskomsten er vedtaget i 1919 og senere behandlet herhjemme. Den beskæftiger sig baade med Tiden før og efter Nedkomsten, og den vedrører ikke alene Kvinder i Storindustrien, men omfatter den samlede Industri og Handel. Endvidere udstrækker den Forbudet mod Arbejde til at gælde i 6 Uger efter Nedkomsten; men den indeholder ingen Bestemmelse om, at det skulde være forbudt at arbejde i Svangerskabsperioden. Derimod bestemmer den, at Kvinder, der opgiver deres Arbejde 6 Uger før Nedkomsten, kan faa Adgang til en Understøttelse.
I de 6 Uger efter Fødselen skal Kvinderne have Ret til en Understøttelse, tilstrækkelig stor til Moders og Barns Underhold.
Det er de Bestemmelser, man har tænkt sig, der nu kunde blive Tale om.
Jeg synes, det vilde være godt at faa et Par Oplysninger om, hvordan det er gaaet i Praksis m.H.t. disse Spørgsmaal under de nugældende Bestemmelser, og vil ganske kort forelægge en lille Statistik, jeg har udarbejdet, over 553 Kvinder her i København.
Jeg var forbavset over, hvor mange af disse, der arbejdede lige til den sidste Dag før Fødselen. Af de 553 var der 128, som havde arbejdet til sidste Dag mod 65 af 347 udenfor København, og der er af de 553 betydeligt under Halvdelen, der er holdt op de 6 Uger før Nedkomsten, og jeg har ikke faaet det Indtryk, at det skulde have haft særlig uheldig Indflydelse, at saa mange er vedblevet at arbejde. Nogle Kvinder har sagt, det var overordentlig drøjt, mens andre mener, de havde det bedst, saalænge de arbejdede.
Det viste sig, at af mine 553 Tilfælde var der ikke mindre end 95, der var begyndt paa Arbejdet igen inden de foreskrevne 4 Uger, og deraf var der kun 5, der havde Lægeattest. Udenfor København stiller Forholdet sig ganske anderledes; der er kun 10 af de 347, der er gaaet i Arbejde inden de 4 Ugers Forløb. - I Perioden 4-6 Uger er der her i København af dem, jeg har undersøgt, 102 til gaaet i Arbejde, mens langt over Halvdelen først er gaaet efter de 6 Ugers Forløb. Paa dette Punkt er det nogenlunde ens ude i Provinsen.
Vi har ogsaa søgt oplyst, hvorvidt Arbejdets Genoptagelse har haft Indflydelse paa Amningens Varighed. Det er jo ikke alene for Moderens Skyld, hun ikke maa gaa paa Arbejde, men ogsaa for Barnets. Man kan da ikke nægte, at der synes at være ret store Tal for at ophøre med Diegivningen paa samme Tid, som der er store Tal for at gaa i Arbejde igen. Der synes at være en Sammenhæng mellem Arbejdets Genoptagelse og Diegivningens Ophør. Paa den anden Side er Tallene
overordentlig spredt, saaledes at man finder alle mulige Tilfælde.
Kvinder, der slet ikke har ammet, gaar sent i Arbejde, andre, der har ammet meget længe, er begyndt tidligt o.s.v. For Provinsens Vedkommende ligger Forholdet noget anderledes. Der er det mere almindeligt at fortsætte Amningen. Men det ligger i Forholdene. I København kommer
man mere og mere ind paa de korte Hvilepavser, kun halve Timer, for da Folk ofte har saa lang Vej, kan de dog ikke naa hjem. I Provinsen derimod bibeholder man de lange Pavser, saa Moderen ofte kan naa hjem og amme sit Barn. Jeg har ikke kunnet finde noget tydeligt Talbevis for, at det har betydet saa meget for Amningens Fortsættelse, om de er gaaet i Arbejde 4 eller 6 Uger efter Nedkomsten.
Jeg gav dem før en lille Skildring af, hvilke forskellige Adgange til Hjælp der var. - For Københavns Vedkommende er Adgangen til Fabrikhjælp brugt uendelig lidt. Af de 553 Tilfælde er der kun 24, der har faaet Fabrikhjælp; de fleste har faaet Sygekassehjælp, og der er mange Tilfælde af kombineret Hjælp.
Endnu mangler jeg at oplyse, hvorfor Kvinderne er gaaet i Arbejde før Tiden. De fleste giver til Svar, at de trængte til at tjene Pengene, andre var bange for at miste deres plads, og en Del tog fat,
fordi de følte sig raske. Jeg vil slutte med, at jeg for min Del synes efter denne Undersøgelse,
at jeg vilde være betænkelig ved at faa Forbudet mod Arbejde udvidet; men paa den anden Side synes jeg, at der burde være bedre Adgang til Understøttelse i de forskellige Perioder, og i den Tid, Forbudet varer, maa der være en særlig effektiv Understøttelse.
Formanden: Naar Fru Gloerfelt-Tarps Indledning maaske forekommer nogle for lang, vil jeg tage min Del af Ansvaret derfor, idet jeg har bedt Fru G.-T. gøre sin Redegørelse saa indgaaende som muligt, saa at den kan danne et godt Grundlag for Drøftelse af dette Spørgsmaal, som jeg ligesom tidligere henstiller til Distriktsformændene at behandle paa Distriktsmøderne.
Eli Møller takker Fru Gloerfelt-Tarp for den udmærkede Statistik, som der jo desværre ikke er Tid til at komme nærmere ind paa. Ønsker blot oplyst, hvorvidt den Hjælp, Kvinderne har Ret til efter Fødselen, bortfalder for de 90 Kvinders Vedkommende, der er gaaet i Arbejde før Tiden uden Lægeattest.
Kirsten Gloerfelt-Tarp svarer hertil, at de ikke kan faa Hjælp efter Fabrikloven, dersom de gaar i Arbejde; men Sygekassehjælpen og Barselsfærdsbidraget har intet med den Ting at gøre.
Marie Egeberg forespørger, om det ikke er D.K.s gamle Standpunkt, at vi holder paa Ret i Stedet for Pligt.
Formanden har selv været af samme Mening; men efter hvad der gennem Udvalgets Arbejde er blevet oplyst, har D.K. ikke taget Stilling til Spørgsmaalet siden 1913, idet det Udkast, som i 1921 blev udarbejdet af et Udvalg desangaaende, aldrig er vedtaget af Fællesstyrelsen eller paa et Fællesmøde.
Hedevig Matthiesen advarer mod at forlænge Pligten til Barselhvile. Hun har i anledning af Kvindernes Strejke haft Lejlighed til at tale med flere Arbejdsgivere, der var yderst oprørte paa Kvinderne, fordi disse havde forlangt Frihed og Understøttelse i Barselsperioden og truede med at
afskedige alle gifte Kvinder og for Fremtiden kun at beholde ugifte.
Formanden giver saa stærkt som muligt Fru Matthiesen sin Tilslutning. Tiderne viser, at vi maa være yderst forsigtige med at stille Særkrav.
Hulda Pedersen er glad ved at faa Klarhed over, hvorledes man har benyttet Retten til Barselshvile
og kunde ønske, at Fru G-T. i Bladet gav et kortere Referat.
Kirsten Gloerfelt-Tarp mener ikke, hun har Ret dertil, da Statistikken er udarbejdet paa Embeds Vegne.
Anna Koch Schiøler har haft en Samtale med Fru Gamborg. Denne ønsker absolut en meget større Beskyttelse i Overensstemmelse med Washingtonoverenskomsten.
Hedevig Matthiesen: Det var Fru Gamborg, der bragte dette Spørgsmaal frem under Kvindestrejken. Hun er yderliggaaende Kommunist.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Det er ikke alene Fru Gamborg der holder paa den stærke Beskyttelse med fuld Erstatning for den tabte Løn, det gør alle Arbejderkvinderne. Sagen er, at Spørgsmaalet har en
praktisk Side, idet man lettere faar Hjælp til Barselkvinder, naar man ikke modsætter sig Forbudet, og det er dette, der gør, at jeg ikke vil tage Standpunkt mod Tvangen. -Fru Gamborg vilde have 3 Øre mere paa Akkordbasis, det var det, Strejken drejede sig om; det andet var kun Tirader.
Andrea Brochmann: Kvinderne kæmpede under Strejken for Ligelønnen, det andet Spørgsmaal var skudt i Baggrunden; men ellers er det ganske rigtigt, at de gerne vil beskyttes under Svangerskabsperioden og det er sørgeligt, de skal være nødt til at hente Hjælp hos Fattigforstanderen. Samfundsmæssigt set er det Slægtens Mødre, vi skal give bedre Kaar; men Kampen er jo saa haard for Tiden; det bliver sværere og sværere at faa Kvinder frem, saa jeg tror alligevel, vi skal kræve Barselhvile som en Ret. Det synes jeg er et godt Standpunkt.
Formanden: Det er netop dette, som Fru Brochmann nævnede, at Kampen mellem Kønnene er saa haard, der faar os til at indse, at vi vilde svække Kvinderne ved at kræve den lange Barselshvile.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Jeg synes, man maa se paa det i Praksis. Det bliver her af stor Betydning, hvor lang denne Tvang til Barselhvile bliver. At bibeholde de 4 Uger vilde ikke betyde saa meget.
Derfor mener jeg, at man ikke altid skal dømme mellem Ret og Pligt isoleret.
Dagmar Nielsen: For Staten vil det ogsaa faa økonomisk Betydning, om det er en Ret eller en Pligt. Det første vil jo blive billigere.
Thora Pedersen mener, at man bør tage Hensyn til Arbejderkvindernes Krav; det er dog dem, det spiller den største Rolle for, saa naar de ønsker Beskyttelse, maa man bøje sig.
Formanden svarer hertil, at man ikke kan gaa ud fra, at de ved, hvad der er bedst. De tænker ikke saa langt frem som vi, men ser kun paa deres Fordel i Øjeblikket og inden for deres egen lille Kreds.
Esther Carstensen: Har man aldrig tænkt sig en Kombination, f. Eks. Pligt til Hvile i 14 Dage og Ret til 2 Uger mere?
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Jeg tror, der er lidt Sandsynlighed for, at man kun vil have Pligt i 3 Uger men Ret til Understøttelse i længere Tid mod, at Moderen ammer sit Barn. Til Vinter vil der først komme et almindeligt Barselunderstøttelsesforslag, senere vil Spørgsmaalet komme frem under Fabrikloven.
Det raadgivende Kontor.
Formanden: Naar man skal give en Udvalgsberetning om det raadgivende Kontor, er det jo ikke let, fordi det hviler i saa høj Grad paa Tillid fra Fællesstyrelsens Side til Lederen Fru Bjørneboe. Vi kan
ikke sætte os ind en Aften og høre, hvad der foregaar; vi maa stole paa, at Fru Bjørneboe gør det som vi ønsker det gjort, og jeg for min Del har fuldstændig Tillid dertil. – Fru Bjørneboe har lige fra Begyndelsen ført en lille Protokol over Arbejdet, men hun har jo ingen Garanti for, at Spørgerne opgiver deres rette Navn og Adresse. Siden Fællesmødet har der været c. 100 Mennesker og søgt
hos hende; de fleste Spørgsmaal angaar Familieanliggender – ofte er det Fraseparerede, der søger Oplysning om Underholdsbidrag o.s.v. Dernæst er der ikke saa faa andre Spørgsmaal, hvor Oplysning kan være værdifuld, f. Eks. hvorledes man søger Invaliderente, sociale Spørgsmaal o.s.v. Fru Bjørneboe hjælper dem saa godt, hun kan, og det bedste Bevis for, at Folk er glade for Hjælpen, er, at naar de nu kommer, skyldes det, at en af deres Bekendte har været der og talt med Fru Bjørneboe og derefter anbefalet Vedkommende at gaa derhen. Jeg har bedt Fru Bjørneboe aflægge en lille Beretning ved Fællesmødet, og jeg har det Indtryk, at vi har Glæde af dette Arbejde og skal fortsætte dermed. - Hjælpen ydes ganske gratis.
Vejledning i Valg af Erhverv.
Hedevig Matthiesen: Jeg havde tænkt mig at komme lidt nærmere ind paa dette Arbejde i Dag og har derfor taget en Del Breve og Besvarelser med fordi De aldrig rigtig har faaet at vide, hvordan Kontoret for Vejledning arbejder. Siden sidste Fællesstyrelsesmøde har der været større Forbindelse mellem Provinsen og vort Kontor, og jeg vil takke de Formænd, der er til Stede, fordi de har taget Arbejdet op, saaledes som vi har bedt dem om. Siden 1. Januar har der været umaadelig mange skriftlige Forespørgsler og endnu flere personlige Henvendelser, foruden at jeg paa min private Bopæl har gennemsnitlig 1 Telefonopringning pr. Dag. Naar man saa tænker paa Arbejdet med at skaffe Oplysninger, holde vort Kartotek i Orden o.s.v., maa jeg regne, at det tager mig ca. 24 Timer om Ugen.
H. M. oplæser en Del Breve og Svar, der viser hvor mange vidt forskellige og ofte vanskelige Spørgsmaal, Kontoret bliver udsat for.
Hedevig Matthiesen: De vil i "Kv.& S." have læst om det engelske Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv. Vi foretager os i Virkeligheden det samme. Der er kun den store Forskel, at vi fattes Penge. Men efter det Opsving, her er sket, vil jeg tro, det er et Arbejde, vi burde lægge endnu mere Vægt paa.
Andrea Brochmann: Det er heldigt for os, at vi indenfor Forretningsudvalget har Mennesker, der har Tiden til Raadighed og derfor kan ofre saa meget for Dansk Kvindesamfund, som Fru Matthiesen gør, og jeg synes, vi skylder Fru M. en Tak for det store Arbejde, hun udfører.
Marie Hjelmer vil ogsaa gerne bringe en Tak for dette Arbejde, som er til stor Gavn for D.K.
Skoleudvalget.
Thora Pedersen: De ved, at D.K. i sin Tid har rettet en Henvendelse til Ministeriet om, at der maatte blive indført Undervisning i seksuel Hygiejne paa Seminarierne. Man blev paa sidste Fællesstyrelsesmøde enig om at tage Spørgsmaalet op igen, naar Seminarieloven var vedtaget, og Ministerens Cirkulære skulde udarbejdes. Der er nu nedsat et Udvalg, der skal tage dette Arbejde op, og vi har derfor indenfor Danske Kvinders Nationalraad talt om, at Tiden nu er inde til at indsende et Andragende. Saa vidt jeg ved, har D.K. fra Nationalraadet modtaget en Skrivelse ang. dette Spørgsmaal.
Ved et Fællesmøde af det pædagogiske Udvalg og Sundhedsudvalget enedes man om at anmode Nationalraadet om at samle de særlig interesserede Foreninger til et Andragende, og D.K.N. har nu udsendt en Skrivelse til disse. Jeg har ikke selv været med til at udarbejde denne og har først lige faaet den. - (Oplæser Skrivelsen).
Dagmar Nielsen finder, at det i og for sig er urimeligt, at D.K., der først af alle har taget dette Spørgsmaal op, denne Gang skal gaa sammen med de andre Foreninger, men vil dog ikke have noget derimod, naar Skrivelsen blot faar en rigtig Form. Som den begynder efter Udkastet:
"Danske Kvinders Nationalraad og nedenstaaende tilknyttede Foreninger …” er den vildledende. Der maa i Stedet for staa: ”Følgende i Danske Kvinders Nationalraad staaende Foreninger …”
Kirsten Gloerfelt-Tarp kan ikke se, at Formen er vildledende, mener, at det klart fremgaar, at der er Tale om de og de Foreninger under Nationalraadet.
Hulda Pedersen ønsker en Rettelse i Andragendet, idet en Bemærkning tyder paa, at vi kunde ønske obligatorisk Undervisning, hvad dog absolut ikke er Meningen.
Thora Pedersen kan ikke tænke sig, at D.K.N. skulde have noget mod at gaa med til de foreslaaede Ændringer. Foreslaar, at Fællesstyrelsen vedtager at gaa med til Andragendet, naar de to omtalte Ting ændres, og at D.K. ellers gaar alene til Ministeren.
Dette vedtages.
Thora Pedersen: Paa Grund af den nye Seminarielov skal der ansættes en hel Del Lærere ved Seminarierne, og vi maa i Tide have Opmærksomheden henledt paa dette, saa at vi kan faa Kvinder ansat ved Statsseminarierne. Ministeren har jo svaret, at for ham vedkom Spørgsmaalet ikke: Mand eller Kvinde, men kun: hvem er bedst kvalificeret. Embederne bliver imidlertid opslaaet ledige for Lærere, og jeg er bange for, at mange Kvinder undlader at søge dem, fordi de tror, de kun kan søges af Mænd, mens Lærere her omfatter baade mandlige og kvindelige. - Der er nylig blevet ansat Censorer ved Seminarierne, der var ikke een Kvinde iblandt!
Formanden mener, at det vil være en naturlig Opgave for Lærerforeningerne at faa deres Lærerinder til at forstaa, der opslaas Pladser paa den Maade, og faa dem til at søge. Det er ikke D.K.'s Opgave;
derimod maa D.K. for Ministeren pege paa det nødvendige i at faa ansat saavel Mænd som Kvinder.
Hulda Pedersen kan ikke tro andet, end at Lærerinderne er ganske klare over at de kan søge disse Stillinger. Det har staaet i Seminariebladene saa tit.
Dagmar Nielsen gør opmærksom paa, at man indenfor Bankerne er ved at lave forskellig Løn for Mænd og Kvinder. I Landmandsbanken har de hidtil været lønnet ens; nu er man begyndt at udarbejde et Lønregulativ, hvorefter Kvinderne lønnes lavere.
Formanden kan ikke se, hvorledes man skal kunne gribe ind, her, da det jo er private Institutioner.
Andrea Brochmann synes heller ikke, man kan gøre noget. Kvinderne, der er ansatte derinde, bør organisere sig og selv hævde deres Rettigheder.
Dagmar Nielsen har kun draget Spørgsmaalet frem for at høre, om Fællesstyrelsen mener, D.K. skal foretage sig noget i denne Sag.
Efter nogen Diskussion kommer man til det Resultat, at man bør faa Sagen rigtig oplyst og drage den frem i "Kvinden og Samfundet", men at man ikke kan foretage Henvendelser eller lignende.
Sommerlejren
Hulda Pedersen; Sommerlejren er der kun godt at sige om. Der er allerede henved 30 Deltagere - De ved, vi skal have 60 - men da vi desuden har mange Forespørgsler, tror jeg nok, jeg tør sige, at vi er sikre paa at naa Maalet. Der er givet 2 Fripladser bort; vi havde 8 Ansøgninger, saa der er 6, der desværre ikke kunde faa. - Med Hensyn til de økonomiske Forhold har Dr. Eli Møller jo tilsagt os Støtte og har for at give os fast Grund under Fødderne lovet 400 Kr. - Vi haaber nu, Fællesstyrelsen vil give os de manglende 400 Kr. - Vi tænker at slutte Indtegningen 15. Juli og derpaa sende trykte Programmer ud til de Indtegnede med nærmere Bestemmelser.
Da adskillige har spurgt derom, vil jeg gøre opmærmsom paa, at der ikke er nogen Aldersgrænse opefter for Deltagerne, men de maa være fyldt 15 Aar.
Vi skal bruge en hel Del kommunale Valglove og Ægteskabslove og vil derfor gerne spørge, om nogen kunde tænke sig at laane os saadanne Love. - Endvidere vil jeg gerne henstille, at man rundt om ikke blot vil forelægge Sagen paa Distriktsmøderne, men ogsaa skrive lidt derom i Bladene. Nu er det netop Tiden.
Anna Koch Schiøler meddeler, at der denne Gang i "Kv.& S." kommer en Beretning fra Graasten Kreds, hvoraf det fremgaar, at Kredsen har besluttet at betale for en af deres unge Piger, saa hun kan deltage i Sommerlejren.
Formanden har været til Stede ved sidste Udvalgsmøde ang. Sommerlejren og har den bedste Tro til, at der vil blive Tilslutning nok. Udgifterne er store, men dette første Program er ogsaa meget righoldigt og jeg vil gerne, at Fællesstyrelsen, vil gaa med til at bevilge indtil 400 Kr. og overlade til Forretningsudvalget det videre fornødne at foretage.
Det vedtages ved Afstemning at bevilge indtil 400 Kr.
Hulda Pedersen: I Aarhus blev ved Juletid opslaaet nogle Timelærer og Lærerindeembeder. Da vi har saa mange kvindelige Vikarer, søgte vi Samarbejde med Lærerindeforeningen og blev enige om at bearbejde de forskellige Autoriteter og Byraadet for at faa dem til at antage Lærerinder.
Med en Skrivelse, hvori vi anmodede om, at ikke alene de smaa Piger og Drenge, men ogsaa de store Piger matte faa den Hjælp, som kvindelig Paavirkning giver, og pegede paa det umulige i, at det kunde ske under de nuværende Forhold, var vi rundt og talte med de forskellige Autoriteter for at bede dem i dette Tilfælde tage Hensyn til de kvindelige Ansøgere. - Nogle forstod os, andre var imod; men det gik saaledes, at der blev valgt 6 Lærerinder og 3 Lærere. 2 kvalificerede kvindelige
Vikarer blev imidlertid sprunget over, fordi de var gifte.
De to gifte Vikarer kom straks op til os. Vi vil nu faa Lærerforeningen til at tage Sagen op og undersøge, om det ikke er lovstridigt. De 6 Lærerinder, som blev ansat, maatte skrive under paa, at de, saafremt de giftede sig kun maatte undervise paa nedsat Timetal, dog ikke under 18 Timer Ugentlig.
Nu vil Danmarks Lærerforening, hvis det viser sig, der er noget at gøre, forfølge denne Sag, og da kan der maaske blive Brug for D.K. Det er jo ikke alene i Aarhus den Slags hænder, det er over hele Landet.
Formanden takker H.P., fordi der straks er blevet taget kraftigt fat i Aarhus, for der er ingen Tvivl om, at gaar det først ind i fast Gænge, vil ingen Kvinde mere faa fast Ansættelse uden at underskrive paa noget saadant.
Thora Pedersen mener ikke, de kan være bundet af et saadant Løfte, det er imod Loven.
Dagmar Nielsen beretter om et lignende Tilfælde, der er indtruffet her i København ved Magistraten, hvor en fuldt ud kvalificeret Kvinde blev oversprunget, fordi hun var gift. Da hun beklagede sig, fik hun den Besked, at det var af Forsørgerhensyn. Nu er hun delvis Forsørger
af en syg Mand, saa hun var jo lidt bitter ovor at faa det Svar.
ad 3. Legatet uddeles.
Formanden forelægger Legatudvalgets Indstilling til Godkendelse. Der er indkommet 168 Ansøgninger. Det vedtages at uddele 2 Portioner a Kr. 200.- og 8 Portioner a Kr.300.- (Listen over Legatnyderne vil fremkomme i "Kvinden & Samfundet") Endvidere vedtages det at tildele
stud.mag. Ebba Elisabeth Bøgelund Hagengaard Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder Kr. 475.
ad 4. Regnskabet.
Marie Illum forelægger Regnskabet over Fælleskassen og "Kvinden og Samfundet'', desuden en Liste over D.K.s Legatsummer.
Dagmar Nielsen savner Regnskab over Jubilæumsfonden.
Formanden mener ikke, det er Meningen, der skal aflægges Regnskab for denne. Foreslaar, at de 40 Kr. Renter, som den Bladet testamenterede Kapital afkaster, hvert Aar overføres paa Bladets Regnskab.
Dagmar Nielsen mener ligeledes, disse Renter bør gaa ind i Bladets almindelige Regnskab.
Dette vedtages. Endvidere vedtages det ligesom tidligere at overføre af Fælleskassens Overskud til Dækning af Bladets Underskud.
Regnskabet godkendes derefter.
ad 5. Fællesmødets Dagsorden.
Da Fællesmødet afholdes i Kolding, er Formanden for denne Kreds Fru Helen Clay Pedersen kommet til Stede for at deltage i Forhandlingerne.
Formanden tænker sig Mødet lagt saaledes, at det begynder Søndag Aften med Formandens Beretning. Derefter holdes et offentligt Møde om Straffeloven- specielt Kapitel 24. Mandag skulde saa de to vigtige Spørgsmaal: Det politiske Arbejde og Særlovgivning for Kvinder – tages op, og det er da Meningen, der skal tages et Standpunkt til Barselhvilen. Mandag Aften skulde være forbeholdt Kolding Kredsens Jubilæumsfest, og den sidste Formiddag Tirsdag skulde Valgene foregaa.
Efter Tur afgaar Marie Hjelmer, Andrea Brochmann og Elisa Petersen.
Fra Horsens Kredsen er der kommet Forslag om at sætte Dødsstraffens Afskaffelse paa Dagsordenen, men det Spørgsmaal vil jo komme ind under Straffeloven. Ligeledes foreligger et Forslag om Anskaffelse af et D.K. Mærke.
Helen Clay Pedersen mener, det vil være umuligt at gennemføre denne Plan. Foreslaar en anden Plan, hvorefter det offentlige Møde lægges Søndag Eftermiddag, og Mandag Eftermiddag og Aften forbeholdes Kolding Kredsens Jubilæumsfest, idet der er planlagt en Udflugt til Skamlingsbanken, og det er umuligt at forandre denne. Har Besøg af en engelsk Dame, Mrs. Abbot, som er villig til at fortælle om "The open door international", og mener, det vil være interessant at faa dette frem.
Formanden bifalder ikke denne Plan, der levner alt for lidt Tid til Forhandlingsmøderne: vi kan tidligst begynde Søndag Kl. 5. Mener, at der har været Tid nok til, at hun kunde have faaet Besked før nu. Paataler endvidere, at Kolding Kredsen uden mindste Forhandling med Fællesstyrelsen
har bestemt Talere til det offentlige Møde.
Efter forskellige Forsøg paa at fastsætte Dagsordenen saaledes, at der tages Hensyn til Kolding Kredsens store Arbejde, som paaskønnes af Fællesstyrelsens Medlemmer, uden at det gaar ud over Forhandlingerne, vedtages det at overlade til Forretningsudvalget sammen med Fru Clay Pedersen at ordne denne Sag.
Formanden mener, at det bliver nødvendigt at udelade Mødet om Straffeloven, og forespørger, hvorledes man da skal forholde sig til Spørgsmaalet "Dødsstraffens Afskaffelse"?
Fællesstyrelsen mener ikke, det kan betragtes som et Kvindesagsspørgsmaal, og det vedtages at anmode Horsens Kredsen om at tage Forslaget tilbage. Fru Brems paatager sig dette Hverv.
Det vedtages, at "The open door international" ikke kan sættes paa Dagsordenen.
ad 6. Hedevig Matthiesen: De ved, at vi sendte et Andragende ind til Ministeren for offentlige Arbejder om at faa en Kvinde ind i Radioraadet ved den paakommende Revision af Radioloven. Vi var oppe hos Ministeren og forespurgte da, om det ikke kunde lade sig gøre, at "Kvindernes
Radio-Landsudvalg", som vi har dannet ved Sammenslutning af Dansk Kvindesamfund, Dansk Sygeplejeraad, Københavns Husmoderforening, De danske Husmoderforeninger og Lærerinder indenfor Danmarks Lærerforening, fik Indstillingsret til Radioraadet. Svaret herpaa lød, at dersom
man skulde tage Hensyn til os, var det nødvendigt, at vi dannede en Lytterforening. Vi havde haabet at kunne undgaa dette; men der var ingen Vej udenom, og Svaret fremkom saa sent, at vi kun havde 3 Uger til at samle Medlemmer, danne Lytterforeningen, tælle op og indsende Kontingent til De Danske Radioklubber. Vi naaede at anmelde 625 licensbetalende Medlemmer og vedtog at opstille 3 Kandidater til Radioraadet, Emilie Buchwald, Astrid Holten og Hedevig Matthiesen. Paa et
Repræsentantskabsmøde d. 16/3 i De sjællandske Radioklubber viste det sig imidlertid, at man havde opstillet en Kvinde, Fru Gerald, ved Siden af os. Fru Illum anbefalede mig; men det lykkedes ikke at faa tilstrækkelig mange Stemmer. Vi har nu sendt et Andragende til Ministeren om at faa en Kvinde i Radiofoniens Programudvalg; men jeg har hørt, at Radioraadet har tænkt sig selv at danne Programudvalg, nu da de er saa mange, saa der er ikke meget Haab om, at det lykkes os at opnaa noget som helst denne Gang.
Marie Egeberg tror, Arbejdet er blevet for sent paabegyndt; der var saa mange, der allerede havde indmeldt sig i andre Lytterforeninger.
Dagmar Nielsen: Jeg vil haabe, at de Kvinder, der er indmeldt i andre Lytterforeninger, allerede næste Aar vil melde sig ud og gaa ind i vor. Vi skylder Fru Matthiesen en Tak for det store Arbejde, og jeg synes, det maa siges, at naar det i det hele taget er lykkedes os at faa Indflydelse paa Radioen, skyldes det Fru Matthiesen.
Marie Illum: Jeg vil gerne henstille, at Kredsene stadig vedbliver at arbejde paa at skaffe Medlemmer til "Kvindernes Lytterforening", saa at vi næste Gang kan staa som en Organisation med egen Indstillingsret til Radioraadet.
ad 7. D.K.'s Fødselsdag.
Dagmar Nielsen: Der blev jo nedsat et Udvalg, som skulde søge at lave en særlig Fest paa D.K.s Fødselsdag. Men paa Spørgsmaal til Kredsene fik vi fra de fleste det Svar, at de intet kunde gøre, og de, der var rede til at fejre Fødselsdagen, erklærede, at de først og fremmest maatte have et fyldigt Agitationsblad samt fremmede Foredragsholdere.
Redaktøren mente imidlertid ikke, det var muligt at lave et saadant Agitations- og Festnummer i Løbet af den korte Frist, og da Sagen stillede sig saaledes, henstillede Udvalget til Forretningsudvalget at overlade til de enkelte Kredse at fejre Fødselsdagen, som de bedst kunde.
- I Stedet for skulde man saa forberede en virkelig stor Fødselsdag næste Aar, hvor vi jo har 60 Aars Jubilæum. Først og fremmest maa laves et Festnummer af "Kvinden og Samfundet", som maa udsendes i meget stort Oplag. Det vil koste en hel Del, men det maa vi ofre. Dernæst maa Dagen forberedes gennem Artikler i Dagspresse og Ugeblade samt Radio, og vi maa i Tide skaffe Foredragsholdere tilveje og drøfte, om det ikke kunde være rigtigt at faa dertil egnede og kvalificerede Mænd til at tale om Kvindesagen. Der skal selvfølgelig ogsaa være Festligheder,
men det maa altid overlades til de enkelte Kredse at ordne den Slags.
Anna Koch Schiøler finder det lidt uretfærdigt, at hun alene skal bære Skylden for, at Fødselsdagen blev opgivet i Aar. Kan paa nærværende Tidspunkt ikke udtale sig om, hvorledes hun tænker sig Agitationsnummeret lavet.
ad 8.
Formanden: Fru Matthiesen har til mig stillet Forslag om, at D.K. rejser en Mindesten paa Fru Stampe Feddersens Grav. Jeg haaber, at vi, naar vi tænker paa Fru Stampe Feddersens store Betydning for D.K., kan samles i Enighed om denne Tanke. Jeg foreslaar, vi sætter Forslaget
frem paa Fællesmødet.
Hedevig Matthiesen har tænkt sig en smuk Natursten. Mener, den kan faas for ca 600 Kr. - Vil meget gerne, at D.K. allerede nu tilbyder at rejse en Sten, saa ikke andre kommer os i Forkøbet.
Formanden: Dette er en Opgave, vi kan magte. Jeg foreslaar, vi tager den op. - Jeg ved, der vil komme flere Forslag, men jeg vil allerede nu sige, vi kan ikke magte mere. Lad os hædre Fru S.F. ved at fremme D.K.s Arbejde.
Formanden fastholder, at Sagen først skal rejses paa Fællesmødet, saa hele D.K. staar bag. Derfor kan vi godt allerede nu meddele Fru Jonna Stampe Feddersen, hvad vi paatænker; Familiens Samtykke maa jo da ogsaa foreligge. Det vedtages at stille Forslaget paa Fællesmødet. Formanden
paatager sig at underrette Familien.
Formanden: Fra Fru Mary Atlung har vi modtaget et Brev, hvori hun tilbyder, at D.K.s Medlemmer maa benytte hende som Konsulent ved alle Forespørgsler ang. elektriske Køkkener o.s.v. Jeg vil anbefale, at vi med Tak tager mod hendes Tilbud og meddeler dette i vort Blad.
Vedtages.
Formanden oplæser en Ansøgning fra den tidligere Kontorassistent Frk. Rosa Nielsen, hvori denne anmoder om Pension.
Formanden: Jeg mener, hele Fællesstyrelsen sidst var enig med mig i, at vi havde sluttet denne Forhandling, og foreslaar derfor, at vi svarer at Fællesstyrelsen een Gang har afsluttet denne Sag og ikke kan optage den til fornyet Behandling.
Dette vedtages ved Afstemning. Ingen stemte imod.
Dagmar Nielsen er blevet gjort opmærksom paa, at det, naar der kun er valgt een Suppleant for Distriktsformændene, kan forekomme, at heller ikke Suppleanten er i Stand til at rejse, saa et helt Distrikt staar uden Repræsentant paa Fællesstyrelsesmødet. Foreslaar i den Anledning en Ændring i Lovene, saa at der vælges to Suppleanter.
Formanden mener, man bør være forsigtig med Lovændringer. Det er selvfølgelig uheldigt for et Distrikt, hvis det ingen Repræsentant har paa Mødet; men det er yderst sjældent, det sker, saaledes som i første Distrikt denne Gang, og Distriktet har jo faaet Tilladelse til at sende Stedfortræder som ganske vist ingen Stemmeret har, men ellers fuldt ud træder i Distriktsformandens Sted.
Dagmar Nielsen gør derefter opmærksom paa, at der bør vælges en ny Repræsentant til Kvindernes Bygning, idet Fru Marie Illum er blevet valgt ind i Bestyrelsen. Mener, Dr. Eli Møller som Suppleant maa træde ind.
Eli Møller: Jeg spurgte Fru Illum, om jeg skulde møde. Et Par Dage senere meddelte Fru Illum mig, at hun havde undersøgt Sagen, og jeg ikke skulde møde, da hun godt kunde vedblive at være Repræsentant. Jeg kender ikke Lovene.
Marie Illum: Bestyrelsen bliver altid valgt indenfor Repræsentantskabet. Der er ikke noget i Vejen for, at jeg kan være D.K.s Repræsentant, selv om jeg sidder i Bestyrelsen. Jeg har undersøgt Sagen og drøftet Spørgsmaalet med Bestyrelsen.
Mødet sluttet Kl. c. 19½.
Protokollen ført af Emilie Buchwald.
Rettelse
til Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde d. 27. April 1930 side 83 under "Diskussion om Formandens Beretning". 1. Afsnit, Linie 7:
Marie Egeberg udtalte: Jeg skrev da straks til Jelling Kredsens Formand og spurgte hende, hvem de 7 D.K. Kredse var, der stod som Garanter for Sagens Videreførelse. Man svarede mig ikke før længe efter, at det var de 7 Kredse, der havde deltaget i Mødet. Hertil svarede jeg, at man ikke havde Lov til at sætte Kredsene som Garanter, fordi nogle Medlemmer havde deltaget i Mødet!
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag d. 27. April 1930 Kl. 9½ i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, Vimmelskaftet 38.111.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen, - Paula Brems,- Andrea Brochmaan,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Dida Dederding,- Marie Egeberg,- Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Petrea Holt- Ida Holck,- Marie Illum,- Dagmar Lustrup (for Hedevig Sonne Hald),-
Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen, - Thora Pedersen,- Camilla Perssen,- Ruth Sieverts,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Dagsorden.
1. Meddelelser.
2. Udvalgsberetninger.
a) Det politiske Udvalg.
b) Udvalget ang. Særlovgivning.
c) Det raadgivende Kontor.
d) Vejledning i Valg af Erhverv.
o.s.v.
3. Legatet uddeles.
4. Regnskabet.
5. Fællesmødets Dagsorden.
6. Arbejdet for at faa Kvinder ind i Radioraad og Programudvalg.
7. D.K.s Fødselsdag.
8. Eventuelt.
ad 1. Formanden: Det er Dem alle bekendt, at Dansk Kvindesamfunds Æresformand Fru Astrid Stampe Feddersen er afgaaet ved Døden d. 16/4. Fru Stampe Feddersens Betydning for D.K. fra de tidligste Tider kender De alle, jeg skal ikke her komme nærmere ind herpaa, kun sige, hun svigtede aldrig den Sag, hun fra sin tidligste Ungdom havde følt brænde i sig.
Nu er hun ikke mere! Vi vil prøve at føre Sagen videre og vil udtale et: Ære være Fru Stampe Feddersens Minde.
Fru Stampe Feddersen bisattes fra Vartov Kirke. Vi viste hende den Hæder, vi kunde vise hende. ---
Ser jeg tilbage til Formandsmødet, da vi sidst var samlede, saa er det ikke med Glæde. Der var virkelig høj Luft over vort Formandsmøde; nye Opgaver vinkede: Det politiske Arbejde – Agitationsarbejdet - D.K.'s Fødselsdag o.s.v. - og nu 5 Maaneder efter er slet intet naaet.
Jeg ved ikke, hvorledes det gaar de øvrige Medlemmer; men mig tager det baade Modet og Arbejdslysten fra. Jeg er klar over, at jeg ikke magter at faa Arbejdet i Fart igen; der maa nye Kræfter til. Af Hensyn til Valget vil jeg allerede nu meddele, at jeg ikke ønsker genvalg? Da jeg er valgt paa løst Mandat, bliver det jo nærmest Distrikterne, der nu ved Distriktsmøderne skal finde min Stedfortræder i Fællesstyrelsen. Min Gerning i Rigsdagen har først og fremmest Krav paa
mig, og jeg har ikke Kræfter til at passe begge dele. Jeg har overvejet Sagen meget nøje; naar man har siddet 21 Aar i en Styrelse, gaar man jo ikke uden Overvejelse; men der er saa meget, der gør, at jeg føler, jeg nu maa gaa. Tvungen modtog jeg for 5 Aar siden Formandsposten, men dog ikke for Livstid.
Jeg vil meget bede Dem ikke spilde Tiden med Overtalelser for min Beslutning er taget. -------
Skal jeg pege paa de Spørgsmaal, der særlig har optaget os i disse Vintermaaneder, saa er der jo først og fremmest Radiosagen; den vil jeg lade Fru Matthiesen fortælle om, saa der bliver givet en samlet Oversigt.
Der er fra D.K. rettet en Henvendelse til Ministeren for Offentlige Arbejder i Anledning af nogle Stillinger ved Post- og Telegrafvæsenet, hvortil man paa yderst slette Vilkaar søgte ugifte Kvinder, der kunde bo hjemme. Henvendelsen blev rettet øjeblikkelig; Ministeren hævdede imidlertid, at det kun var løst Arbejde, det drejede sig om. Ikke desto mindre forlangte man til dette løse, ukvalificerede Arbejde Kvinder med Realeksamen o.s.v., og vi har jo erfaring for, bl.a. fra Belysningsvæsenet, at Kvinder, der antages, kan komme til at sidde i dette løse Arbejde igennem Aar uden saa meget som Haab om Avancement. - Det er ikke det eneste Omraade; de vanskelige Arbejdsforhold for Mændene, gør det endnu vanskeligere for Kvinderne.
Vi har fra vor sædvanlige Bibliotekarforbindelse faaet Brev, hvori hun meddelte, at en Vikarplads i Vejen, der hidtil havde været besat med en Kvinde, var ledig, og hun frygtede, den nu gik over paa
Mandshænder. Jeg skrev straks til Vejen, Pladsen var denne Gang besat med en Mand; det var særlige Forhold, der havde gjort sig gældende.
Fra to Kredse har vi faaet Meddelelse om, at Kvinder søgte Overlærerembeder. Jeg svarede, at først og fremmest maatte der paa Stedet skabes Interesse for at faa vedkommende Kvinde indstillet af
Byraadet og selvfølgelig helst som Nr. l. Det kan jo ikke være saadan, at vi, naar en Kvinde søger, kræver, at hun først og fremmest skal ansættes. Det er paa selve Stedet, Arbejdet skal gøres; er der
Enighed om Indstillingen, følges denne jo som Regel.
Her i København har der været afholdt Møde om "Kvindeligt Politi", hvortil ogsaa D.K.s Københavns Kreds var Indbyder. Jeg nævner der her for at pege paa, at der stadig gøres et Arbejde for at faa Kvinder ind i Politiets Tjeneste.- ikke mindst for at faa kvindeligt Politiinspektorat.
Straffeloven har jo været behandlet igen i Vinter og er nu vedtaget. Da den naaede Landstinget, bad jeg Ingeborg Hansen og Charlotte Hansen søge Foretræde for Udvalget og der først og fremmest pege paa det for os store Spørgsmaal: Lige Moralen.
Vi pegede som flere Gange før paa, at efter vor Mening bortskaffes den offentlige Usædelighed ikke gennem Løsgængeribestemmelser, der kun rammer Kvinden. Derimod ønskede vi - som et efter vor Mening virksomt Middel - at saavel den, der betaler, som den, der modtager Betaling for Utugt, skal straffes, dog kun naar det giver sig offentlig Udslag. Saa længe man kun straffer Kvinden, men lader den, der betaler og derved opretholder Utugtserhvervet, gaa fri, naas intet.
Om Straffeloven gælder det ellers, at de fleste af vore andre Ønsker er imødekommet – ikke mindst m.H.t. Sikkerhedsforvaringen.
Der er indenfor D.K. ført en Agitation mod Straffeloven, idet man ønsker Voldtægtsparagraffen og Paragrafferne om Sikkerhedsforvaringen og Løsladelse paa Prøve ændrede. Denne Agitation er drevet ganske uden Kendskab til de virkelige Forhold - efter min Opfattelse har vi netop opnaaet meget paa disse Punkter.
(Derfor gjordes nærmere Rede.)
Jeg skal saa omtale en Sag til ang. en Sædelighedsforbrydelse, der fandt Sted her i København og iøvrigt blev forkert refereret i alle Blade. Jeg havde lejlighed til straks at se en Udskrift af Dommen i denne sørgelige Sag og mente derefter, der intet var at gøre.
Ved et paafølgende Møde i F.U. forstod jeg, at man opfattede min Stilling, som om jeg ikke ønskede at varetage Kvinders Interesse. Nogle Dage efter ved et Møde hos fra Fru Dagmar Nielsen var man imidlertid enig med mig i, at der, som Sagen laa, ingen Protest kunde rejses. - Paa mit Forslag vedtog vi dog at rette en Henvendelse til Justitsministeren (se "Kv. & S." Nr. 6 ). Jeg har senere faaet Meddelelse fra denne om, at Statsadvokaten har paaanket Dommen til Østre Landsret. ---
Vi har endvidere beskæftiget os en Del med, hvorledes man skal forstaa §§ 10 og 11 i Lov af 30/3 1906 om offentlig Usædelighed med Hensyn til den der omtalte tvungne Lægeundersøgelse af Kvinder. Man har ment, det kunde kræves, at denne Undersøgelse foretages af kvindelig Læge. Resultatet er imidlertid dette, at man i Henhold til § 10 ikke kalder en Lægeundersøgelse tvungen, med mindre vedk. Kvinde saa absolut nægter at lade sig undersøge, saa hun ved Rettens Kendelse
maa tvinges dertil; først da kan hun kræve kvindelig Læge.
Sammen med D.K.N. og Fredsligaen har D.K. søgt Indenrigsministeriet om at faa en Kvinde udnævnt til Medlem af den Delegation, der blev sendt til Haag for at deltage i en Konference om Statsborgerret, hvor Spørgsmaalet om gift Kvindes Nationalitet bl.a. kom frem. Vi fik ingen med. Ingeborg Hansen deltog som Medlem af I.W.S.A.s Styrelse. Nu ansøger vi igen sammen med de samme Organisationer om at faa en Kvinde med i Delegationen til Arbejdskonferencen i Geneve og
har udpeget Fru Gloerfeldt-Tarp. Der kommer blandt andet Handelsmedhjælperspørgsmaalet frem.
----------------------------
Til Dirigenter vælges Marie Hjelmer og Marie Illum.
Diskussion om Formandens Beretning.
Marie Egeberg: Det er jo i det østjyske Distrikt, Agitationen mod Straffeloven er rejst. Men det offentlige Møde var ikke indkaldt med Fru Bang som Centrum. Vi er for at faa lidt mere Liv i Kredsene begyndt at afholde nogle offentlige Møder rundt omkring, og til det omtalte Møde i Jelling deltog 7 Kredse. Jelling Kredsen havde indbudt Fru Bang som Taler. - Jeg vidste ikke, der var udsendt en Landsadresse, før jeg saa det i vort Blad. Jeg skrev da straks til Jelling Kredsens Formand og spurgte hende, hvem de 7 D.K. Kredse var, der stod som Garanter for Sagens Videreførelse. Hun svarede mig imidlertid ikke.
Esther Carstensen ønsker oplyst, om Ministeren for offentlige Arbejder havde givet Grunde for, hvorfor ikke unge Mænd kunde søge de omtalte Stillinger i Post- og Telegrafvæsenet.
Ministeren havde paa dette Spørgsmaal svaret, at han fandt det urigtigt og dumt, at de ikke var opslaaet ledige for saavel Mænd som Kvinder.
Dagmar Nielsen: I Anledning af den Voldtægtssag, Formanden omtalte, vil jeg gerne sige, at jeg staar paa ganske samme Standpunkt som hun og har gjort det fra første Færd. Jeg fik talrige Opringninger og Forespørgsler ang. denne Sag, men svarede alle, at jeg først maatte have Tid til at undersøge Spørgsmaalet og høre, hvad D.K. sagde dertil, om de vilde gøre noget. Jeg indkaldte til et Møde for at faa Sagen undersøgt, og da den var oplyst, var jeg af ganske samme Mening som Formanden, at der intet var at gøre.
Emilie Buchwald er glad ved, at Fru Dagmar Nielsen nu har taget det Standpunkt; men paa Forretningsudvalgsmødet maatte man absolut faa det Indtryk, at Fru D.N. holdt paa det modsatte.
Hulda Pedersen forespørger ang. den tvungne Politilægeundersøgelse, om det bliver meddelt vedk. Kvinder, at de kan fordre kvindelig Læge, dersom de modsætter sig Undersøgelsen.
Emilie Buchwald: Der staar i Loven, at Kvinden skal give sit udtrykkelige Samtykke til Undersøgelsen. Jeg synes, vi maatte kunne sætte ind der og sige, at naar hun ikke er spurgt, har hun heller ikke givet sit Samtykke. Det bør fordres, at det hver Gang bliver protokolleret, at hun har givet sit Samtykke.
Anna Koch Schiøler finder, det er en mærkelig Fortolkning af Loven, naar det ikke skal kaldes Tvang, at en Kvinde skal undersøges paa Stedet og af en bestemt Læge og ikke har Lov til at gaa til sin egen Læge.
Dagmar Nielsen hævder, at hun har undersøgt Sagen til Bunds, været baade hos Politidirektøren og Ministeren og er kommet til det Resultat, at de er i deres Ret, og der intet som helst er at gøre. Ministeren har anmodet Politidirektøren om en Redegørelse, som han derefter har overladt D.N. til gennemlæsning. Der er absolut intet mere at stille op.
Petrea Holt: I Aalborg fik den kvindelige Læge Dr. Sonne tidligere alle saadanne Undersøgelser af Kvinder; men nu faar hun kun ganske enkelte. Hun har i den Anledning forespurgt Ministeren, hvad der skal forstaas ved den tvungne Undersøgelse.
Emilie Buchwald: Politidirektøren gaar uden om Sagen ved kun at holde sig til det andet Punktum i Paragraffen. Vi maa kunne svare, at vi har debatteret Sagen her paa Mødet og er blevet enige om, at
vi finder, Politimyndighederne gaar uden om Sagens Kærne, idet de glemmer, at for at man kan vide, om en Undersøgelse er tvungen eller ej, maa Kvinderne først spørges, om de vil give deres Samtykke til Undersøgelsen.
Thora Pedersen foreslaar, at Formanden, Frk. Buchwald, Fru Dagmar Nielsen og Dr. Eli Møller danner et Udvalg, der undersøger Sagen og former en Skrivelse.
Dette vedtages.
I Anledning af Formandens Meddelelse om, at hun ikke ønsker Genvalg, udtaler mange af Fællesstyrelsen deres Sorg over denne Beslutning, idet de giver Udtryk for deres absolutte Tillid til og Tryghed ved Fru Elisa Petersens Førerskab og søger at overtale hende til at vedblive som Formand.
Elisa Petersen ønsker kun at udtale, at Beslutningen er taget.
ad 2. Udvalgsberetninger
a) Det politiske Udvalg.
Marie Hjelmer: De var næsten alle til Stede ved udvalgets Møde i Gaar; alle Distriktsformændene var der, saa jeg behøver ikke komme alt for nær ind paa det. Jeg kan meddele, at vi trods store
Betænkeligheder, Ængstelser o.s.v, naaede, at alle var villige til at tage Arbejdet for politisk Oplysning op, og vi vil nu se, hvad vi kan gøre. Vi har anmodet Fru Hedegaard om at faa udarbejdet en nærmere Plan og Forslag at arbejde efter; det Arbejde, som er gjort i det fynske Distrikt maa tjene os til Forbillede. Det er ganske overordentlig, hvad det er udrettet paa Fyn; de har faaet ikke alene Valgkredsene organiseret, men er naaet endnu videre ud, de har faaet udpeget over 200 Kvinder og har haft et stort Møde i Odense. Det kan jo nok opmuntre andre. - De Betænkeligheder, der var mest fremme, var, at dette Arbejde skulde skade D.K. Det, der er det vanskeligste, er jo, som Fru Holt fremhæver, at det paa Egne, hvor et Parti er næsten eneraadende, skal komme til at se ud, som om D.K. kun arbejder for dette Parti; men da gælder det jo om at passe paa og at finde de
kvinder fra andre Partier, der er til Stede.
Saa er der det økonomiske Spørgsmaal. Det maa jo koste noget, og hvem skal bære Udgifterne? De enkelte Kredse er meget daarligt Stillet, og Fælleskassen magter det ikke. Jeg tror, de Udgifter, der
er uundgaaelige, maa bæres af de Personer, der paatager sig Arbejdet.
Vi mente det vilde være rart at faa en Plan at arbejde efter, som kunde give lidt Ensartethed, selv om Arbejdet jo nok maa foregaa forskelligt de forskellige Steder, nogle Steder gennem Diskussonsklubber, andre ved Møder, atter andre ganske privat. Det maa vi overlade til de ledende rundt omkring. - Mødet i Gaar overtraf mine forventninger, jeg havde ikke ventet, vi vilde faa den Tilslutning, men det viste sig, at der hos Distriktsformændene var Vilje til at tage fat. Vi skal ikke slaa for stort op, ikke give Pressen det ihænde, men saa stille som muligt gøre Begyndelsen.
Ida Holck: M.H.t. Udgifterne antager jeg, vi skal kunne gøre det. I Anledning af Bemærkningen om Tilslutning vil jeg imidlertid sige, at naar man sidder herinde og vedtager noget, gaar man selvfølgelig Hjem og forsøger; men jeg tror ikke paa Resultatet!
Thora Pedersen: Hvis der kommer nogen Tryksag ud m.H.t., hvorledes Arbejdet tænkes sat i Gang, var det saa ikke rigtigt, den blev sendt ud til de forskellige Kredse?
Det vedtages at sende Redegørelsen fra Fyn til alle de medvirkende.
b) Særlovgivning for Kvinder.
Kirsten Gloerfeldt-Tarp: I Udvalgsmødet var man stemt for, at man ikke saadan en bloc kunde tage Stilling til enhver Art af Særlovgivning, og det Spørgsmaal, det blev overdraget mig at meddele lidt om her, er Spørgsmaalet om Særlovgivning m.H.t. Barselperioden. Udvalget har givet mig til Opgave at forelægge en lille Redegørelse over, hvad vi har og hvad den saakaldte Washingtonoverenskomst indeholder angaaende dette Punkt.
Den nugældende Barsellovgivning findes væsentlig i Fabrikloven, der har en Paragraf 29, som gaar ud paa, at det er forbudt Kvinder at arbejde de første 4 Uger efter Nedkomsten i Virksomheder, der staar under Fabriktilsynet, og i disse 4 Uger har Kvinderne Adgang til at faa Hjælp uden Fattighjælps Virkninger, forsaavidt de er i Trang. Denne Bestemmelse om de 4 Ugers Barselhvile stammer fra 1901 og kom med ved Revisionen i 1913, og den har D.K. tidligere givet sin Tilslutning, men er gaaet i Brechen for, at der blev givet Kvinderne en Adgang til Understøttelse i den Periode. Den Form, Understøttelsen har, har absolut ikke virket tilfredsstillende og tilfredsstiller, så vidt jeg husker, heller ikke de Krav, D.K. stillede til den. Her i København er det saaledes, at den faas gennem Magistraten, saa man skal henvende sig paa Fattigforstanderens Kontor. Dette er efter min Mening en væsentlig Aarsag til, at denne Understøttelse er blevet anvendt i langt større udstrækning udenfor København, hvor Hjælpen udbetales gennem Hjælpekasserne, end i København.
Af anden Hjælp er der Adgang for de ugifte Kvinder til vederlagsfrit at ligge paa Hospitalet under Fødselsperioden; for de gifte Kvinders Vedkommende skal der enten være Tegn paa en kompliceret Fødsel, eller ogsaa skal Boligforholdene være saa elendige, saa Kvinden man møde med Attest for, at det er umuligt at føde hjemme,(f. Eks. hvis de bor til Fremleje og ikke har Adgang til Køkken).- Saa er der Sygekasserne. Der er D.K. ogsaa gaaet med til en Bestemmelse om, at Kvinderne skal have Ret til Dagpenge i 10 Dage efter Fødselen, mindst 1 Krone om Dagen. De faar her i København 3 Kr. pr. Dag, i Provinsen er det varierende. - Desuden er der Alimentationslovgivningen, der giver Adgang til at faa Barselsfærdsbidrag een Maaned før og een Maaned efter Fødselen samt Hjælp til selve Fødselen. I København faar de 25 Kr. før, 25 Kr. efter og 20 Kr. til selve Fødselen; d.v.s. ligger de paa Rigshospitalet faar de kun 25 Kr, før, 17 Kr. efter og intet til selve Fødselen. - Endelig er der gratis Jordmoderhjælp ved Henvendelse til Fattigforstanderen. - Det er de Bestemmelser, der gælder nu.
Washington-Overenskomsten er vedtaget i 1919 og senere behandlet herhjemme. Den beskæftiger sig baade med Tiden før og efter Nedkomsten, og den vedrører ikke alene Kvinder i Storindustrien, men omfatter den samlede Industri og Handel. Endvidere udstrækker den Forbudet mod Arbejde til at gælde i 6 Uger efter Nedkomsten; men den indeholder ingen Bestemmelse om, at det skulde være forbudt at arbejde i Svangerskabsperioden. Derimod bestemmer den, at Kvinder, der opgiver deres Arbejde 6 Uger før Nedkomsten, kan faa Adgang til en Understøttelse.
I de 6 Uger efter Fødselen skal Kvinderne have Ret til en Understøttelse, tilstrækkelig stor til Moders og Barns Underhold.
Det er de Bestemmelser, man har tænkt sig, der nu kunde blive Tale om.
Jeg synes, det vilde være godt at faa et Par Oplysninger om, hvordan det er gaaet i Praksis m.H.t. disse Spørgsmaal under de nugældende Bestemmelser, og vil ganske kort forelægge en lille Statistik, jeg har udarbejdet, over 553 Kvinder her i København.
Jeg var forbavset over, hvor mange af disse, der arbejdede lige til den sidste Dag før Fødselen. Af de 553 var der 128, som havde arbejdet til sidste Dag mod 65 af 347 udenfor København, og der er af de 553 betydeligt under Halvdelen, der er holdt op de 6 Uger før Nedkomsten, og jeg har ikke faaet det Indtryk, at det skulde have haft særlig uheldig Indflydelse, at saa mange er vedblevet at arbejde. Nogle Kvinder har sagt, det var overordentlig drøjt, mens andre mener, de havde det bedst, saalænge de arbejdede.
Det viste sig, at af mine 553 Tilfælde var der ikke mindre end 95, der var begyndt paa Arbejdet igen inden de foreskrevne 4 Uger, og deraf var der kun 5, der havde Lægeattest. Udenfor København stiller Forholdet sig ganske anderledes; der er kun 10 af de 347, der er gaaet i Arbejde inden de 4 Ugers Forløb. - I Perioden 4-6 Uger er der her i København af dem, jeg har undersøgt, 102 til gaaet i Arbejde, mens langt over Halvdelen først er gaaet efter de 6 Ugers Forløb. Paa dette Punkt er det nogenlunde ens ude i Provinsen.
Vi har ogsaa søgt oplyst, hvorvidt Arbejdets Genoptagelse har haft Indflydelse paa Amningens Varighed. Det er jo ikke alene for Moderens Skyld, hun ikke maa gaa paa Arbejde, men ogsaa for Barnets. Man kan da ikke nægte, at der synes at være ret store Tal for at ophøre med Diegivningen paa samme Tid, som der er store Tal for at gaa i Arbejde igen. Der synes at være en Sammenhæng mellem Arbejdets Genoptagelse og Diegivningens Ophør. Paa den anden Side er Tallene
overordentlig spredt, saaledes at man finder alle mulige Tilfælde.
Kvinder, der slet ikke har ammet, gaar sent i Arbejde, andre, der har ammet meget længe, er begyndt tidligt o.s.v. For Provinsens Vedkommende ligger Forholdet noget anderledes. Der er det mere almindeligt at fortsætte Amningen. Men det ligger i Forholdene. I København kommer
man mere og mere ind paa de korte Hvilepavser, kun halve Timer, for da Folk ofte har saa lang Vej, kan de dog ikke naa hjem. I Provinsen derimod bibeholder man de lange Pavser, saa Moderen ofte kan naa hjem og amme sit Barn. Jeg har ikke kunnet finde noget tydeligt Talbevis for, at det har betydet saa meget for Amningens Fortsættelse, om de er gaaet i Arbejde 4 eller 6 Uger efter Nedkomsten.
Jeg gav dem før en lille Skildring af, hvilke forskellige Adgange til Hjælp der var. - For Københavns Vedkommende er Adgangen til Fabrikhjælp brugt uendelig lidt. Af de 553 Tilfælde er der kun 24, der har faaet Fabrikhjælp; de fleste har faaet Sygekassehjælp, og der er mange Tilfælde af kombineret Hjælp.
Endnu mangler jeg at oplyse, hvorfor Kvinderne er gaaet i Arbejde før Tiden. De fleste giver til Svar, at de trængte til at tjene Pengene, andre var bange for at miste deres plads, og en Del tog fat,
fordi de følte sig raske. Jeg vil slutte med, at jeg for min Del synes efter denne Undersøgelse,
at jeg vilde være betænkelig ved at faa Forbudet mod Arbejde udvidet; men paa den anden Side synes jeg, at der burde være bedre Adgang til Understøttelse i de forskellige Perioder, og i den Tid, Forbudet varer, maa der være en særlig effektiv Understøttelse.
Formanden: Naar Fru Gloerfelt-Tarps Indledning maaske forekommer nogle for lang, vil jeg tage min Del af Ansvaret derfor, idet jeg har bedt Fru G.-T. gøre sin Redegørelse saa indgaaende som muligt, saa at den kan danne et godt Grundlag for Drøftelse af dette Spørgsmaal, som jeg ligesom tidligere henstiller til Distriktsformændene at behandle paa Distriktsmøderne.
Eli Møller takker Fru Gloerfelt-Tarp for den udmærkede Statistik, som der jo desværre ikke er Tid til at komme nærmere ind paa. Ønsker blot oplyst, hvorvidt den Hjælp, Kvinderne har Ret til efter Fødselen, bortfalder for de 90 Kvinders Vedkommende, der er gaaet i Arbejde før Tiden uden Lægeattest.
Kirsten Gloerfelt-Tarp svarer hertil, at de ikke kan faa Hjælp efter Fabrikloven, dersom de gaar i Arbejde; men Sygekassehjælpen og Barselsfærdsbidraget har intet med den Ting at gøre.
Marie Egeberg forespørger, om det ikke er D.K.s gamle Standpunkt, at vi holder paa Ret i Stedet for Pligt.
Formanden har selv været af samme Mening; men efter hvad der gennem Udvalgets Arbejde er blevet oplyst, har D.K. ikke taget Stilling til Spørgsmaalet siden 1913, idet det Udkast, som i 1921 blev udarbejdet af et Udvalg desangaaende, aldrig er vedtaget af Fællesstyrelsen eller paa et Fællesmøde.
Hedevig Matthiesen advarer mod at forlænge Pligten til Barselhvile. Hun har i anledning af Kvindernes Strejke haft Lejlighed til at tale med flere Arbejdsgivere, der var yderst oprørte paa Kvinderne, fordi disse havde forlangt Frihed og Understøttelse i Barselsperioden og truede med at
afskedige alle gifte Kvinder og for Fremtiden kun at beholde ugifte.
Formanden giver saa stærkt som muligt Fru Matthiesen sin Tilslutning. Tiderne viser, at vi maa være yderst forsigtige med at stille Særkrav.
Hulda Pedersen er glad ved at faa Klarhed over, hvorledes man har benyttet Retten til Barselshvile
og kunde ønske, at Fru G-T. i Bladet gav et kortere Referat.
Kirsten Gloerfelt-Tarp mener ikke, hun har Ret dertil, da Statistikken er udarbejdet paa Embeds Vegne.
Anna Koch Schiøler har haft en Samtale med Fru Gamborg. Denne ønsker absolut en meget større Beskyttelse i Overensstemmelse med Washingtonoverenskomsten.
Hedevig Matthiesen: Det var Fru Gamborg, der bragte dette Spørgsmaal frem under Kvindestrejken. Hun er yderliggaaende Kommunist.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Det er ikke alene Fru Gamborg der holder paa den stærke Beskyttelse med fuld Erstatning for den tabte Løn, det gør alle Arbejderkvinderne. Sagen er, at Spørgsmaalet har en
praktisk Side, idet man lettere faar Hjælp til Barselkvinder, naar man ikke modsætter sig Forbudet, og det er dette, der gør, at jeg ikke vil tage Standpunkt mod Tvangen. -Fru Gamborg vilde have 3 Øre mere paa Akkordbasis, det var det, Strejken drejede sig om; det andet var kun Tirader.
Andrea Brochmann: Kvinderne kæmpede under Strejken for Ligelønnen, det andet Spørgsmaal var skudt i Baggrunden; men ellers er det ganske rigtigt, at de gerne vil beskyttes under Svangerskabsperioden og det er sørgeligt, de skal være nødt til at hente Hjælp hos Fattigforstanderen. Samfundsmæssigt set er det Slægtens Mødre, vi skal give bedre Kaar; men Kampen er jo saa haard for Tiden; det bliver sværere og sværere at faa Kvinder frem, saa jeg tror alligevel, vi skal kræve Barselhvile som en Ret. Det synes jeg er et godt Standpunkt.
Formanden: Det er netop dette, som Fru Brochmann nævnede, at Kampen mellem Kønnene er saa haard, der faar os til at indse, at vi vilde svække Kvinderne ved at kræve den lange Barselshvile.
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Jeg synes, man maa se paa det i Praksis. Det bliver her af stor Betydning, hvor lang denne Tvang til Barselhvile bliver. At bibeholde de 4 Uger vilde ikke betyde saa meget.
Derfor mener jeg, at man ikke altid skal dømme mellem Ret og Pligt isoleret.
Dagmar Nielsen: For Staten vil det ogsaa faa økonomisk Betydning, om det er en Ret eller en Pligt. Det første vil jo blive billigere.
Thora Pedersen mener, at man bør tage Hensyn til Arbejderkvindernes Krav; det er dog dem, det spiller den største Rolle for, saa naar de ønsker Beskyttelse, maa man bøje sig.
Formanden svarer hertil, at man ikke kan gaa ud fra, at de ved, hvad der er bedst. De tænker ikke saa langt frem som vi, men ser kun paa deres Fordel i Øjeblikket og inden for deres egen lille Kreds.
Esther Carstensen: Har man aldrig tænkt sig en Kombination, f. Eks. Pligt til Hvile i 14 Dage og Ret til 2 Uger mere?
Kirsten Gloerfelt-Tarp: Jeg tror, der er lidt Sandsynlighed for, at man kun vil have Pligt i 3 Uger men Ret til Understøttelse i længere Tid mod, at Moderen ammer sit Barn. Til Vinter vil der først komme et almindeligt Barselunderstøttelsesforslag, senere vil Spørgsmaalet komme frem under Fabrikloven.
Det raadgivende Kontor.
Formanden: Naar man skal give en Udvalgsberetning om det raadgivende Kontor, er det jo ikke let, fordi det hviler i saa høj Grad paa Tillid fra Fællesstyrelsens Side til Lederen Fru Bjørneboe. Vi kan
ikke sætte os ind en Aften og høre, hvad der foregaar; vi maa stole paa, at Fru Bjørneboe gør det som vi ønsker det gjort, og jeg for min Del har fuldstændig Tillid dertil. – Fru Bjørneboe har lige fra Begyndelsen ført en lille Protokol over Arbejdet, men hun har jo ingen Garanti for, at Spørgerne opgiver deres rette Navn og Adresse. Siden Fællesmødet har der været c. 100 Mennesker og søgt
hos hende; de fleste Spørgsmaal angaar Familieanliggender – ofte er det Fraseparerede, der søger Oplysning om Underholdsbidrag o.s.v. Dernæst er der ikke saa faa andre Spørgsmaal, hvor Oplysning kan være værdifuld, f. Eks. hvorledes man søger Invaliderente, sociale Spørgsmaal o.s.v. Fru Bjørneboe hjælper dem saa godt, hun kan, og det bedste Bevis for, at Folk er glade for Hjælpen, er, at naar de nu kommer, skyldes det, at en af deres Bekendte har været der og talt med Fru Bjørneboe og derefter anbefalet Vedkommende at gaa derhen. Jeg har bedt Fru Bjørneboe aflægge en lille Beretning ved Fællesmødet, og jeg har det Indtryk, at vi har Glæde af dette Arbejde og skal fortsætte dermed. - Hjælpen ydes ganske gratis.
Vejledning i Valg af Erhverv.
Hedevig Matthiesen: Jeg havde tænkt mig at komme lidt nærmere ind paa dette Arbejde i Dag og har derfor taget en Del Breve og Besvarelser med fordi De aldrig rigtig har faaet at vide, hvordan Kontoret for Vejledning arbejder. Siden sidste Fællesstyrelsesmøde har der været større Forbindelse mellem Provinsen og vort Kontor, og jeg vil takke de Formænd, der er til Stede, fordi de har taget Arbejdet op, saaledes som vi har bedt dem om. Siden 1. Januar har der været umaadelig mange skriftlige Forespørgsler og endnu flere personlige Henvendelser, foruden at jeg paa min private Bopæl har gennemsnitlig 1 Telefonopringning pr. Dag. Naar man saa tænker paa Arbejdet med at skaffe Oplysninger, holde vort Kartotek i Orden o.s.v., maa jeg regne, at det tager mig ca. 24 Timer om Ugen.
H. M. oplæser en Del Breve og Svar, der viser hvor mange vidt forskellige og ofte vanskelige Spørgsmaal, Kontoret bliver udsat for.
Hedevig Matthiesen: De vil i "Kv.& S." have læst om det engelske Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv. Vi foretager os i Virkeligheden det samme. Der er kun den store Forskel, at vi fattes Penge. Men efter det Opsving, her er sket, vil jeg tro, det er et Arbejde, vi burde lægge endnu mere Vægt paa.
Andrea Brochmann: Det er heldigt for os, at vi indenfor Forretningsudvalget har Mennesker, der har Tiden til Raadighed og derfor kan ofre saa meget for Dansk Kvindesamfund, som Fru Matthiesen gør, og jeg synes, vi skylder Fru M. en Tak for det store Arbejde, hun udfører.
Marie Hjelmer vil ogsaa gerne bringe en Tak for dette Arbejde, som er til stor Gavn for D.K.
Skoleudvalget.
Thora Pedersen: De ved, at D.K. i sin Tid har rettet en Henvendelse til Ministeriet om, at der maatte blive indført Undervisning i seksuel Hygiejne paa Seminarierne. Man blev paa sidste Fællesstyrelsesmøde enig om at tage Spørgsmaalet op igen, naar Seminarieloven var vedtaget, og Ministerens Cirkulære skulde udarbejdes. Der er nu nedsat et Udvalg, der skal tage dette Arbejde op, og vi har derfor indenfor Danske Kvinders Nationalraad talt om, at Tiden nu er inde til at indsende et Andragende. Saa vidt jeg ved, har D.K. fra Nationalraadet modtaget en Skrivelse ang. dette Spørgsmaal.
Ved et Fællesmøde af det pædagogiske Udvalg og Sundhedsudvalget enedes man om at anmode Nationalraadet om at samle de særlig interesserede Foreninger til et Andragende, og D.K.N. har nu udsendt en Skrivelse til disse. Jeg har ikke selv været med til at udarbejde denne og har først lige faaet den. - (Oplæser Skrivelsen).
Dagmar Nielsen finder, at det i og for sig er urimeligt, at D.K., der først af alle har taget dette Spørgsmaal op, denne Gang skal gaa sammen med de andre Foreninger, men vil dog ikke have noget derimod, naar Skrivelsen blot faar en rigtig Form. Som den begynder efter Udkastet:
"Danske Kvinders Nationalraad og nedenstaaende tilknyttede Foreninger …” er den vildledende. Der maa i Stedet for staa: ”Følgende i Danske Kvinders Nationalraad staaende Foreninger …”
Kirsten Gloerfelt-Tarp kan ikke se, at Formen er vildledende, mener, at det klart fremgaar, at der er Tale om de og de Foreninger under Nationalraadet.
Hulda Pedersen ønsker en Rettelse i Andragendet, idet en Bemærkning tyder paa, at vi kunde ønske obligatorisk Undervisning, hvad dog absolut ikke er Meningen.
Thora Pedersen kan ikke tænke sig, at D.K.N. skulde have noget mod at gaa med til de foreslaaede Ændringer. Foreslaar, at Fællesstyrelsen vedtager at gaa med til Andragendet, naar de to omtalte Ting ændres, og at D.K. ellers gaar alene til Ministeren.
Dette vedtages.
Thora Pedersen: Paa Grund af den nye Seminarielov skal der ansættes en hel Del Lærere ved Seminarierne, og vi maa i Tide have Opmærksomheden henledt paa dette, saa at vi kan faa Kvinder ansat ved Statsseminarierne. Ministeren har jo svaret, at for ham vedkom Spørgsmaalet ikke: Mand eller Kvinde, men kun: hvem er bedst kvalificeret. Embederne bliver imidlertid opslaaet ledige for Lærere, og jeg er bange for, at mange Kvinder undlader at søge dem, fordi de tror, de kun kan søges af Mænd, mens Lærere her omfatter baade mandlige og kvindelige. - Der er nylig blevet ansat Censorer ved Seminarierne, der var ikke een Kvinde iblandt!
Formanden mener, at det vil være en naturlig Opgave for Lærerforeningerne at faa deres Lærerinder til at forstaa, der opslaas Pladser paa den Maade, og faa dem til at søge. Det er ikke D.K.'s Opgave;
derimod maa D.K. for Ministeren pege paa det nødvendige i at faa ansat saavel Mænd som Kvinder.
Hulda Pedersen kan ikke tro andet, end at Lærerinderne er ganske klare over at de kan søge disse Stillinger. Det har staaet i Seminariebladene saa tit.
Dagmar Nielsen gør opmærksom paa, at man indenfor Bankerne er ved at lave forskellig Løn for Mænd og Kvinder. I Landmandsbanken har de hidtil været lønnet ens; nu er man begyndt at udarbejde et Lønregulativ, hvorefter Kvinderne lønnes lavere.
Formanden kan ikke se, hvorledes man skal kunne gribe ind, her, da det jo er private Institutioner.
Andrea Brochmann synes heller ikke, man kan gøre noget. Kvinderne, der er ansatte derinde, bør organisere sig og selv hævde deres Rettigheder.
Dagmar Nielsen har kun draget Spørgsmaalet frem for at høre, om Fællesstyrelsen mener, D.K. skal foretage sig noget i denne Sag.
Efter nogen Diskussion kommer man til det Resultat, at man bør faa Sagen rigtig oplyst og drage den frem i "Kvinden og Samfundet", men at man ikke kan foretage Henvendelser eller lignende.
Sommerlejren
Hulda Pedersen; Sommerlejren er der kun godt at sige om. Der er allerede henved 30 Deltagere - De ved, vi skal have 60 - men da vi desuden har mange Forespørgsler, tror jeg nok, jeg tør sige, at vi er sikre paa at naa Maalet. Der er givet 2 Fripladser bort; vi havde 8 Ansøgninger, saa der er 6, der desværre ikke kunde faa. - Med Hensyn til de økonomiske Forhold har Dr. Eli Møller jo tilsagt os Støtte og har for at give os fast Grund under Fødderne lovet 400 Kr. - Vi haaber nu, Fællesstyrelsen vil give os de manglende 400 Kr. - Vi tænker at slutte Indtegningen 15. Juli og derpaa sende trykte Programmer ud til de Indtegnede med nærmere Bestemmelser.
Da adskillige har spurgt derom, vil jeg gøre opmærmsom paa, at der ikke er nogen Aldersgrænse opefter for Deltagerne, men de maa være fyldt 15 Aar.
Vi skal bruge en hel Del kommunale Valglove og Ægteskabslove og vil derfor gerne spørge, om nogen kunde tænke sig at laane os saadanne Love. - Endvidere vil jeg gerne henstille, at man rundt om ikke blot vil forelægge Sagen paa Distriktsmøderne, men ogsaa skrive lidt derom i Bladene. Nu er det netop Tiden.
Anna Koch Schiøler meddeler, at der denne Gang i "Kv.& S." kommer en Beretning fra Graasten Kreds, hvoraf det fremgaar, at Kredsen har besluttet at betale for en af deres unge Piger, saa hun kan deltage i Sommerlejren.
Formanden har været til Stede ved sidste Udvalgsmøde ang. Sommerlejren og har den bedste Tro til, at der vil blive Tilslutning nok. Udgifterne er store, men dette første Program er ogsaa meget righoldigt og jeg vil gerne, at Fællesstyrelsen, vil gaa med til at bevilge indtil 400 Kr. og overlade til Forretningsudvalget det videre fornødne at foretage.
Det vedtages ved Afstemning at bevilge indtil 400 Kr.
Hulda Pedersen: I Aarhus blev ved Juletid opslaaet nogle Timelærer og Lærerindeembeder. Da vi har saa mange kvindelige Vikarer, søgte vi Samarbejde med Lærerindeforeningen og blev enige om at bearbejde de forskellige Autoriteter og Byraadet for at faa dem til at antage Lærerinder.
Med en Skrivelse, hvori vi anmodede om, at ikke alene de smaa Piger og Drenge, men ogsaa de store Piger matte faa den Hjælp, som kvindelig Paavirkning giver, og pegede paa det umulige i, at det kunde ske under de nuværende Forhold, var vi rundt og talte med de forskellige Autoriteter for at bede dem i dette Tilfælde tage Hensyn til de kvindelige Ansøgere. - Nogle forstod os, andre var imod; men det gik saaledes, at der blev valgt 6 Lærerinder og 3 Lærere. 2 kvalificerede kvindelige
Vikarer blev imidlertid sprunget over, fordi de var gifte.
De to gifte Vikarer kom straks op til os. Vi vil nu faa Lærerforeningen til at tage Sagen op og undersøge, om det ikke er lovstridigt. De 6 Lærerinder, som blev ansat, maatte skrive under paa, at de, saafremt de giftede sig kun maatte undervise paa nedsat Timetal, dog ikke under 18 Timer Ugentlig.
Nu vil Danmarks Lærerforening, hvis det viser sig, der er noget at gøre, forfølge denne Sag, og da kan der maaske blive Brug for D.K. Det er jo ikke alene i Aarhus den Slags hænder, det er over hele Landet.
Formanden takker H.P., fordi der straks er blevet taget kraftigt fat i Aarhus, for der er ingen Tvivl om, at gaar det først ind i fast Gænge, vil ingen Kvinde mere faa fast Ansættelse uden at underskrive paa noget saadant.
Thora Pedersen mener ikke, de kan være bundet af et saadant Løfte, det er imod Loven.
Dagmar Nielsen beretter om et lignende Tilfælde, der er indtruffet her i København ved Magistraten, hvor en fuldt ud kvalificeret Kvinde blev oversprunget, fordi hun var gift. Da hun beklagede sig, fik hun den Besked, at det var af Forsørgerhensyn. Nu er hun delvis Forsørger
af en syg Mand, saa hun var jo lidt bitter ovor at faa det Svar.
ad 3. Legatet uddeles.
Formanden forelægger Legatudvalgets Indstilling til Godkendelse. Der er indkommet 168 Ansøgninger. Det vedtages at uddele 2 Portioner a Kr. 200.- og 8 Portioner a Kr.300.- (Listen over Legatnyderne vil fremkomme i "Kvinden & Samfundet") Endvidere vedtages det at tildele
stud.mag. Ebba Elisabeth Bøgelund Hagengaard Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder Kr. 475.
ad 4. Regnskabet.
Marie Illum forelægger Regnskabet over Fælleskassen og "Kvinden og Samfundet'', desuden en Liste over D.K.s Legatsummer.
Dagmar Nielsen savner Regnskab over Jubilæumsfonden.
Formanden mener ikke, det er Meningen, der skal aflægges Regnskab for denne. Foreslaar, at de 40 Kr. Renter, som den Bladet testamenterede Kapital afkaster, hvert Aar overføres paa Bladets Regnskab.
Dagmar Nielsen mener ligeledes, disse Renter bør gaa ind i Bladets almindelige Regnskab.
Dette vedtages. Endvidere vedtages det ligesom tidligere at overføre af Fælleskassens Overskud til Dækning af Bladets Underskud.
Regnskabet godkendes derefter.
ad 5. Fællesmødets Dagsorden.
Da Fællesmødet afholdes i Kolding, er Formanden for denne Kreds Fru Helen Clay Pedersen kommet til Stede for at deltage i Forhandlingerne.
Formanden tænker sig Mødet lagt saaledes, at det begynder Søndag Aften med Formandens Beretning. Derefter holdes et offentligt Møde om Straffeloven- specielt Kapitel 24. Mandag skulde saa de to vigtige Spørgsmaal: Det politiske Arbejde og Særlovgivning for Kvinder – tages op, og det er da Meningen, der skal tages et Standpunkt til Barselhvilen. Mandag Aften skulde være forbeholdt Kolding Kredsens Jubilæumsfest, og den sidste Formiddag Tirsdag skulde Valgene foregaa.
Efter Tur afgaar Marie Hjelmer, Andrea Brochmann og Elisa Petersen.
Fra Horsens Kredsen er der kommet Forslag om at sætte Dødsstraffens Afskaffelse paa Dagsordenen, men det Spørgsmaal vil jo komme ind under Straffeloven. Ligeledes foreligger et Forslag om Anskaffelse af et D.K. Mærke.
Helen Clay Pedersen mener, det vil være umuligt at gennemføre denne Plan. Foreslaar en anden Plan, hvorefter det offentlige Møde lægges Søndag Eftermiddag, og Mandag Eftermiddag og Aften forbeholdes Kolding Kredsens Jubilæumsfest, idet der er planlagt en Udflugt til Skamlingsbanken, og det er umuligt at forandre denne. Har Besøg af en engelsk Dame, Mrs. Abbot, som er villig til at fortælle om "The open door international", og mener, det vil være interessant at faa dette frem.
Formanden bifalder ikke denne Plan, der levner alt for lidt Tid til Forhandlingsmøderne: vi kan tidligst begynde Søndag Kl. 5. Mener, at der har været Tid nok til, at hun kunde have faaet Besked før nu. Paataler endvidere, at Kolding Kredsen uden mindste Forhandling med Fællesstyrelsen
har bestemt Talere til det offentlige Møde.
Efter forskellige Forsøg paa at fastsætte Dagsordenen saaledes, at der tages Hensyn til Kolding Kredsens store Arbejde, som paaskønnes af Fællesstyrelsens Medlemmer, uden at det gaar ud over Forhandlingerne, vedtages det at overlade til Forretningsudvalget sammen med Fru Clay Pedersen at ordne denne Sag.
Formanden mener, at det bliver nødvendigt at udelade Mødet om Straffeloven, og forespørger, hvorledes man da skal forholde sig til Spørgsmaalet "Dødsstraffens Afskaffelse"?
Fællesstyrelsen mener ikke, det kan betragtes som et Kvindesagsspørgsmaal, og det vedtages at anmode Horsens Kredsen om at tage Forslaget tilbage. Fru Brems paatager sig dette Hverv.
Det vedtages, at "The open door international" ikke kan sættes paa Dagsordenen.
ad 6. Hedevig Matthiesen: De ved, at vi sendte et Andragende ind til Ministeren for offentlige Arbejder om at faa en Kvinde ind i Radioraadet ved den paakommende Revision af Radioloven. Vi var oppe hos Ministeren og forespurgte da, om det ikke kunde lade sig gøre, at "Kvindernes
Radio-Landsudvalg", som vi har dannet ved Sammenslutning af Dansk Kvindesamfund, Dansk Sygeplejeraad, Københavns Husmoderforening, De danske Husmoderforeninger og Lærerinder indenfor Danmarks Lærerforening, fik Indstillingsret til Radioraadet. Svaret herpaa lød, at dersom
man skulde tage Hensyn til os, var det nødvendigt, at vi dannede en Lytterforening. Vi havde haabet at kunne undgaa dette; men der var ingen Vej udenom, og Svaret fremkom saa sent, at vi kun havde 3 Uger til at samle Medlemmer, danne Lytterforeningen, tælle op og indsende Kontingent til De Danske Radioklubber. Vi naaede at anmelde 625 licensbetalende Medlemmer og vedtog at opstille 3 Kandidater til Radioraadet, Emilie Buchwald, Astrid Holten og Hedevig Matthiesen. Paa et
Repræsentantskabsmøde d. 16/3 i De sjællandske Radioklubber viste det sig imidlertid, at man havde opstillet en Kvinde, Fru Gerald, ved Siden af os. Fru Illum anbefalede mig; men det lykkedes ikke at faa tilstrækkelig mange Stemmer. Vi har nu sendt et Andragende til Ministeren om at faa en Kvinde i Radiofoniens Programudvalg; men jeg har hørt, at Radioraadet har tænkt sig selv at danne Programudvalg, nu da de er saa mange, saa der er ikke meget Haab om, at det lykkes os at opnaa noget som helst denne Gang.
Marie Egeberg tror, Arbejdet er blevet for sent paabegyndt; der var saa mange, der allerede havde indmeldt sig i andre Lytterforeninger.
Dagmar Nielsen: Jeg vil haabe, at de Kvinder, der er indmeldt i andre Lytterforeninger, allerede næste Aar vil melde sig ud og gaa ind i vor. Vi skylder Fru Matthiesen en Tak for det store Arbejde, og jeg synes, det maa siges, at naar det i det hele taget er lykkedes os at faa Indflydelse paa Radioen, skyldes det Fru Matthiesen.
Marie Illum: Jeg vil gerne henstille, at Kredsene stadig vedbliver at arbejde paa at skaffe Medlemmer til "Kvindernes Lytterforening", saa at vi næste Gang kan staa som en Organisation med egen Indstillingsret til Radioraadet.
ad 7. D.K.'s Fødselsdag.
Dagmar Nielsen: Der blev jo nedsat et Udvalg, som skulde søge at lave en særlig Fest paa D.K.s Fødselsdag. Men paa Spørgsmaal til Kredsene fik vi fra de fleste det Svar, at de intet kunde gøre, og de, der var rede til at fejre Fødselsdagen, erklærede, at de først og fremmest maatte have et fyldigt Agitationsblad samt fremmede Foredragsholdere.
Redaktøren mente imidlertid ikke, det var muligt at lave et saadant Agitations- og Festnummer i Løbet af den korte Frist, og da Sagen stillede sig saaledes, henstillede Udvalget til Forretningsudvalget at overlade til de enkelte Kredse at fejre Fødselsdagen, som de bedst kunde.
- I Stedet for skulde man saa forberede en virkelig stor Fødselsdag næste Aar, hvor vi jo har 60 Aars Jubilæum. Først og fremmest maa laves et Festnummer af "Kvinden og Samfundet", som maa udsendes i meget stort Oplag. Det vil koste en hel Del, men det maa vi ofre. Dernæst maa Dagen forberedes gennem Artikler i Dagspresse og Ugeblade samt Radio, og vi maa i Tide skaffe Foredragsholdere tilveje og drøfte, om det ikke kunde være rigtigt at faa dertil egnede og kvalificerede Mænd til at tale om Kvindesagen. Der skal selvfølgelig ogsaa være Festligheder,
men det maa altid overlades til de enkelte Kredse at ordne den Slags.
Anna Koch Schiøler finder det lidt uretfærdigt, at hun alene skal bære Skylden for, at Fødselsdagen blev opgivet i Aar. Kan paa nærværende Tidspunkt ikke udtale sig om, hvorledes hun tænker sig Agitationsnummeret lavet.
ad 8.
Formanden: Fru Matthiesen har til mig stillet Forslag om, at D.K. rejser en Mindesten paa Fru Stampe Feddersens Grav. Jeg haaber, at vi, naar vi tænker paa Fru Stampe Feddersens store Betydning for D.K., kan samles i Enighed om denne Tanke. Jeg foreslaar, vi sætter Forslaget
frem paa Fællesmødet.
Hedevig Matthiesen har tænkt sig en smuk Natursten. Mener, den kan faas for ca 600 Kr. - Vil meget gerne, at D.K. allerede nu tilbyder at rejse en Sten, saa ikke andre kommer os i Forkøbet.
Formanden: Dette er en Opgave, vi kan magte. Jeg foreslaar, vi tager den op. - Jeg ved, der vil komme flere Forslag, men jeg vil allerede nu sige, vi kan ikke magte mere. Lad os hædre Fru S.F. ved at fremme D.K.s Arbejde.
Formanden fastholder, at Sagen først skal rejses paa Fællesmødet, saa hele D.K. staar bag. Derfor kan vi godt allerede nu meddele Fru Jonna Stampe Feddersen, hvad vi paatænker; Familiens Samtykke maa jo da ogsaa foreligge. Det vedtages at stille Forslaget paa Fællesmødet. Formanden
paatager sig at underrette Familien.
Formanden: Fra Fru Mary Atlung har vi modtaget et Brev, hvori hun tilbyder, at D.K.s Medlemmer maa benytte hende som Konsulent ved alle Forespørgsler ang. elektriske Køkkener o.s.v. Jeg vil anbefale, at vi med Tak tager mod hendes Tilbud og meddeler dette i vort Blad.
Vedtages.
Formanden oplæser en Ansøgning fra den tidligere Kontorassistent Frk. Rosa Nielsen, hvori denne anmoder om Pension.
Formanden: Jeg mener, hele Fællesstyrelsen sidst var enig med mig i, at vi havde sluttet denne Forhandling, og foreslaar derfor, at vi svarer at Fællesstyrelsen een Gang har afsluttet denne Sag og ikke kan optage den til fornyet Behandling.
Dette vedtages ved Afstemning. Ingen stemte imod.
Dagmar Nielsen er blevet gjort opmærksom paa, at det, naar der kun er valgt een Suppleant for Distriktsformændene, kan forekomme, at heller ikke Suppleanten er i Stand til at rejse, saa et helt Distrikt staar uden Repræsentant paa Fællesstyrelsesmødet. Foreslaar i den Anledning en Ændring i Lovene, saa at der vælges to Suppleanter.
Formanden mener, man bør være forsigtig med Lovændringer. Det er selvfølgelig uheldigt for et Distrikt, hvis det ingen Repræsentant har paa Mødet; men det er yderst sjældent, det sker, saaledes som i første Distrikt denne Gang, og Distriktet har jo faaet Tilladelse til at sende Stedfortræder som ganske vist ingen Stemmeret har, men ellers fuldt ud træder i Distriktsformandens Sted.
Dagmar Nielsen gør derefter opmærksom paa, at der bør vælges en ny Repræsentant til Kvindernes Bygning, idet Fru Marie Illum er blevet valgt ind i Bestyrelsen. Mener, Dr. Eli Møller som Suppleant maa træde ind.
Eli Møller: Jeg spurgte Fru Illum, om jeg skulde møde. Et Par Dage senere meddelte Fru Illum mig, at hun havde undersøgt Sagen, og jeg ikke skulde møde, da hun godt kunde vedblive at være Repræsentant. Jeg kender ikke Lovene.
Marie Illum: Bestyrelsen bliver altid valgt indenfor Repræsentantskabet. Der er ikke noget i Vejen for, at jeg kan være D.K.s Repræsentant, selv om jeg sidder i Bestyrelsen. Jeg har undersøgt Sagen og drøftet Spørgsmaalet med Bestyrelsen.
Mødet sluttet Kl. c. 19½.
Protokollen ført af Emilie Buchwald.
Rettelse
til Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde d. 27. April 1930 side 83 under "Diskussion om Formandens Beretning". 1. Afsnit, Linie 7:
Marie Egeberg udtalte: Jeg skrev da straks til Jelling Kredsens Formand og spurgte hende, hvem de 7 D.K. Kredse var, der stod som Garanter for Sagens Videreførelse. Man svarede mig ikke før længe efter, at det var de 7 Kredse, der havde deltaget i Mødet. Hertil svarede jeg, at man ikke havde Lov til at sætte Kredsene som Garanter, fordi nogle Medlemmer havde deltaget i Mødet!
