« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 21. juni 1930
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag d. 21. Juni 1930 Kl. 21 i Kvindernes Bygning i Kolding.
Mødet fortsattes Søndag d. 22. Juni Kl. 10 i Kolding Højskolehjem.
Til Stede var:
Lørdag Aften: Formanden, Elisa Petersen, - Paula Raun Linde Brems,- Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen, Dida Dederding,- Marie Egeberg,- Andrea Hedegaard, - Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen, - Hulda Pedersen, - Thora Pedersen,- Ruth Sieverts, - Hedevig Sonne Hald,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Søndag desuden: Marie Illum,- Camilla Perssen.
(Fraværende: Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Edel Hougaard, - Hedevig Matthiesen)
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Fællesmødets Dagsorden
3) Udvalgsberetninger
4) Forslag til Resolutioner
5) Henvendelse til Justitsministeren.
6 ) Eventuelt.
Dirigent: Marie Hjelmer.
ad 1. Formandens Beretning og Diskussionen derom.
a) Formanden: Fra Overretssagfører Munch-Petersen - Executor i Fru A. Stampe Feddersens Dødsbo - har jeg faaet Meddelelse om, at Fru St. F. ved Testamente har tillagt D.K.s Jubilæumsfond 4.000- Kr. dels til at støtte vaklende Kredse med, dels til at hjælpe til at vedligeholde det nordiske Samarbejde.
Paa Fællesstyrelsens Vegne mener jeg at kunne takke for Gaven og love at administrere den som ønsket. —
Paa sidste Fællesstyrelsesmøde besluttede vi at rejse en Sten paa Astrid Stampe Feddersens Grav. Jeg skrev i den Anledning til Døtrene og modtog Svar, hvori de takkede og gav deres Tilslutning. -
Et Par Dage efter meddelte O.R.S. Munch-Petersen mig imidlertid, at Familien efter nærmere Eftertanke ikke ønskede en Sten rejst.
Jonna Stampe Feddersen har i et Brev forklaret mig, at de synes, det vilde være saa underligt at rejse en Sten for Moderen paa den Grav, hvor ogsaa Faderen hviler, og jeg forstaar saa godt den Følelse.
Spørgsmaalet bliver nu: Hvad skal vi gøre i Stedet for for at hædre Astrid Stampe Feddersens Minde?
Frk. Helene Berg har foreslaaet, at vi indsamler til et Værelse bærende A.St.F.'s Navn paa Kvinderegensen. - I Henhold til, hvad jeg bestandig har udtalt ang. Kvinderegensen, vil jeg foreslaa, at Fællesstyrelsen beder Kredsene om at give det Bidrag, de ellers vilde have givet til Stenen, og at vi saa giver dette Beløb til Kvinderegensen paa den Betingelse, at et Værelse gives Navnet; Astrid Stampe Feddersens Værelse. - Ønsker Kvinderegensen ikke dette, saa sættes det indsamlede
Beløb hen og gives til "Kvindernes Bygning" paa den Betingelse, at et Værelse der, hvor man jo ogsaa vil oprette Mindeværelser, gives dette Navn. I Virkeligheden finder jeg det sidste Forslag lige
saa berettiget som det første, maaske snarere endnu mere, - Fru A.St.F.s Indsats gjaldt alle danske Kvinder uden Hensyn til Stand – her kommer det kun de kvindelige Akademikere til Gode.
Jeg vil gerne spørge Dr. Eli Møller: Har D.K. ikke - gennem vor Anbefaling og gennem den Støtte, vore Kredse har ydet, dels ved selv at yde Bidrag, dels ved at faa Kommuner og Institutioner til at yde Bidrag - gjort saa meget for Kvinderegensen, at det berettiger denne Fællesstyrelse til - selv om det indkomne Bidrag ikke bliver stort nok – at hædre D.K. med et Værelse bærende Navnet: Astrid Stampe Feddersen.
Dagmar Nielsen: Jeg kan ikke undgaa at sige, at der paa en bredere Basis vil blive dannet en bredere Komité, der forbereder en Indsamling til et Astrid Stampe Feddersen Værelse paa Kvinderegensen. Kan D.K. ikke, hvis man ikke mener at kunne indsamle hele Beløbet, slutte sig til denne Indsamling?
Det sjællandske Distrikt har jo paa Dagsordenen: Oprettelse af et D.K. Værelse paa Kvinderegensen; men det er et Spørgsmaal for sig; der vil uafhængigt deraf blive dannet en Komité, der vil samle til et A. St. F. Værelse.
Eli Møller: Jeg kan umuligt give Svar paa Formandens Spørgsmaal, om Kvinderegensen vil sikre et A.St.F. Værelse, hvis de Penge, der bliver indsamlet af D.K. bliver givet dertil. Vi har altid holdt paa, at et Værelse kostede 8.000 Kr., og vi ved end ikke, om vi faar saa mange løse Penge at vi er i Stand til at lægge Resten til. Overretssagfører Munch-Petersen foreslog mig et Dansk Kvindesamfunds Værelse til Minde om Astrid Stampe Feddersen. Var det ikke en Løsning?
Marie Egeberg foreslaar at rejse en Mindesten paa et offentligt Sted, f. Eks. Himmelbjerget, men tager Forslaget tilbage, da Fællesstyrelsen mener, det vil blive for vanskeligt og dyrt.
Formanden foreslaar i Henhold til det af Dagmar Nielsen udtalte, at den Sum, der kommer ind fra Kredsene, skænkes til den Komité, der - selvfølgelig ogsaa med D.K. som Underskriver - indsamler til et A.St.F. Værelse paa Kvinderegensen.
Dannes Komiteen ikke, og bliver Værelset ikke sikret, da sættes Beløbet hen og danner Grundfond for et A.St.F. Værelse i ”Kvindernes Bygning”.
Dette Forslag vedtages ved Afstemning.
b) Formanden: Fra Seminarieforstander Frk. Mohr i Ribe har vi faaet Meddelelse om, at hun senest 1, August vil tage sin Afsked. Hun gør os i god Tid opmærksom derpaa, fordi hun meget ønsker, at en Kvinde maa blive hendes Efterfølger. Der er imidlertid paa Seminariet en kvalificeret Lærer, der sikkert vil søge Stillingen. - Jeg gav straks Frk. Thora Pedersen Besked om denne Henvendelse, for at man indenfor Lærerkredse kunde finde Kvinder, der var kvalificerede til at søge.
Thora Pedersen: Jeg gik ud fra, at D.K. vilde gøre Forsøg paa at finde Kvinder, der er kvalificerede til Stillingen. - Der er kun faa Elever paa Seminariet, og der er Mulighed for, at det gaar over til at blive Fællesseminarium; men derfor kan Kvinder naturligvis godt søge.
Formanden: Naar jeg skrev til Thora Pedersen om dette Spørgsmaal, saa er det, fordi jeg gaar ud fra, at det maa blive Lærerindernes Sag at søge de kvalificerede Kvinder op. Det er ikke D.K.s Opgave. D.K. kan derimod støtte Kvinderne, naar de søger. - Naar der er saa faa Elever, bliver det imidlertid vanskeligt at holde paa Seminariet som Kvindeseminarium.
c) Formanden oplæser et Brev, hvori man gør opmærksom paa, at Kvinder, der er forsikret i Statsanstalten for Livsforsikring før 1924 maa betale højeste Præmie og kun faar 1/3 af den Bonus, der tilfalder Mænd. Efter 1924 er Mænd og Kvinder derimod stillet lige.
Formanden betvivler i høj Grad, at dette kan ændres, idet Kvinderne jo har skrevet under paa disse Betingelser.
Esther Carstensen mener ikke, der i Policen staar noget om Bonus.
Paula Brems lover underhaanden at skaffe Oplysninger om denne Sag.
Formanden meddeler, at hun i Anledning af Odense Kredsens 40 Aars Jubilæum har skrevet til Frida Schmidt, der er Medstifter af Kredsen, og læser hendes Svar.
e) Fra Kirsten Gloerfelt-Tarp har Formanden faaet Meddelelse om, at vi ogsaa denne Gang har faaet en Kvinde med til Arbejdskonferencen i Geneve, dog ikke den af D.K. udpegede, men Kontorchef Clara Black, som vi naturligvis ogsaa er glade ved at faa med.
f) Formanden: Fru Edel Hougaard har meddelt Kontoret, at hun paa Grund af Sygdom ikke ønsker at blive genvalgt som Suppleant til F.U., og jeg har tænkt at foreslaa, at vi opfordrer Fritze Teisen til at træde ind i Stedet for.
Fællesstyrelsen er enig med Formanden i, at det vilde være ønskeligt, og Dagmar Nielsen lover telefonisk at skaffe Besked om, hvorvidt Frk. Teisen vil modtage Valg.
g) Formanden: Vejen Kredsen afholder i September Maaned en Udstilling af al Slags Kvindearbejde; de gør meget for, at det skal blive en virkelig god og righoldig Udstilling, og Formanden Fru Vang Lauridsen har forespurgt, om D.K. ikke kunde lade udarbejde nogle grafiske
Tavler med Fremstilling af Kvinders Arbejde i og udenfor Hjemmet. – Jeg maa dertil sige, at det
jo er dyrt, og, hvad der er det værste, saadanne Tavler forældes.
Esther Carstensen, Marie Egeberg og Ruth Sieverts anbefaler Sagen, mener, at Tavlerne maa kunne fortsættes og ikke behøver at forældes.
Det overlades til Forretningsudvalget at undersøge Spørgsmaalet og arbejde videre dermed.
h) Formanden oplæser et Brev fra Gyrithe Lemche; dette tages til Efterretning.
i) Formanden: M.H.t. den Sag, Fru Carstensen har gjort os opmærksom paa, ang. Oprettelsen af et Husbygningsinstitut ønskede vi en nærmere Undersøgelse, og Dr. Eli Møller og Fru Dagmar Nielsen paatog sig dette. Som De ved, foreslog Fru Carstensen os at arbejde for, at et saadant Udvalg bliver suppleret med en Kvinde, enten en kvindelig Arkitekt eller en dygtig Husholdningskonsulent.
Eli Møller: Det hele er foreløbig meget ubestemt. Jeg fik at vide, at det var Direktør Boldsen, der stod bag ved, og at de forskellige Arkitektforeninger, som først havde sluttet sig til Tanken, alle havde trukket sig tilbage igen. - Der er dog Tale om, at Sagen skal rejses paa en ny Basis, men foreløbig er intet afgjort.
Fællesstyrelsen anmoder de samme to Damer om at holde Øje med Sagen.
j) Formanden: Saa har jeg fra Fru Hedevig Matthiesen faaet tilsendt en Skrivelse, hun i sin Egenskab af borgerrepræsentant har modtaget fra de københavnske Sygeplejeforeninger. (Oplæser Skrivelsen) De har sikkert alle i Aviserne læst om denne Sag. Man har opdaget, at en Sygeplejeassistent har været gift i 6 Aar - Opdagelsen skyldtes Mandtalslisten og ikke nogensomhelst Forsømmelse fra Assistentens Side - og har i den Anledning vedtaget at forbyde Sygeplejeassistenterne at gifte sig.
Jeg har tænkt mig, at vi paa Fællesmødet skulde vedtage en Resolution, hvori vi protesterer mod, at Stat og Kommune, der dog ønsker, at Samfundet bygges op paa Ægteskabet, lægger Hindringer i Vejen for dette, - uden dog at nævne noget bestemt Fag, da det jo lige saa vel gælder Lærerinderne m.fl.
Petrea Holt: Det har hidtil været en uskreven Lov, at Sygeplejeassistenterne ikke giftede sig. Kan det af praktiske Hensyn lade sig gennemføre, at de indgaar Ægteskab ?
Eli Møller: Som Forholdet er nu, er det vanskeligt; men lykkes det at faa gennemført 8 Timers Dagen for Sygeplejerskerne, er der selvfølgelig ikke noget i Vejen for, at de kan komme og passe deres Arbejde i de 8 Timer, fordi de er gift.
Formanden: Det maa dog absolut blive vedk. Mands og Kvindes Sag, hvordan de vil ordne deres Privatliv. Spørgsmaalet bliver det: Skal de leve i en legitim eller illegitim Forbindelse ?
Hedevig Sonne Hald: Det, vi maa holde os til, er Principspørgsmaalet! Gifter en Sygeplejeassistent sig, gør hun sig naturligvis i Forvejen klart, at hun ikke kan være ret meget sammen med Manden, det maa hun dog selv bestemme.
Hulda Pedersen mener, at Resolutionen bør holdes i Almindelighed, saa den kan gælde alle gifte Kvinder.
k) Formanden: Som meddelt ved sidste F.U. Møde blev jeg i Stedet for Fru Illum valgt til at medvirke ved Arrangeringen af en Husholdningsudstilling i Forbindelse med Jubilæumsdyrskuet d. 3. Juli. – Spørgsmaalet var da: Hvad kan D.K. gøre? Først var jeg opfordret til at tale om Husholdningssagen - af forskellige Grunde blev dette opgivet. Nu er der Tale om, om vi ved en Tavle kan vise Misforholdet mellem Statstilskudet til Husmoderforeningerne og Tilskudet til Høj- og Landbrugsskoler.
Man vil gerne have D.K. med.
Det overlades til Formanden og Fru Illum at foretage det fornødne.
NB: Det er senere ordnet saaledes, at Formanden alligevel taler.
l) Formanden meddeler, at der paa sidste Indleveringsdag efter Lukketid blev indsendt et Forslag til Fællesmødets Dagsorden til Kontoret, der altsaa først kunde aabne det Mandag Morgen. Forslaget var fra Fru Høynet og omhandlede et Lovforslag, hvorefter Staten skulde yde et saakaldt "Erkendelsesbidrag" til Kvinder, der opgav deres Selverhverv paa Grund af Giftermaal. - Da Forslaget kom for sent, har Formanden svaret, at det kun kunde komme frem under: Eventuelt - men at der næppe vil blive Tid dertil.
m) Formanden: Til Slut kan jeg om Sommerlejren meddele, at den nu maa siges at være absolut sikret. Der er saa mange Deltagere, at jeg tror, vi snart kommer til at sætte Bom for Tilslutningen. Jeg foreslaar, at vi kun tager 100. Distriktsformændene maa, inden de tager mod Indmeldelser,
forhøre paa Hovedkontoret, om der endnu er Plads. - Der er forespurgt, om de unge Piger fra Omegnen maa have Lov til at deltage; jeg synes dog kun til Foredragene! Der maa jo være et Par af Styrelsen, der tager Ansvaret for Lejren og bliver paa Højskolen hele Ugen, og Hulda Pedersen og jeg er villige til at paatage os dette.
Beretningen om Sommerlejren vil blive medtaget under Formandens Beretning.
Søndag. Dirigent: Thora Pedersen.
ad 2. Fællesmødets Dagsorden.
Anna Koch Schiøler tilbyder at være Overprotokolfører og paatager sig at finde 4 Protokolførere, imellem hvilke de forskellige Punkter paa Dagsordenen fordeles.
Paa Formandens Forslag nedsættes et Resolutions udvalg, der tager sig af de Spørgsmaal, man paa Mødet samles om og kunde ønske at faa frem; dette kommer til at bestaa af: Emilie Buchwald. - Marie Hjelmer.- Dagmar Nielsen, - Hulda Pedersen,- Thora Pedersen.
Ligeledes nedsættes et Presseudvalg, bestaaende af Paula Brems, - Esther Carstensen, - Dagmar Nielsen, - Hedevig Sonne Hald.
Til dette Udvalgs Formand henviser da den øvrige Fællesstyrelse Pressen, og til denne maa kun udsendes, hvad Udvalget giver Tilladelse til.
Formanden gennemgaar derpaa sin Beretning, hvorunder der er medtaget saa mange Udvalgsberetninger som muligt for at spare Tid ved Forhandlingerne. - Paa Opfordring vil Formanden især fremhæve de Paragraffer i den nye Straffelov, som omhandler Kvinder og Børn.
Marie Illum ønsker under: Udvalgsberetninger paa Kursusudvalgets Vegne at opfordre Kredsene til at tage forskellige Kursus op.
M.H.t. Punkt 4 og 5: D.K. og aktiv Politik samt Dødsstraffens Bevarelse har det været nødvendigt paa Grund af den korte Tid at indskrænke Taletiden for Indlederen.
Fællesstyrelsen er enige om, at Dødsstraffen er et Spørgsmaal, hvert enkelt Medlem maa have sin egen Mening om; D.K. som Organisation kan ikke tage Stilling til det. Da Straffeloven desuden lige er vedtaget, vil det være udelukket at opnaa Ændringer deri. -
Mandagens Dagsorden.
Regnskabets Form.
Dagmar Nielsen: Dette Spørgsmaal blev draget frem paa det sjællandske Distriktsmøde, men burde vist have heddet "Jubilæumsfonden", da det især var denne, man ønskede Regnskab for. Man vilde gerne vide Besked om, hvortil de Midler, Kredsene selv havde indsamlet, blev brugt, og om de i det hele taget blev brugt. - Lyngby Kredsen har bedt mig skaffe en Indleder; det har jeg imidlertid ikke kunnet, saa jeg gaar ud fra, de selv sørger for en. —
Valgsstyrelsen vælges.
Fra Fællesstyrelsen foreslaas: M. Bjørneboe og G. Vang Lauridsen.
Særlovgivning for Kvinder.
Marie Hjelmer gør Rede for Udvalgets Arbejde og lover at lægge Sagen ganske objektivt frem paa Fællesmødet; derefter skal altsaa følge en Diskussion.
Formanden: Med Hensyn til Barselhvile da ønsker Udvalget ikke Pligt, men Ret til Barselhvile, og Udvalget er enigt om, at vi ikke generelt skal binde D.K., men faa fastslaaet, at den Linie, vi skal følge, er: at kræve Ret - og gaa mod, Tvang. Er Fællesstyrelsen enig med os?
Fællesstyrelsen er enig.—
Med Hensyn til det næste Spørgsmaal: D.K.s Indtræden i "Open door" er man enig om at fraraade denne Indtræden, navnlig fordi man ikke ønsker flere internationale Organisationer.
Oprettelse af et D.K. Værelse paa Kvinderegensen.
Dagmar Nielsen: Jeg tror ikke, nogen af D.K.s Medlemmer vil være tilfredse, hvis D.K.s Navn savnes paa Kvinderegensen, den Dag Indvielsen finder Sted. Den Tanke maa være nok til, at vi kan samles om at faa en Indsamling i Gang. Jeg vil foreslaa, at vi trykker nogle kønne smaa Mærker, der da sælges til en Pris af 50 Øre. Et af Københavns Kredsens interesserede Medlemmer har tilbudt at lade trykke saa mange, vi ønsker af disse Mærker, gratis.
Dida Dederding meddeler, at Carla Meyer har til Hensigt at faa oprettet et Husmoderforeningernes Værelse, og mener, at saa maa ogsaa D.K. kunne samle til et.
Marie Illum finder ikke at det er saa ganske selvfølgeligt, at D.K. bør være med. Nævner, at D.K. ikke støttede Sygeplejerskerne, da disse byggede deres Hus og sendte Opraab ud. -
Er det ikke det naturligste, at det bliver i "Kvindernes Bygning" hvor der ogsaa vil blive indrettet saadanne Værelser - ikke specielt for Studenter, men for alle, der søger Uddannelse i København - D.K. opretter sit Værelse?
Paula Brems synes ikke, man kan sammenligne Sygeplejerskernes Hus med Kvinderegensen, for Vejen til at blive Sygeplejerske har altid staaet Kvinderne aaben, hvorimod de kvindelige Akademikere er en af Frugterne af D.K.s Arbejde for Kvinderne, saa D.K.s Navn har sin Plads der.
Esther Carstensen har den største Sympati for Tanken om et D.K. Værelse, men mener, det vil blive vanskeligt at samle dertil, idet de f.Eks. i Viborg allerede een Gang har bedt om Bidrag til Kvinderegensen, nemlig til et "Viborg Kathedralskoles Værelse".
Formanden: Jeg vil blot endnu engang fremhæve, at vi maa tage Hensyn til vore Kredses Ydeevne! Vi beder nu Kredsene om Bidrag til et Minde for Astrid Stampe Feddersen - vi staar overfor en forhaabentlig storstilet Agitation, som Kredsene skal forberede sig paa - vi beder Kredsene gøre, hvad de kan, for det politiske Arbejde, hvortil der ogsaa skal skaffes Penge - kan vi saa nu komme og bede om Penge til et D.K. Værelse?
Jeg synes, det er at gaa udenfor D.K.s Maal og Arbejde, og jeg forbeholder mig at sige min Mening om dette Spørgsmaal paa Mødet.
--
Efter Middagspausen er Formanden ikke tilstede, og Næstformanden Marie Hjelmer overtager hendes Plads.
Diskussionen om et D.K. Værelse paa Kvinderegensen fortsættes og resulterer i, at Fællesstyrelsen beder Dagmar Nielsen paa Distriktsmødet næste Morgen foreslaa Tillidsmændene, at man i Stedet for et D.K. Værelse opretter et Dansk Kvindesamfunds Værelse til Minde om Astrid Stampe Feddersen, hvorved man undgaar to Indsamlinger.
Det vedtages endvidere at rykke dette Punkt hen som Nr. 1 paa Dagsordenen Mandag Formiddag.
D.K.s 60 Aars Fødselsdag
Dagmar Nielsen meddeler, at Københavns Kredsen har tænkt sig at indbyde til Fællesmødet næste Aar, men ønsker dette lagt i Slutningen af Maj.
Flere Medlemmer ønsker Tiden for Fællesmødet rykket frem.
Dirigenten mener ikke, man i Dag skal drøfte Tidspunktet, og standser Diskussionen.
Valget.
Fællesstyrelsen beslutter endnu engang indtrængende at bede Elisa Petersen blive som Formand.
Marie Egeberg, Hulda Pedersen og Marie Hjelmer, der paatager sig dette, vender til Fællesstyrelsens store Glæde tilbage med det Svar, at Elisa Petersen har lovet at blive.
ad 3: udgaar.
ad 4: Forslag til Resolutioner
Formanden foreslaar følgende: 1) Kvindelige Præster 2) Gifte Kvinder - 3) Statstilskudet til Husholdningsskoler- 4) Kvinder i Politiets Tjeneste -
Det overlades til Resolutionsudvalget at udforme disse.
ad 5. Henvendelse til Justitsministeren.
Emilie Buchwald: Det drejer sig om den tvungne Lægeundersøgelse, som de af Politiet indbragte Kvinder maa underkaste sig. Det er jo saaledes, at denne Undersøgelse her i København altid bliver foretaget af mandlig Læge. - Vi har forhandlet i Forretningsudvalget derom, og Dagmar Nielsen har været baade hos Ministeren og Politidirektøren.
Lovens første Paragraf lyder saaledes: Alle de Personer, som i Henhold til Sædelighedsparagrafferne indbringes af Politiet, skal med deres udtrykkelige Samtykke underkastes Lægeundersøgelse. - I Vægringstilfælde bestemmer Retten ved Kendelse, at Undersøgelsen skal finde Sted, og i saa Tilfælde har vedkommende Kvinde Ret til at forlange en Læge af sit eget Køn.
Spørgsmaalet er, hvad man vil kalde Vægringstilfælde. Det hedder jo i Loven: med deres udtrykkelige Samtykke: men i Virkeligheden bliver de aldrig spurgt. - Hvordan man skal gennemføre det, ved jeg ikke; men det maa paa en eller anden Maade forklares Myndighederne, at de ikke har Lov til at gaa uden om Lovens Ord. Faar disse Kvinder at vide, at de skal give deres Samtykke til Undersøgelsen, er det meget muligt, de ikke vil give den saadan uden videre.
Petrea Holt oplyser, at Frk. Sonne fra Aalborg, som en Tid har været konstitueret Læge ved Undersøgelsen af disse Kvinder, kommer til Stede ved Fællesmødet og sikkert vil tage Ordet.
ad 6. Eventuelt.
Marie Illum: Paa Grund af de mange Uheld og Vanskeligheder med Bladet - De har sikkert lagt Mærke til, hvor grimt det er: Skævt afskaaret og heftet, med for lidt Sværte o.s.v. - vil jeg gerne bede Dem bemyndige Bladudvalget til at forhandle med en ny Bogtrykker.
Vi har klaget Gang paa Gang til den nuværende, uden at det har hjulpet. - Den sidste Fejl var, at Fælleskassens Regnskab efter Korrekturen - denne var fuldstændig rigtig - er blevet forkert ombrudt, og Lyngby Kredsen forlangte i den Anledning, at Regnskaberne blev trykt for sig og omdelt ved Fællesmødet.
Nu har vi tabt Taalmodigheden med Standard Trykkeriet og beder som sagt om Bemyndigelse til at forhandle med en ny.
Paa Forespørgsel om en kvindelig Bogtrykker svarer Fru Illum, at vi flere Gange har faaet Tilbud, men det har været for dyrt.
Bladudvalget bemyndiges til at tage sig af Sagen.
Mødet sluttet Søndag Kl. c. 16½
Protokollen ført af Margit Olsen.