Forskjelligt.

I en By i Massachusetts fortælles en Historie ,om en Mand, der hørte til "Vennernes" Samfund. Han sendte en Gang sin Hustru ud paa en lang Rejse. Da hun var ved at sætte sig i Postvognen, sagde hun: "Kjære Ven, du har glemt at give mig Rejsepenge" "Hvad for noget," sagde Kvækeren, "du ved jo godt, at jeg har betalt din Billet". "Men du ved", sagde hun, "at jeg skal være borte i nogle Uger, og det kunde maaske være godt for mig at have lidt Penge for paakommende Tilfælde". "Rachel," sagde den forbavsede Ægtemand, "hvor er den Tomark, jeg gav dig i Forgaars?" Den Mand havde faaet alle de Penge, han ejede, med sin Kone!

En berømt fransk Dame fra forrige Aarhundrede (Mme. de Launay), der havde lagt sig efter Mathematik, blev forelsket. Hun glemte sin Mathematik og erindrede kun saa meget af den, som hun praktisk havde brug for. I sine Memoirer fortæller hun, at hendes Elsker efterhaanden blev mindre opmærksom imod hende, og det i den Grad, at hun lagde Mærke til, at naar han fulgte hende hjem om Aftenen, gik han ikke som før for at gøre Vejen længere rundt om de to Sider af Torvet, men lige tværs over, "saa at hans kærlighed til mig," bemærker hun, "maa have taget af i omvendt Forhold mellem Diagonalen i en Rektangel og Summen af de to tilstødende Sider." Hvem kan saa sige, at Kvinden ikke har Brug for Mathematik!

Thomas Chalkley, der i 1706 havde besøgt Conestague Indianerne i Nærheden af Susquehannah, fortæller følgende: Vi skulde underhandle med Rødhuderne, og de sammenkaldte et Raad. Jeg fik Lov at være til Stede og hørte dem tale med stort Alvor den ene efter den anden. En gammel ærværdig Kvinde talte en hel Del, fortolkede en Drøm, hun havde haft for nogle Dage siden, og raadede dem til at behandle os venlig. De fulgte hendes Raad. Vore Folk sagde mig, at de i mange Aar intet havde gjort uden hendes Billigelse. Jeg spurgte Tolken, hvorfor de fandt sig i, at Kvinden talte i Raadet. "Visse Kvinder ere klogere end visse Mænd" svarede han.