Styrelsesmøde 19. april 1931

Udsendt d. 1. Maj-31
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag den 19. April 1931 Kl. 9 ½ i "Kvindelig Læseforening", Gl. Mønt 1,1.
Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Marie Egeberg,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Marie Illum (efter Kl. 16),- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen (for Hedevig Sonne Hald),- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen (indtil Kl. 14),- Camilla Perssen,- Ruth Sieverts (for Karen Beyer), - Thora Skakke (for Paula Brems), Fritze Teisen (om Formiddagen),- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Andrea Brochmann, - Dida Dederding, - Hedevig Matthiesen,- Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Eli Møller.

Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Arbejdsplan for D.K.
4) Legatuddeling
5) Fællesmødet i København
6) Regnskabet forelægges
7. Kvindernes Lytterforening
8) Eventuelt.

ad 1. Formandens Meddelelser:
Naar jeg skal kaste Blikket tilbage over Begivenhederne siden Decembermødet, er der en Ting, jeg først og fremmest hefter mig ved: Jubilæumsdagen. Den blev gennemført godt - langt det overvejende Antal Kredse har fejret den. Vi har paa Kontoret liggende 377 Udklip fra hele Landet, som viser, at der baade er holdt Fest i Kredsene og skrevet om D.K. i alle Landets Blade, og jeg vil gerne takke Fællesstyrelsens Medlemmer, der hver især har deres Andel deri, for det Arbejde,
de har gjort for, at den 24/2 maa blive en Mærkedag. - Ogsaa af Medlemsprotokollen kan vi se Resultatet af Agitationsdagen, idet vi i de sidste 2 Maaneder har faaet ca. 380 nye Medlemmer. - Vi havde tillige den store Glæde Dagen efter Jubilæet at modtage Meddelelse om, at Assens Kredsen er genopstaaet.
De har sikkert alle set, at Matilde Bajer har faaet Fortjenstmedaillen i Guld. Jeg sendte hende forleden Dag en Lykønskning og underskrev: ”Paa Fællesstyrelses Vegne”, hvad jeg egentlig ikke havde Bemyndigelse til, men var sikker paa, De vilde billige.
Fra Etatsraad Poul Andræ's Dødsbo har vi nu til Bestridelse af Udgifterne ved "Vejledning i Valg af Erhverv" modtaget de 2000 Kr., vi fik Tilsagn om, med Fradrag af Arveafgiften Kr. 120.
Undervisningsministeriet har sendt Svar paa vor Henvendelse ang. obligatorisk Haandgerningsundervisning i alle Landets Skoler (se Bladet "Kv.& Sf.'' af 30/10-1930). Dette gaar ud paa, at en Udvidelse af Kravet om obligatorisk Haandgerningsundervisning til ogsaa at omfatte Skoler med kun mandlig Lærerkraft vil fordre, at der antages endnu en Lærerkraft ved 1600-1700 Skoler, og til en saa vidtgaaende Udvidelse mener man ikke for Tiden at kunne stille Forslag. - Ved 668 af disse Skoler er Haandgerningsundervisningen dog overdraget til en dertil antaget Kvinde. – Det vil sige, at der endnu er knapt 900 Skoler, hvor der slet ikke undervises i Haandarbejde. -
Desuden har vi rettet Henvendelse til Undervisningsministeren ang. den i Esbjerg Skoleplan indførte Bestemmelse om, at lærerindernes Antal skulde forholde sig til Lærernes som 4/7. - Esbjerg Kredsen rørte stærkt paa sig, der blev skrevet i Bladene, og Udsendinge fra Esbjerg var herovre for at tale med Ministeren. - D.K. bad i sin Henvendelse om, at et saadant Forholdstal helt maatte udgaa; naar vore Hovedlove gav Kvinder og Mænd lige Adgang, vilde det jo være mærkeligt
Om en ”Under”lov skulde kunne ændre dette. - Ministeren udtalte, da vi talte med ham om Sagen, at det altid er meget svært at gaa imod det kommunale Selvstyre; men man kunde sige, at en saadan Bestemmelse ikke hørte Hjemme i en Skoleplan, og dette har Mininsteren altsaa ogsaa sagt. (Svaret findes i "Kv.& Sf." Nr. 8-1931) - Vil Byraadet gennemføre Planen, kan de naturligvis gøre det, selv om Forholdstallet ikke staar i Skoleplanen; men lad os nu se. Muligt lægger Ophidselsen sig.
Ogsaa i Anledning af Seminarieloven har vi rettet en Henvendelse til Undervisningsministeren, idet man i den nye Seminarielov foreslog, at flere Seminarier, deribl. Kvindeseminariet i Ribe, skulde nedlægges saaledes at Kvinderne kun fik Adgang til Fællesseminarier, medens der for Mændenes Vedkommende opretholdtes Særseminarium. - Forslaget kan sikkert nu betragtes som bortfaldet, idet Ministeren har sendt Seminarierne Meddelelse om, at de fortsætter som hidtil.
I Anledning af Lønningsloven har vi ligeledes rettet Henvendelse. Ved Decembermødet var kun første Del af Loven kommet, og vi drøftede der den saakaldte Udstyrsparagraf. - Vi har ogsaa i Udvalget drøftet denne Paragraf ret indgaaende, idet nogle mente, vi burde røre ved den; men vi blev enige om at lade den ligge, da den jo stiller Kvinderne ganske frit. –Derimod syntes vi ikke, vi kunde tie i den i anden Del af Lønningsloven indsatte Paragraf om, at en gravid Lærerinde ved Udløbet af 6. Svangerskabsmaaned har Pligt til at melde sig til sin Overordnede og Pligt til at tage Orlov og gaa ned paa halv Løn. – I vor Henvendelse (Kv.& Sf. Nr. 5-1931) skrev vi, at vi fandt det moralsk anstødeligt, at man krævede denne ”Besigtigelse”, og gjorde opmærksom paa, at det er mod al moderne Børneopdragelse at skjule dette ganske naturlige Forhold for Børnene. - Da Sagen var til Behandling i Landstinget tog Fru Hjelmer og jeg Ordet for at protestere med denne Paragraf, og Fru Hjelmer rettede det direkte Spørgsmaal til Ministeren: Er denne tvungne Orlov at betragte som Sygemelding? - Dette svarede Ministeren slet ikke paa. - Jeg mener nu, det vilde være klogt, inden Lønningsloven træder i Kraft, at rette en Henvendelse til Ministeren, hvori spørges, om denne tvungne Orlov skal regnes som Sygemelding. Det kunde dog være, det rent administrativt kunde fortolkes saaledes, at det ikke bliver Sygemelding.
Endelig har vi sammen med Danske Kvinders Nationalraad og Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed anmodet om at faa en Kvinde med til Arbejdskonferencen i Geneve og dertil foreslaaet Borgerrepræsentant Gerda Mundt.
Til sidst skal jeg nævne Næringsloven, som nu er gennemført. Forslaget havde stillet Mand og Kvinde lige, saa at den gifte Kvinde ogsaa fik Ret til at løse Næringsbevis; men Resultatet er blevet, at kun den ene af to Ægtefæller kan faa Næringsbevis, hvilket vil sige, at Kvinderne ikke bliver synderlig bedre stillet end før, og tillige er der sket et Indgreb i Mændenes Ret, idet jo nu Mændene ikke kan løse næringsbevis, saafremt Hustruen har et saadant. - Der var intet at gøre, Partierne var enige, og Forslaget blev vedtaget uden Udvalgsbehandling i Landstinget.
Inden jeg slutter disse Meddelelser, maa jeg blot sige, for at det kan staa Dem alle klart, at jeg ikke ønsker at fortsætte som Formand. Jeg ønsker ingen Diskussion derom, men vil ikke, der skal herske Misforstaaelse desangaaende.
Dirigent:
Emilie Buchwald.

Diskussion om Formandens Beretning.
Fritze Teisen mente, det var en Selvfølge, at den tvungne Orlov for gravide Kvinder ikke skulde regnes for Sygemelding. Naar man var syg fik man fuld Løn, og da man i dette Tilfælde satte Kvinderne ned paa halv Løn, kunde det ikke være Sygemelding.
Thora Pedersen: I den gamle Lov stod der intet om, at man kunde faa fri før Barnefødslen, og dersom man ønskede det, maatte man ligefrem gaa til Læge og faa en Erklæring om, at man ikke var i Stand til at passe sit Arbejde; derfor regnedes det for Sygemelding. - Det, at en Kvinde nu faar Tilladelse til at tage Orlov, er en Forbedring af Lovene!
Formanden: Det er ingen Tilladelse, det er en Tvang! Jeg finder, det er en mærkelig Opfattelse, Thora Pedersen har. Indenfor D.K. er vi altid gaaet mod Særlovgivning for Kvinder.
Thora Pedersen: Naar der findes Særforhold for Kvinderne, kan jeg ikke indse, det er saa galt med Særbestemmelser. Det eneste, man kan sige, er, at det er tvungent; men naar de er 6 Maaneder henne i Svangerskabet, er de alligevel nødt til at gaa. Lærerinderne har taget denne Bestemmelse som en Forbedring af deres Kaar.
Fritze Teisen: Jeg mener ikke, vi bør rette nogen Henvendelse ang. Sygedagene. Vi bør regne med som en Selvfølge, at det ikke kan være Sygemelding.
Thora Pedersen foreslog, at D.K. henvendte sig til Danmarks Lærerforening for at bede dem sørge for, at Lovparagraffen blev fortolket rigtigt, saaledes at det ikke blev Sygemelding.
Dagmar Nielsen mente, man udmærket kunde bede om at faa klart udtrykt i Cirkulæret, at der ikke er Tale om Sygemelding.
Marie Hjelmer støttede ligeledes Formandens Forslag om at indsende en Forespøsrgsel.

Thora Pedersen: Med Hensyn til Haandgerningsundervisningen er det meningsløst, at begge Lærerkræfter ved de Skoler, hvor der er ansat 2, ofte er Mænd. Det var rimeligt, om Ministeren gjorde opmærksom paa, at der er et Fag, de mandlige Lærere ikke kan varetage, og man derfor i det ene Embede burde ansætte en Lærerinde.
Ang. Esbjergsagen vil jeg sige, at Danmarks Lærerforening ogsaa er kommet med en Henvendelse, der sikkert ikke har været uden Virkning, og ogsaa den stedlige Kreds af Lærere stod bag Lærerinderne i denne Sag. Jeg er i Tvivl om, at vi i Realiteten har vundet noget ved at faa Forholdstallet strøget i Skoleplanen; man kan blot, hver Gang et Embede skal oprettes, gøre det til et Mandsembede. - I Skive er der dobbelt saa mange Lærere som Lærerinder, og skønt Lærerinderne støttet af Danmarks Lærerforening har søgt at faa flere Lærerindeembeder, er det ikke lykkedes. Lærerinderne har saa mange Særtimer, at de ikke kan undervise i andet, og de kan ikke holde til alle de Timer i Gymnastik og Haandarbejde. - Hvis de i Esbjerg havde ladet 2/3 blive staaende i Skoleplanen, vilde jeg have foreslaaet, at vi ikke havde rørt derved, for saa havde vi faaet flere Lærerinder ansat end nu.
Der er nylig blevet udnævnt en hel Del nye Censorer ved Seminarierne; der er kun een Kvinde imellem, og hun maa endda kun være Censor ved de specielle Kvindeseminarier, ikke paa Fællesseminarierne.
Saa er der i Lønningsloven kommet en Paragraf, som Lærerinderne er meget mere kede af, end den tvungne Orlov før Barnefødslen. Det er en Paragraf, der siger, at nogle Andenlærerembeder paa Landet kan sættes op i en højere Lønningsklasse. Man benytter den paa den Maade, at man sætter Mændene op i de højere lønnede Stillinger og lader Kvinderne blive i de lavere lønnede.
Ida Holck: Er Andenlærer-Stillingerne ikke altid Gennemgangsled til Førstelærerne.
Thora Pedersen: Før i Tiden regnedes de nok for Gennemgangsstillinger, men ikke mere, i hvert Fald ikke for Kvindernes Vedkommende. - Man kan godt blive Førstelærer uden at have været Andenlærer.
Marie Egeberg: Jeg synes ikke, der er Grund til at se saa sort paa det, som Thora Pedersen gør; det er jo ikke alle Steder, det er saa galt. Vi skal ikke lægge Hænderne i Skødet og opgive det hele, men i hvert eneste Tilfælde gøre, hvad vi kan. - I Vejle bliver der snart opslaaet et Overlærerembede ved Mellemskolen, og vi arbejder paa, at det maa blive en kv. Overlærer.
Hulda Pedersen: Jeg mener heller ikke, det er saa galt med Hensyn til Censorer ved Seminarierne. Saa vidt jeg ved, er der kun kommet 3 nye, deraf 1 Kvinde.
Dagmar Nielsen: Det er muligt, man burde foretage en ny Henvendelse ang. kv. Censorer. Det er et Par Aar siden, jeg talte med Professor Larsen derom; han lovede da at overveje Sagen.
Charlotte Olsen: Jeg vil absolut tilraade D.K. at arbejde for at faa Kvindelige Andenlærere. I vort Sogn er der ikke ansat een Kvinde, og ingen Børn faar Haandgerningsundervisning.
Thora Pedersen: Det er ofte Førstelærernes Skyld, at der ingen Kvinde ansættes i Andenlærerembedet.
Jeg vil gerne fremhæve, at jeg selvfølgelig ikke mener, vi skal lægge Hænderne i Skødet, og paa ingen Maade er imod Henvendelsen ang. Esbjergsagen; jeg er blot i Tvivl om, at vi opnaar ret meget derved. Men selvfølgelig er jeg kun glad for, at Henvendelsen er rettet.
Formanden: Jeg ser saa sort paa Lønningsloven som nogen kan, for der kan laves adskilligt ad administrativ Vej; men vor Hovedopgave er at holde Lovene rene. Vi skal forlange, at Lovene staar lige for Mand og Kvinde, saa maa Livet og Kvinderne - de kv. Vælgere - sørge for at
Administrationsmisbrug afskaffes, og vi selvsagt modarbejde Misbruget.
Med Hensyn til Censorer ved Seminarierne synes jeg, vi igen skal rette en Henvendelse; nu er det jo 3 Aar siden.

ad 2: Udvalgsberetninger.
Henvendelse til Kirkeministeren
Formanden: Paa F.U.s Møde d. 10. April besluttedes det at rette en Henvendelse til Kirkeministeren i Anledning af, at en ung kvindelig Teolog har vikarieret for Fængselspræsten ved Vestre Fængsel, med Anmodning om, at en Kvinde maa blive fast ansat derude. - (Da jeg i Onsdags fik Skrivelsen til Underskrift, var den imidlertid formet som en Anbefaling for den kv. Teolog, Ruth Vermehren, og da D.K. jo aldrig anbefaler bestemte Personer, hvad vi ogsaa i F.U. var enige om ikke at gøre, fandt jeg det rigtigst ikke at underskrive, men at forelægge Sagen for den samlede Fællesstyrelse.)
Formanden oplæste en af Fru Dagmar Nielsen udarbejdet Skrivelse og anbefalede Indsendelsen af denne, da man her havde et af de Tilfælde, hvor der var Mulighed for, at en Kvinde lige saa stille kunde glide ind, hvorefter Begyndelsen var gjort.
Efter en mindre Ændring vedtoges det at sende Skrivelsen til Kirkeministeren.

Ang. Seminarierne.
Dagmar Nielsen gjorde opmærksom paa, at hun ved Overbringelsen af D.K.s Henvendelse ang. Kvindeseminariet i Udvalget var blevet stillet over for det Spørgsmaal, om D.K. principielt ønskede Særundervisning eller Fællesundervisning. - Hun havde svaret, at hun maatte gaa ud fra, at Fællesundervisningen havde baade Tilhængere og Modstandere indenfor D.K.

Kvindelige Nævninge.
Formanden, gjorde opmærksom paa, at man nu i Retsplejeudvalgets Betænkning var inde paa at indskrænke Udskydningsretten for Aktor og Defender fra 4 til 2. Vort Synspunkt vinder altsaa frem.
Marie Egeberg mente, det var Kvinderne selv, der ikke vilde være Nævninger.
Marie Hjelmer raadede til at gaa samme Vej som i Ringsted, hvor de havde faaet Dommeren til at udpege en Kvinde til Grundlisteudvalget: man var da sikker paa 5 Kvinder paa Listen.
Esther Carstensen havde talt med Grundlisteudvalget i Viborg. I selve Viborg var der et meget passende Forhold mellem Mænd og Kvinder paa Listen; men i Landkredsene var der saa godt som ingen Kvinder med og det forrykkede Forholdet. Det maatte derfor blive i Landkredsene, man maatte søge at faa Kvinder med.
Charlotte Olsen havde selv lige fra Begyndelsen været med paa Nævningegrundlisten og var det endnu; men Medlemmerne i Grundlisteudvalget var saa stærke Modstandere af D.K., at alt Arbejde for at faa flere Kvinder med var forgæves.

Politiske Forhold.
Marie Hjelmer: Vi har jo ikke, efter at det politiske Arbejde er lagt ud i Distrikterne, haft særligt Arbejde indenfor Udvalget; men jeg vil gerne meddele Fællesstyrelsen, at der nu ogsaa i 7. Distrikt er gjort et godt Skridt fremad. Forrige Søndag var der i Roskilde samlet ca. 300 Kvinder til Drøftelse af det politiske Arbejde. I Forvejen var der udpeget 2 Kvinder fra hvert Parti, der skulde lede Arbejdet og søge at samle 4 Kvinder fra hver Valgkreds. Det naaedes ikke helt, men der var dog temmelig mange, og vi havde en livlig Forhandling. Bagefter holdt Partierne Møder og planlagde Arbejdet. I mit Parti blev der for hvert Amt udpeget en Kvinde, der skulde have Overansvaret. I Ringsted Amt blev det mig, og jeg vil søge at samle saa mange som muligt til et Amtsmøde. - Begyndelsen var god, men det vanskelige kommer, naar man i Sognene skal finde interesserede Kvinder. Jeg tror ikke, vi skal vente, at Arbejdet vil gaa stærkt.
Formanden: Jeg mener, vi skal sætte hele dette Spørgsmaal paa Fællesmødets Dagsorden.- Jeg tror ikke paa nogen mulig Maade, at dette Arbejde vil gaa hurtigt; men vi maa blive ved og blive ved, arbejde videre med Studiekredse o.lign.
Andrea Hedegaard: Vi har igen som sidste Aar haft et stort Møde i Odense, og denne Gang var vi 200 mod 100 sidste Aar. - Vi venter absolut ikke store Resultater med det samme. Jeg indbyder de 2 Kvinder, jeg indenfor mit Parti har faaet fat paa i hver Valgkreds paa Fyn, til et Møde, hvor vi drøfter Arbejdet. Venstrepartiet har allerede gjort det samme og har planlagt Arbejdet, og de Konservative ligeledes. I Odense har vi arbejdet Vinteren igennem og haft forskellige Møder, bl.a har vi gennemgaaet hele Socialreformen. I Landkredsene er det jo lidt vanskeligere.
Imidlertid er jeg indenfor mit Parti stødt paa et Forhold, vi maa tage fat paa. Der kom fra Landkredsene en Udtalelse om, at Partierne ikke vilde have de gifte Kvinder til at melde sig ind. Det viser sig nemlig, at man lader de gifte Kvinder betale mindre Kontingent end Mændene og de ugifte; men til Hovedforeningen betaler man det samme for dem alle, og paa den Maade bliver de gifte Kvinder en Udgift for dem. Jeg skal nok stille Forslag om, at de gifte Kvinder betaler deres Part til deres Vælgerforening. – Der er lang Vej frem!
Marie Hjelmer: Det samme er Tilfældet hos os. Jeg selv betaler 50 øre, mens min Mand giver 1,50. Jeg har flere Gange slaaet paa at bringe Lighed ind mellem Mand og Kvinde paa dette Punkt, men det vækker stærk Modstand.
Ida Holck: Hos os betaler alle baade Mænd, gifte og ugifte Kvinder samme Kontingent.
Formanden: Vi maa være klare over, at ingen af Partierne ønsker Kvindernes Indblanding. De vil nok have Kv. med som Vælgere, men de maa ikke stille Fordringer.
Esther Carstensen havde søgt at faa Kredsene til hver paa deres Sted at gøre et politisk Oplysningsarbejde i Forbindelse med Vælgerforeningerne, men det hele forekom hende ganske haabløst. Hun havde faaet opspurgt politisk interesserede Kvinder og indbudt ca. 60 til et Møde, men der var kun kommet ca. 10. - D.K.s Medlemmer var ikke til at interessere for Sagen og kom ikke til de Møder, der arrangeredes med Talere fra de forskellige Partier, og var der endelig Kvinder, der var interesserede, viste det sig, at de ofte var Modstandere af D.K.s Program og uden Forstaaelse af Kvindesagen.
Fritze Teisen havde hidtil haft den Opfattelse, at det politiske Arbejde skulde gaa ud paa at faa Kvinderne ind i Partierne, men havde nu forstaaet paa Fru Carstensen, at det først og fremmest gjaldt om at faa dem ind i D.K., og vilde gerne have klaret, om det var Meningen.
Esther Carstensen arbejdede ikke først og fremmest paa at faa Kvinderne ind i D.K., det var en Misforstaaelse; men hun mente, man var nødt til at holde paa, at det skulde være kvindesagsinteresserede Kvinder ogsaa i det politiske Arbejde. Det var Kvindesagen, der var vort Maal, og vi var bedre faren uden Kvinderne end ved at faa Kvinder frem, som var mod al Kvindesag.
Andrea Hedegaard: Paa Fyn siger vi: Først det politiske Arbejde, saa Kvindesagen. Ved vore politiske Møder er der lige saa mange Deltagere som ikke staar i D.K., som der er D.K. Medlemmer. Forstaaelsen af Kvindesagen skal nok komme efterhaanden.

Danske Kvindeforeningers Oplysninssudvalg.
Dagmar Nielsen rejste det Spørgsmaal, om der var Grund til, at D.K. vedblev at staa i dette Udvalg, nu da vi snart overalt havde taget det politiske Arbejde op; det var jo blot 2 sideløbende Arbejdsformer.
Andrea Hedegaard mente, at Oplysningsudvalgets Arbejde og den derfra udsendte Skrivelse kun skabte Forvirring og greb forstyrrende ind i Distriktets politiske Oplysningsarbejde. Hun var ked af, at Skrivelsen om at danne Underudvalg var sendt ud paa dette Tidspunkt, og syntes Distriktsformanden i hvert Fald burde have Kopi af den Slags Henvendelser til Kredsene.
Formanden tvivlede om, at det var klogt af D.K. at drage sig ud af Danske Kvindeforeningers Oplysningsudvalg, men foreslog, at det politiske Udvalg tog dette Spørgsmaal op til Overvejelse.
Marie Egeberg mente, at nogle af Distrikterne godt kunde have Brug for Oplysningsudvalgets Arbejde, og syntes ikke, det kunde modvirke det andet.

Sommerlejren.
Hulda Pedersen meddelte, at Sommerlejren vilde blive afholdt fra 9.-16. August paa Ry Højskole. Deltagerne skulde give den sædvanlige Pris Kr. 25,-; men D.K. skulde kun betale 22 Kr. pr. Deltager paa Højskolen og havde derfor Haab om at undgaa det meste af Underskuddet. Desuden havde man opnaaet frit Ophold for 4 Ledere, og Højskolens Gymnastiklærerinde vilde undervise Deltagerne gratis. – Man tænkte sig at dele Studiekredsene i 2 Hold: Delatgerne fra i Fjor og nye Deltagere; de skulde dog alle være med til Valget, samt til Dr. Eli Møllers Studiekreds.
(Program for Sommerlejren vil blive sendt ud sammen med Protokollen og bedes af Kredsene benyttet til Agitation for Lejren.)
Formanden ønskede, det var muligt at lave én Sommerlejr til.
Fællesstyrelsen bifaldt Udvalgets Plan. Det vedtoges at bibeholde Navnet: D.K.s Sommerlejr for unge Kvinder-, selv om en Del ældre ogsaa deltog.

Den videnskabelige Husholdningshøjskole.
Hulda Pedersen paaviste, at Tanken om en videnskabelig Husholdningshøjskole stadig dukkede frem i Aarhus, og at der ved det kemisk-fysiske Laboratorium, som i den nærmeste Tid vil blive opført som den første Universitetsbygning i Aarhus, vil være gode Muligheder for Oprettelsen af en saadan, hvis blot de husholdningsinteresserede Organisationer kendte deres Besøgelsestid. – Dansk Kvindesamfund havde allerede én Gang forpasset Lejligheden ved ikke at gribe den udstrakte Haand, Overlæge Albech i sin Tid rakte os.
Formanden: Vi fik ved Behandlingen af Forslag om Tilskud til Husholdningsskoler en ret kraftig Følelse af, hvor uhyre lidt Forstaelse der er, for, at der er noget at lære paa Husholdningsomraadet.
Det burde være Fællesudvalget for Husholdningssager, der skulde interessere sig for Spørgsmaalet; men det er der meget lidt Udsigt til. Vi prøvede den Gang, vi fik Repræsentanter ind i Udvalget, at slaa et Slag for D.K.s Ideer; men de fandt og finder ingen Forstaaelse der.
Charlotte Olsen mente, der i det nordlige Jylland var meget stor Interesse for Husholdningsspørgsmaalet i denne Tid.

ad 4. Legatuddelingen.
Der var indkommet færre Legatansøgninger end sædvanlig, ialt 133, til de 2 Foraarslegater, og der var ikke saa mange gode iblandt som ellers.
Legatudvalget indstillede 9 Ansøgere, hvoraf 8 fik Kr. 300.- hver og 1 Kr. 200, - idet der ved de to Legater tilsammen var Kr. 2700 til Uddeling. - Naar der var 2 Sangerinder imellem, skyldtes det at man i Fundatsen for Ludvig Triers Legat gerne vilde have Kunst foretrukket.
Legatudvalgets Indstilling godkendtes enstemmigt.

Dirigent: Dagmar Nielsen.

ad 3. Forslag til Arbejdsplan for D.K.
Emilie Buchwald forelagde det af Udvalget udarbejdede Udkast til en ny Arbejdsplan.
Fællesstyrelsen gennemgik Forslaget Punkt for Punkt, og dette gik derefter til fornyet Behandling i Udvalget, som tog Diskussionen til Efterretning.

ad 5: Fællesmødet i København.
Formanden forelagde en løst skitseret Plan for Fællesmødet, som Udvalget var enige om og nu gerne vilde høre Fællesstyrelsens Mening om:
”Mødet aabnes Lørdag d. 13. Juni Kl. 10 ½ i Rigsdagens Fællessal. (Da Aabningshøjtideligheden vil blive transmitteret, maa vi begynde K1.10, saa at der er fuldstændig Ro og lukkede Døre Kl. 10 ½ ) - Vi har tænkt os i hvert Fald at indbyde nogle af Ministrene samt Rigsdagens Præsidium, Overpræsident Bülow og Borgmester Hedebol. Der vil blive budt Velkommen, hvorefter Kantaten fra 40 Aars Jubilæet, som Fru Lemche har stillet til Raadighed, skal synges. Desuden venter vi, at de finske, norske og svenske Gæster, der kommer, vil overbringe Lykønskninger.
Derefter kan der spises Frokost eller Middag i Snapstinget, og Kl. 14 skulde saa Forhandlingsmødet begynde med Formandens Beretning og Udvalgsberetninger. Vi har tænkt os at tage nogle af Punkterne i Socialreformen op til Drøftelse, f.Eks. Barselhjælpen, Eenhed i Børnelovgivningen, Tilsynet o.s.v.
Om Aftenen vilde vi gerne have et mere festligt Møde, muligvis udenfor Rigsdagen, saa flere kan deltage. Der skulde For- og Fremtid belyses paa en morsom og lærerig Maade.
Søndag Formiddag skal der være Forhandlingsmøde. Om Eftermiddagen Kl. 14 tænker vi os et Foredrag om Ungdomsfængslet, som vi gerne vilde have Fængselsdirektør Kampmann til at holde. Ogsaa Spørgsmaalet Domsmand og Nævninger vil det være interessant at faa frem; vi har tænkt os at anmode Justitsministeren om at forelægge dette. Søndag Aften skulde være fri.
Mandag har vi Valgene, Raadhusfest om Eftermiddagen og om Aftenen Jubilæumsfest.
Andrea Hedegaard ønskede, at Festaftenen kunde holdes Søndag i Stedet for Mandag, da mange sikkert var nødt til at rejse tilbage om Mandagen.
Esther Carstensen spurgte, om der vilde blive Tale om Indkvartering.
Dagmar Nielsen svarede hertil, at det var meget vanskeligt med Indkvartering i København og sikkert vilde være uigennemførligt.

ad 6. Regnskabet forelægges.
Kassereren Marie Illum oplæste Dansk Kvindesamfunds Regnskab for 1930. De for "Kv.& Sf." og Fælleskassen fælles Konti var som vedtaget paa Fællesmødet 1930 fordelt med 3/4 til Fælleskassen og 1/4 til Bladet, hvilket bevirkede en Forskel fra den tidligere Fordeling paa ialt ca. 300 Kr. - Annonceindtægten var i 1930 gaaet meget op - (desværre var den allerede igen for nedadgaaende) - saa at Bladet havde Overskud, hvad der var meget glædeligt, da Jubilæumsbladet i 1931 vilde give en Ekstraudgift paa c. 1100 Kr. - Ved Nyordningen med Postvæsenet var Avisportoen gaaet ned med et Beløb svarende til 235 Eks., skønt Medlemstallet samtidig var gaaet op. Udgifterne ved Nyordningen var saaledes allerede dækket.
Dagmar Nielsen havde fra forskellig Side hørt Kritik over, at Kredsene ikke, naar de trængte dertil, kunde faa Hjælp af Jubilæumsfonden, som de selv havde samlet ind, og ønskede desuden Klarhed over, hvornaar et Distrikt havde Ret til den i Distriktslovene omtalte Hjælp til Møde.
Ida Holck mente ligeledes, der var Usikkerhed ang. Tilskud til Distriktsmøderne.
De øvrige Distriktsformænd fandt, at deres Kredse altid, naar de ansøgte derom og virkelig trængte dertil, havde faaet Støtte fra Jubilæumsfonden, ligesom Distrikterne havde faaet Hjælp til deres Møder i Henhold til Lovene, naar de blot indsendte Regnskab.
Illum var ked af at høre Kritik over Jubilæumsfondsudvalget hvor hun selv havde været med lige fra Begyndelsen, og fandt den uberettiget idet saa godt som alle Ansøgninger var blevet bevilget.

ad 7. Kvindernes Lytterforening.
Marie Illum gjorde opmærksom paa, at Kv.L. var en meget vigtig Forening, hvis Betydning var afhængig af, at D.K.s Medlemmer interesserede sig for den og samlede licensbetalende Kvinder og Mænd, saa at den kunde faa Stemmeret til Radioraadet. Det gjaldt et Fremstød for at faa Kvinder
ind, hvor de ikke før har været, et Sted, hvor Kvindernes Indflydelse absolut ikke burde mangle. - Hun maatte indtrængende paalægge Distriktsformændene at opfordre Kvinderne til at indmelde sig, hvilket kunde ske ved blot at indbetale 50 Øre paa Postkonto 26.575 og samtidig opgive Adresse og Licensnummer.

ad 8: Maria Egeberg meddelte, at D.K. i Vejle nu ogsaa vilde faa et Kvindernes Hus.
Esther Carstensen beklagede meget, at Kredsene havde faaet Besked om, at Radioforedragene paa Jubilæumsaftenen vilde begynde 19.30 og først et Par Dage før - ganske tilfældigt - havde opdaget, at de begyndte Kl. 19:16, hvad der havde voldt stor Forstyrrelse i Programmet og voldt Kredsene meget Bryderi.
Mødet hævedes Kl. c. 17 ½

Protokollen ført af Margit Olsen.