« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 12. juni 1931
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde.
Fællesstyrelsen holdt Møde Fredag den 12. Juni 1931 Kl. 14 i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19. Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen,- Karen Beyer.- Paula Brems,- Sigrid Ammitzbøll (Suppleant for Thora Pedersen),- Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Dida Dederding,- Marie Egeberg,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Marie Illum,- Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen, - Camilla Perssen, - Hedevig Sonne Hald,- Fritze Teisen, Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Kirsten Gloerfelt-Tarp.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Forskellige Udvalgsberetninger
3) Fællesmødets Dagsorden
4) Arbejdsplan for D.K.
5) Resolutioner
6) Eventuelt.
ad 1. Formandens Meddelelser.
Formanden havde modtaget Brev fra Fru Bjørneboe, hvori hun meddelte, at hun fra 1. Juni ikke ønskede at modtage Betaling for Arbejdet med det raadgivende Kontor; dels vidste hun, D.K. har Brug for Pengene, dels syntes hun, at skulde det være rigtigt, skulde hun kunne hjælpe Spørgerne endnu mere i Stedet for som nu at anvise dem, hvor de skal søge Hjælp. - Fru Bjørneboe havde fastholdt dette, da Formanden talte med hende, og D.K. havde derfor ikke andet at gøre end at sige Tak.
Udvalget ang. Lige Adgang til Stillinger og Hverv havde som vedtaget udarbejdet en Henvendelse til Undervisningsministeren om at ansætte flere kv. Censorer ved Seminarierne. Henvendelsen var sendt til Ministeren samt til Ministeriets Konsulent i Skolesager Kaalund Jørgensen.
Formanden kunde endvidere meddele, at D.K. nu var sikker paa at faa sit Værelse paa Kvinderegensen. Der var indsamlet 6000 Kr., og Komiteen for Kvinderegensen havde stillet sig saa velvilligt, at de tog dette Beløb som fuld Indbetaling i Betragtning af den Indsats, D.K.s Kredse har ydet ved Indsamling til Byværelser, og, betonede Dr. Eli Møller, ikke alene som et Udtryk for deres Arbejde i denne Sag, men for D.K.’s i det hele taget.
Til "Astrid Stampe Feddersens Legat" var der indkommet Kr. 1359-. Formanden foreslog at købe Kreditforeningsobligationer - helst 4 ½ % - til Paalydende Kr. 1500- og stifte et Legat, hvorefter Renten af disse Penge anvendes til et Boglegat, der bærer A.St.F.s Navn og knyttes til D.K.s Værelse paa Kvinderegensen, saaledes at det tilfalder den unge Pige, der bebor Værelset.
Dirigent: Hulda Pedersen.
ad 2: Udvalgsberetninger.
Det politiske Arbejde.
Marie Hjelmer: Der er m.H.t. det politiske Arbejde kommet et Spørgsmaal frem - særlig paa Distriktsmødet i Roskilde - hvorom vi gerne vil høre Fællesstyrelsens Mening. Det er, om D.K. skal fortsætte med at have Haand i Hanke med det politiske Arbejde? Man hævdede i Roskilde fra flere Sider, at naar D.K. først havde sat Arbejdet i Gang, og man havde nedsat Udvalg indenfor Partierne, der skulde arbejde videre, da havde D.K. intet mere at gøre dermed. Det politiske Udvalg holdt Møde i Gaar for at drøfte dette, og jeg tror, vi alle var enige om, at det var det bedste, at D.K. stadig fulgte Arbejdet, selv om Fru Brochmann havde sine store Betænkeligheder.
Formanden syntes, det vilde være meget uheldigt, om D.K. ikke skulde fortsætte det paabegyndte Arbejde, det var jo ogsaa Meningen, at der samtidig med den politiske Oplysning skulde gives Oplysning om D.K.
Dagmar Nielsen mente absolut, det var bedst, om D.K. fortsatte Arbejdet; men hun tvivlede om, det kunde lade sig gøre, hvis vi skulde have alle Partierne med, og var bange for, at D.K., hvis det ene store Parti gled ud af Arbejdet, skulde blive beskyldt for Partipolitik.
Andrea Hedegaard protesterede mod Tanken om at lade Arbejdet glide fra D.K. Naar man stadig var parat til Samarbejde og opfordrede alle Partierne til at være med, kunde D.K. ikke faa Skyld for Partipolitik, fordi et af Partierne nægtede at være med.
Marie Hjelmer: Vi trænger forfærdelig til noget positivt Arbejde indenfor D.K. Oplysningsarbejdet er det, Kvinderne først og fremmest trænger til, og det politiske Arbejde bringer os ligesom lidt frem i den offentlige Bevidsthed.
Eli Møller: Hvorledes tænker man sig, D.K. skal have Haand i Hanke dermed. Det spiller en stor Rolle, i hvor høj Grad de forskellige Partiudvalg bliver bundet. Jeg kan ikke rigtig se, hvorledes det politisk lader sig ordne.
Magda Andersen: Jeg har tænkt over Spørgsmaalet siden Udvalgsmødet i Gaar og er kommet til det Resultat, at vi ikke maa lade Arbejdet glide fra D.K. Det staar og falder med D.K., og det er meget nødvendigt, det bliver gjort. Mændene - særlig indenfor Socialdemokratiet – stiller Hindringer i Vejen for vort Arbejde; de ønsker vedblivende at være de førende; men vi maa ikke bryde os om deres Modvilje; skulde vi altid have hørt efter, hvad Mændene sagde, var vi næppe naaet langt. Hvorledes vi skal arbejde videre, har vi kun drøftet meget løseligt; det maa vi tale noget nærmere om.
Hedevig Sonne Hald troede, det vilde være umuligt at give en bestemt Plan at gaa efter for hele Landet. Arbejdet maatte gribes forskelligt an i næsten hvert Sogn. - I 1ste Distrikt var der ikke Tvivl om, at i samme Øjeblik D.K. slap Arbejdet, vilde det være forbi; der var ingen andre, der vilde tage det op.
Ida Holck havde hele Tiden tænkt sig, at de Udvalg, der nedsættes, skulde samarbejde med D.K., og at Distriktsformanden og Kredsformændene skulde være til Stede ved de større Møder.
Elisa Petersen: Jeg kan ikke se, at D.K. kan gaa ud af Arbejdet. Vi vil gerne have Kvinderne ind i Partierne, men vi vil samtidig gøre dem opmærksom paa, at de skal gøre sig gældende indenfor Partierne.
Jeg synes, Arbejdet maa kunne fortsættes saaledes, at man - ligesom paa Fyn - en Gang om Aaret samler alle de forskellige Partier, og ligeledes samler Partierne til Studiekredse og paa den Maade holder dem sammen som Kvinder. -Dette Arbejde er vor vigtigste Opgave, med Kvinden som Vælger staar og falder Kvindesagen i Fremtiden efter min Opfattelse.
Esther Carstensen: Paa vort Distriktsmøde i Struer fik vi nedsat et Udvalg paa 2 Kvinder fra hvert Parti og haaber nu at komme i Gang med Arbejdet. - Jeg synes, vi maa stille os uafhængig af Socialdemokratiet; vi vil gerne samarbejde med dem, men vil de ikke, maa vi gøre Arbejdet uden dem.
Andrea Hedegaard: Jeg har talt i Vejle om det politiske Arbejde, og ogsaa der er der nu nedsat et Udvalg af Kvinder fra de forskellige Partier. - I Odense har vi netop planlagt, at vi i Vinter vil se at faa et Samfundskursus, hvor vi samler Kvinder fra alle Partierne og tager de sociale Opgaver op.
Fritze Teisen mente ikke, det hele var saa alvorligt, og vilde holde paa, at D.K. ikke paa noget Punkt trækker sig tilbage.
Magda Andersen havde i Løbet af sidste Aar talt mange Steder om det politiske Arbejde og havde adskillige Gange mødt Velvilje og Forstaaelse ogsaa hos socialdemokratiske Mænd.
Marie Hjelmer var glad ved, at de forskellige Udtalelser faldt sammen med hendes og Udvalgets Syn paa Sagen.
Radiosagen.
Hedevig Matthiesen aflagde Beretning for Kvindernes Radio-Landsudvalg, hvor der i Løbet af det sidste Aar var optaget Repræsentanter fra "Kvindernes Lytterforening" og "De samvirkende danske Husholdningsforeninger, saa at der nu var 7 Foreninger med. - Formand var Fru Hedevig
Matthiesen, Næstformand Fru la Cour Overgaard. - Man havde ved Forhandling med Statsradiofonien opnaaet en Udvidelse af ”Husmoderens Udsendelse” fra 5 til 10 Minutter og samtidig faaet en Honorarforhøjelse fra 10 til 25 Kr. – Kvindernes Radio-Landsudvalg fik til Gennemlæsning og Censur foruden de til Udvalget indsendte Foredrag alle de Foredrag omhandlende Husholdning o.lign., der indsendtes direkte til Statsradiofonien. Dette maatte betragtes som en Tillidssag, som dog havde det Minus, at Arbejdet maatte gøres gratis. D.K. betalte Udgifterne til Porto, Papir og Kontorassistance. – Udvalget havde ved Vintersæsonens Slutning anmodet Statsradiofonien om at indføre "Pigetimer” i Lighed med Drengetimerne, hvis man vilde sondre mellem Børnene, og havde samtidig gjort opmærksom paa, at Programmet for Børneudsendelserne ofte laa over, hvad man forstaar ved et Børneprogram.
I D.K.s halve Time om Aftenen Kl. 19:30 var der i Vinteren 1930/31 udsendt en Serie Foredrag:
”Det 19. Aarhundredes fremragende Kvinder”.
Ogsaa der havde vi opnaaet Honorarforhøjelse fra 50 til 75 Kr. Fru Matthiesen bemærkede til Slut, at hun vilde være glad for Forslag til et godt, lødigt Program for næste Vinter.
Kvindernes Lytterforening.
Hedevig Matthiesen havde ved Aarets Begyndelse stillet sig Mandat som Formand til Raadighed, men var blevet genvalgt enstemmigt. – De tilsluttende Foreningers Medlemsblade havde alle haft Artikler til Propaganda for Lytterforeningen, og Fru Matthiesen havde ved Interview o.lign. søgt at skabe Interesse for Sagen; alt hvad man havde opnaaet, var en 60-70 nye Medlemmer, og kun Halvdelen af sidste Aars Medlemmer havde betalt deres Kontingent for 1931. Imidlertid var
Fru Matthiesen ved underhaands Samtaler med radiointeresserede Medlemmer af andre Lytterforeninger kommet til det Resultat, at der var almindelig Radio-Træthed blandt Folk. Der arbejdedes blandt de mandlige Lytterforeninger paa at formaa Statsradiofonien til at indføre dobbelt Bølgelængde, saaledes at der paa samme Tid kan udsendes to forskellige Ting, ligesom man ønskede Udsendelserne saa vidt muligt henlagt til Tiden Kl. 19-22.
Kun et meget energisk og maalbevidst Arbejde af Kvinder ude omkring vilde være i Stand til at skaffe Lytterforeningen de 2000 licensbetalende Medlemmer, der skulde til for at faa Stemmeret ved Valg til Radioraadet.
Vejledning i Valg af Erhverv
Hedevig Matthiesen meddelte, at Forespørgslernes Antal var gaaet meget tilbage, da Skoler, Blade og Foreninger efterhaanden har taget en stor Del af Arbejdet med Vejledning. Fru Dederding og Fru Matthiesen havde delt Arbejdet paa den Maade, at Fru Dederding skulde tage alle Besvarelserne ang. Studiefagene. Fru Dederding havde ingen Forespørgsler faaet. – Kartoteket var efterhaanden overfyldt og forældet og maatte i det kommende Aar grundig efterses og fornys.
Formanden: I Tilfælde af, at Arbejdet med Vejledning i Valg af Erhverv helt glider ud, har vi da Ret til at lade de os tildelte 2000 Kr. anvende pa anden Maade?
Hedevig Matthiesen: Arbejdet vil næppe helt ophøre. Vi har imidlertid ingen Fundats faaet for de 2000 Kr. og skylder ingen Regnskab.
Drøftelsen af Kartotekets Fornyelse henvistes til F.U.
ad 3. Fællesmødets Dagsorden.
Fællesstyrelsen gennemgik Dagsordenen og drøftede forskellige Enkeltheder.
Paa Sigrid Ammitzbølls Forslag vedtoges det at anmode Undervisningsminister Borgbjerg om at sige et Par Ord ved Aabningshøjtideligheden. Han var imidlertid meget optaget og maatte af Hensyn til Begravelse gaa inden Mødets Slutning.- Man henvendte sig derefter til Justitsminister Zahle, som lovede at bringe en Hilsen til D.K.
Der vil blive sat Borde op, saa Fællesstyrelsen kan sidde samlet oppe paa Tribunen i Fællessalen. Gulvet er forbeholdt Tillidsmændene og Sidelogerne andre Tilhørere. - Bureauet bliver lige ved Siden af Mødesalen.
Til det offentlige Møde i Grundtvigs Hus havde Alvilda Andersen og Viggo Bentzon meldt Afbud. Der nedsattes et Presseudvalg, der under Fællesmødet kan give Pressen de Oplysninger, de maa faa, fra Forhandlingsmøderne, og hvortil den øvrige Fællesstyrelse skal henvise Pressen. Dette kom til
At bestaa af: Hedevig Matthiesen, - Petrea Holt, - Esther Carstensen.
Anna Koch Schiøler tilbød atter i Aar at være Protokolfører.
Til Valgstyrelsen valgtes Martine Bjørneboe og Andrea Hedegaard. Formanden gjorde opmærksom paa, at Fællesstyrelsen ifølge Lovene ikke kan være Tillidsmænd eller tage mod Fuldmagt.
Andrea Hedegaard forespurgte, om en Kreds kan give Tillidsmænd Fuldmagt. - Dette er der intet i Vejen for.
Som Dirigenter ved Fællesmødet foresloges Estrid Hein, Esther Carstensen, Julie Arenholt, Anna Westergaard, Marie Ingerslev.
Ang. Spørgsmaalet: Kursuslærerindernes Lønforhold oplyste Marie Egeberg, at Grunden til, at dette var sat paa Dagsordenen var, at Landboforeningerne betalte deres Kursuslærerinder adskilligt bedre en D.K., saa at vi efterhaanden mistede vore dygtige Lærerinder og havde vanskeligt ved at ordne Kursus for Kredsene. – En Ting, der vanskeliggjorde Kursusordningen, var dog ogsaa, at Kredsene ikke kunde bestemme sig i god Tid, men ventede til sidste Øjeblik. - Man drøftede Muligheden af at faa Kursustilskud efter en anden Lov: Landbrugets Bierhverv; dette maatte imidlertid først undersøges.
Ang. Spørgsmaalet: Bør D.K. organiseres i Amtsdistrikter meddelte Dagmar Nielsen, at lignende Forslag havde været fremme én Gang før men først nu havde faaet virkelig Betydning ved det politiske Arbejde som man mente vilde lettes meget ved Inddeling i Amtsdistrikter. Forslaget gik ud paa, at der skulde være en Distriktsformand for hvert Amt, dog saaledes at Sønderjylland forblev udelt, og København skulde være for sig. Derved vilde der blive 23.
Formanden fandt det vanskeligt at drøfte Forslaget, naar dette ikke forelaa skriftligt. Det var uheldigt, hvis de løse Mandater skulde falde bort; desuden kunde hun ikke se, hvorledes man vilde undvære et Forretningsudvalg. - Alt, hvad der kunde ske paa dette Fællesmøde, var jo, at man drøftede Sagen og derefter nedsatte et Udvalg, som kunde arbejde med det og fremsætte Forslag til næste Aar.
Dagmar Nielsen: Det er Meningen, at København skal være et Distrikt for sig, og det øvrige Københavns Amt et Distrikt. Der skulde saa vælges et Forretningsudvalg fra København og nærmeste Omegn.
Marie Illum: Skulde Forretningsudvalget bestaa af Amtsformænd fra København og nærmeste Omegn? Og hvorledes hvis et Amt har 600 Medlemmer, et andet kun 100.
Dagmar Nielsen: En saadan Forskel paa Medlemstal har vi ogsaa efter den nuværende Ordning. – Det var Vanskeligheden ved at organisere det politiske Arbejde paa Sjælland, der kaldte Spørgsmaalet frem.
Andrea Hedegaard vilde nødig have det fynske Distrikt delt.
Esther Carstensen fandt ikke, det var nødvendigt at drøfte Spørgsmaalet nu, da der dog ved Fællesmødet skulde nedsættes et Udvalg.
Hedevig Sonne Hald vilde i sit Distrikt, hvis det skulde deles faa 11 Kredse i det ene Amt og kun 2 Kredse i det andet, og var betænkelig ved en Deling.
Magda Andersen mente, det maaske kunde have sin Betydning, hvis Distriktet var lidt mindre, saa de enkelte Kredse kunde komme mere i Kontakt med Distriktsformanden.
Formanden: Der vil meget ofte være Tilfælde, hvor man kender et Menneske, der af en eller anden Grund vil være særlig egnet som Fællesstyrelsesmedlem og vil kunde være til stor Hjælp, men som samtidig vilde være umulig som Distriktsformand eller ikke har Tid dertil. Naar vi lader de løse mandater falde bort, er vi for Fremtiden udelukket fra at vælge et saadant Medlem ind, og jeg tror, det vil være til stor Skade. At Distriktsformændene for København og nærmeste Omegn skal udgøre Forretningsudvalget, finder jeg ogsaa uheldigt.
Marie Egeberg gav Magda Andersen Ret i, at det sikkert vilde være en Fordel, om Distriktet var lidt mindre. 5. Distrikt var meget stort, og hun kunde godt tænke sig en Deling; Distriktsformanden har ofte svært ved at naa rundt til alle Kredsene.
Marie Hjelmer fandt, at der baade var Fordele og Ulemper ved det nye Forslag; derfor trængte det i høj Grad til at gennemarbejdes. Fællesstyrelsen kunde ikke nu tage Standpunkt dertil, men hver enkelt maatte ved Fællesmødet sige sin private Mening.
Petrea Holt havde prøvet at høre til et lille Distrikt paa 5 Kredse, hun foretrak absolut et større Distrikt.
Hedevig Sonne Hald foreslog at bruge Distriktsstyrelsen noget mere; Styrelsesmedlemmerne var glade ved at faa Opgaver.
Formanden vilde gerne gaa med til en Omordning, men mente ikke, man behøvede at dele alle Distrikterne, man burde holde Plads saavel til et Forretningsudvalg som til de løse Mandater.
Diskussionen toges til Efterretning.
ad 4. Arbejdsplan for D.K.
Udvalgets Formand Emilie Buchwald gennemgik den af Udvalget foreslaaede Arbejdsplan og gjorde opmærksom paa de Ændringer, der var foretaget siden sidste Fællesstyrelsesmøde.
Flere Punkter gav Anledning til Diskussion, der resulterede i følgende Ændringsforslag:
Til Stykket: Saavel F.U. som alle de øvrige Udvalg fører Protokol over de førte Forhandlinger; denne skal altid underskrives af de tilstedeværende Medlemmer –
stillede Formanden Forslag om at tilføje:
og afleveres, naar Udvalgets Arbejde er endt, til Arkivet paa Hovedkontoret, ledsaget af mulige Bilag og øvrige Oplysninger.
Tilføjelsen vedtoges ensstemmigt.
Til samme Stykke stillede Marie Illum Forslag om, at kun Formanden skal underskrive Udvalgsprotokollen, idet hun af Erfaring vidste, hvor umuligt det er at formaa Medlemmerne til at blive og underskrive. – Ændringsforslaget forkastedes.
I Stedet for § 4 foreslog Formanden:
- Samtlige Udvalg aflægger paa alle Fællesstyrelsesmøder Beretning om Udvalgenes Virksomhed.-
Forslaget vedtoges.
Formanden stillede Forslag om at indsætte følgende Paragraf, som havde staaet i tidligere Udkast:
Udvalgene har - med Fællesstyrelsens Tilladelse - Ret til at supplere sig med Personer udenfor Fællesstyrelsen.
Emilie Buchwald: Vi var i Udvalget enige om at slette denne Paragraf, idet vi finder det forkert, at et Udvalg skal kunne vælge udenforstaaende ind og give dem Stemmeret i Udvalget. Man kan risikere, at et D.K.-Udvalg kommer til at bestaa af flere udenforstaaende end D.K. Medlemmer.
Dagmar Nielsen støttede Emilie Buchwald heri.
Elisa Petersen: Det er ikke Udvalget, men Fællesstyrelsen der giver Ret til, at Udvalget supplerer sig, og det er ikke Udvalget, der afgør en Sag, det er Fællesstyrelsen. Det er ofte ønskeligt, at Udvalget kan faa sagkyndig Assistance ved at supplere sig.
Dida Dederding: Naar et Udvalg arbejder, træffer det ikke Afgørelsen. Dets Betænkning gaar til Fællesstyrelsen, og derefter forelægges den Fællesmødet, saa det bliver Medlemmerne, der afgør Sagen. D.K. risikerer intet ved at supplere et Udvalg med en udenforstaaende der bliver rigelig Lejlighed for hver eneste Medlem til at tage Standpunkt til Spørgsmaalet.
Formandens Forslag gik derpaa til Afstemning og vedtoges.
ad 5. Resolutioner.
Formanden foreslog 1) Kvindelige Præster,- 2) Kvinder i Filmscensuren.
Hedevig Matthiesen foreslog en Resolution om Kvinder i Radioraadet.-
Man enedes om at vente et Aar med denne sidste.
Hedevig Sonne Hald foreslog en Udtalelse til Danmarks Kvinder om at gøre sig gældende som Vælgere.
Der nedsattes et Resolutionsudvalg til at udarbejde disse Forslag; dertil valgtes:
Andrea Hedegaard, - Marie Hjelmer, - Fritze Teisen.
ad 6. Eventuelt.
Formanden oplæste en Skrivelse fra Pastor Nissen ang. Børnesagen.
Anna Koch Schiøler mente, det paa nærværende Tidspunkt var ganske umuligt at optage den som Artikel i Kvinden og Samfundet.
Man enedes om at tilbagesende Artiklen.
Esther Carstensen gjorde opmærksom paa en Artikel i "Berlingske Tidende”s Søndagsnummer af 7. Juni. Deri staar i et Interview med De danske Husmoderforeningers nye Formand, Fru Richter - Holsted: " ......
Samarbejde med Dansk Kvindesamfund om obligatorisk huslig Uddannelse for unge Piger.
Til Punkt A: huslig Uddannelse for alle Kvinder, vender Fru Richter atter tilbage, idet hun til Slut meddeler, at hun fra det netop i denne Tid jubilerende Dansk Kvindesamfund har faaet Henvendelse om Samarbejde med den obligatoriske huslige Uddannelse til Formaal."
Andrea Hedegaard:Paa det fynske Distrikts Møde indledede Fru Karen Busk om: Rationel Uddannelse i Husgerning. Der slog jeg til Lyd for, at Husgerning læres som ethvert andet Haandværk; det stod refereret i Odense Bladene og derfra tog de københavnske Blade det. Berlingske tog et telefonisk Interview med Fru Richter, og derfra maa Fejlen stamme. –
Dagmar Nielsen mente, den omtalte Artikel har vakt Uro mange Steder.
Ida Holck var sikker paa, at det var Avisen, der havde faaet galt fat paa det.
Esther Carstensen: Udtalelsen maa dementeres. Vi maa spørge Fru Richter og offentliggøre Svaret.
Det henstilles til Formanden at tage sig af Sagen.
Emilie Buchwald: Der var kommet Opfordring til D.K. om at møde til en Kongres i Rio de Janeiro. Man bad os, hvis man ingen Repræsentant kunde sende her fra Danmark, da at udpege en i Brasilien boende, der kunde møde paa vore Vegne.
Jeg tilbød at finde en Dame til at repræsentere D.K. og satte mig i Forbindelse med Fru Brandt (f. Lehmann), som jeg har bedt om at møde for os og sende os en Beretning fra Kongressen. Hendes Søster, som jeg talte med derom, sagde, at hun var meget interesseret i disse Spørgsmaal.
Mødet hævet Kl. c. 19 ½
Protokollen ført af Margit Olsen.
Fællesstyrelsen holdt Møde Fredag den 12. Juni 1931 Kl. 14 i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19. Til Stede var: Formanden, Elisa Petersen,- Karen Beyer.- Paula Brems,- Sigrid Ammitzbøll (Suppleant for Thora Pedersen),- Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Dida Dederding,- Marie Egeberg,- Andrea Hedegaard,- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Petrea Holt,- Marie Illum,- Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen, - Camilla Perssen, - Hedevig Sonne Hald,- Fritze Teisen, Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Kirsten Gloerfelt-Tarp.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Forskellige Udvalgsberetninger
3) Fællesmødets Dagsorden
4) Arbejdsplan for D.K.
5) Resolutioner
6) Eventuelt.
ad 1. Formandens Meddelelser.
Formanden havde modtaget Brev fra Fru Bjørneboe, hvori hun meddelte, at hun fra 1. Juni ikke ønskede at modtage Betaling for Arbejdet med det raadgivende Kontor; dels vidste hun, D.K. har Brug for Pengene, dels syntes hun, at skulde det være rigtigt, skulde hun kunne hjælpe Spørgerne endnu mere i Stedet for som nu at anvise dem, hvor de skal søge Hjælp. - Fru Bjørneboe havde fastholdt dette, da Formanden talte med hende, og D.K. havde derfor ikke andet at gøre end at sige Tak.
Udvalget ang. Lige Adgang til Stillinger og Hverv havde som vedtaget udarbejdet en Henvendelse til Undervisningsministeren om at ansætte flere kv. Censorer ved Seminarierne. Henvendelsen var sendt til Ministeren samt til Ministeriets Konsulent i Skolesager Kaalund Jørgensen.
Formanden kunde endvidere meddele, at D.K. nu var sikker paa at faa sit Værelse paa Kvinderegensen. Der var indsamlet 6000 Kr., og Komiteen for Kvinderegensen havde stillet sig saa velvilligt, at de tog dette Beløb som fuld Indbetaling i Betragtning af den Indsats, D.K.s Kredse har ydet ved Indsamling til Byværelser, og, betonede Dr. Eli Møller, ikke alene som et Udtryk for deres Arbejde i denne Sag, men for D.K.’s i det hele taget.
Til "Astrid Stampe Feddersens Legat" var der indkommet Kr. 1359-. Formanden foreslog at købe Kreditforeningsobligationer - helst 4 ½ % - til Paalydende Kr. 1500- og stifte et Legat, hvorefter Renten af disse Penge anvendes til et Boglegat, der bærer A.St.F.s Navn og knyttes til D.K.s Værelse paa Kvinderegensen, saaledes at det tilfalder den unge Pige, der bebor Værelset.
Dirigent: Hulda Pedersen.
ad 2: Udvalgsberetninger.
Det politiske Arbejde.
Marie Hjelmer: Der er m.H.t. det politiske Arbejde kommet et Spørgsmaal frem - særlig paa Distriktsmødet i Roskilde - hvorom vi gerne vil høre Fællesstyrelsens Mening. Det er, om D.K. skal fortsætte med at have Haand i Hanke med det politiske Arbejde? Man hævdede i Roskilde fra flere Sider, at naar D.K. først havde sat Arbejdet i Gang, og man havde nedsat Udvalg indenfor Partierne, der skulde arbejde videre, da havde D.K. intet mere at gøre dermed. Det politiske Udvalg holdt Møde i Gaar for at drøfte dette, og jeg tror, vi alle var enige om, at det var det bedste, at D.K. stadig fulgte Arbejdet, selv om Fru Brochmann havde sine store Betænkeligheder.
Formanden syntes, det vilde være meget uheldigt, om D.K. ikke skulde fortsætte det paabegyndte Arbejde, det var jo ogsaa Meningen, at der samtidig med den politiske Oplysning skulde gives Oplysning om D.K.
Dagmar Nielsen mente absolut, det var bedst, om D.K. fortsatte Arbejdet; men hun tvivlede om, det kunde lade sig gøre, hvis vi skulde have alle Partierne med, og var bange for, at D.K., hvis det ene store Parti gled ud af Arbejdet, skulde blive beskyldt for Partipolitik.
Andrea Hedegaard protesterede mod Tanken om at lade Arbejdet glide fra D.K. Naar man stadig var parat til Samarbejde og opfordrede alle Partierne til at være med, kunde D.K. ikke faa Skyld for Partipolitik, fordi et af Partierne nægtede at være med.
Marie Hjelmer: Vi trænger forfærdelig til noget positivt Arbejde indenfor D.K. Oplysningsarbejdet er det, Kvinderne først og fremmest trænger til, og det politiske Arbejde bringer os ligesom lidt frem i den offentlige Bevidsthed.
Eli Møller: Hvorledes tænker man sig, D.K. skal have Haand i Hanke dermed. Det spiller en stor Rolle, i hvor høj Grad de forskellige Partiudvalg bliver bundet. Jeg kan ikke rigtig se, hvorledes det politisk lader sig ordne.
Magda Andersen: Jeg har tænkt over Spørgsmaalet siden Udvalgsmødet i Gaar og er kommet til det Resultat, at vi ikke maa lade Arbejdet glide fra D.K. Det staar og falder med D.K., og det er meget nødvendigt, det bliver gjort. Mændene - særlig indenfor Socialdemokratiet – stiller Hindringer i Vejen for vort Arbejde; de ønsker vedblivende at være de førende; men vi maa ikke bryde os om deres Modvilje; skulde vi altid have hørt efter, hvad Mændene sagde, var vi næppe naaet langt. Hvorledes vi skal arbejde videre, har vi kun drøftet meget løseligt; det maa vi tale noget nærmere om.
Hedevig Sonne Hald troede, det vilde være umuligt at give en bestemt Plan at gaa efter for hele Landet. Arbejdet maatte gribes forskelligt an i næsten hvert Sogn. - I 1ste Distrikt var der ikke Tvivl om, at i samme Øjeblik D.K. slap Arbejdet, vilde det være forbi; der var ingen andre, der vilde tage det op.
Ida Holck havde hele Tiden tænkt sig, at de Udvalg, der nedsættes, skulde samarbejde med D.K., og at Distriktsformanden og Kredsformændene skulde være til Stede ved de større Møder.
Elisa Petersen: Jeg kan ikke se, at D.K. kan gaa ud af Arbejdet. Vi vil gerne have Kvinderne ind i Partierne, men vi vil samtidig gøre dem opmærksom paa, at de skal gøre sig gældende indenfor Partierne.
Jeg synes, Arbejdet maa kunne fortsættes saaledes, at man - ligesom paa Fyn - en Gang om Aaret samler alle de forskellige Partier, og ligeledes samler Partierne til Studiekredse og paa den Maade holder dem sammen som Kvinder. -Dette Arbejde er vor vigtigste Opgave, med Kvinden som Vælger staar og falder Kvindesagen i Fremtiden efter min Opfattelse.
Esther Carstensen: Paa vort Distriktsmøde i Struer fik vi nedsat et Udvalg paa 2 Kvinder fra hvert Parti og haaber nu at komme i Gang med Arbejdet. - Jeg synes, vi maa stille os uafhængig af Socialdemokratiet; vi vil gerne samarbejde med dem, men vil de ikke, maa vi gøre Arbejdet uden dem.
Andrea Hedegaard: Jeg har talt i Vejle om det politiske Arbejde, og ogsaa der er der nu nedsat et Udvalg af Kvinder fra de forskellige Partier. - I Odense har vi netop planlagt, at vi i Vinter vil se at faa et Samfundskursus, hvor vi samler Kvinder fra alle Partierne og tager de sociale Opgaver op.
Fritze Teisen mente ikke, det hele var saa alvorligt, og vilde holde paa, at D.K. ikke paa noget Punkt trækker sig tilbage.
Magda Andersen havde i Løbet af sidste Aar talt mange Steder om det politiske Arbejde og havde adskillige Gange mødt Velvilje og Forstaaelse ogsaa hos socialdemokratiske Mænd.
Marie Hjelmer var glad ved, at de forskellige Udtalelser faldt sammen med hendes og Udvalgets Syn paa Sagen.
Radiosagen.
Hedevig Matthiesen aflagde Beretning for Kvindernes Radio-Landsudvalg, hvor der i Løbet af det sidste Aar var optaget Repræsentanter fra "Kvindernes Lytterforening" og "De samvirkende danske Husholdningsforeninger, saa at der nu var 7 Foreninger med. - Formand var Fru Hedevig
Matthiesen, Næstformand Fru la Cour Overgaard. - Man havde ved Forhandling med Statsradiofonien opnaaet en Udvidelse af ”Husmoderens Udsendelse” fra 5 til 10 Minutter og samtidig faaet en Honorarforhøjelse fra 10 til 25 Kr. – Kvindernes Radio-Landsudvalg fik til Gennemlæsning og Censur foruden de til Udvalget indsendte Foredrag alle de Foredrag omhandlende Husholdning o.lign., der indsendtes direkte til Statsradiofonien. Dette maatte betragtes som en Tillidssag, som dog havde det Minus, at Arbejdet maatte gøres gratis. D.K. betalte Udgifterne til Porto, Papir og Kontorassistance. – Udvalget havde ved Vintersæsonens Slutning anmodet Statsradiofonien om at indføre "Pigetimer” i Lighed med Drengetimerne, hvis man vilde sondre mellem Børnene, og havde samtidig gjort opmærksom paa, at Programmet for Børneudsendelserne ofte laa over, hvad man forstaar ved et Børneprogram.
I D.K.s halve Time om Aftenen Kl. 19:30 var der i Vinteren 1930/31 udsendt en Serie Foredrag:
”Det 19. Aarhundredes fremragende Kvinder”.
Ogsaa der havde vi opnaaet Honorarforhøjelse fra 50 til 75 Kr. Fru Matthiesen bemærkede til Slut, at hun vilde være glad for Forslag til et godt, lødigt Program for næste Vinter.
Kvindernes Lytterforening.
Hedevig Matthiesen havde ved Aarets Begyndelse stillet sig Mandat som Formand til Raadighed, men var blevet genvalgt enstemmigt. – De tilsluttende Foreningers Medlemsblade havde alle haft Artikler til Propaganda for Lytterforeningen, og Fru Matthiesen havde ved Interview o.lign. søgt at skabe Interesse for Sagen; alt hvad man havde opnaaet, var en 60-70 nye Medlemmer, og kun Halvdelen af sidste Aars Medlemmer havde betalt deres Kontingent for 1931. Imidlertid var
Fru Matthiesen ved underhaands Samtaler med radiointeresserede Medlemmer af andre Lytterforeninger kommet til det Resultat, at der var almindelig Radio-Træthed blandt Folk. Der arbejdedes blandt de mandlige Lytterforeninger paa at formaa Statsradiofonien til at indføre dobbelt Bølgelængde, saaledes at der paa samme Tid kan udsendes to forskellige Ting, ligesom man ønskede Udsendelserne saa vidt muligt henlagt til Tiden Kl. 19-22.
Kun et meget energisk og maalbevidst Arbejde af Kvinder ude omkring vilde være i Stand til at skaffe Lytterforeningen de 2000 licensbetalende Medlemmer, der skulde til for at faa Stemmeret ved Valg til Radioraadet.
Vejledning i Valg af Erhverv
Hedevig Matthiesen meddelte, at Forespørgslernes Antal var gaaet meget tilbage, da Skoler, Blade og Foreninger efterhaanden har taget en stor Del af Arbejdet med Vejledning. Fru Dederding og Fru Matthiesen havde delt Arbejdet paa den Maade, at Fru Dederding skulde tage alle Besvarelserne ang. Studiefagene. Fru Dederding havde ingen Forespørgsler faaet. – Kartoteket var efterhaanden overfyldt og forældet og maatte i det kommende Aar grundig efterses og fornys.
Formanden: I Tilfælde af, at Arbejdet med Vejledning i Valg af Erhverv helt glider ud, har vi da Ret til at lade de os tildelte 2000 Kr. anvende pa anden Maade?
Hedevig Matthiesen: Arbejdet vil næppe helt ophøre. Vi har imidlertid ingen Fundats faaet for de 2000 Kr. og skylder ingen Regnskab.
Drøftelsen af Kartotekets Fornyelse henvistes til F.U.
ad 3. Fællesmødets Dagsorden.
Fællesstyrelsen gennemgik Dagsordenen og drøftede forskellige Enkeltheder.
Paa Sigrid Ammitzbølls Forslag vedtoges det at anmode Undervisningsminister Borgbjerg om at sige et Par Ord ved Aabningshøjtideligheden. Han var imidlertid meget optaget og maatte af Hensyn til Begravelse gaa inden Mødets Slutning.- Man henvendte sig derefter til Justitsminister Zahle, som lovede at bringe en Hilsen til D.K.
Der vil blive sat Borde op, saa Fællesstyrelsen kan sidde samlet oppe paa Tribunen i Fællessalen. Gulvet er forbeholdt Tillidsmændene og Sidelogerne andre Tilhørere. - Bureauet bliver lige ved Siden af Mødesalen.
Til det offentlige Møde i Grundtvigs Hus havde Alvilda Andersen og Viggo Bentzon meldt Afbud. Der nedsattes et Presseudvalg, der under Fællesmødet kan give Pressen de Oplysninger, de maa faa, fra Forhandlingsmøderne, og hvortil den øvrige Fællesstyrelse skal henvise Pressen. Dette kom til
At bestaa af: Hedevig Matthiesen, - Petrea Holt, - Esther Carstensen.
Anna Koch Schiøler tilbød atter i Aar at være Protokolfører.
Til Valgstyrelsen valgtes Martine Bjørneboe og Andrea Hedegaard. Formanden gjorde opmærksom paa, at Fællesstyrelsen ifølge Lovene ikke kan være Tillidsmænd eller tage mod Fuldmagt.
Andrea Hedegaard forespurgte, om en Kreds kan give Tillidsmænd Fuldmagt. - Dette er der intet i Vejen for.
Som Dirigenter ved Fællesmødet foresloges Estrid Hein, Esther Carstensen, Julie Arenholt, Anna Westergaard, Marie Ingerslev.
Ang. Spørgsmaalet: Kursuslærerindernes Lønforhold oplyste Marie Egeberg, at Grunden til, at dette var sat paa Dagsordenen var, at Landboforeningerne betalte deres Kursuslærerinder adskilligt bedre en D.K., saa at vi efterhaanden mistede vore dygtige Lærerinder og havde vanskeligt ved at ordne Kursus for Kredsene. – En Ting, der vanskeliggjorde Kursusordningen, var dog ogsaa, at Kredsene ikke kunde bestemme sig i god Tid, men ventede til sidste Øjeblik. - Man drøftede Muligheden af at faa Kursustilskud efter en anden Lov: Landbrugets Bierhverv; dette maatte imidlertid først undersøges.
Ang. Spørgsmaalet: Bør D.K. organiseres i Amtsdistrikter meddelte Dagmar Nielsen, at lignende Forslag havde været fremme én Gang før men først nu havde faaet virkelig Betydning ved det politiske Arbejde som man mente vilde lettes meget ved Inddeling i Amtsdistrikter. Forslaget gik ud paa, at der skulde være en Distriktsformand for hvert Amt, dog saaledes at Sønderjylland forblev udelt, og København skulde være for sig. Derved vilde der blive 23.
Formanden fandt det vanskeligt at drøfte Forslaget, naar dette ikke forelaa skriftligt. Det var uheldigt, hvis de løse Mandater skulde falde bort; desuden kunde hun ikke se, hvorledes man vilde undvære et Forretningsudvalg. - Alt, hvad der kunde ske paa dette Fællesmøde, var jo, at man drøftede Sagen og derefter nedsatte et Udvalg, som kunde arbejde med det og fremsætte Forslag til næste Aar.
Dagmar Nielsen: Det er Meningen, at København skal være et Distrikt for sig, og det øvrige Københavns Amt et Distrikt. Der skulde saa vælges et Forretningsudvalg fra København og nærmeste Omegn.
Marie Illum: Skulde Forretningsudvalget bestaa af Amtsformænd fra København og nærmeste Omegn? Og hvorledes hvis et Amt har 600 Medlemmer, et andet kun 100.
Dagmar Nielsen: En saadan Forskel paa Medlemstal har vi ogsaa efter den nuværende Ordning. – Det var Vanskeligheden ved at organisere det politiske Arbejde paa Sjælland, der kaldte Spørgsmaalet frem.
Andrea Hedegaard vilde nødig have det fynske Distrikt delt.
Esther Carstensen fandt ikke, det var nødvendigt at drøfte Spørgsmaalet nu, da der dog ved Fællesmødet skulde nedsættes et Udvalg.
Hedevig Sonne Hald vilde i sit Distrikt, hvis det skulde deles faa 11 Kredse i det ene Amt og kun 2 Kredse i det andet, og var betænkelig ved en Deling.
Magda Andersen mente, det maaske kunde have sin Betydning, hvis Distriktet var lidt mindre, saa de enkelte Kredse kunde komme mere i Kontakt med Distriktsformanden.
Formanden: Der vil meget ofte være Tilfælde, hvor man kender et Menneske, der af en eller anden Grund vil være særlig egnet som Fællesstyrelsesmedlem og vil kunde være til stor Hjælp, men som samtidig vilde være umulig som Distriktsformand eller ikke har Tid dertil. Naar vi lader de løse mandater falde bort, er vi for Fremtiden udelukket fra at vælge et saadant Medlem ind, og jeg tror, det vil være til stor Skade. At Distriktsformændene for København og nærmeste Omegn skal udgøre Forretningsudvalget, finder jeg ogsaa uheldigt.
Marie Egeberg gav Magda Andersen Ret i, at det sikkert vilde være en Fordel, om Distriktet var lidt mindre. 5. Distrikt var meget stort, og hun kunde godt tænke sig en Deling; Distriktsformanden har ofte svært ved at naa rundt til alle Kredsene.
Marie Hjelmer fandt, at der baade var Fordele og Ulemper ved det nye Forslag; derfor trængte det i høj Grad til at gennemarbejdes. Fællesstyrelsen kunde ikke nu tage Standpunkt dertil, men hver enkelt maatte ved Fællesmødet sige sin private Mening.
Petrea Holt havde prøvet at høre til et lille Distrikt paa 5 Kredse, hun foretrak absolut et større Distrikt.
Hedevig Sonne Hald foreslog at bruge Distriktsstyrelsen noget mere; Styrelsesmedlemmerne var glade ved at faa Opgaver.
Formanden vilde gerne gaa med til en Omordning, men mente ikke, man behøvede at dele alle Distrikterne, man burde holde Plads saavel til et Forretningsudvalg som til de løse Mandater.
Diskussionen toges til Efterretning.
ad 4. Arbejdsplan for D.K.
Udvalgets Formand Emilie Buchwald gennemgik den af Udvalget foreslaaede Arbejdsplan og gjorde opmærksom paa de Ændringer, der var foretaget siden sidste Fællesstyrelsesmøde.
Flere Punkter gav Anledning til Diskussion, der resulterede i følgende Ændringsforslag:
Til Stykket: Saavel F.U. som alle de øvrige Udvalg fører Protokol over de førte Forhandlinger; denne skal altid underskrives af de tilstedeværende Medlemmer –
stillede Formanden Forslag om at tilføje:
og afleveres, naar Udvalgets Arbejde er endt, til Arkivet paa Hovedkontoret, ledsaget af mulige Bilag og øvrige Oplysninger.
Tilføjelsen vedtoges ensstemmigt.
Til samme Stykke stillede Marie Illum Forslag om, at kun Formanden skal underskrive Udvalgsprotokollen, idet hun af Erfaring vidste, hvor umuligt det er at formaa Medlemmerne til at blive og underskrive. – Ændringsforslaget forkastedes.
I Stedet for § 4 foreslog Formanden:
- Samtlige Udvalg aflægger paa alle Fællesstyrelsesmøder Beretning om Udvalgenes Virksomhed.-
Forslaget vedtoges.
Formanden stillede Forslag om at indsætte følgende Paragraf, som havde staaet i tidligere Udkast:
Udvalgene har - med Fællesstyrelsens Tilladelse - Ret til at supplere sig med Personer udenfor Fællesstyrelsen.
Emilie Buchwald: Vi var i Udvalget enige om at slette denne Paragraf, idet vi finder det forkert, at et Udvalg skal kunne vælge udenforstaaende ind og give dem Stemmeret i Udvalget. Man kan risikere, at et D.K.-Udvalg kommer til at bestaa af flere udenforstaaende end D.K. Medlemmer.
Dagmar Nielsen støttede Emilie Buchwald heri.
Elisa Petersen: Det er ikke Udvalget, men Fællesstyrelsen der giver Ret til, at Udvalget supplerer sig, og det er ikke Udvalget, der afgør en Sag, det er Fællesstyrelsen. Det er ofte ønskeligt, at Udvalget kan faa sagkyndig Assistance ved at supplere sig.
Dida Dederding: Naar et Udvalg arbejder, træffer det ikke Afgørelsen. Dets Betænkning gaar til Fællesstyrelsen, og derefter forelægges den Fællesmødet, saa det bliver Medlemmerne, der afgør Sagen. D.K. risikerer intet ved at supplere et Udvalg med en udenforstaaende der bliver rigelig Lejlighed for hver eneste Medlem til at tage Standpunkt til Spørgsmaalet.
Formandens Forslag gik derpaa til Afstemning og vedtoges.
ad 5. Resolutioner.
Formanden foreslog 1) Kvindelige Præster,- 2) Kvinder i Filmscensuren.
Hedevig Matthiesen foreslog en Resolution om Kvinder i Radioraadet.-
Man enedes om at vente et Aar med denne sidste.
Hedevig Sonne Hald foreslog en Udtalelse til Danmarks Kvinder om at gøre sig gældende som Vælgere.
Der nedsattes et Resolutionsudvalg til at udarbejde disse Forslag; dertil valgtes:
Andrea Hedegaard, - Marie Hjelmer, - Fritze Teisen.
ad 6. Eventuelt.
Formanden oplæste en Skrivelse fra Pastor Nissen ang. Børnesagen.
Anna Koch Schiøler mente, det paa nærværende Tidspunkt var ganske umuligt at optage den som Artikel i Kvinden og Samfundet.
Man enedes om at tilbagesende Artiklen.
Esther Carstensen gjorde opmærksom paa en Artikel i "Berlingske Tidende”s Søndagsnummer af 7. Juni. Deri staar i et Interview med De danske Husmoderforeningers nye Formand, Fru Richter - Holsted: " ......
Samarbejde med Dansk Kvindesamfund om obligatorisk huslig Uddannelse for unge Piger.
Til Punkt A: huslig Uddannelse for alle Kvinder, vender Fru Richter atter tilbage, idet hun til Slut meddeler, at hun fra det netop i denne Tid jubilerende Dansk Kvindesamfund har faaet Henvendelse om Samarbejde med den obligatoriske huslige Uddannelse til Formaal."
Andrea Hedegaard:Paa det fynske Distrikts Møde indledede Fru Karen Busk om: Rationel Uddannelse i Husgerning. Der slog jeg til Lyd for, at Husgerning læres som ethvert andet Haandværk; det stod refereret i Odense Bladene og derfra tog de københavnske Blade det. Berlingske tog et telefonisk Interview med Fru Richter, og derfra maa Fejlen stamme. –
Dagmar Nielsen mente, den omtalte Artikel har vakt Uro mange Steder.
Ida Holck var sikker paa, at det var Avisen, der havde faaet galt fat paa det.
Esther Carstensen: Udtalelsen maa dementeres. Vi maa spørge Fru Richter og offentliggøre Svaret.
Det henstilles til Formanden at tage sig af Sagen.
Emilie Buchwald: Der var kommet Opfordring til D.K. om at møde til en Kongres i Rio de Janeiro. Man bad os, hvis man ingen Repræsentant kunde sende her fra Danmark, da at udpege en i Brasilien boende, der kunde møde paa vore Vegne.
Jeg tilbød at finde en Dame til at repræsentere D.K. og satte mig i Forbindelse med Fru Brandt (f. Lehmann), som jeg har bedt om at møde for os og sende os en Beretning fra Kongressen. Hendes Søster, som jeg talte med derom, sagde, at hun var meget interesseret i disse Spørgsmaal.
Mødet hævet Kl. c. 19 ½
Protokollen ført af Margit Olsen.
