Styrelsesmøde 27. september 1931

Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag den 27. September 1931 K1.9 ½ i "Kvindelig Læseforening”, Gl. Mønt 1.
Til Stede var: Karen Beyer, - Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Helen Clay Pedersen,-(Suppl.f. Marie Egeberg),- Dida Dederding,- Karen Fogh,- Andrea Hedegaard,- Estrid Hein (Suppl.f. Marie Illum),- Marie Hjelmer,- Ida Holck,- Fru Lomholt (Suppl.f. Thora Drøhse),- Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Camilla Perssen,- Fritze Teisen,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende uden Suppleanter, da disse heller ikke havde kunnet give Møde: Esther Carstensen,- Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Elisa Petersen,- Hedevig Sonne Hald.

Dagsorden.
1) Meddelelser fra Formanden
2) Fællesstyrelsen konstituerer sig
3) F.U. suppleres.
4 De staaende Udvalg nedsættes (se Udvalgslisten)
5) Valg af midlertidige Udvalg ( - - - )
6) Valg af Repræsentanter i det internationale Arbejde
7) Valg af Formand og Sekretær til det internationale Udvalg
8) Valg af Repræsentanter i det nationale Arbejde
9) Beretning om Sommerlejren
10) Bør D.K. deles i Amtsdistrikter
11) Lærlingelovens Revision
12) Bør D.K. ikke træde ud af Danske Kvinders Nationalraad.
13) Oprettelse af nye Kredse (Dagmar Nielsen)
14) Forslag om nyt Emblem for D.K. (Hedevig Matthiesen)
15) Forespørgsel fra Kvindernes Radio-Landsudvalg.
16) Eventuelt.

Næstformanden, Marie Hjelmer, aabnede Mødet, idet hun bød alle Fællesstyrelsens Medlemmer, specielt de nye Distriktsformænd, Velkommen til det nye Arbejdsaar, og beklagede, at Formanden Elisa Petersen var forhindret i at komne til Stede og lede Mødet. (E.P. havde været nødt til at lade sig indlægge paa Radiumstationen, hvor hun var blevet opereret Onsdag d. 23. Operationen var forløbet godt) Fru Elisa Petersen havde sendt en Hilsen til Fællesstyrelsens Medlemmer; denne blev senere oplæst.
Fællesstyrelsen enedes om at udsætte Pkt. 1 og gik straks over til

Pkt. 2. Fællesstyrelsen konstituerer sig.
Til Formand foresloges Marie Hjelmer i Stedet for Elisa Petersen, som ikke ønskede Genvalg, da hendes Tid og Kræfter ikke længer slog til.
Marie Hjelmer havde lovet ikke at sige Nej til Valget, men det var med stor Ængstelse, hun paatog sig Formandsposten i D.K., som hun var bange for ikke at kunne udfylde som den tidligere Formand.
Helen Clay Pedersen takkede Marie Hjelmer, fordi hun vilde tage Formandsposten, hvad Fru H.C.P. - og mange gamle Medlemmer med hende - havde ønsket og haabet, da de hørte, Fru Elisa Petersen vilde trække sig tilbage. Ingen ventede, at Fru Hjelmer skulde have samme Egenskaber som Fru E.P - D.K.s Formænd, havde alle været forskellige - det, det gjaldt om, var, at vor Formand havde Kærlighed til Sagen. Det vidste de, Fru Marie Hjelmer havde, og det var med Glæde og Tillid, de valgte hende til Formand.
Fællesstyrelsen sluttede sig alle til Fru Clay Pedersens Udtalelser, og ved den skriftlige Afstemning valgtes Marie Hjelmer til Formand med 14 Stemmer mod 0.

Til Næstformand
anbefalede Hedevig Matthiesen 7. Distrikts Formand Fru Dagmar Nielsen, som paa Grund af sin Tilstedeværelse i København allerede ofte havde maattet gaa i Breschen og paatage sig meget af Arbejdet, og som ved sin utrættelige Arbejdsevne ville være den udenbys Formand til stor Støtte.
Andrea Brochmann sluttede sig hertil.
Hulda Pedersen anbefalede varmt at vælge Dr. Eli Møller, som hun vidste mange ude omkring vilde være glade ved at faa knyttet rigtig nær til D.K. - Hun mente ikke, Næstformandens Arbejde var saa stort, hun skulde blot kunne træde til, hvis Formanden var forhindret.
Naar Fru Dagmar Nielsen saa ofte var udpeget til at gaa til Ministrene o.s.v., var det ikke som Næstformand, men fordi de Fællesstyrelsesmedlemmer, der sidder i Rigsdagen, ikke gerne gik i Deputationer, og Fru D.N- var var herinde i København.
Eli Møller ønskede ikke at blive valgt til Næstformand, da hun ikke ønskede at være det blot af Navn, mens en anden var det af Gavn, og hun havde et andet Arbejde, der krævede hendes Tid, og gjorde, at hun det første Aar ikke kunde ofre saa megen Tid paa D.K.
Marie Hjelmer syntes ikke, det vilde være korrekt af hende at anbefale en bestemt som Næstformand. Næstformanden skulde træde til i Tilfælde af Formandens Sygdom og vilde jo ellers blive den, Formanden først og fremmest raadførte sig med.
Ved den skriftlige Afstemning fik Dagmar Nielsen 10 og Eli Møller 5 Stemmer.
Dagmar Nielsen takkede for Valget og tilsagde Formanden sin loyaleste Støtte.

Til Kasserer genvalgtes Marie Illum enstemmigt.

Til Protokolfører foresloges Hedevig Matthiesen og Emilie Buchwald. Ved Afstemningen valgtes Emilie Buchwald med 1 Stemmes Flertal.
Da Kontorassistenten stenograferer Fællesstyrelsens Protokol, enedes man om, at Protokolførerens Opgave maa være sammen med Formanden at gennemgaa Kladden og tage Ansvaret for denne.

Dirigent om Formiddagen: Hulda Pedersen.
Af Hensyn til Fru Hein, som maatte gaa tidligt, men gerne vilde være med til Drøftelsen af Pkt. 12, rykkedes dette Punkt frem som det første paa Dagsordenen.

12) Bør D.K. ikke træde ud af Danske Kvinders Nationalraad.
Dagmar Nielsen: Som De vil se i Dagsordenen, har jeg ikke stillet noget Forslag om, at D.K. skal træde ud af Nationalraadet. Jeg har holdt det i Spørgeform, og det, jeg ønsker, er en Drøftelse af Forholdet til D.K.N.
Meningen er, at D.K.N. skal repræsentere de danske Kvindeforeninger internationalt samt samle interesserede Foreninger om fælles Opgaver. (I og for sig behøver vi ikke nogen international Repræsentation, da D.K. selv staar i International Woman Suffrage Alliance, saa jeg mener ikke, vi af den Grund behøver at blive i D.K.N.) - Nationalraadet har imidlertid ikke Arbejdsstof nok ved at arbejde ifølge sine Love og er derfor begyndt at tage D.K.s Arbejde op. Da man begyndte herpaa, fandt der en Forhandling Sted mellem Nationalraadet og D.K., og der blev sluttet en Overenskomst, iflg. hvilken D.K.N. gik ind paa ikke at tage Arbejdet ud af D.K.s Hænder.
Denne Overenskomst har de nu opsagt; de vil nu tone rent Flag, og de er allerede begyndt at tage vort Arbejde; jeg blev i Sommer indbudt til et Møde for at forhandle Spørgsmaalet om Lærerindernes forhold. Jeg gjorde opmærksom paa, at jeg ikke rigtigt forstod, hvorledes Nationalraadet kunde optræde i dette Tilfælde; men kunde anbefale Henvendelsen, dersom der stod: Følgende Foreninger indenfor Danske Kvinders Nationalraad --- . Dette kunde man ikke gaa med til. - Jeg synes, vi maa ud af denne Uklarhed; hvad Dag, det skal være, kan D.K.N. optræde paa vore Vegne og komme med en Udtalelse uden at spørge os. Gaar vi ud, kan vi imidlertid ikke længer gøre vor Indflydelse gældende. Jeg mener, en Drøftelse af dette vil være betimeligt.
Estrid Hein: Dette Spørgsmaal interesserer mig rent personligt. Naar man sidder i mange Kommissioner, vil det virke yderst uheldigt, om 2 stærke Kvindeforeninger staar forskelligt og mod hinanden. Det vil skade Kvindesagen internationalt. Jeg indrømmer Dagmar Nielsens Betragtninger; der har i Virkelighden været Vanskeligheder hele Tiden med Nationalraadet, og der vil uden Tvivl ogsaa blive det i Fremtiden. Men jeg synes, at man maa søge at nedsætte et Udvalg, der kan forhandle med D.K.N. og præcisere D.K.s Ønsker; bringes der ikke en Aftale i Stand, vil vi komme ud for overordentlig store Vanskeligheder i Fremtiden.
Andrea Brochmann: Jeg har ogsaa med nogle Kvindeforeninger at gøre, og vi har faaet Henvendelse fra Nationalraadet om at indmelde os, men synes ikke, der er Grund dertil, da vi baade har en faglig og en politisk Internationale. Jeg vil gerne spørge Fru Hein, hvorledes det former sig derude, om det faar Betydning ved Forhandlingerne, at vi har baade de faglige og de andre Kvindeforeninger.
Estrid Hein: Jeg sidder jo ikke i Kommisionerne som Kvindeforeningernes Repræsentant, men som Regeringens, saa jeg har jo - om jeg saa maa sige - Lov til at have min egen Mening; men mine Standpunkter falder jo sammen med D.K.s. Der har ikke hidtil været rejst Vanskeligheder paa Grund af Kvindeforeningers forskellige Standpunkt, men jeg forudser, at der kan komme saadanne Vanskeligheder i Fremtiden, hvis vi melder os ud af D.K.N. Det vil være en Fordel og en Styrke, at man hjemmefra sit Land har en fælles Opinion bag sig.
Thora Pedersen: Jeg synes, dette Spørgsmaal i nogen Grad er et Kompetencespørgsmaal, og D.K. skulde se lidt bort fra, hvem der er kompetent til at føre Sagen, naar Spørgsmaalet angaar hele Kvindesagen. I det nævnte Tilfælde med de gifte Lærerinder, da var det Lærerinderne, der henvendte sig til Nationalraadet og bad det samle de interesserede Kvindeforeninger, saa jeg kan ikke se, at Nationalraadet kunde gøre andet end at indkalde til Møde. Jeg vil gøre mig til Talsmand for de samme Tanker som Estrid Hein. Lad os, saalænge begge Foreninger bestaar, søge at arbejde sammen.
Dagmar Nielsen: Nationalraadet burde i det foreliggende Tilfælde have handlet, som jeg gjorde, da jeg fik Henvendelse ang. et internationalt Spørgsmaal, da henviste jeg til D.K.N. Paa samme Maade burde D.K.N. have sagt til Lærerinderne: Det Spørgsmaal hører ind under D.K., henvend Dem der!
Thora Pedersen: Naar Københavns Kommunelærerindeforening staar som Medlem af Nationalraadet, er det rimeligt, de henvender sig til denne Organisation.
Marie Hjelmer: Naar Københavns Kommunelærerindeforening tager dette Skridt, er det sikkert fordi, de ikke kender Forholdet mellem D.K. og D.K.N. Nationalraadet har til Opgave at virke internationalt samt at knytte de nationale Kvindeforeninger sammen, mens det ifølge Overenskomsten ikke skulde røre de Sager, D.K. har paa sit Program og arbejder med. Denne Overenskomst er der blevet gjort Brud paa utallige Gange. Den blev sagt op af Nationalraadet lige efter Fællesmødet i Aar; det forekom mig lidt underligt, lige efter at vi havde valgt Nationalraadets Formand ind. - Men nu er det sket, og vi staar overfor at skulle tage Standpunkt. Jeg synes, at hvis der staar 2 Kvindeforeninger isoleret herhjemme og maaske tager forskelligt standpunkt, vil det være ganske ødelæggende. Vi vil komme ind i den værste Forvirring, og den vil naa ned til Geneve og skade Kvindesagen der. Vi maa søge at faa et Samarbejde i Gang; men jeg ser, hvilke Besværligheder der vil komme ud deraf. Vi maa hver Gang være paa Vagt. - Nationalraadet bestemte sig i Sommer til at indsende en Henvendelse til Regering og Rigsdag med Protest mod det lovstridige i, at man rundt om søger at udelukke de gifte Kvinder fra Stillingerne; men ved Gennemlæsningen fandt D.K.s Formand adskillige Urigtigheder (man klagede over Forhold, som D.K. havde protesteret mod, og som var blevet rettet, o.s.v.) - Jeg synes i hvert Fald vi skal søge at faa en Forhandling i Gang, og jeg ved, at Nationalraadet ikke ønsker at afbryde Samarbejdet. Jeg har faaet Brev fra Fru Gloerfelt-Tarp, hvori hun siger, at det vilde bedrøve hende, dersom D.K. traadte ud, og hun haabede paa et endnu mere intimt Samarbejde.
Hulda Pedersen: Ogsaa Købstadlærerindernes Valgforbund, som jeg er Formand for, er Medlem af Nationalraadet, og vi blev yderst forbavsede, da vi hørte, at Københavns Kommunelærerindeforening havde sat dette i Gang til Fordel for Lærerinderne ude omkring, uden at vi var blevet underrettet eller adspurgt. Vi skrev og bad om at se Skrivelsen til Regering og Rigsdag, og der var flere Ting deri, vi maatte tage Afstand fra; men vi fik til Svar, at Skrivelsen ikke kunde standses. - Det viste sig, at vi, ved en Fejltagelse fra Kontorets Side, ikke var blevet indbudt til Forhandlingsmødet.
Eli Møller: Jeg vil absolut ønske en Forhandling med. D.K.N., men det vil blive en overordentlig vanskelig Opgave at løse; hvorledes vi baade skal være selvstændige og under Nationalraadet. Fru Gloerfelt-Tarp ønsker ikke at afbryde Forbindelsen, men har ønsket en klar Stilling.
Anna Koch Schiøler: Jeg vil meget bede om, at en Forhandling maa komme i Gang saa hurtigt
som muligt; som Redaktør af "Kvinden og Samfundet" lider jeg ogsaa under den uklare Stilling, naar der skal refereres Møder mm.
Emilie Buchwald: Er det ikke en Fejl, at Nationalraadet uden videre ophæver Kontrakten, uden at der forud har fundet en Forhandling Sted?
Fritze Teisen: Nationalraadet griber ofte ind i de forskellige Foreningers Opgaver og kommer dem i Forkøbet f. Eks. ved at indkalde til Møder om brændende Spørgsmaal o.s.v. Nationalraadet er en Hjælpestruktur. Vil det tage de nationale Foreningers Opgaver op, kan det ikke være et Raad, men maa gaa over til at blive en selvstændig Forening.
Estrid Hein: Jeg er med i en Forening, hvor vi kom ud for det Tilfælde, at Nationalraadet fik vedtaget en Resolution og indsendte den med Nationalraadets Underskrift, skønt vor Forening, der staar i Nationalraadet, ikke kunde billige den. I et saadant Tilfælde bør der staa specificeret:
de og de Foreninger, repræsenteret i Nationalraadet.
Hedevig Matthiesen: Det gør Kvinderne umulige, hvis D.K. den ene Dag gaar til Ministeren og forebringer en Sag, og Nationalraadet næste Dag kommer om det samme.
Dida Dederding: Vilde det ikke være klogt, inden man paabegynder en Forhandling, at søge at faa at vide, hvorledes de andre Foreninger stiller sig, om de tænker paa at melde sig ud?
Hedevig Matthiesen: Hvis saa mange er utilfredse, kan man da ikke paa Repræsentantskabsmødet
stille Forslag om at ophæve Nationalraadet.
Estrid Hein: Jeg synes ikke, det vilde være den loyaleste Fremgangsrnaade, at man underhaanden kunde faa at vide, hvorledes andre Foreninger stiller sig. Men man kunde godt lade Nationalraadet vide, at vi ikke er de eneste misfornøjede. Jeg opretholder mit Forslag om at nedsætte et Udvalg.
Fritze Teisen: Nationalraadet er ikke nogen selvstændig Forening. Efter min Mening kan de ikke ophæve Kontrakten uden at spørge Foreningerne. De kan ikke indtage denne Dobbeltstilling; enten maa de erkende, at de er de sammensluttede Foreninger eller ogsaa en selvstændig Forening.
Marie Hjelmer: Jeg tror ikke, de tilsluttede Foreninger har haft noget at gøre med den mellem D.K. og D.K.N. oprettede Kontrakt, det er en ganske privat Overenskomst. - Det klareste og reneste vilde være at D.K. meldte sig ud; men jeg tror, det vilde skade Kvindesagen.
Der nedsattes et Tremandsudvalg, der fik til Opgave at forhandle med Nationalraadet og forelægge Fællesstyrelsen Forslag til en Overenskomst, evt. efter Andrea Hedegaards Forslag forlange et Møde med Formændene for de Nationalraadet tilsluttede Foreninger.
Efter Forslag af Fru Dagmar Nielsen valgtes hertil:
Marie Hjelmer.- Estrid Hein.- Fritze Teisen

Pkt. 4-5-6-7-8. Nedsættelse af Udvalg.
Det drøftedes, hvorvidt Distriktsformændenes og de løse Mandaters Suppleanter kunde indvælges i Udvalgene. Man enedes om, at de maatte kunne vælges lige saa vel som Forretningsudvalgets Suppleanter.

Jubilæumsfondsudvalget
Man enedes om at udvide dette Udvalg til 5; ved skriftlig Afstemning valgtes:
Marie Hjelmer,- Thora Drøhse,- Ida Holck,- Marie Illum, - Dagmar Nielsen

Agititationsdagen
Fællesstyrelsen mente ikke, det kunde lade sig gøre at afholde en særlig Agitationsdag hvert Aar, og Udvalget desangaaende ophævedes.

Sommerlejren
Det foresloges at udvide Udvalget til 5; ved Afstemning vedtoges det vedblivende at lade det staa som Tremandsudvalg.

Repræsentant til Kvindernes Bygning.
Camilla Perssen ønskede at indvælges som D.K.s Repræsentant i Stedet for Marie Illum. Fru Perssen var Administrator f. Kv.B. og kunde derfor se det uheldige i, at et Trekløver indenfor Bestyrelsen bestemte det hele. Hun fandt tillige Beretningerne, som aflagdes derfra paa Fællesmøderne, for kortfattede og ikke helt rigtige.
Eli Møller syntes, det vilde være uheldigt, om Fru Illum, der sad som Kasserer i Kvindernes Bygning, skulde glide ud.
Hedevig Matthiesen, der var i Repræsentantskabet for Kv.B., fandt, Fru Perssen saa forkert paa dette, og var imod, at Fru Illum gled ud, da D.K. derved vilde miste en Stemme.
Fællesstyrelsen sluttede sig til Fru Matthiesens Udtalelser, især da Fru Illum ikke var tilstede og kunde imødegaa Fru Perssen. Camilla Perssen trak derefter sit Forslag tilbage.

Ang. Udvalg se iøvrigt Udvalgslisten Side 157 -158

Dirigent om Eftermiddagen: Fritze Teisen
Pkt. 1. Meddelelser fra Formanden. (Diskussion efter hvert enkelt Spørgsmaal)
a) Der var kommet en Del Breve fra de nordiske Gæster, der havde deltaget i Jubilæums-Fællesmødet, med Tak til D.K.
Fra Fru Velander var der Meddelelse om, at et Blad: Vita Bandet ønskede en Artikel om D.K. Fru Velander vilde gerne, hvis ingen af Fællesstyrelsen vilde, skrive en saadan Artikel og vilde i saa Fald gerne vide, om der var særlige Synspunkter, man ønskede fremhævet.
Marie Hjelmer foreslog at takke hende, fordi hun vilde skrive om D.K.
Dagmar Nielsen mente, det var lidt vanskeligt, da Fru Velander kunde skrive noget, vi ikke vilde synes om.
Det overlodes Fru Dagmar Nielsen at skrive en Artikel.

b) Der forelaa Brev fra Fru Trock, Vejen, med. Meddelelse om, at der ved et Møde i Aarhus er dannet en Forening: Jysk Haandvæv, som skal støtte Vævningen i Danmark. De Danske Husmoderforeninger er repræsenteret ved Fru Richter, og man vilde gerne, om D.K.s Formand eller en Repræsentant for D.K. vilde tiltræde Bestyrelsen. Der var en Vandreudstilling i Gang, og det var Meningen at oprette et Udsalg i Aarhus. Fru Vang Lauridsen havde skrevet for at anbefale Sagen.
Hun var blevet foreslaaet som Repræsentant, men følte sig ikke kompetent til at modtage Hvervet paa D.K.s Vegne.
Paa Forslag af Formanden vedtoges det at vælge Fru Vang Lauridsen.

c) Der var endnu et Par Breve, der viser den Tillid, mange nærer til D.K.: et fra en 72aarig Sy - og Pogeskolelærerinde, der bad D.K. udvirke en Pension paa Finansloven (D.K. kunde selvfølgelig ikke tage sig deraf men Formanden vilde søge at tale med et Medlem af Finansudvalget),- og et fra en Landmandskone, som i Fortvivlelse bad om Hjælp, da de var ved at maatte gaa fra Gaarden. Der kunde D.K. jo desværre intet som helst gøre.

d) D.K. havde nu faaet udbetalt de os i Astrid Stampe Feddersens Testamente tiltænkte 4000 Kr. + Arveafgift Kr. 240.

e) Som Svar paa Skrivelsen til De Danske Husmoderforeningers Formand Fru Richter i Anledning af den ved sidste Fællesstyrelsesmøde forelagte Avisartikel havde D.K. faaet Meddelelse om, at det hele beroede paa en Misforstaaelse fra Interviewerens Side, og at Fru Richter ønskede at staa i det bedste Forhold til D.K.

f) Rigsdagens Bureau havde meddelt, at man, saafremt man ikke hørte andet, vilde lade de indsendte Resolutioner henligge til Rigsdagens Sammentræden, hvor de vilde blive anmeldt som indbragte i Landstinget.

g) Som Svar paa det Andragende ang. kv. Censorer, der var sendt til Undervisningsministeren og Ministeriets Konsulent i Skolesager, var der kommet Brev fra Kaalund Jørgensen, hvori han meddelte, at man ikke paa Forhaand kunde lade Kønnet være afgørende, men vilde tage Hensyn til Vedkommendes Kvalifikationer i hvert enkelt Tilfælde, og at han efter den Erfaring, der var gjort, absolut ikke havde nogen Grund til at favorisere Mændene ved Besættelsen af Stillinger.

h) D.K. havde sammen med D.K.N., Fredsligaen og Kv. Akademikere rettet Henvendelse til Udenrigsministeren ang. gift Kvindes Nationalitet. Andragendet var overrakt Udenrigsministeren af Henni Forchhammer og Ingeborg Hansen og Genpart sendt til Indenrigsministeren.

i) Marie Egeberg havde skrevet ang. et Overlærerembede i Vejle, hvor man søgte at faa en Kvinde ind.
Hulda Pedersen kunde meddele, at Frk. Kirkelund var indstillet som Nr. 1 og derfor uden Tvivl vilde faa Embedet.
Frk. Kirkelund havde selv henvendt sig til Dagmar Nielsen, der havde videresendt Skrivelsen til Formanden. Man mente ikke, D.K. kunde foretage noget, da man jo aldrig anbefalede bestemte Personer.

j) En af D.K.s Kredse var kommet langt tilbage med Betalingen til Blad og Fælleskasse og saa ingen Udvej til at faa Gælden betalt, hvorfor den anmodede om at faa en Del af denne eftergivet. Kredsen havde helt undladt at opkræve Kontingent for 1930.
Distriktsformanden gav Meddelelse om Forholdene i Kredsen, som havde staaet fuldstændig stille, og hvor man ikke engang havde haft Generalforsamling de sidste Aar.
Ida Holck mente, at Hovedkontoret havde en Del af Skylden for, at det var kommet saa vidt, idet Bladene burde have været inddraget, saa snart Aarsbidraget udeblev. Det maatte gøres for Fremtiden.
Thora Pedersen foreslog at skrive til Kredsen, at den maatte faa sine Sager i Orden, faa afholdt Generalforsamling og valgt en Bestyrelse med baade Formand, Næstformand og Kasserer. Derpaa maatte den atter henvende sig til Fællesstyrelsen, der da vilde tage Stilling til Spørgsmaalet om Eftergivelse af en Del af Gælden.
Forslaget vedtoges ensstemmigt.

Fru Elisa Petersens Hilsen til Fællesstyrelsen oplæstes.

Pkt. 3. Forretningsudvalget Suppleres.
Marie Hjelmer.- Dagmar Nielsen.- Elisa Petersen genvalgtes enstemmigt.

Pkt. 9. Sommerlejren.
Hulda Pedersen aflagde en kort Beretning fra Sommerlejren paa Ry og henviste iøvrigt til "Kvinden og Samfundet" Nr. 15.
Deltagelsen havde været omtrent som sidste Aar, godt 100, og Lejren var forløbet udmærket. Det var med lidt Ængstelse, man i Aar begyndte Sommerlejren, da en Gentagelse undertiden er farlig; men der var akkurat lige saa god Stemning i Ry som paa Danebod. Foredrag og Diskussioner havde været gode (især havde Dr. Eli Møllers Studiekreds vakt Interesse), Turene i Omegnen var vellykkede - trods lidt megen Regn - og Festaftenen om Lørdagen havde været ovenud srnuk med Folkedans paa Plænen i Skæret af kulørte Lamper, Matrosdans, Lejrbaal o.s.v.
Desuden havde man den Glæde, at hele Underskudet kun var Kr. 11.93, idet Højskolen i Aar havde nøjedes med 21 Kr. pr. Deltager, saa at Sommerlejren fik 4 Kr. pr. Deltager til de øvrige Udgifter;
de 4 Ledere havde desuden boet gratis.

Pkt. 10. Bør D.K. deles i Amtsdistrikter?
Paa Fællesmødet i København var det vedtaget at nedsætte et Udvalg, bestaaende af 3 af Fællesmødet (1 for hver Landsdel) og 3 af Fællesstyrelsen valgte Medlemmer.
Fra Jylland var valgt: Sigrid Ammitzbøll
- Fyn og Øerne: Andrea Hedegaard
- Sjælland: Vilhelmine Willingshøj
Af Fællesstyrelsen foresloges: Dagmar Nielsen,- Ida Holck,- Karen Fogh,- Emilie Buchwald.
Ved skriftlig Afstamning valgtes:
Dagmar Nielsen.- Karen Fogh.- Emilie Buchwald

Pkt. 11. Lærlingelovens Revision.
Thora Pedersen: Jeg har bedt om at faa Spørgsmaalet om Lærlingeloven paa Dagsordenen, fordi Loven skal revideres i Aar, og jeg kunde tænke mig, at det blev nødvendigt for D.K. at rette Henvendelse til Rigsdagsudvalget.
Der er i Lærlingelovens § 1 en Bestemmelse, der har vist sig uheldig for Kvinderne, idet den Undtagelse, der gøres fra, at principaler skal sørge for, at Lærlingene faar den tekniske Uddannelse, især bliver anvendt overfor de unge Kvinder. Det viser sig, at kun 26 % af de Elever, der søger Handelsmedhjælpereksamen, er Kvinder. Det er et meget alvorligt Forhold for Kvinderne, at de ikke faar samme Uddannelse som Mændene. Jeg synes, den Paragraf bør ændres.
Der er Tale om, at der nu skal være Dagundervisning i Stedet for Aftenundervisning, hvad der jo vilde betyde et stort Fremskridt.
Det er blevet mig klart, at det er mærkeligt, at Husholdningsfaget ikke kommer ind under Loven. De, der søger Uddannelse i husligt Arbejde og vil dygtiggøre sig deri, skal dog ogsaa have teoretisk
Undervisning, saa det var rimeligt, om de ogsaa kom ind under Lærlingeloven. - Der er jo den anden Lov om Ungdomsskoler; den bør man se i Sammenligning med Lærlingeloven. Jeg synes ikke, vi skal gaa ind for tvungen Undervisning for alle unge Piger, men jeg synes, vi i hvert Fald burde arbejde for Oprettelsen af Skoler, saa de, der ønskede det, kunde faa Undervisning.
Jeg vil bede Fællesstyrelsen udtale sig og sige os, om Udvalget maa arbejde videre med Sagen.
Marie Hjelmer: Den Tanke, at Husholdningsfaget skulde ind under Lærlingeloven, forekommer mig ganske revolutionerende. Jeg kan ikke tro, De har tænkt paa Konsekvenserne deraf. Husmødrene skulde jo saa betragtes som Læremestre, og vi maatte ind paa en hel anden Metode.
Hulda Pedersen:
Jeg synes ikke, der kan være Tale om, at Husholdning kan komme ind under Lærlingeloven, saalænge Husholdning ikke er anerkendt som Fag. Der er saa mange, der ingen Uddannelse faar, men glider ind i Husholdningsarbejdet for at forlade det efter nogle Aars Forløb, fordi det ikke kan sikre dem i deres Alderdom.
Andrea Brochmann:
Det er netop et brændende Spørgsmaal dette med Videreuddannelse. Efter en lang og trættende Arbejdsdag maa Lærlingene sluge Maden for derpaa at sidde paa Skolebænken hver Aften. Det vilde være et stort Fremskridt, om de kunde faa Undervisningen om Dagen, som de forlængst har det i de sydligere Lande. - Det er ofte Arbejdsgiveren, der ser sin Fordel i at faa de unge Piger til at vente med Uddannelsen, saa at de ikke kommer ind under Lærlingeloven; derved Spares Aftenskolen.
Marie Hjelmer:
Vi vil naturligvis passe paa Lærlingeloven, naar den nu kommer frem. Det vilde jo være et Fremskridt, om man kunde samle de huslige Kvinder i en Organisation, saa at de derigennem kunde sikre sig Pension. De maatte selv yde Bidrag. Havde man en saadan Ordning, kunde det meget vel tænkes, at man kunde opnaa Tilskud fra Staten og Arbejdsgiverne.
Hedevig Matthiesen: Fejlen er, at de unge Piger er for sent paa det; de er for længe om at bestemme sig og naar derfor ikke at komme ind under Lærlingeloven.
Hulda Pedersen: I Aarhus har man tænkt paa at forsøge at danne en Slags Organisation. De unge Husassistenter skulde, naar de havde en vis Dygtighed, aflægge en Prøve for en Kommission; bestod de denne, skulde de kunne optages i Organisationen og derved opnaa visse Fordele:
mere Frihed os.v. samt Ret til at sikre sig Pension.
Dagmar Nielsen: Jeg er forbavset over, at man efterlyser en saadan Organisation. Vi har jo Husassistenternes Fagforening, der netop har samlet ind til et Hus for gamle Husassistenter. Det er ikke ganske det samme, men ved at bygge videre paa dette, saa at de ogsaa kunde sikre sig en vis Pension, kunde man naa Maalet.
Andrea Hedegaard: Hvis Husmødrene selv vilde, tror jeg godt, det lod sig gøre, at Husassistenterne fik en skolemæssig Uddannelse ved Siden af den praktiske. Hvis de vilde gaa ind paa at være Mestre, saaledes at Husassistenterne fik en Kontrakt og i 3 Aar var i en dygtig Husmoders Varetægt (1 Aar hvert Sted) og fik Bevis herfor. Saa kunde de Kvinder, der havde saadant Bevis, kræve en bedre Stilling og en højere Løn, mens Lærlingene naturligvis kun skulde have en lille Løn saaledes som Lærlinge i andre Fag.
Thora Pedersen: Jeg er glad over, hvad Fru Hedegaard her siger. Hvor Kvinderne uddanner sig i et Fag i Lighed med Mændene, kan de ogsaa kræve at faa Adgang til Uddannelse paa de tekniske Skoler.
Marie Hjelmer: Det lyder udmærket i Teori, men hvor er de dygtige Husmødre, der skal være Lærermestre?
Hulda Pedersen: Der har været en lignende Ordning med Landhusholdningsselskabet, hvor unge Piger kunde henvende sig og faa anvist Læresteder paa Landet; men det er efterhaanden blevet umuligt at finde Læresteder.
Ida Holck: Hvis Husmødrene skal uddanne de unge Piger rigtigt, saa skal det være paa en saadan Maade, at Husmødrede selv faar Glæde og Gavn deraf, og ikke saaledes, at de hvert Aar skal begynde om igen. En Principal har sin Lærling i 4 Aar og faar derfor selv Nytte af at oplære ham godt; det maa Husmødrene ogsaa have.
Camilla Perssen: Efter min Opfattelse vil det strande paa de unges Ulyst til at binde sig for en Aarrække.
Andrea Brochmann: Det er ofte Forældrenes Skyld, at de unge Kvinder ikke faar den rette Uddannelse.
Thora Pedersen: De unge Piger skulde jo kun have den praktiske Uddannelse i Hjemmene, den teoretiske faar de paa de tekniske Skoler, saa selv om Husmødrene ikke har lært Ernæringslære osv., behøver Planen ikke at strande. I hvert Fald maa vi passe paa Lærlingeloven.

Pkt. 12. Se Side 149.

Pkt. 13. Nye Kredse.
Dagmar Nielsen meddelte, at der var Mulighed for at faa dannet en ny Kreds i Nykøbing Mors; der var en Del interesserede Kvinder, og der var i det hele taget gode Betingelser derfor. D.N. vidste ikke, hvilket Distrikt Kredsen i saa Fald skulde høre til, og vilde gerne vide, om Jubilæumsfonden vilde træde til at betale Udgifterne ved Stiftelsen.
Man mente, Kredsen maatte høre under 1. Distrikt; det skulde undersøges, om der havde været Kreds før, og hvortil den da havde hørt.
Karen Beyer spurgte, om der var Mulighed for, at en af de sønderjyske Kredse, som var i Vanskeligheder, kunde faa Tilskud af Jubilæumsfonden, saa den igen kunde komme paa Fode, og vilde desuden gerne vide, om D.K. ønskede at faa Kredse stiftet, selv om de var ganske smaa, eller om det vilde være for stor Udgift for Fælleskassen til at have Betydning.
Dagmar Nielsen mente, der ogsaa i Kalundborg var Mulighed for en Kreds.
Marie Hjelmer syntes, det kun kunde besvares med et klart Ja, naar man spurgte, om D.K. ønskede at faa Kredse dannet. Selv om de begyndte ganske smaat, havde de Betydning.

Pkt. 14. Nyt Emblem for D.K.
Hedevig Matthiesen forelagde Forslag til et nyt Emblem. Adskillige havde ønsket et lidt festligere Mærke, og hun havde nu fremskaffet Tilbud paa et Emblem, der vilde koste 0.75 pr. Stk. ved Levering af 1000 Stk., 0.65 ved Levering af 5000 Stk.
Dida Dederding ønskede oplyst, om der i det hele taget var Stemning for et Emblem.
Dagmar Nielsen og Andrea Hedegaard mente begge, Medlemmerne gerne vilde bære Emblemet.
Det vedtoges at skrive til alle Kredsformændene for at faa oplyst, om der var virkelig Stemning for at faa et Emblem, før man foretog sig mere i Sagen.

ad 15. Forespørgsel fra Kvindernes Radio-Landsudvalg.
Hedevig Matthiesen ønskede Fællesstyrelsens Sanktion til at indsende Andragende fra ”Kv.Radio-Landsudv.” til Statsradiofonien med Anmodning om, at der fastsættes en vis Betaling for det store Arbejde, det efterhaanden er blevet at gennemlæse og ordne alle Foredragene.
Det tiltraadtes enstemmigt.

Pkt. 16. Eventuelt.
Hedevig Matthiesen rettede Forespørgsel til Fællesstyrelsen i Anledning af en Henvendelse fra Fru Balle, Formanden for det grønlandske Kvindeudvalg. D.K. havde jo sidst besluttet at ophæve sit Udvalg ang. den grønlandske Kvinde. Fru Balle forespurgte nu, om D.K. evt., hvis det blev nødvendigt, vilde deltage i en Henvendelse til Ministeriet om Oprettelse af Efterskole i Grønland. Fru Matthiesen bad om Bemyndigelse til at tiltræde paa D.K.s Vegne. - Dette vedtoges.

Marie Hjelmer: Fra Fru Illum ligger der Besked om, at dersom vi ønsker at sende Forslag om en Sammenslutning af de 2 internationale Foreninger, skal dette ske i Begyndelsen af Oktober.
Fællesstyrelsen var enig om at ønske en saadan Sammenslutning.

Fru Lomholt henstillede, at Kredsene fritoges for at udfylde Elevlisterne ved Kursus, da Deltagerne var misfornøjede med at skulle opgive Navn og Adresse mm. - Det overlodes til Kursusudvalget at tage det under Overvejelse.

Dagmar Nielsen meddelte, at der vilde udkomme et nyt Blad: Tidens Røst, med Undertitlen: Kvindernes Avis; foreløbig 1 Gang om Maaneden.

Mødet hævet Kl. 16.50. Protokollen gennemset af
Marie Hjelmer og E. Buchwald.

Rettelse
Til Protokollen for Fællesmødet d. 27/9-1931.
Side 151(Linie 38)
Estrid Hein: Jeg er med i en Forening, hvor vi kom ud for det Tilfælde, at Nationalraadet fik vedtaget en Resolution og indsendte den som en Resolution vedtaget paa et af Nationalraadet indkaldt Møde, skønt Resolutionen ikke havde været forelagt vor Forening, som staar i Nationalraadet, og enkelte Medlemmer indenfor Foreningens Bestyrelse ikke kunde billige den.
I et saadant Tilfælde bør der staa specificeret: de og de Foreninger, repræsenteret i Nationalraadet.
(rettet af Estrid Hein)