« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 14. oktober 1931

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
F.U. afholdt Møde Onsdag den 14. Oktober 1931 Kl. 19 ¼ paa Dansk Kvindesamfunds Kontor, Absalonsgade 3, III.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Næstformanden Dagmar Nielsen,- Andrea Brochmann,- Emilie Buchwald,- Dida Dederding,- Marie Illum,- Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Camilla Perssen.
(Fraværende: Kirsten Gloerfelt-Tarp,- Elisa Petersen,- Fritze Teisen,- Redaktøren Anna Koch Schiøler)

Dagsorden.
1) F.U. konstituerer sig
2) Meddelelser
3) Formandsmødets Tidspunkt og Dagsorden.
4) Eventuelt.

ad 1. Forretningsudvalget konstituerer sig.
Formand: Marie Hjelmer
Næstformand: Marie Illum
Protokolfører: Emilie Buchwald.
Man diskuterede nærmere om Protokollens Førelse og vedtog, at Afgørelserne resumeret af Formanden tilføres Protokollen. Vigtigere Forhandlinger refereres udførligere.

ad 2. Meddelelser.
I Fru Illums Fraværelse havde Formanden svaret den internationale Stemmeretsalliances Hovedkontor paa Forespørgsel, at man ønskede Kongressen i Athen udsat.
Fra D.K. var endvidere indsendt Forslag om Sammenslutning af I.C.W. og I.W.S.A.
Formanden havde skrevet til Danske Kvinders Nationalraad om, at der var nedsat et Udvalg til Forhandling om Samarbejde mellem D.K. og D.K.N. - Formanden ønskede Direktioner m.H.t. Grundlaget for Forhandlingerne, og det Ønske kom stærkt frem, at man hørte de andre Nationalraadet tilsluttede Foreninger om, hvorledes de stillede sig.
Formanden havde talt med Medlem af Finansudvalget Pastor Poulsen om at skaffe den gamle Lærerinde paa Falster en lille Pension, og han gav det bedste Haab.
En kvindelig cand.jur. og en kvindelig cand.mag. havde henvendt sig til Formanden i Rigsdagen og beklaget sig over, at de var blevet afskedigede fra deres respektive Stillinger alene med den Begrundelse, at de var Kvinder.

ad 3. Formandsmødets Tidspunkt og Dagsorden.
Man enedes om at udsende Forespørgsel om, der var Stemning for d. 22. eller 29. November.
Dagsorden: Man enedes om, at man gerne vilde have Spørgsmaalet om det fremsatte Forslag om Distriktdeling med paa Dagsordenen, naar det var gennemgaaet af Udvalget.
Legaternes Uddeling berettes.
Man vilde opfordre Fritze Teisen til at tale om det politiske Arbejde.
Man skulde ogsaa have et Foredrag af Anna Westergaard om Kvindernes Erhvervskrise.
Man vilde gerne have et godt Foredrag til Aftenmødet, men enedes om, at man maatte udskyde den endelige Afgørelse heraf til senere.

ad 4. Eventuelt.
Der var Forespørgsel fra Frederiksværk Kredsen, om den kunde leje Banneret til en Basar.
Man drøftede Spørgsmaalet, men mente ikke at kunne imødekomme dette Andragende.

Protokollen ført af Emilie Buchwald og underskrevet af de tilstedeværende Medlemmer.