« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 3. december 1932
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag den 3. December 1932 Kl. 9 ½ i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Sigrid Ammitzbøll (Suppl.),- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Andrea Hedegaard,- Lisbet Hindsgaul,- Ida Holck,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,-
Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Dida Dederding,- Marie Illum,- Hulda Pedersen,- Fritze Teisen.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Legatet
4) Det politiske Arbejde
5) Formandsmødets Dagsorden
6) Rejsesekretæren
7) Eventuelt.
ad l. Meddelelser.
Formanden meddelte, at hun fra Redaktøren havde faaet en Skrivelse, som var sendt med den Hensigt at faa den optaget i Bladet; men da den angik Esbjerg-Sagen, og Fru Koch Schiøler havde sluttet denne Diskussion i Bladet, mente hun ikke at kunne tage den. Formanden oplæste
Skrivelsen.
Marie Egeberg bragte i Tilslutning til Artiklen en Hilsen og Tak til Fællesstyrelse og Redaktør fra Esbjerg Kredsen.
Dagmar Nielsen syntes, Sagen havde faaet et meget beklageligt Forløb, og havde hørt, at 41 Medlemmer havde udmeldt sig i den Anledning.
Thora Drøhse sluttede sig fuldstændig til Fru Dagmar Nielsen og mente, det var en Fejl, at ikke et af Hovedstyrelsens Medlemmer var rejst til Esbjerg; det var altid nødvendigt at se en Sag fra begge Sider.
Formanden fandt, det var ganske naturligt, at der gik en hel Del Medlemmer ved en saadan Lejlighed. ----
Formanden nævnte 3 Skrivelser, hun havde modtaget, øjensynlig fra sindssyge Personer: en teosofisk Redegørelse i Anl. af Spørgsmaalet Svangerskabsafbrydelse, en Skrivelse fra Sejr Briksø og en ganske forvirret Skrivelse fra en københavnsk Kvinde. Sejr Briksøs Skrivelse fremkom som Følge af Københavns Kredsens Vælgermøde før Folketingsvalget, hvor der var 3 mandlige og 1 kvindelig Taler.
Thora Drøhse mente, det var en Fejl, at man ikke i København havde haft 4 Kvinder som Talere.
Dagmar Nielsen svarede, at man netop havde ønsket mandlige Talere i Modsætning til forrige Gang, hvor man havde lutter Kvinder, og det var Partiets Skyld, naar der var kommet en kvindelig Taler.
Marie Egeberg hævdede, at hver eneste Kreds - ogsaa Københavns Kredsen maatte have Lov til at ordne deres Møder, som de vilde. -----
Fra Fru Beenfeldt var der kommet Forespørgsel, om D.K. vilde være med til at lægge en Sten paa Fru Sonne Halds Grav. Formanden var ængstelig for, at det vilde skabe Præcedens for kommende Tilfælde.
Hedevig Matthiesen mente, at Stenen skulde lægges af Fredsligaen og D.K. i Forening uden Angivelse af Giverne.
Man enedes om, at Fællesstyrelsen ikke kunde tage sig af Sagen, at man vilde give Fru Beenfeldt Lov til at sige et Par Ord derom ved Formandsmødet; saa kunde de, der havde kendt Fru Sonne Hald og ønskede at være med, sende Bidrag ind. ----
Da der var kommet adskillige Indsigelser mod at overføre Margrethefondens Kapital, vilde den nu blive staaende. ----
Formanden havde faaet Brev fra Fru Skakke, Odder, der i Anl. af, at hun havde Mulighed for at danne en Kreds i Nærheden af Odder, forespurgte, om hun havde Lov dertil, eller det skulde være Distriktsformanden. Formanden havde svaret, at Styrelsen var enhver, der vilde danne Kreds, taknemmelig, og at hun vilde faa sine Rejseudgifter dækkede, ligesom Kredsen plejede at faa Kr. 25.00 til Hjælp ved Starten. Dagmar Nielsen mente, Distriktsformanden burde have Besked; det var forkert at gaa uden om hende.
Ida Holck og Thora Drøhse mente begge, at det var rigtigst, at Distriktsformanden vidste Besked med Forsøg paa Kredsdannelse..
Charlotte Olsen vilde egentlig have haft Spørgsmaalet Kredsdannelse paa Dagsorden, men havde ment, det kunde drøftes under Punktet Rejsesekretær. ----
Til Udenrigsministeren havde D.K. sammen med Nationalraadet sendt en fornyet Henvendelse om at faa en Kvinde med til Afrustningskonferencen. - Da D.K. sidst indsendte en saadan Henvendelse, fik man Afslag, og Ministeren havde paa Formandens Spørgsmaal svaret, at der ikke vilde blive Tale om det moralske Synspunkt. Nu var imidlertid ogsaa det moralske Omraade blevet taget op til Drøftelse paa Afrustningskonferencen. ----
Formanden omtalte et Brev fra en fransk Kvindeforening for Stemmeret. Man mente ikke, der var Grund til at støtte en ny international Forening. ----
Fra den internationale Alliances Hovedkontor indløb stadig Skrivelser. Kongressen i Marseille skulde afholdes fra 18.-26. Marts, og man bad indtrængende D.K. om at sende Repræsentant. Formanden mente ikke, det vilde blive let at sende en Repræsentant; D.K. havde jo færre Midler end før, og det politiske Arbejde lagde Beslag paa en Del Penge. Men D.K. havde jo sin Repræsentant i Alliancens Hovedstyrelse: Ingeborg Hansen.
Dagmar Nielsen mente ikke, Ingeborg Hansen kunde repræsentere D.K. i alle Spørgsmaal; i Fosterdrabsspørgsmaalet f. Eks. stod hun meget yderligt.
Marie Hjelmer svarede, at der slet ikke vilde blive Tale om dette Spørgsmaal. Kunde Dr. Eli Møller rejse, vilde det jo være udmærket.
Formanden fremdrog det af Fru Boline Moth, Esbjerg, fremsatte Forslag: Mors Dag og Arbejdsløsheden, som hun var ked af, man i sin Tid havde afvist, og foreslog at nedsætte et Udvalg til at undersøge det nærmere.
Anna Koch Schiøler sluttede sig til Tanken om at undersøge Mulighederne nærmere; det vilde være en smuk Tanke, og D.K. trængte til at tage fat og hjælpe, hvor det kneb.
Ogsaa Thora Drøhse og Andrea Hedegaard støttede Forslaget.
Man vedtog at nedsætte et Udvalg.
Marie Egeberg henstillede, at det nedsatte Udvalg henvendte sig til Kredsene, de Steder hvor der var Kredse, og lod dem staa for Indsamlingen, saa at de fik Æren deraf.
Thora Pedersen gjorde opmærksom paa, at Udvalget maatte komme med en Plan over, hvad de indsamlede Penge skal bruges til, og pegede paa den Mulighed at anvende dem til Beskæftigelse af den arbejdsløse Ungdom, Undervisning, Højskoleophold m.m.
Marie Hjelmer foreslog, at D.K. tog Stilling til det fremsatte Forslag om at forlænge Skoletiden 1 Aar.
Dagmar Nielsen meddelte, at der allerede var en Forening, der havde til Opgave at hjælpe de arbejdsløse til Jord, selvbyggede Huse o.s.v.
Marie Egeberg mente, at det, det gjaldt om, var at faa en 10 Øres Indsamling knyttet til Mors Dag. Hedevig Matthiesen troede, det vilde blive meget vanskeligt at faa flere ”Dage”.
Anna Koch Schiøler troede ogsaa, det vilde blive vanskeligt, men henstillede, at man gjorde et Forsøg og hurtigst muligt fik noget udarbejdet.
Erna Kjeldskov foreslog Støtte til Fritidshjem. I Sønderjylland var vedtaget at oprette en 8. Klasse, drevet efter Aftenskoleloven. De fleste Steder var der stillet Jord til Raadighed for de arbejdsløse.
Udvalget kom til at bestaa af:
Martine Bjørneboe.- Esther Carstensen.- Thora Drøhse.- Boline Moth.- Thora Pedersen.
Til Dirigenter valgtes: Emilie Buchwald.- Thora Pedersen.-
ad 2. Udvalgsberetninger.
Radio.
Hedevig Matthiesen meddelte, at "Kvindernes Radio-Landsudvalg" kom til at bestaa af stadig flere Foreninger, idet man fra 1. Sept. var blevet 10 og nu i de sidste Dage havde faaet Anmodning om Optagelse fra 2 til: Danske Kvinders Nationalraad og Husassistenternes Forbund. i den Anledning vilde hun gerne som D.K.s Repræsentant have en Udtalelse om, hvorvidt man ønskede, hun skulde støtte disse Anmodninger. Optagelsen af D.K.N. var et Principspørgsmaal, idet de Foreninger
der er repræsenteret i "Kv.Radio-Landsudv.", næsten alle er Medlem af Nationalraadet, og flere af dem derfor ikke mener, de behøver yderligere Repræsentation gennem Nationalraadet.
Dagmar Nielsen forstod ikke, hvad det vilde sige, at D.K.N. vilde repræsentere Kvindeforeningerne, naar disse selv var repræsenterede.
Formanden kunde ikke forstaa, at Fru Matthiesen og Fru Dagmar Nielsen vilde blive ved at trække det Spørgsmaal frem. Man kunde dog ikke blive ved at lade, som om man ikke forstod D.K.N.s Mening; man vidste jo, den betragtede sig som en selvstændig Forening, der desuden havde den Opgave at samle alle de andre Kvindeforeninger. – Vi maa komme dem i Møde og regne dem for det, de vil være.-
Lisbet Hindsgaul syntes ikke, det kunde nytte at regne med, hvad Nationalraadet selv syntes, det var; man maatte regne med, hvad det efter almindelig Opfattelse er: en Samling Foreninger. Støttede H.M. og D.N.
Eli Møller spurgte, om Forhandlingerne med Nationalraadet ganske var gaaet i Staa; hun mente ikke at have hørt Resultatet.
Formanden oplæste Protokollen fra Juni-Mødet, hvor der var gjort Rede for Forhandlingerne og deres Resultat.
Hedevig Matthiesen vilde meget gerne have et Direktiv og fremhævede, hvor vanskeligt det vilde være at optage flere Foreninger i Udvalget; der var i Forvejen 10, og det var overordentlig vanskeligt at tilfredsstille alle Interesser. Henvendelser til Statsradiofonien om flere Udsendelser havde været forgæves.
H.M.rejste desuden det Spørgsmaal, om D.K. vedblivende vilde betale alle Udgifter ved Udvalgets Arbejde; disse steg jo for hver ny Forening og beløb sig nu til ca. 100 Kr. aarlig. Der var den Udvej
at forlange et Kontingent fra hver Forening; men D.K. havde naturligvis mere Myndighed, saa længe det afholdt alle Udgifter.
Anna Koch Schiøler syntes, hun maatte støtte Fru H.M.. Naar saa mange af Nationalraadets Foreninger var repræsenteret, maatte de lade sig nøje dermed.
Formanden fandt, at det var en god Grund, at man ikke kunde være flere Foreninger, men vilde nødig have, at man gav som Grund, at man ikke betragtede D.K.N. som selvstændig Forening.
Lisbet Hindsgaul forstod ikke, at man skulde omgaa Sagen paa den Maade.
Formanden: Jeg er saa umaadelig meget imod, at vi laver Spektakel med andre Kvindeforeninger, der staar lige saa godt paa Kvindesagens Grund som D.K. og arbejder udmærket, og vi har været enige om at søge at finde et fredeligt Standpunkt og Samarbejde. Naar vi har forhandlet i Udvalg og skal til at forsøge et saadant Samarbejde, er det meget vanskeligt at give en Afvisning med den Motivering, at det ikke kommer dem ved.
Hedevig Matthiesen: Jeg vil gøre mit bedste for foreløbig at faa det drejet derhen, at vi ikke kan være flere. Saa gaar D.K.N. naturligvis til Statsradiofonien, men saa maa vi tage Forhandlingerne op med dem.
Ved Afstemning vedtoges dette.
Det vedtoges tillige, at D.K. stadig vil betale Udgifterne.
Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv.
Dagmar Nielsen meddelte, at Formanden paa Udvalgets Anmodning havde indsendt fornyet Anmodning om flere kvindelige Censorer ved Seminarierne.
I Henhold til Fællesstyrelsens Beslutning havde Fru Hjelmer og Fru Dagmar Nielsen været hos Statsminister Stauning for at bede ham i sin Egenskab af Fører for Socialdemokratiet indskærpe de socialdemokratiske Byraad, at det er stridende mod Lovens Bogstav og Aand at hindre gifte Kvinders Arbejdsfrihed. De var som altid blevet modtaget med Forstaaelse; Statsministeren sagde, at det jo var en Folkestemning, der havde rejst sig mod de gifte Kvinder, men viste Forstaaelse af, at det ofte blot var en Flytning af Arbejdsløsheden. D.N. nævnte et Eksempel fra en sjællandsk Provinsby, hvor en kv. Bibliotekar giftede sig med en ung Mand, som ikke var stærk, og hvis Indtægter ikke var ret store. Hun mistede af den Grund sin Stilling, og Følgen var, at hun maatte afskedige sin Husassistent og selv gøre Arbejdet, mens Manden maatte afskedige sin mandlige Kontorist og lade Hustruen gøre Kontorarbejdet.
D.N. gjorde opmærksom paa, at det næppe vil vare længe, før Forstanderembedet paa Jægerspris bliver ledig, og at man i Tide skulde tænke paa, hvilke Kvinder der kunde egne sig til Pladsen, som burde besættes med en Kvinde, hvad det oprindelig iflg. Fundatsen skulde være.
D.N. havde desuden fra Johanne Blom faaet en Henvendelse, hvori hun gør opmærksom paa, at det er almindeligt at ansætte unge Kvinder uden Faguddannelse som Lærerinder ved Særinstitutioner, Blindeinstitutter, Taleinstitutter o.s.v. Frk. Blom mente, at man burde tage Kvinder, der havde deres pædagogiske Uddannelse i Orden, og give dem den nødvendige Særuddannelse; der gik jo saa mange arbejdsløse Lærere.
Magda Andersen vidste, at man tidligere paa Blindeinstituttet havde taget unge Piger med Studentereksamen ind og givet dem Undervisning af de Lærere, der var paa Skolen, samt ½ Aars Kursus i København for derefter at ansætte dem som Lærerinder; men det kunde ikke længere finde Sted; nu krævede man fuld Lærerindeuddannelse.
Ida Holck nævnte, at man et Sted paa Lolland havde henvendt sig for at faa en Lærerinde afskediget, fordi hun havde giftet sig med Læreren ved samme Skole; men Skoledirektionen havde afvist dette.
Thora Pedersen meddelte, at Frk. Blom ogsaa havde skrevet til hende ang. Lærerkræfterne ved vore Særskoler, og Danmarks Lærerforening var i den Anledning gaaet til Ministeriet, hvilket sikkert var Grunden til, at Forholdet var blevet ændret.
Th.P. mente ikke, en Kommunalbestyrelse havde Ret til at afskedige en Fastansat Embedsmand, lige saa lidt som Skolerne kunde afskedige Lærerne, paa Grund af Giftermaal.
Erna Kjeldskov gjorde opmærksom paa, at i de allerfleste Stillinger under Kommunen var man ikke fastansat i den Forstand, at man var inde under Lønregulativet. Byraadet bestemte Lønningerne, som godt kunde veksle.
Thora Pedersen: Kan vi ikke faa oplyst, om vi har Ret i den Betragtning, at Staten kan have et Ord med at sige m.H.t. de Stillinger, der er bestemte i Lønregulativet, som skal approberes af Staten.
ved Uddelingen
Udvalget fik til Opgave at undersøge dette Spørgsmaal.
Legatudvalget.
Dagmar Nielsen havde faaet Henvendelse fra Sproglærerinde Frk.Dorph, der gerne vilde have at vide, om hun var udelukket fra at komme i Betragtning ved Uddelingen af D.K.s Legater paa Grund af sin Alder. Hun mente, Legatet ogsaa burde gives til ældre Ansøgere, der gerne vilde supplere deres Uddannelse, og bad om et principielt Svar.
Hedevig Matthiesen mente ikke, det kunde siges at være Principspørgsmaal. Alderen spillede ingen Rolle. Frk. Dorph maatte søge ligesom alle andre.
Formanden sluttede sig til Fru Matthiesens Opfattelse. Det havde ikke Betydning, om Ansøgerne var 20, 40 eller mere; blot der overhovedet endnu var Udviklingsmuligheder.
Udvalg ang. Pensionsretten.
Emilie Buchwald: Medlemmerne vil huske, at der ved Fællesmødet blev fremsat forskellige Indvendinger mod det af Udvalget fremsatte Forslag; bl.a. hævdede man, at vi burde forhandle med Tjenestemandsorganisationerne, og at Afgørelsen ikke skulde være endelig. - Udv. har siden søgt Oplysninger fra Sverige, Finland og Norge om, hvorledes Spørgsmaalet er løst i disse Lande. I Sverige interesserer man sig stærkt for Spørgsmaalet, og Kvindeforeningerne paatænker at tage det
op. I Norge er det i Loven bestemt, at naar en Tjenestemands Ægteskab opløses, skal det i Dommen eller Bevillingen bestemmes, om Hustruens Ret til Pension skal vedvare. Den bortfalder i Tilfælde af, at Manden indgaar nyt Ægteskab, men kan dog, hvor det af særlige Grunde findes billigt, bevares.
Jeg har underhaanden henvendt mig til nogle Medlemmer af Tjenestemandsorganisationerne og har af dem faaet at vide, at det er et Spørgsmaal, som sikkert vil interessere Organisationerne, og som har været særlig aktuelt indenfor Jernbaneforeningen. De Medlemmer, jeg har talt med, mener, at vi ikke paa Forhaand skal spørge Organisationerne, men indgive vort Forslag til Ministeriet, hvorfra det da vil blive forelagt Organisationerne, for at de kan tage Stilling dertil.
Udvalget foreslaar derfor at indsende det Forslag, vi forelagde paa Junimødet, dog med den Ændring at Afgørelsen om Enkepensionens Deling i ganske særlige Tilfælde kan forandres senere.
(Forslaget oplæstes)
Formanden: Jeg var i Sommer af samme Mening som Thora Pedersen, at det ikke var vor Sag at spørge Organisationerne. Jeg er glad over den lille Ændring, der imødekommer de Ønsker, som er kommet frem, og haaber, at Fællesstyrelsen vil slutte sig til Forslaget.
Det vedtoges ved. Afstemning at indsende Andragendet snarest.
ad 3. Legatet.
Formanden oplæste Listen over de af Legatudvalget indstillede Ansøgere. Der var indkommet c. 270 Ansøgninger, og der uddeltes i alt 35 Portioner a Kr. 300.-
Legatudvalgets Indstilling godkendtes enstemmigt.
Thora Drøhse gjorde opmærksom paa, at det var forkert at opgive Ansøgernes Byadresse uden at angive, om det var Fødestedet eller Hjemstedet.
ad 4. Det politiske Arbejde.
Dagmar Nielsen: Fællesstyrelsens politiske Udvalg sendte før Valget et Opraab ud til Kredsene. Vi gik ud fra, at Sagen hastede, saa det var bedst at sende det direkte ud; men man har bebrejdet os, at vi ikke lod det gaa gennem Distrikternes 10-Mands-Udvalg, og vi har nu besluttet ikke mere at sende Meddelelser direkte til Kredsene, men lade dem gaa til Distriktsformanden, der, i Tilfælde af at en anden er Formand for Distriktets 10-Mands-Udvalg, maa lade dem gaa videre til denne. Vi henstiller til Distriktsformændene at paase, at der bliver gjort et Arbejde i Distriktet.
Vi har desuden sendt en Liste over en Række Kvinder, som det politiske Udvalg har forhandlet med, og som er villige til at rejse ud i Kredsene nu før Kommunevalget og tale om dette. Vi vil gerne have flere Navne og beder dem, der selv vil rejse ud eller kender andre, der vil, give os Meddelelse. - Svarene gaar fra mange af Kredsene ud paa, at de har saa smaa Midler til Raadighed, at de ikke kan magte at holde Møder. Vi vil gerne hjælpe saa vidt muligt og har besluttet at
tilbyde de Kredse, der ikke mener at kunne klare det selv, at sende en Foredragsholder uden Udgift for Kredsen udover Opholdet, saaledes at Kredsen blot skal sørge for Lokale, Annoncering og Hotelophold for Foredragsholderen. Det betyder naturligvis, at der maa bringes økonomiske Ofre fra Fælleskassens Side, og vi har vedtaget at bruge Renterne af de Penge, vi har faaet til fri Raadighed, til det politiske Arbejde.
Hedevig Matthiesen: For Københavns Vedkommende blev Kandidatlisterne ordnet i Gaar.
Thora Drøhse: Vi kunde ikke bruge de politiske Opraab, men sendte dem tilbage, for vi havde selv sendt Tryksager ud, og Folk vilde ikke kunde forstaa, hvis de fik fra 2 forskellige Steder. Jeg tror,
det vilde være fornuftigt, om man lod være at underskrive saadanne Opraab, men lod Plads staa aaben, saa Distrikterne eller de stedlige Kredse selv underskriver; det har langt mere Indflydelse, naar det kommer fra de stedlige Kræfter.
Magda Andersen: Jeg slutter mig til Fru Dagmar Nielsens Udtalelser, og jeg erkender, at Skrivelserne maaske burde være sendt til Distrikternes Formænd. Men jeg vil gerne sige, at vi jo ogsaa i Udvalget kunde ønske at vide, hvad man bestiller og foretager sig ude omkring, f.Eks. saaledes, at vi med visse Mellemrum faar Meddelelse fra Distriktsformændene. Havde vi vidst, at flere Distrikter selv havde udsendt Opraab, kunde vi have undgaaet flere Udsendelser.
Marie Egeberg: Det er en stor Hjælp, at de smaa Kredse kan faa Talere uden at skulle betale Rejse og Honorar; det vil jeg sige Tak for.
I Vejle gjorde vi et stort Arbejde for at faa Fru Gautier Schmit valgt; vi sendte en Mængde Skrivelser ud. Hun blev valgt, og jeg tror, det for en Del skyldtes vort Arbejde.
Andrea Hedegaard: Jeg har intet mod, at Skrivelserne udgaar fra D.K.s politiske Udvalg, naar de kun gaar ud til D.K.s Kredse, og det var jo Meningen med disse. - Jeg er glad for at kunne give mine Kredse det Tilbud, at de kan faa gratis Talere; det er en stor Hjælp.
Thora Drøhse: Det vilde være rart, om der paa Listen stod, hvilke Foredragsholdere vi kan faa i Jylland. Vi har skrevet til en, men fik Svar, at hun kun kunde rejse ud paa Sjælland.
Ingrid Larsen: Er det en Forudsætning for at faa disse Talere, at flere Kredse ønsker den samme, og er det Meningen, at Distriktsformanden skal ordne Foredragsrækken?
Dagmar Nielsen: Det er ikke en uomgængelig Betingelse, men det vilde jo være praktisk, om i hvert Fald 2 Kredse tager den samme. Foredragene er kun almindelig politisk Oplysning med Henblik paa de kommunale Valg.
Thora Pedersen: I Aalborg har vi i Vinterens Løb haft nogle Møder og fik paa hvert Møde forelagt et af de politiske Partiers Program, men Kredsstyrelsen holder paa, at der ikke ved disse Møder maa være Diskussion bagefter, da man mener, det vilde stride mod D.K.s Program. Jeg synes, det er forkert.
Dagmar Nielsen: Jeg synes ogsaa, det er galt, at der ikke er Lejlighed til at komme med Spørgsmaal bagefter.
Magda Andersen: Naar der kun er een Taler, faar det ikke Vælgermødekarakter, fordi der er Diskussion; jeg synes absolut, man bør have Diskussion.
Lisbet Hindsgaul: Jeg er glad for at faa dette draget frem. Jeg var en af Talerne i Aalborg og vilde meget gerne have besvaret Spørgsmaal og givet Vejledning; det hele virker saa tamt og mat paa den Maade.
Erna Kjeldskov: Jeg synes, at vi maa overlade til hver enkelt Kreds, om de vil have Diskussion; der er mange Steder, hvor Folk endnu ikke er modne til at tage en saadan. - Det er ingen sag at faa Landkredse og - sogne med de Steder, hvor vi har D.K. Kredse, men det kniber de andre Steder. Kunde vi ikke faa disse Talere sendt ogsaa til Steder, hvor vi ingen D.K. Kreds har?
ad 5. Formandsmødets Dagsorden.
Formanden gjorde kort Rede for, hvad hun vilde meddele i Beretningen næste Dag. - Man kom derunder ind paa Filmsspørgsmaalet, og Anna Koch Schiøler udtalte sin Skuffelse over den Mangel paa Alvor og Forstaaelse af Filmsspørgsmaalets Betydning, der havde præget det offentlige Møde, hvor Nationalraadet sammen med 20 Foreninger var Indbyder.
Andrea Hedegaard støttede A.K.S. i, at Filmen og dens Indflydelse var et Problem, som ikke kunde tages alvorligt nok.
Fællesstyrelsen nedsatte et Udvalg, bestaaende af Estrid Hein, - Marie Illum, - Anna Koch Schiøler til at tage sig af Sagen og undersøge de forskellige Film. ---
Man drøftede Struer Kredsens Forslag om, at alle Kredsformændene skulde have Rejse og Ophold til Formandsmødet betalt.
Magda Andersen mente, det vilde være ganske umuligt at komme ind paa at betale Rejsepenge til Formændene; en lille Kreds kunde ikke altid sende Repræsentanter til Møderne, men kunde godt arbejde uden det.
Anna Koch Schiøler manede til Forsigtighed, med D.K.s økonomi; det saa i Øjeblikket ikke godt ud.
Formanden kunde ikke indse, hvorledes D.K. skulde kunne skaffe Midler dertil; der var i Øjeblikket 3000 Kr. Underskud paa Bladet, og Fælleskassens Udgifter var ikke meget mere end dækkede.
Dagmar Nielsen vilde forsøge, om der ikke var Mulighed for at tilbyde nogle af Kredsformændene gratis Indkvartering; det vilde dog altid hjælpe lidt.
Thora Pedersen foreslog at tage under Overvejelse helt at stryge Formandsmødet; det var ikke nødvendigt med 2 Møder om Aaret.
Marie Egeberg: Vi maa animere Kredsene til at tjene lidt Penge ind; Kontingentet forslaar jo ikke langt. - Det vilde sikkert være en Hjælp, hvis Københavns Kredsen var i Stand til at skaffe nogle frit
Ophold. Jeg tror ikke, vi maa opgive Formandsmødet; vi trænger til at komme ind og blive opflammet.
Formanden: Jeg tror ikke, det vilde være heldigt helt at sløjfe Formandsmødet. Jeg tror heller ikke, vi kan have færre Fællesstyrelsesmøder. Vi, der sidder herinde, trænger til at mødes med dem udefra.
Thora Drøhse: Jeg synes ligesom Thora Pedersen, at Formandsmødet kunde undværes. Tænk paa, hvad det koster!
Magda Andersen: Jeg foreslaar, man overvejer at holde Efteraarsdistriktsmøder i Stedet for om Foraaret. Jeg har altid ment, de betød mere end Formandsmødet. De skulde holdes først i September, før de i Kredsene lægger Vinterplanen. Saa kan vi godt i en Krisetid undvære
Formandsmødet.
Formanden: Jeg tror, Formændene glæder sig til Formandsmødet og til sammen at tale om de forskellige Emner. Th.P. siger nok, vor Dagsorden er noget mager, men den indeholder dog de Spørgsmaal, D.K. arbejder med, og vi plejer jo knap at faa Tid til at drøfte det hele.
Ida Holck: Vi maa absolut ikke opgive Formandsmødet. Distriktsmøderne er nødt til at ligge om Foraaret, for ved dem skal vi tage Stilling til de Spørgsmaal, der skal for paa Fællesmødet, samt foretage Valg.
Andrea Hedegaard: Vi kan ikke komme ind paa at betale Formændenes Rejse, og vi maa ikke stryge Formandsmødet. Det har den allerstørste Betydning; det, vi drøfter med Formændene herinde, skal de tage hjem og drøfte med deres Kredse. - Paa Fyn har vi altid holdt Efteraars-
distriktsmøde. Generalforsamlingen har vi om Foraaret, men Efteraarsmødet arrangerer en af Kredsene.
Fællesstyrelsen var enige om, at det var udelukket, at Hovedkassen kunde betale Kredsformændenes Rejser, hvis man ikke skulde forhøje Aarsbidraget, og det mente man ikke vilde være heldigt.
ad 6. Rejsesekretæren.
Da Fru Illum, som var Leder af det F.U.Møde, hvor Dagsordenen blev lagt, paa Grund af Sygdom var fraværende, vidste man ikke, hvem der var tænkt som Indleder af Spørgsmaalet.
Ida Holck meddelte imidlertid, at hun i Maribo havde gjort et Forsøg med en Rejsesekretær, og Forsøget var faldet ualmindelig heldigt ud. I Løbet af 8 Dage havde Kredsen faaet 49 nye Medlemmer, hvoraf de 48 havde betalt deres Kontingent, da de senere blev krævet. Vedkommende
Dame havde gratis Ophold og fik 3 Kr. pr. Medlem, hun skaffede. Kredsens Aarskontingent var 6 Kr., og naar Rejsesekretæren havde faaet 3 Kr. og Hovedkassen sit Bidrag, var der endda en lille Smule tilbage pr. Medlem, og næste Aar fik man jo hele Indtægten af de nye Medlemmer.
Charlotte Olsen fandt, det var et godt Resultat. Men var Forsøget gjort i Nordjylland vilde det ikke være gaaet saaledes.
De fleste Kredse deroppe er dannet paa den Maade, at en eller anden har talt med Folk og gjort et stort forberedende Arbejde; men det er et stort Arbejde, der maa rejses mange Gange frem og tilbage, og det maa ske paa egen Bekostning. Der er flere Steder Vaagnende Interesse, men de, der gerne vilde gøre et Arbejde for at danne en Kreds, har ikke Raad til selv at tage alle Udgifterne. Kunde der ikke skaffes en Løsning, saaledes at de Kvinder, der kan og vil gøre et Arbejde, og som har Distriktsformandens Sanktion, kan faa deres Udgifter ved Forsøgene dækket.
Ida Holck: En Rejsesekretær skulde jo have 2 Opgaver, dels at stifte nye Kredse, dels at samle Medlemmer ved Husagitation.
Marie Egeberg: Jeg er ikke sikker paa, en Rejsesekretær vil virke saa godt.
Anna Koch Schiøler: Jeg har altid tænkt mig, at det at faa en Rejsesekretær vilde være en saadan Fornyelse for D.K., at vi slet ikke kan forestille os det.
Magda Andersen: En Rejsesekretær vilde maaske være en meget god Ting; men jeg vil advare mod, at det bliver et Menneske, som rejser over hele Landet; det maa holdes indenfor Distriktet. Jeg kender et Tilfælde fra en anden Forening, hvor der i 8 Dage skaffedes 150 Medlemmer, men da de skulde betale, vilde de ikke.
Hedevig Matthiesen: Kunde vi ikke betale et Rejsekort paa 1Maaned eller 3 Uger og saa lade hende prøve i den Tid f.Eks. paa Sjælland, saa faar vi Erfaring for, hvorledes det virker.
Esther Carstensen: Jeg vil meget støtte Tanken om en Rejsesekretær. Vi trænger til nye Medlemmer, og for mig staar det, som det eneste, der er tilbage at forsøge, er den personlige Paavirkning.
Thora Drøhse: Jeg holder med Frk. Egeberg og Magda Andersen. De Medlemmer, der skaffes, staar ofte kun paa Papiret. Skal det forsøges meden Rejsesekretær, saa lad det være indenfor Distriktet selv, skal det lykkes, maa det være en med Kendskab til Befolkningen og Egnen, med et fremmed Menneske gaar det ikke.
Ida Holck: Efter min Erfaring skal det netop være en fremmed, som Folk slet ikke kender.
Charlotte Olsen: I 1.ste Distrikt har det vist sig, at det kan lykkes for dem, der er kendt, men ikke for fremmede.
Lisbet Hindgaul: D.K. kan ikke være bekendt at skaffe sig Medlemmer ved en almindelig Agentvirksomhed. Skal det forsøges, maa det være en Dame med Interesse for Sagen, og som er i Besiddelse af specielle Evner.
Dagmar Nielsen: Jeg skal paa Mandag have Distriktsstyrelsesmøde og agter da at foreslaa, at det sjællandske Distrikt gør et Forsøg med en Rejsesekretær. Vi har i Distriktet et lille Agitationsfond, som jeg mener, det er i høj Grad berettiget at anvende dertil.
Andrea Hedegaard: Det vilde være udmærket, om det sjællandske Distrikt vilde gøre et Forsøg. Kunde vi da ikke faa et Resultat til næste Fællesstyrelsesmøde og atter der tage Sagen op?
Fællesstyrelsen fandt, at dette var en udmærket Løsning.
ad 7. Eventuelt.
Thora Drøhse syntes, at Fællesstyrelsen var kommet ind paa et forkert Princip ved at vælge Suppleanterne ind i Udvalgene; Styrelsen var i Forvejen saa stor, at det var meningsløst ogsaa at skulle indkalde Suppleanter, hver Gang der var Udvalgsmøde. I det Øjeblik Distriktsformanden
kom tilstede, burde Stedfortræderen falde bort ogsaa i Udvalgene.
Formanden: Fru Lomholt er valgt personlig ind i Udvalgene, ikke som Stedfortræder for Fru Drøhse. Det er en Vedtagelse i Fællesstyrelsen, at Suppleanterne kan vælges ind, og der er i Udvalgslisten en Række Eksempler derpaa. M.H.t. Legatudvalget blev der foretaget skriftlig Afstemning.
Ida Holck: Vanskeligheden ligger i, at det ikke altid er muligt at indkalde en anden i et Udvalg. Det kan ikke nytte, der kommer en, der aldrig har sat sig ind i Spørgsmaalene, saa man skal begynde at forklare forfra.
Thora Drøhse: Jeg vil mene, at i et Legatudvalg vil de fleste kunne træde ind.
Formanden: Vi er ganske vist mange i Fællesstyrelsen, men vi har ogsaa mange Udvalg, og jeg synes godt, vi kan bruge flere Kræfter, end vi har. Vi vil gerne knytte Suppleanterne saa nær som muligt til Arbejdet.
Dagmar Nielsen: Netop i Legatudvalget vil det være umuligt for en anden at træde ind, fordi Arbejdet, som tager megen Tid, er gjort forud, og en anden ikke i Hast kan sætte sig ind deri.
Ingrid Larsen: Jeg er enig med Fru Drøhse. Jeg kan forstaa det, naar det drejer sig om Suppleanterne til Forretningsudvalget, som altid er tilstede og med i Arbejdet. Men ellers synes jeg, det er urigtigt at indvælge Suppleanter, naar det da ikke gælder særlig Fagkundskab. Det er i Udvalgene, Arbejdet foregaar, og hvis Distriktsformændene skal rejse herind uden at være med i Udvalgsarbejdet, kan man ikke i Længden forlange, at de skal have samme Interesse for det.
Karen Fogh: Hvis Suppleanterne ikke kan vælges direkte ind i Udvalgene, maa de kunne træde ind som Stedfortrædere.
Dagmar Nie1sen: Jeg foreslaar, vi tager dette til Efterretning og eventuelt til Efteraaret foretager nyt Valg.
Dagmar Nielsen: Der blev for en Del Aar siden nedsat noget, der kaldes Danske Kvinders Oplysningsudvalg, som har arbejdet med at ordne oplysende Foredrag. Men vi har nu ligget stille et Par Aar og er enige om, at Udvalget ingen Berettigelse har mere. Vi vil derfor sammenkalde et Bestyrelsesmøde og foreslaa at opløse Udvalget.
Toges til Efterretning.
Magda Andersen: Vi vedtog paa sidste Møde, at Forslagene om Distriktsdeling skulde ud til alle Kredsformændene, og Besvarelserne skulde sendes tilbage til Udvalget. Jeg ved imidlertid Steder, hvor Kredsede ikke har faaet behandlet Spørgsmaalet, før Distriktet afgav sit Svar, og vil gerne spørge, om det er almindeligt, at Kredsene bliver hindret i at tage Stilling dertil.
Sigrid Ammitzbøll: Jeg har som Kredsformand modtaget en saadan Skrivelse, har forelagt den paa et Medlemsmøde og overgivet Svaret til Distriktsformanden.
Magda Andersen: Vi havde sat Spørgsmaalet paa Dagsordenen i Nysted, men Dagen før Mødet fik vi Meddelelse om, at Punktet maatte udgaa, da Distriktet havde besvaret det.
Ida Holck: Jeg har indkaldt Besvarelserne; man bad fra Udvalget om at faa dem saa hurtigt som muligt. - Spørgsmaalet kommer slet ikke for hos os, idet vort Distrikt er et Amt, og Amtet et Distrikt.
Vi syntes i Distriktsstyrelsen, at det vilde være rimeligt, om de Distrikter, der ønskede det, fik Ret til at dele sig. Svarene var enslydende fra alle de tilstedeværende Repræsentanter.
Dagmar Nielsen: Spørgsmaalet skal slet ikke frem paa Formandsmødet. Det blev sidst vedtaget, at Udvalget skulde udarbejde en Indstilling til Fællesstyrelsesmødet i Marts.
M.H.t. Aalborg Kredsens Forslag har nogle forespurgt, om de, naar de een Gang har behandlet Forslagene om Distriktsdeling og indsendt Svar, nu har Forpligtelse til at optage Spørgsmaalet til fornyet Drøftelse. Det kan Kredsene selvfølgelig ikke have Pligt til, hvis de ikke ønsker det.
Mødet hævet Kl. c. 18.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.