« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 17. juni 1933
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag den 17. Juni Kl. 9 i D.K.s Hus, Frue Kirkeplads, Aarhus.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Thora Ingemann Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Lisbet Hindsgaul,- Andrea Hedegaard,- Ida Holck,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Hedevig Matthiesen,- Eli Møller,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Dida Dederding,- Fritze Teisen.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Fællesmødet
3) Bladets Forside
4) Eventuelt.
ad 1. Meddelelser.
Formanden havde faaet Brev fra Fru Astrid Kristensens Mand med Tak for D.K.s Deltagelse. Det var en meget stor Sorg, der havde ramt D.K. ved Fru Kristensens Død, som for Formanden var kommet ganske uventet.
Efter Bestemmelsen havde Formanden og Næstformanden Fru Dagmar Nielsen henvendt sig til Den danske Købstadforening og De samvirkende Sogneraadsforeninger for at bede dem henstille til Kommunerne og Sogneraadene, at man sørgede for, at Kvinderne blev rigeligt repræsenterede
i den Medhjælperstab, som Socialreformen maa antages at betinge. Sogneraadsforeningernes Formand havde svaret meget imødekommende og var enig i, at der maatte kaldes paa saa mange Kvinder som muligt. Købstadforeningen havde derimod svaret afvisende, man mente ikke, en Skrivelse til Kommunerne var nødvendig.
Til Dirigenter valgtes Erna Kjeldskov (om Formiddagen) og Esther Carstensen (- Eftermiddagen)
Marie Egeberg gjorde opmærksom paa, at 5. Distrikt havde indsendt Anmodning om at faa sendt en Skrivelse til Sogne- og Byraad om at vælge Kvinder ind i de sociale Udvalg.
Marie Illum mente, at man flere Steder overlod til det siddende sociale Udvalg selv at supplere sig.
Magda Andersen meddelte, at man paa Lolland-Falster havde udsendt nogle Tryksager til samtlige Sogne- og Byraad. Valgene foretoges i Løbet af en Maanedstid.
Man drøftede Muligheden for at sende en enslydende Skrivelse til samtlige Landets Kommuner.
Dagmar Nielsen mente, dette vilde være uoverkommeligt.
Andrea Hedegaard fandt, et saadant Arbejde maatte sortere under Distrikternes 10-Mands-Udvalg.
Magda Andersen mente ligeledes, det vilde være bedre, om Distriktets 10 Mands Udvalg satte Navn under.
Formanden vilde foretrække, at det blev D.K. som Helhed, der udsendte Skrivelsen. Det skulde være fuldkommen neutralt og hørte ikke under de Politiske Udvalg. Det vilde være naturligt, om Fællesmødet udsendte en Resolution om dette Spørgsmaal.
Dagmar Nielsen sluttede sig til Formanden.
Thora Pedersen ligeledes.
Marie Illum mente, der i Sogneraadene vilde blive taget mest Hensyn til Skrivelserne, dersom de udsendtes fra Distrikterne med de paa Egnen kendte Kvindenavne under. Man maatte se paa, hvad der kunde opnaas mest ved.
Andrea Hedegaard, Magda Andersen og og Hedevig Matthiesen sluttede sig til Fru Illums Udtalelser.
Ida Holck syntes, at man kunde opnaa begge Dele, naar D.K.s Fællesmøde udsendte en Resolution, og de forskellige Distrikter udsendte en lignende Henvendelse.
Formanden fastholdt, at det burde være i D.K.s Navn; vi skulde ikke skjule D.K.
Eli Møller mente ikke, man kunde forlange, at de politiske Udvalg skulde udsende i D.K.s Navn, naar der i Udvalgene sad Kvinder, der ikke var og ikke ønskede at være Medlem af D.K.
Thora Drøhse holdt paa, at Distrikterne selv skulde ordne det. Naar der vedtoges en Resolution, havde man en Form at rette sig efter, og Distriktsformændene maatte saa sørge for, at det kom ud til alle Sogneraadene.
Herom foretoges Afstemning. Resultatet blev, at Distrikterne selvstændigt skulde ordne det.
ad 2. Fællesmødet.
Fællesstyrelsen gennemgik Dagsordenen for Fællesmødet.
Formanden oplyste, at Socialminister Steinckes Foredrag vilde vare 1½ Time, og Ministeren havde udtalt, at han gerne vilde besvare Spørgsmaal.
Ang. Spørgsmaalet: Forlænget Skolegang var man enig om, at der gerne fra Fællesmødet skulde komme en Udtalelse herom.
Man vedtog at nedsætte et Redaktionsudvalg til at udarbejde Resolutioner; dette Udvalg maatte saa supplere sig med Medlemmer fra de Udvalg, som havde behandlet Spørgsmaalene.
Spørgsmaalet: Videnskabelig Husholdningsuddannelse.
Hulda Pedersen gjorde nærmere rede for dette og fremhævede især, at D.K. maatte have de husholdningsinteresserede Foreninger med, samt at der ikke paany maatte begyndes paa Forhandlinger, medmindre man virkelig vilde sætte noget ind paa at naa et Resultat.
Eli Møller mente, Agnes Elgstrøm paa den Suhrske Husmoderskole var meget interesseret.
Marie Illum syntes umuligt, D.K. kunde arbejde alene, man var nødt til at have Husholdningsforeningerne med.
Karen Fogh hævdede, at man paa ingen Maade maatte lade denne Sag falde, heller ikke hvis der savnedes Interesse hos andre Foreninger. D.K. skulde maaske finde sin Fornyelse gennem lidt mere praktisk Arbejde. Hedevig Matthiesen gav Frk. Hulda Pedersen Ret i, at skulde der gøres noget, saa skulde det være for Alvor; der maatte sættes et Menneske med Ildhu til at tage Arbejdet op.
Hulda Pedersen: Jeg mener ikke, D.K. skal være ked af, at det, vi sætter i Gang, tages op af andre. Vi skal tage dette op, fordi det er en Kvindesag at skaffe virkelig agtede, vellønnede Stillinger i Husholdning. Der er Brug for virkelig uddannede Kvinder ved de mange store Fælleshusholdninger, hvor man nu ofte ansætter en almindelig Kokkepige. Jeg mener, vi maa søge at interessere Fru la Cour Madsen for Sagen, saa kan den blive til noget.
Marie Illum gav Oplysning om Fællesudvalget for Husholdningssager, men mente, at Samarbejdet var saa løst, at det vilde være vanskeligt at faa dem samlet om dette Spørgsmaal. De var slet ikke interesseret i at faa Husholdning ført ud i sine Konsekvenser. Der vilde blive Modstand mod Sagen, mest fra Laboratoriets Side. Men D.K. skulde ikke opgive Sagen af den Grund.
Hedevig Matthiesen og Lisbet Hindsgaul protesterede mod, at D.K. igen skulde sætte noget i Gang for saa at slippe det og overlade Æren til andre. Paa den Maade blev D.K. en skønne Dag udslettet.
Eli Møller: Det er rimeligt, at D.K. faar en Repræsentant i det Udvalg, der skal forberede den videnskabelige Husholdningshøjskole; men vi kan ikke løse den Opgave uden et Samarbejde med de andre Foreninger. Jeg har Forbindelse med Videnskabsmænd, der sikkert kan interesseres for Sagen.
Andrea Hedegaard: Det, Frk. Hulda Pedersen vil vide, er: Vil D.K. tage Initiativet til at gaa i Spidsen, vil det søge Samarbejde med andre foreninger, saa at Henvendelsen kommer med større Vægt, vil D.K. sætte sig selv en Smule til Side for at fremme Sagen.
Formanden: Jeg tror ikke, man ude omkring har det Indtryk, at D.K. har sluppet Husholdningssagen, og vi har dog stadig haft vor Repræsentant i Fællesudvalget. Lad os henytte denne Lejlighed til at vise vor Interesse!
Magda Andersen: Jeg synes, dette viser, at jeg havde Ret i min Artikel i "Kv.& Sf." om Samarbejde. Jeg stiller Forslag om, at Fællesstyrelsen henvender sig til de øvrige store Kvindeforeninger. Vi maa sørge for at blive enige om denne Sag, før der kommer noget offentligt frem. Jeg tror, vi skal henvende os allerede i Dag.
Hulda Pedersen: En offentlig Udtalelse vil det være uheldigt at komme med; men det vil være af Betydning for Arbejdet at faa en Udtalelse, den behøver ikke at være offentlig, det skal slaas fast, at Fællesmødet har ønsket dette Arbejde fremmet.
Der nedsattes et Udvalg til at arbejde videre, bestaaende af: Hulda Pedersen,- Eli Møller.- Marie Illum.
Hulda Pedersen ønskede tillige Formanden med i Udvalget.
Formanden vilde helst ikke være Medlem, men kunde jo tilkaldes naar som helst.
Spørgsmaalet: Om Svangerskabsafbrydelse.
Formanden: Fællesstyrelsen er vel lidt desorienterede, naar de ser dette Spørgsmaal optaget paa Dagsordenen, skønt vi sidst bestemte kun at omtale det i Beretningen. Men siden sidst er der kommet adskillige Henvendelser, og 6. Distrikt har anmodet om at faa det taget op, saa derfor staar det der. Det har været vanskeligt at finde en Indleder. Eli Møller og Dida Dederding kan ikke, fordi de sidder i Kommissionen. Vi har spurgt en kvindelig Læge Frk. Buhl i Frederikshavn, men hun svarede, at hun maatte have 250 Kr. i Honorar. De kv. Læger i Aarhus turde ikke indlade sig paa det med saa kort Varsel. Derefter bad jeg Fru Harriet Daugaard, Kolding, om at indlede, og hun har paataget sig det; jeg haaber, Fællesstyrelsen vil billige det.
Distriktsdelingen.
Dagmar Nielsen vilde ganske kort trække Linierne op fra dette Spørgsmaals Opstaaen og vilde have Lov til som sin personlige Mening at betone, at Aalborg Kredsens Forslag, hvorefter hele Forretningsudvalget kunde vælges udenfor København, vilde forringe D.K.s Muligheder for at arbejde hurtigt.
Der opstod en længere Diskussion om dette Spørgsmaal.
Thora Pedersen hævdede, at man var nødt til at se den Sag i Øjnene, at man ikke vilde blive ved med den gammeldags Form. Det er urimeligt at fastholde, at hele Forretningsudvalget skal vælges i København eller nærmeste Omegn. Selvfølgelig bliver det dyrere med den nye Ordning, men vil D.K.s Medlemmer have en saadan Ordning, saa maa de ogsaa økonomisk være med til at gennemføre den.
Formanden protesterede mod, at man stadig hævdede, at Afgørelserne blev truffet i Forretningsudvalget. F.U. tilrettelagde blot Arbejdet, det var i Fællesstyrelsen, Beslutningerne blev truffet.
Emilie Buchwald mente ligeledes, at man overvurderede Forretningsudvalget; man maatte passe paa at skelne mellem, hvor Arbejdet gjordes, og hvor Magten laa.
Magda Andersen mente, det godt kunde lade sig gøre at arbejde, selv om nogle af Forretningsudvalgets Medlemmer boede i Provinsen; i Praksis vilde det aldrig blive alle Medlemmerne, det var kun Teori.
Hedevig Matthiesen syntes, det var meget kedeligt, at man Gang paa Gang skulde høre, at Medlemmerne ude fra ikke var med til at træffe Afgørelserne, og fordrede at faa bestemte Eksempler herpaa.
Thora Drøhse: Forretningsudvalget kan ikke undgaa at præge hele Arbejdet, og jeg kan ikke indse, det er saa umuligt at have Forretningsudvalgsmedlemmer ude omkring.
Charlotte Olsen: Interesserne ude omkring skulde jo vi Distriktsformænd varetage. Vi er nødt til at have Mennesker i København til at udføre Vagttjenesten derinde. Jeg mener ogsaa, det er umuligt at indføre en Ordning, der bliver dyrere for Kredsene, vi kan ikke sætte Kontingentet op.
Ingrid Larsen: Jeg synes, det er glædeligt, at der er saa megen Interesse i nogle Egne af Landet; men paa den anden Side synes jeg, det smager lidt af det samme, som gør sig gældende, naar Vælgerne vil have en Kandidat fra hvert Sogn. Det skulde vi nødig komme ind paa. Vi har i Fællesstyrelsen Repræsentanter for forskellige Anskuelser, de er valgt af Fællesmødet, saa skulde vi dog nok kunne føle os repræsenteret af dem, selv om de ikke er lige fra vort Distrikt.
Karen Fogh: Vil man have mere Indflydelse ude omkring, kan man jo gøre Brug af de løse Mandater.
Magda Andersen: Jeg er lidt misstemt over den Maade, man her modtager vore Udtalelser paa. Det skulde være en saglig Forhandling, hvor man frit kunde udtale sig, uden at man fra anden Side blev fornærmet.
Erna Kjeldskov syntes, det var vanskeligt for Fællesstyrelsesmedlemmerne at rejse ind oftere, end de gjorde. Man har jo sit daglige Arbejde at passe, og har man Erhverv, kan man ikke stadig faa fri. Det er ogsaa økonomisk umuligt, for vi kan ikke sætte Kontingentet op.
Der er et andet Spørgsmaal: Vore smukke, kostbare Distriktsfaner!
Hvorledes skal vi bære os ad med dem, hvis Distrikterne ændres nu.
Hulda Pedersen fandt, at det økonomiske Offer, der maatte bringes, var ganske urimelig stort i Forhold til det, man troede at opnaa. Dagmar Nielsen ønskede sig helst fritaget for at indlede Spørgsmaalet.
Fællesstyrelsen fastholdt, at Fru Dagmar Nielsen som Udvalgsformand var Indleder.
Som Medlemmer af Valgstyrelsen valgte Fællesstyrelsen Martine Bjørneboe og Sine Veilgaard.
Anna Koch Schiøler spurgte, om hun som sædvanlig maatte være Overprotokolfører med Hjælp af Kontorassistenten.
Fællesstyrelsen tog med Tak herimod.
Det politiske Arbejde.
Dagmar Nielsen gjorde kort Rede for sin Indledning.
Mandag. Nedlæggelse af Krans paa Mathilde Fibigers Grav. Aarhus Kredsen havde sørget for en Krans med signerede Baand. Det foresloges at bestille endnu en Krans, som kunde nedlægges af Formanden.
Valgene.
Eli Møller ønskede ikke at modtage Genvalg. Hun var Fællesstyrelsens Alderspræsident, og da hun ikke kunde faa Tid til at deltage i det egentlige Fællesstyrelsesarbejde, ønskede hun ikke at optage en Plads i Fællesstyrelsen. Der var andre Omraader, hvor hun havde Lejlighed til at gøre en Indsats kvindesagligt. Men hun vilde i øvrigt altid være rede til at hjælpe D.K.
Heller ikke Fritze Teisen kunde blive i Fællesstyrelsen, da Sygdom gjorde, at hun maatte spare paa Kræfterne.
Barnets Retsstilling.
Der var Mulighed for, at Else Enekjær vilde lade dette Punkt udgaa, dersom Spørgsmaalet kunde drages frem under Diskussionen med Steincke.
D.K.s Historie.
Erna Kjeldskov syntes, det var saa nødvendigt, at D.K.s Historie blev udgivet igen. Den savnedes haardt, og Fortsættelsen maatte skrives, mens der endnu var nogen, der havde gennemlevet Begivenhederne. For at faa en økonomisk Basis for Udgivelsen maatte Kredsene paa Forhaand binde sig til at aftage nogle Eksemplarer, f. Eks. 1 pr. 50 Medlemmer.
Formanden støttede Forslaget om at faa Historien ført videre og trykt paany.
Fru Lemche var blevet spurgt, men havde bestemt nægtet at skrive Fortsættelsen; hun vilde ikke skrive sin egen Historie.
I Anledning af en Meddelelse i Berlingske Tidende: Nu skal Kvindesagens Historie skrives - havde Fru Lemche senere i et Brev til Formanden foreslaaet at optrykke 40 Aars Historien samt henstillet, at D.K. ikke stillede sit Arkiv til Raadighed for udenforstaaende. Fru Lemche havde sikkert misforstaaet denne Meddelelse; det var ikke D.K.s Historie, det drejede sig om.
Erna Kjeldskov var overrasket over denne Meddelelse om Henvendelsen til Fru Lemche, da hun netop vilde have foreslaaet Fællesmødet enstemmigt at opfordre Fru Lemche til at skrive Fortsættelsen.
Marie Egeberg havde talt med en Kontorchef Magnus Nielsen, der havde vist sig meget interesseret i Historiens Udgivelse og mente, D.K. maatte kunne faa Hjælp fra f.eks. Carlsberg Fonden.
Charlotte Olsen kunde godt forstaa at Fru Lemche ikke selv vilde skrive videre, og foreslog, at man bad Fru Anna Koch Schiøler derom.
Hulda Pedersen tænkte sig en enstemmig Henvendelse i Forbindelse med dette om Kvindernes Historie, hvori Neerup og Anna Westergaard var indblandet, kunde omstemme Fru Lemche, og syntes, det skulde forsøges. Vilde Fru Lemche saa ikke, stod D.K. ikke hjælpeløs, for man havde
Fru Koch Schiøler.
Dagmar Nielsen foreslog, at vi i hvert Fald snarest muligt optrykker Bogen, som den er, plus de 2 Tillæg fra 1912-15 og 1915-18.
Thora Drøhse anbefalede varmt, at det blev Fru Koch Schiøler.
Formanden havde ogsaa straks tænkt paa Fru Koch Schiøler, men havde intet imod, at man forsøgte en ny Henvendelse til Fru Lemche.
Anna Koch Schiøler: Jeg vil være meget, meget betænkelig derved.
Fru Dagmar Nielsen har baade paa det sjællandske Distriktsmøde og i København ved Tillidsmandsmødet udtalt, at jeg egnede mig ikke til at fortsætte Historien. - Ganske vist er jeg Datter af en Historiker, og min sidste Bog har været et historisk Arbejde, ligesom jeg nu arbejder
med noget lignende. Men netop derfor er jeg lidt træt af Arkivstudier, og det er jo Arkivstudier, det kommer til at dreje sig om. - Jeg kunde tænke mig at foreslaa Aagot Lading. Hun har en ganske
overordentlig personlig Stil, Historie er hendes Fag, hun elsker Arkivstudier, og hun er meget kvindesaglig interesseret. Jeg tror, hun kunde gøre det. Jeg kunde saa være hendes Raadgiver.
Erna Kjeldskov: Jeg synes ikke, vi skal optrykke den gamle Historie uden Fortsættelse, og m.H.t. at lade en ung cand.mag. som Aagot Lading gøre det, da vil det aldrig kunne faa det Selvoplevelsens
Præg, det skulde have.
Dagmar Nielsen: Jeg forstod ikke rigtig Fru Koch Schiøler. Jeg nærer selvfølgelig ikke den fjerneste Antipati mod hende. Naar jeg har udtalt, at jeg ikke troede, Fru Koch Schiøler kunde gøre det, saa er det, fordi Fru Koch Schiøler engang har udtalt, da der var Tale om at faa "Kvinden og Samfundet” som Ugeblad, at hun ikke kunde overkomme at redigere et Ugeblad. Derfor har jeg lyst efter en anden, og jeg tror at have fundet en i Fru Sofia Christensen, som er Journalist, skriver et udmærket Sprog og tillige er meget kvindesaglig interesseret; jeg ved, hun for Tiden ikke har for meget andet Arbejde.
Eli Møller: Jeg vil absolut holde paa, at Fru Koch Schiøler maa gøre det; men hun kan jo godt tage mod Hjælp af Aagot Lading. - Hvordan bliver Forholdet overfor disse andre, der vil skrive Kvindesagens Historie? Jeg synes, Anna Westergaard kunde have underrettet os om de Planer. Hulda Pedersen: Lad Aagot Lading eventuelt hjælpe med. Arkivstudierne, det vil være en god Øvelse og en smuk Opgave for hende; men skrive Historien kan hun ikke. Lad det blive Fru Koch Schiøler! Jeg har tænkt over, at det maaske er rigtigst at respektere Fru Lemches Afslag og ikke spørge hende igen.
Anna Koch Schiøler meddelte, at hun i hvert Tilfælde først kunde begynde efter Jul; men saa kunde hun ogsaa faa Bogen færdig til Julen 1934; det skulde jo ikke være en stor Bog.
Thora Pedersen og Magda Andersen holdt begge to på, at det skulde være Fru Koch Schiøler.
Ida Holck: Jeg synes, at Fru Koch Schiøler er vokset i den Grad i Kvindesag og vokset sammen med Kvindesag, saa jeg tror, at naar hun gør det, bliver det rigtigt.
Martine Bjørneboe havde talt med mange efter det sjællandske Distriktsmøde; de havde syntes, Fru Koch Schiøler var den rette til at skrive Historien, og havde været meget forbavsede over Fru Dagmar Nielsens Udtalelse; man havde ikke faaet det Indtryk, at den kun skyldtes Fru Koch Schiølers manglende Tid.
Formanden var stemt for at tage Fru Lemches Svar til Efterretning og med det samme tage Løftet af Fru Koch Schiøler.
Hedevig Matthiesen var ked af, at Formanden indtog det Standpunkt. Der burde komme en Forespørgsel fra Fællesmødet, det saa helt anderledes ud.
Andrea Hedegaard støttede Formanden og foreslog en Afstemning.
Marie Illum ligeledes.
Eli Møller vilde ringe til Anna Westergaard for at faa nærmere Besked om det paatænkte Værk.
Dagmar Nielsen fandt, det vilde være en unødig Krænkelse af Fru Lemche ikke at spørge denne, om hun efter det indtrufne havde ændret Mening.
Fællesstyrelsen var enig om, at man selvfølgelig ikke udleverede Arkivsager til Brug for Udenforstaaende.
Anna Koch Schiøler synes, der øjeblikkelig skulde udgaa en Meddelelse om at man havde til Hensigt at fortsætte og optrykke D.K.s Historie.
Marie Egeberg bad Formanden underrette Fru Lemche om, hvad der var vedtaget. Der foretoges Afstemning 1) om man skulde rette en fornyet Henvendelse til Fru Lemche under Henvisning til det indtraadte.
2 Stemmer for, 9 Stemmer imod.
2) om man skulde anmode Fru Koch Schiøler om at paatage sig Arbejdet.
16 Stemmer for, ingen imod.
Sangbogen
Da Sangbogen var udsolgt, opstod det Spørgsmaal, om man skulde trykke nyt Oplag af Bogen, som den var, eller der skulde foretages en Revision.
Dagmar Nielsen foreslog at lave et lille Tillæg, det kunde ikke være saa uoverkommeligt. Der fandtes kun 6-7 Sange, der kunde anvendes ved møder o.lign., i hele Sangbogen.
Thora Drøhse oplyste, at Randers Kredsen havde 200 Sangbøger, som meget nødig skulde kassereres.
Magda Andersen syntes, det maatte ordnes saaledes, at man trykkede et nyt lille Hefte, der kunde bruges selvstændigt. De gamle Sangbøger fik man ikke Folk til at købe.
Hulda Pedersen mente, at den gamle maatte optrykkes, da der var mange Steder, man ikke havde Bogen, og saa maatte man have et Tillæg foruden.
Marie Illum foreslog et Udvalg nedsat til at tage Sagen under Behandling.
Til Udvalget foresloges og valgtes Astrid Hostrup, Dagmar Nielsen, Lisbet Hindsgaul og Marie Illum.
Erna Kjeldskov havde til Formanden sendt Forslag om at finde Udvej til ogsaa fremtidig at støtte de smaa Kredse ved at skaffe gratis Foredragsholdere ud. Kredsene havde været overordentlig glade for den Hjælp. Der maatte sikkert være mange, der gerne vilde ofre en Uge om Aaret paa at rejse ud, og man maatte sikkert kunne danne et Fond, hvoraf Rejseudgifter og Honorarer kunde dækkes.
Formanden meddelte, at Løkken Kredsen havde foreslaaet, at man skulde ordne Fællesmødet 1934 i Løkken. Det mentes, at der vilde komme Indbydelse ogsaa fra andre Kredse.
ad 3. Bladets Forside.
Anna Koch Schiøler lod Udkast til en ny Forside cirkulere, men meddelte, at Frk. Thora Pedersen havde skaffet et Tilbud om en Omordning af hele Bladet, som vilde spille ind ogsaa med Hensyn til Forsiden.
Thora Pedersen: Jeg omtalte tilfældigt den store Nedgang i Annonceindtægten til min Broder, som da udtalte, at D.K. sikkert kunde administrere Bladet paa en langt mere indbringende Maade. Resultatet blev, at han lovede at skaffe Tilbud fra en Mand, han kendte. Det kom først i Forgaars,
saa derfor kan jeg først fremkomme med det nu.
Tilbudet (fra P.E. Jensen, Holte) oplæstes. Det gik ud paa, at Dansk Kvindesamfund selv skulde overtage Annoncerne, administrere og Indkassere og skulde give Hr. Jensen Titel af Fuldmægtig i D.K., betro hele Initiativet til ham og give ham Adgang til at benytte D.K.s Kontor, Telefon og Kontorassistent. Hr. Jensen mente da at kunne oparbejde Annoncerne, saledes at D.K. fik Indtægt af Bladet i St.f. Udgift.
Han skulde have 33 l/3 % i Provision, og da D.K.s Økonomi ikke tillod Forudbetaling af Provision, foreslog han at optage Laan i en Bank mod Sikkerhed i de tegnede Slutsedler, hvilket sikkert vilde kunne opnaas, naar der var tegnet for 10.000 Kr. Annoncer. – Forsiden skulde anvendes til Annoncer.
Thora Pedersens Broder mente, Hr. Jensen var den rette Mand til at lede Foretagendet, og tilbød at stille Kaution for Laanet, hvis D.K. var ængstelig for at optage et saadant.
Charlotte Olsen forespurgte, om en Kreds, som Annoncetegningen nu foregik, kunde faa Procenter af de Annoncer, den skaffede. - Det kunde ikke lade sig gøre, da Annoncerne var bortforpagtet.
Fællesstyrelsen drøftede Tilbudet, men kunde ikke uden nærmere Undersøgelse tage Stilling dertil, hvorfor det henvistes til Bladudvalget.
Spørgsmaalet om en ny Forside stilledes i Bero; derimod fik Bladudvalget ved Afstemning (10 Stemmer for, ingen imod) Bemyndigelse til i alle Tilfælde at forandre Forsiden til Annonceside, dersom de ansaa det for Fordelagtigt.
ad. 4. Eventuelt.
Formanden meddelte, at D.K. havde været med til sammen med D.K.N., Fredsligaen og Kv. Akademikere at udarbejde et Forslag til Lov om Statsborgerret. Formanden havde været betænkelig ved, at det skulde indsendes, inden D.K.s Fællesstyrelse havde taget Stilling dertil men man havde ment, det skulde ind hurtigst muligt. Ved en Misforstaaelse var Lovforslaget blevet overbragt Ministeren af Repræsentanter fra de forskellige Kvindeforeninger, uden at Formanden for D.K. havde været med, hvad Formanden i høj Grad beklagede. Pressen havde kun nævnt de 3 andre Foreninger. Meddelelsen toges til Efterretning.
Dagmar Nielsen var blevet ringet op af Pigespejdernes Divisionschef som bad D.K. hjælpe med til at slaa Pigespejdernes upolitiske Stilling fast, derved, at Uniformsforbudet ikke gælder for disse. Paa Opfordring havde Divisionschefen indsendt Anmodningen skriftlig bilagt med Uddrag af Korpsreglerne m.m. - Det var af allerstørste Betydning for Spejderbevægelsen at faa fastslaaet sin upolitiske Karakter, og det vilde være en stor Hjælp, om D.K. vilde arbejde herfor.
Formanden kunde ikke se, at dette Spørgsmaal kunde blive Kvindesag.
Heller ikke den øvrige Fællesstyrelse mente, man kunde gribe ind her; det vedtoges ved Afstemning, at man ikke kunde tage den Sag op.
Til Udarbejdelse af Resolutioner nedsattes et Udvalg, bestaaende af: Dagmar Nielsen, Anna Koch Schiøler og Emilie Buchwald.
Mødet hævedes Kl. ca. 17½.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Emilie Buchwald og Marie Hjelmer.