« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 22. november 1933

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
F.U. holdt Møde Onsdag den 22. November 1933 Kl. 16 paa Kontoret Absalonsgade 3.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Inger Hempel,- Agnes Holm,- Marie Illum, - Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Martine Bjømeboe,- Dida Dederding,- Lisbet Hindsgaul.

Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Fællesstyrelsesmødet
3) Formandsmødet
4) Eventuelt.

Formanden gav forskellige Meddelelser: Tak fra Fru Munch-Petersen - og Frk. Hviid, Pillemark. Forskellige internationale Skrivelser forelagdes. Meddelte, at man havde henvendt sig til Justitsministeren og Undervisningsministeren om henholdsvis kv. Repræsentation i Udvalget ang. Filmscentralen og Lærerindeforhold i Viborg.

Formandsmødets Dagsorden drøftedes i Henhold til forrige Mødes Program. Man enedes om, at Dr. Eli Møller burde opfordres til at indlede Spørgsmaalet om gift Kvindes Skat.

Foredragsudvalget udkastede Spørgsmaalet om Betimeligheden af fortsat Avertering i ”Kv. og Sf” af Foredrag om seksuelle Emner i Anledning af Foredragsforeslag fra Harriet Daugaard.
Hedevig Matthiesen foreslog, at man begrænsede disse Emner da Ungdommen reagerede derimod.
Emilie Buchwald støttede H.M. heri. Man enedes om at forelægge Sagen for Fællesstyrelsen.

Der forelagdes Forslag til Flyveskrift, og Oplagets Størrelse drøftedes.

Mødet hævet Kl. 17.30.

Protokollen ført af Esther Carstensen.