« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 18. marts 1934
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen afholdt Møde Søndag den 18. Marts 1934 Kl. 9 ½ paa D.K.s nye Kontor, Absalonsgaard, Vestergade 37.II.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,-* Magda Andersen, - Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Harriet Daugaard (Suppl.), - Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Andrea Hedegaard,- Inger Hempel,- Lisbet Hindsgaul,- Ida Holck,- Agnes Holm,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Jensine Lomholt (Suppl.),- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Esther Carstensen,- Dida Dederding,- Thora Drøhse,- Estrid Hein,- Hulda Pedersen.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Legatuddeling
3) Udvalgsberetninger
4) Spørgsmaal til D.K. fremsat i "Kvinden og Samfundet”
5) Det politiske Arbejde
6) Fællesmødet
7) Eventuelt.
ad 1. Efter at have budt Fællesstyrelsen Velkommen til de nye Lokaler og takket Fru Hedevig Matthiesen for hendes Andel i det smukke Kontor, man nu havde faaet, gik Formanden over til de forskellige Meddelelser.
Formanden omtalte den paa det sjællandske Distrikts politiske Fællesmøde vedtagne Resolution om Bevarelse af Folkestyret. Denne havde været aftrykt i Dagbladene, saa Medlemmerne vilde sikkert have set den. Desuden var den oversendt til Statsministeren.
Formanden haabede paa, at de Vanskeligheder, man i Øjeblikket stod overfor, og som kaldte paa alle vore Kræfter, rnaatte vække mange Kvinder. Man kunde da ogsaa mærke Fremgang rundt omkring, flere nye Ungdomskredse dannedes, der var nu c. 25 ud over Landet, og der gik ikke en Dag, uden at man fik nye Medlemmer.
Varde Kredsen var genopstaaet og havde allerede ca. 40 Medlemmer. -
Der var tillige Haab om, at man nu endelig var ved at faa fat i Holbæk.
I Nykøbing Falster havde en kvindelig kommunal Tjenestemand været saa uforsigtig at anmode om Lov til at gifte sig, hvilket havde givet Anledning til et Forsøg paa at faa alle de gifte Kvinder ud. Hun havde faaet til Svar, at hun maatte være forberedt paa at faa sin Afsked, hvis hun indgik Ægteskab, og samtidig havde 4 i Forvejen gifte Kvinder faaet Meddelelse om, at de inden der var gaaet et Aar rnaatte indgive Afskedsbegæring. - Kvindeforeningerne havde straks reageret, der blev
sendt Resolutioner, Protester, Artikler m.m. derned, og D.K. havde paatænkt et Protestmøde med Fru Gretor i Nykøbing F. og stod i stadig Forbindelse med Kredsformanden dernede. - Det havde været lidt vanskeligt, fordi der i Byraadet var 2 kvindelige Medlemmer, og disse ikke havde stemt imod Forslaget, og det hele var foregaaet for lukkede Døre. - Resultatet var imidlertid nu blevet, at de gifte Kvinder fik Lov til at blive indtil videre, hvilket betød et Tilbagetog fra Borgmesterens
Side, og Formanden syntes, man havde Grund til at glæde sig over Udfaldet, som dog viste, at Kvindernes Protester ikke var uden Betydning.
Fra "Dansk Kulturfilm" havde D.K. faaet Opfordring til at sende en Repræsentant. Det viste sig, at Frk. Ingeborg Hansen havde været med fra Begyndelsen som Repræsentant for D.K., og man havde derfor bedt hende fungere videre og til Suppleant valgt Redaktør Anna Koch Schiøler, idet man havde bedt Ingeborg Hansen foreslaa, at der kunde møde Suppleant, hvis Repræsentanten var forhindret.
D.K. havde faaet […….kan ikke læses….] sig repræsentere ved Fredrika-Bremer […kan ikke læses…]. Formanden kunde ikke rejse paa denne Tid, men Fru Dagmar Nielsen havde erklæret sig villig til at rejse, hvad Fællesstyrelsen sikkert vilde være glad for.
Spørgsmaalet om at faa lavet nyt Oplag af D.K.s Emblem havde flere Gange været fremme, men D.K. havde ikke turdet tage den økonomiske Risiko. Nu havde imidlertid "Nordisk Emblemhandel" efter Anmodning faaet Tilladelse til at fremstille et Emblem, og Forretningsudvalget havde valgt et ud blandt de tilsendte Prøver; dette var nu lavet og vilde blive forhandlet i Kredsene.
D.K. havde imidlertid intetsomhelst med Forhandlingen og Salget at gøre, hvad Formanden ønskede fremhævet - ogsaa ved Meddelelse i Bladet – da der allerede var fremkommet Klager over uforskammet Optræden fra Forhandleres Side.
Et af D.K.s Medlemmer, Frk. Fisker i Sæby, havde sendt Formanden Brev om det ganske utilladelige i, at der ikke var Kvinder i Nævningetingene m.m. – Formanden kunde ikke se, det kunde gøres mere end der allerede blev gjort, derfor.
Thora Pedersen havde skrevet til Formanden ang. Rejsegodtgørelsen til Fællesstyrelsesmedlemmerne. Man havde talt lidt om det ved sidste Fællesstyrelsesmøde og rnaatte nu drøfte igennem.
Man maatte desuden drøfte Kasserer-Spørgsmaalet, idet Fru Marie Illum ganske afgjort fastholdt, at hun havde nedlagt Kassererhvervet. Fru Illum havde endnu Regnskabet, men ønskede gerne at faa det afleveret til den nye Kasserer. - Fællesstyrelsen havde al mulig Grund til at være Fru Illum taknemmelig for hendes Arbejde, og Formanden vilde gerne, at man vedtog at sende hende en Tak og nogle Blomster.
Med Hensyn til Fru Illums Afløser havde Formanden hele Tiden tænkt, at Fru Hedevig Matthiesen maatte være gangske – om hun saa maatte sige automatisk - kvalificeret til at overtage Kassererposten.
Fru Matthiesen hævdede imidlertid, at det var hendes uigenkaldelige Beslutning at gaa ud af Fællesstyrelsen til Sommer, og havde paa Formandens Anmodning foreslaaet Fru Carstensen i Stedet for. - Formanden havde spurgt Fru Carstensen, som havde sagt Ja; hun havde Interesse for Sagen og god Tid, saa hun vilde gerne overtage Posten, hvis man ønskede det. - Formanden var meget glad herfor.
Formanden oplæste til Slut et Brev fra Fru Koch Schiøler, som heri opsagde sin Stilling som Redaktør af ”Kvinden og Samfundet”, hvilket var kommet som et Tordenslag for Formanden.
Dirigent: Dagmar Nielsen.
Diskussion om Formandens Meddelelser.
Formanden: Jeg kan ikke nægte, at jeg synes, denne Skrivelse fra Fru Koch Schiøler, er meget sørgelig for os, og jeg synes ikke, de Motiver, her er angivet, er helt fyldestgørende. Den Maade, hvorpaa Fru Koch Schiøler har mødt, hvad der er kommet imod os, har været saa stærkt præget, saa bevidst og dygtigt gjort, at jeg ikke kan forstaa Talen om, at hun skulde være slaaet ud eller arbejdsudygtig. - Deres Personlighed, Fru Koch Schiøler, Deres Anseelse og Deres Navn betyder saa uendelig meget. Vort Blad er meget mere, end vi tror; det er mere end de enkelte Medlemmers Blad, det er Mændenes Blad; jeg kender Mænd der læser det fra Ende til anden. - Derfor er det saa meget vigtigt at det er netop, som vi ønsker det og kan staa ved det. Vi kan sige saa meget paa en Talerstol og i en Diskussion, det kan siges i det Øjeblik, men er det først sat paa Papiret, saa staar det der, og vi maa staa til Ansvar for det. - Jeg staar fuldstændig i Mørke, jeg kender ikke én, jeg turde betro den Post. De maa i hvert Fald anvise os en Efterfølger.
Anna Koch Schiøler: De maa tro, at naar jeg har foretaget dette Skridt, er det ud fra den reneste Idealisme, ikke fordi jeg har let ved at gøre det af andre Grunde. Jeg tror aldrig, Forskellen mellem Fortid og Nutid har været saa stærk som i Øjeblikket, og jeg synes, der maa en ung Redaktør til. Hvis det ikke bliver en ung, der bliver min Afløser, saa vil jeg rigtignok sige, at saa vil det Skridt, jeg nu tager, være ganske forgæves.
Jeg tænker paa en bestemt ung Kvinde, som jeg tror vil kunne gøre Arbejdet og gøre det ganske fortræffeligt. Det er Aagot Lading. Hun er et meget selvstændigt tænkende Menneske og skriver udmærket, tænk blot paa hendes lille Artikel sidst. Det er jo ikke saadan, at jeg absolut vil gaa til en bestemt Dato, jeg vil gerne hjælpe i den første Tid, og hvis det blev Aagot Lading, tror jeg, vi kunde samarbejde og naa et Resultat til Deres fulde Tilfredshed. Men faar vi ikke en Redaktør fra det Lag, vil jeg synes, det hele er spildt.
Andrea Hedegaard: Jeg synes jo slet ikke, vi kan undvære Fru Koch Schiøler. Hvorfor kan De ikke samarbejde med de unge, uden at vi skal af med Dem.
Thora Pedersen: Jeg vilde netop sige det samme: Er det ikke muligt at vi kunde faa et Samarbejde. Jeg har glædet mig over Deres Artikler og været saa imponeret over den Maade, De har taget det paa. Vi maa ikke skifte Redaktør nu i den allervanskeligste Tid. Men kan De ikke sikre Bladet denne Pen, saa kan vi senere tage Sagen under Overvejelse.
Ida Holck:
Jeg var blandt dem, der kritiserede Fru Koch Schiøler i Begyndelsen; men jeg synes, De og Bladet er vokset - aandelig vokset - Aar efter Aar. De unge maa først være vant til at skrive, før de kan redigere et Blad, der maa være en Begyndelse paa alting.
Magda Andersen: Jeg er i de sidste Aar kommet meget rundt blandt Mennesker Landet over – baade i D.K. Kredse og i politiske Kredse. Bladet bliver nemt Samtaleemne alle Vegne, og der er kun én Mening: Bladet bliver bedre og bedre! Vi skal være varsomme med at skifte nu i den sværeste Tid, man skal ikke skifte Heste midt i Vadestedet. - Lad os tage de unge med, lad dem faa Lov til at skrive løs; men jeg beder indtrængende Fru Koch Schiøler om at blive.
Karen Fogh: Der kan slet ikke være Tale om, at A.K.S. faar Lov til at trække sig tilbage; der vilde gaa alt for meget i Stykker, det har vi ikke Raad til.
Formanden: Jeg kunde forstaa Fru Koch Schiøler, hvis hun var uenig med os; hvis der var nogle Skær, hun ikke kunde komme over, fordi hun saa anderledes paa noget kvindesagligt; men det er der jo ikke. - Hvis De tror, det er let for Landsformanden, saa tager De fejl. Det er ikke let for nogen af os. Øjeblikket er saa farligt, saa vanskeligt, at det nok kan tiltrænges, at vi staar sammen. - Jeg paaskønner ogsaa Aagot Lading og tror kun godt om hendes Udvikling, hun er klog; men jeg ved slet ikke, om det er forsvarligt at bryde hende af, ligesom hun har taget sin Eksamen. Det er lidt for tidligt at hefte sig ved hende, men det er dejligt at vide, at vi har hende.
Marie Egeberg: Hvis De kendte Stemningen ude omkring i Provinsen, kan De tro, det vilde ikke gaa godt med Bladet, hvis det skulde redigeres af en ung.
Lisbet Hindsgaul: jeg vil saa indtrængende som muligt bede Dem ændre Deres Beslutning. - Jeg forstaar naturligvis Talen om, at de unge skal til, og ved, de er meget dygtige. Men det er ikke til at komme udenom Forstaaelsen og Erfaringen, det maa ogsaa til.
Martine Bjørneboe: Jeg har altid været glad for at læse Kv.og Sf.; men ikke jeg alene - min Mand og mine unge Nevøer læser det, det er det første, de spørger efter, naar de kommer paa Besøg. Jeg synes ikke, De har Ret, naar De siger dette med de unge og Tidens Aand; naar den samme Aand gaar igennem Deres og de unges, saa har Deres Linier meget større Betydning end en ungs, fordi man føler, det er Erfaringerne, der taler.
Dagmar Nielsen: Jeg vil ogsaa slutte mig til, hvad der er blevet sagt. Jeg tvivler ikke om, at Aagot Lading har en Fremtid for sig og maaske engang kan blive den, der kan overtage Hvervet. Men hun har tilbragt sit Liv i et københavnsk Hjem under ret begrænsede Forhold, hvor meget kender hun til Livet, lad hende dog se lidt først. Jeg beder Fru Koch Schiøler tilbagekalde sin Skrivelse eller gemme den et Par Aar endnu.
Anna Koch Schiøler: Formanden sagde, jeg var en blød Natur. Jeg er ikke blød, naar jeg skriver; der er jeg ikke bange, vel snarere for skarp. - Men jeg er rædsom blød overfor dette, at De allesammen, beder mig paa den Maade. Der er ikke noget, jeg nødigere vil, end at skade den Sag, der ligger mig saa dyrt paa Sinde. - Jeg er saa glad over, at den Tanke om at faa Aagot Lading som Redaktør er blevet saa godt optaget, for hun er noget ualmindeligt. Jeg er villig til at fortsætte en Tid endnu og saa samtidig søge at faa hende med ind i Arbejdet. Det kunde selvfølgelig ikke falde mig ind at afholde hende fra hendes egentlige Fag; men jeg maa da have Lov til at knytte hende saa nær til Bladet som muligt.
Fællesstyrelsen tog med varm Tak mod Fru Koch Schiølers Løfte om at se Tiden an og blive, til man syntes, Aagot Lading eller en anden var moden til at overtage Pladsen.
Dagmar Nielsen fandt, at Fru Hedevig Matthiesen var saa uundværlig i Fællesstyrelsen, at man ogsaa burde lægge det stærkeste Pres paa hende for at faa hende til at blive.
Marie Egeberg, Karen Fogh og Ida Holck støttede varmt dette.
Erna Kjeldskov bad ligeledes indtrængende Fru Matthiesen om at blive. Det vilde udadtil virke meget uheldigt, dersom saa mange af Fællesstyrelsens bedste Kræfter pludselig gik ud af Arbejdet.
Formanden vilde nødig lægge Pres paa Fru Matthiesen, naar hun selv syntes, hun maatte gaa, og gav Grunde, som man maatte bøje sig for. Det vilde Formanden respektere, ligesom hun ønskede at faa sit Ønske om Tilbagetræden respekteret, naar hun om nogle Aar fremsatte det.
Hedevig Matthiesen bad Fællesstyrelsen om ikke at overtale hende til at blive og ikke at betragte det som Faneflugt, naar hun trak sig tilbage nogle Aar, hun skulde nok melde sig igen, naar hun syntes, hun kunde; men hun havde saa forfærdelig meget Arbejde, saa hun maatte aflastes. Hendes gamle Moder trængte til, at hun var lidt for hende i de Aar, hun endnu kunde vente at beholde hende, det kunde let blive for sent.
Fællesstyrelsen bøjede sig med Beklagelse for disse Grunde.
Thora Pedersen foreslog Andrea Hedegaard som Kasserer. Hun kunde ikke indse, hvorfor Kassereren nødvendigvis skulde bo i København.
Jensine Lomholt sluttede sig hertil; det vilde være rimeligt at vælge Kassereren blandt et af Medlemmerne udefra Landet.
Formanden modsatte sig denne Tanke. Kassereren maatte være med i det daglige Arbejde. Boede hun i Provinsen, vilde alt Arbejdet og Ansvaret blot falde paa Kontoret, det kunde ikke lade sig gøre og vilde ogsaa være en Omgaaelse af Lovene.
Ogsaa Hedevig Matthiesen fandt Forslaget uantageligt, det var en Undervurdering af Kassererens Arbejde.
Thora Pedersen henviste til Danmarks Lærerforening, som havde haft Kassereren boende i Provinsen i adskillige Tilfælde; men naar Fru Carstensen vilde tage Posten og havde Tid dertil, var det naturligvis udmærket.
Esther Carstensen blev enstemmigt valgt til Kasserer.
I Stedet for Fru Carstensen valgtes Dagmar Nielsen enstemmigt til Næstformand.
Andrea Hedegaard: Formanden talte om, at det er Kvinderne, som maa værne Folkestyret. Den Udtalelse vil jeg gerne støtte saa kraftigt som muligt. Jeg tror, vi skal gaa ud i det Arbejde og netop pointere, at vi Kvinder vil værne Friheden og Folkestyret. Vi vil faa Glæde af at lægge vort Arbejde der.
Thora Pedersen: Jeg er af den Opfattelse, at det var rart, om vi kunde inddrage det ene Fællesstyrelsesmøde om Aaret; men jeg blev lidt betænkelig ved, at det er Meningen at konstituere sig lige efter Fællesmødet. Mange af os vil have vanskeligt ved at være borte fra vort Arbejde saa mange Dage i Træk og vil være nødt til at rejse under eller lige efter Mødet.
Hedevig Matthiesen: Fællesstyrelsesmøderne belaster vort Budget i høj Grad, derfor synes jeg, da vi i Reglen ikke har meget vigtigt at drøfte paa Septembermødet, at vi skal søge at undvære det. Vi er jo næsten altid færdig med Fællesmødet Mandag Kl. 13-14, og Fællesstyrelsen maa da blive til om Aftenen for at holde konstituerende Møde. Det kan godt lade sig gøre.
Andrea Hedegaard: Var det ikke muligt at lægge Dagsordenen for Fællesmødet saaledes, at vi fik Valgene den første Dag?
Magda Andersen: Jeg vil ogsaa anbefale, at vi indskrænket Fællesmøderne til 3 om Aaret. Vi bliver da nødt til at tage det konstituerende Møde lige efter Fællesmødet, men jeg synes, at de, der sidder i Fællesstyrelsen, maa være klar over at ved at tage mod Valg paatager de sig en Pligt til at gøre Arbejdet, og saa maa de tage de Timer dertil, som er nødvendige. - Vi bør tillige overveje, at flytte Formandsmødet frem til Oktober.
Efter endnu nogen Diskussion enedes man om i Aar at forsøge at holde det konstituerende Møde lige efter Fællesmødet og stryge Septembermødet.
Da der blandt Distriktsformændene var Uenighed om, hvilken Tid paa Aaret Kredsformændene helst vilde have Formandsmødet, enedes man om at drøfte dette paa Fællesmødet.
Thora Pedersen hævdede, at det var ganske urimeligt, at Fællesstyrelsen de sidste Gange kun havde faaet godtgjort 3die Klasses Dobbelt- billet for deres Rejse til Møderne, idet det tvang adskillige af dem til enten selv at bekoste Størstedelen af Rejsen eller rejse over Land paa 3die Klasse 2 Nætter i Træk, hvad man ikke kunde holde til, naar man skulde passe sit Arbejde.
Det foresloges at godtgøre de Medlemmer, der rejste med Skib, 2 Enkeltbilletter. Flertallet mente imidlertid, at der maatte gælde de samme Regler for alle Medlemmerne, ogsaa Medlemmer, der benyttede Tog havde Ekstraudgifter til Rutebil o. lg.
Det vedtoges ved Afstemning med 8 Stemmer for (ingen imod) at godtgøre Fællesstyrelsen 2 3die Klasses Enkeltbilletter.
Regnskabet
Hedevig Mathiesen oplæste det reviderede Aarsregnskab for 1933. – Det godkendtes enstemmigt med Tak for den gode og billige Administration.
Liste over D.K.’s forskellige Fonds og Legater var fremlagt og blev gennemgaaet. - Det vedtoges fremtidig at holde Jubilæumsfonden for sig selv og opstille et fuldstændigt Regnskab over dens Indtægter og Udgifter.
ad 2. Formanden oplæste Listen over de af Legatudvalget indstillede Ansøgere, denne godkendtes ensstemmigt. (Se Kv. og Sf. Nr. 8 ang. Legatmodtagernes Navne)
Dirigent: Ingrid Larsen
ad 3. Udvalgsberetninger.
Skoleudvalget
Thora Pedersen oplæste en Henvendelse, der var overbragt Undervisningsministeren og Folketingets Udvalg ang. Lov om Folkeskolen af Dagmar Nielsen og Thora Pedersen, i Anledning af den i Skoleforslaget indsatte Paragraf om Udvidelse af Forskoleinstitutionen. (Henvendelsen er
aftrykt i Kv. og Sf. Nr. 6)
Udvalget havde ikke udtalt sig om Sagen, men Udvalgsformanden havde senere til Thora Pedersen indrømmet, at hun havde Ret i sine Anskuelser. - Ministeren syntes at være ret ubehagelig berørt af Henvendelsen.
Ogsaa Danmarks Lærerforening havde protesteret mod nævnte Paragraf, men uden Motivering, idet man i en Henvendelse havde fremsat Ønsket om Ophævelse af Forskoleinstitutionen og samme Uddannelse for alle Lærere og Lærerinder i alle Skoler.
Thora Pedersen hævdede, at det var et af de farligste Angreb, der endnu havde været rettet mod Lærerinderne, og hun vilde kæmpe imod det lige til det sidste.
J. Lomholt, Marie Egebjerg og Formanden sluttede sig ganske hertil.
Andrea Hedegaard var af samme Mening, men kunde godt forstaa, at Forskolelærerinde følte sig truet og var bange for at se Døren lukket, mange af dem havde ikke Raad til at tage den 4aarige Uddannelse. Landbobefolkningen hævdede, at de ikke havde Raad til at betale de fuldt uddannede Lærerinder, og ved at kunne ansætte Forskolelærerinder fik de dog deres Børn under kvindelig Paavirkning. - Man maatte være klar over, at man vilde møde disse Indvendinger og være parat til at imødegaa dem.
Thora Pedersen mente ikke, Lønforskellen spillede saa stor Rolle, den var mindre end man troede, Grundlønnen var henholdsvis 1710 og 2200 Kr.
Magda Andersen føjede sin Protest til de øvrige Medlemmers. Det var hendes Erfaring, at naar der skulde spares, skulde der altid spares paa Kvinderne. Ude omkring var det ikke de kvindesaglige Synspunkter, man skulde hævde, det var Skolen for Skolens Skyld, man rnaatte tale om.
Fællesstyrelsen bragte Thora Pedersen en Tak for hendes Arbejde.
Anna Bruun, som overværede lidt af Mødet takkede ligeledes.
Husholdningsfakultetet.
Formanden meddelte, at man nu var kommet saa vidt, at man havde indsendt en Betænkning til Universitets-Samvirke med indledende Bemærkninger om, hvad det er, vi ønsker, hvilke Stillinger man tænker sig, de videnskabeligt uddannede Kvinder skal kunne bestride, Forslag til Optagelsesbetingelser o.s.v. - Med Hensyn til disse sidste havde Agnes Elgstrøm af Frygt for, at den videnskabelige Uddannelse skulde skade Husholdningsseminarierne, fordret Uddannelse paa Seminarierne som eneste Adgangsbetingelse til Universitetet, men det øvrige Udvalg var enige om en noget bredere Basis, nemlig Husholdningslærerindeeksamen, matematisk-naturvidenskabelig Studentereksamen med 1-2 Maaneders Kursus i Husholdning eller en tilsvarende paaktisk Uddannelse med afsluttende Prøve suppleret med et 2aarigt teoretisk Kursus med Afgangs-Bevis. - Endvidere var i Betænkningen omtalt Undervisningens Varighed og Tilrettelæggelse. - Det gjaldt nu at samle den fornødne Startkapital, det var ikke smaa Summer, det drejede sig om.
Andrea Hedegaard fortalte i Tilknytning hertil om et forberedende Møde, der havde været afholdt paa Fyn af D.K.’s fynske Distrikt samt de forskellige Husholdningsforeninger med Hulda Pedersen som Taler. Med Hensyn til det økonomiske var der blevet sagt: Den Side af sagen klarer vi nok. - Men man maatte endelig ikke gaa bort fra den bredere Basis for Optagelse, da det vilde skade ude omkring.
Det besluttedes at lade Betænkningen cirkulere mellem Fællesstyrelsesmedlemmerne, for at interesserede kunde sætte sig nærmere ind i Enkelthederne.
Radiosagen
Hedevig Matthiesen gjorde kort Rede for Arbejdet for at faa Erna Kjeldskov opstillet paa De upolitiske danske Radioklubbers Kandidatliste. Det var ikke lykkedes, men Fru Kjeldskov havde dog opnaaet 6375 Stemmer, da Hjemmenes og Kvindernes Lytterforening selv kun havde naaet 680 licensbetalende Medlemmer, viste det tydeligt, at mange Mænd forstod Betydningern af kvindelig Indflydelse paa Radioprogrammerne, og at Maalet kunne have været naaet, dersom blot lige saa mange Kvinder havde vist Forstaaelse af Sagen og meldt sig ind.
Med Hensyn til Kvindernes Radio-Landsudvalg havde Fru Matthiesen paa sidste Møde meddelt, at hun, da hun til Sommer traadte ud af Fællesstyrelsen, ikke længere kunde være Formand, hun fungerede dog indtil videre som saadan, men det var Meningen, at Næstformanden efterhaanden skulde overtage Posten. - Til Næstformand var blevet valgt Lærerindernes Repræsentant …….det var klart, at Indflydelsen derved vilde glide mere bort fra D.K., og man maatte derfor overveje, om man stadig vilde afholde Udgifterne og udføre Arbejdet paa D.K.s Kontor. - Spørgsmaalet herom var ogsaa rejst indenfor Landsudvalget, hvor de fleste Repræsentanter fandt det rimeligt, om Foreningerne delte Udgifterne.
Man gjorde fra Landsudvalgets Side Forsøg paa at faa en Kvinde tilforordnet Radioraadet og havde henvendt sig til Ministeren og Kammerherre Lerche. Endnu forelaa intet Svar; men Fru Matthiesen ansaa det for meget tvivlsomt, om det vilde lykkes.
Hedevig Matthiesen vilde nu gerne høre Fællesstyrelsens Mening om
1) om man skulde lade Arbejdet i Kv.Radio-Landsudvalg glide fra sig, lade Foreningerne dele Udgifterne og Arbejdet udføre, hvor det fandtes bedst.
2) om man skulde ophæve Hj.og Kv. Lytterforening. (Denne var ganske vist en selvstændig Forening, men Fru Matthiesen vilde gerne vide, hvorledes man saa paa Forslaget om Ophævelse)
Formanden mente, Lytterforeningen burde ophæves, den maatte anses for haabløs. - M.H.t. det andet Spørgsmaal vilde det være meget beklageligt, om Arbejdet dermed skulde glide fra D.K.; men mistede D.K. Formandsposten, var der ingen Grund til at D.K.s Kontor skulde tage Arbejdet, det vilde aflaste Kontorassistenten meget at blive fri derfor. Kunde Fru Matthiesen imidlertid ikke tænke sig at fortsætte i Landsudvalget, selv om hun gik ud af Fællesstyrelsen?
Dagmar Nielsen støttede Formandens Forslag. Der havde i Landsudvalget været Ønske fra alle Sider om at beholde Fru Matthiesen som Formand.
Fællesstyrelsens Medlemmer var enige om, at D.K. nødig skulde miste Føringen i Kv.Radio-Landsudvalg, og bad Fru Matthiesen blive som Repræsentant i Udvalget og om muligt som Formand. - Gled Formandsposten og dermed Indflydelsen fra D.K. over til en anden Forening, mente man ikke, D.K. fortsat skulde bære Udgifterne, ligesom Kontoret i saa Fald burde aflastes for dette Arbejde. - Ingen mente, det kunde nytte at fortsætte Arbejdet med Lytterforeningen.
Kvinders Adgang til Stillinger og Hverv.
Dagmar Nielsen meddelte, at hun den foregaaende Dag havde faaet Brev fra Holbæk, at man der forsøgte at faa et ledigt Lærerindeembede ændret til et Lærerembede. - Frk. Thora Pedersen vilde nu skrive til Lærerinderne i Holbæk og faa en Redegørelse for saa at overgive Sagen til Lærernes Fagforening.
Formanden mente, man skulde forsøge at paavirke Skolekommissionen, saa den ikke ændrede sin Indstilling om Lærerindeembede.
Dagmar Nielsen bad om, at hun og Formanden maatte faa Mandat til at handle i denne Sag, da der jo skulde handles hurtigt.
ad 4. Spørgsmaal i Kvinden og Samfundet.
Anna Koch Schiøler efterlyste Svar fra Fællesstyrelsen paa de Spørgsmaal, som Medlemmerne fra Tid til anden stillede i "Kvinden og Samfundet" og nævnte Eksempler fra den sidste Tid paa Spørgsmaal, som hun syntes krævede Svar. Man skulde jo gøre, hvad man kunde for, at Medlemmerne følte sig hjemme i Bladet.
Formanden syntes, de fleste af Spørgsmaalene burde rettes til Kreds- eller Distriktsstyrelse; Kv.og Sf. var ikke det rette Sted.
Harriet Daugaard mente, at f.Eks. Spørgsmaalet om Foredrag o.lign. viste, at Medlemmerne ikke var klar over, der gjordes et Arbejde fra Distriktet; de mærkede ikke nok dertil.
Marie Egeberg og Andrea Hedegaard hævdede, at Medlemmerne havde let nok Adgang til Lovene, saa det var deres egen Fejl, naar de ikke kendte dem. - M.H.t. at planlægge Kursus og Foredragstourneer var det ikke Distriktsformændenes Skyld, naar det ikke lykkedes. Kredsene svarede ikke, eller de kom for sent med Svaret, og tit aflyste de i sidste Øjeblik. Flere Kredse svarede, at de helst selv vilde ordne det.
Hedevig Matthiesen foreslog en Spørgerubrik, hvor der kunde svares ganske kort paa den Slags Spørgsmaal.
Martine Bjørneboe fandt det naturligst, om Den Slags Spørgsmaal blev overgivet til Kontoret [kan ikke læses] selv om det maaske ikke var det rette Sted at henvende sig til, have et Svar, men der var ingen Grund til at lade disse gaa gennem Bladet.
Fællesstyrelsen var enig om, at den Slags Spørgsmaal maatte gaa til Kontoret, og dersom de ikke kunde besvares derfra, forelægges for Forretningsudvalget.
ad 5. Det politiske Arbejde.
Dagmar Nielsen syntes, det saa ud til, at det politiske Arbejde, som jo gik sin jævne Gang, var ved at glide ud af D.K.s Hænder, og vilde gerne, Fællesstyrelsen skulde udtale sig lidt om, hvorledes man saa herpaa.
Erna Kjeldskov meddelte, at man havde haft det politiske Udvalg i 6. Distrikt samlet og planlagt et stort fælles Møde i Oktober.
Andrea Hedegaard syntes ikke, D.K. skulde give det fra sig. Kvinderne maatte holde saa meget sammen, at der var et Samlingspunkt udenom Partierne. Paa Fyn havde man i Aar kun været samlet een Gang.
Marie Egeberg mente, det i hendes Distrikt var gaaet over til Partierne.
Magda Andersen troede ikke, D.K. skulde lade det glide fra sig. - Naar Venstre-Kvinderne ikke havde deltaget i det sjællandske Distrikts politiske Møde, var det kun, fordi de følte sig stærke nok til at arbejde selvstændigt. De havde gjort et stort Arbejde.
Jensine Lomholt: Ser man efter, hvem det er, der arbejder indenfor de forskellige Partier, finder man, at det i Reglen er Medlemmer af D.K. De synes, de kan faa mest ud af at arbejde paa den Maade. Men selv om man nok kan sige, at vi er mest partibestemte, saa er det dog alligevel D.K.-Medlemmerne, der gør Arbejdet.
Inger Hempel: De forskellige Partiers Hovedledelse har i Virkeligheden nu taget Spørgsmaalet op; indenfor Venstre er der ligefrem dannet en Ledelse af Kvinder indenfor Partiet; det samme gælder konservative, Kommunister og Socialdemokrater. Men Partierne mener selvfølgelig, Arbejdet skal gaa gennem dem, og D.K. skal være lidt forsigtig med at gribe ind og derved bringe de Kvinder, der arbejder i en skæv Stilling til Partiet.
Karen Fogh: Arbejdet er for en stor Del gaaet ud i Partierne; jeg forstod i sin Tid, at det var Maalet; men det er alligevel bestandig D.K.-Medlemmer, man støder paa. Jeg tror godt, vi kan ophæve 10 Mands Udvalget indenfor Distriktet.
Ingrid Larsen vilde gerne vide, om man skulde vedblive at holde paa 10 Mands Udvalget.
Dagmar Nielsen: Kan jeg af denne Diskussion uddrage den Slutning, at Fællesstyrelsens politiske Udvalg kan udsende til alle Kredsene, hvad man kan raade dem til og vil foreslaa, uden derved at forbigaa Distrikternes Udvalg.
Magda Andersen: 10 Mandsudvalget skal efter min Mening stadig bestaa og maa mødes i hvert Fald een Gang om Aaret.
ad 6. Fællesmødet.
Formanden: Fællesmødet i Aarhus tilfredsstillede ikke mig, og jeg har hørt mange, der ikke var tilfreds dermed. Jeg tillægger først og fremmest mig selv Skylden, for en Landsformand skulde jo kunne præge et saadant Møde.
Jeg har spekuleret paa, hvorledes vi kan faa det næste Møde til at blive bedre, og for det første mener jeg, vi maa have en mindre overlæsset Dagsorden. Vi maa have Ro over vort Møde og Tid til Fordybelse i Emnerne - færre Ting paa Dagsordenen. Jeg har derfor bedt de Kredse, jeg har talt med, om kun at indsende Forslag, hvis de synes, de er meget nødvendige, og det er Kredsene enig med mig i.
Det næste, jeg var utilfreds med, var vort offentlige Møde. Steincke holdt et udmærket Foredrag, men Socialreformen er jo tør, og Diskussionen bagefter var mange kede af; det gav ikke det løftende, vi trænger til. Vi maa se at faa en Tale, der kan vække Glød.
Jeg har været i Frederikshavn og talt det hele igennem med Bestyrelsen deroppe. Vi var enige om, at det vilde være dejligt, om vi kunde faa Gyrithe Lemche til at tale. Fru Lemche svarede mig, da jeg spurgte, at hun for første Gang igen havde Lyst til at staa paa Fællesmødets Talerstol, men hun var ikke rask og turde derfor intet love. Nu er Fru Lemche imidlertid blevet saa rask, at hun mener at kunne komme.
Det tredie, jeg fæstede mig ved, var en Kritik, som flere Gange er kommet frem: at der ingen Samling er paa Tillidsmændene, de faar ingen Tid til at lære hinanden at kende og drøfte Arbejdet indbyrdes. Vi maa have en Eftermiddag, en eller anden Tur, hvor vi under frit Samvær kan lære hinanden at kende. Frederikshavn har jo en meget smuk Omegn, og Bestyrelsen deroppe vilde meget gerne ordne en saadan Udflugt.
Den foreløbige Plan for Fællesmødet tænkte Formanden sig saaledes:
Selve Mødet maatte begynde Lørdag Kl. 15 med Formandens Beretning og efterfølgende Diskussion (Formanden vilde nødig vente med Diskussionen til næste Dag, saa fik man intet ud af den).
Om Aftenen Kl. 20 ¼ Fru Gyrithe Lemches Foredrag (ingen Diskussion)
Søndag Morgen: Gudstjeneste Kl. 8 ¼
Derefter Forhandlingsmøde, som maatte tage hele Dagen.
1) Udvalgsberetninger
2) Fælleslove for Ungdomskredsene
3) Diktatur og Folkestyre
Søndag Aften: Festligt Kaffebord.
Mandag: Valgene og Eventuelt.
Mandag Eftermiddag: Udflugt (som man meget maatte henstille til Tillidsmændene at blive og deltage i)
Tilsidst Fællesstyrelsens konstituerende Møde.
Formanden: Et vigtigt Spørgsmaal er Fælleslovene for D.K.U. - Jeg vil inderlig haabe, vi kan blive enige om dem paa Fællesmødet, at der ikke skal blive Strid om det.
Der er en Ting i Forbindelse hermed, som har ligget mig meget paa Sinde: Hvordan faar vi Traaden knyttet mellem de unge og de ældre, hvordan faar vi de unge repræsenteret paa vort Fællesmøde; det er jo ganske nødvendigt. - Der er fra Kolding D.K.U. kommet Forslag om, at Ungdomskredsene faar Ret til at sende Repræsentanter paa samme Maade som Hovedkredsene (oplæses) - Jeg kan ikke se, hvorledes vi skulde kunne tage en saadan Forøgelse af Tillidsmændenes Antal; vi har simpelthen ikke Plads. Vi kommer til at finde en anden Ordning.
Harriet Daugaard: Vi synes i Kolding, at selv om vi ikke er Medlemmer af Hovedkredsen, saa er vi D.K.-Medlemmer ganske paa samme Maade som Hovedkredsene. Vi føler os som Medlemmer!
Inger Hempel: Spørgsmaalet er brændende i mange af Kredsene, jeg har lige været en lille Tur rundt i nogle jyske Ungdomskredse, og de mente alle Steder, at de maatte have Lov til at komme med, naar det gjaldt deres egne Love. Kunde der ikke møde 1 Repræsentant fra hver med Stemmeret i Forhold til det Antal Medlemmer, den paagældende Ungdomskreds har. - Saa er der et andet Spørgsmaal: det rent pekuniære. Kan der ikke ydes et Tilskud af Jubilæumsfonden til hver Ungdomskreds f.Eks. paa 25 Kr.
Karen Fogh: Jeg synes ikke, man kan sende Delegerede, som ikke er Medlemmer af Foreningen.
Harriet Daugaard: Jamen vi er Medlemmer, vi betragter os som Medlemmer, selv om vi ikke staar i Hovedkredsen. - Noget andet er, om vi skal have Hjælp. Det maa vi selv sørge for, vi maa lære at bruge vore Penge rigtigt: til Aarsmøder og Sommerlejre.
Dagmar Nielsen: Jeg synes, der maa en Lovændring til, for at de unge kan stemme. Betingelsen for, at de unge kan vælges til Tillidsmænd, er, at de samtidig staar som Medlem af Hovedkredsen.
Marie Hjelmer: Jeg vil meget modsætte mig, at de unge kun skulde have Lov til at stemme om deres egne Love. Skal de komme, skal de komme som rigtige Tillidsmand.
Ida Holck: Selve Lovændringerne og selve det, om de er Medlemmer eller ikke, kommer jo frem paa Fællesmødet. - Saalænge man ikke er sikker paa det, maa jeg sige som Fru Daugaard, at det er en Afdeling af D.K. Her er et Møde, hvor deres egne Sager skal diskuteres og afgøres, og vi kan da ikke være interesseret i at vedtage deres Love, uden at de selv er der. Det, der har Betydning, er, hvormange Stemmer man kan give de enkelte Repræsentanter.
Formanden: Jeg maa minde om, at i det Forslag, som vi har været enige om at fremsætte staar, at man skal betale Ungdomskredsens Kontingent plus Differencen mellem dette og Hovedkredsens for at have Stemmeret. Det er det, der skal vedtages, det vil jo ordne Forholdet. - Men vi maa for i Aar kunne bestemme, hvorledes Repræsentationen skal være. - Jeg synes, vi maa være interesseret i at faa det Spørgsmaal ordnet saa godt som muligt, og saaledes at de unge kan være tilfredse, det er i vor egen Interesse.
Dagmar Nielsen: I de Kredse, hvor der er Ungdomsafdeling, og hvor der er unge, der dur, er jeg ikke i Tvivl om, at man ogsaa vil vælge de unge som Tillidsmand. Vi kan ikke have nogen, som ikke staar som Medlem valgt som Tillidsmand. - Moderkredsen er det vigtigste, man kan ikke begynde med at danne en Ungdomskreds, vi kan ikke bryde Kontinuiteten. Det kan ikke nytte at ligge paa Maven for de unge, Fremtiden maa bygge paa Fortiden.
Marie Egeberg: Jeg tror ikke, vi behøver tage det saa højtideligt med Hensyn til de unge og de ældre. Vi har taget en ung ind i vor Styrelse. Hun bliver fri for at betale til os, men betaler til Ungdomskredsen; hun bliver sikkert valgt til Tillidsmand. Lad blot Kredsene om selv at sende de unge med.
Andrea Hedegaard: Jeg synes, vi maa have en Ordning, saa vi faar de unge med, og vi maa have det saadan, at det er de unge selv, der vælger Repræsentant; de skal føle, at det er dem selv. Vi har en ganske ny, men allerede ret god Ungdomskreds i Odense paa c. 60 Medlemmer.
Ida Holck: Selvfølgelig skal de unge med, men det vilde være vanvittigt, om de sad der uden at kunne stemme om deres egne Love. Kan vi ikke gøre det paa den Maade, at Hovedkredsen betaler Kontingentet for de unge Repræsentanter, der skal med, saaledes at de staar som ordinære Medlemmer.
Hedevig Matthiesen: Jeg ser ikke rettere, end at det er nødvendigt, de er med og har Stemmeret til det Møde. Naar vi inviterer dem ind at lave Love, maa vi da sørge for, at de kommer til at behandle Lovene igen. Jeg foreslaar, at man sender Formændene.
Magda Andersen: Jeg synes, det er urimeligt, at saa mange unge - op imod 1500 oplyste man før - ikke skulde være repræsenteret. Der er vel ingen Love, der er saa stive, at man ikke skulde have Lov til at blive enige om en Ordning i et saadant Tilfælde. Kan vi ikke blive enige om at give Adgang for et vist Antal unge f. Eks. 30, og disse, skulde saa fordeles til Distrikterne efter det antal unge, der var i hvert Distrikt.
Inger Hempel: Jeg stiller det direkte Forslag, at de unge har Ret til Repræsentation efter samme Regler som Hovedkredsene. De kan rimeligvis ikke sende meget mere end een fra hver Kreds, men saa har de Lov til at befuldmægtige hinanden, ligesom Tillidsmændene fra Hovedkredsene kan det. Dagmar Nielsen: Jeg var den ivrigste Talsmand for at give de unge friest mulige Hænder, da de begyndte i København. Jeg mener, de skal være en Fortsættelse, føre vort Arbejde videre, derfor holder jeg saa fast paa den Kontinuitet, der ligger i, at de saa vidt muligt gaar ind i Hovedkredsene; hvor der er unge, som dur, vil de ogsaa blive valgt. Det er hen i Vejret at tale om, at de unge ikke kan rejse de 3 Kr. om Aaret, der er Tale om for at staa som ordinært Medlem. De unge, der ikke vil ofre det, kan ikke være meget interesseret. - Jeg regner, at 1/3 af de københavnske Tillidsmænd vil blive valgt blandt de unge. - Jgg har selv været den ivrigste Talsmand for at give dem mest muligt
Raaderum; men jeg advarer stærkt imod disse Særforslag. Lad os handle efter vore Love.
Karen Fogh: Jeg synes i hvert Fald ikke, de unge skal have Hjælp af Jubilæumsfonden. Skal nogen hjælpes, har de gamle Kredse, der paa Grund af deres ringe Størrelse og lille Kassebeholdning aldrig har kunnet sende Tillidsmænd, første Ret.
Formanden: Hvis vi knytter de unge til vort Fællesmøde, saa har vi selv Haand i Hanke med dem og kan debatere alt, hvad de foretager sig, sammen med dem. Der faar vi netop det Baand, som er nødvendigt. Det er den eneste Garanti, vi har, for at faa dem med. - Jeg tror, de unge er
tilbøjelig til at gaa ind paa samme Linie som vi, at antage de samme Principper.
Ved Afstemning vedtoges Forslaget om, at hver Ungdomskreds skulde have Ret til at sende en Repræsentant med fuld Stemmeret.
Aarhus Kredsens Forslag om Hjælp til de unges Rejse oplæstes.
Inger Hempel støttede varmt dette.
Ida Holck mente, at saavel Hoved- som Ungdomskredse, der ikke kunde skaffe Midler, maatte sende Ansøgning ind til Jubilæumsfonden.
Formanden og Ingrid Larsen sluttede sig hertil. Man skulde ikke paa Forhaand afskære sig fra at hjælpe dem, hvis man kunde; men det var jo ikke sikkert, alle trængte.
Ida Holcks Forslag vedtoges.
Formanden fremhævede bl. de øvrige Punkter paa Dagsordenen Spørgsmaalet Diktatur og Folkestyre. - Det var et Spørgsmaal, der var brændende overalt, i Tidsskrifter, Dagblade, paa Møder o.s.v. D.K. maatte have et sagligt Foredrag herom.
Anna Koch Schiøler anbefalede varmt, at man fik Julie Arenholt til at holde dette Foredrag. Det vilde være morsomt at have D.K.s to gamle Formænd som Talere.
Dagmar Nielsen foreslog, at man fik en yngre, et nyt Ansigt.
Thora Pedersen syntes, det vilde være udmærket, dersom Fru Arenholt vilde. Det var Kvindernes Mening, man i dette Tilfælde skulde høre, og det skulde være en, der kunde tale med Myndighed.
Det vedtoges enstemmigt at søge at faa Fru Arenholt til at tale. Skulde Fru Arenholt sige Nej, vilde man henvende sig til Nina Andersen.
ad 7. Eventuelt.
Inger Hempel meddelte, at man i Københavns Kredsens Agitationsudvalg havde diskuteret Muligheden for at faa Kv. og Sf. forhandlet i Kiosker o.lign. Steder.
Anna Koch Schiøler oplyste, at det var Meningen at gøre et Forsøg med enkelte Kiosker, f.Eks. Hovedbanegaardens (hvis Disponent havde stillet sig meget velvilligt); der skulde saa medfølge en Tryksag, et Opslag, der gjorde opmærksom paa det aktuelle Problem, der behandledes i Kv.og Sf., - i Lighed med Dagbladenes Plakater.
Fællesstyrelsen saa med Glæde dette Forsøg blive gjort. Det vilde ikke kræve større Oplag og dermed forøgede Udgifter, før man saa, hvorledes det gik.
Agnes Holm fremkom paa Københavns Kredsens Agitationsudvalgs Vegne med et Forslag om at udvide "D.K.s raadgivende Kontor i Familieanliggender". Det var endnu ikke drøftet i Københavns Kredsens Styrelse, men da det vilde stille større Krav til D.K. (Udgift til juridisk Assistance og
mere Brug af Kontoret 2-3 Gange ugentlig), vilde man gerne høre, hvorledes Fællesstyrelsen stillede sig til Forslaget.
Fællesstyrelsen drøftede Forslaget, men mente, man maatte have nærmere Oplysning om Enkelthederne og hvad det vilde koste, før man kunde tage Stilling dertil.
Marie Egeberg efterlyste den nye Sangbog.
Det nedsatte Udvalg havde endnu ikke holdt Møde eller konstitueret sig. Det bestod, efter at Fru Illum var udtraadt, af Lisbet Hindsgaul, Astrid Hostrup og Dagmar Nielsen.
Mødet hævedes Kl. c. 18.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Emilie Buchwald og Marie Hjelmer.
Rettelse til Protokollen fra 18. Marts
Husholdningsfakultetet. - Den nævnte Betænkning er udarbejdet, men endnu ikke indsendt til Universitets-Samvirke. - Matematisk-naturvidenskabelig Studentereksamen suppleces med 1-2 Aars (ikke Maaneders)Kursus i Husholdning for at [kan ikke læses].
Fællesstyrelsen afholdt Møde Søndag den 18. Marts 1934 Kl. 9 ½ paa D.K.s nye Kontor, Absalonsgaard, Vestergade 37.II.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,-* Magda Andersen, - Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Harriet Daugaard (Suppl.), - Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Andrea Hedegaard,- Inger Hempel,- Lisbet Hindsgaul,- Ida Holck,- Agnes Holm,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Jensine Lomholt (Suppl.),- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Esther Carstensen,- Dida Dederding,- Thora Drøhse,- Estrid Hein,- Hulda Pedersen.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Legatuddeling
3) Udvalgsberetninger
4) Spørgsmaal til D.K. fremsat i "Kvinden og Samfundet”
5) Det politiske Arbejde
6) Fællesmødet
7) Eventuelt.
ad 1. Efter at have budt Fællesstyrelsen Velkommen til de nye Lokaler og takket Fru Hedevig Matthiesen for hendes Andel i det smukke Kontor, man nu havde faaet, gik Formanden over til de forskellige Meddelelser.
Formanden omtalte den paa det sjællandske Distrikts politiske Fællesmøde vedtagne Resolution om Bevarelse af Folkestyret. Denne havde været aftrykt i Dagbladene, saa Medlemmerne vilde sikkert have set den. Desuden var den oversendt til Statsministeren.
Formanden haabede paa, at de Vanskeligheder, man i Øjeblikket stod overfor, og som kaldte paa alle vore Kræfter, rnaatte vække mange Kvinder. Man kunde da ogsaa mærke Fremgang rundt omkring, flere nye Ungdomskredse dannedes, der var nu c. 25 ud over Landet, og der gik ikke en Dag, uden at man fik nye Medlemmer.
Varde Kredsen var genopstaaet og havde allerede ca. 40 Medlemmer. -
Der var tillige Haab om, at man nu endelig var ved at faa fat i Holbæk.
I Nykøbing Falster havde en kvindelig kommunal Tjenestemand været saa uforsigtig at anmode om Lov til at gifte sig, hvilket havde givet Anledning til et Forsøg paa at faa alle de gifte Kvinder ud. Hun havde faaet til Svar, at hun maatte være forberedt paa at faa sin Afsked, hvis hun indgik Ægteskab, og samtidig havde 4 i Forvejen gifte Kvinder faaet Meddelelse om, at de inden der var gaaet et Aar rnaatte indgive Afskedsbegæring. - Kvindeforeningerne havde straks reageret, der blev
sendt Resolutioner, Protester, Artikler m.m. derned, og D.K. havde paatænkt et Protestmøde med Fru Gretor i Nykøbing F. og stod i stadig Forbindelse med Kredsformanden dernede. - Det havde været lidt vanskeligt, fordi der i Byraadet var 2 kvindelige Medlemmer, og disse ikke havde stemt imod Forslaget, og det hele var foregaaet for lukkede Døre. - Resultatet var imidlertid nu blevet, at de gifte Kvinder fik Lov til at blive indtil videre, hvilket betød et Tilbagetog fra Borgmesterens
Side, og Formanden syntes, man havde Grund til at glæde sig over Udfaldet, som dog viste, at Kvindernes Protester ikke var uden Betydning.
Fra "Dansk Kulturfilm" havde D.K. faaet Opfordring til at sende en Repræsentant. Det viste sig, at Frk. Ingeborg Hansen havde været med fra Begyndelsen som Repræsentant for D.K., og man havde derfor bedt hende fungere videre og til Suppleant valgt Redaktør Anna Koch Schiøler, idet man havde bedt Ingeborg Hansen foreslaa, at der kunde møde Suppleant, hvis Repræsentanten var forhindret.
D.K. havde faaet […….kan ikke læses….] sig repræsentere ved Fredrika-Bremer […kan ikke læses…]. Formanden kunde ikke rejse paa denne Tid, men Fru Dagmar Nielsen havde erklæret sig villig til at rejse, hvad Fællesstyrelsen sikkert vilde være glad for.
Spørgsmaalet om at faa lavet nyt Oplag af D.K.s Emblem havde flere Gange været fremme, men D.K. havde ikke turdet tage den økonomiske Risiko. Nu havde imidlertid "Nordisk Emblemhandel" efter Anmodning faaet Tilladelse til at fremstille et Emblem, og Forretningsudvalget havde valgt et ud blandt de tilsendte Prøver; dette var nu lavet og vilde blive forhandlet i Kredsene.
D.K. havde imidlertid intetsomhelst med Forhandlingen og Salget at gøre, hvad Formanden ønskede fremhævet - ogsaa ved Meddelelse i Bladet – da der allerede var fremkommet Klager over uforskammet Optræden fra Forhandleres Side.
Et af D.K.s Medlemmer, Frk. Fisker i Sæby, havde sendt Formanden Brev om det ganske utilladelige i, at der ikke var Kvinder i Nævningetingene m.m. – Formanden kunde ikke se, det kunde gøres mere end der allerede blev gjort, derfor.
Thora Pedersen havde skrevet til Formanden ang. Rejsegodtgørelsen til Fællesstyrelsesmedlemmerne. Man havde talt lidt om det ved sidste Fællesstyrelsesmøde og rnaatte nu drøfte igennem.
Man maatte desuden drøfte Kasserer-Spørgsmaalet, idet Fru Marie Illum ganske afgjort fastholdt, at hun havde nedlagt Kassererhvervet. Fru Illum havde endnu Regnskabet, men ønskede gerne at faa det afleveret til den nye Kasserer. - Fællesstyrelsen havde al mulig Grund til at være Fru Illum taknemmelig for hendes Arbejde, og Formanden vilde gerne, at man vedtog at sende hende en Tak og nogle Blomster.
Med Hensyn til Fru Illums Afløser havde Formanden hele Tiden tænkt, at Fru Hedevig Matthiesen maatte være gangske – om hun saa maatte sige automatisk - kvalificeret til at overtage Kassererposten.
Fru Matthiesen hævdede imidlertid, at det var hendes uigenkaldelige Beslutning at gaa ud af Fællesstyrelsen til Sommer, og havde paa Formandens Anmodning foreslaaet Fru Carstensen i Stedet for. - Formanden havde spurgt Fru Carstensen, som havde sagt Ja; hun havde Interesse for Sagen og god Tid, saa hun vilde gerne overtage Posten, hvis man ønskede det. - Formanden var meget glad herfor.
Formanden oplæste til Slut et Brev fra Fru Koch Schiøler, som heri opsagde sin Stilling som Redaktør af ”Kvinden og Samfundet”, hvilket var kommet som et Tordenslag for Formanden.
Dirigent: Dagmar Nielsen.
Diskussion om Formandens Meddelelser.
Formanden: Jeg kan ikke nægte, at jeg synes, denne Skrivelse fra Fru Koch Schiøler, er meget sørgelig for os, og jeg synes ikke, de Motiver, her er angivet, er helt fyldestgørende. Den Maade, hvorpaa Fru Koch Schiøler har mødt, hvad der er kommet imod os, har været saa stærkt præget, saa bevidst og dygtigt gjort, at jeg ikke kan forstaa Talen om, at hun skulde være slaaet ud eller arbejdsudygtig. - Deres Personlighed, Fru Koch Schiøler, Deres Anseelse og Deres Navn betyder saa uendelig meget. Vort Blad er meget mere, end vi tror; det er mere end de enkelte Medlemmers Blad, det er Mændenes Blad; jeg kender Mænd der læser det fra Ende til anden. - Derfor er det saa meget vigtigt at det er netop, som vi ønsker det og kan staa ved det. Vi kan sige saa meget paa en Talerstol og i en Diskussion, det kan siges i det Øjeblik, men er det først sat paa Papiret, saa staar det der, og vi maa staa til Ansvar for det. - Jeg staar fuldstændig i Mørke, jeg kender ikke én, jeg turde betro den Post. De maa i hvert Fald anvise os en Efterfølger.
Anna Koch Schiøler: De maa tro, at naar jeg har foretaget dette Skridt, er det ud fra den reneste Idealisme, ikke fordi jeg har let ved at gøre det af andre Grunde. Jeg tror aldrig, Forskellen mellem Fortid og Nutid har været saa stærk som i Øjeblikket, og jeg synes, der maa en ung Redaktør til. Hvis det ikke bliver en ung, der bliver min Afløser, saa vil jeg rigtignok sige, at saa vil det Skridt, jeg nu tager, være ganske forgæves.
Jeg tænker paa en bestemt ung Kvinde, som jeg tror vil kunne gøre Arbejdet og gøre det ganske fortræffeligt. Det er Aagot Lading. Hun er et meget selvstændigt tænkende Menneske og skriver udmærket, tænk blot paa hendes lille Artikel sidst. Det er jo ikke saadan, at jeg absolut vil gaa til en bestemt Dato, jeg vil gerne hjælpe i den første Tid, og hvis det blev Aagot Lading, tror jeg, vi kunde samarbejde og naa et Resultat til Deres fulde Tilfredshed. Men faar vi ikke en Redaktør fra det Lag, vil jeg synes, det hele er spildt.
Andrea Hedegaard: Jeg synes jo slet ikke, vi kan undvære Fru Koch Schiøler. Hvorfor kan De ikke samarbejde med de unge, uden at vi skal af med Dem.
Thora Pedersen: Jeg vilde netop sige det samme: Er det ikke muligt at vi kunde faa et Samarbejde. Jeg har glædet mig over Deres Artikler og været saa imponeret over den Maade, De har taget det paa. Vi maa ikke skifte Redaktør nu i den allervanskeligste Tid. Men kan De ikke sikre Bladet denne Pen, saa kan vi senere tage Sagen under Overvejelse.
Ida Holck:
Jeg var blandt dem, der kritiserede Fru Koch Schiøler i Begyndelsen; men jeg synes, De og Bladet er vokset - aandelig vokset - Aar efter Aar. De unge maa først være vant til at skrive, før de kan redigere et Blad, der maa være en Begyndelse paa alting.
Magda Andersen: Jeg er i de sidste Aar kommet meget rundt blandt Mennesker Landet over – baade i D.K. Kredse og i politiske Kredse. Bladet bliver nemt Samtaleemne alle Vegne, og der er kun én Mening: Bladet bliver bedre og bedre! Vi skal være varsomme med at skifte nu i den sværeste Tid, man skal ikke skifte Heste midt i Vadestedet. - Lad os tage de unge med, lad dem faa Lov til at skrive løs; men jeg beder indtrængende Fru Koch Schiøler om at blive.
Karen Fogh: Der kan slet ikke være Tale om, at A.K.S. faar Lov til at trække sig tilbage; der vilde gaa alt for meget i Stykker, det har vi ikke Raad til.
Formanden: Jeg kunde forstaa Fru Koch Schiøler, hvis hun var uenig med os; hvis der var nogle Skær, hun ikke kunde komme over, fordi hun saa anderledes paa noget kvindesagligt; men det er der jo ikke. - Hvis De tror, det er let for Landsformanden, saa tager De fejl. Det er ikke let for nogen af os. Øjeblikket er saa farligt, saa vanskeligt, at det nok kan tiltrænges, at vi staar sammen. - Jeg paaskønner ogsaa Aagot Lading og tror kun godt om hendes Udvikling, hun er klog; men jeg ved slet ikke, om det er forsvarligt at bryde hende af, ligesom hun har taget sin Eksamen. Det er lidt for tidligt at hefte sig ved hende, men det er dejligt at vide, at vi har hende.
Marie Egeberg: Hvis De kendte Stemningen ude omkring i Provinsen, kan De tro, det vilde ikke gaa godt med Bladet, hvis det skulde redigeres af en ung.
Lisbet Hindsgaul: jeg vil saa indtrængende som muligt bede Dem ændre Deres Beslutning. - Jeg forstaar naturligvis Talen om, at de unge skal til, og ved, de er meget dygtige. Men det er ikke til at komme udenom Forstaaelsen og Erfaringen, det maa ogsaa til.
Martine Bjørneboe: Jeg har altid været glad for at læse Kv.og Sf.; men ikke jeg alene - min Mand og mine unge Nevøer læser det, det er det første, de spørger efter, naar de kommer paa Besøg. Jeg synes ikke, De har Ret, naar De siger dette med de unge og Tidens Aand; naar den samme Aand gaar igennem Deres og de unges, saa har Deres Linier meget større Betydning end en ungs, fordi man føler, det er Erfaringerne, der taler.
Dagmar Nielsen: Jeg vil ogsaa slutte mig til, hvad der er blevet sagt. Jeg tvivler ikke om, at Aagot Lading har en Fremtid for sig og maaske engang kan blive den, der kan overtage Hvervet. Men hun har tilbragt sit Liv i et københavnsk Hjem under ret begrænsede Forhold, hvor meget kender hun til Livet, lad hende dog se lidt først. Jeg beder Fru Koch Schiøler tilbagekalde sin Skrivelse eller gemme den et Par Aar endnu.
Anna Koch Schiøler: Formanden sagde, jeg var en blød Natur. Jeg er ikke blød, naar jeg skriver; der er jeg ikke bange, vel snarere for skarp. - Men jeg er rædsom blød overfor dette, at De allesammen, beder mig paa den Maade. Der er ikke noget, jeg nødigere vil, end at skade den Sag, der ligger mig saa dyrt paa Sinde. - Jeg er saa glad over, at den Tanke om at faa Aagot Lading som Redaktør er blevet saa godt optaget, for hun er noget ualmindeligt. Jeg er villig til at fortsætte en Tid endnu og saa samtidig søge at faa hende med ind i Arbejdet. Det kunde selvfølgelig ikke falde mig ind at afholde hende fra hendes egentlige Fag; men jeg maa da have Lov til at knytte hende saa nær til Bladet som muligt.
Fællesstyrelsen tog med varm Tak mod Fru Koch Schiølers Løfte om at se Tiden an og blive, til man syntes, Aagot Lading eller en anden var moden til at overtage Pladsen.
Dagmar Nielsen fandt, at Fru Hedevig Matthiesen var saa uundværlig i Fællesstyrelsen, at man ogsaa burde lægge det stærkeste Pres paa hende for at faa hende til at blive.
Marie Egeberg, Karen Fogh og Ida Holck støttede varmt dette.
Erna Kjeldskov bad ligeledes indtrængende Fru Matthiesen om at blive. Det vilde udadtil virke meget uheldigt, dersom saa mange af Fællesstyrelsens bedste Kræfter pludselig gik ud af Arbejdet.
Formanden vilde nødig lægge Pres paa Fru Matthiesen, naar hun selv syntes, hun maatte gaa, og gav Grunde, som man maatte bøje sig for. Det vilde Formanden respektere, ligesom hun ønskede at faa sit Ønske om Tilbagetræden respekteret, naar hun om nogle Aar fremsatte det.
Hedevig Matthiesen bad Fællesstyrelsen om ikke at overtale hende til at blive og ikke at betragte det som Faneflugt, naar hun trak sig tilbage nogle Aar, hun skulde nok melde sig igen, naar hun syntes, hun kunde; men hun havde saa forfærdelig meget Arbejde, saa hun maatte aflastes. Hendes gamle Moder trængte til, at hun var lidt for hende i de Aar, hun endnu kunde vente at beholde hende, det kunde let blive for sent.
Fællesstyrelsen bøjede sig med Beklagelse for disse Grunde.
Thora Pedersen foreslog Andrea Hedegaard som Kasserer. Hun kunde ikke indse, hvorfor Kassereren nødvendigvis skulde bo i København.
Jensine Lomholt sluttede sig hertil; det vilde være rimeligt at vælge Kassereren blandt et af Medlemmerne udefra Landet.
Formanden modsatte sig denne Tanke. Kassereren maatte være med i det daglige Arbejde. Boede hun i Provinsen, vilde alt Arbejdet og Ansvaret blot falde paa Kontoret, det kunde ikke lade sig gøre og vilde ogsaa være en Omgaaelse af Lovene.
Ogsaa Hedevig Matthiesen fandt Forslaget uantageligt, det var en Undervurdering af Kassererens Arbejde.
Thora Pedersen henviste til Danmarks Lærerforening, som havde haft Kassereren boende i Provinsen i adskillige Tilfælde; men naar Fru Carstensen vilde tage Posten og havde Tid dertil, var det naturligvis udmærket.
Esther Carstensen blev enstemmigt valgt til Kasserer.
I Stedet for Fru Carstensen valgtes Dagmar Nielsen enstemmigt til Næstformand.
Andrea Hedegaard: Formanden talte om, at det er Kvinderne, som maa værne Folkestyret. Den Udtalelse vil jeg gerne støtte saa kraftigt som muligt. Jeg tror, vi skal gaa ud i det Arbejde og netop pointere, at vi Kvinder vil værne Friheden og Folkestyret. Vi vil faa Glæde af at lægge vort Arbejde der.
Thora Pedersen: Jeg er af den Opfattelse, at det var rart, om vi kunde inddrage det ene Fællesstyrelsesmøde om Aaret; men jeg blev lidt betænkelig ved, at det er Meningen at konstituere sig lige efter Fællesmødet. Mange af os vil have vanskeligt ved at være borte fra vort Arbejde saa mange Dage i Træk og vil være nødt til at rejse under eller lige efter Mødet.
Hedevig Matthiesen: Fællesstyrelsesmøderne belaster vort Budget i høj Grad, derfor synes jeg, da vi i Reglen ikke har meget vigtigt at drøfte paa Septembermødet, at vi skal søge at undvære det. Vi er jo næsten altid færdig med Fællesmødet Mandag Kl. 13-14, og Fællesstyrelsen maa da blive til om Aftenen for at holde konstituerende Møde. Det kan godt lade sig gøre.
Andrea Hedegaard: Var det ikke muligt at lægge Dagsordenen for Fællesmødet saaledes, at vi fik Valgene den første Dag?
Magda Andersen: Jeg vil ogsaa anbefale, at vi indskrænket Fællesmøderne til 3 om Aaret. Vi bliver da nødt til at tage det konstituerende Møde lige efter Fællesmødet, men jeg synes, at de, der sidder i Fællesstyrelsen, maa være klar over at ved at tage mod Valg paatager de sig en Pligt til at gøre Arbejdet, og saa maa de tage de Timer dertil, som er nødvendige. - Vi bør tillige overveje, at flytte Formandsmødet frem til Oktober.
Efter endnu nogen Diskussion enedes man om i Aar at forsøge at holde det konstituerende Møde lige efter Fællesmødet og stryge Septembermødet.
Da der blandt Distriktsformændene var Uenighed om, hvilken Tid paa Aaret Kredsformændene helst vilde have Formandsmødet, enedes man om at drøfte dette paa Fællesmødet.
Thora Pedersen hævdede, at det var ganske urimeligt, at Fællesstyrelsen de sidste Gange kun havde faaet godtgjort 3die Klasses Dobbelt- billet for deres Rejse til Møderne, idet det tvang adskillige af dem til enten selv at bekoste Størstedelen af Rejsen eller rejse over Land paa 3die Klasse 2 Nætter i Træk, hvad man ikke kunde holde til, naar man skulde passe sit Arbejde.
Det foresloges at godtgøre de Medlemmer, der rejste med Skib, 2 Enkeltbilletter. Flertallet mente imidlertid, at der maatte gælde de samme Regler for alle Medlemmerne, ogsaa Medlemmer, der benyttede Tog havde Ekstraudgifter til Rutebil o. lg.
Det vedtoges ved Afstemning med 8 Stemmer for (ingen imod) at godtgøre Fællesstyrelsen 2 3die Klasses Enkeltbilletter.
Regnskabet
Hedevig Mathiesen oplæste det reviderede Aarsregnskab for 1933. – Det godkendtes enstemmigt med Tak for den gode og billige Administration.
Liste over D.K.’s forskellige Fonds og Legater var fremlagt og blev gennemgaaet. - Det vedtoges fremtidig at holde Jubilæumsfonden for sig selv og opstille et fuldstændigt Regnskab over dens Indtægter og Udgifter.
ad 2. Formanden oplæste Listen over de af Legatudvalget indstillede Ansøgere, denne godkendtes ensstemmigt. (Se Kv. og Sf. Nr. 8 ang. Legatmodtagernes Navne)
Dirigent: Ingrid Larsen
ad 3. Udvalgsberetninger.
Skoleudvalget
Thora Pedersen oplæste en Henvendelse, der var overbragt Undervisningsministeren og Folketingets Udvalg ang. Lov om Folkeskolen af Dagmar Nielsen og Thora Pedersen, i Anledning af den i Skoleforslaget indsatte Paragraf om Udvidelse af Forskoleinstitutionen. (Henvendelsen er
aftrykt i Kv. og Sf. Nr. 6)
Udvalget havde ikke udtalt sig om Sagen, men Udvalgsformanden havde senere til Thora Pedersen indrømmet, at hun havde Ret i sine Anskuelser. - Ministeren syntes at være ret ubehagelig berørt af Henvendelsen.
Ogsaa Danmarks Lærerforening havde protesteret mod nævnte Paragraf, men uden Motivering, idet man i en Henvendelse havde fremsat Ønsket om Ophævelse af Forskoleinstitutionen og samme Uddannelse for alle Lærere og Lærerinder i alle Skoler.
Thora Pedersen hævdede, at det var et af de farligste Angreb, der endnu havde været rettet mod Lærerinderne, og hun vilde kæmpe imod det lige til det sidste.
J. Lomholt, Marie Egebjerg og Formanden sluttede sig ganske hertil.
Andrea Hedegaard var af samme Mening, men kunde godt forstaa, at Forskolelærerinde følte sig truet og var bange for at se Døren lukket, mange af dem havde ikke Raad til at tage den 4aarige Uddannelse. Landbobefolkningen hævdede, at de ikke havde Raad til at betale de fuldt uddannede Lærerinder, og ved at kunne ansætte Forskolelærerinder fik de dog deres Børn under kvindelig Paavirkning. - Man maatte være klar over, at man vilde møde disse Indvendinger og være parat til at imødegaa dem.
Thora Pedersen mente ikke, Lønforskellen spillede saa stor Rolle, den var mindre end man troede, Grundlønnen var henholdsvis 1710 og 2200 Kr.
Magda Andersen føjede sin Protest til de øvrige Medlemmers. Det var hendes Erfaring, at naar der skulde spares, skulde der altid spares paa Kvinderne. Ude omkring var det ikke de kvindesaglige Synspunkter, man skulde hævde, det var Skolen for Skolens Skyld, man rnaatte tale om.
Fællesstyrelsen bragte Thora Pedersen en Tak for hendes Arbejde.
Anna Bruun, som overværede lidt af Mødet takkede ligeledes.
Husholdningsfakultetet.
Formanden meddelte, at man nu var kommet saa vidt, at man havde indsendt en Betænkning til Universitets-Samvirke med indledende Bemærkninger om, hvad det er, vi ønsker, hvilke Stillinger man tænker sig, de videnskabeligt uddannede Kvinder skal kunne bestride, Forslag til Optagelsesbetingelser o.s.v. - Med Hensyn til disse sidste havde Agnes Elgstrøm af Frygt for, at den videnskabelige Uddannelse skulde skade Husholdningsseminarierne, fordret Uddannelse paa Seminarierne som eneste Adgangsbetingelse til Universitetet, men det øvrige Udvalg var enige om en noget bredere Basis, nemlig Husholdningslærerindeeksamen, matematisk-naturvidenskabelig Studentereksamen med 1-2 Maaneders Kursus i Husholdning eller en tilsvarende paaktisk Uddannelse med afsluttende Prøve suppleret med et 2aarigt teoretisk Kursus med Afgangs-Bevis. - Endvidere var i Betænkningen omtalt Undervisningens Varighed og Tilrettelæggelse. - Det gjaldt nu at samle den fornødne Startkapital, det var ikke smaa Summer, det drejede sig om.
Andrea Hedegaard fortalte i Tilknytning hertil om et forberedende Møde, der havde været afholdt paa Fyn af D.K.’s fynske Distrikt samt de forskellige Husholdningsforeninger med Hulda Pedersen som Taler. Med Hensyn til det økonomiske var der blevet sagt: Den Side af sagen klarer vi nok. - Men man maatte endelig ikke gaa bort fra den bredere Basis for Optagelse, da det vilde skade ude omkring.
Det besluttedes at lade Betænkningen cirkulere mellem Fællesstyrelsesmedlemmerne, for at interesserede kunde sætte sig nærmere ind i Enkelthederne.
Radiosagen
Hedevig Matthiesen gjorde kort Rede for Arbejdet for at faa Erna Kjeldskov opstillet paa De upolitiske danske Radioklubbers Kandidatliste. Det var ikke lykkedes, men Fru Kjeldskov havde dog opnaaet 6375 Stemmer, da Hjemmenes og Kvindernes Lytterforening selv kun havde naaet 680 licensbetalende Medlemmer, viste det tydeligt, at mange Mænd forstod Betydningern af kvindelig Indflydelse paa Radioprogrammerne, og at Maalet kunne have været naaet, dersom blot lige saa mange Kvinder havde vist Forstaaelse af Sagen og meldt sig ind.
Med Hensyn til Kvindernes Radio-Landsudvalg havde Fru Matthiesen paa sidste Møde meddelt, at hun, da hun til Sommer traadte ud af Fællesstyrelsen, ikke længere kunde være Formand, hun fungerede dog indtil videre som saadan, men det var Meningen, at Næstformanden efterhaanden skulde overtage Posten. - Til Næstformand var blevet valgt Lærerindernes Repræsentant …….det var klart, at Indflydelsen derved vilde glide mere bort fra D.K., og man maatte derfor overveje, om man stadig vilde afholde Udgifterne og udføre Arbejdet paa D.K.s Kontor. - Spørgsmaalet herom var ogsaa rejst indenfor Landsudvalget, hvor de fleste Repræsentanter fandt det rimeligt, om Foreningerne delte Udgifterne.
Man gjorde fra Landsudvalgets Side Forsøg paa at faa en Kvinde tilforordnet Radioraadet og havde henvendt sig til Ministeren og Kammerherre Lerche. Endnu forelaa intet Svar; men Fru Matthiesen ansaa det for meget tvivlsomt, om det vilde lykkes.
Hedevig Matthiesen vilde nu gerne høre Fællesstyrelsens Mening om
1) om man skulde lade Arbejdet i Kv.Radio-Landsudvalg glide fra sig, lade Foreningerne dele Udgifterne og Arbejdet udføre, hvor det fandtes bedst.
2) om man skulde ophæve Hj.og Kv. Lytterforening. (Denne var ganske vist en selvstændig Forening, men Fru Matthiesen vilde gerne vide, hvorledes man saa paa Forslaget om Ophævelse)
Formanden mente, Lytterforeningen burde ophæves, den maatte anses for haabløs. - M.H.t. det andet Spørgsmaal vilde det være meget beklageligt, om Arbejdet dermed skulde glide fra D.K.; men mistede D.K. Formandsposten, var der ingen Grund til at D.K.s Kontor skulde tage Arbejdet, det vilde aflaste Kontorassistenten meget at blive fri derfor. Kunde Fru Matthiesen imidlertid ikke tænke sig at fortsætte i Landsudvalget, selv om hun gik ud af Fællesstyrelsen?
Dagmar Nielsen støttede Formandens Forslag. Der havde i Landsudvalget været Ønske fra alle Sider om at beholde Fru Matthiesen som Formand.
Fællesstyrelsens Medlemmer var enige om, at D.K. nødig skulde miste Føringen i Kv.Radio-Landsudvalg, og bad Fru Matthiesen blive som Repræsentant i Udvalget og om muligt som Formand. - Gled Formandsposten og dermed Indflydelsen fra D.K. over til en anden Forening, mente man ikke, D.K. fortsat skulde bære Udgifterne, ligesom Kontoret i saa Fald burde aflastes for dette Arbejde. - Ingen mente, det kunde nytte at fortsætte Arbejdet med Lytterforeningen.
Kvinders Adgang til Stillinger og Hverv.
Dagmar Nielsen meddelte, at hun den foregaaende Dag havde faaet Brev fra Holbæk, at man der forsøgte at faa et ledigt Lærerindeembede ændret til et Lærerembede. - Frk. Thora Pedersen vilde nu skrive til Lærerinderne i Holbæk og faa en Redegørelse for saa at overgive Sagen til Lærernes Fagforening.
Formanden mente, man skulde forsøge at paavirke Skolekommissionen, saa den ikke ændrede sin Indstilling om Lærerindeembede.
Dagmar Nielsen bad om, at hun og Formanden maatte faa Mandat til at handle i denne Sag, da der jo skulde handles hurtigt.
ad 4. Spørgsmaal i Kvinden og Samfundet.
Anna Koch Schiøler efterlyste Svar fra Fællesstyrelsen paa de Spørgsmaal, som Medlemmerne fra Tid til anden stillede i "Kvinden og Samfundet" og nævnte Eksempler fra den sidste Tid paa Spørgsmaal, som hun syntes krævede Svar. Man skulde jo gøre, hvad man kunde for, at Medlemmerne følte sig hjemme i Bladet.
Formanden syntes, de fleste af Spørgsmaalene burde rettes til Kreds- eller Distriktsstyrelse; Kv.og Sf. var ikke det rette Sted.
Harriet Daugaard mente, at f.Eks. Spørgsmaalet om Foredrag o.lign. viste, at Medlemmerne ikke var klar over, der gjordes et Arbejde fra Distriktet; de mærkede ikke nok dertil.
Marie Egeberg og Andrea Hedegaard hævdede, at Medlemmerne havde let nok Adgang til Lovene, saa det var deres egen Fejl, naar de ikke kendte dem. - M.H.t. at planlægge Kursus og Foredragstourneer var det ikke Distriktsformændenes Skyld, naar det ikke lykkedes. Kredsene svarede ikke, eller de kom for sent med Svaret, og tit aflyste de i sidste Øjeblik. Flere Kredse svarede, at de helst selv vilde ordne det.
Hedevig Matthiesen foreslog en Spørgerubrik, hvor der kunde svares ganske kort paa den Slags Spørgsmaal.
Martine Bjørneboe fandt det naturligst, om Den Slags Spørgsmaal blev overgivet til Kontoret [kan ikke læses] selv om det maaske ikke var det rette Sted at henvende sig til, have et Svar, men der var ingen Grund til at lade disse gaa gennem Bladet.
Fællesstyrelsen var enig om, at den Slags Spørgsmaal maatte gaa til Kontoret, og dersom de ikke kunde besvares derfra, forelægges for Forretningsudvalget.
ad 5. Det politiske Arbejde.
Dagmar Nielsen syntes, det saa ud til, at det politiske Arbejde, som jo gik sin jævne Gang, var ved at glide ud af D.K.s Hænder, og vilde gerne, Fællesstyrelsen skulde udtale sig lidt om, hvorledes man saa herpaa.
Erna Kjeldskov meddelte, at man havde haft det politiske Udvalg i 6. Distrikt samlet og planlagt et stort fælles Møde i Oktober.
Andrea Hedegaard syntes ikke, D.K. skulde give det fra sig. Kvinderne maatte holde saa meget sammen, at der var et Samlingspunkt udenom Partierne. Paa Fyn havde man i Aar kun været samlet een Gang.
Marie Egeberg mente, det i hendes Distrikt var gaaet over til Partierne.
Magda Andersen troede ikke, D.K. skulde lade det glide fra sig. - Naar Venstre-Kvinderne ikke havde deltaget i det sjællandske Distrikts politiske Møde, var det kun, fordi de følte sig stærke nok til at arbejde selvstændigt. De havde gjort et stort Arbejde.
Jensine Lomholt: Ser man efter, hvem det er, der arbejder indenfor de forskellige Partier, finder man, at det i Reglen er Medlemmer af D.K. De synes, de kan faa mest ud af at arbejde paa den Maade. Men selv om man nok kan sige, at vi er mest partibestemte, saa er det dog alligevel D.K.-Medlemmerne, der gør Arbejdet.
Inger Hempel: De forskellige Partiers Hovedledelse har i Virkeligheden nu taget Spørgsmaalet op; indenfor Venstre er der ligefrem dannet en Ledelse af Kvinder indenfor Partiet; det samme gælder konservative, Kommunister og Socialdemokrater. Men Partierne mener selvfølgelig, Arbejdet skal gaa gennem dem, og D.K. skal være lidt forsigtig med at gribe ind og derved bringe de Kvinder, der arbejder i en skæv Stilling til Partiet.
Karen Fogh: Arbejdet er for en stor Del gaaet ud i Partierne; jeg forstod i sin Tid, at det var Maalet; men det er alligevel bestandig D.K.-Medlemmer, man støder paa. Jeg tror godt, vi kan ophæve 10 Mands Udvalget indenfor Distriktet.
Ingrid Larsen vilde gerne vide, om man skulde vedblive at holde paa 10 Mands Udvalget.
Dagmar Nielsen: Kan jeg af denne Diskussion uddrage den Slutning, at Fællesstyrelsens politiske Udvalg kan udsende til alle Kredsene, hvad man kan raade dem til og vil foreslaa, uden derved at forbigaa Distrikternes Udvalg.
Magda Andersen: 10 Mandsudvalget skal efter min Mening stadig bestaa og maa mødes i hvert Fald een Gang om Aaret.
ad 6. Fællesmødet.
Formanden: Fællesmødet i Aarhus tilfredsstillede ikke mig, og jeg har hørt mange, der ikke var tilfreds dermed. Jeg tillægger først og fremmest mig selv Skylden, for en Landsformand skulde jo kunne præge et saadant Møde.
Jeg har spekuleret paa, hvorledes vi kan faa det næste Møde til at blive bedre, og for det første mener jeg, vi maa have en mindre overlæsset Dagsorden. Vi maa have Ro over vort Møde og Tid til Fordybelse i Emnerne - færre Ting paa Dagsordenen. Jeg har derfor bedt de Kredse, jeg har talt med, om kun at indsende Forslag, hvis de synes, de er meget nødvendige, og det er Kredsene enig med mig i.
Det næste, jeg var utilfreds med, var vort offentlige Møde. Steincke holdt et udmærket Foredrag, men Socialreformen er jo tør, og Diskussionen bagefter var mange kede af; det gav ikke det løftende, vi trænger til. Vi maa se at faa en Tale, der kan vække Glød.
Jeg har været i Frederikshavn og talt det hele igennem med Bestyrelsen deroppe. Vi var enige om, at det vilde være dejligt, om vi kunde faa Gyrithe Lemche til at tale. Fru Lemche svarede mig, da jeg spurgte, at hun for første Gang igen havde Lyst til at staa paa Fællesmødets Talerstol, men hun var ikke rask og turde derfor intet love. Nu er Fru Lemche imidlertid blevet saa rask, at hun mener at kunne komme.
Det tredie, jeg fæstede mig ved, var en Kritik, som flere Gange er kommet frem: at der ingen Samling er paa Tillidsmændene, de faar ingen Tid til at lære hinanden at kende og drøfte Arbejdet indbyrdes. Vi maa have en Eftermiddag, en eller anden Tur, hvor vi under frit Samvær kan lære hinanden at kende. Frederikshavn har jo en meget smuk Omegn, og Bestyrelsen deroppe vilde meget gerne ordne en saadan Udflugt.
Den foreløbige Plan for Fællesmødet tænkte Formanden sig saaledes:
Selve Mødet maatte begynde Lørdag Kl. 15 med Formandens Beretning og efterfølgende Diskussion (Formanden vilde nødig vente med Diskussionen til næste Dag, saa fik man intet ud af den).
Om Aftenen Kl. 20 ¼ Fru Gyrithe Lemches Foredrag (ingen Diskussion)
Søndag Morgen: Gudstjeneste Kl. 8 ¼
Derefter Forhandlingsmøde, som maatte tage hele Dagen.
1) Udvalgsberetninger
2) Fælleslove for Ungdomskredsene
3) Diktatur og Folkestyre
Søndag Aften: Festligt Kaffebord.
Mandag: Valgene og Eventuelt.
Mandag Eftermiddag: Udflugt (som man meget maatte henstille til Tillidsmændene at blive og deltage i)
Tilsidst Fællesstyrelsens konstituerende Møde.
Formanden: Et vigtigt Spørgsmaal er Fælleslovene for D.K.U. - Jeg vil inderlig haabe, vi kan blive enige om dem paa Fællesmødet, at der ikke skal blive Strid om det.
Der er en Ting i Forbindelse hermed, som har ligget mig meget paa Sinde: Hvordan faar vi Traaden knyttet mellem de unge og de ældre, hvordan faar vi de unge repræsenteret paa vort Fællesmøde; det er jo ganske nødvendigt. - Der er fra Kolding D.K.U. kommet Forslag om, at Ungdomskredsene faar Ret til at sende Repræsentanter paa samme Maade som Hovedkredsene (oplæses) - Jeg kan ikke se, hvorledes vi skulde kunne tage en saadan Forøgelse af Tillidsmændenes Antal; vi har simpelthen ikke Plads. Vi kommer til at finde en anden Ordning.
Harriet Daugaard: Vi synes i Kolding, at selv om vi ikke er Medlemmer af Hovedkredsen, saa er vi D.K.-Medlemmer ganske paa samme Maade som Hovedkredsene. Vi føler os som Medlemmer!
Inger Hempel: Spørgsmaalet er brændende i mange af Kredsene, jeg har lige været en lille Tur rundt i nogle jyske Ungdomskredse, og de mente alle Steder, at de maatte have Lov til at komme med, naar det gjaldt deres egne Love. Kunde der ikke møde 1 Repræsentant fra hver med Stemmeret i Forhold til det Antal Medlemmer, den paagældende Ungdomskreds har. - Saa er der et andet Spørgsmaal: det rent pekuniære. Kan der ikke ydes et Tilskud af Jubilæumsfonden til hver Ungdomskreds f.Eks. paa 25 Kr.
Karen Fogh: Jeg synes ikke, man kan sende Delegerede, som ikke er Medlemmer af Foreningen.
Harriet Daugaard: Jamen vi er Medlemmer, vi betragter os som Medlemmer, selv om vi ikke staar i Hovedkredsen. - Noget andet er, om vi skal have Hjælp. Det maa vi selv sørge for, vi maa lære at bruge vore Penge rigtigt: til Aarsmøder og Sommerlejre.
Dagmar Nielsen: Jeg synes, der maa en Lovændring til, for at de unge kan stemme. Betingelsen for, at de unge kan vælges til Tillidsmænd, er, at de samtidig staar som Medlem af Hovedkredsen.
Marie Hjelmer: Jeg vil meget modsætte mig, at de unge kun skulde have Lov til at stemme om deres egne Love. Skal de komme, skal de komme som rigtige Tillidsmand.
Ida Holck: Selve Lovændringerne og selve det, om de er Medlemmer eller ikke, kommer jo frem paa Fællesmødet. - Saalænge man ikke er sikker paa det, maa jeg sige som Fru Daugaard, at det er en Afdeling af D.K. Her er et Møde, hvor deres egne Sager skal diskuteres og afgøres, og vi kan da ikke være interesseret i at vedtage deres Love, uden at de selv er der. Det, der har Betydning, er, hvormange Stemmer man kan give de enkelte Repræsentanter.
Formanden: Jeg maa minde om, at i det Forslag, som vi har været enige om at fremsætte staar, at man skal betale Ungdomskredsens Kontingent plus Differencen mellem dette og Hovedkredsens for at have Stemmeret. Det er det, der skal vedtages, det vil jo ordne Forholdet. - Men vi maa for i Aar kunne bestemme, hvorledes Repræsentationen skal være. - Jeg synes, vi maa være interesseret i at faa det Spørgsmaal ordnet saa godt som muligt, og saaledes at de unge kan være tilfredse, det er i vor egen Interesse.
Dagmar Nielsen: I de Kredse, hvor der er Ungdomsafdeling, og hvor der er unge, der dur, er jeg ikke i Tvivl om, at man ogsaa vil vælge de unge som Tillidsmand. Vi kan ikke have nogen, som ikke staar som Medlem valgt som Tillidsmand. - Moderkredsen er det vigtigste, man kan ikke begynde med at danne en Ungdomskreds, vi kan ikke bryde Kontinuiteten. Det kan ikke nytte at ligge paa Maven for de unge, Fremtiden maa bygge paa Fortiden.
Marie Egeberg: Jeg tror ikke, vi behøver tage det saa højtideligt med Hensyn til de unge og de ældre. Vi har taget en ung ind i vor Styrelse. Hun bliver fri for at betale til os, men betaler til Ungdomskredsen; hun bliver sikkert valgt til Tillidsmand. Lad blot Kredsene om selv at sende de unge med.
Andrea Hedegaard: Jeg synes, vi maa have en Ordning, saa vi faar de unge med, og vi maa have det saadan, at det er de unge selv, der vælger Repræsentant; de skal føle, at det er dem selv. Vi har en ganske ny, men allerede ret god Ungdomskreds i Odense paa c. 60 Medlemmer.
Ida Holck: Selvfølgelig skal de unge med, men det vilde være vanvittigt, om de sad der uden at kunne stemme om deres egne Love. Kan vi ikke gøre det paa den Maade, at Hovedkredsen betaler Kontingentet for de unge Repræsentanter, der skal med, saaledes at de staar som ordinære Medlemmer.
Hedevig Matthiesen: Jeg ser ikke rettere, end at det er nødvendigt, de er med og har Stemmeret til det Møde. Naar vi inviterer dem ind at lave Love, maa vi da sørge for, at de kommer til at behandle Lovene igen. Jeg foreslaar, at man sender Formændene.
Magda Andersen: Jeg synes, det er urimeligt, at saa mange unge - op imod 1500 oplyste man før - ikke skulde være repræsenteret. Der er vel ingen Love, der er saa stive, at man ikke skulde have Lov til at blive enige om en Ordning i et saadant Tilfælde. Kan vi ikke blive enige om at give Adgang for et vist Antal unge f. Eks. 30, og disse, skulde saa fordeles til Distrikterne efter det antal unge, der var i hvert Distrikt.
Inger Hempel: Jeg stiller det direkte Forslag, at de unge har Ret til Repræsentation efter samme Regler som Hovedkredsene. De kan rimeligvis ikke sende meget mere end een fra hver Kreds, men saa har de Lov til at befuldmægtige hinanden, ligesom Tillidsmændene fra Hovedkredsene kan det. Dagmar Nielsen: Jeg var den ivrigste Talsmand for at give de unge friest mulige Hænder, da de begyndte i København. Jeg mener, de skal være en Fortsættelse, føre vort Arbejde videre, derfor holder jeg saa fast paa den Kontinuitet, der ligger i, at de saa vidt muligt gaar ind i Hovedkredsene; hvor der er unge, som dur, vil de ogsaa blive valgt. Det er hen i Vejret at tale om, at de unge ikke kan rejse de 3 Kr. om Aaret, der er Tale om for at staa som ordinært Medlem. De unge, der ikke vil ofre det, kan ikke være meget interesseret. - Jeg regner, at 1/3 af de københavnske Tillidsmænd vil blive valgt blandt de unge. - Jgg har selv været den ivrigste Talsmand for at give dem mest muligt
Raaderum; men jeg advarer stærkt imod disse Særforslag. Lad os handle efter vore Love.
Karen Fogh: Jeg synes i hvert Fald ikke, de unge skal have Hjælp af Jubilæumsfonden. Skal nogen hjælpes, har de gamle Kredse, der paa Grund af deres ringe Størrelse og lille Kassebeholdning aldrig har kunnet sende Tillidsmænd, første Ret.
Formanden: Hvis vi knytter de unge til vort Fællesmøde, saa har vi selv Haand i Hanke med dem og kan debatere alt, hvad de foretager sig, sammen med dem. Der faar vi netop det Baand, som er nødvendigt. Det er den eneste Garanti, vi har, for at faa dem med. - Jeg tror, de unge er
tilbøjelig til at gaa ind paa samme Linie som vi, at antage de samme Principper.
Ved Afstemning vedtoges Forslaget om, at hver Ungdomskreds skulde have Ret til at sende en Repræsentant med fuld Stemmeret.
Aarhus Kredsens Forslag om Hjælp til de unges Rejse oplæstes.
Inger Hempel støttede varmt dette.
Ida Holck mente, at saavel Hoved- som Ungdomskredse, der ikke kunde skaffe Midler, maatte sende Ansøgning ind til Jubilæumsfonden.
Formanden og Ingrid Larsen sluttede sig hertil. Man skulde ikke paa Forhaand afskære sig fra at hjælpe dem, hvis man kunde; men det var jo ikke sikkert, alle trængte.
Ida Holcks Forslag vedtoges.
Formanden fremhævede bl. de øvrige Punkter paa Dagsordenen Spørgsmaalet Diktatur og Folkestyre. - Det var et Spørgsmaal, der var brændende overalt, i Tidsskrifter, Dagblade, paa Møder o.s.v. D.K. maatte have et sagligt Foredrag herom.
Anna Koch Schiøler anbefalede varmt, at man fik Julie Arenholt til at holde dette Foredrag. Det vilde være morsomt at have D.K.s to gamle Formænd som Talere.
Dagmar Nielsen foreslog, at man fik en yngre, et nyt Ansigt.
Thora Pedersen syntes, det vilde være udmærket, dersom Fru Arenholt vilde. Det var Kvindernes Mening, man i dette Tilfælde skulde høre, og det skulde være en, der kunde tale med Myndighed.
Det vedtoges enstemmigt at søge at faa Fru Arenholt til at tale. Skulde Fru Arenholt sige Nej, vilde man henvende sig til Nina Andersen.
ad 7. Eventuelt.
Inger Hempel meddelte, at man i Københavns Kredsens Agitationsudvalg havde diskuteret Muligheden for at faa Kv. og Sf. forhandlet i Kiosker o.lign. Steder.
Anna Koch Schiøler oplyste, at det var Meningen at gøre et Forsøg med enkelte Kiosker, f.Eks. Hovedbanegaardens (hvis Disponent havde stillet sig meget velvilligt); der skulde saa medfølge en Tryksag, et Opslag, der gjorde opmærksom paa det aktuelle Problem, der behandledes i Kv.og Sf., - i Lighed med Dagbladenes Plakater.
Fællesstyrelsen saa med Glæde dette Forsøg blive gjort. Det vilde ikke kræve større Oplag og dermed forøgede Udgifter, før man saa, hvorledes det gik.
Agnes Holm fremkom paa Københavns Kredsens Agitationsudvalgs Vegne med et Forslag om at udvide "D.K.s raadgivende Kontor i Familieanliggender". Det var endnu ikke drøftet i Københavns Kredsens Styrelse, men da det vilde stille større Krav til D.K. (Udgift til juridisk Assistance og
mere Brug af Kontoret 2-3 Gange ugentlig), vilde man gerne høre, hvorledes Fællesstyrelsen stillede sig til Forslaget.
Fællesstyrelsen drøftede Forslaget, men mente, man maatte have nærmere Oplysning om Enkelthederne og hvad det vilde koste, før man kunde tage Stilling dertil.
Marie Egeberg efterlyste den nye Sangbog.
Det nedsatte Udvalg havde endnu ikke holdt Møde eller konstitueret sig. Det bestod, efter at Fru Illum var udtraadt, af Lisbet Hindsgaul, Astrid Hostrup og Dagmar Nielsen.
Mødet hævedes Kl. c. 18.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Emilie Buchwald og Marie Hjelmer.
Rettelse til Protokollen fra 18. Marts
Husholdningsfakultetet. - Den nævnte Betænkning er udarbejdet, men endnu ikke indsendt til Universitets-Samvirke. - Matematisk-naturvidenskabelig Studentereksamen suppleces med 1-2 Aars (ikke Maaneders)Kursus i Husholdning for at [kan ikke læses].
