Anmeldelse.
I en Afhandling i Ugeskrift for Retsvæsen N r. 18 og 20 for 11te April d. A. har Cand. juris Amdrup gjort Holdbarheden af den herskende Retsopfattelse, at Hustruen efter dansk Ret er umyndig i Formueanliggender, til Gjenstand for en indgaaende videnskabelig Drøftelse. Den simple Grundtanke, hvorover den lille Afhandling er fremsat, er denne: Det er af alle indrømmet og godtgjøres til Overflod af Forfatteren ved en udtømmende Kritik, at de Lovbud i og efter Christian d. Vtes Lov, hvorpaa Hustruens Umyndighed kunde tænkes støttet, hverken udtrykkelig eller stiltiende indeholde nogen Hjemmel derfor. Om Hustruen er myndig eller umyndig, maa afgjøres efter de almindelige Grundsætninger med Hensyn til Kvindens retlige Stilling, hvorpaa Lovgivningen til enhver Tid er bygget. Før Loven om ugift Kvindes Myndighed af 29. December 1857 var det utvivlsomt rigtigt at anse den gifte Kvinde for umyndig, i Overensstemmelse med hvad der udtrykkelig var hjemlet for den ugiftes Vedkommende. Men idet den nævnte Lov har stillet den ugifte Kvinde under lige Myndighedsvilkaar med Manden, er med det samme Grunden taget bort under Dogmet om Hustruens Umyndighed i Formuesanliggender. Der lader sig ingen rimelig Grund anføre for, at Lovgiveren skulde ville tillægge Indtrædelse i Ægteskab den Virkning at hindre Opnaaelsen af Myndighed eller berøve en allerede erhvervet Myndighed. Efter Loven af 1857 maa derfor Spørgsmaalet om Hustruens Formuemyndighed i Tilknytning til den nævnte Lovs Grundsætning besvares derhen, at Hustruen er myndig indenfor de samme Aldersgrænser som den ugifte Kvinde.
En nærmere Indgaaen paa Forfatterens interessante og skarpsindige Udvikling ligger udenfor dette Tidsskrifts Omraade. Den noget knappe og strængt juridiske Form, hvori Afhandlingen er sammentrængt, bør ikke afskrække nogen, hvem dens Æmne ligger paa Hjærte, fra selv at gjøre sig bekjendt med den.
Om den praktiske Virkning af Cand. Amdrups Afhandling har han sikkert ikke selv gjort sig nogen Illusion. Ingen theoretisk juridisk Udvikling, den være aldrig saa uigjendrivelig, vil formaa at faa Bugt med den overlevevede, grundfæstede Retsopfattelse. For at bryde den maa der en ny Lov til. Men Hr. Amdrup fortjener vor Tak, fordi han har draget Spørgsmaalet om Hustruens Formuemyndighed frem til Drøftelse blandt Juristerne. Hans klare Paavisning af Løsheden i det Retsgrundlag, hvorpaa den gjældende Praxis hviler, giver Bestræbelserne for at tilvejebringe en ny og mere tidssvarende Lovordning et virksomt Vaaben i Hænde.
