« Tilbage til søgeresultaterne

Virksomhed af og for Kvinden.

« Se emneord

Fra og med dette Numer sættes „Kvinden og Samfundet” af kvindelige Sættere. Hr. Boghandler L. A. Jørgensen har længe ønsket at antage saadanne, men de vanskelige Abejderforhold har ikke tilladt ham at gjennemføre det før nu.


Komiteen for det nordiske Skolemøde i Kristiania har nu valgt sig selv, og dens kvindelige Medlemmer ere: Frkn. K. Frederiksen, A. Hjort, Prosch, Eichmüller, H. Skram. (De mandl. Medlemmers Antal er 20). I Kristiania er der nedsat et Udvalg til at sørge for billige Boliger under Skolemødet, dets Formand er Frk. Aagot Cappelen, og der er saaledes Udsigt til, at Kvindernes Tarv vil blive bedre varetaget under dette Skolemøde end under det forrige.


I den nordiske Kirkekomite har i F. Mrgbl. otte Medlemmer mod to foreslaaet en Forandring i Byskolelovene, hvorefter Kvinder kan vælges til Medlemmer af Skolekommissionen. I England sidder som bekjendt ikke faa Kvinder i Skoleraad og Fattigkommissioner.


Fru Camilla Collett har udgivet et nyt Indlæg i Kvindesagen, hvis trofaste og dygtige Forkæmper hun i saa mange Aar har været: „Mod Strømmen; ny Række”; (A. Schous Forlag). Den vil senere blive omtalt i vort Blad.


Det amerikanske Maanedsskrift „Scandinavia” har i de sidste Nr. indeholdt en Fortælling af Kristoffer Janson: „I Kvinder, værer eders Mænd underdanige”. Den vil nu ogsaa udkomme i norsk Oversættelse.


Kunstudstillingen har iaar et ualmindelig stort Antal kvindelige Udstillere. Disse har udstillet 62 Malerier, 3 Billedhuggerarbejder, 9 Tegninger. Frk. E. Constantin Hansen har vundet den Neuhausenske Konkurspræmie (600 Kr.) for et Genrebillede, Frk. A. Dohlmann har faaet det Ankerske Legat (1800 Kr.) for Malere, og Frk. Nielsine Petersen (Billedhugger) har faaet en Rejseunderstøttelse paa 900 Kr.