« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 7. november 1936
Afskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 7.11. 1936.
Mødet afholdtes paa Kontoret, Kvindernes Bygning og begyndte Kl. 9 ½ .
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Esther Carstensen, Emilie Buchwald, Martine Bjørneboe, Margrethe Høst, Alma Andersen, Inger Hempel, Ida Husmann, Gudrun Michelsen, Johanne Fløe, Thora Ingemann Drøhse, Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Marie Egeberg, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen, Hillerød, Ida Holck, Andrea Hedegaard, Magda Andersen,
Signe Tørsleff, Hulda Pedersen, Sigrid Ammitzbøll, Harriet Daugaard og Redaktøren.
Fraværende: Thora Pedersen.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. I.W.S.A.’s Kongres 1938 evt. i København
3. Indsamling til det videnskabelige Husholdningsinstitut
4. Lederkursus
5. Formandsmødet
6. Legatuddelingen
7. Eventuelt.
Som Dirigenter valgtes:
Sigrid Ammitzbøll - Formiddagsmødet
Signe Tørsleff - Eftermiddagsmødet
Af Forstander Agnes Elgstrøm var Fællesstyrelsen indbudt til Frokost paa Suhrske Husmoderskole.
ad. 1.
1. Landsformanden meddelte at hun straks efter sit Valg havde været hos Fru Gyrithe Lemche for at tale om D.K.’s Forhold for at Prøve paa at faa de sidste Aars forskellige Misforstaaelser bragt ud af Verden. Fru Lemche havde været meget forstaaende og der var nu det bedste Samarbejde.
Marie Egeberg: Der er mange hjemme i Vejle, der er stødt over Artiklen i Blad Nr. 18 ang. Reformationen - de mener, der er lavet Grin med Sagen.
Hulda Pedersen: syntes at - inden man gik over til andet - vilde hun takke Landsformanden fordi denne havde talt ned Fru Lemche og udtalte "Tak fordi De jævnede Vejen, vi er alle glade fordi Fru Gyrithe Lemche nu igen er blandt os."
Thora Ingemann Drøhse: sluttede sig til Hulda Pedersen, men udtalte i Tilslutning til Marie Egeberg: "Jeg holder med Frk. Egeberg, jeg tror ikke Redaktøren rigtigt forstaar vore Medlemmer ude i Landet.
Aagot Lading: gjorde Rede for den omtalte Artikel, idet hun beklagede, at Frøken Egeberg havde misforstaaet Artiklen. Den rørte overhovedet ikke ved selve Reformationen eller dens religiøse Betydning. Reformationsjubilæet var kun nævnt for aktualitetens Skyld. Artiklen var skrevet i en lidt lettere Form end Bladets Artikler maaske plejede, men Indholdet var kvindesagligt og bygget over en Henvendelse til Folkeforbundet fra den internationale katholske Kvindeunion.
2.
Forholdet til de konservative.
Landsformanden omtalte Christmas Møllers Udmeldelse af D.K. samt den Motivering man paa Opfordring havde modtaget, nemlig følgende i H.t. Brev af 7.7. 36:
Aarsagen til min Udmeldelse er:
1) at jeg er af den Anskuelse, at de politiske Partier, i hvert Fald mit, i enhver Henseende
yder og vil yde Kvinde og Mand lige Ret og Ligestilling, og at der derfor ikke mere er Brug for
en særlig Kvindebevægelse.
2) at DANSK KVINDESAMFUND paa sit sidste Møde tog Stilling for Kvinders Adgang til Præsteembeder, hvilket mit Parti og jeg er imod, og hvorfor jeg vilde anse det for en urigtig Dobbelstilling at staa som Medlem af Deres Organisation.
Landsformanden omtalte derpaa Dagmar Nielsens og Lisbeth Hindsgauls Artikler mod D.K., hvoraf der havde været en Del, særlig i det sidste Halvaar, hvor de desuden havde agiteret for at Kvinderne udmeldte sig af D.K.
Der var dog ikke kommet mange Udmeldelser til Kontoret - selv ikke Dagmar Nielsen havde udmeldt sig, til Trods for, at hun i Bladene havde meddelt, at hun havde gjort det.
Landsformanden gjorde desuden opmærksom paa, at man til de konservative Kvinders Landsmøde havde sat Forholdet til D.K. paa Dagsordenen og omtalte samtidig at Fru Ingrid Larsen, Hillerød,og Fru Holten, Holte, som begge var konservative, havde gjort et stort Arbejde for at klarlægge D.K.’s Sag overfor deres Partifæller.
Signe Tørsleff oplæste et udmærket Svar fra Formanden for Aabenraa Kresen Fru Ingeborg Thomsen:
"Sønderjyderne" og Dansk Kvindesamfund.
"Nationaltidende" bringer med tospaltet Overskrift en Artikel "Sønderjyderne tager Afstand fra
Dansk Kvindesamfund". "Jydske Tidende" rammer dog mere forsigtigt Sømmet ved at bruge Overskriften: "Kvinden, der tager Afstand fra Dansk Kvindesamfund" (Kvinden er Lisbet Hindsgaul)
I Anledning af, at Landstingsmedlem Fru Lisbet Hindsgaul har meldt sig ud af Dansk Kvindesamfund, bringer de to ovenomtalte Blade Indlæg fra de fire Kvinder i Graasten, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, der staar som Ledere af de konservative Kvinde-Studiekredse. De føler sig nu saa stærke og saa konservativt kamp- og arbejdsivrige, at de vil staa paa egne Ben og sige Farvel til Dansk Kvindesamfund.
Det er der ikke noget at sige til. Men hvorfor skal jeg først læse om en kommende Udmeldelse i Aabenraa i et københavnsk Blad. Det er for megen Ære".
Hanne Jenssen er Veteran, men om de andre tre Kvinder gælder det, at de har været fremtrædende indenfor Dansk Kvindesamfund, der har faaet deres politiske Interesse vakt og uddybet, det er ikke
D.K., der er bleven "politisk", men de selv er bleven saa
"politiske", at de kun vil aande konservativ Luft. Nu flyver de fra Reden, og D.K. skal være den første til at glæde sig hvis de har Medvind, og de vil tænke paa deres Medsøstre, naar Himlene nu aabner sig over dem.
Det kan jo ikke interessere en større Offentlighed, om vi mister eller vinder et Par Foreningsmedlemmer, men da Sagen slaas stort op fra København, maa vi i al Beskedenhed sige, at vi her i Sønderjylland ved, at Udmeldelserne er sket, fordi de omtalte konservative Kvinder har truffet deres Valg, de vil nu udelukkende arbejde for Konservatismen sammen med konservative Kvinder. Det havde derfor været mere værdigt, om de havde vedkendt sig dette klare Program og var sejlet af uden at rette uklare og urigtige Beskyldninger mod deres Moderskib: Dansk Kvindesamfund.
3. Kresene.
Landsformanden meddelte, at der fra Distriktsformanden i 6. D, var kommet Meddelelse om, at Gram Kresen var indgaaet.
Desuden stod Tinglev Kresen svagt, men man haabede at kunne holde Liv i den og faa Landsformanden derned til næste Efteraar.
I Hundested Kresen i 7. D. skulde vælges ny Bestyrelse og man haabede det derefter vilde komme
til at gaa bedre end det hidtil havde været Tilfældet.
I Køge og Holbæk ligesaa 7. D. havde Landsformanden faaet Forbindelse med Damer, gennem hvilke man haabede at kunne faa startet Krese.
Det samme var Tilfældet med Rudkøbing.
D.K.U.- Randers. 2. D. var iflg. Distriktsformanden Fru Drøhses Meddelelse indgaaet. - De unge
havde Gang paa Gang anmodet om at maatte overgaa i Hovedkresen, da de hvert Øjeblik stod uden Formand eller kompetent Styrelse, grundet paa Bortrejse fra Byen, Giftermaal, Sygdom o.s.v. -
Man havde derfor ladet dem indgaa i Hovedkresen og en Repræsentant fra de unge var valgt ind i
Styrelsen.
Hulda Pedersen beklagede stærkt dette Tilfælde og udtalte, at det var ubegribeligt, at man blandt
et Medlemstal paa et lille Hundrede Stk., som Randers D.K.U. jo havde været oppe paa, ikke
skulde kunne finde et Medlem, der var egnet til Formand, Kasserer o.s.v.
Ida Holck: Vi holder de unge som Kres hos os – men de fornyes hvert Aar - af de af Fru Drøhse nævnte Grunde saa man netop stadig søge at faa nye Medlemmer.
Harriet Daugaard: meddelte, at Formanden for Hovedkresen Fru Clay Pedersen havde nægtet et ungt Medlem Adgang til Styrelsen.
Landsformanden: gjorde opmærksom paa, at iflg. Ungdomskresens Fælleslove skulde en Repræsentant for U-Kresen have Adgang til Hovedstyrelsen. – Lovene maatte overholdes, ellers maatte saadanne Forhold paatales.
4.
Indsendte Resolutioner og Svar herpaa.
Landsformanden: omtalte de Resolutioner, som efter Fællesmødet var Indsendt til Regeringen eller overrakt ved personlig Henvendelse,
a) Fraskilt Kvindes Pension:
Det havde været haabløst at faa Regeringen til at interessere sig for Spørgsmaalet, men man haabede nu at faa Sagen fremmet, da baade Offentligheden og Juristerne var blevet interesseret i Sagen.
b) Gift Kvindes Skat:
Resolutionen var indsendt, dog uden at man havde hørt nærmere om Sagen.
I Trontalen havde Statsministeren omtalt, at man vilde tage Skattespørgsmaalet op. Derfor havde D.K. nu overrakt en Skrivelse til Finansministeren, hvori vi pegede paa Problemet og samtidig udtalte at D.K. vilde være taknemlig for at faa Lejlighed til at udpege en Kvinde til den Kommission, der skulde tage Spørgsmaalet under Behandling.
Finansministeren havde svaret, at han vilde overveje Sagen.
Landsformanden foreslog om det ikke vilde være praktisk at faa nedsat et supplerende Udvalg og bad om Bemyndigelse til, at man skrev til de forskellige Husholdningsforeninger og andre Kvindesagsforeninger, samt forsøgte at anmode Eksperter som Professor Bentzon og Kontorchef Helkett o. a. til evt. at indtræde i dette Udvalg.
Hulda Pedersen: syntes det var godt at henvende sig til Husmoderforeningerne, - selv om disse tidligere havde været afvisende saa fik vi dem nu med i arbejdet.
Esther Carstensen: syntes det ikke var nødvendigt, da der jo var saa mange Husmødre i D.K.
Marie Egeberg: var af samme Mening.
Hulda Pedersen: holdt paa, at vi absolut maatte have et Samarbejde.
Thora Ingemann Drøhse: D.K. skulde gøre Arbejdet alene, ellers gik det som altid - de andre tog Æren af det der blev gjort paa D.K.’s Initiativ.
Esther Carstensen: syntes det var uheldigt, hvis det f.Eks. under arbejdet kom til Afstemninger og dette saa kun førte til Splittelse.
Alma Andersen: Jeg som Fagmand mærker den Modstand, der er fra Husmødrenes Side, mod D.K. - Vi faar Skyld for, kun at tage os af de selverhvervende Kvinder. Nu faar vi jo Lejlighed til at vise, at vi ogsaa vil tage os af Husmødrenes Sag.
Landsformanden: Hvis vi selv laver et saadant Forslag, er jeg bange for, at vi vil faa alle Husmoderforeningerne imod det. Derimod - hvis vi søger Samarbejde saa faar vi dem til at forstaa, at vi derigennem ønsker at højne den hjemmearbejdende Husmoders Stilling – jeg synes absolut de skal være med til at udtale sig.
Afstemning om hvorvidt man skulde henvende sig til Husmoderforeningerne eller ej:
10 for
4 mod
Resten stemte ikke.
Dirigenten: Efter denne Afstemning maa Sagen henlægges til intern Behandling.
c) Kvindelige Præster:
Landsformanden: oplæste Christmas Møllers Udtalelse i Anledning af den af D.K. indsendte Resolution:
"jeg mener ikke, at det vil være rigtigt, at give Kvinder Adgang til Præsteembeder, og jeg tror
at det store Flertal af Danmarks Kvinder indtager det Standpunkt, Foreningen indtager.
Landsformanden: omtalte derefter en Artikel af en Redaktør som opfordrede D.K. til at henvende sig til det kirkelige Udvalg. Dette havde man gjort skriftligt. I denne Anledning vedtog man at opfordre de Formænd, der næste Dag var til Stede ved Formandsmødet og som boede i samme By, som en Biskop, til at overrække denne en Skrivelse fra D.K.
En Artikel af Fru Gautier Schmidt omtaltes ligesaa.
Fru G.S. havde heri skrevet om at faa ansat kvindelige Sognemedhjælpere i Stedet for Præster.
Marie Egeberg: mente ikke, at Fru Gautier Schmidt var mod kvlg. Præster - snarere at hun tænkte sig Sognemedhjælpere, som en Overgang til Præsteembedet.
Landsformanden: hvis vi først faar Sognemedhjælpere, faar vi aldrig Adgang for Kvinder til Præsteembeder. -
Endvidere meddeltes, at man Dagen i Forvejen (den 6.11) havde været i en Deputation, bestaaende af Landsformanden, Nanna Ingerslev og Aagot Lading hos Kirkeministeren. Denne havde lovet at tage Sagen til Overvejelse, og anmodede om at faa tilsendt det Materiale D.K. havde i denne Sag.
d) Afhøring af Børn i Sædelighedsaffærer:
Resolutionen var indsendt. Saasnart det nye Rigsdagsudvalg for Enhedspolitiet var nedsat vilde man henvende sig der angaaende Spørgsmaalet.
Fra Christmas Møller var der ogsaa ang. denne Resolution kommen Svar: nemlig at han personlig var enig i vort Krav om, at Afhøring af Kv. og Børn i Sædelighedsaffærer foretages af Kvinder.
e) Jægerspris: Formanden omtalte den indsendte Resolution, men man maatte atter betragte Sagen som strandet - dog var der Haab om fra uventet Side at faa Støtte - om dette kunde ikke paa nærværende Tidspunkt gives nærmere Oplysninger.
Svar paa Kopien sendt til Rigsdagsmændene:
Christmas Møller: "det er ikke muligt for mig, naar jeg ikke kender Fundatsen for Jægerspris, at tage Stilling til det af Dem rejste Krav om et kvindeligt Bestyrelsesmedlem, idet en aldeles afgørende Vægt i dette som i andre lignende Tilfælde maa lægges paa Legatstifterens Villie.
N.B. Naar Resolutioner udsendes til Regeringen bliver en Kopi samtidig sendt til Partiformændene - dog er Christmas Møller den eneste, der saa godt som hver Gang sender sit Svar til Kontoret, hvorfor kun dette ene kan omtales.
5.Resolution ang. kvlg. Læge til kvlg. Patienter med veneriske Sygdomme oplæstes samt
Svaret, der lød som flg.:
Justitsministeriet, København den 6. August 1936
I et hertil indsendt Andragende har Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad anholdt om, at der som foreslaaet af Foreningen af Politimestre i Danmark i Anledning af en tidlige- Henvendelse fra Kvindeorganisationerne maa blive udsendt et Cirkulære til Politimestrene og Embedslægerne om, at de i § 10, 1. Pkt. i Lov Nr. 81 af 30. Marts I906 omhandlede Lægeundersøgelser saavidt muligt bør foretages af en Læge af den undersøgtes eget Køn. Organisationerne har endvidere anholdt om, at Kvinder, som uden Politiets Medvirken i Medfør af nævnte Lovs § 3 søger gratis Behandling for venerisk Sygdom, maa faa Adgang til at blive behandlet af en kvindelig Læge, saafremt de ønsker dette.
Foranlediget heraf skal man hoslagt fremsende nogle Eksemplarer af et af Justitsministeriet i
Dag udsendt Cirkulære til Politimestrene angaaende de i § 10 i Lov Nr. 8l af 30. Marts 1906 omhandlede Lægeundersøgelser. Forsaavidt angaar det af Organisationerne rejste andet Spørgsmaal skal man meddele, at der hertil kræves en Ændring af Lovens § 5, og at dette Spørgsmaal henhører under Indenrigsministeriet, der i en over Sagen indhentet Erklæring har udtalt, at det kan henholde sig til sin tidligere derom afgivne Udtalelse, hvorefter der ikke for Tiden findes tilstrækkelig
Anledning til at søge gennemført den omhandlede Ændring.
Cirkulære til Politimestrene angaaende de i § 10 i Lov Nr. 8l af 30. Marts 1906 omhandlede Lægeundersøgelser.
Fra Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad har man modtaget Anmodning om, at
der maa blive truffet Foranstaltning til, at de i § 10, 1. Punkt, i Lov Nr. 8l af 30. Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte omhandlede Lægeundersøgelser i saa
vidt Omfang som muligt foretages af en Læge af den undersøgtes eget Køn, og at alle Personer, der
underkastes Lægeundersøgelse i Henhold til fornævnte Love § 10, hvad enten det sker med vedkommendes Samtykke i Henhold til Bestemmelsens 1. Punktum, eller tvungent efter Bestemmelsen 2. Punktum, gøres bekendt med den dem tilkommende Adgang til at blive undersøgt af en Læge af vedkommendes eget Køn, forsaavidt en dertil egnet findes paa Stedet.
Under Henvisning hertil skal man efter Brevveksling med Indenrigsministeriet anmode D’Herrer
om at drage Omsorg for, at ogsaa de i Lovens § 10, 1. Punktum, omhandlede Undersøgelser – medmindre vedkommende giver Afkald derpaa - foretages af en Læge af den undersøgtes eget Køn, forsaavidt en dertil egnet findes paa Stedet.
Personer, der underkastes Lægeundersøgelse i Henhold til Lovens § 10, 1. og 2. Punktum, bør, saafremt der foreligger Mulighed for at lade Undersøgelsen foretage af en Læge af vedkommendes eget Køn, udtrykkelig gøres opmærksom paa den dem tilkommende Adgang til en saadan Undersøgelse.
Justitsministeriet, den 6.8.1936.
6. H.P. Hansens Mindefond.
Efter Ansøgning fra Fondet havde D.K. tilsluttet sig som Medunderskriver paa Opraabet til Offentligheden efter at en Forespørgsel om Tilladelse hertil havde circuleret til Fællesstyrelsesmedlemmerne.
Disse havde alle været for Tilslutning med Undtagelse af Esther Carstensen og Marie Ingerslev, der mente, at Sagen laa udenfor D.K.’s Rammer.
Endvidere havde man paa Opfordring af Fru Signe Tørsleff og Joh. Schmidt, Haderslev, opfordret Komitéen til at tilføje H.P. Hansens Hustrus Navn, men uden Resultat.
7 a.
a) Ellen Krantz Sagen.
Landsformanden omtalte Sagen hvori en Dame, Fru Ella Krantz, havde lagt Sag mod
Østjyske Bryggerier A/S af f’lg. Grund:
Sagsøgerinden, Fru Ella Margr. Krantz, f. Rasmussen, i Aarhus, blev ansat hos Ø.B. A/S den 1. April 1924 og opnaaede Anciennitet i Pensionskassen for samme Dato, saaledes at hun efter 10 Aars Forløb kunde blive pensionsberettiget.-
I September Maaned 1935 henvendte Sagsøgerinden sig til Aktieselskabets Bestyrelse og meddelte at hun indgik Ægteskab. -
Hun fik til Svar, at der forelaa en Bestyrelsesvedtagelse, hvorefter kvindelige Funktionærer, der giftede sig, skulde afskediges, men at Spørgsmaalet paany vilde blive gjort til Genstand for Drøftelse i Bestyrelsen. Denne fastholdt imidlertid sit een Gang tagen Standpunkt, hvilket meddeltes Sagsøgerinden, som ikke desto mindre den 15. September 1935 indgik Ægteskab, hvorefter hun blev afskediget med 3 Maaneders Varsel til Udgangen af December Maaned. -
Hun rettede derefter Krav overfor de Sagsøgte, Pensionsfondet for Funktionærer ved Østjyske Bryggerier A/S, Aarhus, om Pension i Overensstemmelse med Vedtægterne, men paa et den 25. November 1935 afholdt Bestyrelsesmøde blev det bestemt at udbetale Sagsøgerinden de af
hende til Pensionsfondet indbetalte Indskud med Tillæg af Renter, men iøvrigt at nægte hende Pension.
Derefter forlangte E.K. de Sagsøgte dømt til at anerkende hende som pensionsberettiget.
De Sagsøgte paastod Sagen afvist med den Begrundelse, at det var deres Bestyrelse, der i Henhold til Bestemmelserne i Pensions-Vedtægterne traf Afgørelse i dette Spørgsmaal og at Bestyrelsens Afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for Domstolene.
Det viste sig imidlertid, at de i Vedtægterne nævnte Afgørelser ikke var udelukket fra at kunne behandles ved Domstolene, hvorefter Sagen blev henvist til Underretten til Fortsættelse af Forberedelsen til Domstolforhandling i Realiteten.
Man ventede netop i disse Dage Dommen og man havde fra D.K. bedt forskellige interesserede overvære Sagens Forløb i Retten. Landsformanden havde ligeledes talt med Fru Krantz’ Sagfører der havde meddelt, at han var sikker paa at vinde Sagen, men at han ogsaa var sikker paa, at Ø.B. i saa Fald vilde appellere Sagen til Højesteret. Fru Krantz havde ikke Penge til at bære Udgifterne.
Han forespurgte derfor, om det kunde tænkes, at Kvindeforeningerne specielt D.K. vilde støtte hende. Man mente, at man var nødt dertil, hvis de to andre Foreninger vilde gaa med, da Sagen jo havde stor Betydning.
7 b.
b) En Kreditforening.
Fra en gift Kvinde, der var løst ansat i en Kreditforening, og som efter de almindelige Regler nu skulde have været fastansat, havde man en Henvendelse, idet Direktionen nægtede at fastansætte hende, fordi hun var gift. Hun var i sin Tid, da hun blev antaget, allerede gift. Kreditforeninger havde den almindelige Regel, at gifte Kvinder skulde gaa paa halv Arbejdstid, halv Løn og halv Anciennitet.
Landsformanden Frk. Buchwald har talt med Personaledirektionen der endogsaa havde nægtet at fastansætte den paagældende paa de almindelige Vilkaar for gifte, da hun havde udtalt, at hun vilde søge sig en Halvdagsplads i den Tid, hun ikke kunde være i Kreditforeningen. Direktøren lovede efter Forhandling at forelægge Sagen for den samlede Direktion. Man havde nu faaet
Underretning om, at Direktionen agtede at forelægge Repræsentantskabet et Forslag om at gifte Kvinder over ca. 40 Aar, at skulde indtræde i helt Tjeneste m.m. Dette vilde for den paagældende betyde, at hun blev fastansat, saafremt Forslaget blev vedtaget og Foreningen vilde undgaa den "børnefarlige Alder".
c) Sparekassen for Kbhvn. og Omegn.
Under dette Punkt oplystes det, at et større Bankselskab er ved at udarbejde Love, hvorefter gifte Kvinder skal fratræde deres Stilling.
8. D.K.’s Emblem.
Der havde igen vist sig Tilfælde hvor Firmaet "Nordiske Emblemhandel" der forhandlede D.K.’s Emblem, under falske Forudsætninger havde solgt Emblemerne til forskellige handlende.
Landsformanden blev af Fællestvrelsen bemyndiget til i denne Sag at gaa frem ad Rettens Vej.
9. Bladet.
Da det havde vist sig, at det ny Bogtrykkerfirma havde kalkuleret Kr. 100,- forkert i D.K.’s Favør, havde man set sig nødsaget til at gaa med til en Prisforhøjelse, saaledes at man alligevel ikke havde opnaaet den ønskede Besparelse.
10. Fr. Bayers Mindesten.
Paa Foranledning af Alma Andersen, havde man sendt Forespørgsel til de Foreninger, der i sin Tid var med til at rejse Mindestenen, om man i Fællesskab skulde bekoste følgende tilføjet: Matilde Bayer Hans Fælle i alt .(samt Aarstal)
Forslaget var udarbejdet af Fru Gyrithe Lemche.
Saafremt Udgifterne, som man nu skulde søge Tilbud paa hos Utzon-Franck., ikke oversteg store Summer, vilde man lade dette udføre. - De andre Foreninger: Danske Kvinders Nationalraad, Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, havde lovet at være med til Dækningen, saafremt Omkostningerne ikke var for store.
11. "Lille Connie"
Af Fru Petra Holt var D.K. i sin Tid blevet anmodet om at tage sig af denne Sag. Landsformanden havde ment at skulde der fra D.K. rettes Henvendelse herom, saa maatte det ske af Kresen paa Frederiksberg. Fru Amalie Aggebo havde ikke ment, at D.K. kunde blande sig heri. Sagen var derefter blevet drøftet paa F.U.Møde, og Fru Ingrid Larsen havde talt med Politimesteren paa Frederiksberg. Samtidig hermed kom Justitsministerens Cirkulære ang. Forbud mod Børns Optræden.
12. Landstingsvalget.
De udsendte Skrivelser samt Resultaterne omtaltes. Desuden drøftedes om man foresat - i Lighed med denne Gang - skulde forsøge de ”firkantede" Møder afholdt, og om man, saafremt det ikke var muligt at skaffe Taler fra et af Partierne, hvilket denne Gang havde vist sig umuligt - da skulde aflyse Møderne - eller holde dem kun med de Talere, der kunde komme til Stede.
Hulda Pedersen mente vi absolut maatte aflyse, da et saadant Møde, hvor den ene Taler manglede ellers vilde faa Partipolitisk Karakter i Offentlighedens Øjne.
Magda Andersen støttede dette og udtalte desuden, at man maatte overlade dette Spørgsmaal til Afgørelse af de politiske Udvalg. - Hvis man styrkede de politiske Udvalg i St. f. at tage Arbejdet fra dem, vilde det maaske gaa bedre.
Margrethe Høst syntes ikke, man fordi eet Parti ikke vilde eller kunde sende Taler, skulle aflyse Møderne, medmindre de stedlige Forhold nødvendiggjorde dette.
Thora Ingemann Drøhse: støttede Frk. Høst - i saadanne Tilfælde maatte man saa bruge de lokale Talere i Stedet.
Hulda Pedersen anbefalede at man i Stedet for partipolitiske Møder holdt saglige Møder: politiske Oplysningsmøder f.Eks. om Byraadet, social Forsorg o.s.v.
Magda Andersen: var enig med Hulda Pedersen i dette og mente det var rigtigt at tage Møderne med en enkelt Taler for saglige Spørgsmaal - kun maatte man sørge for at skifte mellem Partierne.
Karen Fogh: mente det maatte overlades til Kresene, selv at arrangere dette, alt efter Forholdene.
Landsformanden bad Fællesstyrelsen tage Stilling til hvorledes dette Spørgsmaal skulde behandles.
Fællesstyrelsen vedtog: ikke at indblande sig heri, men overlade til den Kreds, der skal afholde Møde, at træffe Afgørelse i de enkelte Tilfælde.
Hermed sluttede Formiddagsmødet og man tog til Demonstrationen og Frokosten paa Den Suhrske Husmoderskole.
- -
Forhandlingen fortsattes.
Dirigent: Signe Tørsleff.
13.
Medd.
Fredskongressen.
Landsformanden omtalte hvorledes man, ligesom mange andre Foreninger, var blevet opfordret til at sende en Repræsentant til Verdenskongressen i Bryssel i Dagene 3 -6., September og at man ved Hjælp af økonomisk Støtte fra Fru Gyrithe Lemche, Frk. Alma Andersen, Fru Gudrun Michelsen og Aagot Lading, var blevet i Stand til at lade en Repræsentant afrejse.
Margot Petersen, som havde deltaget, aflagde en kort Beretning om Grundtanken for Arbejdet og om hvordan man nu søgte gennem nationale Komitéer at fortsætte Arbejdet i de forskellige Lande. - Ogsaa her i Danmark var man i Gang hermed og D.K. var opfordret til at deltage. M.P. havde paa D.K.s Vegne siddet i et forberedende Udvalg.
Fællesstyrelsen indvilligede i, at man fortsatte med Deltagelse i det kommende Arbejde.
14.
Medd.
Ungdomskongressen.
Samtidig med Kongressen i Bryssel blev en Ungdomskongres afholdt i Geneve hvori 800 unge fra hele Verden deltog. Ogsaa denne havde formet sig som en Fredsdemonstration - men Grundtanken for arbejdet var at søge Løsning for Problemerne om Ungdomsspørgsmaalet Verden over ved Afhjælpning af Arbejdsløshed o.s.v., idet man gik ud fra de Synspunkter, som ogsaa var gældende ved Bryssel-Kongressen at det økonomiske Spørgsmaal og Fredsspørgsmaalet var nøje afhængige af hinanden.
Ogsaa til dette Arbejde var D.K. blevet anmodet om Deltagelse ved at lade en Repræsentant for Ungdomsafdelingerne være til Stede.
M.P. havde deltaget og var ogsaa her kommet i det - for det kommende Arbejde - forberedende Udvalg.
Fællesstyrelsen havde paa Forespørgsel intet at indvende imod at man fortsatte med Deltagelse i dette Arbejde, ogsaa for at have Føling med det Arbejde man ønskede at gøre for Arbejdsløshedens Afhjælpning og specielt fordi D.K. var denne eneste Kvinderepræsentant i Udvalget.
15.
Medd.
Kvindernes Bygning. Kontoret.
Som det havde været omtalt i Bladet, havde man haft en lille Aabningshøjtidelighed hvortil Pressen var indbudt i Anledning af de nye Lokaler.
16.
Medd.
Folkeforbunds Behandling af Kvindernes Ligeret.
Til Udenrigsministeriet havde man i August Maaned d.A. sammen med Danske Kvinders Nationalraad og "Den aabne Dør" rettet en Henvendelse - i Fortsættelse af en personlig
Samtale med Udenrigsministeren i Juli Maaned - ang. det i Folkeforbundet i September 1935 behandlede Spørgsmaal om Kvinders Retsstilling. - Til Orientering vedlægges Afskrift af denne Henvendelse, som nu er oversat til Fransk og paa Udenrigsministerens Anbefaling sendt til Folkeforbundets Forhandlinger i Geneve.- Desuden er Kopi sendt til I.W.S.A.
17.
Medd.
Ang. Kvinders Beskyttelse.
Fra I.W.S.A. havde vi modtaget et Spørgeskema ang. dette Problem. Dette var blevet besvaret, saaledes, at det gjorde rede for D.K.’s Synspunkter.
18.
Medd.
Det intern. Bureau for Teknisk Uddannelse.
Man havde erfaret, at Det internationale Bureau for teknisk Uddannelse der i December Maaned i Aar skal afholde Kongres i Rom, paa sin Dagsorden havde bl.a. flg. "Behandling af Kvindens Uddannelse til hendes særlige Rolle i det økonomiske Liv."
a) til husligt Arbejde
b) til Professioner, der egner sig for hende.
I Forbindelse hermed var anført en Udtalelse af Konferencens Rapporter Signor Scanga, der gik ud paa, at man i Italien ved Professioner, der egner sig for Kvinder, ikke mente Professioner som Kvinder nok kan udøve, men som man betragter som mere egnede for Mænd f. Eks. frie
Erhverv, Handel o.lg. M. H.t. Kvindens Uddannelse til hendes særlige Rolle i det økonomiske Liv, tænkte han særlig paa de italienske Kursus for Kvinder, der tilsigter at føre Kvinderne tilbage til Hjemmet og at give dem Arbejde, der bedre passer til Deres Natur.
I Anledning af denne Udtalelse havde man henvendt sig - sammen med Open Door - til den danske Direktør H.C. Ørsted, der var Vice-President for Bureauet i Geneve, idet man bad ham foranledige, at dette Punkt blev taget af Dagsordenen.
Som Svar fik man, at det vilde være ugørligt og at det eneste Middel til at bekæmpe de af Signor Scanga fremsatte Meninger, var at faa Deltagere i Kongressen til at gøre Rede for vore Kvindeorganisationers Synspunkter.
Da denne Korrespondanceudveksling netop fandt Sted omkring Tidspunktet, hvor Fredskongressen i Bryssel fandt Sted og Direktør Ørsted var fast bosiddende der, blev Margot Petersen anmodet om at forsøge at faa en personlig Samtale med Direktøren og nærmere forklare vor Mening i Sagen. Dette lykkedes ogsaa, men han kunde kun raade til det samme, nemlig at faa en delegeret - helst
fra en af de internationale Kvindeorganisationer - derned. Da økonomien jo ikke tillader D.K. selv at sende en saadan til Kongressen i December d.A. til Rom, havde man forsøgt andet Steds fra - ligesaa fra I.W.S.A. men det var ikke lykkedes.
19.
Luftsværnsforeningen.
Man havde igen faaet Henvendelse fra Luftværnsforeningen om Indmeldelse af D.K., men i Lighed med tidligere Aar, havde vi svaret, at dette ikke kunde lade sig gøre.
20.
Sommerlejren.
Hulda Pedersen aflagde Beretning om dens Forløb i Aar, men beklagede at maatte meddele, at den desværre havde givet et Underskud paa Kr. 246,16, grundet paa mindre Tilslutning end ventet - antagelig fordi det var fjerde Aar, man var paa Danebod og desuden havde man haft temlig
dyre Talere - og endelig havde Vejret været inde i en daarlig Periode.
Imidlertid havde man haft den Glæde, at Dr. med. Eli Møller havde betalt de 100.- og Tandlæge Kamma Budtz-Jørgensen det resterende Beløb, saaledes Underskudet nu var dækket.
Sommerlejren 1937 var det allerede bestemt skulde være paa Frederiksborg Højskole og man havde foreløbig Planer om Udflugt til Kullen, hvor man samtidig skulde bese det ny Musikhus o. andet i Helsingborg paa Vejen derover.
21.
Husholdningsbetænkningen.
Udvalget bestaaende af Husmoderorganisationerne, Husassistenternes Forbund og Danske Kvinders Erhversraad havde afgivet en Betænkning. Denne kostede 1 Krone, men var tilbudt D.K. til halv Pris til Salg ved Formandsmødet næste Dag.
Man vilde rette en Henvendelse til Ministeren om at D.K. maatte blive repræsenteret i den eventuelle Statskommission om dette Spørgsmaal. Hertil vilde man udpege Alma Andersen og Hulda Pedersen evt. Karen Fogh.
22.
Kollektivhuset.
Fra den nystartede Forening: "Foreningen for kollektiv Boligkultur” havde man faaet Anmodning om Tilslutning fra D.K. Baade Foreninger og Enkeltpersoner kunde blive Medlem mod Betaling af mindst 2.- om Aaret - eller én Gang for alle.
Esther Carstensen syntes, at dette laa udenfor D.K.’s Rammer.
Signe Tørsleff: Dette var et saa betydende Fremtidsarbejde - det var jo netop til Lettelse for særlig de selverhvervende Kvinder i Byerne, maaske havde Landbokvinder ikke Interesse for dette. Man kunde gaa uden herom. I Stockholm havde man jo allerede et saadant.
Man enedes om at svare, at D.K. som Helhed ikke kunde indmelde sig i Foreningen, men at man ikke var uvillig til at udsende Skrivelser sammen med vor Protokol fra Foreningen og ligesaa give Underretning herom gennem Bladet.
23.
Nordisk Kvindesagsmøde i Stockholm.
Man havde modtaget Skrivelse ang. et Møde, som en Komité, bestaaende af Svenske Kvinders Nationalforbund, Svenske Kvinders Medborgerforbund samt Fredrika-Bremer-Forbundet
paatænkte evt. at arrangere i Februar eller Begyndelsen af Marts 1937. Da man ønskede at forvisse
sig om, at Tanken havde Interesse og om Tidspunktet var belejligt, havde man sendt D.K. en foreløbig Plan for Arbejdet. Man havde tænkt at indbyde Delegerede og Suppleanter fra de nordiske Lande.
Det vedtoges at svare, at man med Interesse afventede nærmere om Sagen.
24.
Ruth Sieverts
Efter længere Tids Fraværelse, havde Ruth Sieverts tilbudt at ville holde Foredrag i D.K. - ligesaa at
stille Stof til Disposition for Studiekresarbejde.
Tilbudet blev overladt til Foredragsudvalget til Anmeldelse i Bladet.
25.
Dagmar Hjorts Bog.
Af en Slægtning af Dagmar Hjort havde man igen faaet ca. 100 Ekspl. af " Kvinderetsbevægelsen i Nordamerika" forærende. Det vedtoges at uddele disse til Formændene ved næste Dags Møde. - De Formænd, der ikke var til Stede ved Mødet og som evt. skrev ind efter "Betænkningen ang. det huslige Erhverv" kunde samtidig ogsaa faa tilsendt et saadant Ekspl.
26.
Statens Kontoristklasse.
Fra Centralraadet for Statens Kontoristklasser havde Landsformanden modtaget Kopi af en Resolution, vedtaget paa et Møde i København den 13.10., idet man anmodede om D.K.s særlige Støtte vedrørende Punkterne 3-4 der lyder som flg.:
..... man ønskede.
3) En teoretisk udvidet Uddannelse af Kontoristklassen indenfor Overgang til Elevstilling, bl.a. saaledes at disse bliver ensartede for Mænd og Kvinder.
4) Klassen gøres i Overensstemmelse med gældende Lov tilgængelig for baade Mænd og Kvinder i de Etater, hvor dette nu ikke er Tilfældet.
Fra D.K.N. og D.K.E. var allerede indsendt en Anmodning til Regeringen om Ændring om de forskellige Forhold og Fru Inger Hempel lovede at udarbejde en lignende til Indsendelse
fra D.K.
27. Fordærvede Fødemidler.
Foranlediget af de mange Sagsanlæg der havde været i denne Anledning i den sidste Tid, havde man fra D.K. indsendt en Henvendelse om, at Lovene maatte ændres, saaledes at den skyldige blev frataget Næringsbeviset og ikke blot som hidtil slap med Pengebøde. Denne Henvendelse var blevet udsendt gennem Ritzau, Radioen og Dagspressen havde omtalt den, hvilket havde givet Anledning til at en Del Firmaer og Enkeltpersoner havde henvendt sig til D.K. ang. graverende Eksempler af denne Art.
Da man regnede dette for i høj Grad at være en Sag, D.K. kunde tage sig af, især i øjeblikket hvor ”sund Mad” og Børneernæring var et stærkt omdiskuteret Emne, fik Landsformanden Fuldmagt til at gaa videre hermed, hvor der nu kunde sættes ind for at faa Forholdene forbedret.
28.
Aldersrente
Da man havde erfaret, at Spørgsmaalet om Aldersrente skulde tages op til fornyet Overvejelse, havde man indsendt en Skrivelse til Socialministeren, hvori man erindrede om vor Skrivelse af
4. April d. A., der krævede Ændring af Lovene, saaledes, at der blev fastsat lige Aldersrente for Mænd og Kvinder.
29.
Kvindernes Bygning.
Nu stod hele Bygningen for at skulle være færdig og den 30. November om Eftermiddagen skulde den officielle Indvielse foregaa. Om Aftenen arrangeres en Middag, hvortil alle interesserede kunde melde sig - Prisen var Kr. 10. -.
30.
Valutacentralen.
Paa Foranledning af Forslag paa et F.U. Møde af Inger Hempel, paatænkte man at indsende Skrivelse til Valutaraadet om at faa Kvinder repræsenteret i deres Egenskab af Forbrugere.
F.U. fik Bemyndigelse til at gaa videre i denne Sag.
31.
Husholdningsraadet
Det var beklageligt, at D.K. ikke sad i Husholdningsrådet fordi Modstandere havde brugt dette, som Agitation mod D.K., idet man tog det som Bevis for at D.K. manglede Interesse for det huslige Arbejde. Derfor havde F.U. undersøgt Muligheder for at man senere kunde blive repræsenteret og havde drøftet Spørgsmaalet med Fru Karen Braae, der havde sagt at Grunden var, at D.K. i sin
Tid var kommet for sent med Anmodningen om at faa Sæde i Raadet, der gjalt for 3 Aar.
Fru Braae havde anbefalet at man alligevel kom med en Henvendelse igen.
Esther Carstensen oplyste at Undladelsen sikkert beboede paa en Misforstaaelse, idet man havde forstaaet, at man blev anmodet om at indtræde, og ikke, at man selv skulde melde sig. Indenrigsministeren Dalgaard havde selv i sin Tid udtalt til E.C., at naar nu dette Raad skulde nedsættes, vilde D.K. jo faa en Henvendelse om at indtræde.
Det blev vedtaget, at Esther Carstensen og Alma Andersen skulde gaa til Indenrigsministeren med en fornyet Henvendelse.
32.
Sangbøgerne.
Fru Harriet Daugaard, som i sin Tid havde paataget sig at sælge de 500 af de 2.000 Sangbøger, som D.K. købte, anmodede Fællesstyrelsen, om man vilde overtage de endnu resterende ca 400 Stk. Grundet paa Sygdom i Hjemmet var der sket Forandringen, saaledes hun daarligt kunde fortsætte at forsøge disse solgt.
Heri indvilligede Fællesstyrelsen idet man haabede efterhaanden ogsaa at faa disse solgt.
33.
Mødrebreve.
Formanden meddelte, at man i Øjeblikket laa stille med dette Arbejde, da man var nødsaget til at afvente nærmere fra Lægeforeningen og andre Autoriteter.
34.
Det huslige Udvalg.
Man drøftede det udsendte Materiale. Udvalget havde udarbejdet et Forslag til Arbejdsplan, som var udsendt til Kresene til Hjælp for Planlæggelse - Diskussion - o.s.v.
Desuden var udsendt en Arbejdsplan for teoretisk Hush.- Kursus.
35.
Blodprøver paa Børn i Paternitetssager.
Landsformanden omtalte den fornylig behandlede Sag, hvor en ung Moder havde nægtet at lade tage Blodprøve, som almindeligvis bliver taget ved et Snit i Hælen.
Som Grund havde hun givet, at hendes Barn ikke senere - ved evt. Opdagelse af dette Ar, som Snittet undertiden efterlader, - skulde faa Oplysning om hvorfor dette var foretaget.
Da dette ikke var eneste Tilfælde i sin Art, havde Landsformanden talt med Professor Hauch ved Fødselsstiftelsen og Dr. med. Poul Drucker herom og spurgt, om ikke anden Metode kunde anvendes, idet den nuværende absolut maatte betragtes som et Kainsmærke.
Dr. Drucker havde forklaret, at man i Stedet for et Snit i Hælen, kunde foretage et Stik, som ikke gav Ar, naar Foden i Forvejen blev opvarmet.
Formanden fik Bemyndigelse til at indsende en Skrivelse til Justitsministeren om ved Circulære eller paa anden Maade, at anmode Lægerne om at ændre denne metode.
Det vedtoges at Fmd. skulde gaa videre i Sagen.
36.
Økonomien.
Da flere Krese endnu ikke havde indbetalt Beløbene for Medlemmerne pr. l/l-36, havde man den 1/11 ikke haft tilstrækkelig Penge til de løbende Udgifter.
Man havde derfor maattet overføre Renterne fra Elisabeth Nielsens Legat Kr. 600.-
37.
Ang. Enelærerembede.
Karen Fogh gjorde opmærksom paa et Forhold, hvor en Lærerinde havde søgt et Embede, hvortil hun var fuldt kvalificeret - ca, 70 % af Forældrene paa Egnen havde ønsket at hun skulde faa det, medens de indstillende Myndigheder ikke havde Indstillet hende med den begrundelse, at der foruden fulgte Pligt til Kirketjeneste, herunder Kirkesang, og man ikke ønskede en Kvinde til at synge i Kirken og til at forrette den øvrige Hjælpetjeneste i Kirken.
Karen Fogh havde givet Thora Pedersen Meddelelse herom.
Ved en Telefonsamtale oplyste Thora Pedersen, at dette var sket Inden hendes Afrejse til Dubrovnik og da der intet var sket under hendes Fraværelse og den paagældende Dame heller ikke havde henvendt sig, havde hun ment, at Sagen var afgjort.
Da man imidlertid fik oplyst, at Sagen netop i disse Dage laa til Afgørelse vedtog man at Skoleudvalget snarest skulde tale med Undervisningsministeren og eventuel kirkeministeren
om Sagen.
ad 2.
Svangerskabsbetænkningen
Landsformanden oplæste en Avis-Artikel, "Hvor staar D.K.” - undertegnet Marie Bille-Olsen samt Brev fra en Fru Rosita Thomassen i Kbhvn. og endelig en Artikel af Petra Holt, alle 3 ang. D.K.’s Forhold til det i disse Dage omdiskuterede Spørgsmaal ang. Svangerskabsbetænkningen.
Dette havde foranlediget at Landsformanden havde sat Spørgsmaalet paa Dagsordenen for at Fællesstyrelsen kunde drøfte hvorvidt man skulde tage Stilling hertil.
Landsformanden mente personlig at D.K. ikke var i Stand til at tage Stilling grundet paa de saa forskellige Meninger blandt Medlemmerne. Da vi imidlertid ikke kunde være helt tavse, havde Landsformanden udarbejdet Udkast til en Skrivelse, som man, hvis den godkendtes af den øvrige Fællesstyrelse og Formandsmødet næste Dag kunde udsendes til Offentligheden.
Skrivelsen godkendtes af Fællesstyrelsen til Forelæggelse paa Formandsmødet og Udsendelse gennem Ritzau. (Se Kvinden og Samfundet pr. 30.11.)
Ang. Petra Holts Artikel, som var en Kritik af Fællesstyrelsens Dagsorden, beklagede Formanden, at man gennem fremmede Blade skulde modtage Bebrejdelsen og Kritik fra Medlemmerne.
Det vilde være mere loyalt om disse henvendte sig til Fællesstyrelsen og Formanden selv eller gennem vort eget Blad.
Saavel Formandsmødet som Fællesstyrelsesmødet havde været indkaldt, da de paagældende Artikler fremkom.
ad. 3.
I.W.S.A.’s Kongres.
Man havde faaet Forespørgsel om man evt. kunde tænke sig at modtage I.W.S.A. til Kongres Sommeren 1938 i København.
Udgifterne vilde højst komme til at strække sig til Lys af Salen samt Tolk og et lille Bureau.
Da Landsformanden mente, at dette foruden at være en glimrende Propaganda for D.K., ogsaa vilde være interessant for Formændene at være med til, vilde Formanden foreslaa, at man sagde ja til at indbyde Kongressen og saa arrangerede den sammen med Fællesmødet.
Fællesstyrelsen indgik paa dette Forslag.
ad. 4.
Lederkursus.
Esther Carstensen forelagde et foreløbigt Udkast til en Plan for et Lederkursus.
Der afholdes et Kursus paa 3 Dage paa en central beliggende Højskole engang i September.
1. Dag; Ankomst om Eftermiddagen. Aftenen anvendes til selskabeligt Samvær eventuelt med Opførelse af en Sketch, el. lign.
2. Dag; Formandens Foredrag om Mødeteknik med paafølgende Spørgetime.
Eftmd, Foredrag om Dansk Kvindesamfund og Hjemmets Problemer med paafølgende Diskussion , hvori Deltagerne i Kursuset maa tage Ordet.
3. Dag; Under Ledelse af Fru Hedegaard demonstreres Dannelse af en Kreds. I Løbet af Dagen holdes oplysende Foredrag om D.K’s forskellige Arbejder saasom:
Bladet -Organisationen, Agitation, Studiekredse, Kursus, efter Aftenskoleloven o.s.v.
4. Dag; Formidg. Foredrag m. Spørgetime om Kvinden og Erhvervslivet.
Eftmdg. Afrejse.
Det vedtoges at forelægge dette Forslag for Formandsmødet.
Ang. det økonomiske Spørgsmaal blev der foreslaaet, at faa et Tilskud fra Jubilæumsfonden til Raadighed for evt. Krese, der ikke havde Raad til at sende en Deltager, saaledes det ikke altid kun blev Mennesker, der selv kunde betale, der deltog.
Margrethe Høst syntes absolut man maatte kunne bruge af disse Penge til dette Formaal, som kunde støtte Agitationsarbejdet for Kredsene.
Magda Andersen: Ja, det var for sent at bruge Pengene naar D.K. var død. En Del maatte Vedkommende selv betale, men man maatte absolut hjælpe, saa de rette Mennesker kunde komme med.
Hulda Pedersen støttede dette.
Johanne Fløe: Ogsaa jeg slutter mig hertil. Det ligger mig saa meget paa Sinde, at de smaa Krese bliver hjulpet og at et saadant Kursus bliver afholdt saa hver Kres kan lære hvad der er dens Pligt og særlig dens Arbejdsmetode, som den nu mange Gange ikke kender.
Fru Drøhse protesterede idet hun ikke kunde se, at der var Hjemmel hertil.
Spørgsmaalet overlades til Jubilæumsfondudvalget.
ad. 5.
Formandsmødet.
Dagsordenen blev gennemgaaet og drøftet.
ad. 6.
Legaterne.
Resultatet af Uddelingen oplæstes og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 7.
Eventuelt.
a) Det diskuteredes om Medlemmerne af Fællesstyrelsen ogsaa skulde have Dagpenge for Formandsmødet, da enkelte mente, at dette burde betales af den paagældende Kres, der jo fremfor andre Krese havde den Fordel, naar Formanden sad i Fællesstyrelsen at spare Rejsepenge.
Fra flere Sider blev der protesteret herimod, men grundet paa de mange Udgifter, der i Aar havde været forbundet med Flytningen af Kontoret frafaldt man de 6.- Kroner for denne Gang.
b) Joh. Fløe spurgte om en Kresformand evt. kunde faa Hjælp fra Jubilæumsfonden, naar hun skulde rejse ud til daarligtstillede Krese og evt. til Start af unge.
Ida Holck svarede paa Jubilæumsfonds Udvalgets Vegne, at man skulde blot sende en Ansøgning til Kontoret med Angivelse af hvor stort et Beløb man tænkte sig samt Formaalet. - Ansøgningen sendtes derpaa i Circulation til Udvalget der hver især paategnede det sin Mening, hvorefter det bedømtes.
Mødet hævet Kl. 18.30
Protokollen ført af: Margot Petersen
- gennemset af: Landsformanden og Margrethe Høst.
Mødet afholdtes paa Kontoret, Kvindernes Bygning og begyndte Kl. 9 ½ .
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Esther Carstensen, Emilie Buchwald, Martine Bjørneboe, Margrethe Høst, Alma Andersen, Inger Hempel, Ida Husmann, Gudrun Michelsen, Johanne Fløe, Thora Ingemann Drøhse, Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Marie Egeberg, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen, Hillerød, Ida Holck, Andrea Hedegaard, Magda Andersen,
Signe Tørsleff, Hulda Pedersen, Sigrid Ammitzbøll, Harriet Daugaard og Redaktøren.
Fraværende: Thora Pedersen.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. I.W.S.A.’s Kongres 1938 evt. i København
3. Indsamling til det videnskabelige Husholdningsinstitut
4. Lederkursus
5. Formandsmødet
6. Legatuddelingen
7. Eventuelt.
Som Dirigenter valgtes:
Sigrid Ammitzbøll - Formiddagsmødet
Signe Tørsleff - Eftermiddagsmødet
Af Forstander Agnes Elgstrøm var Fællesstyrelsen indbudt til Frokost paa Suhrske Husmoderskole.
ad. 1.
1. Landsformanden meddelte at hun straks efter sit Valg havde været hos Fru Gyrithe Lemche for at tale om D.K.’s Forhold for at Prøve paa at faa de sidste Aars forskellige Misforstaaelser bragt ud af Verden. Fru Lemche havde været meget forstaaende og der var nu det bedste Samarbejde.
Marie Egeberg: Der er mange hjemme i Vejle, der er stødt over Artiklen i Blad Nr. 18 ang. Reformationen - de mener, der er lavet Grin med Sagen.
Hulda Pedersen: syntes at - inden man gik over til andet - vilde hun takke Landsformanden fordi denne havde talt ned Fru Lemche og udtalte "Tak fordi De jævnede Vejen, vi er alle glade fordi Fru Gyrithe Lemche nu igen er blandt os."
Thora Ingemann Drøhse: sluttede sig til Hulda Pedersen, men udtalte i Tilslutning til Marie Egeberg: "Jeg holder med Frk. Egeberg, jeg tror ikke Redaktøren rigtigt forstaar vore Medlemmer ude i Landet.
Aagot Lading: gjorde Rede for den omtalte Artikel, idet hun beklagede, at Frøken Egeberg havde misforstaaet Artiklen. Den rørte overhovedet ikke ved selve Reformationen eller dens religiøse Betydning. Reformationsjubilæet var kun nævnt for aktualitetens Skyld. Artiklen var skrevet i en lidt lettere Form end Bladets Artikler maaske plejede, men Indholdet var kvindesagligt og bygget over en Henvendelse til Folkeforbundet fra den internationale katholske Kvindeunion.
2.
Forholdet til de konservative.
Landsformanden omtalte Christmas Møllers Udmeldelse af D.K. samt den Motivering man paa Opfordring havde modtaget, nemlig følgende i H.t. Brev af 7.7. 36:
Aarsagen til min Udmeldelse er:
1) at jeg er af den Anskuelse, at de politiske Partier, i hvert Fald mit, i enhver Henseende
yder og vil yde Kvinde og Mand lige Ret og Ligestilling, og at der derfor ikke mere er Brug for
en særlig Kvindebevægelse.
2) at DANSK KVINDESAMFUND paa sit sidste Møde tog Stilling for Kvinders Adgang til Præsteembeder, hvilket mit Parti og jeg er imod, og hvorfor jeg vilde anse det for en urigtig Dobbelstilling at staa som Medlem af Deres Organisation.
Landsformanden omtalte derpaa Dagmar Nielsens og Lisbeth Hindsgauls Artikler mod D.K., hvoraf der havde været en Del, særlig i det sidste Halvaar, hvor de desuden havde agiteret for at Kvinderne udmeldte sig af D.K.
Der var dog ikke kommet mange Udmeldelser til Kontoret - selv ikke Dagmar Nielsen havde udmeldt sig, til Trods for, at hun i Bladene havde meddelt, at hun havde gjort det.
Landsformanden gjorde desuden opmærksom paa, at man til de konservative Kvinders Landsmøde havde sat Forholdet til D.K. paa Dagsordenen og omtalte samtidig at Fru Ingrid Larsen, Hillerød,og Fru Holten, Holte, som begge var konservative, havde gjort et stort Arbejde for at klarlægge D.K.’s Sag overfor deres Partifæller.
Signe Tørsleff oplæste et udmærket Svar fra Formanden for Aabenraa Kresen Fru Ingeborg Thomsen:
"Sønderjyderne" og Dansk Kvindesamfund.
"Nationaltidende" bringer med tospaltet Overskrift en Artikel "Sønderjyderne tager Afstand fra
Dansk Kvindesamfund". "Jydske Tidende" rammer dog mere forsigtigt Sømmet ved at bruge Overskriften: "Kvinden, der tager Afstand fra Dansk Kvindesamfund" (Kvinden er Lisbet Hindsgaul)
I Anledning af, at Landstingsmedlem Fru Lisbet Hindsgaul har meldt sig ud af Dansk Kvindesamfund, bringer de to ovenomtalte Blade Indlæg fra de fire Kvinder i Graasten, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, der staar som Ledere af de konservative Kvinde-Studiekredse. De føler sig nu saa stærke og saa konservativt kamp- og arbejdsivrige, at de vil staa paa egne Ben og sige Farvel til Dansk Kvindesamfund.
Det er der ikke noget at sige til. Men hvorfor skal jeg først læse om en kommende Udmeldelse i Aabenraa i et københavnsk Blad. Det er for megen Ære".
Hanne Jenssen er Veteran, men om de andre tre Kvinder gælder det, at de har været fremtrædende indenfor Dansk Kvindesamfund, der har faaet deres politiske Interesse vakt og uddybet, det er ikke
D.K., der er bleven "politisk", men de selv er bleven saa
"politiske", at de kun vil aande konservativ Luft. Nu flyver de fra Reden, og D.K. skal være den første til at glæde sig hvis de har Medvind, og de vil tænke paa deres Medsøstre, naar Himlene nu aabner sig over dem.
Det kan jo ikke interessere en større Offentlighed, om vi mister eller vinder et Par Foreningsmedlemmer, men da Sagen slaas stort op fra København, maa vi i al Beskedenhed sige, at vi her i Sønderjylland ved, at Udmeldelserne er sket, fordi de omtalte konservative Kvinder har truffet deres Valg, de vil nu udelukkende arbejde for Konservatismen sammen med konservative Kvinder. Det havde derfor været mere værdigt, om de havde vedkendt sig dette klare Program og var sejlet af uden at rette uklare og urigtige Beskyldninger mod deres Moderskib: Dansk Kvindesamfund.
3. Kresene.
Landsformanden meddelte, at der fra Distriktsformanden i 6. D, var kommet Meddelelse om, at Gram Kresen var indgaaet.
Desuden stod Tinglev Kresen svagt, men man haabede at kunne holde Liv i den og faa Landsformanden derned til næste Efteraar.
I Hundested Kresen i 7. D. skulde vælges ny Bestyrelse og man haabede det derefter vilde komme
til at gaa bedre end det hidtil havde været Tilfældet.
I Køge og Holbæk ligesaa 7. D. havde Landsformanden faaet Forbindelse med Damer, gennem hvilke man haabede at kunne faa startet Krese.
Det samme var Tilfældet med Rudkøbing.
D.K.U.- Randers. 2. D. var iflg. Distriktsformanden Fru Drøhses Meddelelse indgaaet. - De unge
havde Gang paa Gang anmodet om at maatte overgaa i Hovedkresen, da de hvert Øjeblik stod uden Formand eller kompetent Styrelse, grundet paa Bortrejse fra Byen, Giftermaal, Sygdom o.s.v. -
Man havde derfor ladet dem indgaa i Hovedkresen og en Repræsentant fra de unge var valgt ind i
Styrelsen.
Hulda Pedersen beklagede stærkt dette Tilfælde og udtalte, at det var ubegribeligt, at man blandt
et Medlemstal paa et lille Hundrede Stk., som Randers D.K.U. jo havde været oppe paa, ikke
skulde kunne finde et Medlem, der var egnet til Formand, Kasserer o.s.v.
Ida Holck: Vi holder de unge som Kres hos os – men de fornyes hvert Aar - af de af Fru Drøhse nævnte Grunde saa man netop stadig søge at faa nye Medlemmer.
Harriet Daugaard: meddelte, at Formanden for Hovedkresen Fru Clay Pedersen havde nægtet et ungt Medlem Adgang til Styrelsen.
Landsformanden: gjorde opmærksom paa, at iflg. Ungdomskresens Fælleslove skulde en Repræsentant for U-Kresen have Adgang til Hovedstyrelsen. – Lovene maatte overholdes, ellers maatte saadanne Forhold paatales.
4.
Indsendte Resolutioner og Svar herpaa.
Landsformanden: omtalte de Resolutioner, som efter Fællesmødet var Indsendt til Regeringen eller overrakt ved personlig Henvendelse,
a) Fraskilt Kvindes Pension:
Det havde været haabløst at faa Regeringen til at interessere sig for Spørgsmaalet, men man haabede nu at faa Sagen fremmet, da baade Offentligheden og Juristerne var blevet interesseret i Sagen.
b) Gift Kvindes Skat:
Resolutionen var indsendt, dog uden at man havde hørt nærmere om Sagen.
I Trontalen havde Statsministeren omtalt, at man vilde tage Skattespørgsmaalet op. Derfor havde D.K. nu overrakt en Skrivelse til Finansministeren, hvori vi pegede paa Problemet og samtidig udtalte at D.K. vilde være taknemlig for at faa Lejlighed til at udpege en Kvinde til den Kommission, der skulde tage Spørgsmaalet under Behandling.
Finansministeren havde svaret, at han vilde overveje Sagen.
Landsformanden foreslog om det ikke vilde være praktisk at faa nedsat et supplerende Udvalg og bad om Bemyndigelse til, at man skrev til de forskellige Husholdningsforeninger og andre Kvindesagsforeninger, samt forsøgte at anmode Eksperter som Professor Bentzon og Kontorchef Helkett o. a. til evt. at indtræde i dette Udvalg.
Hulda Pedersen: syntes det var godt at henvende sig til Husmoderforeningerne, - selv om disse tidligere havde været afvisende saa fik vi dem nu med i arbejdet.
Esther Carstensen: syntes det ikke var nødvendigt, da der jo var saa mange Husmødre i D.K.
Marie Egeberg: var af samme Mening.
Hulda Pedersen: holdt paa, at vi absolut maatte have et Samarbejde.
Thora Ingemann Drøhse: D.K. skulde gøre Arbejdet alene, ellers gik det som altid - de andre tog Æren af det der blev gjort paa D.K.’s Initiativ.
Esther Carstensen: syntes det var uheldigt, hvis det f.Eks. under arbejdet kom til Afstemninger og dette saa kun førte til Splittelse.
Alma Andersen: Jeg som Fagmand mærker den Modstand, der er fra Husmødrenes Side, mod D.K. - Vi faar Skyld for, kun at tage os af de selverhvervende Kvinder. Nu faar vi jo Lejlighed til at vise, at vi ogsaa vil tage os af Husmødrenes Sag.
Landsformanden: Hvis vi selv laver et saadant Forslag, er jeg bange for, at vi vil faa alle Husmoderforeningerne imod det. Derimod - hvis vi søger Samarbejde saa faar vi dem til at forstaa, at vi derigennem ønsker at højne den hjemmearbejdende Husmoders Stilling – jeg synes absolut de skal være med til at udtale sig.
Afstemning om hvorvidt man skulde henvende sig til Husmoderforeningerne eller ej:
10 for
4 mod
Resten stemte ikke.
Dirigenten: Efter denne Afstemning maa Sagen henlægges til intern Behandling.
c) Kvindelige Præster:
Landsformanden: oplæste Christmas Møllers Udtalelse i Anledning af den af D.K. indsendte Resolution:
"jeg mener ikke, at det vil være rigtigt, at give Kvinder Adgang til Præsteembeder, og jeg tror
at det store Flertal af Danmarks Kvinder indtager det Standpunkt, Foreningen indtager.
Landsformanden: omtalte derefter en Artikel af en Redaktør som opfordrede D.K. til at henvende sig til det kirkelige Udvalg. Dette havde man gjort skriftligt. I denne Anledning vedtog man at opfordre de Formænd, der næste Dag var til Stede ved Formandsmødet og som boede i samme By, som en Biskop, til at overrække denne en Skrivelse fra D.K.
En Artikel af Fru Gautier Schmidt omtaltes ligesaa.
Fru G.S. havde heri skrevet om at faa ansat kvindelige Sognemedhjælpere i Stedet for Præster.
Marie Egeberg: mente ikke, at Fru Gautier Schmidt var mod kvlg. Præster - snarere at hun tænkte sig Sognemedhjælpere, som en Overgang til Præsteembedet.
Landsformanden: hvis vi først faar Sognemedhjælpere, faar vi aldrig Adgang for Kvinder til Præsteembeder. -
Endvidere meddeltes, at man Dagen i Forvejen (den 6.11) havde været i en Deputation, bestaaende af Landsformanden, Nanna Ingerslev og Aagot Lading hos Kirkeministeren. Denne havde lovet at tage Sagen til Overvejelse, og anmodede om at faa tilsendt det Materiale D.K. havde i denne Sag.
d) Afhøring af Børn i Sædelighedsaffærer:
Resolutionen var indsendt. Saasnart det nye Rigsdagsudvalg for Enhedspolitiet var nedsat vilde man henvende sig der angaaende Spørgsmaalet.
Fra Christmas Møller var der ogsaa ang. denne Resolution kommen Svar: nemlig at han personlig var enig i vort Krav om, at Afhøring af Kv. og Børn i Sædelighedsaffærer foretages af Kvinder.
e) Jægerspris: Formanden omtalte den indsendte Resolution, men man maatte atter betragte Sagen som strandet - dog var der Haab om fra uventet Side at faa Støtte - om dette kunde ikke paa nærværende Tidspunkt gives nærmere Oplysninger.
Svar paa Kopien sendt til Rigsdagsmændene:
Christmas Møller: "det er ikke muligt for mig, naar jeg ikke kender Fundatsen for Jægerspris, at tage Stilling til det af Dem rejste Krav om et kvindeligt Bestyrelsesmedlem, idet en aldeles afgørende Vægt i dette som i andre lignende Tilfælde maa lægges paa Legatstifterens Villie.
N.B. Naar Resolutioner udsendes til Regeringen bliver en Kopi samtidig sendt til Partiformændene - dog er Christmas Møller den eneste, der saa godt som hver Gang sender sit Svar til Kontoret, hvorfor kun dette ene kan omtales.
5.Resolution ang. kvlg. Læge til kvlg. Patienter med veneriske Sygdomme oplæstes samt
Svaret, der lød som flg.:
Justitsministeriet, København den 6. August 1936
I et hertil indsendt Andragende har Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad anholdt om, at der som foreslaaet af Foreningen af Politimestre i Danmark i Anledning af en tidlige- Henvendelse fra Kvindeorganisationerne maa blive udsendt et Cirkulære til Politimestrene og Embedslægerne om, at de i § 10, 1. Pkt. i Lov Nr. 81 af 30. Marts I906 omhandlede Lægeundersøgelser saavidt muligt bør foretages af en Læge af den undersøgtes eget Køn. Organisationerne har endvidere anholdt om, at Kvinder, som uden Politiets Medvirken i Medfør af nævnte Lovs § 3 søger gratis Behandling for venerisk Sygdom, maa faa Adgang til at blive behandlet af en kvindelig Læge, saafremt de ønsker dette.
Foranlediget heraf skal man hoslagt fremsende nogle Eksemplarer af et af Justitsministeriet i
Dag udsendt Cirkulære til Politimestrene angaaende de i § 10 i Lov Nr. 8l af 30. Marts 1906 omhandlede Lægeundersøgelser. Forsaavidt angaar det af Organisationerne rejste andet Spørgsmaal skal man meddele, at der hertil kræves en Ændring af Lovens § 5, og at dette Spørgsmaal henhører under Indenrigsministeriet, der i en over Sagen indhentet Erklæring har udtalt, at det kan henholde sig til sin tidligere derom afgivne Udtalelse, hvorefter der ikke for Tiden findes tilstrækkelig
Anledning til at søge gennemført den omhandlede Ændring.
Cirkulære til Politimestrene angaaende de i § 10 i Lov Nr. 8l af 30. Marts 1906 omhandlede Lægeundersøgelser.
Fra Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad har man modtaget Anmodning om, at
der maa blive truffet Foranstaltning til, at de i § 10, 1. Punkt, i Lov Nr. 8l af 30. Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte omhandlede Lægeundersøgelser i saa
vidt Omfang som muligt foretages af en Læge af den undersøgtes eget Køn, og at alle Personer, der
underkastes Lægeundersøgelse i Henhold til fornævnte Love § 10, hvad enten det sker med vedkommendes Samtykke i Henhold til Bestemmelsens 1. Punktum, eller tvungent efter Bestemmelsen 2. Punktum, gøres bekendt med den dem tilkommende Adgang til at blive undersøgt af en Læge af vedkommendes eget Køn, forsaavidt en dertil egnet findes paa Stedet.
Under Henvisning hertil skal man efter Brevveksling med Indenrigsministeriet anmode D’Herrer
om at drage Omsorg for, at ogsaa de i Lovens § 10, 1. Punktum, omhandlede Undersøgelser – medmindre vedkommende giver Afkald derpaa - foretages af en Læge af den undersøgtes eget Køn, forsaavidt en dertil egnet findes paa Stedet.
Personer, der underkastes Lægeundersøgelse i Henhold til Lovens § 10, 1. og 2. Punktum, bør, saafremt der foreligger Mulighed for at lade Undersøgelsen foretage af en Læge af vedkommendes eget Køn, udtrykkelig gøres opmærksom paa den dem tilkommende Adgang til en saadan Undersøgelse.
Justitsministeriet, den 6.8.1936.
6. H.P. Hansens Mindefond.
Efter Ansøgning fra Fondet havde D.K. tilsluttet sig som Medunderskriver paa Opraabet til Offentligheden efter at en Forespørgsel om Tilladelse hertil havde circuleret til Fællesstyrelsesmedlemmerne.
Disse havde alle været for Tilslutning med Undtagelse af Esther Carstensen og Marie Ingerslev, der mente, at Sagen laa udenfor D.K.’s Rammer.
Endvidere havde man paa Opfordring af Fru Signe Tørsleff og Joh. Schmidt, Haderslev, opfordret Komitéen til at tilføje H.P. Hansens Hustrus Navn, men uden Resultat.
7 a.
a) Ellen Krantz Sagen.
Landsformanden omtalte Sagen hvori en Dame, Fru Ella Krantz, havde lagt Sag mod
Østjyske Bryggerier A/S af f’lg. Grund:
Sagsøgerinden, Fru Ella Margr. Krantz, f. Rasmussen, i Aarhus, blev ansat hos Ø.B. A/S den 1. April 1924 og opnaaede Anciennitet i Pensionskassen for samme Dato, saaledes at hun efter 10 Aars Forløb kunde blive pensionsberettiget.-
I September Maaned 1935 henvendte Sagsøgerinden sig til Aktieselskabets Bestyrelse og meddelte at hun indgik Ægteskab. -
Hun fik til Svar, at der forelaa en Bestyrelsesvedtagelse, hvorefter kvindelige Funktionærer, der giftede sig, skulde afskediges, men at Spørgsmaalet paany vilde blive gjort til Genstand for Drøftelse i Bestyrelsen. Denne fastholdt imidlertid sit een Gang tagen Standpunkt, hvilket meddeltes Sagsøgerinden, som ikke desto mindre den 15. September 1935 indgik Ægteskab, hvorefter hun blev afskediget med 3 Maaneders Varsel til Udgangen af December Maaned. -
Hun rettede derefter Krav overfor de Sagsøgte, Pensionsfondet for Funktionærer ved Østjyske Bryggerier A/S, Aarhus, om Pension i Overensstemmelse med Vedtægterne, men paa et den 25. November 1935 afholdt Bestyrelsesmøde blev det bestemt at udbetale Sagsøgerinden de af
hende til Pensionsfondet indbetalte Indskud med Tillæg af Renter, men iøvrigt at nægte hende Pension.
Derefter forlangte E.K. de Sagsøgte dømt til at anerkende hende som pensionsberettiget.
De Sagsøgte paastod Sagen afvist med den Begrundelse, at det var deres Bestyrelse, der i Henhold til Bestemmelserne i Pensions-Vedtægterne traf Afgørelse i dette Spørgsmaal og at Bestyrelsens Afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for Domstolene.
Det viste sig imidlertid, at de i Vedtægterne nævnte Afgørelser ikke var udelukket fra at kunne behandles ved Domstolene, hvorefter Sagen blev henvist til Underretten til Fortsættelse af Forberedelsen til Domstolforhandling i Realiteten.
Man ventede netop i disse Dage Dommen og man havde fra D.K. bedt forskellige interesserede overvære Sagens Forløb i Retten. Landsformanden havde ligeledes talt med Fru Krantz’ Sagfører der havde meddelt, at han var sikker paa at vinde Sagen, men at han ogsaa var sikker paa, at Ø.B. i saa Fald vilde appellere Sagen til Højesteret. Fru Krantz havde ikke Penge til at bære Udgifterne.
Han forespurgte derfor, om det kunde tænkes, at Kvindeforeningerne specielt D.K. vilde støtte hende. Man mente, at man var nødt dertil, hvis de to andre Foreninger vilde gaa med, da Sagen jo havde stor Betydning.
7 b.
b) En Kreditforening.
Fra en gift Kvinde, der var løst ansat i en Kreditforening, og som efter de almindelige Regler nu skulde have været fastansat, havde man en Henvendelse, idet Direktionen nægtede at fastansætte hende, fordi hun var gift. Hun var i sin Tid, da hun blev antaget, allerede gift. Kreditforeninger havde den almindelige Regel, at gifte Kvinder skulde gaa paa halv Arbejdstid, halv Løn og halv Anciennitet.
Landsformanden Frk. Buchwald har talt med Personaledirektionen der endogsaa havde nægtet at fastansætte den paagældende paa de almindelige Vilkaar for gifte, da hun havde udtalt, at hun vilde søge sig en Halvdagsplads i den Tid, hun ikke kunde være i Kreditforeningen. Direktøren lovede efter Forhandling at forelægge Sagen for den samlede Direktion. Man havde nu faaet
Underretning om, at Direktionen agtede at forelægge Repræsentantskabet et Forslag om at gifte Kvinder over ca. 40 Aar, at skulde indtræde i helt Tjeneste m.m. Dette vilde for den paagældende betyde, at hun blev fastansat, saafremt Forslaget blev vedtaget og Foreningen vilde undgaa den "børnefarlige Alder".
c) Sparekassen for Kbhvn. og Omegn.
Under dette Punkt oplystes det, at et større Bankselskab er ved at udarbejde Love, hvorefter gifte Kvinder skal fratræde deres Stilling.
8. D.K.’s Emblem.
Der havde igen vist sig Tilfælde hvor Firmaet "Nordiske Emblemhandel" der forhandlede D.K.’s Emblem, under falske Forudsætninger havde solgt Emblemerne til forskellige handlende.
Landsformanden blev af Fællestvrelsen bemyndiget til i denne Sag at gaa frem ad Rettens Vej.
9. Bladet.
Da det havde vist sig, at det ny Bogtrykkerfirma havde kalkuleret Kr. 100,- forkert i D.K.’s Favør, havde man set sig nødsaget til at gaa med til en Prisforhøjelse, saaledes at man alligevel ikke havde opnaaet den ønskede Besparelse.
10. Fr. Bayers Mindesten.
Paa Foranledning af Alma Andersen, havde man sendt Forespørgsel til de Foreninger, der i sin Tid var med til at rejse Mindestenen, om man i Fællesskab skulde bekoste følgende tilføjet: Matilde Bayer Hans Fælle i alt .(samt Aarstal)
Forslaget var udarbejdet af Fru Gyrithe Lemche.
Saafremt Udgifterne, som man nu skulde søge Tilbud paa hos Utzon-Franck., ikke oversteg store Summer, vilde man lade dette udføre. - De andre Foreninger: Danske Kvinders Nationalraad, Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, havde lovet at være med til Dækningen, saafremt Omkostningerne ikke var for store.
11. "Lille Connie"
Af Fru Petra Holt var D.K. i sin Tid blevet anmodet om at tage sig af denne Sag. Landsformanden havde ment at skulde der fra D.K. rettes Henvendelse herom, saa maatte det ske af Kresen paa Frederiksberg. Fru Amalie Aggebo havde ikke ment, at D.K. kunde blande sig heri. Sagen var derefter blevet drøftet paa F.U.Møde, og Fru Ingrid Larsen havde talt med Politimesteren paa Frederiksberg. Samtidig hermed kom Justitsministerens Cirkulære ang. Forbud mod Børns Optræden.
12. Landstingsvalget.
De udsendte Skrivelser samt Resultaterne omtaltes. Desuden drøftedes om man foresat - i Lighed med denne Gang - skulde forsøge de ”firkantede" Møder afholdt, og om man, saafremt det ikke var muligt at skaffe Taler fra et af Partierne, hvilket denne Gang havde vist sig umuligt - da skulde aflyse Møderne - eller holde dem kun med de Talere, der kunde komme til Stede.
Hulda Pedersen mente vi absolut maatte aflyse, da et saadant Møde, hvor den ene Taler manglede ellers vilde faa Partipolitisk Karakter i Offentlighedens Øjne.
Magda Andersen støttede dette og udtalte desuden, at man maatte overlade dette Spørgsmaal til Afgørelse af de politiske Udvalg. - Hvis man styrkede de politiske Udvalg i St. f. at tage Arbejdet fra dem, vilde det maaske gaa bedre.
Margrethe Høst syntes ikke, man fordi eet Parti ikke vilde eller kunde sende Taler, skulle aflyse Møderne, medmindre de stedlige Forhold nødvendiggjorde dette.
Thora Ingemann Drøhse: støttede Frk. Høst - i saadanne Tilfælde maatte man saa bruge de lokale Talere i Stedet.
Hulda Pedersen anbefalede at man i Stedet for partipolitiske Møder holdt saglige Møder: politiske Oplysningsmøder f.Eks. om Byraadet, social Forsorg o.s.v.
Magda Andersen: var enig med Hulda Pedersen i dette og mente det var rigtigt at tage Møderne med en enkelt Taler for saglige Spørgsmaal - kun maatte man sørge for at skifte mellem Partierne.
Karen Fogh: mente det maatte overlades til Kresene, selv at arrangere dette, alt efter Forholdene.
Landsformanden bad Fællesstyrelsen tage Stilling til hvorledes dette Spørgsmaal skulde behandles.
Fællesstyrelsen vedtog: ikke at indblande sig heri, men overlade til den Kreds, der skal afholde Møde, at træffe Afgørelse i de enkelte Tilfælde.
Hermed sluttede Formiddagsmødet og man tog til Demonstrationen og Frokosten paa Den Suhrske Husmoderskole.
- -
Forhandlingen fortsattes.
Dirigent: Signe Tørsleff.
13.
Medd.
Fredskongressen.
Landsformanden omtalte hvorledes man, ligesom mange andre Foreninger, var blevet opfordret til at sende en Repræsentant til Verdenskongressen i Bryssel i Dagene 3 -6., September og at man ved Hjælp af økonomisk Støtte fra Fru Gyrithe Lemche, Frk. Alma Andersen, Fru Gudrun Michelsen og Aagot Lading, var blevet i Stand til at lade en Repræsentant afrejse.
Margot Petersen, som havde deltaget, aflagde en kort Beretning om Grundtanken for Arbejdet og om hvordan man nu søgte gennem nationale Komitéer at fortsætte Arbejdet i de forskellige Lande. - Ogsaa her i Danmark var man i Gang hermed og D.K. var opfordret til at deltage. M.P. havde paa D.K.s Vegne siddet i et forberedende Udvalg.
Fællesstyrelsen indvilligede i, at man fortsatte med Deltagelse i det kommende Arbejde.
14.
Medd.
Ungdomskongressen.
Samtidig med Kongressen i Bryssel blev en Ungdomskongres afholdt i Geneve hvori 800 unge fra hele Verden deltog. Ogsaa denne havde formet sig som en Fredsdemonstration - men Grundtanken for arbejdet var at søge Løsning for Problemerne om Ungdomsspørgsmaalet Verden over ved Afhjælpning af Arbejdsløshed o.s.v., idet man gik ud fra de Synspunkter, som ogsaa var gældende ved Bryssel-Kongressen at det økonomiske Spørgsmaal og Fredsspørgsmaalet var nøje afhængige af hinanden.
Ogsaa til dette Arbejde var D.K. blevet anmodet om Deltagelse ved at lade en Repræsentant for Ungdomsafdelingerne være til Stede.
M.P. havde deltaget og var ogsaa her kommet i det - for det kommende Arbejde - forberedende Udvalg.
Fællesstyrelsen havde paa Forespørgsel intet at indvende imod at man fortsatte med Deltagelse i dette Arbejde, ogsaa for at have Føling med det Arbejde man ønskede at gøre for Arbejdsløshedens Afhjælpning og specielt fordi D.K. var denne eneste Kvinderepræsentant i Udvalget.
15.
Medd.
Kvindernes Bygning. Kontoret.
Som det havde været omtalt i Bladet, havde man haft en lille Aabningshøjtidelighed hvortil Pressen var indbudt i Anledning af de nye Lokaler.
16.
Medd.
Folkeforbunds Behandling af Kvindernes Ligeret.
Til Udenrigsministeriet havde man i August Maaned d.A. sammen med Danske Kvinders Nationalraad og "Den aabne Dør" rettet en Henvendelse - i Fortsættelse af en personlig
Samtale med Udenrigsministeren i Juli Maaned - ang. det i Folkeforbundet i September 1935 behandlede Spørgsmaal om Kvinders Retsstilling. - Til Orientering vedlægges Afskrift af denne Henvendelse, som nu er oversat til Fransk og paa Udenrigsministerens Anbefaling sendt til Folkeforbundets Forhandlinger i Geneve.- Desuden er Kopi sendt til I.W.S.A.
17.
Medd.
Ang. Kvinders Beskyttelse.
Fra I.W.S.A. havde vi modtaget et Spørgeskema ang. dette Problem. Dette var blevet besvaret, saaledes, at det gjorde rede for D.K.’s Synspunkter.
18.
Medd.
Det intern. Bureau for Teknisk Uddannelse.
Man havde erfaret, at Det internationale Bureau for teknisk Uddannelse der i December Maaned i Aar skal afholde Kongres i Rom, paa sin Dagsorden havde bl.a. flg. "Behandling af Kvindens Uddannelse til hendes særlige Rolle i det økonomiske Liv."
a) til husligt Arbejde
b) til Professioner, der egner sig for hende.
I Forbindelse hermed var anført en Udtalelse af Konferencens Rapporter Signor Scanga, der gik ud paa, at man i Italien ved Professioner, der egner sig for Kvinder, ikke mente Professioner som Kvinder nok kan udøve, men som man betragter som mere egnede for Mænd f. Eks. frie
Erhverv, Handel o.lg. M. H.t. Kvindens Uddannelse til hendes særlige Rolle i det økonomiske Liv, tænkte han særlig paa de italienske Kursus for Kvinder, der tilsigter at føre Kvinderne tilbage til Hjemmet og at give dem Arbejde, der bedre passer til Deres Natur.
I Anledning af denne Udtalelse havde man henvendt sig - sammen med Open Door - til den danske Direktør H.C. Ørsted, der var Vice-President for Bureauet i Geneve, idet man bad ham foranledige, at dette Punkt blev taget af Dagsordenen.
Som Svar fik man, at det vilde være ugørligt og at det eneste Middel til at bekæmpe de af Signor Scanga fremsatte Meninger, var at faa Deltagere i Kongressen til at gøre Rede for vore Kvindeorganisationers Synspunkter.
Da denne Korrespondanceudveksling netop fandt Sted omkring Tidspunktet, hvor Fredskongressen i Bryssel fandt Sted og Direktør Ørsted var fast bosiddende der, blev Margot Petersen anmodet om at forsøge at faa en personlig Samtale med Direktøren og nærmere forklare vor Mening i Sagen. Dette lykkedes ogsaa, men han kunde kun raade til det samme, nemlig at faa en delegeret - helst
fra en af de internationale Kvindeorganisationer - derned. Da økonomien jo ikke tillader D.K. selv at sende en saadan til Kongressen i December d.A. til Rom, havde man forsøgt andet Steds fra - ligesaa fra I.W.S.A. men det var ikke lykkedes.
19.
Luftsværnsforeningen.
Man havde igen faaet Henvendelse fra Luftværnsforeningen om Indmeldelse af D.K., men i Lighed med tidligere Aar, havde vi svaret, at dette ikke kunde lade sig gøre.
20.
Sommerlejren.
Hulda Pedersen aflagde Beretning om dens Forløb i Aar, men beklagede at maatte meddele, at den desværre havde givet et Underskud paa Kr. 246,16, grundet paa mindre Tilslutning end ventet - antagelig fordi det var fjerde Aar, man var paa Danebod og desuden havde man haft temlig
dyre Talere - og endelig havde Vejret været inde i en daarlig Periode.
Imidlertid havde man haft den Glæde, at Dr. med. Eli Møller havde betalt de 100.- og Tandlæge Kamma Budtz-Jørgensen det resterende Beløb, saaledes Underskudet nu var dækket.
Sommerlejren 1937 var det allerede bestemt skulde være paa Frederiksborg Højskole og man havde foreløbig Planer om Udflugt til Kullen, hvor man samtidig skulde bese det ny Musikhus o. andet i Helsingborg paa Vejen derover.
21.
Husholdningsbetænkningen.
Udvalget bestaaende af Husmoderorganisationerne, Husassistenternes Forbund og Danske Kvinders Erhversraad havde afgivet en Betænkning. Denne kostede 1 Krone, men var tilbudt D.K. til halv Pris til Salg ved Formandsmødet næste Dag.
Man vilde rette en Henvendelse til Ministeren om at D.K. maatte blive repræsenteret i den eventuelle Statskommission om dette Spørgsmaal. Hertil vilde man udpege Alma Andersen og Hulda Pedersen evt. Karen Fogh.
22.
Kollektivhuset.
Fra den nystartede Forening: "Foreningen for kollektiv Boligkultur” havde man faaet Anmodning om Tilslutning fra D.K. Baade Foreninger og Enkeltpersoner kunde blive Medlem mod Betaling af mindst 2.- om Aaret - eller én Gang for alle.
Esther Carstensen syntes, at dette laa udenfor D.K.’s Rammer.
Signe Tørsleff: Dette var et saa betydende Fremtidsarbejde - det var jo netop til Lettelse for særlig de selverhvervende Kvinder i Byerne, maaske havde Landbokvinder ikke Interesse for dette. Man kunde gaa uden herom. I Stockholm havde man jo allerede et saadant.
Man enedes om at svare, at D.K. som Helhed ikke kunde indmelde sig i Foreningen, men at man ikke var uvillig til at udsende Skrivelser sammen med vor Protokol fra Foreningen og ligesaa give Underretning herom gennem Bladet.
23.
Nordisk Kvindesagsmøde i Stockholm.
Man havde modtaget Skrivelse ang. et Møde, som en Komité, bestaaende af Svenske Kvinders Nationalforbund, Svenske Kvinders Medborgerforbund samt Fredrika-Bremer-Forbundet
paatænkte evt. at arrangere i Februar eller Begyndelsen af Marts 1937. Da man ønskede at forvisse
sig om, at Tanken havde Interesse og om Tidspunktet var belejligt, havde man sendt D.K. en foreløbig Plan for Arbejdet. Man havde tænkt at indbyde Delegerede og Suppleanter fra de nordiske Lande.
Det vedtoges at svare, at man med Interesse afventede nærmere om Sagen.
24.
Ruth Sieverts
Efter længere Tids Fraværelse, havde Ruth Sieverts tilbudt at ville holde Foredrag i D.K. - ligesaa at
stille Stof til Disposition for Studiekresarbejde.
Tilbudet blev overladt til Foredragsudvalget til Anmeldelse i Bladet.
25.
Dagmar Hjorts Bog.
Af en Slægtning af Dagmar Hjort havde man igen faaet ca. 100 Ekspl. af " Kvinderetsbevægelsen i Nordamerika" forærende. Det vedtoges at uddele disse til Formændene ved næste Dags Møde. - De Formænd, der ikke var til Stede ved Mødet og som evt. skrev ind efter "Betænkningen ang. det huslige Erhverv" kunde samtidig ogsaa faa tilsendt et saadant Ekspl.
26.
Statens Kontoristklasse.
Fra Centralraadet for Statens Kontoristklasser havde Landsformanden modtaget Kopi af en Resolution, vedtaget paa et Møde i København den 13.10., idet man anmodede om D.K.s særlige Støtte vedrørende Punkterne 3-4 der lyder som flg.:
..... man ønskede.
3) En teoretisk udvidet Uddannelse af Kontoristklassen indenfor Overgang til Elevstilling, bl.a. saaledes at disse bliver ensartede for Mænd og Kvinder.
4) Klassen gøres i Overensstemmelse med gældende Lov tilgængelig for baade Mænd og Kvinder i de Etater, hvor dette nu ikke er Tilfældet.
Fra D.K.N. og D.K.E. var allerede indsendt en Anmodning til Regeringen om Ændring om de forskellige Forhold og Fru Inger Hempel lovede at udarbejde en lignende til Indsendelse
fra D.K.
27. Fordærvede Fødemidler.
Foranlediget af de mange Sagsanlæg der havde været i denne Anledning i den sidste Tid, havde man fra D.K. indsendt en Henvendelse om, at Lovene maatte ændres, saaledes at den skyldige blev frataget Næringsbeviset og ikke blot som hidtil slap med Pengebøde. Denne Henvendelse var blevet udsendt gennem Ritzau, Radioen og Dagspressen havde omtalt den, hvilket havde givet Anledning til at en Del Firmaer og Enkeltpersoner havde henvendt sig til D.K. ang. graverende Eksempler af denne Art.
Da man regnede dette for i høj Grad at være en Sag, D.K. kunde tage sig af, især i øjeblikket hvor ”sund Mad” og Børneernæring var et stærkt omdiskuteret Emne, fik Landsformanden Fuldmagt til at gaa videre hermed, hvor der nu kunde sættes ind for at faa Forholdene forbedret.
28.
Aldersrente
Da man havde erfaret, at Spørgsmaalet om Aldersrente skulde tages op til fornyet Overvejelse, havde man indsendt en Skrivelse til Socialministeren, hvori man erindrede om vor Skrivelse af
4. April d. A., der krævede Ændring af Lovene, saaledes, at der blev fastsat lige Aldersrente for Mænd og Kvinder.
29.
Kvindernes Bygning.
Nu stod hele Bygningen for at skulle være færdig og den 30. November om Eftermiddagen skulde den officielle Indvielse foregaa. Om Aftenen arrangeres en Middag, hvortil alle interesserede kunde melde sig - Prisen var Kr. 10. -.
30.
Valutacentralen.
Paa Foranledning af Forslag paa et F.U. Møde af Inger Hempel, paatænkte man at indsende Skrivelse til Valutaraadet om at faa Kvinder repræsenteret i deres Egenskab af Forbrugere.
F.U. fik Bemyndigelse til at gaa videre i denne Sag.
31.
Husholdningsraadet
Det var beklageligt, at D.K. ikke sad i Husholdningsrådet fordi Modstandere havde brugt dette, som Agitation mod D.K., idet man tog det som Bevis for at D.K. manglede Interesse for det huslige Arbejde. Derfor havde F.U. undersøgt Muligheder for at man senere kunde blive repræsenteret og havde drøftet Spørgsmaalet med Fru Karen Braae, der havde sagt at Grunden var, at D.K. i sin
Tid var kommet for sent med Anmodningen om at faa Sæde i Raadet, der gjalt for 3 Aar.
Fru Braae havde anbefalet at man alligevel kom med en Henvendelse igen.
Esther Carstensen oplyste at Undladelsen sikkert beboede paa en Misforstaaelse, idet man havde forstaaet, at man blev anmodet om at indtræde, og ikke, at man selv skulde melde sig. Indenrigsministeren Dalgaard havde selv i sin Tid udtalt til E.C., at naar nu dette Raad skulde nedsættes, vilde D.K. jo faa en Henvendelse om at indtræde.
Det blev vedtaget, at Esther Carstensen og Alma Andersen skulde gaa til Indenrigsministeren med en fornyet Henvendelse.
32.
Sangbøgerne.
Fru Harriet Daugaard, som i sin Tid havde paataget sig at sælge de 500 af de 2.000 Sangbøger, som D.K. købte, anmodede Fællesstyrelsen, om man vilde overtage de endnu resterende ca 400 Stk. Grundet paa Sygdom i Hjemmet var der sket Forandringen, saaledes hun daarligt kunde fortsætte at forsøge disse solgt.
Heri indvilligede Fællesstyrelsen idet man haabede efterhaanden ogsaa at faa disse solgt.
33.
Mødrebreve.
Formanden meddelte, at man i Øjeblikket laa stille med dette Arbejde, da man var nødsaget til at afvente nærmere fra Lægeforeningen og andre Autoriteter.
34.
Det huslige Udvalg.
Man drøftede det udsendte Materiale. Udvalget havde udarbejdet et Forslag til Arbejdsplan, som var udsendt til Kresene til Hjælp for Planlæggelse - Diskussion - o.s.v.
Desuden var udsendt en Arbejdsplan for teoretisk Hush.- Kursus.
35.
Blodprøver paa Børn i Paternitetssager.
Landsformanden omtalte den fornylig behandlede Sag, hvor en ung Moder havde nægtet at lade tage Blodprøve, som almindeligvis bliver taget ved et Snit i Hælen.
Som Grund havde hun givet, at hendes Barn ikke senere - ved evt. Opdagelse af dette Ar, som Snittet undertiden efterlader, - skulde faa Oplysning om hvorfor dette var foretaget.
Da dette ikke var eneste Tilfælde i sin Art, havde Landsformanden talt med Professor Hauch ved Fødselsstiftelsen og Dr. med. Poul Drucker herom og spurgt, om ikke anden Metode kunde anvendes, idet den nuværende absolut maatte betragtes som et Kainsmærke.
Dr. Drucker havde forklaret, at man i Stedet for et Snit i Hælen, kunde foretage et Stik, som ikke gav Ar, naar Foden i Forvejen blev opvarmet.
Formanden fik Bemyndigelse til at indsende en Skrivelse til Justitsministeren om ved Circulære eller paa anden Maade, at anmode Lægerne om at ændre denne metode.
Det vedtoges at Fmd. skulde gaa videre i Sagen.
36.
Økonomien.
Da flere Krese endnu ikke havde indbetalt Beløbene for Medlemmerne pr. l/l-36, havde man den 1/11 ikke haft tilstrækkelig Penge til de løbende Udgifter.
Man havde derfor maattet overføre Renterne fra Elisabeth Nielsens Legat Kr. 600.-
37.
Ang. Enelærerembede.
Karen Fogh gjorde opmærksom paa et Forhold, hvor en Lærerinde havde søgt et Embede, hvortil hun var fuldt kvalificeret - ca, 70 % af Forældrene paa Egnen havde ønsket at hun skulde faa det, medens de indstillende Myndigheder ikke havde Indstillet hende med den begrundelse, at der foruden fulgte Pligt til Kirketjeneste, herunder Kirkesang, og man ikke ønskede en Kvinde til at synge i Kirken og til at forrette den øvrige Hjælpetjeneste i Kirken.
Karen Fogh havde givet Thora Pedersen Meddelelse herom.
Ved en Telefonsamtale oplyste Thora Pedersen, at dette var sket Inden hendes Afrejse til Dubrovnik og da der intet var sket under hendes Fraværelse og den paagældende Dame heller ikke havde henvendt sig, havde hun ment, at Sagen var afgjort.
Da man imidlertid fik oplyst, at Sagen netop i disse Dage laa til Afgørelse vedtog man at Skoleudvalget snarest skulde tale med Undervisningsministeren og eventuel kirkeministeren
om Sagen.
ad 2.
Svangerskabsbetænkningen
Landsformanden oplæste en Avis-Artikel, "Hvor staar D.K.” - undertegnet Marie Bille-Olsen samt Brev fra en Fru Rosita Thomassen i Kbhvn. og endelig en Artikel af Petra Holt, alle 3 ang. D.K.’s Forhold til det i disse Dage omdiskuterede Spørgsmaal ang. Svangerskabsbetænkningen.
Dette havde foranlediget at Landsformanden havde sat Spørgsmaalet paa Dagsordenen for at Fællesstyrelsen kunde drøfte hvorvidt man skulde tage Stilling hertil.
Landsformanden mente personlig at D.K. ikke var i Stand til at tage Stilling grundet paa de saa forskellige Meninger blandt Medlemmerne. Da vi imidlertid ikke kunde være helt tavse, havde Landsformanden udarbejdet Udkast til en Skrivelse, som man, hvis den godkendtes af den øvrige Fællesstyrelse og Formandsmødet næste Dag kunde udsendes til Offentligheden.
Skrivelsen godkendtes af Fællesstyrelsen til Forelæggelse paa Formandsmødet og Udsendelse gennem Ritzau. (Se Kvinden og Samfundet pr. 30.11.)
Ang. Petra Holts Artikel, som var en Kritik af Fællesstyrelsens Dagsorden, beklagede Formanden, at man gennem fremmede Blade skulde modtage Bebrejdelsen og Kritik fra Medlemmerne.
Det vilde være mere loyalt om disse henvendte sig til Fællesstyrelsen og Formanden selv eller gennem vort eget Blad.
Saavel Formandsmødet som Fællesstyrelsesmødet havde været indkaldt, da de paagældende Artikler fremkom.
ad. 3.
I.W.S.A.’s Kongres.
Man havde faaet Forespørgsel om man evt. kunde tænke sig at modtage I.W.S.A. til Kongres Sommeren 1938 i København.
Udgifterne vilde højst komme til at strække sig til Lys af Salen samt Tolk og et lille Bureau.
Da Landsformanden mente, at dette foruden at være en glimrende Propaganda for D.K., ogsaa vilde være interessant for Formændene at være med til, vilde Formanden foreslaa, at man sagde ja til at indbyde Kongressen og saa arrangerede den sammen med Fællesmødet.
Fællesstyrelsen indgik paa dette Forslag.
ad. 4.
Lederkursus.
Esther Carstensen forelagde et foreløbigt Udkast til en Plan for et Lederkursus.
Der afholdes et Kursus paa 3 Dage paa en central beliggende Højskole engang i September.
1. Dag; Ankomst om Eftermiddagen. Aftenen anvendes til selskabeligt Samvær eventuelt med Opførelse af en Sketch, el. lign.
2. Dag; Formandens Foredrag om Mødeteknik med paafølgende Spørgetime.
Eftmd, Foredrag om Dansk Kvindesamfund og Hjemmets Problemer med paafølgende Diskussion , hvori Deltagerne i Kursuset maa tage Ordet.
3. Dag; Under Ledelse af Fru Hedegaard demonstreres Dannelse af en Kreds. I Løbet af Dagen holdes oplysende Foredrag om D.K’s forskellige Arbejder saasom:
Bladet -Organisationen, Agitation, Studiekredse, Kursus, efter Aftenskoleloven o.s.v.
4. Dag; Formidg. Foredrag m. Spørgetime om Kvinden og Erhvervslivet.
Eftmdg. Afrejse.
Det vedtoges at forelægge dette Forslag for Formandsmødet.
Ang. det økonomiske Spørgsmaal blev der foreslaaet, at faa et Tilskud fra Jubilæumsfonden til Raadighed for evt. Krese, der ikke havde Raad til at sende en Deltager, saaledes det ikke altid kun blev Mennesker, der selv kunde betale, der deltog.
Margrethe Høst syntes absolut man maatte kunne bruge af disse Penge til dette Formaal, som kunde støtte Agitationsarbejdet for Kredsene.
Magda Andersen: Ja, det var for sent at bruge Pengene naar D.K. var død. En Del maatte Vedkommende selv betale, men man maatte absolut hjælpe, saa de rette Mennesker kunde komme med.
Hulda Pedersen støttede dette.
Johanne Fløe: Ogsaa jeg slutter mig hertil. Det ligger mig saa meget paa Sinde, at de smaa Krese bliver hjulpet og at et saadant Kursus bliver afholdt saa hver Kres kan lære hvad der er dens Pligt og særlig dens Arbejdsmetode, som den nu mange Gange ikke kender.
Fru Drøhse protesterede idet hun ikke kunde se, at der var Hjemmel hertil.
Spørgsmaalet overlades til Jubilæumsfondudvalget.
ad. 5.
Formandsmødet.
Dagsordenen blev gennemgaaet og drøftet.
ad. 6.
Legaterne.
Resultatet af Uddelingen oplæstes og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 7.
Eventuelt.
a) Det diskuteredes om Medlemmerne af Fællesstyrelsen ogsaa skulde have Dagpenge for Formandsmødet, da enkelte mente, at dette burde betales af den paagældende Kres, der jo fremfor andre Krese havde den Fordel, naar Formanden sad i Fællesstyrelsen at spare Rejsepenge.
Fra flere Sider blev der protesteret herimod, men grundet paa de mange Udgifter, der i Aar havde været forbundet med Flytningen af Kontoret frafaldt man de 6.- Kroner for denne Gang.
b) Joh. Fløe spurgte om en Kresformand evt. kunde faa Hjælp fra Jubilæumsfonden, naar hun skulde rejse ud til daarligtstillede Krese og evt. til Start af unge.
Ida Holck svarede paa Jubilæumsfonds Udvalgets Vegne, at man skulde blot sende en Ansøgning til Kontoret med Angivelse af hvor stort et Beløb man tænkte sig samt Formaalet. - Ansøgningen sendtes derpaa i Circulation til Udvalget der hver især paategnede det sin Mening, hvorefter det bedømtes.
Mødet hævet Kl. 18.30
Protokollen ført af: Margot Petersen
- gennemset af: Landsformanden og Margrethe Høst.
