« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 21. marts 1937
Afskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 21.3.37.
Mødet afholdtes i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler, Kvindernes Bygning og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Fru Johanne Fløe, Fru Thora Ingemann Drøhse, Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Marie Egeberg, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen, Hillerød, Ida Holck, Andrea Hedegaard, Emilie Buchwald, Edel Saunte, Esther Carstensen, Martine Bjørneboe, Margrethe Høst, Alma Andersen, Inger Hempel, Gudrun Michelsen, Magda Andersen, Sigrid Ammitzbøll, Hulda Pedersen, Thora Pedersen,
Suppleanten Karen Mouridsen.
Fraværende: Signe Tørsleff grundet paa Eksamen i Skolen, Ida Husmann grundet paa Sygdom i Hjemmet.
Dagsorden:
1. Lovene
2. Fællesmødet
3. Legaterne
4. Børns og unge Menneskers Arbejde/Thora Pedersen
5. Meddelelser
6. Eventuelt.
Til Dirigenter valgtes
Margrethe Høst - Formiddagen
Sigrid Ammitzbøll - Eftermiddagen
ad. 1. Fru Hedegaard gennemgik Lovene Paragraf for Paragraf.
Vedr. § 2.
Thora Pedersen foreslog, at man ændrede Sætningen: ”Midlertidig Udelukkelse kan bestemmes af den lokale Kreds’s Generalforsamling eller af Fællestyrelsen" til "og af Fællesstyrelsen", i Tilfælde af, at der skulde opstaa en Stemning i en Kreds.
Marie Egeberg: Distrikterne bør ikke overspringes.
Thora Ingemann Drøhse: Man bør ikke gaa udenom Distrikterne.
Magda Andersen foreslog at man medtog baade Distrikts- og Kredsstyrelse.
Andrea Hedeaaard gjorde opmærksom paa, at der stod ”modarbejder" det var en alvorlig Sag og mente ikke en evt. Stemning havde noget at sige.
Ingrid Larsen, Hillerød: Det paagældende Distrikt bør i det mindste underrettes.
Edel Saunte: Fællesstyrelsen alene bør kunde gøre det - undertiden tør den lokale Kreds ikke af personlige Hensyn.
Thora Ingemann Drøhse syntes det skulde være Distriktstyrelsen der tog Bestemmelsen.
Hulda Pedersen foreslog at det skulde være ”Generalforsamlingen for den lokale Kreds og Distriktsstyrelsen eller Fællesstyrelsen”.
Dette Forslag blev stillet til Afstemning.
11 var for Ændringen
0 var mod Ændringen
Edel Saunte: Lovudvalget er suverænt - vi maa afgøre om hver enkelt Ændring skal staa som Fællesstyrelsens Forslag selv om Lovudvalget ikke vil optage den.
8 var for, at det evt. skulde staa som Fællesstyrelsens Forslag
0 - mod - - - - -
vedr. § 4.
Andrea Hedegaard meddelte, at man havde indføjet flg. Sætning paa Mødet Lørdag Aften: "der forinden skal have hørt vedkommende Kreds".
vedr. § 5.
Magda Andersen foreslog at Kredsene ogsaa skulde have Pligt til at holde (til at holde) Distriktsstyrelsen underrettet om Kredsstyrelsens Sammensætning.
Thora Ingemann Drøhse mente at man kunde ordne Distriktformandens Indberetning til Landsformanden lettere. Da Kredsene alligevel aflagde Beretning paa Distriktsmøderne kunde Distriktets Sekretær samarbejde disse og videresende dem til Fællesstyrelsen til Brug for Landsformandens Beretning.
Marie Egeberg syntes Forslaget var godt, men mente ikke det vilde være til at gennemføre, da Kredsene ikke altid svarede eller indsendte Beretninger til Distriktet.
Edel Saunte mente, at m.H.t. Spørgsmaalet om Ophævelse af en Kreds, maatte der tilføjes, at Distriktsformanden skulde tilkaldes til at overvære de to lovbefalede Generalforsamlinger.
Marie Egeberg fremhævede, at man absolut maatte holde paa de 2 Generalforsamlinger.
Thora Ingemann Drøhse spurgte om man ikke burde indføje, at der skulde være 2/3 af Medlemmerne til Stede paa disse Generalforsamlinger.
Ingrid Larsen, Herning sagde, at der stod jo efter Samraad med Fællesstyrelsen og Distriktsstyrelsen.
Ida Holck mente ogsaa, der maatte staa, at Distriktsformanden maatte indkaldes til Generalforsamlingerne.
Man vedtog til Pkt. 2 at tilføje "hvortil Distriktsformanden tilkaldes" samt til Pkt. styrelsen". 3 "og Distriktsstyrelsen”
vedr.§ 6.
Man drøftede flg. Bestemmelse i § 6: "Enhver Kreds kan have Støttemedlemmer, disse har ingen Stemmeret og ingen Valgbarhed og faar ikke Bladet tilsendt. Af Kontingentet, som skal være mindst 1 Kr. aarlig, betales Halvdelen til Fælleskassen".
Marie Egeberg syntes dette var et godt Forslag, man vilde paa denne Maade kunne beholde mange Medlemmer, som ellers meldte sig ud, fordi de ikke havde Raad, f.Eks. naar de blev pensionerede eller af lg. Grunde.
Ida Holck mente det snarere vilde være til Skade, for saa vilde mange maaske gaa over til at blive Støttemedlemmer.
Hulda Pedersen mente, at det kun vilde blive en Dødvægt for D.K.
Karen Fogh mente, at Husstandsmedlemmer ikke absolut behøvede at tilhøre en Husstand, man maatte kunne udvide dette System.
Esther Carstensen tilsluttede sig Hulda Pedersens Udtalelse - det var rigtigt det vilde blive en Dødvægt, desuden vilde disse Medlemmer, der ikke fik Bladet, jo ikke kunne følge Arbejdet eller faa Kendskab til Sagen.
Thora Ingemann Drøhse var ligesaa imod dette Forslag - der vilde paa denne Maade blive alt for mange af denne Slags Medlemmer.
Ingrid Larsen, Hillerød, udtalte, at hun havde indsendt Forslaget til Lovudvalget, hun havde hørt om
andre Foreninger, hvor man havde saadanne og syntes det kun kunde blive til Gavn for D.K.
Alma Andersen mente det vilde forværre Bladets Underskud.
Emilie Buchwald: Vi risikerer kun at miste mange af dem, der holder Bladet og som saa af økonomiske Hensyn vil gaa over til at blive Støttemedlemmer.
Ingrid Larsen, Herning: Det vil blive en stor Fare, hvis vi faar disse Støttemedlemmer. Vi skal netop arbejde for, at saa mange som muligt læser Bladet, hvilket er den første Betingelse for at udbrede Kendskab til Sagen.
Thora Pedersen: Medlemsbladet er jo netop en stor Styrke for os. Vi har nu arbejdet for at faa dette
Blad – tænk hvad det har kostet - inden vi kom saa langt – og hvilken Støtte det er at have det, vi kan jo holde Møder paa Stoffet i Bladet. Det gaar ikke at indføre den foreslaaede Ordning.
Edel Saunte: Kan vi ikke kalde dem Bidragsydere og saa lade hver Kreds afgøre om de vil have saadanne.
Ingrid Larsen. Hillerød, støttede dette Forslag og foreslog 2 Aars Tidsbegrænsning.
Andrea Hedegaard: Mange Kredse har allerede saadanne Medlemmer, det er ikke noget der behøver at staa i Lovene, at Kresen har Bidragsydere, det vil kun være til Skade.
Hulda Pedersen: Hver Kreds maa jo alligevel skaffe sig Penge paa forskellig Maade,
Thora Ingemann Drøhse mente heller ikke det skulde staa i Lovene.
Emilie Buchwald: Det vil snarere blive en Udgift med Ekstraarbejde til at holde Orden paa alle den
Slags Medlemmer.
Andrea Hedegaard forespurgte om Fællesstyrelsen stillede Forslag til Lovudvalget om at dette Afsnit udgik af § 6.
Afstemning herom: 12 var for at Forslaget udgik.
vedr. § 7.
Andrea Hedegaard gjorde opmærksom paa, at F.U. havde foreslaaet, at man udvidede Lovudvalgets Forslag: 3 i København eller Omegn boende Medl. til 5 i København o.s.v. - Forretningsudvalget havde foreslaaet dette a.H.t. det stadig voksende Arbejde.
Andrea Hedegaard kunde godt gaa med til denne Ændring, fordi der saaledes aabnedes Mulighed for at faa mere Arbejdskraft og fordi Forretningsudvalget efter Forslaget skulde vælges af Fællesstyrelsen.
Edel Saunte: Arbejdet er i den sidste Tid vokset saaledes, at vi 10, der i Øjeblikket arbejder i Forretningsudvalget, sjældent bliver færdig før Kl. l Nat ved det maanedllge Møde. I den sidste Tid, er det endda sket, at vi har maattet holde Møde hver 14. Dag. Derfor er det vi ønsker at faa saa megen Arbejdskraft som muligt. Vi kan ikke vente, at Distriktsformændene, der har nok i Forvejen at gøre, skal kunde komme til København og desuden vil det koste ca. 800.- til 1,000.-- Kroner for hvert Medlem, der bor i Provinsen. De der bor i København, maa i en Fart kunde udarbejde de Henvendelser, der ofte med en Uges Mellemrum sker til Regeringen o.s.v.
Efter det nye Forslag vil det blive saaledes, at Landsformanden bliver Diktator, og det var jo ikke
det, der var Meningen.
Thora Pedersen: Det er maaske netop en Diktator vi maa have, omend ikke i bogstavelig Forstand.
Formanden er jo dog under Ansvar for Fællesstyrelsen. Forretningsudvalget maa ikke blive for stort og Formanden maa have udstrakt Myndighed. Forretningsudvalget vil være passende med 3 Medlemmer og en Forretningsfører.
Ingrid Larsen. Herning: Jeg er bunduenig med Thora Pedersen. Det er jo netop ikke en Diktator vi
vil have - vi maa udefra kunde have Indflydelse paa Arbejdet og vi maa ikke gøre Formandsposten saaledes at ingen kan overkomme at paatage sig den. Ingrid Larsen vilde absolut tiltræde F.U.’s Forslag om Udvidelse fra 3 til 5 og saa skulde der ikke ses paa om de paagældende sad i København eller i Provinsen.
Esther Carstensen: En Diktator vilde ligefrem faa et Embede og et saadant maatte lønnes. Den Arbejdsfordeling der i Øjeblikket sker mellem Forretningsudvalgets Medlemmer, kan vi ikke undvære og den vil falde bort i det Øjeblik det nye Forslag gaar igennem.
Martine Bjørneboe tilsluttede sig Esther Carstensen, det gjaldt om at have saa megen Arbejdskraft som muligt, som kan dele Arbejdet imellem sig.
Thora Pedersen: jeg har været mange Aar om at komme til denne Opfattelse, men det var det samme, der i sin Tid fik Anna Westergaard og Julie Arenholt til at gaa ud af Fællesstyrelsen.
Magda Andersen ønskede at støtte Thora Pedersen. F.U. maatte ikke blive for stort og skulde ikke revidere de andre Udvalgs Arbejde.
Edel Saunte: forklarede, at hun først havde modtaget et Udkast til en Skrivelse fra Thora Pedersen vedrørende Skoleloven, stilet til Regeringen. Denne var forsinket fordi D.K.’s Skoleudvalg ikke syntes at være helt enige om dens Indhold, men da Folketingsbehandlingen igen fandt Sted og Sagen ikke kunde vente længere, havde Fru Saunte, uden Hensyn hertil, indsendt Skrivelsen. Otte Dage efter at denne Skrivelse var blevet indsendt, havde Thora Pedersen sendt Formanden endnu en Henvendelse til Underskrift stilet til Folketingets Skoleudvalg. Da Formanden syntes, vi ikke kunde komme saa ofte med vore Henvendelser af samme Slags og hun netop havde erfaret, at Erhvervsraadet ogsaa var ved at indsende en lignende Henvendelse, havde hun anmodet dette om at samarbejde deres med den, der skulde have været indsendt af D.K.
Dette var imidlertid ikke sket, da Erhvervsraadet alligevel ikke ønskede at fremføre de samme Ting, som Thora Pedersen ønskede og denne fornyede Henvendelse var saa indsendt til Udvalget underskrevet af Edel Saunte i den af Thora Pedersen foreslaaede Form. Dette var af Thora Pedersen opfattet som en Korrigering af hendes Skrivelse, hvilket ikke var Tilfældet, det var kun en Kritik af Tidspunktet.
Thora Pedersen: Dette Eksempel er kun et af de mange. Jeg siger kun hvad jeg har sagt saa mange Gange. Vi maa kunde arbejde hurtigere og derfor maa vi have en Forenkling af Systemet. Jeg beklager, at der den Gang Lovudvalget blev nedsat ikke kom en Talsmand ind for Synspunkter, som disse jeg her fremfører. Med det Resultat Udvalget nu er kommet til, maa jeg sige: Ak, de skønne spildte Kræfter - for der er intet positivt forbedret.
Hulda Pedersen: Vi havde jo ganske bestemte Direktiver fra Fællesmødet, som vi maatte rette os efter, men vi maa jo paa en eller anden Maade kunde give F.U. en saadan Myndighed, at der kan handles hurtigere.
Thora Pedersen: Det er ikke klogt af F.U. at stille Forslag, der fører Forholdene tilbage til det gamle, saaledes som det vil være Tilfældet, naar Antallet 3 ønskes udvidet til 5.
Martine Bjørneboe: Hvis Formanden skal gøre alt det Arbejde, saa kan vi i alle Tilfælde ikke have en Formand, der har nogetsomhelst andet Arbejde. I F.U. har vi ofte maattet ringe til hinanden om hvem der har kunnet gaa til de forskellige Steder - vi har jo alle noget at gøre og kan ikke altid være disponible og derfor maa der være flere til at dele Forretningerne mellem sig.
Edel Saunte: Teoretisk holder jeg med Thora Pedersen, men som Forholdene er, vil det være fuldkomment uigennemførligt da vi i saa Tilfælde skulde udvide Kontorpersonalet og hvor skal vi tage Pengene fra, det samme er Tilfældet, hvis vi skulde have en lønnet Formand. Saadan som Thora Pedersen ønsker Systemet indrettet kan Formanden ikke have Privatliv eller noget som helst Arbejde ved Siden af D.K’s.
Ida Holck: I dette Forslag har man jo maattet rette sig efter Fællesmødets Direktiver ifjor, derfor er der meget man maa finde sig i.
Afstemning:
7 var for, at der skulde 5 i St. f. 3
3 var mod, at der skulde 5 i St. f. 3
9 var for at indsende Forslaget til Fællesmødet
0 var mod - - - -
vedr. § 9.
Magda Andersen mente, at det tredie Afsnit, hvori det hedder: "Forretningsudvalget behandler og afgør alle løbende Forretninger med Undtagelse af nyopdukkede Spørgsmaal af principiel Betydning for Retningslinierne i D.K.’s fremtidige Arbejde”, maatte indføjes under Forretningsudvalgsordenen og ikke under Lovene.
Thora Pedersen mente det samme og spurgte om hvad man iøvrigt mente med at "F.U. ordner alle løbende Forretninger".
Andrea Hedegaard: Vi har drøftet dette Spørgsmaal meget, og naar vi er blevet enige om at lade det staa under Lovene, er det fordi at saa er hele Fællesstyrelsen ansvarlig herfor.
Edel Saunte udtalte som Svar paa Thora Pedersens Spørgsmaal: "Naar et Udvalg f. Eks. indsender Henvendelser o. lgn, til Underskrift som Formanden ikke mener at kunne underskrive, maa denne kunne forhandle med Forretningsudvalget, og hvis dette heller ikke mener at kunne gaa med til at der underskrives, maa Sagen ligge til næste Fællesstyrelsesmøde.
Hulda Pedersen udtalte, at et alsidigt Forretningsudvalg giver Arbejdsro og mange Ting vil kunne ordnes derigennem, saa vi ikke behøver at drøfte dem paa alle Møderne.
Afstemning om Magda Andersens Forslag:
3 var for at Stykket udgik
7 var mod - -
Hulda Pedersen stillede Forslag om, at der indføjes arbejder under Ansvar overfor Fællesstyrelsen, ligesom Fællesstyrelsen arbejder under Ansvar overfor Fællesmødet.
Afstemning: 9 var for denne Ændring 1 - mod
Andrea Hedegaard: Forretningsudvalget har foreslaaet, at 1. Stk. ændres til 6 Medlemmer og 3 Suppleanter.
Edel Saunte foreslog, at man beholdt det foreslaaede Antal af Forretningsudvalgets Medlemmer, men forøgede Antallet af Suppleanter til 4.
Afstemning:
12 var for dette Forslag
0 var mod
Afstemning ang. Forslagets Videresendelse:
8 var for Videresendelse
0 var mod
vedr. § 10.
Thora Pedersen mente, at Sætningen: Fæl1esstyrelsen kan supplere Udvalgene med udenfor "Fællesstyrelsen staaende Medlemmer" maatte udgaa.
Magda Andersen: Et Udvalg maa kunne tilkalde sagkyndig Hjælp med Bifald af Fællesstyrelsen.
Thora Pedersen stillede sit Forslag til Afstemning:
Det blev vedtaget med 10 Stemmer at lade Sætningen staa.
vedr. § 11.
Esther Carstensen foreslog, at der her blev tilføjet, en Bestemmelse om, at "ingen Virksomhed kan bære D.K.’s Navn uden at staa under en Kreds eller Fællesstyrelsen”.
Andrea Hedegaard: Dette maa vi tage under almindelige Bestemmelser.
vedr. § 13.
Inger Hempel fremkom med en redaktionel Rettelse: I Stedet for "Enhver Afgørelse sker skriftlig" skulde der staa "… sker ved skriftlig Afstemning".
vedr. § 16.
Man diskuterede om man skulde forhøje Retten til Stemmeantal fra 3 til 5.
Andrea Hedegaard holdt paa 3, det var meningsløst, at et enkelt Medlem skulde kunne staa med 5 Stemmer.
Fællesstyrelsen gav dette sin Tilslutning.
vedr. § 27.
Ingrid Larsen. Hillerød spurgte om hvorfor der ikke stod, at Distriktsformandens Stemme talte dobbelt ved Distriktsmøderne i Lighed med Landsformandens ved Fællesstyrelsesmødeme.
Andrea Hedegaard mente dette var en Fejl og man maatte ændre denne Paragraf i Overensstemmelse med de tilsvarende Bestemmelser ang. Fællesstyrelsen og F.U.
Dette vedtoges enstemmigt
vedr. § 29.
Sidste Linie: "Fællesstyrelsen har dog altid Adgang til Møderne" rettes til: "Fællesstyrelsens Medlemmer......"
Vedr. § 31.
Den under § 11 omtalte Bestemmelse foreslaas tilføjet saaledes: "Institutioner maa ikke bære D.K.’s Navn uden at dette godkendes af Kredsen paa Stedet og Fællesstyrelsen og Kredsen skal have en Repræsentant i vedkommende Institution."
Hulda Pedersen spurgte om dette skulde have tilbagevirkende Kraft. Dette besvaredes med Nej. -
Landsformanden foreslog, at man søgte at faa D.K.’s Navn indregistreret, hvilket Fællesstyrelsen gav sin Tilslutning.
Da Tidspunktet var saa langt fremskredent vedtog man at ombytte Punkterne paa Dagsordenen, saaledes at Meddelelser kom under Pkt. 2.
Ad. 2. Meddelelser.
1)Forholdet til de konservative Kvinder.
Grundet paa forskellige Klager, der var indløbet fra Formænd og Medlemmer over Taler, holdt af Fru Soffy Brøndum meddelte Formanden, at baade Fru Brøndum og Fru Dagmar Nielsen nu havde udmeldt sig af D.K.
2) Gift Kvindes Skat.
Man havde sendt Anmodning til følgende om at indtræde i et Udvalg til Behandling af dette Spørgsmaal: DANSKE KVINDERS NATIONALRAAD, OPEN DOOR, DE SAMVIRKENDE DANSKE HUSHLDN. FORENINGER, DE DANSKE HUSMODERFORENINGER, KØBENHAVNS HUSMODERFORENING, PROFESSOR, Dr.juris, BENZON Kontorchef HELKETT v/Landsoverskatteraadet, Byretssekretær KAREN JOHNSEN, Sekretær i Socialministeriet, cand.jur. ESTHER HEIBERG.
DE SAMVIRKENDE DANSKE HUSMODERFORENINGER og DE DANSKE HUSMODERFORENINGER havde svaret, at de ikke ønskede at indtræde i Udvalget.
Kontorchef HELKETT havde ogsaa svaret, at han desværre ikke kunde indtræde, men at han gerne vilde være Udvalget behjælpelig med Oplysninger o.lg. naar det tiltrængtes under Arbejdet.
De øvrige havde svaret ja til at indtræde.
De ovennævnte skulde saa konstituere sig med D.K.’s allerede bestaaende Udvalg og desuden med Landsformanden.
Edel Saunte foreslog, at man ogsaa fik en Repræsentant fra Ungdomsafdelingerne med i Arbejdet.
Det blev overladt Ungdomskredsenes Udvalg at udpege den, man vilde henvende sig til.
3) Kvindelige Præster
Der var indløbet Svar fra Landets Biskopper paa den Henvendelse, som var blevet overrakt gennem D.K.’s Formænd iflg. Bestemmelsen ved det sidste Formandsmøde.
Alle Svarene gik ud paa,at man ikke ønskede at udtale sig om Spørgsmaalet, før der forelaa et Konkret Tilfælde.
4) Kvindelig Sædelighedsinspektør
Man havde ikke kunnet henvende sig angaaende dette Spørgsmaal, da man forgæves havde søgt en Kvinde, som vilde lade sig udpege til i givet Tilfælde at paatage sig denne Stilling.
5) Ella Krantz.
Gennem H/R. Sagfører Svane var det meddelt D.K., at Østjyske Bryggerier havde opgivet Sagen, som skulde have været for Højesteret. Resultatet var saaledes blevet, at Ella Krantz fik den hende tilkommende Pension.
6) Emblemforhandleren:
Landsformanden meddelte, at Manden var fuldstændig forsvundet, og man havde derfor ikke kunnet gøre mere ud af Sagen.
7) Frederik Bajer:
I Januar d.A. havde D.K. rettet Henvendelse til Københavns Magistrat om Tilladelse til at lade
flg. Inskription tilføje paa Mindestenen i Fælledparken:
Mathilde Bajer, f. Schlüter.
1840 - 1934
Hans Fælle i alt.
og om Magistraten i saa Tilfælde eventuelt vilde være med til at bekoste Udgifterne. Svaret var nu kommet med Tilladelse til at lade Inskriptionen tilføje - dog vilde Magistraten intet Tilskud give.
Derimod havde DANSK FREDS- OG FOLKEFORBUNDSFORENING, KVINDERNES INTERNATIONALE LIGA FOR FRED OG FRIHED, DANSKE KVINDERS NATIONALRAAD lovet at give et Tilskud.
Ingrid Larsen, Herning, foreslog, at Distriktsformændene paa Distriktsmøderne rejste Spørgsmaalet om Distrikterne vilde give et Tilskud.
Ligesaa gav flere af Fællesstyrelsens Medlemmer et Beløb, saaledes at man nu var i Stand til at lade Professor UTZON-FRANK udføre Arbejdet.
8) Fredsarbejdet: International Fredskampagne, dansk Afd.:
I Anledning af det Arbejde, der var paabegyndt ved Kongressen i September i Bryssel, var der her i
andre Lande, dannet en Komité: INTERNATIONAL FREDSKAMPAGNE, hvor Margot Petersen havde siddet som D.K. s Repræsentant. Denne Komite havde i Vinterens Løb udarbejdet Vedtægter og Love og den 30. April skulde et Møde finde Sted, hvor man haabede at faa en Del Foreninger foruden de allerede tilmeldte, til at gaa med i Arbejdet.
Da Kampagnen ønskede at faa 3 Repræsentanter fra hver af de tilsluttende Foreninger opgivet, blev foruden Margot Petersen valgt: Inger Hempel og Aagot Lading.
9) Kvindernes Ligeret:
Landsformanden havde modtaget en Henvendelse angaaende Forsørger-Tillæggene iflg. Tjenestemandsloven fra en Skoletandlæge Fru Kralund, Randers, som klagede over at Enker, Enkemænd, Fraskilte, Fraseparerede, som har egen Husstand eller hvem der paahviler Forsørgerpligt for Børn under 18 Aar faar det fulde Reguleringstillæg, mens Ugifte kun faar det, hvis de baade har Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar og egen Husstand.
Man vedtog at lade det tilsendte Materiale komme i Bladet og arbejde med dette Spørgsmaal. Den samme Uretfærdighed findes i Skatteligningen og Sagen vilde ogsaa blive behandlet i dette Udvalg.-
10) Kongressen i Rom. International bureau for teknisk Arbejde.
Som omtalt i Protokollen for Fællesstyrelsesmødet i November 1936 - Side 107-8 - vilde man forsøge at faa en Repræsentant fra en international Kvindeforening til Kongressen i Rom i Anledning af et af Punkterne paa Dagsordenen, hvor der stod bl.a.: "Behandling af Kvindens Uddannelse til hendes særlige Rolle i det økonomiske Liv." - Det var i sidste Øjeblik lykkedes for I.W.S.A. at faa en Repræsentant, som var bosiddende i Geneve, til at deltage. Forhandlingen om Kvindernes Særuddannelse var herefter bortfaldet.
11) Husholdningskommissionen:
Der var ikke blevet nedsat en saadan og vilde antagelig heller ikke blive det, da Sagen var oversendt
til Husholdningsraadet.
12) Nordisk Kvindesagsmøde:
Landsformanden gav kun en kort Redegørelse herom da en udførlig vilde komme i Bladet.
Den eneste Resolution, der var blevet vedtaget var angaaende "Gift Kvindes Nationalitet", senere vil Forslag til anden Resolution blive indsendt til Godkendelse.
13) Fordærvede Fødemidler:
Som omtalt i Protokollen for sidste Fællesstyrelsesmøde, Side 110, havde D.K. indsendt en Henvendelse, hvori D.K. foreslog at fratage de skyldige Næringsbeviset. I denne Anledning havde Justitsministeren udtalt sig velvilligt overfor Landsformanden. Man havde derfor fundet en Artikel i
DANSK MEJERITIDENDE Nr. 4 meget mærkelig, idet Ministeren iflg. denne skulde have udtalt: "Jeg betragter det fremsatte Forslag som en Haan mod vore dygtige Kontrol-Autoriteter."
14) Valutacentralen.
Der var ingen Repræsentanter for Forbrugerne kommet ind.
15) Husholdningsraadet:
Esther Carstensen og Alma Andersen havde været hos Ministeren for at faa en D.K.-Repræsentant ind, men foreløbig kunde der intet gøres, saalænge Loven løber.
16) Mødrebrevene:
Da D.K. s Arbejde var blevet forsinket ved at Lægeraadet ikke havde villet give sin Tilslutning
og andre nu havde optaget det samme Arbejde, besluttede man at opgive at arbejde videre med de lægelige Raad, men at gaa videre med Arbejdet for den socialt oplysende Side af Sagen, som man saa vilde forsøge at faa Adgang til at udsende sammen med "Raad for Svangre".
17) Blodprøver
Som vedtaget ved sidste Fællesstyrelsesmøde (se Protokol 1936, Side 111) havde Landsformanden arbejdet med denne Sag og det var lykkedes at faa Justitsministeriet til at tage sig af Sagen, saaledes at Resultatet var blevet, at SUNDHEDSSTYRELSEN paa Foranledning af Justitsministeriet havde udsendt Circulære til Landets Læger, hvori henstilledes at tage den nødvendige Blodmængde ved et dybt INDSTIK i Hælen, efter at denne er opvarmet, og ikke som hidtil ved SNIT.
18) SVANGERSKABSLOVEN;
Landsformanden meddelte, at D.K.K.U. havde indsendt Henvendelse til Fællesstyrelsen, hvori der opfordredes til at D.K. tog en klar Stilling til Spørgsmaalet om Tilladelighed af Svangerskabsafbrydelse paa sociale Indikationer, og at man satte dette Spørgsmaal paa Fællesmødets Dagsorden.
Henvendelsen var foranlediget ved et Møde. D.K.K.U. havde afholdt den 12/11-36, hvor Indsendelse af Henvendelsen var vedtaget med 22 Stemmer mod 2.
Landsformanden havde foreløbig svaret, at D.K.K.U. enten maatte drøfte paa den kommende Generalforsamling om Kredsen vilde foreslaa Punktet til Dagsordenen eller enkelte Medlemmer vilde foreslaa det som personlig indsendt Punkt da Fællesstyrelsen ikke som saadan vilde sætte Punktet paa Dagsordenen.
19) I.W.S.A.’s Kongres:
Den ved sidste Møde (se Protokol 1936 Side 112) omtalte Kongres vilde alligevel ikke blive afholdt
i København i 1938 da Nationalraadene grundet paa Jubilæum holdt Møde i Edinburgh. Derimod mente man den vilde blive til Virkelighed i 1939. Af Hensyn hertil vilde Fællesmødet heller ikke blive i København i 1938.
20) Lederkursus:
Esther Carstensen forelagde Udvalgets Plan i Fortsættelse af den i Protokol 1936 Side 112 omtalte.
Dagene var nu fastlagt til 10-11-12. September paa Uldum Højskole. Det endelige Program vil med det første komme i KVINDEN & SAMFUNDET.
21A) Henvendelsen fra de midt- og sydsjællandske Kvinder:
Som Protest mod denne Henvendelse havde en Deputation af Repræsentanter fra DE DANSKE HUSMODERFORENINGER, KØBENHAVNS HUSMODERFORENINGER, HUSASSISTENTERNES FORBUND, DANSKE KVINDERS ERHVERVSRAAD, SOCIALDEMOKRATISK KVINDEFORENING, DEN AABNE DØR, KVINDERNES HANDELS & KONTORISTFORENING, CENTRALRAADET FOR STATENS KONTORISTKLASSE samt D.K. været hos Justitsministeren med en Skrivelse hvori man gjorde Rede for de med D.K.’s Arbejde i Overensstemmelse værende Synspunkter.
Som Svar herpaa havde man faaet Meddelelse fra Justitsministeriet, at denne Skrivelse nu var oversendt til Undervisningsministeriet, hvor Sagen ifølge Beslutning i Ministermøde skal behandles.
I Forbindelse hermed gjorde Landsformanden opmærksom paa, at Fru Inger Gautier Schmidt i et Rigsdagsmøde havde anbefalet Henvendelsen fra de midt- og sydsjællandske Kvinder.
21B) Forbud mod unge Kvinders Arbejde:
I Anledning af et lignende Tilfælde hvor Borgmester V. Christensen i et Møde havde foreslaaet, at man lod OVERSKUDET FRA LØNNEN TIL BILLIG KVINDELIG ARBEJDSKRAFT overgaa til Hjælp for Børneforsorg - og Pastor Amby hertil skulde have svaret, at han saa hellere vilde anbefale den tvungne Værnepligt og Udelukkelse fra Erhvervslivet af unge Kvinder mellem
14-20 Aar, havde D.K. ogsaa herimod indsendt Protest Skrivelse sammen med D.K.N., O.D. og D.K.E.
I Besvarelse heraf havde Socialministeriet meddelt, at Skrivelsen var oversendt til Befolkningskommissionen af 1935 til Overvejelse.
22) Hygiejne:
Landsformanden havde fra Ellen Nørregaard, Danske Kvinders Velfærd, modtaget Forslag om at lade D.K. gaa med i et Samarbejde med andre Kvindeorganisationer som f. Eks. kvindelige Læger, Sygeplejersker, Jordemødre o.s.v. i et Raad som skulde kaldes DANSKE KVINDERS HYGIEJNERAAD, og som skulde beskæftige sig med alt vedrørende dette Spørgsmaal, f. Eks. med Hygiejne i Restaurationer, Spisehuse, Haandvask o.lg. i Skolerne - Kontor-, Forretninger o.s.v. Hygiejnedecinfektion af brugt Tøj, der videresælges o.m.a.
Fællesstyrelsen fandt dette Forslag udmærket, og man foreslog, at Esther Carstensen, Thora Pedersen, Magda Andersen og Alma Andersen indtraadte til sin Tid i dette Arbejde, som D.K.’s Repræsentanter - og foretog det forberedende Arbejde ved at udsende Indbydelse o.lg.
23) Rheumaens Bekæmpelse:
Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme havde anmodet Landsformanden om at indtræde i Hovedbestyrelsen, men da Landsformanden ikke kunde afse Tid dertil havde man foreslaaet, at Frk. Buchwald indtraadte i Stedet, hvilket godkendtes af Fællesstyrelsen og var anerkendt af Rigsforeningen.
24) Ligeret – Folkeforbundet:
Den Skrivelse som de danske Kvindeorganisationer havde udarbejdet og Udenrigsministeriet havde sendt til Folkeforbundet med den danske Regerings Svar, var blevet sendt retur med den Begrundelse, at man ikke vilde modtage Henvendelser fra nationale Organisationer, men kun fra internationale.
Af denne Grund vilde man forsøge at faa Skrivelsen indsendt gennem Alliancen.
25) Dagmar Runge:
Fra forskellig Side fra Medlemmer og gennem Avisartikler havde man erfaret at D.R. havde holdt
et Foredrag i den tyske Radio, og deri bl.a. kommet med nedsættende Udtalelser om D.K.
Da D.R. paa Landsformandens Forespørgsel havde benægtet Rigtigheden heraf, havde man gennem det tyske Gesandtskab faaet fremskaffet Manuskriptet, i Form af en Afskrift efter en Voksplade, som D.R. havde indtalt i Berlin.
Man vedtog derfor paa Landsformandens Forslag i KVINDEN & SAMFUNDET at offentliggøre den samlede Korrespondance, derunder det Afsnit af Foredraget der vedrørte D.K.
26) Det kommunale Valg:
Der var blevet udsendt Opraab gennem Radioen og Bladene om at faa Kvinder paa Kandidatlisterne. Gennem Avisudklipsbureauet havde man bestilt Listerne og Magda Andersen havde paataget sig at lave en Oversigt med dette Materiale som Grundlag. Det var et stort Arbejde og M.A. havde det endnu ikke færdigt, men vilde sende en Beretning til Bladet.
Til Regeringen havde man indsendt Protest mod det af Folketinget fremsatte Forslag om "Ændringer i Lov om kommunal Valg." Denne var ogsaa udsendt gennem Ritzau.
27) Skoleloven og Forskolelærerinderne:
D.K. havde indsendt en Henvendelse til Regering og Rigsdag og en Henvendelse til Folketingets Udvalg angaaende forskellige andre Ting i Skolelovforslaget.
28) Mrss. Corbett Ashby:
Kvindernes internationale Organisation for Fred og Afrustning havde holdt Møde i København og i den Anledning havde Landsformanden arrangeret en Te til Ære for Mrss. Corbett Ashby.
29) Gift Kvindes Arbejdsret:
En Timelærerinde havde henvendt sig til D.K. fordi man havde nægtet hende fast Ansættelse med den Begrundelse at hun var gift.
Thora Pedersen gjorde opmærksom paa, at saadan var Forholdet mange Steder, og mente man maatte gøre noget ved at henvende sig til Danmarks Lærerforening, da dette jo i høj Grad var en Overtrædelse af Loven om Ligeretten.
Edel Saunte mente man skulde henvende sig til Undervisningsministeren.
Hulda Pedersen tilsluttede sig dette, men foreslog, at man i Forvejen samlede Materiale gennem Lærerforeningen ved Forespørgsel om, hvormange og hvorlænge de forskellige var blevet forbigaaet.
Dette Forslag vedtoges.
30) Husassistenternes Fagskole:
En ny Repræsentant skulde vælges i Stedet for Frk. Thyra Hansen, der selv havde ønsket at udtræde som D.K.’s Repræsentant. I Stedet blev valgt Husholdningslærerinde Frk. Alma Andersen fra F.U.
31) Jutta Bojsen Møller:
I Anledning af 100-Aars Dagen havde man ladet nedlægge en Krans paa Graven i Sorø. Den derværende Kredsformand havde paataget sig at gøre dette for D.K.
32) Marie Hjelmer:
Man vedtog at anmode Hr. Hjelmer om et Fotografi, hvorefter der kunde udføres et til Ophængning paa Kontoret.
ad 2. Fællesmødet:
Man enedes om følgende foreløbige Dagsorden.
Lørdag den 12. Juni
Kl. 20 - Aabningsmøde - Bannersangen, Velkomsttaler. Landsformandens Beretning.
Søndag den 13. Juni
Morgenandagt
Distrikterne holder Møde
Diskussion om Formandens Beretning
Lovene
Middag
Udvalgsberetninger
Saafremt Tiden tillader det evt. Foredrag ved Landsformanden:
Man vilde anmode Fru Lemcke om at holde Foredrag ved et offentlig Møde om Aftenen.
Mandag den 14. Juni
Morgenandagt
Distrikterne holder Møde
Valg
Regnskabet
Næste Aars Mødested
Eventuelt.
ad 3. Legaterne:
Disse oplæstes og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad 4. Børne og unge Menneskers Arbejde:
Dette Punkt udgik da Thora Pedersen ikke mente D.K. kunde gøre noget i Øjeblikket, men Th. P. vilde tænke nærmere over Spørgsmaalet.
ad 6. Eventuelt:
Landsformanden spurgte om Fællesstyrelsen havde noget imod at hun tog mod en Indbydelse til at tale i Forum i Anledning af en Indsamling til Fordel for spanske Kvinder og Børn.- Fællesstyrelsen havde intet herimod.
Mødet sluttede Kl. 24.15.
Protokollen ført af MARGOT PETERSEN.
Protokollen gennemset af Landsformanden og Emilie Buchwald.