« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 13. november 1937
Afskrift af Protokollen for D.K.'s Fællesstyrelsesmøde Lørdag d. 13. November 1937.
Mødet blev holdt i Kvindernes Handels og Kontoristforenings Lokaler her i Bygningen og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Andrea Hedegaard, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Margrethe Høst, Martine Bjørneboe, Inger Hempel, Ida Husman, Alma Andersen, Gudrun Michelsen, Magda Andersen, Signe Tørsleff, Hulda Pedersen, Dagmar Mailand, Jensine Lomholt, Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen, Hillerød, Ida Holck, samt Suppleanten for 1. D. Charlotte Olsen.
Fraværende: Thora Pedersen, grundet paa Sygdom.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Formandsmødet, herunder Udvalgsberetnininger
3. Kvindelige Præster.
4. Fraskilt Hustrus Pension.
5. Legaterne.
6. Børns og unge Menneskers Arbejde.
7. Forslag fra Kassereren om særskilt Kasserer for Legaterne.
8. Eventuelt.
Til Dirigenter valgtes:
Magda Andersen - om Formiddagen - Signe Tørsleff - om Eftermiddagen.
ad 1. Indsendte Skrivelser.
a) Oktoberloven. Sammen med D.K.N. havde D.K. indsendt fornyet Henvendelse til Indenrigsministeriet ang. Oktoberloven med Anmodning om, at der maatte gives Kvinder med veneriske Sygdomme Adgang til Undersøgelse af en Læge af deres eget Køn.
b) Befolkningskommissionen. Til Befolkningskommissionen og Socialministeren havde D.K. sammen med D.K.N. indsendt Anmodning om, at den Plads, der ved ALVILDA ANDERSENS Død var blevet ledig, maatte blive besat mod INGER HEMPEL. Den var imidlertid nu besat
med Fru NINNA ANDERSEN.
c. Husassistenternes Fagskole.
I. Skolen havde atter i Aar sendt Ansøgning til D.K. om økonomisk Støtte til en Friplads for en Elev paa Skolen. Frk. Buchwald havde talt med Fru Marie Christensen og forklaret, at dette ikke kunde lade sig gøre, men at vore Legater kun kunde søges af Eleverne til Videreuddannelse.
II Da D.K.'s tidligere Repræsentant ved Skolen, Frk. Thyra Hansen ønskede at trække sig tilbage, havde man indstillet Frk. Christa Nielsen, hvilket nu var godkendt af Handelsministeriet.
d) Mødrehjælpen i Aarhus.
Fra Ledelen var indsendt Ansøgning til D.K. om en økonomisk Støtte paa mindst Kr. 50.- aarligt til denne Institutions fremtidige Arbejde.
Fru Hedegaard oplyste, at man antagelig snart vilde faa Mødrehjælp Institutioner andre Steder i Landet, i alle Tilfælde blev der i Øjeblikket arbejdet for en saadan i Odense, og saafremt D.K. bevilligede Støtte til Institutionen i Aarhus, vilde Konsekvensen være, at man ogsaa fra andre Byer vilde søge om Hjælp. Fru Hedegaard mente derimod, at man paa Formandsmødet næste Dag kunde anmode Formændene om at opfordre deres Medlemmer til at støtte Arbejdet i de paagældende Byer. Fru Hedegaard vilde gerne paatage sig at komme med en saadan Opfordring. Enkeltmedlemmer kunde indmelde sig for Kr. 1.- aarlig og Kredse for Kr. 5.- aarlig.
Fru Carstensen og Fru Karen Fogh havde forstaaet, at forskellige Kommuner Landet over havde vist sig villige til at yde Sagen et Tilskud.
Magda Andersen mente, at Aarhus-Afdelingen fremtidig vilde faa Statstilskud ligesom den københavnske, den skulde blot først vise sin Levedygtighed, - man saa ellers med sympati paa Sagen.
Da Kassereren ikke mente, at man af Fælleskassen kunde yde Hjælp hertil, vedtoges det af Fru Hedegaard fremsatte Forslag.
e) Boserup Minde.
D.K. havde modtaget Anmodning om økonomisk Støtte hertil, men maatte afslaa dette, da det laa ganske uden for vore Rammer.
f) Spanske Børn.
Landsformanden var Medlem af denne Komite, men havde afslaaet en Anmodning om, at D.K. skulde yde Hjælp eller opfordre Medlemmerne til at gøre dette, da de Medlemmer, der vilde give dertil, sikkert vilde gøre det uopfordret.
g) Voldtægtsager.
Der var kommet forskellige Henvendelser til D.K. om at tage sig heraf, idet Indsenderne mente, at der var Grund til, at Regering og Rigsdag gjorde noget, for at der blev givet strengere Straffe for disse Forbrydelser.
Landsformanden mente, at man maatte gaa ud fra, at en Dom vilde blive appeleret, saafremt man fandt den uretfærdig eller for mild, og at man ikke kunde blande sig i de forskellige Domme, naar man ikke kendte Enkelthederne.
Emilie Buchwald henviste til Steinckes Foredrag for nogen Tid siden i Radioen og havde den Opfattelse, at Lægmand saa strengere paa Kønsfrihedsforbrydelser end Jurister - mente iøvrigt, at det vilde hjælpe efterhaanden som Domsmændene fik mere og mere at gøre.
Landsformanden spurgte om Fællesstyrelsen var af den Mening, at man skulde rette Henvendelse til Regeringen herom.
Da Fru Bjørneboe og Fru Ingrid Larsen alligevel om nogen Tid skulde tale med Justitsministeren ang. kvindeligt Politi vedtog man, at de samtidig skulde tale med Ministeren om denne sag - herunder ogsaa Alfonseri, da der i den senere Tid havde været en Del Sager, hvor tidligere straffede Personer fortsatte, saasnart de fik deres Frihed.
Fru Fogh foreslog, at man ogsaa skrev i Bladet herom. Dette Forslag blev vedtaget.
h) Medlemskort og Brevpapir til Kredsene.
Fra Fru Fanny Fang, Roskilde var Forslag om, at man gennem Hovedkontoret fik trykt ens Kort for alle Kredsene, dette vilde blive meget billigere og en Del af Udgifterne kunde eventuelt dækkes ved en Annonce paa Bagsiden fra et eller andet større Firma. Ligesaa foreslog Fru Fang, at man lod trykke Brevpapir og Konvolutter med D.K.'s Navn og Mærke, som Kredsene saa kunde aftage
fra Kontoret efterhaanden, som de fik Brug derfor.
Fællesstyrelsen mente, at især Forslaget ang. Medlemskortene vilde have sine praktiske Vanskeligheder, da Opkrævningsmetoderne i Kredsene var saa forskellige. Man enedes om at fremføre begge Forslag for Formandsmødet.
i)Fotografi af Fru Hjelmer.
Man havde af Herr Hjelmer laant 3 forskellige Fotos til Udvalg og Fællesstyrelsen valgte et, der er taget af Fru Hjelmer paa Talerstolen ved et Distriktsmøde.
Alma, Andersen mente, at saafremt Fælleskassen skulde betale Udgifterne ved dette Fotografi, maatte man forpligte sig til ogsaa at ophænge Fotografier af tidligere afdøde Formænd og ligesaa i Fremtiden sørge for, at Landsformændene kom op paa Væggene i Hovedkontoret.
Landsformanden mente, at Fællesstyrelsen ikke kunde binde sig til en saadan Bestemmelse og foreslog, at man i Stedet for at lade Hovedkassen betale, delte Udgifterne mellem Fællesstyrelsens
Medlemmer.
Dette Forslag blev enstemmigt vedtaget.
Det overlodes til F.U. at sørge for Indramningen.
j) Vera Thomsen.
Landsformanden gav en Oversigt over hele denne Sag, som har været behandlet paa de foregaaende Fællesstyrelsesmøder.
Der havde efter Sagens Afslutning igen været opslaaet en ledig Stilling, som Vera Thomsen havde søgt.
Landsformanden havde talt med Undervisningsministeren ang. Sagen, og Vera Thomsen havde nu faaet Pladsen. D.K. havde dog ikke modtaget noget Svar fra Ministeren paa vor Henvendelse.
k) Kvindelige cand.mag.’er ved Latinskolerne.
Landsformanden rejste følgende Spørgsmaal:
I. Kvindelige "cand.mag.'ers Ansættelse ved Latinskolerne-
Landsformanden foreslog, at man skulde Indsende en Henvendelse vedr. dette Spørgsmaal.
Fru Lomholt sluttede sig til dette - vi maa absolut gøre noget da der var saa mange kvindelige Elever. Samtidig burde D.K. ogsaa opfordre de kvindelige Lærere til at søge Pladsen, hvilket de meget ofte ikke gjorde.
Signe Tørsleff støttede dette meget stærkt, og syntes vi samtidig skulde indsende Henvendelse ang. samme Forhold paa Seminarierne.
Magda Andersen mente, der skulde skrives to Andragender, da det skulde sendes til forskellige Steder.
Hulda Pedersen understregede stærkt, at man opfordrede de kvindelige Lærere til at søge Pladserne, da man ofte forgæves søgte kvindelig Lærerkraft ved Seminarierne.
Andrea Hedegaard foreslog, at man ogsaa kom med en Henvendelse ang. kvindelige Censorer.
Man nedsatte et Udvalg bestaaende af Andrea Hedegaard, Signe Tørsleff og Aagot Lading til at udarbejde disse Henvendelser.
Grundloven vedr. gift Kvindes Ret til Arbejde.
II. Landsformanden paatænkte en Henvendelse til Grundlovskommissionen for at henstille, at den ny Grundlov paa enhver Maade formuleredes saaledes, at der ikke kunde være Tvivl om, at Kvinder er ligestillede med Mænd - ogsaa uanset deres familieretslige Stilling.
I det kommende Møde om Befolkningsspørgsmaalet den 23. ds. vilde Landsformanden henstille til Befolkningskommissionen, at den sendte et Forslag derom til Grundlovskommissionen.
Det overlodes til F.U. at tage sig af Sagen.
l) Film.
Landsformanden meddelte, at Filmsudvalget vistnok paatænkte at oprette 2 Institutioner: 1) Filmcentralen (Indkøb af Film) 2) Filmsraadet, som maaske vilde komme til at erstatte Dansk Kulturfilm. Derfor har de Kvindeforeninger, som er repræsenterede i Dansk Kulturfilm, nemlig D.K., D.K.N. og Soc. Dem. Kv.F. bestemt at indsende en Henvendelse til Justitsministeriet om ogsaa at blive repræsenteret i Filmraadet.
Da Kulturfilmens Fremtid saaledes i Øjeblikket er uvis vedtog man, til Trods for Vedtagelsen paa sidste Fællesstyrelsesmøde, at lade Ingeborg Hansen fortsætte som D.K.'s Repræsentant i Kulturfilmen.
Alma Andersen mindede i Forbindelse med denne Sag om, at der under Danske Kvinders Hygiejneudvalg var startet et Badeudvalg. Der var her foreslaaet, en Propagandafilms Udsendelse og A.A. syntes, Kvinderne maatte gøre, hvad der var muligt for at faa en kvindelig Repræsentant i Filmcensuren.
Det overlodes til Forretningsudvalget at tage sig af Sagen.
m) Studiekredsmateriale.
Der var fra Hovedkontoret udsendt Studiekredsmateriale og Materiale til Diskussionsindledning vedr. "Kvinden i Samfundet", Foreningsarbejde, Fraskilte Kvinders Adgang til Pension og
Husholdningsteori udarbejdet af Landsformanden, Aagot Lading og Alma Andersen. Desuden var Materiale til Studiekreds ang. Sundhedsvedtægter under Arbejde. Man haabede dette Arbejde
vilde være til Hjælp for Kredsene.
n) Stella Kornerup.
Landsformanden oplæste den Korrespondance, der var ført mellem Fællesstyrelsen ved Landsformanden og Stella Kornerup i Anledning af Landsformandens Udtalelser paa Fællesmødet i Løkken. Denne Korrespondance var iøvrigt udsendt i duplikeret Stand af Stella Kornerup til Fællesstyrelsens Medlemmer.
Landsformanden fremhævede, at det hun havde sagt var iflg. Landsformandens egen personlige Mening, at hvis vi ikke i de nye Love gav de unge den Frihed, de ønskede, saa vilde de forlade
D.K. og gaa dertil, hvor de kunde faa deres Frihed.
Da Landsformanden havde talt paa egne Vegne og Fællesstyrelsen intet havde haft hermed at gøre, vedtoges det, at Sagen maatte afgøres mellem Landsformanden og Stella Kornerup, og at Landsformanden skulde nævne Sagen i sin Beretning paa Formandsmødet.
Saafremt det blev nødvendigt paatog Fru Bjørneboe sig at være Fællesstyrelsens Ordfører.
o) Det videnskabelige Husholdningsinstitut.
Hulda Pedersen meddelte, at man havde søgt om Justitsministerens Tilladelse til Forlængelse af Fristen for Mærkesalget. Man ventede endnu paa Svaret, som kunde komme en af de første Dage og der maatte da fra Kontoret hurtigst muligt udsendes Meddelelse til Formændene herom, samt Forespørgsel om, hvor mange Mærker, der var solgt i Kredsene. De Penge, der iflg. denne Opgørelse var indkommet skulde sendes til Hovedkontoret, der igen skulde sende dem videre til Kassereren for Hush. Instituttet i Aarhus, samt en Opgørelse over hvor mange Mærker Kredsene endnu laa inde med.
p) Lederkursuset.
Esther Carstensen anmodede om Fællesstyrelsens Samtykke til, at man holdt et saadant næste Aar igen, og at man atter arrangerede det paa ULDUM, da man havde været meget tilfreds med at være der.
Det vedtoges at holde Lederkursuset næste Aar og at Udvalget selv kunde bestemme Stedet.
q) Frederiksværk.
Landsformanden havde ført Sagen for Landsretten og D.K. havde vundet den. Kredsen havde dog lidt et økonomisk Tab og Jubilæumsfonden havde ved sit Møde den foregaaende Aften bevilliget et Beløb til Dækning af dette samt Kr. 100.- til Kredsens Arbejde i den kommende Tid, saa den kunde komme paa ret Køl igen.
Ifølge Dommen var det Fru Ristorp Basmussen, Kredsens afsatte Formand, der skulde dække Sagens Omkostninger, men da man vidste, at hun ikke kunde dette, havde man frafaldet dette krav, ogsaa for at undgaa en Appel til Højesteret, og derfor havde Jubilæumsfonden bevilliget Kredsen Støtte.
Udvalget vedr. husligt Arbejde.
Fra Faaborg Kredsen var der kommet en Henvendelse om, hvorvidt D.K. Kredsene maatte starte saadanne Kursus i Lighed med Marthaforbundets 3-aarige huslige Uddannelse.
Alma Andersen fraraadede dette, da det i sin Tid var Husmoderforeningerne, der havde startet disse Kursus og haft Succes, og D.K. kunde ikke nu gaa hen og tage denne Ide.
SigneTørsleff syntes vi skulde forsøge at faa Faget ind under Teknisk Skole i Lighed med Syerskernes.
Karen Frandsen meddelte, at i Esbjerg gav Kommunen Tilskud til et saadant Kursus paa Teknisk Skole, men foruden havde D.K. Kredsen der i Byen et lignende Kursus under AFTENSKOLELOVEN.
Andrea Hedegaard havde talt med Kredsen og raadet til, at den tog Spørgsmaalet op, da Fru Hedegaard var bange for, at Teknisk Skole vilde trække det i Langdrag, som saa meget andet.
Alma Andersen fortalte, hvor stor Lykke de teoretiske Husholdningskursus havde gjort rundt om i Kredsene og mente, at disse Kursus vilde befordre Interessen for at faa den huslige Uddannelse
ind paa Teknisk Skole.
Det huslige Udvalg skulde forhandle nærmere med Kredsen om dette Spørgsmaal,
Udvalget for Sommerlejr og Ungdomskredsene.
Signe Tørsleff meddelte, at man havde haft et Møde med Ungdomskredsenes Formænd i Odense den 3. Oktober. Københavns Kredsens Ungdom havde haft et Udvalg, der havde arbejdet med en Brochure. Udkastet var blevet forelagt Udvalget ved Mødet, og man havde nu søgt Jubilæumsfonden om et Laan, der skulde tilbagebetales, naar Pengene indgik for Brochurerne, der skulde laves som et Agitationskrift for D.K. i al Almindelighed, saaledes at de Hovedkredse, der ønskede det ogsaa kunde aftage dem. Det drejede sig om et Beløb paa Kr. 220.- hvilket var blevet bevilliget. Ligesaa havde Ungdomskredsenes Udvalg søgt om et Beløb paa Kr. 300.- til Dækning af Udgifterne ved en Foredragsrejse i alle Ungdomskredsene. Jubilæumsfonden havde lovet Støtte, saafremt man kunde fremlægge en fornuftig Plan.
ad.3. Kvindelige Præster.
Landsformanden foreslog, at man skulde gaa til Kirkeministeriet den paafølgende Tirsdag, da Udvalget saa havde Møde. Det diskuteredes, hvorvidt man kun skulde holde sig til 1) GYRITHE LEMCKES Linie for kvindelige Præster i al Almindelighed med Adgang til alle Præsteembeder eller 2) forsøge samtidig at faa Ministeriet til at ansætte Ruth Vermehren ved det i Kvindefængslet ledige Præsteembede.
Ved Afstemning var Flertallet for Spørgsmaal 2, idet man mente, at en Ordination af Ruth Vermehren som Præst ved Kvindefængslet vilde være en Anerkendelse af kvindelige Præster.
Magda Andersen, Signe Lomholt og Alma Andersen var imod, at man søgte om Ruth Vermehrens Ansættelse, idet de var af den Overbevisning, at dette kun vilde svække Sagen, da man saa vilde betragte det som en Særstilling for Kvinder, og at vi saaledes aldrig fik gennemført Ret til Ordination af Kvinder til alle Præsteembeder. De syntes, at der netop nu, hvor der var Flertal i
Landstinget og Folketinget var Anledning til at søge en Lovændring, der gav Kvinder Ret til Adgang til alle Embeder i Henhold til D.K.'s tidligere Resolutioner.
Det blev vedtaget, at Karen Fogh, Ester Carstensen, Nanna Ingerslev, Aagot Lading og cand.theol. Bodil Koch skulde gaa til det kirkelige Udvalg, saafremt man kunde faa Foretræde.
ad. 4. Fraskilt Hustrus Pension.
Landsformanden havde udarbejdet to Forslag, som dog maatte betragtes at staa for Formandens egen Regning, et til Kommune og et til Staten. Begge Forslag blev i duplikeret Stand omdelt
til Fællesstyrelsen, som Landsformanden anmodede om inden 8 Dage at meddele eventuelle Indvendinger, inden Formanden skulde forelægge Forslagene i Udvalgene.
ad. 5 Legaterne.
Kassereren oplæste Resultatet af Udvalgets Afgørelser, som godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 6 Børns og unge Menneskers Arbejde.
Inger Hempel, der fungerede som Formand, da Thora Pedersen endnu ikke var helt rask overbragte dennes Hilsen til Fællesstyrelsen, omtalte den foretagne Udsendelse fra Udvalget til Kredsene, som man havde anmodet om at skaffe Oplysninger fra de forskellige Byer. I Københavns Kommune og i Gentofte var Vedtægterne under Revision og der var nedsat et Udvalg.
D.K.'s Udvalg vilde paa et Udvalgsmøde, der skulde holdes efter Fællesstyrelsesmødets Afslutning drøfte de forskellige Spørgsmaal, der var fremsat samt Kredsenes Svar? og der vilde blive aflagt Beretning næste Dag paa Formandsmødet.
ad. 7 Kasseren foreslog, at man udskilte Hvervet saaledes, at der i Legatudvalget blev valgt en Kasserer for hvert Legat, da det var et meget stort Arbejde for eet Menneske at have alle Legaterne
ikke mindst, naar man ved Siden af var Kasserer for Hovedkassen.
Man drøftede, hvorvidt det var mest praktisk at have en Kasserer for hvert Legat eller en for alle Legaterne, naar denne Kasserer saa ikke skulde have Hovedkassens Regnskab samtidig.
Det overlodes til Legatudvalget selv at vælge sin Kasserer og Formen herfor.
ad 8
a) Landsformanden foreslog, at man ved Begyndelsen af det nye Aar Udsendte et af de første Numre af KVINDEN OG SAMFUNDET som Propagandanummer.
Dette Forslag blev vedtaget.
b) Karen Frandsen meddelte, at Kredsene i 5. Distrikt havde anmodet om, at der maatte komme en særlig Rubrik for Møde- og Kredsmeddelelser for en billig Pris i Bladet, og at man gjorde lidt mere Brug af Radioen.
Det oplystes fra Kontoret, at Kredsene kunde annoncere i Bladet for Kr. 0,05 pr. mm.
Redaktøren vilde gerne forsøge at faa en særlig Plads indrettet til Brug for Kredsene, men grundet paa det meget Annoncestof fra Annonceforpagteren, var dette meget vanskeligt.
Emilie Buchwald, der er D.K.'s Repræsentant i KVINDERNES RADIO-LANDSUDVALG, gjorde opmærksom paa, at Kredsene kunde indsende kvindesaglige Foredrag til dette Udvalg gennem Frk. Buchwald.
Mødet hævet Kl. 18
Protokollen ført af Margot Petersen
gennemset af Landsformanden og Margrethe Høst.
Mødet blev holdt i Kvindernes Handels og Kontoristforenings Lokaler her i Bygningen og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Andrea Hedegaard, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Margrethe Høst, Martine Bjørneboe, Inger Hempel, Ida Husman, Alma Andersen, Gudrun Michelsen, Magda Andersen, Signe Tørsleff, Hulda Pedersen, Dagmar Mailand, Jensine Lomholt, Ingrid Larsen, Herning, Karen Fogh, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen, Hillerød, Ida Holck, samt Suppleanten for 1. D. Charlotte Olsen.
Fraværende: Thora Pedersen, grundet paa Sygdom.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Formandsmødet, herunder Udvalgsberetnininger
3. Kvindelige Præster.
4. Fraskilt Hustrus Pension.
5. Legaterne.
6. Børns og unge Menneskers Arbejde.
7. Forslag fra Kassereren om særskilt Kasserer for Legaterne.
8. Eventuelt.
Til Dirigenter valgtes:
Magda Andersen - om Formiddagen - Signe Tørsleff - om Eftermiddagen.
ad 1. Indsendte Skrivelser.
a) Oktoberloven. Sammen med D.K.N. havde D.K. indsendt fornyet Henvendelse til Indenrigsministeriet ang. Oktoberloven med Anmodning om, at der maatte gives Kvinder med veneriske Sygdomme Adgang til Undersøgelse af en Læge af deres eget Køn.
b) Befolkningskommissionen. Til Befolkningskommissionen og Socialministeren havde D.K. sammen med D.K.N. indsendt Anmodning om, at den Plads, der ved ALVILDA ANDERSENS Død var blevet ledig, maatte blive besat mod INGER HEMPEL. Den var imidlertid nu besat
med Fru NINNA ANDERSEN.
c. Husassistenternes Fagskole.
I. Skolen havde atter i Aar sendt Ansøgning til D.K. om økonomisk Støtte til en Friplads for en Elev paa Skolen. Frk. Buchwald havde talt med Fru Marie Christensen og forklaret, at dette ikke kunde lade sig gøre, men at vore Legater kun kunde søges af Eleverne til Videreuddannelse.
II Da D.K.'s tidligere Repræsentant ved Skolen, Frk. Thyra Hansen ønskede at trække sig tilbage, havde man indstillet Frk. Christa Nielsen, hvilket nu var godkendt af Handelsministeriet.
d) Mødrehjælpen i Aarhus.
Fra Ledelen var indsendt Ansøgning til D.K. om en økonomisk Støtte paa mindst Kr. 50.- aarligt til denne Institutions fremtidige Arbejde.
Fru Hedegaard oplyste, at man antagelig snart vilde faa Mødrehjælp Institutioner andre Steder i Landet, i alle Tilfælde blev der i Øjeblikket arbejdet for en saadan i Odense, og saafremt D.K. bevilligede Støtte til Institutionen i Aarhus, vilde Konsekvensen være, at man ogsaa fra andre Byer vilde søge om Hjælp. Fru Hedegaard mente derimod, at man paa Formandsmødet næste Dag kunde anmode Formændene om at opfordre deres Medlemmer til at støtte Arbejdet i de paagældende Byer. Fru Hedegaard vilde gerne paatage sig at komme med en saadan Opfordring. Enkeltmedlemmer kunde indmelde sig for Kr. 1.- aarlig og Kredse for Kr. 5.- aarlig.
Fru Carstensen og Fru Karen Fogh havde forstaaet, at forskellige Kommuner Landet over havde vist sig villige til at yde Sagen et Tilskud.
Magda Andersen mente, at Aarhus-Afdelingen fremtidig vilde faa Statstilskud ligesom den københavnske, den skulde blot først vise sin Levedygtighed, - man saa ellers med sympati paa Sagen.
Da Kassereren ikke mente, at man af Fælleskassen kunde yde Hjælp hertil, vedtoges det af Fru Hedegaard fremsatte Forslag.
e) Boserup Minde.
D.K. havde modtaget Anmodning om økonomisk Støtte hertil, men maatte afslaa dette, da det laa ganske uden for vore Rammer.
f) Spanske Børn.
Landsformanden var Medlem af denne Komite, men havde afslaaet en Anmodning om, at D.K. skulde yde Hjælp eller opfordre Medlemmerne til at gøre dette, da de Medlemmer, der vilde give dertil, sikkert vilde gøre det uopfordret.
g) Voldtægtsager.
Der var kommet forskellige Henvendelser til D.K. om at tage sig heraf, idet Indsenderne mente, at der var Grund til, at Regering og Rigsdag gjorde noget, for at der blev givet strengere Straffe for disse Forbrydelser.
Landsformanden mente, at man maatte gaa ud fra, at en Dom vilde blive appeleret, saafremt man fandt den uretfærdig eller for mild, og at man ikke kunde blande sig i de forskellige Domme, naar man ikke kendte Enkelthederne.
Emilie Buchwald henviste til Steinckes Foredrag for nogen Tid siden i Radioen og havde den Opfattelse, at Lægmand saa strengere paa Kønsfrihedsforbrydelser end Jurister - mente iøvrigt, at det vilde hjælpe efterhaanden som Domsmændene fik mere og mere at gøre.
Landsformanden spurgte om Fællesstyrelsen var af den Mening, at man skulde rette Henvendelse til Regeringen herom.
Da Fru Bjørneboe og Fru Ingrid Larsen alligevel om nogen Tid skulde tale med Justitsministeren ang. kvindeligt Politi vedtog man, at de samtidig skulde tale med Ministeren om denne sag - herunder ogsaa Alfonseri, da der i den senere Tid havde været en Del Sager, hvor tidligere straffede Personer fortsatte, saasnart de fik deres Frihed.
Fru Fogh foreslog, at man ogsaa skrev i Bladet herom. Dette Forslag blev vedtaget.
h) Medlemskort og Brevpapir til Kredsene.
Fra Fru Fanny Fang, Roskilde var Forslag om, at man gennem Hovedkontoret fik trykt ens Kort for alle Kredsene, dette vilde blive meget billigere og en Del af Udgifterne kunde eventuelt dækkes ved en Annonce paa Bagsiden fra et eller andet større Firma. Ligesaa foreslog Fru Fang, at man lod trykke Brevpapir og Konvolutter med D.K.'s Navn og Mærke, som Kredsene saa kunde aftage
fra Kontoret efterhaanden, som de fik Brug derfor.
Fællesstyrelsen mente, at især Forslaget ang. Medlemskortene vilde have sine praktiske Vanskeligheder, da Opkrævningsmetoderne i Kredsene var saa forskellige. Man enedes om at fremføre begge Forslag for Formandsmødet.
i)Fotografi af Fru Hjelmer.
Man havde af Herr Hjelmer laant 3 forskellige Fotos til Udvalg og Fællesstyrelsen valgte et, der er taget af Fru Hjelmer paa Talerstolen ved et Distriktsmøde.
Alma, Andersen mente, at saafremt Fælleskassen skulde betale Udgifterne ved dette Fotografi, maatte man forpligte sig til ogsaa at ophænge Fotografier af tidligere afdøde Formænd og ligesaa i Fremtiden sørge for, at Landsformændene kom op paa Væggene i Hovedkontoret.
Landsformanden mente, at Fællesstyrelsen ikke kunde binde sig til en saadan Bestemmelse og foreslog, at man i Stedet for at lade Hovedkassen betale, delte Udgifterne mellem Fællesstyrelsens
Medlemmer.
Dette Forslag blev enstemmigt vedtaget.
Det overlodes til F.U. at sørge for Indramningen.
j) Vera Thomsen.
Landsformanden gav en Oversigt over hele denne Sag, som har været behandlet paa de foregaaende Fællesstyrelsesmøder.
Der havde efter Sagens Afslutning igen været opslaaet en ledig Stilling, som Vera Thomsen havde søgt.
Landsformanden havde talt med Undervisningsministeren ang. Sagen, og Vera Thomsen havde nu faaet Pladsen. D.K. havde dog ikke modtaget noget Svar fra Ministeren paa vor Henvendelse.
k) Kvindelige cand.mag.’er ved Latinskolerne.
Landsformanden rejste følgende Spørgsmaal:
I. Kvindelige "cand.mag.'ers Ansættelse ved Latinskolerne-
Landsformanden foreslog, at man skulde Indsende en Henvendelse vedr. dette Spørgsmaal.
Fru Lomholt sluttede sig til dette - vi maa absolut gøre noget da der var saa mange kvindelige Elever. Samtidig burde D.K. ogsaa opfordre de kvindelige Lærere til at søge Pladsen, hvilket de meget ofte ikke gjorde.
Signe Tørsleff støttede dette meget stærkt, og syntes vi samtidig skulde indsende Henvendelse ang. samme Forhold paa Seminarierne.
Magda Andersen mente, der skulde skrives to Andragender, da det skulde sendes til forskellige Steder.
Hulda Pedersen understregede stærkt, at man opfordrede de kvindelige Lærere til at søge Pladserne, da man ofte forgæves søgte kvindelig Lærerkraft ved Seminarierne.
Andrea Hedegaard foreslog, at man ogsaa kom med en Henvendelse ang. kvindelige Censorer.
Man nedsatte et Udvalg bestaaende af Andrea Hedegaard, Signe Tørsleff og Aagot Lading til at udarbejde disse Henvendelser.
Grundloven vedr. gift Kvindes Ret til Arbejde.
II. Landsformanden paatænkte en Henvendelse til Grundlovskommissionen for at henstille, at den ny Grundlov paa enhver Maade formuleredes saaledes, at der ikke kunde være Tvivl om, at Kvinder er ligestillede med Mænd - ogsaa uanset deres familieretslige Stilling.
I det kommende Møde om Befolkningsspørgsmaalet den 23. ds. vilde Landsformanden henstille til Befolkningskommissionen, at den sendte et Forslag derom til Grundlovskommissionen.
Det overlodes til F.U. at tage sig af Sagen.
l) Film.
Landsformanden meddelte, at Filmsudvalget vistnok paatænkte at oprette 2 Institutioner: 1) Filmcentralen (Indkøb af Film) 2) Filmsraadet, som maaske vilde komme til at erstatte Dansk Kulturfilm. Derfor har de Kvindeforeninger, som er repræsenterede i Dansk Kulturfilm, nemlig D.K., D.K.N. og Soc. Dem. Kv.F. bestemt at indsende en Henvendelse til Justitsministeriet om ogsaa at blive repræsenteret i Filmraadet.
Da Kulturfilmens Fremtid saaledes i Øjeblikket er uvis vedtog man, til Trods for Vedtagelsen paa sidste Fællesstyrelsesmøde, at lade Ingeborg Hansen fortsætte som D.K.'s Repræsentant i Kulturfilmen.
Alma Andersen mindede i Forbindelse med denne Sag om, at der under Danske Kvinders Hygiejneudvalg var startet et Badeudvalg. Der var her foreslaaet, en Propagandafilms Udsendelse og A.A. syntes, Kvinderne maatte gøre, hvad der var muligt for at faa en kvindelig Repræsentant i Filmcensuren.
Det overlodes til Forretningsudvalget at tage sig af Sagen.
m) Studiekredsmateriale.
Der var fra Hovedkontoret udsendt Studiekredsmateriale og Materiale til Diskussionsindledning vedr. "Kvinden i Samfundet", Foreningsarbejde, Fraskilte Kvinders Adgang til Pension og
Husholdningsteori udarbejdet af Landsformanden, Aagot Lading og Alma Andersen. Desuden var Materiale til Studiekreds ang. Sundhedsvedtægter under Arbejde. Man haabede dette Arbejde
vilde være til Hjælp for Kredsene.
n) Stella Kornerup.
Landsformanden oplæste den Korrespondance, der var ført mellem Fællesstyrelsen ved Landsformanden og Stella Kornerup i Anledning af Landsformandens Udtalelser paa Fællesmødet i Løkken. Denne Korrespondance var iøvrigt udsendt i duplikeret Stand af Stella Kornerup til Fællesstyrelsens Medlemmer.
Landsformanden fremhævede, at det hun havde sagt var iflg. Landsformandens egen personlige Mening, at hvis vi ikke i de nye Love gav de unge den Frihed, de ønskede, saa vilde de forlade
D.K. og gaa dertil, hvor de kunde faa deres Frihed.
Da Landsformanden havde talt paa egne Vegne og Fællesstyrelsen intet havde haft hermed at gøre, vedtoges det, at Sagen maatte afgøres mellem Landsformanden og Stella Kornerup, og at Landsformanden skulde nævne Sagen i sin Beretning paa Formandsmødet.
Saafremt det blev nødvendigt paatog Fru Bjørneboe sig at være Fællesstyrelsens Ordfører.
o) Det videnskabelige Husholdningsinstitut.
Hulda Pedersen meddelte, at man havde søgt om Justitsministerens Tilladelse til Forlængelse af Fristen for Mærkesalget. Man ventede endnu paa Svaret, som kunde komme en af de første Dage og der maatte da fra Kontoret hurtigst muligt udsendes Meddelelse til Formændene herom, samt Forespørgsel om, hvor mange Mærker, der var solgt i Kredsene. De Penge, der iflg. denne Opgørelse var indkommet skulde sendes til Hovedkontoret, der igen skulde sende dem videre til Kassereren for Hush. Instituttet i Aarhus, samt en Opgørelse over hvor mange Mærker Kredsene endnu laa inde med.
p) Lederkursuset.
Esther Carstensen anmodede om Fællesstyrelsens Samtykke til, at man holdt et saadant næste Aar igen, og at man atter arrangerede det paa ULDUM, da man havde været meget tilfreds med at være der.
Det vedtoges at holde Lederkursuset næste Aar og at Udvalget selv kunde bestemme Stedet.
q) Frederiksværk.
Landsformanden havde ført Sagen for Landsretten og D.K. havde vundet den. Kredsen havde dog lidt et økonomisk Tab og Jubilæumsfonden havde ved sit Møde den foregaaende Aften bevilliget et Beløb til Dækning af dette samt Kr. 100.- til Kredsens Arbejde i den kommende Tid, saa den kunde komme paa ret Køl igen.
Ifølge Dommen var det Fru Ristorp Basmussen, Kredsens afsatte Formand, der skulde dække Sagens Omkostninger, men da man vidste, at hun ikke kunde dette, havde man frafaldet dette krav, ogsaa for at undgaa en Appel til Højesteret, og derfor havde Jubilæumsfonden bevilliget Kredsen Støtte.
Udvalget vedr. husligt Arbejde.
Fra Faaborg Kredsen var der kommet en Henvendelse om, hvorvidt D.K. Kredsene maatte starte saadanne Kursus i Lighed med Marthaforbundets 3-aarige huslige Uddannelse.
Alma Andersen fraraadede dette, da det i sin Tid var Husmoderforeningerne, der havde startet disse Kursus og haft Succes, og D.K. kunde ikke nu gaa hen og tage denne Ide.
SigneTørsleff syntes vi skulde forsøge at faa Faget ind under Teknisk Skole i Lighed med Syerskernes.
Karen Frandsen meddelte, at i Esbjerg gav Kommunen Tilskud til et saadant Kursus paa Teknisk Skole, men foruden havde D.K. Kredsen der i Byen et lignende Kursus under AFTENSKOLELOVEN.
Andrea Hedegaard havde talt med Kredsen og raadet til, at den tog Spørgsmaalet op, da Fru Hedegaard var bange for, at Teknisk Skole vilde trække det i Langdrag, som saa meget andet.
Alma Andersen fortalte, hvor stor Lykke de teoretiske Husholdningskursus havde gjort rundt om i Kredsene og mente, at disse Kursus vilde befordre Interessen for at faa den huslige Uddannelse
ind paa Teknisk Skole.
Det huslige Udvalg skulde forhandle nærmere med Kredsen om dette Spørgsmaal,
Udvalget for Sommerlejr og Ungdomskredsene.
Signe Tørsleff meddelte, at man havde haft et Møde med Ungdomskredsenes Formænd i Odense den 3. Oktober. Københavns Kredsens Ungdom havde haft et Udvalg, der havde arbejdet med en Brochure. Udkastet var blevet forelagt Udvalget ved Mødet, og man havde nu søgt Jubilæumsfonden om et Laan, der skulde tilbagebetales, naar Pengene indgik for Brochurerne, der skulde laves som et Agitationskrift for D.K. i al Almindelighed, saaledes at de Hovedkredse, der ønskede det ogsaa kunde aftage dem. Det drejede sig om et Beløb paa Kr. 220.- hvilket var blevet bevilliget. Ligesaa havde Ungdomskredsenes Udvalg søgt om et Beløb paa Kr. 300.- til Dækning af Udgifterne ved en Foredragsrejse i alle Ungdomskredsene. Jubilæumsfonden havde lovet Støtte, saafremt man kunde fremlægge en fornuftig Plan.
ad.3. Kvindelige Præster.
Landsformanden foreslog, at man skulde gaa til Kirkeministeriet den paafølgende Tirsdag, da Udvalget saa havde Møde. Det diskuteredes, hvorvidt man kun skulde holde sig til 1) GYRITHE LEMCKES Linie for kvindelige Præster i al Almindelighed med Adgang til alle Præsteembeder eller 2) forsøge samtidig at faa Ministeriet til at ansætte Ruth Vermehren ved det i Kvindefængslet ledige Præsteembede.
Ved Afstemning var Flertallet for Spørgsmaal 2, idet man mente, at en Ordination af Ruth Vermehren som Præst ved Kvindefængslet vilde være en Anerkendelse af kvindelige Præster.
Magda Andersen, Signe Lomholt og Alma Andersen var imod, at man søgte om Ruth Vermehrens Ansættelse, idet de var af den Overbevisning, at dette kun vilde svække Sagen, da man saa vilde betragte det som en Særstilling for Kvinder, og at vi saaledes aldrig fik gennemført Ret til Ordination af Kvinder til alle Præsteembeder. De syntes, at der netop nu, hvor der var Flertal i
Landstinget og Folketinget var Anledning til at søge en Lovændring, der gav Kvinder Ret til Adgang til alle Embeder i Henhold til D.K.'s tidligere Resolutioner.
Det blev vedtaget, at Karen Fogh, Ester Carstensen, Nanna Ingerslev, Aagot Lading og cand.theol. Bodil Koch skulde gaa til det kirkelige Udvalg, saafremt man kunde faa Foretræde.
ad. 4. Fraskilt Hustrus Pension.
Landsformanden havde udarbejdet to Forslag, som dog maatte betragtes at staa for Formandens egen Regning, et til Kommune og et til Staten. Begge Forslag blev i duplikeret Stand omdelt
til Fællesstyrelsen, som Landsformanden anmodede om inden 8 Dage at meddele eventuelle Indvendinger, inden Formanden skulde forelægge Forslagene i Udvalgene.
ad. 5 Legaterne.
Kassereren oplæste Resultatet af Udvalgets Afgørelser, som godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 6 Børns og unge Menneskers Arbejde.
Inger Hempel, der fungerede som Formand, da Thora Pedersen endnu ikke var helt rask overbragte dennes Hilsen til Fællesstyrelsen, omtalte den foretagne Udsendelse fra Udvalget til Kredsene, som man havde anmodet om at skaffe Oplysninger fra de forskellige Byer. I Københavns Kommune og i Gentofte var Vedtægterne under Revision og der var nedsat et Udvalg.
D.K.'s Udvalg vilde paa et Udvalgsmøde, der skulde holdes efter Fællesstyrelsesmødets Afslutning drøfte de forskellige Spørgsmaal, der var fremsat samt Kredsenes Svar? og der vilde blive aflagt Beretning næste Dag paa Formandsmødet.
ad. 7 Kasseren foreslog, at man udskilte Hvervet saaledes, at der i Legatudvalget blev valgt en Kasserer for hvert Legat, da det var et meget stort Arbejde for eet Menneske at have alle Legaterne
ikke mindst, naar man ved Siden af var Kasserer for Hovedkassen.
Man drøftede, hvorvidt det var mest praktisk at have en Kasserer for hvert Legat eller en for alle Legaterne, naar denne Kasserer saa ikke skulde have Hovedkassens Regnskab samtidig.
Det overlodes til Legatudvalget selv at vælge sin Kasserer og Formen herfor.
ad 8
a) Landsformanden foreslog, at man ved Begyndelsen af det nye Aar Udsendte et af de første Numre af KVINDEN OG SAMFUNDET som Propagandanummer.
Dette Forslag blev vedtaget.
b) Karen Frandsen meddelte, at Kredsene i 5. Distrikt havde anmodet om, at der maatte komme en særlig Rubrik for Møde- og Kredsmeddelelser for en billig Pris i Bladet, og at man gjorde lidt mere Brug af Radioen.
Det oplystes fra Kontoret, at Kredsene kunde annoncere i Bladet for Kr. 0,05 pr. mm.
Redaktøren vilde gerne forsøge at faa en særlig Plads indrettet til Brug for Kredsene, men grundet paa det meget Annoncestof fra Annonceforpagteren, var dette meget vanskeligt.
Emilie Buchwald, der er D.K.'s Repræsentant i KVINDERNES RADIO-LANDSUDVALG, gjorde opmærksom paa, at Kredsene kunde indsende kvindesaglige Foredrag til dette Udvalg gennem Frk. Buchwald.
Mødet hævet Kl. 18
Protokollen ført af Margot Petersen
gennemset af Landsformanden og Margrethe Høst.
