« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 11. juni 1938
Udskrift af Protokollen for D. K.’s Fællesstyrelsesmøde i Aalborg d. 11. Juni 1938.
Mødet blev holdt paa Hotel Phønix Aalborg og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Dagmar Mailand, Jensine Lomholt, Ingrid Larsen Herning. Karen Fogh, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen Hillerød,
Ida Holck, - Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen.
Magda Andersen, Signe Tørsleff, Thora Pedersen - Hulda Pedersen (kom Kl. 14).
Esther Carstensen, Martine Bjørneboe, Margrethe Høst, Inger Hempel, Alma Andersen, Redaktøren og Sekretæren.-
Fraværende: Andrea Hedegaard, gr. p. Eksamen.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødets Dagsorden
3. Privatsygeplejerskernes Arbejdsanvisning.
4. Eventuelt.
Som Dirigenter valgtes:
Thora Pedersen - Formiddagens Forhandlinger
Magda Andersen - Eftermiddagens -
Landsformanden mindedes O.R.Sgf. Emilie Buchwald der var afgaaet ved Døden den 17. Maj efter en stor Operation.
Ad 1.
1. Landbofaglig Husholdningsundervisning:
Vi havde endnu intet Svar faaet paa vor Henvendelse. Men Landsformanden kunde meddele det glædelige, at alle Landboforeninger havde været Medunderskrivere.
2. Den huslige Kommission:
Paa vor Anmodning om at maatte blive repræsenteret og hvortil vi særlig havde anbefalet Frk. HULDA PEDERSEN, havde Statsministeriet svaret, som flg:
”I Anledning af Dansk Kvindesamfunds Andragende af 4. d. M. om at maatte blive repræsenteret i den af Statsministeriet nedsatte Husholdningskommission, skal man herved meddele, at der ved udnævnelse af Medlemmer til denne Kommission er fulgt en bestemt Linie, saaledes at de
Institutioner, der særlig har optaget de faglige Problemer, er anmodet om at udpege Medlemmer.
Af Hensyn til Konsekvenserne, kan man ikke gaa udenfor denne Ramme"."
Sign. Th. Stauning.
Efter dette Svar havde vi atter indsendt Henvendelse med særlig Anmodning om, at HULDA PEDERSEN maatte blive repræsenteret personligt - grundet paa hendes store Arbejde for
DET VIDENSKABELIGE HUSHOLDNINGSINSTITUT og samtidig havde vi vedlagt Kopi af vor tidligere Redegørelse til Regeringen med Hensyn til hvad D.K. havde gjort i Aarenes Løb for Husholdningssagen.
Landsformanden havde imidlertid faaet oplyst at Kommissionen nu var nedsat og at Hulda Pedersen ikke var udnævnt.
Alma Andersen havde faaet Meddelelse om, at hun var blevet valgt som Repræsentant for Husassistenternes Fagskole og oplæste Listen over de 15 Repræsentanter som er følgende:
Chefen for Sundhedsstyrelsen, Medicinaldirektør. Dr. med. J. Frandsen, Formand. -Statens Tilsynsførende med Husholdningsskoler, Fru Karen Hessel, Svinget 14, S. –Folketingsmedlem Fru
Nina Andersen, Højdevej 55, S. Formanden for Statens Husholdningsraad Fru Karen Braae. Aaboulevarden 86,2. Formanden for de danske Husmoderforeninger Fru Ingeborg Richter, Holstebro,-. Forstanderen for Husassistenternes Fagskole, Frk. Alma Andersen, Fensmarksgade 65, N. - Forstander, Frk. Agnes Elgstrøm, Den Suhrske Husmoderskole, Pustervig 8, K. Formanden for "De samvirkende danske Husholdningsforeninger", Fru Ellen Villemoes Andersen, Skovgaard pr. Braade, Sjælland. -Undervisningsministeriets Tilsynsførende ved Aftenskoler og Ungdomsskoler, Forstanderinde Fru Magdalene Lauridsen, "Ankerhus", Sorø.- Kontorchef i Undervisningsministeriet, Fru E. Torkild-Hansen. -Kontorchef i Ministeriet for Handel, Industri og Søfart H. Lage. - Formanden for Foreningen af danske Husholdningslærerinder, Frk. Ingefred Juul Andersen "Mosegaard" pr. Ejby. -Formanden for Foreningen af Husholdningsskoler, Forstanderinde Frk. Margrethe Pedersen, Hadsten Husholdningsskole, Hadsten. -Formanden for de samvirkende danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalg, Fru Marie Hansen Gevnø, Store-Heddinge. -Skoleinspektør, Skolekøkkeninspektrice, Frk. Christa Nielsen, Nansensgade 47. K.-.
Magda Andersen mente at der var begaaet en taktisk Fejl ved at man havde anbefalet en Kvinde, der direkte var beskæftiget med Husvæsen som f. Eks. Fru INGRID LARSEN, Hillerød. Det var jo en Selvfølge, at Frk. HULDA PEDERSEN var selvskreven til at komme ind i Kommissionen, men ved kun at anbefale Frk. HULDA PEDERSEN havde vi saaledes vist Offentligheden, at vi ikke beskæftigede os med det praktiske Husarbejde, men kun det teoretiske.
Ingrid Larsen sluttede sig i Princippet hertil.
Edel Saunte fremhævede, at Kommissionen skulde ikke beskæftige sig med husligt Arbejde som saadant, men med teoretisk Husvæsen d. v. s. Husholdningsundervisning o.s.v. og det var netop derfor man havde anbefalet HULDA PEDERSEN.
Esther Carstensen mente det var en Selvfølge, at man anbefalede Frk. HULDA PEDERSEN, der havde gjort det store Arbejde for Det videnskabelige Husholdningsinstitut.
Karen Fogh spurgte om Magda Andersen da vilde mene, at vi vilde have haft mere Held med os, hvis vi havde foreslaaet en husligt arbejdende Kvinde.
Magda Andersen mente stadig, at der burde have været foreslaaet en huslig.-
Dirigenten foreslog, at Diskussionen skulde standses, da F.U. sikkert havde handlet efter bedste Overbevisning og at HULDA PEDERSEN saavel som INGRID LARSEN maatte anses som selvskreven til Posten.-
3. Jægerspris:
Som tidligere meddelt havde vi faaet en anonym Meddelelse om, at Pastor Axel Garbo trak sig tilbage fra Forstanderstillingen og man vilde derfor opfordre Kvindeforeningerne til at gøre
hvad de kunde for at en Kvinde søgte Stillingen.-
Vi havde forsøgt at tro paa denne anonyme Indsenders Oplysning og havde indsendt en Anmodning til Justitsministeriet om, at Stillingen maatte blive opslaaet ledig saaledes at baade Mænd og Kvinder kunde søge den.-
Der havde nu netop Dagen før - den 10. Juni- staaet i Dagspressen, at Paster Garbo vilde trække sig tilbage - og at Stillingen vilde blive opslaaet saaledes at baade Mænd og Kvinder kunde søge den.
Det lod altsaa til, at man denne Gang havde gjort Ret i at tage Hensyn til den anonyme Skrivelse, nu gjalt det blot om at faa en Kvinde til at søge Stillingen og Formanden henstillede, at Fællesstyrelsen satte sig i Forbindelse med de Kvinder, man kunde tænke sig egnede og opfordrede dem til at søge. Det var særlig de administrative Evner, der vilde blive lagt Vægt paa, idet der til Stedet hører et temlig stort Skov- og Landbrug.
4. Forfatningskommissionen:
Vi havde tænkt at afgive en Resolution i denne Anledning, men tidligere blevet raadet derfra.
I Maj 1937 var man blevet opmærksom paa Dr. Poul Andersens Artikel angaaende Fortolkningen af Loven af 1921, specielt om denne Lov kunde paaberaabes til Beskyttelse for de gifte Kvinder ved Ansættelser under Staten. Herefter var man blevet enige om, at rette en Henvendelse (til Henvendelse) til Kommissionen om, at Adgang til Stillinger ikke maatte være afhængig af Køn og Ægteskab.
Vi havde nu, sammen med D.K.N., Den aabne Dør og Danske Kvinders Erhvervsraad rettet flg. Henvendelse:
"Til Forfatningskommissionen.
Undertegnede Kvindeorganisationer tillader sig at anmode om, st der i den nye Grundlov optages en Bestemmelse som følgende!
Alle Borgere, Mand som Kvinde, gift som ugift, har fri og lige Adgang til Erhverv. Undtagelser maa kun begrundes i det almene Vel.”.
Dette toges til Efterretning.
5. Den nye Biograflov:
I sin Tid havde vi rettet Henvendelse om, at de 3 Kvindeorganisationer, der var repræsenteret i KULTURFILMEN, ogsaa maatte blive repræsenteret i FILMSRAADET.
Efter denne Henvendelse havde LANDSFORMANDEN faaet Anmodning fra Justitsministeren om at gøre Rede for de 3 Organisationers Arbejdsomraade, Love, Medlemstal o.s.v. og at meddele
Ministeren om de 3 Organisationer kunde enes om en fælles Repræsenstant.
Landsformanden havde sendt den ønskede Redegørelse og selvfølgelig samtidig meddelt, at de 3 Organisationer udmærket kunde enes om en fælles Repræsentant.
Vi havde dog ikke faaet Indstillingsret men den 4. Maj havde vi modtaget flg. Skrivelse:
I Skrivelse af 26. November 1937 har Danske Kvinders Nationalraad, Dansk Kvindesamfund og Socialdemokratisk Kvindeforening fremsat ønske om at blive repræsenteret i Filmsraadet.
Medens man vanskeligt har kunnet give Kvindeorganisationerne en egentlig Indstillingsret til Filmsraadet, er der dog i § 25 i Lov Nr. 117 af 13. April 1938 om Biografteatervæsenets
Ordning aabnet Mulighed for en Repræsentation af disse Organisationer i Filmsraadet, idet foruden Formanden et af Raadets Medlemmer udnævnes af Justitsministeren uden særlig Indstilling.
I Skrivelse af 23. februar 1938 har Landsretssagfører Fru Edel Saunte udtalt overfor Ministeriet, at Samarbejdet mellem de tre Kvindeorganisationer er saa godt, at det ikke vil volde dem Vanskelighed at finde en fælles Repræsentant. Idet man vedlægger nogle Særtryk af Loven, skal man under henvisning til det foran anførte anmode de tre Organisationer om i Forening at udpege en Repræsentant til at indtræde i Filmsraadet.".
De 3 Foreningers Repræsentanter havde derefter holdt et Møde og talt om, hvem de kunde tænke sig at foreslaa.
Valget var faldet paa Fru Saunte.
Nu var Landsformanden imidlertid blevet kaldt op til Justitsministeren og der faaet at vide, at en anden Kvinde, der selv vilde have været ind i Kommissionen, havde beklaget sig over ikke at være blevet foreslaaet.
Spørgsmaalet var blevet drøftet paa sidste F.U. Møde og man havde der ment, at det klogeste vilde være, intet at gøre, men gaa ud fra, at den der var blevet foreslaaet efter den modtagne Opfordring, maatte komme ind i Kommissionen.
6. Afbetalingssystemet:
Ved en Samtale med Justitsministeren i anden Anledning, havde Ministeren udtalt til Landsformanden, at man vilde tage sig af loven vdr. Afbetaling.
Da Landsformanden havde Erfaring for hvilke Ulykker dette System medførte, især overfor Kvinderne, havde hun været meget Interesseret heri, og vi havde nu modtaget følgende Skrivelse
fra Justitsministeren:
"Paa dertil given Anledning paatænker Justitsministeriet at nedsætte et Udvalg til at overveje forskellige Spørgsmaal om Ændring i Lov Nr. 244 af 8. Maj 1917 om Køb paa Afbetaling, saaledes om Undtagelse af visse Arter af Varer under en vis Værdi fra Lovens Omraade, om Fastsættelse af en Mindstegrænse for Udbetalingen ved Købets Indgaaelse, om Ændring af Reglerne om Paatale af strafbare Dispositioner over Genstande, som er købt paa Afbetaling, om Udvidelse af Lovens Omraade til at omfatte alle Afbetalingskøb uden Hensyn til Købesummens Størrelse, om Indførelse af Bestemmelser om Adgang til at beregne Renter af Købesummen og om Forening af flere Afbetalingskøb, og endvidere til at overveje, om Ændringer af Loven paa andre Punkter er paakrævet.
Under Henvisning hertil skal man henstille til Dansk Kvindesamfund at ville udpege en Repræsentant til at indtræde som Medlem af Udvalget."
Som Repræsentant havde F.U. valgt Fru MARTINE BJØRNEBOE der ogsaa gennem sit Arbejde havde stor Erfaring i dette Spørgsmaal.
7. Fraskilt Hustrus Pension.-
Kommissionen havde Taget Spørgsmaalet op og vi havde henvendt os til de forskellige Ministerier, der hver især paa en eller anden Maade havde Interesse i Sagen-.
Landsformanden havde derpaa modtaget Finansministerens Anmodning om at indtræde i Udvalget, samtidig med flg. kopi af Skrivelse til Amtsforvalter for Københavns Amtstuedistrikt V. THALBITZER, der lød som flg:
"Finansministeriet har i Dag tilskrevet Amtsforvalter for Københavns Amtstuedistrikt V. Thalbitzer, saaledes:
"Spørgsmaalet om at indføre Regler, hvorved der gives fraskilte Hustruer Adgang til Pension eller Andel i saadan ved deres tidligere Ægtefælles Død, har flere Gange været rejst overfor og overvejet i Finansministeriet. Sidst har ”Dansk kvindesamfund" saavel overfor Finansministeriet som Justitsministeriet fremdraget denne Sag paany og bl. a. henvist til, at der nu i Sverige og Norge er indført hertil sigtende Lovbestemmelser. Samtidig har Københavns Magistrat under en Finansministeriet af Indenrigsministeriet forelagte Sag rettet Forespørgsel om, hvorvidt det kan forventes, at en Vedtægtsændring i de for Københavns Kommunes Tjenestemand gældende Regler, gaaende ud paa, at disses fraskilte Hustruer under visse nærmere angivne Betingelser faar Ret til Pension ved Mandens Død, vil opnaa Stadsfæstelse af Indenrigsministeriet.
Paa den saaledes givne Foranledning har jeg til nærmere Drøftelse af hele dette Spørgsmaal, der berører saavel Tjenestemandslovgivningen som Ægteskabsloven, efter stedfunden Forhandling med Justitsministeren besluttet at nedsætte et Udvalg og skal herved anmode Dem om at indtræde som Medlem af dette Udvalg og som Formand lede dets Arbejde samt til sin Tid foranledige, at der tilstilles mig og Justitsministeren en Redegørelse for Resultatet af Udvalgets Overvejelser.
Samtidig har jeg anmodet følgende om at indtræde som Medlemmer af Udvalget:
Fuldmægtig i Indenrigsministeriet Ernst Andersen,
Fuldmægtig i Justitsministeriet Frk. Bodil Dybdal,
Fuldmægtig i Ministeriets for Handel, Industri og Søfart E.B.B. Kryger,
Formanden for "Dansk Kvindesamfund", Borgerrepræsentant, Landsretssagfører Fru Edel Saunte samt Ekspeditionssekretær i Finansministeriet H. Salicath, der tillige vil varetage Udvalgets Sekretærforretninger.
Udvalget anmodes om i fornødent Omfang at forhandle med Repræsentanter for Statstjenestemændenes Centralorganisationer og Danmarks Lærerforening, som bør have Lejlighed til at fremsætte deres Synspunkter og faa disse optaget i Udvalgets Betænkning.
Forsaavidt der efter Resultatet af Udvalgets Arbejde maatte findes Anledning til Ændring i den bestaaende Lovgivning, er Udvalget bemyndiget til at fremkomme med Forslag herom.".
Ingrid Larsen Hillerød, mente det kunde være nyttigt om der ved saadanne Lejligheder blev valgt en Suppleant for Repræsentanten.
Landsformanden gjorde opmærksom paa, at dette ikke kunde lade sig gøre, selvom det vilde være nyttigt, da der aldrig var suppleanter til saadane Kommissioner. Skete der paa en eller anden Maade Frafald, blev den paagældende Forening opfordret til at vælge en ny Repræsentant.
8. Børn og unge Menneskers Arbejde:
Oct. 1937 havde D.K.’s Kredse i København og Gentofte henvendt sig til Kommunerne angaaende en Ændring i Vedtægterne og derefter /D.K. og D.K.N. henvendt sig til Indenrigsministeren,
om at faa udarbejdet Vedtægter i de Kommuner, som ingen har, paa Landet under Hensyn til de særlige Forhold der.
Inger Hempel:
Skrivelsen er formuleret meget forsigtigt, da Landborepræsentanterne i D.K.N. ellers ikke vilde kunne gaa med.
Thora Pedersen mente, at Skrivelsen i Virkeligheden gik uden om Landet, hvor der netop trænges til Bestemmelser. Børn misbruges ofte paa Landet, deres Arbejdstid er for lang. Det er den stadige Efterslæbningsproces paa Landet vi mærker.
Signe Tørsleff: I Sønderjylland bruges Børn næsten ikke mere til erhvervsmæssigt Arbejde.
Karen Fogh mente, det var ligesaadan paa Aarhusegnen.
Ida Holck advarede mod at gribe ind i Hjemmenes Forhold, det gør ikke noget, at Børn bliver brugt til at arbejde.
Edel Saunte mente, det egentlige Problem laa i, at Vedtægter og Love ikke blev overholdt. Politiet passer ikke paa, og Skolerne vil ikke. Vi kan derfor gøre meget godt ved at sørge for at faa Loven bekendtgjort.
Thora Pedersen mente det samme. I Aalborg havde Fælleslærerraadet for øvrigt paatænkt at henvende sig til Kommunalbestyrelsen.
Signe Tørsleff havde spurgt Borgmesteren i Haderslev, om der ikke skulde laves en Vedtægt, han svarede, at det kunde ikke nytte, naar den ikke blev haandhævet.
9. Beskæftigelse af Arbejdsløse.
Som omtalt ved sidste Fællesstyrelsesmøde forestod der Nedsættelse af et Udvalg vedr. Beskæftigelse af Arbejdsløse.- Vort Udvalg havde sammen med D.K.N. udarbejdet en Skrivelse,
hvori man havde anbefalet Andrea Brochmann og Ninna Andersen som vore Repræsentanter.
Landsformanden havde fundet det rimeligt, at Udvalget havde anbefalet disse 2 Kvinder, da de var de eneste indenfor Rigsdagens Kvinder, der havde det virkelige Kendskab til disse specielle Spørgsmaal.- Der var nemlig meget at tage Hensyn til f. Eks. Overflytning fra en Arbejdsløshedskasse til en anden o.s.v.
Derefter havde der i Berlingske Tidende været et Interview med Lisbeth Hindsgaul, der udtalte, at vore Forslag jo atter gav Bevis for at D.K. arbejdede partipolitisk.
Paa dette havde Fru Tarp og Fru Saunte svaret i Berlingske Tidende.
Der havde ogsaa i andre Blade staaet herom - baade for og imod. I Socialdemokraten havde der saaledes været en Protest mod at Partiets Kvinder var Medlemmer af D.K., naar de saaledes kunde risikere Kritik fra Kvinder i andre Partier hvor Gang de indvalgtes i Kommissioner o. lg. - De
socialdemokratiske Kvinder havde aldrig protesteret naar andre Kvinder indvalgtes.
Landsformanden beklagede dog særligt at man fra et D.K. Distrikt havde udsendt en offentlig Resolution mod Fællesstyrelsen i denne Anledning. Landsformanden skulde selv komme til
Stede ved det paagældende Distrikts Møde for at tale, men til trods herfor havde man en Time før Formandens Ankomst udsendt Resolutionen uden først at afvente en Forklaring.
Saafremt Fællesstyrelsen vilde staa bag denne Resolution, vilde Landsformanden ikke længere staa som Leder af D.K.’s Arbejde.
Fru Lomholt forklarede at hun som Distriktsformand var blevet bombarderet med Avisudklip og Henvendelser fra Medlemmer i Distriktet om at protestere mod at man havde foreslaaet de to nævnte Repræsentanter. Fru Lomholt havde ikke ment, at Spørgsmaalet havde været drøftet paa det sidste Fællesmøde, saaledes som Frk. Thora Pedersen havde ment det.
Frk. Thora Pedersen havde udtalt, at man tidligere havde nævnt Navne.
Fru Lomholt havde ønsket, at man skulde have ventet til Fru Saunte kom tilstede, men dette Ønske havde man ikke taget gensyn til. Dog vilde Fru Lomholt fremhæve, at hun personlig havde ønsket, at Valget paa de to foreslaaede Repræsentanter ikke havde været saa eensidigt.-
Dirigenten mente ikke, at Mødet i Randers skulde drøftes, men om Fællesstyrelsen vilde staa bag Fru Edel Saunte, og tage Afstand fra Resolutionen.
Inger Hempel redegjorde for hvorledes Sagen havde været behandlet i Udvalget og forelagt paa sidste Fællesstyrelsesmøde.- Da Udvalget skulde nedsættes i Løbet af et Par Dage, havde man været nødt til at handle omgaaende.
Charlotte Grønnebæk - fremhævede, at det der havde gjort at Resolutionon var blevet vedtaget, var at man nødig vilde have, at der skulde siges, at D.K. arbejdede partipolitisk.- Der var paa Mødet blevet foreslaaet, at man skulde vente til Landsformanden kom, men der havde været en Fløj blandt Tilhørerne, der ikke vilde gaa med hertil, og dette var udelukkende Ængstelse for at blive taget som partipolitisk.
Fru Lomholt vilde endnu en Gang fremhæve, at hun havde gjort hvad hun kunde for at Resolutionen ikke skulde blive offentliggjort.-
Magda Andersen vilde paapege, at dette vigtige Spørgsmaal var blevet afgjort uden at hverken Forretningsudvalgets eller Fællesstyrelsens Medlemmer havde haft Lejlighed til at tage Stilling dertil.- Det var ikke let i øjeblikket at staa i andre Partier, og Magda Andersen vilde understrege, at det tilsidst kunde blive saadan, at de der stod i andre Partier, maaske vilde blive” tvunget til at gaa frivilligt.’’-
Margrethe Høst forstod ikke, der var blevet saa megen Blæst heraf. Der var ikke blevet rejst Protest fra socialdemokratiske Kvinder den Gang Hedevig Matthiessen var blevet foreslaaet som Repræsenstant til Radioraadet o. a. lignende Tilfælde. Der var desuden ogsaa meget store Vanskeligheder for de af D.K.’s Kvinder der stod i det socialdemokratiske Parti, og Margrethe Høst kunde ikke indse, at man skulde være nødt til hver Gang at vælge Kvinder fra forskellige Partier, men at man først og fremmest saa paa de paagældende Kvalifikationer. -
Martine Bjørneboe vilde ligesaa paapege, at der ogsaa var store Vanskeligheder for de af D.K.’s Kvinder der stod i det socialdemokratiske Parti.
Der havde saaledes været Forslag fremme i sin Tid om at Kvinderne i Partiet skulde udmelde sig af D.K., da man mente disse to Ting ikke kunde forenes, hvilket Kvinderne naturligvis ikke havde efterkommet. Samtidig ønskede Fru Bjørneboe at udtrykke, at Fællesstyrelsen skulde staa bag
Landsformanden i denne Sag.-
Ida Holck sagde, at Ulykken ikke var, at der var anbefalet en Socialdemokrat - men at der var anbefalet to. I Begyndelsen af Fru Holcks Tid i Fællesstyrelsen havde man ikke turdet nævne Navne, men da vi paa denne Maade ofte ingen Kvinder fik ind - eller ogsaa Kvinder, som vi ikke kunde staa os ved at have, - saa var vi efterhaanden gaaet over til at foreslaa ved Navn.
Desuden kunde det ikke hjælpe, at man i Fællesstyrelsen skulde sidde og vente paa, at alt skulde forelægges, naar en Ting, som det her havde været Tilfældet, hastede.- Var der noget at kritisere efter at en Afgørelse var truffet enten af formanden eller af Forretningsudvalget, saa kunde vi gøre det paa Fællesstyrelsesmøderne - men ikke vaske Storvask offentligt.
Karen Fogh vilde give Magda Andersen Ret i at det ofte var vanskelige at være i et Parti naar man stod i D.K.- men mon det var med Rette eller ej?.-
Ingrid Larsen Hillerød kunde ikke forstaa, at Inger Hempel paa 7. Distrikts Møde havde udtalt, at hun ikke havde tænkt paa, at det var 2 fra samme Parti.- Det var netop det, der var meget forkert og derved var Spørgsmaalet blevet partipolitisk. Vi maatte passe paa, at vi ikke gjorde det saa svært for Kvinderne at staa i andre Partier.
Ingrid Larsen vilde dog indrømme, at det var meget forkasteligt at 2. Distrikt havde udsendt den omtalte Resolution, men vi maatte passe paa, naar det tangerede Politik, saa i det Mindste ikke at foreslaa to fra samme Sted.-
Magda Andersen tilsluttede sig Ingrid Larsen.
Inger Hempel svarede hertil, at hun kun havde haft een Mening efter at have læst Loven - nemlig, at det absolut maatte være en Kvinde, der havde Kendskab til Arbejdsløshedsspørgsmaalet, og derfor var Tanken først og fremmest faldet paa Fru Nina Andersen, men da denne var meget optaget og der derfor var Mulighed for at hun ikke kom ind, var Tanken faldet paa Fru Andrea Brochmann fordi hun foruden at være kvalificeret ogsaa var fuldtud kvindesaglig indstillet.
Dirigenten fremhævede, at det Spørgsmaalet drejede sig om, var om Fællesstyrelsen vilde staa bag Formanden eller ej.
Alma Andersen pegede paa, at vi i Henhold til Forretningsordenen havde Ret til at lade en Udvalgsformand sammen med Landsformanden tage Standpunkt i særlig presserende Tilfælde.
Forretningsmæssigt set var der altsaa handlet korrekt.
Ingrid Larsen, Herning mente, at naar D.K.’s egne Medlemmer optraadte som i dette Tilfælde var vi, ligesom de Kvinder der ønskede at skade D.K. med til at gøre det samme.
Ingrid Larsen, Hillerød syntes ikke vi saaledes skulde sætte Sagen paa Spidsen.
Landsformanden forelagde hvad hun havde tænkt at sige i sin Beretning, hvorefter Fællesstyrelsen skulde udtale, at hverken Landsformanden eller Fællesstyrelsen havde handlet partipolitisk og at man beklagede, at 2. Distrikt havde udsendt denne Reprimande offentligt. Den foreslaaede Resolution lød som flg.
"Vi er af den Opfattelse, at D.K. aldrig har rettet Henvendelser, der har partipolitisk Præg, men kun Henvendelser med sagligt Præg, og vi finder den af 2. Distrikt rettede offentlige Protest uberettiget og beklager, at den er fremkommet.
Frokostpause hvorefter Dirigenthvervet overtoges af Fru MAGDA ANDERSEN.-
Man fortsatte Diskussionen ang. ovennævnte Resolution, som derpaa vedtoges enstemmigt.-
10. Lærerinderne i Gentofte:
Paa vor sidste Henvendelse ang. denne Sag var der fra Undervisningsministeriet kommet flg. Svar:
"I en hertil indsendt Skrivelse af 8. Februar i.A. har Dansk Kvindesamfund i Forening med Dansk Kvinders Nationalraad, Danske Kvinders Erhvervsraad og Foreningen "Den aabne Dør" besværet sig over, at Skolekommisionen for Gentofte Kommune ved Indstillingen om Besættelse af et fast Lærerindeembede ved Kommunens Skolevæsen har forbigaaet en ved Skolevæsenet ansat Timelærerinde, der maatte anses for fuldtud kvalificeret til fast Ansættelse. Det anføres i Klagen, at det er oplyst, at Grunden hertil udelukkende har været, at den paagældende Timelærerinde er gift.
I Forbindelse hermed har de ovennævnte Organisationer i Skrivelse af 26. Februar d.A. besværet sig over, at Gentofte Kommune gennem lange Tider har forringet Antallet af Lærerinder i Forhold til Antallet af Lærere og ved en nu forestaaende Normering af nye Embeder ved Indstilling til Ministeriet om Oprettelse af 11 faste Embeder ved Skolevæsenet har foreslaaet at de paagældende Embeder oprettes som 8 Lærerembeder og 3 Lærerindeembeder, medens Kommunens Fælleslærerraad i sin Indstillingen vedlagte Erklæring har foreslaaet, at der oprettedes 5 Lærerembeder og 6 Lærerindeembeder.
I Anledning heraf skal Ministeriet efter stedfunden Brevveksling med Skoledirektionen for gl. Københavns Amt og de lokale Skolemyndigheder herved meddele, at Skolekommissionen og Forældreraadet ved Indstilling til et Lærerembede i Folkeskolen i Henhold til Skoletilsynsloven af 20. Maj 1933 § 30 Stk. 3, er frit stillet med Hensyn til, hvilke kvalificerede Ansøgere de vil indstille, at den kaldsberettigede Myndighed i dette Tilfælde Skoledirektionen - er bundet til ved Embedets Besættelse at holde sig indenfor en gyldig Indstillings Ramme, og at Ministeriet saaledes ikke har nogen Raadighed over en Sag som den førstnævnte af de her omhandlede Sager. Med Hensyn til Forholdet mellem Antallet af Lærerembeder og Lærerindeembeder ved Gentofte Kommunes Skolevæsen skal Minieteriet udtale, at der ved dette Skolevæsen foruden Overlærerne
er 111 Lærere, 93 Lærerinder, 8 Timelærere og 9 Timelærerinder, og at Ministeriet herefter ikke har fundet Anledning til at ændre den af de lokale Skolemyndigheder ved Indstillingen om Oprettelsen af 11 nye faste Embeder ved Skolevæsenet foreslaaede Fordeling mellem Lærerembeder og Lærerindeembeder, men under D.P. har godkendt, at der ved Skolevæsenet oprettes 8 nye faste Lærerembeder og 3 nye faste Lærerindeembeder.".
11.Vævekursuset:
Der var kommet Meddelelse fra "Als-Væven" om at A/S Odense Kamgarnspinderier havde foreslaaet et Samarbejde med D.K.’s Kredse og at de vilde afholde de Strikkedemonstrationer som
ellers kostede Kr. 15.- helt gratis i Kredsene. "Als-Væven"s Indehaver meddelte endvidere at de formodede, at A/S Odense Kamgarnspinderier vilde henvende sig til os og man haabede paa et nærmere Samarbejde. En Uges Tid derefter var vi fra Odense Kamgarnspinderier blevet anmodet om at sætte os i Forbindelse med Direktøren i København. Vi skrev til Direktøren, at vi havde modtaget dette Brev og at vi forventede at han selv henvendte sig til os. Direktøren henvendte sig derefter til Kontoret og var ret forbavset over Sagen, da han ikke selv havde været underrettet herom, men han kunde godt tænke sig et Samarbejde forudsat at Firmaet kunde faa Listen over Kredsenes Formænd til Disposition. Da vi tidligere fra mange forskellige Firmaer havde faaet saadanne Henvendelser, men kun havde udleveret Listen, i de Tilfælde hvor Firmaet tegnede sig for
Annoncer i Bladet, havde F.U. vedtaget at det samme maatte gælde i dette Tilfælde.
Fællesstyrelsen samtykkede i denne Fremgangsmaade.
12. Vandrelauget.
Kolding Ungdomskreds havde indsendt Forespørgsel om D.K.U. Kredsene ikke maatte tilslutte sig Vandrelauget. F.U. havde foreløbig svaret at dette Spørgsmaal maatte henvises til Fællesmødet, og Fællesstyrelsen mente at Forslagstilleren selv maatte rejse dette Spørgsmaal paa Mødet.-
13. Københavns Luftværnsforening havde igen henvendt sig til D.K. med Opfordring til Tilslutning.
Landsformanden foreslog, at dette skulde meddeles i Formandens Beretning med den Tilføjelse, at Fællesstyrelsen stadig er af den Opfattelse, at denne Forenings Opgaver ligger udenfor vore Rammer.
Dette Forslag blev vedtaget.
14. Elise Thomsens Hjælpearbejde i Catalonien.-
Fru Gloerfelt-Tarp havde indbudt en Repræsentant fra hver af de D.K.N. tilsluttede Foreninger til i hendes Hjem at overvære Elisa Thomsens Foredrag den 24. Maj Kl.7,15. Derefter skulde man drøfte bl. a. "Hvorledes kan Kvindeforeningerne støtte Elise Thomsens Hjælpearbejde?".
Paa Baaden over til Mødet havde Landsformanden netop truffet Elise Thomsen, der var paa Vej til Oslo, og hun havde sagt, at naar hun havde talt ude omkring havde Møderne flere Steder været arrangeret i Samarbejde med D.K. Kredsene.
Vi havde ogsaa haft en Omtale af Arbejdet fra De Danske Syklubbers Side i Bladet og vi havde faaet at vide, at dette havde haft god Virkning, idet der efter Opfordring var indsendt en Del Tøj fra Kredsenes Medlemmer til Omsyning til Spanierbørnene.-
15. Dansk Ungdoms Fællesraad.
Denne internationale Ungdomsbevægelse skulde afholde Kongres i U.S.A. i Dagene 16. - 25. August. Der var bevilliget Kr. 500.- fra Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, Kr. 500.- fra Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, Kr. 100 fra Baptisternes Ungdomsforbund. Iøvrigt haabede man fra forskellig Side yderligere paa Støtte, saaledes der i det mindste kunde komme 2 Deltagere fra Danmark, idet Udlandet fra flere Steder allerede havde meldt temlig stor Tilslutning.
Da Margot Petersen var valgt af Ungdommens Fællesraad til at repræsentere dette ved Kongressen vedtog Fællesstyrelsen at yde et Tilskud paa Kr. 200.- af det Beløb vi havde staaende til Rest paa Kontoen "Instruktionskursus."
16. Kvindernes Dag den 14. Maj d.A.-
Den paatænkte nordiske Radioudsendelse blev ikke til noget, vistnok paa Grund af Modstand fra den danske Radiofoni. Men vor Korrespondance med de forskellige Lande om Sagen havde i
alle Tilfælde ført til, at vi var kommet i Forbindelse med Islands Kvindeforening.
17. Dansk Forening for Folkebade.
Københavns Husmoderforening havde spurgt om D.K. vilde være med til at dele Udgifterne ved at sende Fru Karen Lorentzen til en Kongres i Oslo.
Forretningsudvalget havde svaret, at vi ingen Interesse havde heri, da vi ikke var Medlem af Foreningen.
18. Gift Kvindes Skat.-
Udvalget var nu naaet til at have afgivet et Udkast. Landsformanden, der var Formand for Udvalget, vilde ikke lægge Skjul paa, at hun ikke selv var helt tilfreds med Resultatet, men saadan som det var formet, var det den eneste Løsning man kunde finde i Øjeblikket.
Forslaget oplæstes og diskuteredes.
Magda Andersen henstillede at man gik hurtigt hen over Spørgsmaalet. Det var ganske vist ikke tilfredsstillende, men det havde været saa problemfyldt efterhaanden som man arbejdede med det, at det havde været fuldkommen umuligt at naa til andet Resultat.-
Ved Afstemning for Insendelse af Forslaget var 11 for og 0 imod.
ad. 3. Privatsygeplejerskerne.-
I Anledning af at vi for nogen Tid siden havde støttet en Henvendelse fra "Foreningen af Privatsygeplejersker" til Socialministeriet vedr. FORBUD MOD PRIVAT ARBEJDSANVISNING
havde D.S.R. henvendt sig til os med Anmodning om at maatte komme til Stede paa Fællesstyrelsesmødet for at forklare deres Syn paa Sagen. Vi havde sagt ja dertil, men samtidig
meddelt, at vi i saa Tilfælde ogsaa vilde lade Repræsentanter fra Foreningen af Privatsygeplejersker komme til Stede. 2 Repræsentanter fra hver af Foreningerne kom derfor til Stede Kl. 16 og redegjorde for Deres Synspunkter, Fællesstyrelsen vedtog med 7 Stemmer for og 4 imod at man skulde fastholde det een Gang vedtagne Standpunkt, nemlig at støtte Privatsygeplejerskernes Henvendelse, dog med den Modification at ønsket om den offentlige Arbejdsanvisning betinges
af, at den opfylder de Krav, som D.S.R. sidst har stillet til Københavns og Frederiksbergs Kommuner.
ad. 4.
1.Bladet og Regnskabet.-
Man drøftede hvad der kunde gøres for at faa det Underskud man havde hvert Aar, ud af Verden.- Det eneste Sted, der kunde gøres noget var Bladet og man vedtog at anmode Fællesmødet om at give Fællesstyrelsen frie Hænder til at søge Udveje.
2. Udvalgene.-
Man gennemgik hvilke Formænd, der vilde aflægge Beretning paa Fællesmødet.
3. Der blev nedsat et Resolutionsudvalg bestaaende af Frk. Høst, Fru Karen Fogh og Fru Tørsleff, samt Redaktøren som Sekretær.
4. Ingrid Larsen, Hillerød foreslog, at der skulde udsendes en Beklagelse af, at man ikke var blevet repræsenteret i den huslige Kommision.
Ved Afstemning var 7 for at beklage og 5 imod.-
5. D.K.K.U.’s Resolution vedr. Nationalsocialistiske Medlemmer.
Man vedtog at henvise til § 2 i de nye Love: Medlemsretten skal bortfalde o.s.v.-
Mødet hævet Kl. 18 1/4.
Protokollen ført af Margot Petersen og gennemlæst af Landsformanden og Margrethe Høst.
Mødet blev holdt paa Hotel Phønix Aalborg og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Landsformanden Edel Saunte, Dagmar Mailand, Jensine Lomholt, Ingrid Larsen Herning. Karen Fogh, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Ingrid Larsen Hillerød,
Ida Holck, - Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen.
Magda Andersen, Signe Tørsleff, Thora Pedersen - Hulda Pedersen (kom Kl. 14).
Esther Carstensen, Martine Bjørneboe, Margrethe Høst, Inger Hempel, Alma Andersen, Redaktøren og Sekretæren.-
Fraværende: Andrea Hedegaard, gr. p. Eksamen.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødets Dagsorden
3. Privatsygeplejerskernes Arbejdsanvisning.
4. Eventuelt.
Som Dirigenter valgtes:
Thora Pedersen - Formiddagens Forhandlinger
Magda Andersen - Eftermiddagens -
Landsformanden mindedes O.R.Sgf. Emilie Buchwald der var afgaaet ved Døden den 17. Maj efter en stor Operation.
Ad 1.
1. Landbofaglig Husholdningsundervisning:
Vi havde endnu intet Svar faaet paa vor Henvendelse. Men Landsformanden kunde meddele det glædelige, at alle Landboforeninger havde været Medunderskrivere.
2. Den huslige Kommission:
Paa vor Anmodning om at maatte blive repræsenteret og hvortil vi særlig havde anbefalet Frk. HULDA PEDERSEN, havde Statsministeriet svaret, som flg:
”I Anledning af Dansk Kvindesamfunds Andragende af 4. d. M. om at maatte blive repræsenteret i den af Statsministeriet nedsatte Husholdningskommission, skal man herved meddele, at der ved udnævnelse af Medlemmer til denne Kommission er fulgt en bestemt Linie, saaledes at de
Institutioner, der særlig har optaget de faglige Problemer, er anmodet om at udpege Medlemmer.
Af Hensyn til Konsekvenserne, kan man ikke gaa udenfor denne Ramme"."
Sign. Th. Stauning.
Efter dette Svar havde vi atter indsendt Henvendelse med særlig Anmodning om, at HULDA PEDERSEN maatte blive repræsenteret personligt - grundet paa hendes store Arbejde for
DET VIDENSKABELIGE HUSHOLDNINGSINSTITUT og samtidig havde vi vedlagt Kopi af vor tidligere Redegørelse til Regeringen med Hensyn til hvad D.K. havde gjort i Aarenes Løb for Husholdningssagen.
Landsformanden havde imidlertid faaet oplyst at Kommissionen nu var nedsat og at Hulda Pedersen ikke var udnævnt.
Alma Andersen havde faaet Meddelelse om, at hun var blevet valgt som Repræsentant for Husassistenternes Fagskole og oplæste Listen over de 15 Repræsentanter som er følgende:
Chefen for Sundhedsstyrelsen, Medicinaldirektør. Dr. med. J. Frandsen, Formand. -Statens Tilsynsførende med Husholdningsskoler, Fru Karen Hessel, Svinget 14, S. –Folketingsmedlem Fru
Nina Andersen, Højdevej 55, S. Formanden for Statens Husholdningsraad Fru Karen Braae. Aaboulevarden 86,2. Formanden for de danske Husmoderforeninger Fru Ingeborg Richter, Holstebro,-. Forstanderen for Husassistenternes Fagskole, Frk. Alma Andersen, Fensmarksgade 65, N. - Forstander, Frk. Agnes Elgstrøm, Den Suhrske Husmoderskole, Pustervig 8, K. Formanden for "De samvirkende danske Husholdningsforeninger", Fru Ellen Villemoes Andersen, Skovgaard pr. Braade, Sjælland. -Undervisningsministeriets Tilsynsførende ved Aftenskoler og Ungdomsskoler, Forstanderinde Fru Magdalene Lauridsen, "Ankerhus", Sorø.- Kontorchef i Undervisningsministeriet, Fru E. Torkild-Hansen. -Kontorchef i Ministeriet for Handel, Industri og Søfart H. Lage. - Formanden for Foreningen af danske Husholdningslærerinder, Frk. Ingefred Juul Andersen "Mosegaard" pr. Ejby. -Formanden for Foreningen af Husholdningsskoler, Forstanderinde Frk. Margrethe Pedersen, Hadsten Husholdningsskole, Hadsten. -Formanden for de samvirkende danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalg, Fru Marie Hansen Gevnø, Store-Heddinge. -Skoleinspektør, Skolekøkkeninspektrice, Frk. Christa Nielsen, Nansensgade 47. K.-.
Magda Andersen mente at der var begaaet en taktisk Fejl ved at man havde anbefalet en Kvinde, der direkte var beskæftiget med Husvæsen som f. Eks. Fru INGRID LARSEN, Hillerød. Det var jo en Selvfølge, at Frk. HULDA PEDERSEN var selvskreven til at komme ind i Kommissionen, men ved kun at anbefale Frk. HULDA PEDERSEN havde vi saaledes vist Offentligheden, at vi ikke beskæftigede os med det praktiske Husarbejde, men kun det teoretiske.
Ingrid Larsen sluttede sig i Princippet hertil.
Edel Saunte fremhævede, at Kommissionen skulde ikke beskæftige sig med husligt Arbejde som saadant, men med teoretisk Husvæsen d. v. s. Husholdningsundervisning o.s.v. og det var netop derfor man havde anbefalet HULDA PEDERSEN.
Esther Carstensen mente det var en Selvfølge, at man anbefalede Frk. HULDA PEDERSEN, der havde gjort det store Arbejde for Det videnskabelige Husholdningsinstitut.
Karen Fogh spurgte om Magda Andersen da vilde mene, at vi vilde have haft mere Held med os, hvis vi havde foreslaaet en husligt arbejdende Kvinde.
Magda Andersen mente stadig, at der burde have været foreslaaet en huslig.-
Dirigenten foreslog, at Diskussionen skulde standses, da F.U. sikkert havde handlet efter bedste Overbevisning og at HULDA PEDERSEN saavel som INGRID LARSEN maatte anses som selvskreven til Posten.-
3. Jægerspris:
Som tidligere meddelt havde vi faaet en anonym Meddelelse om, at Pastor Axel Garbo trak sig tilbage fra Forstanderstillingen og man vilde derfor opfordre Kvindeforeningerne til at gøre
hvad de kunde for at en Kvinde søgte Stillingen.-
Vi havde forsøgt at tro paa denne anonyme Indsenders Oplysning og havde indsendt en Anmodning til Justitsministeriet om, at Stillingen maatte blive opslaaet ledig saaledes at baade Mænd og Kvinder kunde søge den.-
Der havde nu netop Dagen før - den 10. Juni- staaet i Dagspressen, at Paster Garbo vilde trække sig tilbage - og at Stillingen vilde blive opslaaet saaledes at baade Mænd og Kvinder kunde søge den.
Det lod altsaa til, at man denne Gang havde gjort Ret i at tage Hensyn til den anonyme Skrivelse, nu gjalt det blot om at faa en Kvinde til at søge Stillingen og Formanden henstillede, at Fællesstyrelsen satte sig i Forbindelse med de Kvinder, man kunde tænke sig egnede og opfordrede dem til at søge. Det var særlig de administrative Evner, der vilde blive lagt Vægt paa, idet der til Stedet hører et temlig stort Skov- og Landbrug.
4. Forfatningskommissionen:
Vi havde tænkt at afgive en Resolution i denne Anledning, men tidligere blevet raadet derfra.
I Maj 1937 var man blevet opmærksom paa Dr. Poul Andersens Artikel angaaende Fortolkningen af Loven af 1921, specielt om denne Lov kunde paaberaabes til Beskyttelse for de gifte Kvinder ved Ansættelser under Staten. Herefter var man blevet enige om, at rette en Henvendelse (til Henvendelse) til Kommissionen om, at Adgang til Stillinger ikke maatte være afhængig af Køn og Ægteskab.
Vi havde nu, sammen med D.K.N., Den aabne Dør og Danske Kvinders Erhvervsraad rettet flg. Henvendelse:
"Til Forfatningskommissionen.
Undertegnede Kvindeorganisationer tillader sig at anmode om, st der i den nye Grundlov optages en Bestemmelse som følgende!
Alle Borgere, Mand som Kvinde, gift som ugift, har fri og lige Adgang til Erhverv. Undtagelser maa kun begrundes i det almene Vel.”.
Dette toges til Efterretning.
5. Den nye Biograflov:
I sin Tid havde vi rettet Henvendelse om, at de 3 Kvindeorganisationer, der var repræsenteret i KULTURFILMEN, ogsaa maatte blive repræsenteret i FILMSRAADET.
Efter denne Henvendelse havde LANDSFORMANDEN faaet Anmodning fra Justitsministeren om at gøre Rede for de 3 Organisationers Arbejdsomraade, Love, Medlemstal o.s.v. og at meddele
Ministeren om de 3 Organisationer kunde enes om en fælles Repræsenstant.
Landsformanden havde sendt den ønskede Redegørelse og selvfølgelig samtidig meddelt, at de 3 Organisationer udmærket kunde enes om en fælles Repræsentant.
Vi havde dog ikke faaet Indstillingsret men den 4. Maj havde vi modtaget flg. Skrivelse:
I Skrivelse af 26. November 1937 har Danske Kvinders Nationalraad, Dansk Kvindesamfund og Socialdemokratisk Kvindeforening fremsat ønske om at blive repræsenteret i Filmsraadet.
Medens man vanskeligt har kunnet give Kvindeorganisationerne en egentlig Indstillingsret til Filmsraadet, er der dog i § 25 i Lov Nr. 117 af 13. April 1938 om Biografteatervæsenets
Ordning aabnet Mulighed for en Repræsentation af disse Organisationer i Filmsraadet, idet foruden Formanden et af Raadets Medlemmer udnævnes af Justitsministeren uden særlig Indstilling.
I Skrivelse af 23. februar 1938 har Landsretssagfører Fru Edel Saunte udtalt overfor Ministeriet, at Samarbejdet mellem de tre Kvindeorganisationer er saa godt, at det ikke vil volde dem Vanskelighed at finde en fælles Repræsentant. Idet man vedlægger nogle Særtryk af Loven, skal man under henvisning til det foran anførte anmode de tre Organisationer om i Forening at udpege en Repræsentant til at indtræde i Filmsraadet.".
De 3 Foreningers Repræsentanter havde derefter holdt et Møde og talt om, hvem de kunde tænke sig at foreslaa.
Valget var faldet paa Fru Saunte.
Nu var Landsformanden imidlertid blevet kaldt op til Justitsministeren og der faaet at vide, at en anden Kvinde, der selv vilde have været ind i Kommissionen, havde beklaget sig over ikke at være blevet foreslaaet.
Spørgsmaalet var blevet drøftet paa sidste F.U. Møde og man havde der ment, at det klogeste vilde være, intet at gøre, men gaa ud fra, at den der var blevet foreslaaet efter den modtagne Opfordring, maatte komme ind i Kommissionen.
6. Afbetalingssystemet:
Ved en Samtale med Justitsministeren i anden Anledning, havde Ministeren udtalt til Landsformanden, at man vilde tage sig af loven vdr. Afbetaling.
Da Landsformanden havde Erfaring for hvilke Ulykker dette System medførte, især overfor Kvinderne, havde hun været meget Interesseret heri, og vi havde nu modtaget følgende Skrivelse
fra Justitsministeren:
"Paa dertil given Anledning paatænker Justitsministeriet at nedsætte et Udvalg til at overveje forskellige Spørgsmaal om Ændring i Lov Nr. 244 af 8. Maj 1917 om Køb paa Afbetaling, saaledes om Undtagelse af visse Arter af Varer under en vis Værdi fra Lovens Omraade, om Fastsættelse af en Mindstegrænse for Udbetalingen ved Købets Indgaaelse, om Ændring af Reglerne om Paatale af strafbare Dispositioner over Genstande, som er købt paa Afbetaling, om Udvidelse af Lovens Omraade til at omfatte alle Afbetalingskøb uden Hensyn til Købesummens Størrelse, om Indførelse af Bestemmelser om Adgang til at beregne Renter af Købesummen og om Forening af flere Afbetalingskøb, og endvidere til at overveje, om Ændringer af Loven paa andre Punkter er paakrævet.
Under Henvisning hertil skal man henstille til Dansk Kvindesamfund at ville udpege en Repræsentant til at indtræde som Medlem af Udvalget."
Som Repræsentant havde F.U. valgt Fru MARTINE BJØRNEBOE der ogsaa gennem sit Arbejde havde stor Erfaring i dette Spørgsmaal.
7. Fraskilt Hustrus Pension.-
Kommissionen havde Taget Spørgsmaalet op og vi havde henvendt os til de forskellige Ministerier, der hver især paa en eller anden Maade havde Interesse i Sagen-.
Landsformanden havde derpaa modtaget Finansministerens Anmodning om at indtræde i Udvalget, samtidig med flg. kopi af Skrivelse til Amtsforvalter for Københavns Amtstuedistrikt V. THALBITZER, der lød som flg:
"Finansministeriet har i Dag tilskrevet Amtsforvalter for Københavns Amtstuedistrikt V. Thalbitzer, saaledes:
"Spørgsmaalet om at indføre Regler, hvorved der gives fraskilte Hustruer Adgang til Pension eller Andel i saadan ved deres tidligere Ægtefælles Død, har flere Gange været rejst overfor og overvejet i Finansministeriet. Sidst har ”Dansk kvindesamfund" saavel overfor Finansministeriet som Justitsministeriet fremdraget denne Sag paany og bl. a. henvist til, at der nu i Sverige og Norge er indført hertil sigtende Lovbestemmelser. Samtidig har Københavns Magistrat under en Finansministeriet af Indenrigsministeriet forelagte Sag rettet Forespørgsel om, hvorvidt det kan forventes, at en Vedtægtsændring i de for Københavns Kommunes Tjenestemand gældende Regler, gaaende ud paa, at disses fraskilte Hustruer under visse nærmere angivne Betingelser faar Ret til Pension ved Mandens Død, vil opnaa Stadsfæstelse af Indenrigsministeriet.
Paa den saaledes givne Foranledning har jeg til nærmere Drøftelse af hele dette Spørgsmaal, der berører saavel Tjenestemandslovgivningen som Ægteskabsloven, efter stedfunden Forhandling med Justitsministeren besluttet at nedsætte et Udvalg og skal herved anmode Dem om at indtræde som Medlem af dette Udvalg og som Formand lede dets Arbejde samt til sin Tid foranledige, at der tilstilles mig og Justitsministeren en Redegørelse for Resultatet af Udvalgets Overvejelser.
Samtidig har jeg anmodet følgende om at indtræde som Medlemmer af Udvalget:
Fuldmægtig i Indenrigsministeriet Ernst Andersen,
Fuldmægtig i Justitsministeriet Frk. Bodil Dybdal,
Fuldmægtig i Ministeriets for Handel, Industri og Søfart E.B.B. Kryger,
Formanden for "Dansk Kvindesamfund", Borgerrepræsentant, Landsretssagfører Fru Edel Saunte samt Ekspeditionssekretær i Finansministeriet H. Salicath, der tillige vil varetage Udvalgets Sekretærforretninger.
Udvalget anmodes om i fornødent Omfang at forhandle med Repræsentanter for Statstjenestemændenes Centralorganisationer og Danmarks Lærerforening, som bør have Lejlighed til at fremsætte deres Synspunkter og faa disse optaget i Udvalgets Betænkning.
Forsaavidt der efter Resultatet af Udvalgets Arbejde maatte findes Anledning til Ændring i den bestaaende Lovgivning, er Udvalget bemyndiget til at fremkomme med Forslag herom.".
Ingrid Larsen Hillerød, mente det kunde være nyttigt om der ved saadanne Lejligheder blev valgt en Suppleant for Repræsentanten.
Landsformanden gjorde opmærksom paa, at dette ikke kunde lade sig gøre, selvom det vilde være nyttigt, da der aldrig var suppleanter til saadane Kommissioner. Skete der paa en eller anden Maade Frafald, blev den paagældende Forening opfordret til at vælge en ny Repræsentant.
8. Børn og unge Menneskers Arbejde:
Oct. 1937 havde D.K.’s Kredse i København og Gentofte henvendt sig til Kommunerne angaaende en Ændring i Vedtægterne og derefter /D.K. og D.K.N. henvendt sig til Indenrigsministeren,
om at faa udarbejdet Vedtægter i de Kommuner, som ingen har, paa Landet under Hensyn til de særlige Forhold der.
Inger Hempel:
Skrivelsen er formuleret meget forsigtigt, da Landborepræsentanterne i D.K.N. ellers ikke vilde kunne gaa med.
Thora Pedersen mente, at Skrivelsen i Virkeligheden gik uden om Landet, hvor der netop trænges til Bestemmelser. Børn misbruges ofte paa Landet, deres Arbejdstid er for lang. Det er den stadige Efterslæbningsproces paa Landet vi mærker.
Signe Tørsleff: I Sønderjylland bruges Børn næsten ikke mere til erhvervsmæssigt Arbejde.
Karen Fogh mente, det var ligesaadan paa Aarhusegnen.
Ida Holck advarede mod at gribe ind i Hjemmenes Forhold, det gør ikke noget, at Børn bliver brugt til at arbejde.
Edel Saunte mente, det egentlige Problem laa i, at Vedtægter og Love ikke blev overholdt. Politiet passer ikke paa, og Skolerne vil ikke. Vi kan derfor gøre meget godt ved at sørge for at faa Loven bekendtgjort.
Thora Pedersen mente det samme. I Aalborg havde Fælleslærerraadet for øvrigt paatænkt at henvende sig til Kommunalbestyrelsen.
Signe Tørsleff havde spurgt Borgmesteren i Haderslev, om der ikke skulde laves en Vedtægt, han svarede, at det kunde ikke nytte, naar den ikke blev haandhævet.
9. Beskæftigelse af Arbejdsløse.
Som omtalt ved sidste Fællesstyrelsesmøde forestod der Nedsættelse af et Udvalg vedr. Beskæftigelse af Arbejdsløse.- Vort Udvalg havde sammen med D.K.N. udarbejdet en Skrivelse,
hvori man havde anbefalet Andrea Brochmann og Ninna Andersen som vore Repræsentanter.
Landsformanden havde fundet det rimeligt, at Udvalget havde anbefalet disse 2 Kvinder, da de var de eneste indenfor Rigsdagens Kvinder, der havde det virkelige Kendskab til disse specielle Spørgsmaal.- Der var nemlig meget at tage Hensyn til f. Eks. Overflytning fra en Arbejdsløshedskasse til en anden o.s.v.
Derefter havde der i Berlingske Tidende været et Interview med Lisbeth Hindsgaul, der udtalte, at vore Forslag jo atter gav Bevis for at D.K. arbejdede partipolitisk.
Paa dette havde Fru Tarp og Fru Saunte svaret i Berlingske Tidende.
Der havde ogsaa i andre Blade staaet herom - baade for og imod. I Socialdemokraten havde der saaledes været en Protest mod at Partiets Kvinder var Medlemmer af D.K., naar de saaledes kunde risikere Kritik fra Kvinder i andre Partier hvor Gang de indvalgtes i Kommissioner o. lg. - De
socialdemokratiske Kvinder havde aldrig protesteret naar andre Kvinder indvalgtes.
Landsformanden beklagede dog særligt at man fra et D.K. Distrikt havde udsendt en offentlig Resolution mod Fællesstyrelsen i denne Anledning. Landsformanden skulde selv komme til
Stede ved det paagældende Distrikts Møde for at tale, men til trods herfor havde man en Time før Formandens Ankomst udsendt Resolutionen uden først at afvente en Forklaring.
Saafremt Fællesstyrelsen vilde staa bag denne Resolution, vilde Landsformanden ikke længere staa som Leder af D.K.’s Arbejde.
Fru Lomholt forklarede at hun som Distriktsformand var blevet bombarderet med Avisudklip og Henvendelser fra Medlemmer i Distriktet om at protestere mod at man havde foreslaaet de to nævnte Repræsentanter. Fru Lomholt havde ikke ment, at Spørgsmaalet havde været drøftet paa det sidste Fællesmøde, saaledes som Frk. Thora Pedersen havde ment det.
Frk. Thora Pedersen havde udtalt, at man tidligere havde nævnt Navne.
Fru Lomholt havde ønsket, at man skulde have ventet til Fru Saunte kom tilstede, men dette Ønske havde man ikke taget gensyn til. Dog vilde Fru Lomholt fremhæve, at hun personlig havde ønsket, at Valget paa de to foreslaaede Repræsentanter ikke havde været saa eensidigt.-
Dirigenten mente ikke, at Mødet i Randers skulde drøftes, men om Fællesstyrelsen vilde staa bag Fru Edel Saunte, og tage Afstand fra Resolutionen.
Inger Hempel redegjorde for hvorledes Sagen havde været behandlet i Udvalget og forelagt paa sidste Fællesstyrelsesmøde.- Da Udvalget skulde nedsættes i Løbet af et Par Dage, havde man været nødt til at handle omgaaende.
Charlotte Grønnebæk - fremhævede, at det der havde gjort at Resolutionon var blevet vedtaget, var at man nødig vilde have, at der skulde siges, at D.K. arbejdede partipolitisk.- Der var paa Mødet blevet foreslaaet, at man skulde vente til Landsformanden kom, men der havde været en Fløj blandt Tilhørerne, der ikke vilde gaa med hertil, og dette var udelukkende Ængstelse for at blive taget som partipolitisk.
Fru Lomholt vilde endnu en Gang fremhæve, at hun havde gjort hvad hun kunde for at Resolutionen ikke skulde blive offentliggjort.-
Magda Andersen vilde paapege, at dette vigtige Spørgsmaal var blevet afgjort uden at hverken Forretningsudvalgets eller Fællesstyrelsens Medlemmer havde haft Lejlighed til at tage Stilling dertil.- Det var ikke let i øjeblikket at staa i andre Partier, og Magda Andersen vilde understrege, at det tilsidst kunde blive saadan, at de der stod i andre Partier, maaske vilde blive” tvunget til at gaa frivilligt.’’-
Margrethe Høst forstod ikke, der var blevet saa megen Blæst heraf. Der var ikke blevet rejst Protest fra socialdemokratiske Kvinder den Gang Hedevig Matthiessen var blevet foreslaaet som Repræsenstant til Radioraadet o. a. lignende Tilfælde. Der var desuden ogsaa meget store Vanskeligheder for de af D.K.’s Kvinder der stod i det socialdemokratiske Parti, og Margrethe Høst kunde ikke indse, at man skulde være nødt til hver Gang at vælge Kvinder fra forskellige Partier, men at man først og fremmest saa paa de paagældende Kvalifikationer. -
Martine Bjørneboe vilde ligesaa paapege, at der ogsaa var store Vanskeligheder for de af D.K.’s Kvinder der stod i det socialdemokratiske Parti.
Der havde saaledes været Forslag fremme i sin Tid om at Kvinderne i Partiet skulde udmelde sig af D.K., da man mente disse to Ting ikke kunde forenes, hvilket Kvinderne naturligvis ikke havde efterkommet. Samtidig ønskede Fru Bjørneboe at udtrykke, at Fællesstyrelsen skulde staa bag
Landsformanden i denne Sag.-
Ida Holck sagde, at Ulykken ikke var, at der var anbefalet en Socialdemokrat - men at der var anbefalet to. I Begyndelsen af Fru Holcks Tid i Fællesstyrelsen havde man ikke turdet nævne Navne, men da vi paa denne Maade ofte ingen Kvinder fik ind - eller ogsaa Kvinder, som vi ikke kunde staa os ved at have, - saa var vi efterhaanden gaaet over til at foreslaa ved Navn.
Desuden kunde det ikke hjælpe, at man i Fællesstyrelsen skulde sidde og vente paa, at alt skulde forelægges, naar en Ting, som det her havde været Tilfældet, hastede.- Var der noget at kritisere efter at en Afgørelse var truffet enten af formanden eller af Forretningsudvalget, saa kunde vi gøre det paa Fællesstyrelsesmøderne - men ikke vaske Storvask offentligt.
Karen Fogh vilde give Magda Andersen Ret i at det ofte var vanskelige at være i et Parti naar man stod i D.K.- men mon det var med Rette eller ej?.-
Ingrid Larsen Hillerød kunde ikke forstaa, at Inger Hempel paa 7. Distrikts Møde havde udtalt, at hun ikke havde tænkt paa, at det var 2 fra samme Parti.- Det var netop det, der var meget forkert og derved var Spørgsmaalet blevet partipolitisk. Vi maatte passe paa, at vi ikke gjorde det saa svært for Kvinderne at staa i andre Partier.
Ingrid Larsen vilde dog indrømme, at det var meget forkasteligt at 2. Distrikt havde udsendt den omtalte Resolution, men vi maatte passe paa, naar det tangerede Politik, saa i det Mindste ikke at foreslaa to fra samme Sted.-
Magda Andersen tilsluttede sig Ingrid Larsen.
Inger Hempel svarede hertil, at hun kun havde haft een Mening efter at have læst Loven - nemlig, at det absolut maatte være en Kvinde, der havde Kendskab til Arbejdsløshedsspørgsmaalet, og derfor var Tanken først og fremmest faldet paa Fru Nina Andersen, men da denne var meget optaget og der derfor var Mulighed for at hun ikke kom ind, var Tanken faldet paa Fru Andrea Brochmann fordi hun foruden at være kvalificeret ogsaa var fuldtud kvindesaglig indstillet.
Dirigenten fremhævede, at det Spørgsmaalet drejede sig om, var om Fællesstyrelsen vilde staa bag Formanden eller ej.
Alma Andersen pegede paa, at vi i Henhold til Forretningsordenen havde Ret til at lade en Udvalgsformand sammen med Landsformanden tage Standpunkt i særlig presserende Tilfælde.
Forretningsmæssigt set var der altsaa handlet korrekt.
Ingrid Larsen, Herning mente, at naar D.K.’s egne Medlemmer optraadte som i dette Tilfælde var vi, ligesom de Kvinder der ønskede at skade D.K. med til at gøre det samme.
Ingrid Larsen, Hillerød syntes ikke vi saaledes skulde sætte Sagen paa Spidsen.
Landsformanden forelagde hvad hun havde tænkt at sige i sin Beretning, hvorefter Fællesstyrelsen skulde udtale, at hverken Landsformanden eller Fællesstyrelsen havde handlet partipolitisk og at man beklagede, at 2. Distrikt havde udsendt denne Reprimande offentligt. Den foreslaaede Resolution lød som flg.
"Vi er af den Opfattelse, at D.K. aldrig har rettet Henvendelser, der har partipolitisk Præg, men kun Henvendelser med sagligt Præg, og vi finder den af 2. Distrikt rettede offentlige Protest uberettiget og beklager, at den er fremkommet.
Frokostpause hvorefter Dirigenthvervet overtoges af Fru MAGDA ANDERSEN.-
Man fortsatte Diskussionen ang. ovennævnte Resolution, som derpaa vedtoges enstemmigt.-
10. Lærerinderne i Gentofte:
Paa vor sidste Henvendelse ang. denne Sag var der fra Undervisningsministeriet kommet flg. Svar:
"I en hertil indsendt Skrivelse af 8. Februar i.A. har Dansk Kvindesamfund i Forening med Dansk Kvinders Nationalraad, Danske Kvinders Erhvervsraad og Foreningen "Den aabne Dør" besværet sig over, at Skolekommisionen for Gentofte Kommune ved Indstillingen om Besættelse af et fast Lærerindeembede ved Kommunens Skolevæsen har forbigaaet en ved Skolevæsenet ansat Timelærerinde, der maatte anses for fuldtud kvalificeret til fast Ansættelse. Det anføres i Klagen, at det er oplyst, at Grunden hertil udelukkende har været, at den paagældende Timelærerinde er gift.
I Forbindelse hermed har de ovennævnte Organisationer i Skrivelse af 26. Februar d.A. besværet sig over, at Gentofte Kommune gennem lange Tider har forringet Antallet af Lærerinder i Forhold til Antallet af Lærere og ved en nu forestaaende Normering af nye Embeder ved Indstilling til Ministeriet om Oprettelse af 11 faste Embeder ved Skolevæsenet har foreslaaet at de paagældende Embeder oprettes som 8 Lærerembeder og 3 Lærerindeembeder, medens Kommunens Fælleslærerraad i sin Indstillingen vedlagte Erklæring har foreslaaet, at der oprettedes 5 Lærerembeder og 6 Lærerindeembeder.
I Anledning heraf skal Ministeriet efter stedfunden Brevveksling med Skoledirektionen for gl. Københavns Amt og de lokale Skolemyndigheder herved meddele, at Skolekommissionen og Forældreraadet ved Indstilling til et Lærerembede i Folkeskolen i Henhold til Skoletilsynsloven af 20. Maj 1933 § 30 Stk. 3, er frit stillet med Hensyn til, hvilke kvalificerede Ansøgere de vil indstille, at den kaldsberettigede Myndighed i dette Tilfælde Skoledirektionen - er bundet til ved Embedets Besættelse at holde sig indenfor en gyldig Indstillings Ramme, og at Ministeriet saaledes ikke har nogen Raadighed over en Sag som den førstnævnte af de her omhandlede Sager. Med Hensyn til Forholdet mellem Antallet af Lærerembeder og Lærerindeembeder ved Gentofte Kommunes Skolevæsen skal Minieteriet udtale, at der ved dette Skolevæsen foruden Overlærerne
er 111 Lærere, 93 Lærerinder, 8 Timelærere og 9 Timelærerinder, og at Ministeriet herefter ikke har fundet Anledning til at ændre den af de lokale Skolemyndigheder ved Indstillingen om Oprettelsen af 11 nye faste Embeder ved Skolevæsenet foreslaaede Fordeling mellem Lærerembeder og Lærerindeembeder, men under D.P. har godkendt, at der ved Skolevæsenet oprettes 8 nye faste Lærerembeder og 3 nye faste Lærerindeembeder.".
11.Vævekursuset:
Der var kommet Meddelelse fra "Als-Væven" om at A/S Odense Kamgarnspinderier havde foreslaaet et Samarbejde med D.K.’s Kredse og at de vilde afholde de Strikkedemonstrationer som
ellers kostede Kr. 15.- helt gratis i Kredsene. "Als-Væven"s Indehaver meddelte endvidere at de formodede, at A/S Odense Kamgarnspinderier vilde henvende sig til os og man haabede paa et nærmere Samarbejde. En Uges Tid derefter var vi fra Odense Kamgarnspinderier blevet anmodet om at sætte os i Forbindelse med Direktøren i København. Vi skrev til Direktøren, at vi havde modtaget dette Brev og at vi forventede at han selv henvendte sig til os. Direktøren henvendte sig derefter til Kontoret og var ret forbavset over Sagen, da han ikke selv havde været underrettet herom, men han kunde godt tænke sig et Samarbejde forudsat at Firmaet kunde faa Listen over Kredsenes Formænd til Disposition. Da vi tidligere fra mange forskellige Firmaer havde faaet saadanne Henvendelser, men kun havde udleveret Listen, i de Tilfælde hvor Firmaet tegnede sig for
Annoncer i Bladet, havde F.U. vedtaget at det samme maatte gælde i dette Tilfælde.
Fællesstyrelsen samtykkede i denne Fremgangsmaade.
12. Vandrelauget.
Kolding Ungdomskreds havde indsendt Forespørgsel om D.K.U. Kredsene ikke maatte tilslutte sig Vandrelauget. F.U. havde foreløbig svaret at dette Spørgsmaal maatte henvises til Fællesmødet, og Fællesstyrelsen mente at Forslagstilleren selv maatte rejse dette Spørgsmaal paa Mødet.-
13. Københavns Luftværnsforening havde igen henvendt sig til D.K. med Opfordring til Tilslutning.
Landsformanden foreslog, at dette skulde meddeles i Formandens Beretning med den Tilføjelse, at Fællesstyrelsen stadig er af den Opfattelse, at denne Forenings Opgaver ligger udenfor vore Rammer.
Dette Forslag blev vedtaget.
14. Elise Thomsens Hjælpearbejde i Catalonien.-
Fru Gloerfelt-Tarp havde indbudt en Repræsentant fra hver af de D.K.N. tilsluttede Foreninger til i hendes Hjem at overvære Elisa Thomsens Foredrag den 24. Maj Kl.7,15. Derefter skulde man drøfte bl. a. "Hvorledes kan Kvindeforeningerne støtte Elise Thomsens Hjælpearbejde?".
Paa Baaden over til Mødet havde Landsformanden netop truffet Elise Thomsen, der var paa Vej til Oslo, og hun havde sagt, at naar hun havde talt ude omkring havde Møderne flere Steder været arrangeret i Samarbejde med D.K. Kredsene.
Vi havde ogsaa haft en Omtale af Arbejdet fra De Danske Syklubbers Side i Bladet og vi havde faaet at vide, at dette havde haft god Virkning, idet der efter Opfordring var indsendt en Del Tøj fra Kredsenes Medlemmer til Omsyning til Spanierbørnene.-
15. Dansk Ungdoms Fællesraad.
Denne internationale Ungdomsbevægelse skulde afholde Kongres i U.S.A. i Dagene 16. - 25. August. Der var bevilliget Kr. 500.- fra Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, Kr. 500.- fra Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, Kr. 100 fra Baptisternes Ungdomsforbund. Iøvrigt haabede man fra forskellig Side yderligere paa Støtte, saaledes der i det mindste kunde komme 2 Deltagere fra Danmark, idet Udlandet fra flere Steder allerede havde meldt temlig stor Tilslutning.
Da Margot Petersen var valgt af Ungdommens Fællesraad til at repræsentere dette ved Kongressen vedtog Fællesstyrelsen at yde et Tilskud paa Kr. 200.- af det Beløb vi havde staaende til Rest paa Kontoen "Instruktionskursus."
16. Kvindernes Dag den 14. Maj d.A.-
Den paatænkte nordiske Radioudsendelse blev ikke til noget, vistnok paa Grund af Modstand fra den danske Radiofoni. Men vor Korrespondance med de forskellige Lande om Sagen havde i
alle Tilfælde ført til, at vi var kommet i Forbindelse med Islands Kvindeforening.
17. Dansk Forening for Folkebade.
Københavns Husmoderforening havde spurgt om D.K. vilde være med til at dele Udgifterne ved at sende Fru Karen Lorentzen til en Kongres i Oslo.
Forretningsudvalget havde svaret, at vi ingen Interesse havde heri, da vi ikke var Medlem af Foreningen.
18. Gift Kvindes Skat.-
Udvalget var nu naaet til at have afgivet et Udkast. Landsformanden, der var Formand for Udvalget, vilde ikke lægge Skjul paa, at hun ikke selv var helt tilfreds med Resultatet, men saadan som det var formet, var det den eneste Løsning man kunde finde i Øjeblikket.
Forslaget oplæstes og diskuteredes.
Magda Andersen henstillede at man gik hurtigt hen over Spørgsmaalet. Det var ganske vist ikke tilfredsstillende, men det havde været saa problemfyldt efterhaanden som man arbejdede med det, at det havde været fuldkommen umuligt at naa til andet Resultat.-
Ved Afstemning for Insendelse af Forslaget var 11 for og 0 imod.
ad. 3. Privatsygeplejerskerne.-
I Anledning af at vi for nogen Tid siden havde støttet en Henvendelse fra "Foreningen af Privatsygeplejersker" til Socialministeriet vedr. FORBUD MOD PRIVAT ARBEJDSANVISNING
havde D.S.R. henvendt sig til os med Anmodning om at maatte komme til Stede paa Fællesstyrelsesmødet for at forklare deres Syn paa Sagen. Vi havde sagt ja dertil, men samtidig
meddelt, at vi i saa Tilfælde ogsaa vilde lade Repræsentanter fra Foreningen af Privatsygeplejersker komme til Stede. 2 Repræsentanter fra hver af Foreningerne kom derfor til Stede Kl. 16 og redegjorde for Deres Synspunkter, Fællesstyrelsen vedtog med 7 Stemmer for og 4 imod at man skulde fastholde det een Gang vedtagne Standpunkt, nemlig at støtte Privatsygeplejerskernes Henvendelse, dog med den Modification at ønsket om den offentlige Arbejdsanvisning betinges
af, at den opfylder de Krav, som D.S.R. sidst har stillet til Københavns og Frederiksbergs Kommuner.
ad. 4.
1.Bladet og Regnskabet.-
Man drøftede hvad der kunde gøres for at faa det Underskud man havde hvert Aar, ud af Verden.- Det eneste Sted, der kunde gøres noget var Bladet og man vedtog at anmode Fællesmødet om at give Fællesstyrelsen frie Hænder til at søge Udveje.
2. Udvalgene.-
Man gennemgik hvilke Formænd, der vilde aflægge Beretning paa Fællesmødet.
3. Der blev nedsat et Resolutionsudvalg bestaaende af Frk. Høst, Fru Karen Fogh og Fru Tørsleff, samt Redaktøren som Sekretær.
4. Ingrid Larsen, Hillerød foreslog, at der skulde udsendes en Beklagelse af, at man ikke var blevet repræsenteret i den huslige Kommision.
Ved Afstemning var 7 for at beklage og 5 imod.-
5. D.K.K.U.’s Resolution vedr. Nationalsocialistiske Medlemmer.
Man vedtog at henvise til § 2 i de nye Love: Medlemsretten skal bortfalde o.s.v.-
Mødet hævet Kl. 18 1/4.
Protokollen ført af Margot Petersen og gennemlæst af Landsformanden og Margrethe Høst.
