« Tilbage til søgeresultaterne

Forberedende arbejde til I.W.S.A Kongressen 1939

« Se emneord

Forberedende Arbejde til I.W.S.A. Kongressen 1939.

Landsformanden, Fru Esther Carstensen og Sekretæren havde sammen med Mrs. Corbett Ashby og Mrs. Rosa Manus gennemgaaet alle Lokalerne i STUDENTERFORENINGEN, som man for længe siden havde taget paa Haanden. De udenlandske Præsidenter var meget tilfredse med disse og man bestemte sig derfor for dette Sted til Kongressen. -
En Plan over alle Lokalerne vil blive udarbejdet af Sekretæren og Arkitekt Frk. Bulow saaledes at denne kan aftrykkes i Programmerne vedrørende Kongressen.-
Ligesaa besaa man de forskellige Hoteller, der ligger centralt ved Studenterforeningen, samt forskellige andre Hoteller.-
Indkvarteringen af baade de delegerede og Styrelsesmedlemmerne, saavel D.K.’s som de udenlandske, vil blive ordnet gennem Kirsten Halbergs Turistbureau.-
D.K.’s Kontor og Telefoner skal flyttes til Studenterforeningen i de Dage Kongressen varer. Desuden skal forskellige extra Telefoner installeres, f. Eks. i Informationsbureauet, Sekretariaterne
o. s. v.- En eller flere Automattelefoner skal ogsaa opsættes.
Desuden vil man forsøge at faa en af Bankerne til at stille en Assistent til Raadighed for Pengeveksling for Udlændingene. Paa samme Maade vil man forsøge at faa et "Postkontor" indstalleret, i Lighed med hvad man plejede at faa arrangeret under Kongresserne i de andre Lande.
Af Lokaler vil der blive - foruden den store Mødesal - tre, fire Lokaler til Kommissionsmøder, internationale og nationale Sekretariater, Informationsbureauer, Præsidenternes Modtagelsesværelser, Skrivemaskine- og Duplikeringsværelser samt Arbejdsværelser for Pressen og deres Hjælpere.
Komiteerne: Der maatte straks nedsættes en Pressekomite, hvis første Arbejde skulde være at holde Pressen ajour med Kongressen og dens Forberedelser. - Desuden skulde den sørge for, at JUS -
det internationale Stemmeretsblad - faar en Artikel hver Gang vedr. KENDTE DANSKE KVINDER - KVINDESAGSFORHOLD o. lg. - Desuden skulde Landsformanden straks skrive en Velkomst til de delegerede i Bladet.

Til denne Komite foresloges flg: :
Landsformanden, Aagot Lading, Erna Watson, Anna Koch Schiøler og Bodil Begtrup.
Desuden vilde man anmode Reklamechef Ester Graff, Stockholm, samt de forskellige interskandinaviske Kvindesagsredaktører om at være behjælpelige med Propaganda og Stof vedr. Kongressen udsendt i de skandinaviske Lande.
Artikler om skandinaviske Forhold beregnet til Brug for andre Kvindeforeningers nationale Blade, skulde Komiteen ogsaa sørge for.
Til Gengæld vilde Kontoret i England forsyne os med Biografier af Kvinder fra andre Lande, der vilde komme til Kongressen.
Man paatænker ogsaa at udgive et Kongresblad - ogsaa dette vil Pressekomiteen faa under sig, men kan selvfølgelig, som alle de øvrige Komiteer, supplere sig med yderligere Hjælp.-
Denne Komité skulde ogsaa henvende sig til den danske Presseorganisation ang. Hjælpesekretærer til Disposition for de udenlandske Pressefolk. Ligesaa skulde man anmode Dansk Presseforening om at arrangere en Frokost el. lg. for den udenlandske Presse.
En dansk Piece skulde udarbejdes i Løbet af December, saaledes den straks ved det nye Aars Begyndelse kunde udsendes til de herværende forskellige Kvindeorganisationer med Oplysninger ang. Kongressen og derefter skulde der arrangeres et Møde for disses Repræsentanter for at faa saa mange som muligt interesseret i Arbejdet.
En anden Komité, der straks vilde faa Arbejde var:
Finanskomiteen.-
Hertil foresloges: Alma Andersen, Andrea Hedegaard, Gudrun Michelsen og Ingeborg Hansen og Thora Daugaard. -
Foreløbig kunde følgende Indtægter og Udgifter, som Komiteen vilde faa at gøre med, nævnes:
Salg af de allerede trykte Mærker,
Tilskud fra Københavns Kredsen,
Annoncer i Bladet,
Entre til Kongressen og til de offentlige Møder,
Salg af et KONGRESBLAD, samt Postkort o. lg.
Desuden skulde man søge Støtte fra Staten og fra forskellige Fonds. Ligesaa søge at faa Garanter i denne Anledning.

Udgifter:
Studenterforeningen.
Garderobe, Mikrofoner,
Plakater, Skilte, Emblemer,
Piecer og diverse Tryksager,
Kongresbladet
evt. Tolk
Kontorhjælp og diverse Materiale, Porto o.s.v.
Mapper til de delegerede o. lg.
Rejse til Komitemøde i Paris, hvor Enkelthederne skal drøftes nærmere med Alliancens Hovedbestyrelse.
Udgifter ved Musik o. lg. ved Aabningen.-

Hotelarrangementet:
Som førnævnt skulde Kirsten Halberg staa for dette sammen med sine forskellige Hjælpere.
Der skal sørges for:
Hovedledelsens Indkvartering -
D.K.’s Fællesstyrelses —
De udenlandske delegerede
De danske delegerede
Man er allerede nu ved at reservere Værelser paa de forskellige hoteller, men desuden vil man forsøge af faa billig Indkvartering, til de der ønsker det, evt. paa Skibet "JYLLAND", paa Skoler og
evt. paa Kvinderegensen. o. lg.

Privatindkvartering:
Til at indtræde i en Komite til Arrangement af saadant, vilde man foreslaa at opfordre følgende:
Fru Martine Bjørneboe, Gudrun Michelsen, Karna Nilsson, Hedevig Matthiessen, Zenia Jacobsen.
Der skal sørges for denne Indkvartering til ca 50 Personer og man vil evt. forsøge at faa nogle ”Adoptivmødre” til at tage sig af disse og eventuelt give dem f. Eks.:
Værelse alene, eller m/Morgenmad for en eller flere eller m/fuld Kost og eller m/enkelte Maaltider hjemme eller ude eller blot enkelte Maaltider, u/Værelse.

Festkomiteen:
Forslag til Indtrædelse i denne:
Margrethe Høst, Ellen Vallentin Hansen, Ingrid Larsen, Kirsten Gloerfelt Tarp, Harriet Daugaard og desuden Hedevig Matthiessen fra Indkvarteringskomiteen for at der kan være det rette Samarbejde men denne.
Af denne Komités Arbejde kan foreløbig nævnes:
D.K. arrangerer en Frokost, hvor hver betaler sit sit, bestaaende af vore delegerede og vor Fællesstyrelse sammen med I. W. S. A. ’s Styrelse og de udenlandske Præsidenter.
I.W.S.A. arrangerer en Sammenkomst for vor Fællesstyrelse.
En Reception paa Raadhuset for 250 Personer er bevilliget.
En Aften efter et Møde arrangeres - evt. paa Taget hos Ritz, i National Scala, paa Langelinie Pavillonen - eller en Baadtur langs Kysten. Det vil blive Komiteens Opgave at udfinde hvilke af de forskellige Forslag, der bedst kan lade sig gøre.
En Te ved I.W.S.A.
Komitemedlemmerne skal tale med de forskellige Institutioner her, som plejer at give Modtagelse ved saadanne Lejligheder, f. Eks. Tuborg og Carlsberg.
Desuden skal der søges fri Adgang for de delegerede til Tivoli o. lg. - og sørge for forskelligt Indhold til de delegeredes Arbejdsmapper f. Eks. Kort over København o. lg.
Og endelig skal der bl. a. sørges for:
ÅBNINGSFESTEN.
Vi venter endnu paa Svar fra Raadhuset - hvis ikke dette lader sig gøre,vil man forsøge at faa Universitetets Festsal.-
Desuden vil man forsøge at faa forskellige Kunstnere, evt. saadanne der i Tidens Løb har modtaget D.K.’s Legater, til at optræde.
Statsministeren eller Overborgmesteren skal anmodes om at tale ved Aabningen.
Desuden taler Mrs. Corbett Ashby og Edel Saunte ligesom en Repræsentant fra hvert Land skal tale i ca 2 Minutter.
Eventuelt vil man forsøge at faa startet en Plakatkonkurrence med offentlig Afstemning. Dog saaledes at Komiteen bestemmer den Plakat, der skal benyttes til Kongressen, saaledes man ikke
er afhængig af den præmierede.
Til Plakatkomiteen foresloges: Fru Voss-Schrader (Indehaver af Kunstforretningen i Kvindernes Bygning) Else Illum, Anna Neckelmann, Elisabeth Drucker og Estrid Hein.
Festkomiteen skal aftale Priser med Bogtrykker o. lg. Og endvidere sørge for Ideer til:
Emblemer, Postkort, Skilte til de forskellige Lokaler, Omslag til Programmet, o.s.v. Plakaten skal evt. bruges hertil.
De forskellige Landes Flag bliver sendt i Forvejen hertil. Arrangement af disse vil Komiteen ogsaa paatage sig.
Formanden foreslog endvidere at man ogsaa forsøge at faa lavet en international KVINDESAGSSANG - evt. ogsaa ved en Konkurrence.
Til at være behjælpelig hermed vilde man evt. kunde supplere sig med Piet Hein. Ligesaa mente man denne evt. vilde være behjælpelig med Ideer til Kongresbladet da han efterhaanden havde udarbejdet en Del for de forskellige Kvindesagsforeninger.
I Forbindelse med Kongressen skulde arrangeres
1) Udstilling af forskellige Genstande, som de delegerede vilde medbringe fra deres respektive Lande
2) Udstilling af forskellige Kvindesagsbøger ligesaa fra de forskellige Lande.
Den første vilde faa et særligt Udstillingslokale (den blaa Sal) i Bygningen - den anden vilde blive arrangeret i de Sale, der skulde arrangeres som Restaurant under Kongressen.
3) Sammen med den udenlandske Udstilling ad. 1.) vilde der blive arrangeret Udstilling af danske Haandarbejder, dansk Keramik o. a. national Kunst.
Til at arrangere dette og til at sørge for Sælgere vilde man anmode om Bistand fra Fru Voss-Schrader, Fru Mary Attlung, Frk. Nathalie Krebs, Fru Gyrithe Lemcke og Inger Hempel.

Foruden disse Komitéer vil flere efterhaanden blive nedsat.
Alle Komiteerne skal staa i stadig Forbindelse med Landsformanden og Sekretæren og det vil derfor blive nødvendigt en Gang ind i det nye Aar at antage mere Hjælp paa Kontoret til det nationale Arbejde.
Af Hjælpere under Kongressen skal der desuden bruges ca 20 Pager, som skal ledes af en "Headstuart". Man vil hertil forsøge at faa K.F.U.K. Spejdere eller unge sprogstuderende, der
kan hente de delegerede ved Toget og være behjælpelig under Kongressen med forskelligt.-
Disse Pager skal ogsaa være til Disposition i INFORMATIONABUREAUET, bl. a. vil blive ledet af Fru Clara Gaugin og Mrs. Hingeley.
To professionelle Tolke skal antages, men disse betales af Alliancen.

Sekretariaterne ledes af Alliancens Sekretær Mrs. Bompas og Margot Petersen. Disse skal desuden være med til Hovedstyrelsens Møder, hver med en Hjælper.
Til Sekretariaterne har Firmaet GESTETNER stillet en elektrisk Maskine, samt en Dame til at passe denne, til Disposition.
Desuden maa der sørges for Skrivemaskiner samt Damer til Fransk, Tysk og Engelsk Stenografi. Saadanne kan faas gennem Gestetners Kontor, men man vil ogsaa forsøge at faa Hjælp igennem de herværende udenlandske Klubber.
Diktafoner o. a. praktisk Materiale vil man fersøge at anskaffe.
Foruden de professionelle Tolke skulde der ogsaa gerne findes sprogkyndige Hjælpere for de danske delegerede, der evt. ønsker Hjælp ved Oversættelser o. lg.-
Man vil stadig arbejde videre paa alle de her nævnte Planer og Forslag.-

Forelagt og anerkendt ved Forretningsudvalgsmødet Tirsdag den
25. Oktober 1938.