Fra fremmede Lande.
De Afsløringer af Forbrydelser mod Sædeligheden, som Mr. Stead, den energiske Redaktør af "Pall-Mall Gazette", har iværksat, og som største Delen af vore Blade har bragt Beretninger om og givet Uddrag af, har, som man kunde vente, ikke blot sat den offentlige Mening stærkt i Bevægelse, men har ogsaa bragt positive Resultater. I Følge den hidtil gældende engelske Lov var Forførelse af Pigebørn ikke strafbar, naar Pigebarnet var 13 Aar (!). Forgæves er en Lov, som flyttede denne naturlige Aldersgrænse højere op, bleven forelagt Underhuset tre Gange, forgæves har det i den Anledning nedsatte Udvalg bragt Kjendsgjerninger for Lyset, som i alle Maader var ligesaa rystende som de, Mr. Stead har offentliggjort; - de Herrer Parlamentsmedlemmer fandt ikke Sagen vigtig nok til at gjøre noget. Da slog "Pall Mall"s Afsløringer ned. I Begyndelsen var man stemt for at betragte Offentliggjørelsen som strafbar. Dette maatte man imidlertid opgive, da Mr. Stead erklærede, at han i saa Fald for Retten maatte opgive Forbrydernes Navne, og da den engelske Retspleje er offentlig, vilde saaledes mange af Englands fornemste Personer blive brændemærkede i hele Landets Øjne. Man prøvede da paa at ignorere Afsløringerne. Men det lod sig ikke gjøre. Tusender af Anerkjendelses- og Taknemlighedsbreve fra ansete Mænd strømmede ind til Pall Malls Kontor, Ærkebispen af Canterbury udsendte et Manifest om Sagen, de bekjendteste af Englands Biskopper udtalte offentlig deres Sorg og Harme over denne Skændsel, en ligefrem utallig Mængde offentlige Møder gav Folkets store Masser Lejlighed til at udtale sig. Og var Mændene virksomme, var Kvinderne det langt mere. I Spidsen for dem alle gik Mrs. Booth, "Generalinde" for den religiøse Sekt "Frelsens Hær", som hidtil mest har været udsat for Latter, men som ved denne Lejlighed har indlagt sig baade Ære og Tak af Samfundet *). Med den for Englænderne ejendommelige Sans for det massive, som Frelsens Hær selv er et Vidnesbyrd om, tilvejebragte den i kort Tid en Adresse, der med sine Underskrifter - henved en halv Million - fik et saadant Omfang, at der maatte fire Mænd til at bære den ind i Underhusets Lokale. Men mange andre Damer var virksomme. Saaledes samlede tre Damer i Liverpool i Løbet af nogle faa Dage ikke mindre end 2668 Underskrifter af Kvinder paa en Adresse til Parlamentet om Beskyttelse for Børn og unge Piger. Andre Kvinder talte ved offentlige Møder eller foranstaltede særlige Kvindemøder, blandt dem, der talte her, skulle vi blot nævne den bekjendte Forkæmperinde for Sædelighedssagen, Mrs. Butler, og Stuart Mills Steddatter, Miss Helen Taylor. Et Brev til Redaktionen af "Pall Mall Gazette" som blev offentliggjort i Bladet, var underskrevet af 436 Kvinder, der alle havde et Navn som Forfattere, Kunstnere, Medlemmer af Skole- og Fattigkommissioner eller paa anden Maade havde gjort sig fortjent. - Efter dette mægtige Tryk af den offentlige Mening indsaa de Herrer i Parlamentet endelig, at Sagen ikke kunde afvises, og der blev nu vedtaget en Lov, som forhøjede Aldersgrænsen til 16 Aar. Et Forslag om at forhøje den til 18 Aar gik ikke igjennem; samme Skjæbne havde et Forslag om at indføre Pryglestraffen for Forbrydelser mod Børn under 12 Aar. - Der var maaske dem, der havde ventet et større Udbytte med Hensyn til Beskyttelse for Kvinden. Men man maa være tilfreds med mindre Skridt; og det er der dog tillige vundet, at Kvinderne have set, hvor haardt det tiltrænges, at de faa en direkte Indflydelse paa Lovgivningen. .
*) De der ønske at vide noget mere om denne mærkelige Kvinde og den ejendommelige men mægtige Bevægelse, hun er Hovedet for, henvise vi til en Artikel af Prof. Fr. Nielsen i „Tilskueren” for September.
Til Valgene til det franske Deputeretkammer
har Socialistforeningen foreslaaet en Liste med kvindelige Kandidater. Frk. Barberouse som var sat paa Listen, har modtaget denne Ære, men Fru Clovis Hugues har afslaaet den, fordi hun aldrig har udført nogen politisk Handling, der havde til Hensigt at vække hendes Medborgeres Opmærksomhed. Frkne. Severine og Paula Minck afslaar den ogsaa, den første fordi hun er beskæftiget i en Skole, den anden, fordi hun tvivler om, at Kvinderne vil forbedre deres Stilling saa meget ved Opnaaelsen af politiske Rettigheder som ved "vor gamle Verdens" sociale Omdannelse, desuden vil hun ikke mistænkes for at virke af egennyttige Bevæggrunde. - Mme Adam, Udgiveren af Tidsskriftet "la Nouvelle Revue", afslaar i et Brev til Sekretairen for den franske Kvindesagsforening at stille sig til Valg. Dersom hun var Englænderinde eller Amerikanerinde, siger hun, vilde hun maaske modtage Opfordringen, fordi mange Mænd i England og Amerika virkelig er af den Mening, at man uden Fare kan give Kvinder Del i Styrelsen af Statens Anliggender; men i Frankrig tror hun, at Ærgjerrighed er Kvindernes Hovedmotiv til at stille sig, og de tænker ikke paa, om de er skikkede dertil. - Frk. Hubertine Auclerc, Udgiver af "la Citoyenne", afslaar Opfordringen, fordi hun i ti Aar stadig har rejst Spørgsmaalet om Kvindens politiske Rettigheder og brugt enhver Lejlighed til at protestere mod Mændenes Eneherredømme og til at bevise, at skatteydende Kvinder burde have Del i Statsstyrelsen; det vilde derfor være upassende selv at fordre Lønnen for denne Kamp. - Fru Hardouin og Fru Potonié har ogsaa afslaaet Opfordringen; Frk. Maria Deraismes har endnu ikke svaret. Paa Kandidatlisten staar: Frk. Saint Hilaire, Frk. Maniere, Formand for den uafhængige Kvindeklub i Versailles, Frk. Mariane og Frk. Louisa Barberousse.
Det franske Blad "Figaro" for 22 Avg. har en Artikel om "Kvindens Stemmeret" hvis Forfatter bl. a. udtaler, at han tvivler om, at Kvinderne "hvis de havde al Magt og alle Rettigheder, vilde begaa saa mange Fejl, saa mange Dumheder og saa mange Forbrydelser som den Forsamling (Deputeretkammeret,) hvis Hæder vi alle glæder os over." Og videre siger han: "Er en Moder og Husmoder, som har født fem Børn til Verden, som bærer Brænde og laver Mad til sin Familie, som vaager ved sin syge Mands eller sit syge Barns Seng, er hun ikke lige saa værdig som en Mand til at vælge sin Repræsentant - og lige saa vel i Stand til det som han? Medens Manden, en fordrukken Klods, gaar paa Kroen for at snakke Politik og fabler om illusoriske Rettigheder, umulige Fordele og sociale Luftslotte, vilde Hustruen vide at forlange praktiske Ting, Skoler, Hospitaler, billige Klæder, og vær vis paa, hun vilde kun give den Mand sin Stemme, som kunde opstille et nyttigt Program."
Englishwomans Review.
Det svenske "Fredrika Bremer Förbundet"
har blandt andre praktiske Formaal ogsaa det, at fremme regelmæssige Selvstudier blandt Kvinderne, og i Septemberhæftet af „Tidsskrift for hemmet” offentliggjør Foreningen sit „Program for regelmæssige Selvstudiers Fremme”. Foreningen vil virke for, „at Kvinder vænner sig til at anvende en Del af deres Fritid til Læsning efter en bestemt Plan” og tilbyder derfor at meddele Raad saavel om den Maade, hvorpaa Selvstudiet bør drives, som om Valg af Litteratur osv., desuden vil de studerende Kvinder kunne faa skriftlige Afhandlinger om det læste gjennemsete og skriftlige Spørgsmaal desangaaende skriftlig besvarede osv. Denne Hjælp ydes mod en meget ringe Betaling (l Kr. halvaarlig for Anvisning paa Litteratur, noget mere for Rettelse af Afhandlinger). - Foreninger med lignende Formaal bestaar allerede i de forenede Stater, England, Skotland, Frankrig og Preussen.
I Stockholm
har en Del yngre Damer - gifte og ugifte - dannet en selskabelig Forening, som de har kaldet ,,Den nye Idun” (der findes i Stockholm en litterær Herreforening ved Navn „Idun”). Foreningens Formaal er - uafhængig af alle Partianskuelser - at skaffe Kvinder med forskjellig Virksomhed, men fælles Interesser, Lejlighed til fornøjeligt og interessant Samkvem. Til hvert Møde er der fastsat Diskussion, Foredrag, Oplæsning, Musik eller Deklamation. I de senere Sammenkomster har Spørgsmaalet om Fællesundervisning for Drenge og Piger samt Muligheden af en Reform i Kvindedragten været til Forhandling. - For Resten er Møderne selskabelige Sammenkomster, der musiceres, drikkes Te og samtales. Tidsk. f. h.
Finland
har nu ogsaa faaet sit „Kvindesamfund". I 1884 dannedes „Finsk Kvindeforening” som sammenfatter sit Program i følgende tre Punkter: 1) Adgang for Kvinder til Universitetet, (en saadan er hidtil kun given undtagelsesvis.) 2) Forandring i Ægteskabslovene og 3) Kvindens politiske Stemmeret.
Som andet Steds i Bladet bemærket er Danmark,
med Hensyn til at give Kvinderne Adgang til Univetsitetet, gaaet forud i alt Fald for enkelte andre Lande. I Tyskland staar man i saa Henseende langt tilbage. I Reglen er Universiteternes Forelæsninger udelukkende for Mænd. Ved nogle tyske Universiteter, som Leipzig og Halle, er det nok tilladt Kvinder at høre Forlæsninger, men ikke at tage Examiner; vil de slutte deres Uddannelse med en Examen, maa de gaa til et udenlandsk Universitet.
Neue Bahnen.
Guiseppina Cattani,
en kvindelig italiensk Dr. med., er udnævnt til Professor i Anatomi ved Universitetet i Bologna.
Neue Bahnen.
I Bologna
er der med kommunal Understøttelse oprettet en Skole for kvindelige Telegrafister. Englishwomans Review.
Adgangsexamen
til Universitetet er i Aar bestaaet af syv kvindelige Studenter - det største Antal, der endnu har indstillet sig paa en Gang. De syv Damer er: Frkne. Hanne Adler, Kirstine Bjerrum, Alvilde Harbou, Inger Harbou, Henriette Irminger, Emmy Neukirch og Louise Svendsen. De bestod alle; fire fik 1ste Karakter med Udmærkelse (fra 105 til 109 Points) 2 fik 1ste Karakter (99-101 Points) og en fik 2den Karakter (82 Points). En Dame, Fru Hansen, har i Aar bestaaet den filosofiske Prøve med Karakteren Udmærket godt.
Det kgl. Kapel
har nu ogsaa aabnet sine Porte for kvindelige Medlemmer, idet Frk, Agnes Dahl, der i flere Aar har medvirket i sin Faders Orkester i den sidste Tid har været ansat som Harpenist i Kapellet.
Mgbl.
Ved Efteraarsmødet paa Ollerup Højskole
drøftedes bl. a. Kvindesagen. Alle Talerne - P. Boisen, Henning Jensen, Anton Nielsen, Kristensen Randers o. fl. - hævdede mere eller mindre stærkt, at Kvinden bør have Stemmeret og Indflydelse paa Styrelsen; dog ønskede de alle en rolig Udvikling derhen imod.
Mgbl.
Søndag den 4de Oktober
holdt Frk. Kirstine Frederiksen paa Tune Højskole ved Taastrup et Foredrag om „Pouline Vorm og Kvindesagen.” Foruden Skolens Elever (Piger) havde en Del Folk fra Egnen givet Møde.
Søndag d. 11te
d. M. holdt Hr. Overretsprokurator Svend Høgsbro efter Indbydelse af Favrbo Foredragsforening et Foredrag om Kvindesagen paa Favrbogaard Landboskole. 100-150 Tilhørere.
Ifølge
det sidst udkomne Hæfte af „Danmarks Statistik” (B I, H. 9) er Arbejdslønnen for Kvinder knap det halve af Arbejdslønnen for Svende; den almindelige Gjennemsnitsløn for Kvinder er 1,37 daglig. For 300 Arbejdsdage er det en aarlig Fortjeneste af 400 Kr; Maximumslønnen er gjennemsnitlig 535, Minimumslønnen 350 Kr. aarlig.
Tegneskolen for Kvinder
aabner sin aarlige Udstilling den 25de Oktober i Skolens Lokale, Halmtorvet 10.
