« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 28. april 1940
Udskrift af Protokollen for DANSK KVINDESAMFUND’s Fællesstyrelsesmøde Aar 1940, den 28. April.
Mødet fandt Sted paa D.K.’s Kontor og begyndte Kl. 10.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Legaterne
5. Valg.
6. Regnskab og Budget
7. Luftværnsforeningen. Finland.
8. Lovforslag vedr. Valg i Distrikterne.
9. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden. Fru Magda Andersen, Fru Harriet Daugaard, Fru Gudrun Buchreitz, Fanny Fang, Gudrun Michelsen, Astrid Holten, Alma Andersen, Esther Carstensen, Inger Hempel om Formiddagen og Fru Nicoline Winther fra Kl. 12.
Frafald grundet paa Sygdom: Estrid Hein, Ingrid Larsen, og Martine Bjørneboe.
De øvrige Medlemmer var forhindret dels grundet paa Vanskeligheder ved Rejsen, dels grundet paa, at de ikke kunde forlade deres Stillinger.
Landsformanden bød Velkommen og meddelte, at man telefonisk havde talt med de Fællesstyrelsesmedlemmer, der var forhindret i at møde.
Man havde haabet paa, at Forholdene for Afholdelse af et Fællesstyrelsmøde vilde have bedret sig, derfor havde man udsat Mødet fra den først bestemte Dato, men i Stedet var Forholdene forværret ved at 3 Forretnings Udvalgsmedlemmer var blevet syge.
Landsformanden mente at D. K. trods de Vanskeligheder der var indtruffet siden sidste Møde, absolut maatte fortsætte sit Arbejde. Især vilde det være nyttigt med Kursus, Studiekredse, og almindelige Medlemsmøder, som man plejede at holde, og saa udbygge Arbejdet med de Opgaver, som Situationen krævede. Landsformanden havde lige været i Sydsjælland for at stifte Luftværnskredse og vidste, at alle dernedefra glædede sig til at komme til det sjællanske Distriktsmøde, hvilket havde styrket Landsformanden sin Overbevisning om, at Arbejdet maatte fortsættes.
Alma Andersen mente afgjort ikke at D. K. skulde holde Fællesmøder og Distriktsmøder. Især efter den Stilling, vi havde taget ved Kongressen, vilde det være mest fornuftigt og gavnligt ikke at holde Fællesmøde, men kunde ellers gaa med til at vi afholdt Kursus, deltog i Luftværnsarbejde og især at vi arbejdede for Husholdningskursus.
Magda Andersen mente vi skulde kombinere det huslige Arbejde med det kvindesaglige. Maaske den nuværende Situation kun kunde blive til Gavn for et Samarbejde mellem de forskellige Kvindeorganisationer. Var ellers enig med Landsformanden i, at vi skulde fortsætte og kunde ikke indse, at vi skulde aflyse vore Møder. De tyske Myndigheder og den danske Regering havde jo netop opfordret til, at alt Arbejde fortsattes paa sædvanlig Vis.
Magda Andersen meddelte samtidig, at Andrea Hedegaard telefonisk Aftenen i Forvejen havde meddelt Magda Andersen, at man ikke mente at kunne afholde et Fællesmøde i Odense, men derimod vilde man være glad for, om Fællesstyrelsen vilde komme dertil og holde sit næste Møde den 9. Juni.
Inger Hempel vilde anbefale at vi formede Mødet som et Formandsmøde, saafremt vi af praktiske Grunde ikke kunde holde et Fællesmøde. Vi maatte absolut fortsætte med vort kvindesaglige Arbejde.
Fanny Fang mente ikke nogen kunde forhindre os i at holde et Fællesmøde - kunde slet ikke indse, at vi ikke skulde kunne afholde det grundet paa den Stilling vi havde taget ved Kongressen i Sommer. I alle Tilfælde maatte vi tage Fællesmødet som en Generalforsamling. De der eventuelt var imod os, kunde ikke være Medlemmer af D.K. Kun Trafikvanskeligheder kunde hindre os.
Alma Andersen mente, at Fanny Fang maatte have misforstaaet hendes Mening. Alma Andersen havde kun tænkt paa de Modstandere, der fandtes udenfor D. K. ’s Rækker. Vi kunde risikere at faa vort Arbejde standset.
Landsformanden udtalte, at hvis nogen ønskede at standse D.K.’s Arbejde, vilde det blive gjort uanset om vi afholdt en Generalforsamling. I øjeblikket vilde der i alle Tilfælde intet være i Vejen for af trafikale Grunde at tage til Odense.
Magda Andersen foreslog, at vi forsøgte et andet Sted, naar Odense ikke mente at kunne have Mødet, f. Eks. Fredericia, Middelfart, Nyborg Strand, Hindsgaul el. lg.
Harriet Daugaard havde ofte tænkt at det maaske i Øjeblikket var temlig nyttesløst at udsende Skrivelser o. lg. fra Kontoret til Kredsene, som ofte ikke læste disse, men mente det absolut vilde være til Gavn om vi afholdt et Formandsmøde, da det var Formændene, vi skulde i Kontakt med.
Landsformanden mente ikke det var nok med et Formandsmøde, da dette ikke er beslutningsdygtigt og desuden kom vi derigennem ikke i Kontakt med saa mange, da man maaske adskillige Steder ikke sendte andre, saafremt Formanden ikke selv kunde komme. Der var ogsaa Mulighed for at faa flere samlet ved et Fællesmøde.
Landsformanden mente desuden det maatte bero paa en Misforstaaelse, at man ikke kunde have Mødet i Odense, da et Brev fra Odensekredsens Formand Fru Martiny netop havde meddelt, at man forberedte Mødet.
Man havde derefter en telefonisk Samtale med Fru Martiny, der bekræftede, at Mødet kunde finde Sted Søndag den 9. Juni i Odense.
Landsformanden foreslog derefter, at man nøjedes iaar med een Dag og kun tog de rent praktiske Forretninger i Henhold til Fælleslovene samt eventuelle nye Opgaver. Ingen Presse skulde have Adgang til Mødet. Om Aftenen kunde saa Odensekredsens Fødselsdagsfest afholdes.
Magda Andersen foreslog at Valgene iaar foregik ved Urafstemning.
Alma Andersen mente ikke dette gik an, da Medlemmerne satte Pris paa Valgene ved Fællesmødet.
Magda Andersen mente. at saaledes som Ordningen var nu, kunde Valget uden Skade foregaa ved en Urafstemning.
Esther Carstensen foreslog at man udskød Valgene, saaledes alt gik videre til næste Aar.
Landsformanden mente ikke dette kunde lade sig gøre af rent praktiske Grunde, men syntes derimod at Magda Andersens Forslag var bedst.
Man vedtog Valgenes Afgørelse ved Urafstemning og at Magda Andersen sammen med
Redaktøren og Sekretæren skulde ordne de fornødne Forberedelser m. H. t. Stemmesedlen, i Bladet m.m.
Desuden valgtes et Valgudvalg: Margrethe Høst, Hedvig Tønder, Magda Eriksen.
Det førstkommende Blad skulde bringe en Meddelelse til Medlemmerne herom og i Bladet 30 /5 vil Stemmesedlen findes. Stemmesedlen skal afleveres til Kredsformanden i lukket Kuvert. Kredsformanden skal være ansvarlig for at vedkommende er Medlem af D. K. inden den videresendes til Formanden for Udvalget, Adresse D. K.’s Kontor.
Det vedtoges at holde Fællesmødet i Odense- Kun Alma Andersen stemte imod.
Man gik derefter over til Dagsordenen og lod nærmere Bestemmelser vedrørende Fællesmødet vente til dette Punkts Behandling i H.t. Dagsordenens Rækkefølge.
ad 1. Herunder behandledes kun Sager, som ikke allerede havde været afsluttet gennem F.U. Protokollen, da Tiden saa meget som muligt maatte udnyttes til det allervigtigste.
a) Historien. Landsformanden oplæste det sidste Brev fra Gyrithe Lemche og dette gik ud paa, at Fru Lemche vilde lade Sagen falde, saafremt Forretningsudvalget eenstemmigt vilde underskrive paa de af Alma Andersen foreslaaede Rettelser og Tilføjelser. Se Bilag Side 69.
Aagot Lading kunde ikke forstaa, at mulige Fejl i og divergerende Opfattelse af D. K. ’s Historie skulde gøres til et Bestyrelsesspørgsmaal og hun havde ikke haft noget imod en saglig Drøftelse i Bladet. Det drejede sig om 2 Ting: 1) en Fejldatering, som er fremkommet ved, at et Møde er blevet udsat, herom kunde der ingen Uenighed blive. 2) Spørgsmaalet om hvorvidt der paa forskellige Punkter burde have staaet noget mere eller noget andet end det, der staar i Bogen. Paa dette sidste Punkt var Aagot Lading ikke enig i de Rettelser og Tilføjelser, der er gjort af Alma Andersen, men mente det jo maatte være F.U.’s Sag at afgøre, om det vilde underskrive Forslaget.
Landsformanden syntes det for hende selv og for andre af Styrelsen kunde se ud som Petitesser, selvom det for de to Parter kunde synes at dreje sig om større Ting.
Fanny Fang syntes Bogen havde været saa udmærket beskrevet i Enkeltheder og kunde ikke indse, hvorfor F.U. skulde underskrive.
Efter nogen Drøftelse vedtoges det, at saafremt de fraværende F. U. Medlemmer vilde underskrive, burde man gøre det, da Tiden ikke var inde til Diskussion i Bladet herom.
b) Bladet. Man ønskede at Bladudvalget skulde forhandle med Bogtrykkeren, om han kunde garantere en Papirbeholdning paa 6 Maaneder, - eller maatte vi hellere straks nedskære Bladets Størrelse til det Halve.
Hvis Bogtrykkeren kunde ligge inde med en saadan Beholdning og i saa Fald eventuelt skulde have en Rentegodtgørelse, maatte vi hellere yde en saadan, end pludselig at skulle staa uden Papir. Det vedtoges ogsaa at Kontoret skulde undersøge om Portoen vilde blive dyrere for Tryksager, da man ellers ogsaa af Hensyn til den kommende Portoforhøjelse maatte nedskære Bladet, - hvis dette kunde have noget at sige ved Udgifterne.
c) Husholdningsfakultetet: Hulda Pedersen havde meddelt at Aarhus Byraad havde bevilliget Kr. 50.000. - der vilde falde den Dag Grundstenen nedlægges. Maalet, man havde sat sig, var nu naaet, idet de 200.000. - var indsamlet, men grundet paa Fordyrelsen af Materialer, maatte man gaa videre med Indsamlingen.
d) Jægerspris: Alma Andersen gav en Redegørelse for Forholdene paa Stiftelsen.
e) Indsamlingen af Spild: Fru Vita Leerbeck havde anmodet om Tilladelse til at give en Redegørelse overfor Fællesstyrelsen for, hvorledes hun havde tænkt sig dette Arbejde tilrettelagt og taget op af danske Kvindeorganisationer.
Efter at have hørt denne Redegørelse vedtog man at lade Københavns Kredsen afgøre, om den vilde være med i Arbejdet, og derefter vilde man drøfte Sagen med Husmoderforeningen. Dette skulde gøres gennem D.K.’s huslige Udvalg.
Desuden foreslog Landsformanden at man talte med Grundejerforeningen herom, da det sikkert var den eneste Udvej til at faa Fart i Arbejdet.
f) Fritidsklubber: Det vedtoges at Magda Andersen skulde tale med Jørgen Banke om denne Sag, da han jo havde rejst Spørgsmaalet ude paa Landet, idet han gjorde et stort Arbejde for at ændre Forsamlingshusene til Forsamlingsgaarde, hvor Unge kunde mødes under en sundere Form.
Nicoline Winther syntes det var en god Tanke at tage dette Arbejde op og fortalte et Eksempel, om hvorledes unge Mennesker paa Møen selv havde dannet en saadan Fritidsklub, da det var mere hjemligt og ogsaa billigere for dem, end at være paa Forsamlingshusene i Fritiden.
Landsformanden mente ogsaa at man i Bladet skulde slaa til Lyd for, at Tiden til saadant Arbejde nu var inde mere end nogensinde.
g) Sygekasserne: Denne Sag blev udskudt da Karen Frandsen ikke var tilstede.
ad. 2. Udvalgsberetninger:
Sommerlejren: Man drøftede Mulighederne for Afholdelse af en Sommerlejr iaar. Fru Tørsleff havde været i Forbindelse med forskellige Højskoler og der var nu Valget mellem Askov og Ry. -
Grundet paa Trafikvanskelighederne vedtog man at forsøge at arrangere 2 Lejre, - Jylland-Fyn og en for Sjælland-Lolland-Falster. Foreløbig skulde Fru Tørsleff, Gudrun Buchreitz og Fanny
Fang tage sig heraf. For sidstnævnte Lejrs Vedkommende skulde Antvorskov og Vallekilde undersøges, og som tidligere bestemt skulde Børn saavidt muligt kunde medtages, men disse skulde bo for sig selv, saa Mødrene kunde overlade dem til en Plejer.
ad. 3. Fællesmødet: Som nævnt under Drøftelserne ved Mødets Begyndelse kunde Mødet finde Sted i Odense den 9. Juni. Man vedtog at Mødet kun skulde finde Sted denne ene Dag og med følgende dagsorden:
Gudtjeneste
Landsformandens Beretning og Diskussion om denne.
Regnskab.
Udvalgsberetninger
x) Valgresultaterne (se nedenfor)
Vinterens kommende Arbejde
Eventuelt
Afslutning: Odensekredsens Fødselsdagsfest.
x) Som nævnt under Mødets første Forhandlinger finder Valget Sted ved Urafstemning, saaledes der bliver mere Tid til interne Drøftelser og det bliver derfor kun at meddele Resultaterne.
ad. 4. Legaterne: Grundet paa Sygdom og Rejsevanskeligheder havde kun Magda Andersen været i Stand til at Møde. Bistaaet af Alma Andersen og Sekretæren var de skriftlige Notater, der var indsendt af de fraværende Udvalgsmedlemmer blevet gennemgaaet og paa Grundlag heraf var Bedømmelsen foretaget. Resultatet blev meddelt og godkendt.
ad. 5. Valg: Følgende Fællesstyrelesesmedlemmer er paa Valg: Martine Bjørneboe, Alma Andersen, og alle Suppleanterne, Astrid Badstue og Hulda Pedersen (af de uden Hensyn til Bosted valgt) og alle Suppleanterne.
Se iøvrigt Drøftelserne og Bestemmelsen vedr. Urafstemning.
ad. 6. Regnskab og Budget:
Landsformanden forelagde Regnskabet og meddelte et Overskud paa Kr. [kan ikke læses], men gjorde samtidig opmærksom paa, at dette Overskud især hidrørte fra den i det forløbne Aar store Indtægt paa Annoncer - en Indtægt som vi sikkert ikke kunde regne med i det næste Regnskabsaar, da de allerede var gaaet meget stærkt ned. Desuden skulde der skaffes store Beløb til Betaling af Historien, ialt Kr. 8.000. - i Løbet af 1940 og Kr. 3.000 – den 1/1 – 41, saa der maatte gøres alt for at agitere for Salget af Bøgerne. Som meddelt ved Formandsmødet kunde Kredsene købe Bøgerne til Brug ved Studiekredse, med Tilskud fra Jubilæumsfonden. Mange Kredse, der grundet paa deres Økonomi sikkert kunde være berettiget til at komme i Betragtnings havde endnu ikke gjort Brug af dette Tilbud. Yderligere mente Landsformanden, man maatte undersøge om Jubilæumsfondens Midler kunde strække til en Udvidelse af dette Tilbud, saaledes større Kredse ogsaa kunde komme i Betragtning, da Studiekredsarbejde sikkert i den kommende Vinter vilde komme stærkt i Forgrunden. Desuden skulde, saavidt muligt, Maximum-Antallet 8 Sæt kunde forhøjes. Landsformanden kun desuden meddele, at Fælleskassen i de to sidste Aar ikke havde hævet Renterne af Tagea Rovsings Legat til Arbejdet, saaledes som vi var berettiget til og der stod
lidt over 2.000 - Kroner. Disse skulde overføres til Fælleskassens Reserve-Beholdning, dels til de eventuelle daarlige økonimiske Tider, vi for alle Tilfældes Skyld, maatte imødese og dels til Betaling af Historien.
Regnskaberne for de forskellige Fonds blev gennemgaaet. Margrethe-Fonden udviste en Beholdning paa Kr. 768.26 et Beløb Landsformanden ogsaa foreslog overført til Reservefondet, Det blev vedtaget at dette Spørgsmaal skulde forelægges Fællesmødet og medtages paa Dagsordenen.
Ligesaa vedtoges det, at man i Bladet og paa Møder skulde agitere for at Medlemmerne spurgte efter Historien paa Bibliotekerne, at man brugte Bøgerne til Gaver o.s.v..
ad. 7.
a) Landsformanden meddelte at Arbejdsforholdene var betydeligt …. Og man var nu i Gang med at danne Beredskabskredse Landet over. I Øjeblikket blev der paa [kan ikke læses] Institut uddannet Instruktører – de skulde bruges til at uddanne Kvinder i almindelige Luftværnsberedskab. Der skulde bl.a. bruges saadanne uddannede Hjælpere til Brug ved de eventuelle Evakueringsdage, til
Hospitalstjeneste, til Hjælp under Luftværnstilstand, Hjælp til hjemsendte Syge, til Forplejningsstationer, Hjælp til Spædbørn og til Beskæftigelse af mindre og større Børn samt Hjælpere for Politiet til Afgørelse af Vanskeligheder mellem evakuerede og deres Værter. Og
endelig skulde en del Kvinder, der havde Kørekort, bruges som Motorførere. Alle tilmeldte Kvinder skulde have et almindeligt. Luftværnskursus paa 2 Gange 2 Timer i H. t. Reglementet for Statens civile Luftværn.
b) Finland. Det Arbejde som D. K. havde været med i bortfaldt nu, idet de finske Børn skulde hjemsendes den førstkommende Tirsdag.
Feriebørn: Nicoline Winther foreslog, at man gjorde et Arbejde for faa Børn anbragt paa Landet i Sommertiden. Landsformanden vilde tale med Borgmester Kaper om dette Spørgsmaal.
Lovforslag vedr. Valg i Distrikterne. Gudrun Buchreitz havde indsendt Forslag om en Lovændring, der skulde forhindre at Formand og Næstformand afgik paa samme Tid. Ingrid Larsen havde sendt Forslag om at Distriktsstyrelserne i Distrikterne faar samme Stemmeret til Distriktsmødet, som Fællesstyrelsen har til Fællesmødet.
Grundet paa de nuværende Vanskeligheder foreslog man, at dette Spørgsmaal foreløbig udsattes.
ad. 9. Esther Carstensen mente at man i den nuværende extraordinære Situation burde gøre alle Kvinder begribeligt, at de maatte staa sammen, og man skulde derfor udarbejde et indtrængende
Brev til Kredsformændene, der saa kunde benytte det i Arbejdet for D.K. - Der maatte gøres noget for at faa nye Medlemmer, men ogsaa noget for at holde paa de Medlemmer vi har.
Magda Andersen foreslog i Henhold hertil, at vi udarbejdede en ny Tryksag, bl. a. ogsaa til Afløsning af den tidligere "Brochure: "Frem ikke tilbage".
Landsformanden foreslog, at man eventuelt kombinerede et saadant "Brev" med en Brochure for Sommerlejren, og lod Satsen for Brochuren staa. Hvis den virkede godt som Propaganda, kunde man lade flere trykke uden Omtale af Sommerlejren - dette vilde være besparende. Forslaget vedtoges.
b) Magda Andersen forelagde et Forslag fra "Skolen for Indendørs Arkitektur’’. D.K. som saadan vilde ikke afholde dette Kursus, men man vilde omtale det i Bladet, saafremt Skolen selv vilde
afholde Kursuset.
Protokollen ført af Margot Petersen
-gennemset af Landsformanden og Alma Andersen.
(Bilag i Henhold til Protokollen af 28. April 1940, Side 62)
Rettelser ved Alma Andersen til Aagot Ladings Bog:
DANSK KVINDESAMFUNDS ARBEJDE GENNEM 25 AAR.
A.L. Side 31: "Ved Dansk Kvindesamfunds Jubilæumsfest i December 1911 talte Konseilspræsidenten varmt for Kvindevalgretten.
Rettelse: D.K.’s Jubilæumsfest blev holdt Lørdag Aften den 24. Februar 1912 i Nimbs Selskabslokaler. (Se Kvinden og Samfundet 1912 Nr. 4, Side 35).
A.L. Side 40: "Ironisk nok var det Gyrithe Lemche, der som D.K. ’s Repræsentant i Danske Kvinders Nationalraad maatte overbringe Forslaget."
Rettelse: Det var Gyrithe Lemche der fik Ideen til Kvindernes Grundlovstog. Ideen fremførte hun paa eget Initiativ i et Bestyrelsesmøde i Danske Kvinders Nationalraad........ Se Danske Kvinders Nationalraads Beretning 1913-15 Side 8, hvori der staar:"Forslaget om et Kvindetoget til Amalienborg, oprindelig fremsat af Gyrithe Lemche, vandt Tilslutning.”
I D.K.’s Protokol den 15. Maj 1915 staar følgende: Der foreligger Henvendelse fra Danske Kvinders Nationalraad om D.K. vil deltage i et Møde af Repræsentanter fra de større Kvindeorganisationer angaaende et af Gyrithe Lemche indenfor Nationalraadet stillet Forslag om et "Kvindernes Grundlovstog" den 5. Juni 1915.
A.L. Side 57: "Maaske ønskede man ikke, at Gyrithe Lemche skulde gaa, men man ønskede en anden Tone."
Rettelse: 159 Delegerede paa Fællesmødet 1918 sendte Adresse til Fællesstyrelsen og Gyrithe Lemche med indtrængende Opfordring om at blive som Redaktør af Kvinden og Samfundet til Formandsmødet 1919.... se Landsformand Julie Arenholts Redegørelse i Kvinden og Samfundet 1919 Side 22.
En af de Delegerede Dr. med. Hedvig Reinhard, skrev i Kvinden og Samfundet l918, Nr. 16, Side l60 en Artikel, der karaktiserer den Holdning, mange Medlemmer Landet over indtog ved Gyrithe Lemches Fratræden. Se endvidere Skolebestyrer Karen Johansens Indlæg i Diskussionen paa Fællesmødet 1918. Kvinden og Samfundet l918 Nr. 12, Side 117, og hendes Artikel "Ved Skiftetid" i Kvinden og Samfundet 1919, Nr. l.
A.L. Side 58: "Af de 3, som traadte tilbage i l918 bevarede Gyrithe Lemche paa anden Vis den nære Føling med D.K. Hun blev i Fællesstyrelsen til 1929."
Rettelse: Gyrithe Lemche traadte ud af Fællesstyrelsen 1918. Se Kvinden og Samfundet 1918 Nr. 22.
Ved Fællesmødet 1920 valgtes Gyrithe Lemche ind i Fællesstyrelsen med 226 Stemmer (Se Kvinden og Samfundet 1920, Nr. 15, Side 132.
Landsformand Julie Arenholt havde, støttet af Astrid Stampe-Feddersen (Se Kvinden og Samfundet 1920, Nr. 15, Side 132,) rettet en indtrængende Opfordring til Gyrithe Lemche om at vende tilbage (Se Kvinden og Samfundet 19l0, Nr. 15, Side 133) for at stifte Kredse i det genvundne Sønderjylland.
Mødet fandt Sted paa D.K.’s Kontor og begyndte Kl. 10.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Legaterne
5. Valg.
6. Regnskab og Budget
7. Luftværnsforeningen. Finland.
8. Lovforslag vedr. Valg i Distrikterne.
9. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden. Fru Magda Andersen, Fru Harriet Daugaard, Fru Gudrun Buchreitz, Fanny Fang, Gudrun Michelsen, Astrid Holten, Alma Andersen, Esther Carstensen, Inger Hempel om Formiddagen og Fru Nicoline Winther fra Kl. 12.
Frafald grundet paa Sygdom: Estrid Hein, Ingrid Larsen, og Martine Bjørneboe.
De øvrige Medlemmer var forhindret dels grundet paa Vanskeligheder ved Rejsen, dels grundet paa, at de ikke kunde forlade deres Stillinger.
Landsformanden bød Velkommen og meddelte, at man telefonisk havde talt med de Fællesstyrelsesmedlemmer, der var forhindret i at møde.
Man havde haabet paa, at Forholdene for Afholdelse af et Fællesstyrelsmøde vilde have bedret sig, derfor havde man udsat Mødet fra den først bestemte Dato, men i Stedet var Forholdene forværret ved at 3 Forretnings Udvalgsmedlemmer var blevet syge.
Landsformanden mente at D. K. trods de Vanskeligheder der var indtruffet siden sidste Møde, absolut maatte fortsætte sit Arbejde. Især vilde det være nyttigt med Kursus, Studiekredse, og almindelige Medlemsmøder, som man plejede at holde, og saa udbygge Arbejdet med de Opgaver, som Situationen krævede. Landsformanden havde lige været i Sydsjælland for at stifte Luftværnskredse og vidste, at alle dernedefra glædede sig til at komme til det sjællanske Distriktsmøde, hvilket havde styrket Landsformanden sin Overbevisning om, at Arbejdet maatte fortsættes.
Alma Andersen mente afgjort ikke at D. K. skulde holde Fællesmøder og Distriktsmøder. Især efter den Stilling, vi havde taget ved Kongressen, vilde det være mest fornuftigt og gavnligt ikke at holde Fællesmøde, men kunde ellers gaa med til at vi afholdt Kursus, deltog i Luftværnsarbejde og især at vi arbejdede for Husholdningskursus.
Magda Andersen mente vi skulde kombinere det huslige Arbejde med det kvindesaglige. Maaske den nuværende Situation kun kunde blive til Gavn for et Samarbejde mellem de forskellige Kvindeorganisationer. Var ellers enig med Landsformanden i, at vi skulde fortsætte og kunde ikke indse, at vi skulde aflyse vore Møder. De tyske Myndigheder og den danske Regering havde jo netop opfordret til, at alt Arbejde fortsattes paa sædvanlig Vis.
Magda Andersen meddelte samtidig, at Andrea Hedegaard telefonisk Aftenen i Forvejen havde meddelt Magda Andersen, at man ikke mente at kunne afholde et Fællesmøde i Odense, men derimod vilde man være glad for, om Fællesstyrelsen vilde komme dertil og holde sit næste Møde den 9. Juni.
Inger Hempel vilde anbefale at vi formede Mødet som et Formandsmøde, saafremt vi af praktiske Grunde ikke kunde holde et Fællesmøde. Vi maatte absolut fortsætte med vort kvindesaglige Arbejde.
Fanny Fang mente ikke nogen kunde forhindre os i at holde et Fællesmøde - kunde slet ikke indse, at vi ikke skulde kunne afholde det grundet paa den Stilling vi havde taget ved Kongressen i Sommer. I alle Tilfælde maatte vi tage Fællesmødet som en Generalforsamling. De der eventuelt var imod os, kunde ikke være Medlemmer af D.K. Kun Trafikvanskeligheder kunde hindre os.
Alma Andersen mente, at Fanny Fang maatte have misforstaaet hendes Mening. Alma Andersen havde kun tænkt paa de Modstandere, der fandtes udenfor D. K. ’s Rækker. Vi kunde risikere at faa vort Arbejde standset.
Landsformanden udtalte, at hvis nogen ønskede at standse D.K.’s Arbejde, vilde det blive gjort uanset om vi afholdt en Generalforsamling. I øjeblikket vilde der i alle Tilfælde intet være i Vejen for af trafikale Grunde at tage til Odense.
Magda Andersen foreslog, at vi forsøgte et andet Sted, naar Odense ikke mente at kunne have Mødet, f. Eks. Fredericia, Middelfart, Nyborg Strand, Hindsgaul el. lg.
Harriet Daugaard havde ofte tænkt at det maaske i Øjeblikket var temlig nyttesløst at udsende Skrivelser o. lg. fra Kontoret til Kredsene, som ofte ikke læste disse, men mente det absolut vilde være til Gavn om vi afholdt et Formandsmøde, da det var Formændene, vi skulde i Kontakt med.
Landsformanden mente ikke det var nok med et Formandsmøde, da dette ikke er beslutningsdygtigt og desuden kom vi derigennem ikke i Kontakt med saa mange, da man maaske adskillige Steder ikke sendte andre, saafremt Formanden ikke selv kunde komme. Der var ogsaa Mulighed for at faa flere samlet ved et Fællesmøde.
Landsformanden mente desuden det maatte bero paa en Misforstaaelse, at man ikke kunde have Mødet i Odense, da et Brev fra Odensekredsens Formand Fru Martiny netop havde meddelt, at man forberedte Mødet.
Man havde derefter en telefonisk Samtale med Fru Martiny, der bekræftede, at Mødet kunde finde Sted Søndag den 9. Juni i Odense.
Landsformanden foreslog derefter, at man nøjedes iaar med een Dag og kun tog de rent praktiske Forretninger i Henhold til Fælleslovene samt eventuelle nye Opgaver. Ingen Presse skulde have Adgang til Mødet. Om Aftenen kunde saa Odensekredsens Fødselsdagsfest afholdes.
Magda Andersen foreslog at Valgene iaar foregik ved Urafstemning.
Alma Andersen mente ikke dette gik an, da Medlemmerne satte Pris paa Valgene ved Fællesmødet.
Magda Andersen mente. at saaledes som Ordningen var nu, kunde Valget uden Skade foregaa ved en Urafstemning.
Esther Carstensen foreslog at man udskød Valgene, saaledes alt gik videre til næste Aar.
Landsformanden mente ikke dette kunde lade sig gøre af rent praktiske Grunde, men syntes derimod at Magda Andersens Forslag var bedst.
Man vedtog Valgenes Afgørelse ved Urafstemning og at Magda Andersen sammen med
Redaktøren og Sekretæren skulde ordne de fornødne Forberedelser m. H. t. Stemmesedlen, i Bladet m.m.
Desuden valgtes et Valgudvalg: Margrethe Høst, Hedvig Tønder, Magda Eriksen.
Det førstkommende Blad skulde bringe en Meddelelse til Medlemmerne herom og i Bladet 30 /5 vil Stemmesedlen findes. Stemmesedlen skal afleveres til Kredsformanden i lukket Kuvert. Kredsformanden skal være ansvarlig for at vedkommende er Medlem af D. K. inden den videresendes til Formanden for Udvalget, Adresse D. K.’s Kontor.
Det vedtoges at holde Fællesmødet i Odense- Kun Alma Andersen stemte imod.
Man gik derefter over til Dagsordenen og lod nærmere Bestemmelser vedrørende Fællesmødet vente til dette Punkts Behandling i H.t. Dagsordenens Rækkefølge.
ad 1. Herunder behandledes kun Sager, som ikke allerede havde været afsluttet gennem F.U. Protokollen, da Tiden saa meget som muligt maatte udnyttes til det allervigtigste.
a) Historien. Landsformanden oplæste det sidste Brev fra Gyrithe Lemche og dette gik ud paa, at Fru Lemche vilde lade Sagen falde, saafremt Forretningsudvalget eenstemmigt vilde underskrive paa de af Alma Andersen foreslaaede Rettelser og Tilføjelser. Se Bilag Side 69.
Aagot Lading kunde ikke forstaa, at mulige Fejl i og divergerende Opfattelse af D. K. ’s Historie skulde gøres til et Bestyrelsesspørgsmaal og hun havde ikke haft noget imod en saglig Drøftelse i Bladet. Det drejede sig om 2 Ting: 1) en Fejldatering, som er fremkommet ved, at et Møde er blevet udsat, herom kunde der ingen Uenighed blive. 2) Spørgsmaalet om hvorvidt der paa forskellige Punkter burde have staaet noget mere eller noget andet end det, der staar i Bogen. Paa dette sidste Punkt var Aagot Lading ikke enig i de Rettelser og Tilføjelser, der er gjort af Alma Andersen, men mente det jo maatte være F.U.’s Sag at afgøre, om det vilde underskrive Forslaget.
Landsformanden syntes det for hende selv og for andre af Styrelsen kunde se ud som Petitesser, selvom det for de to Parter kunde synes at dreje sig om større Ting.
Fanny Fang syntes Bogen havde været saa udmærket beskrevet i Enkeltheder og kunde ikke indse, hvorfor F.U. skulde underskrive.
Efter nogen Drøftelse vedtoges det, at saafremt de fraværende F. U. Medlemmer vilde underskrive, burde man gøre det, da Tiden ikke var inde til Diskussion i Bladet herom.
b) Bladet. Man ønskede at Bladudvalget skulde forhandle med Bogtrykkeren, om han kunde garantere en Papirbeholdning paa 6 Maaneder, - eller maatte vi hellere straks nedskære Bladets Størrelse til det Halve.
Hvis Bogtrykkeren kunde ligge inde med en saadan Beholdning og i saa Fald eventuelt skulde have en Rentegodtgørelse, maatte vi hellere yde en saadan, end pludselig at skulle staa uden Papir. Det vedtoges ogsaa at Kontoret skulde undersøge om Portoen vilde blive dyrere for Tryksager, da man ellers ogsaa af Hensyn til den kommende Portoforhøjelse maatte nedskære Bladet, - hvis dette kunde have noget at sige ved Udgifterne.
c) Husholdningsfakultetet: Hulda Pedersen havde meddelt at Aarhus Byraad havde bevilliget Kr. 50.000. - der vilde falde den Dag Grundstenen nedlægges. Maalet, man havde sat sig, var nu naaet, idet de 200.000. - var indsamlet, men grundet paa Fordyrelsen af Materialer, maatte man gaa videre med Indsamlingen.
d) Jægerspris: Alma Andersen gav en Redegørelse for Forholdene paa Stiftelsen.
e) Indsamlingen af Spild: Fru Vita Leerbeck havde anmodet om Tilladelse til at give en Redegørelse overfor Fællesstyrelsen for, hvorledes hun havde tænkt sig dette Arbejde tilrettelagt og taget op af danske Kvindeorganisationer.
Efter at have hørt denne Redegørelse vedtog man at lade Københavns Kredsen afgøre, om den vilde være med i Arbejdet, og derefter vilde man drøfte Sagen med Husmoderforeningen. Dette skulde gøres gennem D.K.’s huslige Udvalg.
Desuden foreslog Landsformanden at man talte med Grundejerforeningen herom, da det sikkert var den eneste Udvej til at faa Fart i Arbejdet.
f) Fritidsklubber: Det vedtoges at Magda Andersen skulde tale med Jørgen Banke om denne Sag, da han jo havde rejst Spørgsmaalet ude paa Landet, idet han gjorde et stort Arbejde for at ændre Forsamlingshusene til Forsamlingsgaarde, hvor Unge kunde mødes under en sundere Form.
Nicoline Winther syntes det var en god Tanke at tage dette Arbejde op og fortalte et Eksempel, om hvorledes unge Mennesker paa Møen selv havde dannet en saadan Fritidsklub, da det var mere hjemligt og ogsaa billigere for dem, end at være paa Forsamlingshusene i Fritiden.
Landsformanden mente ogsaa at man i Bladet skulde slaa til Lyd for, at Tiden til saadant Arbejde nu var inde mere end nogensinde.
g) Sygekasserne: Denne Sag blev udskudt da Karen Frandsen ikke var tilstede.
ad. 2. Udvalgsberetninger:
Sommerlejren: Man drøftede Mulighederne for Afholdelse af en Sommerlejr iaar. Fru Tørsleff havde været i Forbindelse med forskellige Højskoler og der var nu Valget mellem Askov og Ry. -
Grundet paa Trafikvanskelighederne vedtog man at forsøge at arrangere 2 Lejre, - Jylland-Fyn og en for Sjælland-Lolland-Falster. Foreløbig skulde Fru Tørsleff, Gudrun Buchreitz og Fanny
Fang tage sig heraf. For sidstnævnte Lejrs Vedkommende skulde Antvorskov og Vallekilde undersøges, og som tidligere bestemt skulde Børn saavidt muligt kunde medtages, men disse skulde bo for sig selv, saa Mødrene kunde overlade dem til en Plejer.
ad. 3. Fællesmødet: Som nævnt under Drøftelserne ved Mødets Begyndelse kunde Mødet finde Sted i Odense den 9. Juni. Man vedtog at Mødet kun skulde finde Sted denne ene Dag og med følgende dagsorden:
Gudtjeneste
Landsformandens Beretning og Diskussion om denne.
Regnskab.
Udvalgsberetninger
x) Valgresultaterne (se nedenfor)
Vinterens kommende Arbejde
Eventuelt
Afslutning: Odensekredsens Fødselsdagsfest.
x) Som nævnt under Mødets første Forhandlinger finder Valget Sted ved Urafstemning, saaledes der bliver mere Tid til interne Drøftelser og det bliver derfor kun at meddele Resultaterne.
ad. 4. Legaterne: Grundet paa Sygdom og Rejsevanskeligheder havde kun Magda Andersen været i Stand til at Møde. Bistaaet af Alma Andersen og Sekretæren var de skriftlige Notater, der var indsendt af de fraværende Udvalgsmedlemmer blevet gennemgaaet og paa Grundlag heraf var Bedømmelsen foretaget. Resultatet blev meddelt og godkendt.
ad. 5. Valg: Følgende Fællesstyrelesesmedlemmer er paa Valg: Martine Bjørneboe, Alma Andersen, og alle Suppleanterne, Astrid Badstue og Hulda Pedersen (af de uden Hensyn til Bosted valgt) og alle Suppleanterne.
Se iøvrigt Drøftelserne og Bestemmelsen vedr. Urafstemning.
ad. 6. Regnskab og Budget:
Landsformanden forelagde Regnskabet og meddelte et Overskud paa Kr. [kan ikke læses], men gjorde samtidig opmærksom paa, at dette Overskud især hidrørte fra den i det forløbne Aar store Indtægt paa Annoncer - en Indtægt som vi sikkert ikke kunde regne med i det næste Regnskabsaar, da de allerede var gaaet meget stærkt ned. Desuden skulde der skaffes store Beløb til Betaling af Historien, ialt Kr. 8.000. - i Løbet af 1940 og Kr. 3.000 – den 1/1 – 41, saa der maatte gøres alt for at agitere for Salget af Bøgerne. Som meddelt ved Formandsmødet kunde Kredsene købe Bøgerne til Brug ved Studiekredse, med Tilskud fra Jubilæumsfonden. Mange Kredse, der grundet paa deres Økonomi sikkert kunde være berettiget til at komme i Betragtnings havde endnu ikke gjort Brug af dette Tilbud. Yderligere mente Landsformanden, man maatte undersøge om Jubilæumsfondens Midler kunde strække til en Udvidelse af dette Tilbud, saaledes større Kredse ogsaa kunde komme i Betragtning, da Studiekredsarbejde sikkert i den kommende Vinter vilde komme stærkt i Forgrunden. Desuden skulde, saavidt muligt, Maximum-Antallet 8 Sæt kunde forhøjes. Landsformanden kun desuden meddele, at Fælleskassen i de to sidste Aar ikke havde hævet Renterne af Tagea Rovsings Legat til Arbejdet, saaledes som vi var berettiget til og der stod
lidt over 2.000 - Kroner. Disse skulde overføres til Fælleskassens Reserve-Beholdning, dels til de eventuelle daarlige økonimiske Tider, vi for alle Tilfældes Skyld, maatte imødese og dels til Betaling af Historien.
Regnskaberne for de forskellige Fonds blev gennemgaaet. Margrethe-Fonden udviste en Beholdning paa Kr. 768.26 et Beløb Landsformanden ogsaa foreslog overført til Reservefondet, Det blev vedtaget at dette Spørgsmaal skulde forelægges Fællesmødet og medtages paa Dagsordenen.
Ligesaa vedtoges det, at man i Bladet og paa Møder skulde agitere for at Medlemmerne spurgte efter Historien paa Bibliotekerne, at man brugte Bøgerne til Gaver o.s.v..
ad. 7.
a) Landsformanden meddelte at Arbejdsforholdene var betydeligt …. Og man var nu i Gang med at danne Beredskabskredse Landet over. I Øjeblikket blev der paa [kan ikke læses] Institut uddannet Instruktører – de skulde bruges til at uddanne Kvinder i almindelige Luftværnsberedskab. Der skulde bl.a. bruges saadanne uddannede Hjælpere til Brug ved de eventuelle Evakueringsdage, til
Hospitalstjeneste, til Hjælp under Luftværnstilstand, Hjælp til hjemsendte Syge, til Forplejningsstationer, Hjælp til Spædbørn og til Beskæftigelse af mindre og større Børn samt Hjælpere for Politiet til Afgørelse af Vanskeligheder mellem evakuerede og deres Værter. Og
endelig skulde en del Kvinder, der havde Kørekort, bruges som Motorførere. Alle tilmeldte Kvinder skulde have et almindeligt. Luftværnskursus paa 2 Gange 2 Timer i H. t. Reglementet for Statens civile Luftværn.
b) Finland. Det Arbejde som D. K. havde været med i bortfaldt nu, idet de finske Børn skulde hjemsendes den førstkommende Tirsdag.
Feriebørn: Nicoline Winther foreslog, at man gjorde et Arbejde for faa Børn anbragt paa Landet i Sommertiden. Landsformanden vilde tale med Borgmester Kaper om dette Spørgsmaal.
Lovforslag vedr. Valg i Distrikterne. Gudrun Buchreitz havde indsendt Forslag om en Lovændring, der skulde forhindre at Formand og Næstformand afgik paa samme Tid. Ingrid Larsen havde sendt Forslag om at Distriktsstyrelserne i Distrikterne faar samme Stemmeret til Distriktsmødet, som Fællesstyrelsen har til Fællesmødet.
Grundet paa de nuværende Vanskeligheder foreslog man, at dette Spørgsmaal foreløbig udsattes.
ad. 9. Esther Carstensen mente at man i den nuværende extraordinære Situation burde gøre alle Kvinder begribeligt, at de maatte staa sammen, og man skulde derfor udarbejde et indtrængende
Brev til Kredsformændene, der saa kunde benytte det i Arbejdet for D.K. - Der maatte gøres noget for at faa nye Medlemmer, men ogsaa noget for at holde paa de Medlemmer vi har.
Magda Andersen foreslog i Henhold hertil, at vi udarbejdede en ny Tryksag, bl. a. ogsaa til Afløsning af den tidligere "Brochure: "Frem ikke tilbage".
Landsformanden foreslog, at man eventuelt kombinerede et saadant "Brev" med en Brochure for Sommerlejren, og lod Satsen for Brochuren staa. Hvis den virkede godt som Propaganda, kunde man lade flere trykke uden Omtale af Sommerlejren - dette vilde være besparende. Forslaget vedtoges.
b) Magda Andersen forelagde et Forslag fra "Skolen for Indendørs Arkitektur’’. D.K. som saadan vilde ikke afholde dette Kursus, men man vilde omtale det i Bladet, saafremt Skolen selv vilde
afholde Kursuset.
Protokollen ført af Margot Petersen
-gennemset af Landsformanden og Alma Andersen.
(Bilag i Henhold til Protokollen af 28. April 1940, Side 62)
Rettelser ved Alma Andersen til Aagot Ladings Bog:
DANSK KVINDESAMFUNDS ARBEJDE GENNEM 25 AAR.
A.L. Side 31: "Ved Dansk Kvindesamfunds Jubilæumsfest i December 1911 talte Konseilspræsidenten varmt for Kvindevalgretten.
Rettelse: D.K.’s Jubilæumsfest blev holdt Lørdag Aften den 24. Februar 1912 i Nimbs Selskabslokaler. (Se Kvinden og Samfundet 1912 Nr. 4, Side 35).
A.L. Side 40: "Ironisk nok var det Gyrithe Lemche, der som D.K. ’s Repræsentant i Danske Kvinders Nationalraad maatte overbringe Forslaget."
Rettelse: Det var Gyrithe Lemche der fik Ideen til Kvindernes Grundlovstog. Ideen fremførte hun paa eget Initiativ i et Bestyrelsesmøde i Danske Kvinders Nationalraad........ Se Danske Kvinders Nationalraads Beretning 1913-15 Side 8, hvori der staar:"Forslaget om et Kvindetoget til Amalienborg, oprindelig fremsat af Gyrithe Lemche, vandt Tilslutning.”
I D.K.’s Protokol den 15. Maj 1915 staar følgende: Der foreligger Henvendelse fra Danske Kvinders Nationalraad om D.K. vil deltage i et Møde af Repræsentanter fra de større Kvindeorganisationer angaaende et af Gyrithe Lemche indenfor Nationalraadet stillet Forslag om et "Kvindernes Grundlovstog" den 5. Juni 1915.
A.L. Side 57: "Maaske ønskede man ikke, at Gyrithe Lemche skulde gaa, men man ønskede en anden Tone."
Rettelse: 159 Delegerede paa Fællesmødet 1918 sendte Adresse til Fællesstyrelsen og Gyrithe Lemche med indtrængende Opfordring om at blive som Redaktør af Kvinden og Samfundet til Formandsmødet 1919.... se Landsformand Julie Arenholts Redegørelse i Kvinden og Samfundet 1919 Side 22.
En af de Delegerede Dr. med. Hedvig Reinhard, skrev i Kvinden og Samfundet l918, Nr. 16, Side l60 en Artikel, der karaktiserer den Holdning, mange Medlemmer Landet over indtog ved Gyrithe Lemches Fratræden. Se endvidere Skolebestyrer Karen Johansens Indlæg i Diskussionen paa Fællesmødet 1918. Kvinden og Samfundet l918 Nr. 12, Side 117, og hendes Artikel "Ved Skiftetid" i Kvinden og Samfundet 1919, Nr. l.
A.L. Side 58: "Af de 3, som traadte tilbage i l918 bevarede Gyrithe Lemche paa anden Vis den nære Føling med D.K. Hun blev i Fællesstyrelsen til 1929."
Rettelse: Gyrithe Lemche traadte ud af Fællesstyrelsen 1918. Se Kvinden og Samfundet 1918 Nr. 22.
Ved Fællesmødet 1920 valgtes Gyrithe Lemche ind i Fællesstyrelsen med 226 Stemmer (Se Kvinden og Samfundet 1920, Nr. 15, Side 132.
Landsformand Julie Arenholt havde, støttet af Astrid Stampe-Feddersen (Se Kvinden og Samfundet 1920, Nr. 15, Side 132,) rettet en indtrængende Opfordring til Gyrithe Lemche om at vende tilbage (Se Kvinden og Samfundet 19l0, Nr. 15, Side 133) for at stifte Kredse i det genvundne Sønderjylland.
