« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 27. november 1940
Udskrift af Protokollen for DANSK KVINDESAMFUNDS FÆLLESSTYRELSESMØDE Søndag den 27. November 1940.
Mødet blev holdt i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler, Niels Hemmingsensgade l0, København og begyndte Kl. l0.
Til Stede var: Landsformanden, Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Gudrun Iversen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Fanny Fang, Magda Andersen, Astrid Badstue, Alma Andersen, Ingrid Larsen, Esther Carstensen, Inger Hempel.
Indkaldte Suppleanter: Harriet Daugaard og Karen Fogh.
Desuden Martine Bjørneboe, Astrid Holten og Valborg Jensen.
Fraværende: Dagmar Mailand, Andrea Hedegaard, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff og Sigrid Ammitzbøll.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Formandsmøde
3. Legater
4. Regnskab
5. Budget
6. Bladet
7. Sommerlejren
8. Danske Kvinders Samfundstjeneste
9. Hvor og under hvilken Form skal vore Fællesstyrelsesmøder fremtidig holdes v /Magda Andersen.
10. Eventuelt.
Dirigenter: Magda Andersen valgtes til Formiddagsmødet
Maria Næss-Schmidt - - Eftermiddagsmødet
ad. 1.
a) Landsformanden meddelte at cand. theol Ruth Vermehren i Dag Kl. 14 skulde prædike i Vangede Kirke i Gentofte. Kirkens Præst, Pastor NORLEV, havde gjort et stort Forarbejde og sendt Indbydelse ud til forskellige Mennesker og man havde talt med Gentofte-Kredsens Formand, Fru Tønder om Fællesstyrelsen muligvis kunde komme derud.-
Man besluttede at se hvor langt man var ved Frokosttid og kun saafremt, af de sidste Punkter paa Dagsordenen kunde naas, vilde man tage derud.
b) Fhv. Skolekøkkeninspektør SOFIE RASMUSSEN havde i sit Testamente –iflg. Brev fra L.R. Sgf. Ingeborg Hansen, der var executor testamenti i Boet - bestemt flg: "at hendes Efterladenskaber, efter at en Del Løsørelegater er udredede, og nogle kontante Legater udbetalt, og efter at Indtægten af "Huslig Økonomi”, som hun i sin Tid har udgivet sammen med Karen Blicher, er tillagt en Legatar, skal tilfalde et Legat, der skal kaldes "Eline Hansens Legat", og som ønskes bestyret af DANSK KVINDESAMFUND. Kapitalens Udbytte skal efter Fradrag af Administrationsomkostninger aarlig tilfalde mindst to og højst tre unge Kvinder til en Studie- og Uddannelsesrejse i Udlandet. Ved Tildelingen af Legatet, skal intet Fag eller Erhverv være fortrinsberettiget for andre, men alle skal staa lige, være sig Kunst, Haandværk, Sygepleje, Skolevæsen eller hvilkesomhelst andre Fag."
Om Størrelsen af dette Legat kunde intet siges før Begyndelses- og Registreringsforretning i Boet havde fundet Sted.
LANDSFORMANDEN fik Fuldmagt til at repræsentere Fællesstyrelsen paa Skiftesamlingen og til eventuelt at vedgaa Arv og Gæld i Boet.
c) GAVE TIL DET VIDENSKABELIGE HUSHOLDNINGSINSTITUT.
Fra en anonym Giver havde vi modtaget Kr. 5.000.- til et Værelse paa Institutet. Værelset skal bære Eline Hansens Navn.
d) Legat refunderet: En Legatar, der i 1915-16 og 17 havde modtaget 3 Portioner a Kr. 475.- af Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder og ved Hjælp deraf havde opnaaet en selvstændig Stilling, havde nu refunderet Beløbet ialt Kr. 1475.- med Ønske om, at det maatte blive uddelt paa samme Maade igen.
e) ELISABETH NIELSENS LEGAT. Landsformanden meddelte, at man vilde sælge for 3.000,- Kroner Obligationer, da Kursen i Øjeblikket laa meget fordelagtig, og da vi maatte have disse Penge til at betale Raten til Gyldendal l/l-41 a/c Historien.
Landsformanden foreslog, at man - for at holde Legatet saa længe som muligt i Live - lod Legatet købe Bøgerne, saaledes, at Pengene indsættes paa Legatets Konto efterhaanden som Bøgerne sælges – hvorefter Obligationer kan købes igen.
Kassereren tilsluttede sig denne Ordning.
Magda Andersen foreslog i denne Forbindelse at man udsendte Agitationsbrochuren for Historien til Oplands- og Købstadsbibliotekerne.
Charlotte Grønnebæk anbefalede at man opfordrede Medlemmerne til at gaa paa Bibliotekerne og spørge efter Bøgerne.
Man tilsluttede sig Landsformandens Forslag.
f) Arbejdsplanen. Magda Andersen, Ingrid Larsen og Andrea Hedegaard havde i F.U. paataget sig den Opgave at gennemgaa den gamle Plan og Forretningsordenen og derfra udarbejde Forslag til en ny. Magda Andersen meddelte, at man endnu vilde vente noget med at forelægge Forslaget, da det skulde gennemarbejdes grundigt forinden.
Agitationsskriftet. Det var ligesaa vedtaget at vi skulde have et nyt til Erstatning for det udgaaede "Frem - ikke tilbage".
Aagot Lading forelagde to Udkast, det ene udarbejdet af hende selv, det andet af Lis Groes og begge havde været til Gennemsyn hos Estrid Hein, i Henhold til Forretningsudvalgets Vedtagelse. Man forkastede det af Lis Groes udarbejdede og ønskede forskellige Ændringer i Aagot Ladings. Ingrid Larsen foreslog at hendes Datter, der er Tekstforfatter, skulde tiltræde Udvalget.
Vedtaget at Udvalget skal arbejde videre suppleret med Gertrud Gehter Larsen.
g) Fraskilt Hustrus Pension. Landsformanden foreslog, at man indsendte ny Henvendelse til Regeringen i Fortsættelse af den tidligere indsendte.
h) Desuden drøftedes i denne Forbindelse Spørgsmaalet om forladt Hustru, i Anledning af de sidste Dages Meddelelser i Dagspressen ang. en Sag, hvor en Mand havde sat sin Hustru paa Gaden, fordi
hun ikke havde villet forlade Hjemmet og give Plads til en anden Kvinde. Fogden havde nægtet at indsætte Konen i Hjemmet, og Fogdens Kendelse var stadfæstet af Landsretten. Sagen vilde forhaabentlig blive appeleret til Højesteret. Landsformanden mente det vilde blive vanskeligt at faa Justitsministeren til at forelægge Rigsdagen en Ændring af Retsplejeloven, da Ministeriet synes at mene, at en saadan Lovændring let kunde komme til at stride mod Ægteskabslovens almindelige Regler om, at Samliv ikke kan paatvinges den Part, der ikke ønsker Samlivet fortsat. Juristerne havde dog hidtil praktiseret anden Fremgangsmaade, end den, der ved denne Sag var benyttet, fordi
der ingen Hjemmel var herfor, og havde betegnet en saadan Opførsel fra Mandens Side som Vold og indgivet Klage til Politiet.
Det skete var meget beklageligt, saa meget mere som man nu, hvor det havde staaet i alle Aviser, sikkert ikke fik Politiet til at tage sig deraf.
Martine Bjørneboe mente der maatte ske en Ændring i Huslejekontrakterne.
Ingrid Larsen sluttede sig hertil.
Man besluttede at lade Sagen undersøge i Udvalget:
”FORLADT HUSTRU" - suppleret med Landsformanden.
i) Gift Kvindes Arbejdsret.
Kolding Kommune havde vedtaget ikke foreløbig at afskaffe de gifte Kvinder, saaledes som det havde været foreslaaet.
Horsens havde ansat en kvindelig Overlærer, Frk. Ellen Nicolaisen, og Odense havde ogsaa ansat en kvindelig Overlærer, Frk. Anna Margrethe Dons.
j) Kvindelige Præster: Som tidligere meddelt gennem F.U. Protokollen vilde man nu i København og Omegn forsøge at faa cand. theol. RUTH VERMEHREN til at prædike paa samme Maade, som nævnt ved Mødets Begyndelse. Man haabede herigennem at vende Folk til at høre en kvindelig
Præst og derigennem vække Sympati for Sagen og paa denne Maade faa Støtte til at faa gennemført den Lovændring, der skal til for at Kvinder kan blive Præster.
k) LANDSFORENINGEN TIL ARBEJDSLØSHEDENS BEKÆMPELSE
Landsformanden var forespurgt om hun vilde være villig til at træde ind i Hovedbestyrelsen. Der var i Forvejen kun to Kvinder: Fru Paula Nissen, Serridslevgaard og Fru Therkelsen, Næstved.
Astrid Badstue henledte Opmærksomheden paa den Betydning det kunde have at kvindesagligt indstillede Kvinder sad i Lokalafdelingernes Bestyrelser. Saaledes havde der i Randersafdelingens Bestyrelse, af hvilken hun var Medlem, været en Røst fremme om at sætte ind paa at faa de gifte Kvinder ud af Erhvervet.
Det blev imidlertid slaaet ned og kom ikke længere.
Charl. Grønnebæk meddelte, at der ogsaa i Aalborg ved det stiftende Møde var blevet foreslaaet noget saadant. Formanden havde imidlertid svaret Nej hertil, da der i Øjeblikket gjalt om at samle og ikke om at splitte.
l) Ungdomsarbejdsløshed: Landsformanden omtalte Arbejdslejrene for Kvinder og at der var et særligt Problem med at faa unge piger mellem 14 og 17 Aar beskæftiget.
Landsformanden havde udarbejdet er Forslag, der gik ud paa, at faa disse unge anbragt 3 - 4 Timer daglig i Hjem med børnerige Familier - med mindst 4 Børn - Lønnen skulde udredes af det offentlige og desuden skulde de unge gaa til teoretisk Uddannelse om Eftermiddagen, ligesom de paagældende Husmødre skulde have Adgang til en saadan Uddannelse. Mente, at dette vilde blive til Gavn baade for Husmødre og de Unge.- Der var den Fordel, at de Unge der før havde haft Beskæftigelse, saaledes de kunde bo i deres Hjem, kunde fortsætte hermed - og ligesaa at de paa denne Maade ikke kom længere væk fra de vante Forhold, end at de ved given Lejlighed atter kunde faa Arbejde indenfor deres Fag.
Landsformanden havde talt med Undervisningsministeren om denne Sag, og han lod til at være meget interesseret i den,- Den teoretiske Undervisning skulde ogsaa indeholde Undervisning i samfundsmæssige Forhold, og i det hele taget ligge paa Linie med D.K.’s Arbejde for Opdragelse af unge Kvinder. - Vi skulde ogsaa forsøge at fortsætte Arbejdet for huslige Læresteder, det Arbejde, som det kgl. Landhusholdningsselskab havde overtaget efter os. Landsformanden mente at Hjemmet og den unge gensidig skulde binde sig for denne ordning, der dog kun maatte betragtes som en Nødsforanstaltning, i 6 Maaneder medmindre den unge fik tilbudt Arbejde.
Inger Hempel spurgte hvorledes Husassistenterne vilde stille sig til et saadant Forslag - der var ogsaa Arbejdsløshed indenfor disse. -
Magda Andersen mente man ogsaa skulde tage barnløse Hjem med, - der var ofte dygtige Husmødre, der netop kunde være en god Læremester for en saadan ung Pige.
Alma Andersen gik imod Forslaget og mente det vilde have en uheldig Indflydelse paa Husassistenternes Erhverv.
Karen Frandsen tilsluttede sig Alma Andersen og Inger Hempel.
Maria Næss-Schmidt syntes der var meget godt i Forslaget.
Fanny Fang mindede om, at det drejede sig om 14-17 aarige og ikke om uddannede Husassistenter. Mente iøvrigt ikke, at det kunde blive til en virkelig Uddannelse, for naar den unge kunde faa en Plads, saa vilde hun tage den og forlade den huslige.
Esther Carstensen paapegede, at hvis dette Forslag blev til noget, saa maatte der sørges for en Kontrol, saaledes de unge kom i Hjem, hvor de lærte Orden og System.
Magda Andersen foreslog, at der nedsattes et Udvalg, der ofrede sig og gennemgik Spørgsmaalet i den Tid, hvor Kirkegangen i Vangede ellers skulde finde Sted - hvis man naaede ud til denne. Saafremt man ikke syntes der skulde nedsættes et nyt Udvalg kunde det huslige Udvalg jo tage sig deraf, eventuelt suppleret med Landsformanden.
Inger Hempel spurgte om det var umuligt at faa Dag-Arbejdslejre, hvorfra man kunde sende de unge ud paa Arbejde.
Alma Andersen vilde gerne vide hvornaar og hvordan den teoretiske Uddannelse skulde finde Sted, og hvordan Landsformanden mente at Ministeriet maatte skaffe Plads ude omkring paa Husholdningsskoler, Kursus o. lig.
Aagot Lading mente, at naar Landsformanden havde talt om, at det ogsaa kunde være under en Højskoleform, saa vilde der blive Mulighed for at faa Samfundsoplysning bragt til de unges Kundskab og lidt om, hvordan de skulde bo, klæde sig o.s.v. Ved at tale med de unge om eventuelle Vanskeligheder i de Hjem hvor de kom, vilde Lærerne ogsaa kunne øve en vis Kontrol.
Charlotte Grønnebæk mente at det var bedre at faa dem ud paa Landet. Byerne kunde ikke tage mere.
Harriet Daugaard mente det samme. -
Fanny Fang mente de kunde henvises til at deltage i Aftenskoleundervisning de paagældende Steder.
Karen Fogh mente det vilde blive lige saa svært at faa dem paa Landet. Enkelte Hjem tog nogle unge, men det var rent filantropisk - og var saaledes noget helt andet.
Det vedtoges at lade det huslige Udvalg suppleret med Landsformanden tage sig af Sagen.
m) DANSK UNGDOMS SAMVIRKE: Estrid Hein havde henstillet at man sørgede for at faa unge Kvinder med ind i dette Arbejde, da man fra anden Side vilde søge at støtte Ungdomsarbejdet i et nordisk samarbejde og det vilde være sundt for de unge Kvinder at være med heri. -
Martine Bjørneboe foreslog at Margot Petersen skulde indtræde.-
Margot Petersen bad sig fritaget og foreslog et Medlem af D.K.K.U.’s Bestyrelse Esther K. Petersen.
Astid Badstue spurgte om det kun var Ungdomsforeninger, der kunde være repræsenteret i D.U.S., eller om unge Medlemmer fra andre Foreninger ogsaa kunde komme med.-
Charlotte Grønnebæk meddelte at der ude i Provinden var Hovedforeninger, der stod som Støtteforeninger og saaledes havde Ret til at sende Repræsentanter.
n) DET DANSKE SELSKAB.
Selskabet var stiftet paa Københavns Universitet den 27. Juni d. A. og havde planlagt en Række Studier over væsentlige Omraader indenfor Dansk Kultur. Til dette Arbejde var nedsat en Arbejdsgruppe hvor Aagot Lading og Margot Petersen, der henholdsvis skulde behandle Spørgsmaalene Kvindesag og Ungdomsarbejde, foreløbig var de eneste Kvinder. Man paatænkte dog at udvide det. Desuden skulde Margot Petersen varetage et Arbejde,der gik ud paa til sin Tid at stille dette kulturelle Stof til Raadighed for Foreninger og Organisationer.
Der var nedsat et Præsidium, hvor Landsformanden og Fru Gloerfelt-Tarp var indvalgt.
o) Ringbogen var udsendt og flere af Fællesstyrelsens Medlemmer udtalte deres Tilfredshed med den.
p) REVISORERNE. Statsaut. Revisor Frk. Lyngby og Frk. Karna Nilsson havde frasagt sig deres Hverv som Revisorer i D.K. fra næste Fællesmøde at regne.
Landsformanden redegjorde for Grunden, som toges til Efterretning.
q) ARBEJDSANVISNINGSKONTOR FOR MIDLERTIDIG HUSHJÆLP.-
Et saadant Kontor var oprettet af Horsens Kredsen. Der havde været forskellige Vanskeligheder, idet Arbejdsdirektoratet havde gjort Indsigelser, men Landsformanden havde foreløbig faaet ordnet Sagen for Kredsen.
r) VORDINGBORGKREDSEN havde selv oprettet et Kontor og havde nu anmodet om eventuelt at faa nogle Billeder af D.K.’s Pionerer m. m. til Ophængning i Lokalet.
Da man ikke kan udlevere de Billeder der hører til Arkivet, besluttede man at anbefale Kredsen at søge Jubilæumsfondet om Støtte til at lade nogle af disse Billeder reproducere.
ad. 2. FORMANDSMØDET. Landsformanden redegjorde for Grunden til Aflysningen. Alt for faa havde meldt sig til Trods for, at over Halvdelen havde stemt for Mødets Afholdelse. Efter Aflysningen havde Landsformanden og Kontoret modtaget flere Breve og Opringninger fra Formænd, der beklagede at de ikke havde faaet meldt sig i Tide. -
Der fremkom Forslag om eventuelt at afholde 2 Formandsmøder et paa hver Side af Storebælt.
Chll. Grønnebæk ønskede at protestere - for det første: Imod at Legatudvalgsmødet havde været indkaldt til Odense, og for det andet, imod at Fællesstyrelsesmøderne og Formandsmøderne altid skulde være i København.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at med Hensyn til det første Spørgsmaal, saa var Mødet lagt der fordi Fru Hedegaard, som var blevet valgt til Formand for Legatudvalget paa et Møde, hvor hun ikke selv havde været til Stede, ikke havde kunde komme til København.
Da tilmed alle Udvalgsmedlemmerne, paanær et eneste, alligevel kom fra den anden Side Storebælt paa Vej til Fællesstyrelsesmødet, havde man ikke ment, det kunde betyde noget med et Ophold i Odense.
Med Hensyn til det andet Spørgsmaal vilde Magda Andersen gøre opmærksom paa, hvor svært det var for mange af Formændene at rejse – mange fra M. A.’s Distrikt maatte f. Eks. for at komme til Fredericia Kl 1 tage af Sted ved 5 Tiden om Morgenen.
Alma Andersen raadede fra at skabe Præcedens for at holde Formandsmøder ude i Landet, men sluttede sig til Landsformandens Forslag om 2 Formandsmøder. Dog vilde det være endnu mere vigtigt om man holdt Formandsmøder indenfor de forskellige Distrikter. Man havde f. Eks. intet haft i 7. D., men det vilde ogsaa være mere praktisk at have det efter Formandsmødet i København.
Gudrun Iversen mente ikke det kunde nytte at holde de 2 Formandsmøder- i alle Tilfælde ikke for Jyllands Vedkommende.
Magda Andersen mente at man i nogle Distrikter - vistnok bl. a. paa Fyn - var gaaet fra at holde Distriktsformandsmøder.
Astrid Badstue mente det vilde have sin Betydning at holde Møderne enten i Odense eller Fredericia.
Charlotte Grønnebæk fraraadede Formandsmøde i December da det var for mørkt. Syntes ikke at Distriktsmøde efter Formandsmødet havde særlig Værdi i alle Tilfælde ikke naar der havde været Formandsmøde i København i Forvejen. -
Fanny Fang meddelte at man i det sjællandske Distrikt ikke havde holdt Møde fordi man havde tænkt at holde det i Forbindelse med formandsmødet i København. Nu var det muligt at man alligevel vilde holde et Møde. Vilde tale med sin Bestyrelse derom.
Ellen Volden Ræthinge gjorde Rede for 6. Distrikts Formandsmøder.
ad. 3. LEGATERNE. Udvalgets Bedømmelse blev oplæst og godkendt.
ad. 4. Kassereren oplæste Budgettet der godkendtes af Fællesstyrelsen. Kassereren spurgte om der var nogen Grund til at forelægge Fællesmødet Budgettet, da det jo til den Tid var 3/4 Aar gammelt.
Magda Andersen tilraadede absolut at forelægge det.
Dette vedtoges.
ad. 5. REGNSKAB. Magda Andersen henstillede paa Legatudvalgets Vegne at Udvalgets
Medlemmer fik udlagt Porto for Legatkufferten refunderet.
Det vedtoges at godtgøre disse Udgifter.
ad. 6. BLADET: Redaktøren forelagde Resultatet af Bladudvalgets Forhandlinger med Annonceforpagter og Bogtrykker. -
M.H.t. Annoncerne havde man opnaaet at faa en Merbetaling paa 1 øre pr. mm, saaledes man nu fik 12 Øre pr. mm. Man drøftede en ny Forside og Ingrid Larsen foreslog, at Bladudvalget supplerede sig med hendes Datter og med Reklamechef Esther Graff.
Ingrid Larsen spurgte om Redaktøren skulde beholde den samme Gage, som hun fik for 2 Blade, naar Bladet nu kun skulde udgaa een Gang maanedlig.
Man drøftede dette Spørgsmaal og foreslog at da det foreløbig var tænkt som en midlertidig Ordning saa vilde man lade den nuværende Løn Kr. 200,00 maanedlig løbe til 1. Juni 1941 og saa tage Spørgsmaalet op til Forhandling, eventuelt undersøge lignende Lønforhold andre Steder.
9 stemte for dette Forslag
2 stemte imod - nemlig Charlotte Grønnebæk og Astrid Badstue.
ad. 7. SOMMERLEJREN:
Landsformanden forelagde Regnskabet, der havde givet Kr. 352,81 i Underskud for begge Lejre tilsammen. Lejrene havde været meget vellykkede og det anbefaledes, at der allerede nu blev gjort noget for at planlægge næste Aars Lejr. Tuborgfondet skulde atter søges.
ad. 8. DANSKE KVINDERS SAMFUNDSTJENESTE: Esther Carstensen gjorde Rede for den Henvendelse der var udsendt til Kredsformændene.
Magda Andersen beklagede at det altid var de samme Mennesker fra Samfundstjenesten der ude i Provinsen maatte tage sig af Arbejdet - derfor fik de for meget at gøre.
Ingrid Larsen sluttede sig hertil og m. H. t. De hvide Klude saa mente Ingrid Larsen ikke at Folk vilde af med dem. Desuden mente hun heller ikke den danske Befolkning var langt nok nede endnu til at ville gaa med brugt og omsyet Tøj. -
Marie Næss-Schmidt var af den Mening, at der maatte samles nu for ellers fik vi intet. – I Ringkøbing havde man arrangeret det som "Hjælp til Selvhjælp".
Gudrun Iversen meddelte at i Odder havde man i 11 Aar haft Syaftener for Arbejderkoner, hvor de under kyndig Vejledning kunde omsy indsamlet Tøj.
Chll. Grønnebæk mente at Aalborg i Aar vilde faa svært ved at faa Lokaler- man havde ellers tidligere ogsaa gjort et Arbejde som det af Frk. Iversen omtalte.
Karen Frandsen: Esbjerg havde faaet en udmærket Socialhjælper, der organiserede et Hjælpearbejde ved Navn "Støt din By" - der var allerede indsamlet Masser af Tøj. Flere havde givet kontante Beløb.
ad. 9. Ingrid Larsen mente man maatte fordele det, saaledes det skiftevis var paa hver sin Side af Storebælt. -
Hulda Andersen syntes det var rimeligt at holde Fællesstyrelsesmødet i København, naar det ikke skulde være i Forbindelse med Formandsmødet.
Chll. Grønnebæk mente ikke dette kunde drøftes i Dag.
Man vedtog, at næste Fællesstyrelsesmøde skulde være i Marts i København.
ad. 10. Landsformanden forelagde en Henvendelse til Rigspolitichefen fra D.K.N.’s Udvalg for lige Moral vedrørende en Antagelse af Kvinder til Patruljetjeneste i de Byer, hvor der er garnisoneret særlig mange fremmede Soldater.
Charlotte Grønnebæk hilste med stor Glæde at D. K. tilsluttede sig denne Skrivelse.
Man enedes om at være Medunderskriver. Flere mente der maatte gøres et Arbejde i denne Retning i Kredsene, men det maatte være de rette mennesker der tog sig deraf.
Fællesstyrelsens Rejse- og Dagpenge. - Det vedtoges at ændre den tidligere Ordning med 2 Enkeltbilletter og Kr. 6.- i Dagpenge til Returbillet og Kr. l0. - i Dagpenge, for de Dage man boede paa Hotel, Kr. 5. - naar man ikke boede paa Hotel. Desuden skulde - naar en extra Hen- og Hjemrejsedag var nødvendig ogsaa denne betales med samme Dagpenge.
Mødet sluttede Kl. 18 ½
Protokollen ført af Margot Petersen,
Protokollen gennemgaaet af Landsformanden og Astrid Badstue.