« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 12. april 1942
Protokol for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelsesmøde Søndag den 12. April.
Mødet fandt Sted i Kvindernes Bygning. - Om Formiddagen i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, om Eftermiddagen paa D.K.’s Kontor. Mødet begyndte Kl. 16.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Legaterne
5. Valg
6. Regnskab
7. Forslag til Lovændringer
8. Kvindelig Politi
9. Fra Kredsene
l0. Eventuelt
Dirigenter: Magdalene Jørgensen om Formiddagen
Margrethe Petersen om Eftermiddagen.
Til Stede var: Landsformanden, Andrea Hedegaard, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Valborg Jensen (i St. f. Gudrun Iversen), Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Hulda Pedersen, Gudrun Buchreitz (i St. f. Signe Tørsleff), Magdalene Jørgensen (i St. f. Sigrid Ammitzbøll), Astrid Badstue; Alma Andersen, Inger Hempel, Martine Bjørneboe (i St. f. Ingrid Larsen), Margrethe Petersen. Lis Groes (i St. f. Nicoline Winther).
ad. 1.
a) Der var kommet Tak fra følgende, som vi havde sendt Fødselsdags- Jubilæums- og lignende Hilsner: Thora Ingemann Drøhse, der var blevet 75 Aar, Thora Pedersen, der havde 40-Aars Jubilæum, Sophy Christensen, Lorentz Rasmussen. Margrethe Bonnevie, Betzy Kjellsberg (to sidstnævnte fra Norge).
b) Henvendelser ang. Kvinder, der opsiges ved Ægteskabs Indgaaelse.
Vi havde henvendt os til F.L. Smidth, De Danske Spritfabriker og Sparekassen for København og Omegn. Spritfabrikerne havde svaret, at det var rigtigt, at Kvinder afskediges, naar de giftede sig, men til gifte Mand ydede de Børnetillæg og Bosættelseslaan.
I F.L. Smidth og Co kunde en Kvinde beholde sin Stilling ca 1 Aar - ikke udover 1 ½ Aar efter Ægteskabs Indgaaelse. Fratrædelse sker som Regel 1. januar og 1. Juli.
Inger Hempel foreslog, at man samarbejdede med Erhvervsraadet og Danske Kvinders Nationalraad i saadanne Sager, saa der ikke kom Henvendelser fra de to Kvindeorganisationer paa samme Tid.
Hulda Pedersen syntes, det kun var godt, om de forskellige Selskaber fik Henvendelser fra to Sider, men vi maatte lade D.K.N. vide, naar vi indsendte Henvendelser.
Maria Næss-Schmidt meddelte, at den eneste kvindelige Funktionær i Vest- og Sønderjysk Kreditforening ikke havde kunnet faa fast Ansættelse.
Det vedtoges at undersøge dette nærmere samt at fortsætte med Henvendelser til andre Institutioner, saa man havde et Materiale samlet herom.
c) Forladt Hustru - Den sidst indsendte Henvendelse oplæstes.
Astrid Holten syntes ikke, man kunde blande sig saa direkte i Ægteskabet og var ikke tilfreds med Henvendelsens Form. Havde Eksempel paa, at Bidragets Størrelse kunde fastsættes Dagen efter, at Manden havde forladt Hustruen.
Margrethe Petersen imødegik stærkt Fru Holten. Det nævnte Eksempel maatte være noget ganske undtagelsesvis.
Astrid Holten vilde ikke have noget imod Skrivelsen, hvis der hen vistes til §[kan ikke læses].
Martine Bjørneboe meddelte, at da hun og Ingrid Larsen havde været i andet Ærinde hos Justitsministeren, havde de omtalt Sagen, og han havde lovet, at der skulde blive taget meget nøje
Hensyn til vor Henvendelse og til den Part, der blev begaaet Uret imod. Da Margrethe Petersen havde haft en Del Sager angaaende dette Spørgsmaal og saaledes havde konkrete Eksempler, vedtog man, at hun sammen med Martine Bjørneboe og Ingrid Larsen skulde gaa til Justitsministeren med Skrivelsen.
d) Invalide- og Aldersrente: Landsformanden oplæste den indsendte Skrivelse. I Anledning af denne, havde vi faaet Brev fra de Samvirkende Invalideorganisationer , der beklagede, at D.K. i 1929-30, da Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede rejste samme Krav og da samtidig henvendte sig til Kvindeorganisationerne, deriblandt D.K., ikke havde reageret.
Landsformanden forelagde Udkast til Svar, der vedtoges.
e) Gift Kvindes Skat. – Ellen Wolden Ræthinge, der var valgt til Formand for Udvalget meddelte, at man havde suppleret sig med Ingrid Larsen og Edel Saunte, saa Udvalget nu bestod af følgende:
Ellen Wolden Ræthinge, Inger Hempel, Magda Andersen, Ingrid Larsen og Edel Saunte.
Der kunde intet gøres ved Sagen lige i Øjeblikket, men man vilde arbejde videre med den. Der var mange Problemer at tage fat paa.
f) Stempelafgift ved Separationsbevillinger: Margrethe Petersen meddelte at Edel Saunte havde talt med Finansministeren herom, og han havde svaret, at Spørgsmaalet vilde blive taget op ved næste Revision af Stempelloven. Vi maatte da til den Tid være opmærksom paa Spørgsmaalet.
g) Mærkatet: Man saa paa de forskellige Udkast, og valgte et, hvor Pigen med Guldhornet er fremstillet i Sølv paa blaa Bund.
Lis Groes foreslog, at det brugtes som Hoved paa Brevpapir i Kredsene.
Magda Andersen foreslog, at Mærkaterne sendtes til Kredsene i Antal efter Medlemstallet, og at de sendtes pr. Postopkrævning og maatte ikke returneres. Der skulde skaffes penge, og de enkelte Kredse maatte gøre dette for deres Forening.
Astrid Badstue syntes ikke, man kunde diktere Kredsene, hvad de skulde aftage, naar de ikke maatte returnere dem.
Magdalene Jørgensen og Hulda Pedersen mente, man maatte indprente Kredsene, at dette var i Stedet for en Kontingentforhøjelse grundet paa, at alt var blevet dyrere – saa de kunde foreholde Medlemmerne dette.
Magda Andersen mente ikke, det kunde blive saa slemt for Kredsene at faa solgt de Mærkater. Havde udregnet for sin egen Kreds Vedkommende, at de ca. 40 Medlemmer skulde købe for i alt Kr. 12. - , hvilket vilde sige ca. 35 Øre pr. medlem.
Hulda Pedersen syntes, det var nødvendigt med Mærkatet, men havde ikke fundet nogen af Forslagene særlig gode. Mente et Danmarkskort med Kredsene afmærket og som Tekst: D.K. 1871 vil være bedre.
Lis Groes var stemt for Landkortet subsidiært Pigen med Guldhornet.
Ellen Wolden Ræthinge med flere mente, at Pigen med Guldhornet bedre vilde kunde sælges ude i Kredsene.
Margrethe Petersen anbefalede Landkortet paa blaa Bund, saa Mærkatet og vor Agitationsbrochure blev ens.
Inger Hempel mente, at et af Forslagene, der var fremstillet ogsa med Pigen med Guldhornet, men i 4 Farver, vilde gøre sig bedre i Mærkatet, naar man tog i Betragtning den nedsatte Størrelse. Rent reklamemæssigt set vilde det virke bedre.
Som ovenfor nævnt valgtes Pigen med Guldhornet i Sølv med blaa Baggrund, og man vedtog samtidig, at Prisen skulde være 5 Øre, saaledes at Kredsene beholder de 2 Øre og betaler 3 Øre til Hovedkontoret. Vedtagelsen var eenstemmig.
Margrethe Petersen mente, man skulde sende det i 2 Portioner til Kredsene.
Landsformanden anmodede de tilstedeværende Distriktsformænd om ved de kommende Distriktsmøder at forberede Kredsformændene paa, at Mærkaterne vilde blive udsendt, og at de udsendtes for at undgaa en Kontingentforhøjelse. Mente ogsaa, de kunde udsendes i to Gange og pr. Opkrævning.
Chll. Grønnebæk fraraadede meget, at man sendte det pr. Postopkrævning i St. for at lade det gaa ad Frivillighedens Vej.
Landaformanden mindede om, at Kredsformændene selv havde været med paa Formandsmødet i
Odense til at bestemme det og maatte nu ogsaa være med til at sælge det.
Hulda Pedersen henstillede, at der kom en Skrivelse med ud til Formændene, der pointerede, at Mærkatet var vedtaget paa Formandsmødet, men mente, det var bedst først efter en nærmere fastsat Frist at tage Pengene pr. Opkrævning.
Dr. Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Maria Næss-Smidth m. fl. støttede dette Forslag.
Martine Bjørneboe støttede baade Chll. Grønnebæk og Hulda Pedersen og foreslog, at der blev tilføjet, at Kredsene vilde hjælpe D.K. ved dette Arbejde, for nu trængte D.K. til Kredsenes Støtte. -
Fru Valborg Jensen foreslog, et der medsendtes to Giroblanketter saa Kredsene kunde sende Beløbet paa 2 Gange, men Mærkaterne skulde sendes paa een Gang. Portobesparende. -
Magda Andersen maatte desværre imødegaa Fru Bjørneboe og syntes, at Valborg Jensens Forslag var godt.
Landsformanden resumerede det vedtagne saaledes:
Mærkaterne udsendes paa een Gang, men med to Giroblanketter, hvorpaa de kan betales efter en nærmere fastsat Frist. Ang. de Kredse, der ikke har betalt til denne Frist, vil der blive
nærmere forhandlet med Distriktsformændene, der saa igen forhandler med Kredsformændene angaaende Indbetalingen.
Hulda Pedersen mindede om, at der skulde indsendes Ansøgning til Justitsministeren, saa vi ogsaa kunde sælge Mærkaterne til Ikke-Medlemmer af D.K.
h) Forsørgertillæg til kvlg. Tjenestemand: Inger Hempel redegjorde for en Sag ang. Forsørgertillæg, der havde givet Anledning til, at D.K. tog sig af Spørgsmaalet overfor Finansministeriet. Anmodede om, at Udvalget maatte arbejde hurtigt sammen med Erhvervsrådet, da Sagen ogsaa havde været forelagt der fra Dansk Sygeplejeraad.
Landsformanden anbefalede, at Udvalget fik Myndighed til at arbejde videre.
i) Samarbejde mellem D.K. og D.K.N. - Landsformanden redegjorde for en Samtale, der havde fundet Sted mellem de to Foreningers Formænd.
Nationalraadet havde efter denne indbudt D.K.’s Forretningsudvalg til en The, for at de to Organisationers Bestyrelser nærmere kunde drøfte Sagerne sammen og lære hinanden bedre at kende. Man havde der vedtaget at udveksle alle Skrivelser til offentlige Institutioner. Landsformanden havde senere talt med Fru Tarp, der gerne vilde, at man underrettede hinanden ogsaa om andre Skrivelser, der berørte det fælles Arbejde – f.Eks. Henvendelser ang. gifte Kvinder, der afskediges og lignende.
Ved ovennævnte The bestemtes det endvidere, at de to Bestyrelser en Gang aarligt skulde mødes. Alma Andersen syntes ikke om Samarbejdet - mente vi aldrig fik Fred mellem de to Foreninger, saalænge D.K. stod i D.K.N. som en Slags underordnet Forening.
Inger Hempel gik imod Alma Andersen og mente netop, vi maatte sørge for et godt Samarbejde.
Lis Groes støttede Inger Hempel
j) Dansk Ungdomssamvirke: Landsformanden udtalte, at der var forskellige Spørgsmaal i Forbindelse hermed, der skulde klares. - Er det D.K. som Organisation eller er det Ungdomskredsene, der er tilsluttet? Ifølge Brevet hvorved vi havde indmeldt os, var det D.K. som Organisation dur var tilmeldt og vi skulde nu have klarlagt, hvilken Myndighed vor Repræsentant i D.U.S. havde til at tilslutte sig Sager, der forelagdes ved D.U.S.’s Møder.
Landsformanden oplæste herefter to Skrivelser fra D.U.S.. Den ene drejede sig om en Hvervekampagne, den anden om et Forslag vedrørende Lederuddannelse af de Unge. I første Omgang havde F.U. svaret, at vi ikke kunde tage Stilling til Sagerne, før de havde været forelagt Fællesstyrelsen.
Ang. Hvervekampagnen var der blevet meddelt, at dette ikke kunde vente, da man maatte i Gang med Arbejdet og F.U. havde ogsaa bevilliget Kr. l00.- til D.K.K.U.’s Arbejde dermed, idet Meningen var, at de tilsluttede Ungdomsorganisationer skulde deltage i et Propagandaarbejde, altsaa ogsaa til Gavn for deres egen Forening.
Lis Groes var nok klar over, at ifølge vore Love kunde en Kreds ikke være tilsluttet en anden Organisation, men det var kedeligt at de to Skrivelser, som var tilsendt D.K. i Januar og Februar først nu i April kunde forelægges Fællesstyrelsen til Afgørelse og foreslog, at der nedsattes et Udvalg, der fik Myndighed til at handle i visse tilfælde. Selvfølgelig skulde det ikke vedtage noget, naar det gjaldt økonomiske Forpligtelser.
Vilde gerne fremhæve, at D.K.K.U. havde haft megen Glæde af Samarbejdet med D.U.S.. Havde i København som Repræsentant et af D.K.K.U.’s Bestyrelsesmedlemmer Britt Friis, der havde foreslaaet forskelligt i D.U.S., bl.a. at de skulde arbejde mere med sociale Problemer, og D.U.S. havde derpaa henvendt sig til Lis Groes om at tale derom, da Britt Friis talte svensk.
Lis Groes havde derpaa talt ved D.U.S.’s Paaskestævne om de sociale Problemer, der evt. kunde tages op. -
Ligesaa havde Karen Margrethe Knudsen faaet dem til at tage en Kvinde som Taler paa deres Sommerlejr. Lis Groes havde ogsaa der faaet Opfordring til at tale, men da det faldt samtidig med D.K.’s Lejr, vilde hun sørge for, at det blev en anden.
Endelig vilde Lis Groes opfordre, hvem der kunde til at melde sig til D.U.S.’s Foredragsliste. Havde selv gjort det og faaet utallige Henvendelser.
Til det foreslaaede Udvalg valgtes: Lis Groes, Astrid Holten og Aagot Lading.
Maria Næss-Schmidt havde glædet sig meget over at høre, at Samarbejdet i København var saa godt. Det samme kunde desværre ikke siges at være Tilfældet i Ringkøbing, hvor flere Eksempler nævnedes. Man havde der kun haft Skuffelse deraf. Dog havde man nu - i Anledning af Tilfælde, hvor D.U.S.’s Formand i Ringkøbing direkte havde modarbejdet D.K. - faaet en Undskyldning fra Professor Hal Koch.
Paa dette Tidspunkt blev Regnskabet forelagt, da Kassereren skulde gaa. Se Referatet under dette Punkt. Side : 66.
k) Aandssvageforsorgen: Margrethe Petersen redegjorde for en Sag, der var rejst i Anledning af en Bog, udgivet af Nanna Andersen. Der kunde ikke gøres nærmere Rede for Sagen i Enkeltheder, da det sorterede under Overlægen ved det paagældende Hospital, og man maatte i Øjeblikket gaa varsomt frem.
I denne Forbindelse oplæste Landsformanden et Brev fra Formanden for Hvidovre Kredsen.
l) Eline Hansens Legat: Vi havde nu modtaget hele Beløbet, i alt 3.552,39. Ifølge Fundatsen skulde det uddeles i een Portion og Formaalet skulde være en Studierejse i Udlandet. Foreløbig kunde den aarlige Portion dog kun blive paa Kr. 150.-
Man vedtog at uddele det samtidig med de Legater, der søgtes inden 1. Februar og uddeltes ved Fællesstyrelsesmødet om Foraaret.
m) Eli Møllers Legat: D.K. havde nu modtaget Fundatsen fra Edel Saunte, der havde udført Arbejdet med denne Sag for D.K..-
Jutta Bojsen Møllers Legat vilde herefter blive forhøjet med Beløbet for Eli Møllers Legat, saa vi nu fremtidig kunde udbetale Kr. 3.000. – aarligt i Stedet for Kr. 400. -
Man vedtog at sende en Tak til Edel Saunte for hendes Arbejde dermed.
n) Skrivelsen ang. Kvinder i Kommissionen vedrørende prostituerede blev oplæst. Da Ingrid Larsen, som havde haft med Sagen at gøre, ikke var til Stede, blev det blot taget til Efterretning, og det blev vedtaget at behandle den nærmere ved næste F.U. Møde.
o) Anna Westergaards Fødselsdag - Gennem Esther Carstensen havde vi modtaget en Brev fra Hedvig Strømgren,, der slog til Lyd for, at man hædrede Anna Westergaard paa hendes Fødselsdag den 4. Juni d. A. ved at forsøge at faa hende indstillet til en Fortjenstmedalje eller lignende.
Det vedtoges, at Landsformanden skulde forhandle nærmere med Formanden for D.K.N. Fru Gloerfelt-Tarp herom.
p) Gennem et tidligere Medlem af Frederikshavns Kredsen var der kommet Klage over, at Kredsen i sin Tid havde afvist forskellige Sager af kvindesaglig Art. - Vi havde indhentet Frederikshavns Kredsens Udtalelse herom, og Fru Dagmar Mailand redegjorde for Sagen.
q) Fritidsklubber. - Esther Graff fra Danske Kvinders Samfundstjeneste og Medlem af Københavns Kredsens Bestyrelse havde foreslaaet, at D.K. sendte Kvinden og Samfundet som Frieksemplar til alle Landets Fritidsklubber.
Man mente ikke man kunde gøre det gratis, men det vedtoges, at Klubberne kunde faa det til nedsat Pris, Kr. 2.50 aarligt, eventuelt kunde D.K.’s Kreds i Byer med Fritidsklubber holde Bladet og sende det til Fritidsklubben.
r) Ungdomsarbejdet. - Astrid Holten foreslog, at man nedsatte et Udvalg, som skulde finde ud af, hvordan Ungdomsarbejdet skulde tilrettelægges og saaledes, at man eventuelt kunde faa de nødvendige Ændringer i Lovene, naar de nu skulde revideres.
Hulda Pedersen opridsede Ungdomssagens Forløb inden for D.K.. Mente at den bedste Løsning var Ungdomsklubber, de selvstændige Kredse ikke kunde gaa ude over Landet, da de unge, der uddannede sig, forlod Byerne for Uddannelsens Skyld, for at gifte sig, eller for en Stilling Skyld. Mente at de unge bedre fandt sig til Rette i Ungdomssamvirket, hvor de traf Kammerater af begge Køn og man maatte sætte ind for et godt Samarbejde der. -
Chll. Grønnebæk havde drøftet Karen Margrethe Knudsens Artikel i Kvinden og Samfundet med de unge i sin Kreds. - De ønskede ikke saadanne Udvalg, som var nævnt deri, og vilde hellere arbejde med i Hovedforeningen.
Hulda Pedersen vilde nødig, at Karen Margrethe Knudsen skulde faa Indtryk af, at man ikke vilde gøre noget for de unge, men Arbejdet maatte absolut gøres i Form af Klubber.
Karen Margrethe Knudsen havde lovet at indsende et Forslag ang. Ungdomsarbejdet. Man vi havde ikke modtaget det, antagelig grundet paa, at hun var optaget af sin Lægeeksamen i denne Tid.
s) Astrid Holten havde indsendt følgende Forespørgsel:
" Til Landsformanden for Dansk Kvindesamfund.
Kære Fru Hedegaard.
Der er et Par Spørgsmaal, jeg gerne vil have klarlagt eventuelt ved Fællesstyrelsesmødet.
1) Jeg har faaet er Forslag til Opstilling af et Distriksmedlem fra 5 Medlemmer af en Kreds. Det har altid været Skik, at Formanden indsender Meddelelse om Kredsens Forslag til Opstilling af Kandidater, og disse bliver saa opstillede. Der staar ikke noget i Lovene om, hvem der har Ret til at foreslaa Kandidater til Distriktsstyrelsen. Derimod staar der i § 14, at Forslag til Valg til Fællesstyrelsen kun kan indgives enten af et Distrikt eller af 10 Medlemmer (der staar ikke at det skal være umiddelbare Medlemmer) [kan ikke læses]…
Det synes mig at være en lidt farlig Præcedens, men vi maa da i al Fald have klare Linier.
2) I § 26. 1ste Stk. staar ”Ligeledes drøftes Opstillingen af Kandidater til Fællesstyrelsen, jfr. § 14.” Det har været Skik i 7de Distrikt at afholde skriftlig Afstemning over de Kandidater, som Kredsene har opstillet. Sidste Aar blev fra Distriktet indsendt en Liste over Kandidater, som Kredsene havde foreslaaet, vedføjet de ved Mødet opnaaede Stemmetal. Imidlertid blev alle disse Kandidater medtagne som opstillede fra 7de Distrikt i Bladet i Bogstavorden uden Hensyn til det Antal Stemmer, de havde opnaaet ved Distriktsmødet. Naar de alle bliver opstillet, mener jeg at det er meningsløst at ofre Tid, Bekostning og Arbejde paa at tage skriftlig Afstemning, som saa alligevel ingen Betydning har. Ogsaa der vil jeg gerne have Klarhed over, hvad der menes med at drøfte Opstillingen af Kandidater til Fællesstyrelsen".
Endelig kommer som 3) Spørgsmaalet om, hvorvidt Medlemmer af Distriktsstyrelsen, som ikke er Delegerede har Stemmeret ved Valgene. Spørgsmaalet har, saa vidt jeg ved, været for paa Fællesmødet 194[kan ikke læses], indgivet fra 7de Distrikt, samtidig med Forslag om, at Valget af Formand og Næstformand til Distriktet fremtidig ikke foregaar paa een Gang, saaledes som der staar i Lovene.”
Med venlig Hilsen
Deres
sign: Astrid Holten. "
ang. Pkt. 1) mente Landsformanden, at l0 Medlemmer havde, ifølge Loven, Lov til at opstille Kandidater. Forslagene blev jo forelagt paa Mødet og behøvede ikke at blive indkaldt i Forvejen som 7.D. gjorde.
ang. Pkt. 2) at det var Meningen, at Distriktet foreslog de Kandidater, man ønskede opstillet. Om man vilde have skriftlig Afstemning, eller ikke om de foreslaaede. maatte hvert Distrikt selv om.
Det blev vedtaget, at Kandidaterne skulde opstilles Distriktsvis i Bladet, og at Landsformanden vilde skrive en Redegørelse ang. Fremgangsmaaden.
ang. Pkt. 3) udtalte Landsformanden, at det blev vedtaget i 1940 at Distriktsstyrelsesmedlemmer havde samme Ret ved Distriktsmøder, som Fællesstyrelsesmedlemmer ved Fællesmøder, samt at Formand og Næstformand vælges skiftesvis hvert andet Aar.
t) Evt. ny Kreds i Frøstrup. En Dame havde skrevet, at man vilde antagelig danne en Kreds i Frøstrup, og da det var Fru Mailands Distrikt, havde Landsformanden ladet Sagen gaa videre dertil.
u) Til Hovedkontoret var kommet Tilbud ang. en Film "Foraar i Danmark.” Det vedtages at udsende Tilbudet til Kredsene sammen med Protokollen, Filmsselskabet vilde sørge for det fornødne Antal Breve til Kredsformændene, vi kunde saa medsende dem.
ad.2. – Udvalgsberetninger. -
Udvalget Barne- og Ungdomsskolen. – Landsformanden forelagde Udkast fra Fru Signe Tørsleff, samt en Henvendelse fra D.K.N., som vi var blevet opfordret til at medunderskrive.
Udkastet gik ud paa at faa Dansk Kvindesamfund anerkendt som en af de Organisationer, der af Undervisningsministeren kan godkendes til at blive repræsenteret i de Ungdomsskoler, som skal nedsættes, hvis Forslaget om Ungdomsskoler bliver Lov. Udkastet vedtoges i den af Signe Tørsleff foreslaaede Form.
Udkast II drøftedes sammen med D.K.N.’s Henvendelse, og man enedes efter nogen Forhandling om at tiltræde D.K.N.’s Skrivelse.
Det politiske Udvalg: Fru Astrid Holten oplæste en Skrivelse, der var udarbejdet af Udvalget og som klargjorde for Udvalgets Synspunkter med Hensyn til, hvorledes man kunde tænke sig det politiske Arbejde, der skal gøres indenfor D.K., inddelt.
Chll. Grønnebæk fraraadede meget, at Skrivelsen blev udsendt, den vilde gøre mere Skade end Gavn.
Paa Forslag af Dr. Karen Frandsen blev det vedtaget kun at lade Distriktsformændene faa Skrivelsen. De kunde saa oplæse den for Formændene, hvis de vilde gøre det, og samtidig give nærmere Forklaring.
Jubilæumsfondets Udvalg henstillede til stor Sparsommelighed, da der var brugt betydelige Summer til Køb af Historien i Kredsene og til Fødselsdage, samt til Hjælp i forskellige Kredses Arbejde.
Bladudvalget: Formanden Fru Magda Andersen aflagde Beretning ang. forskellige Forhandlinger og Undersøgelser. - Forpagteren havde antaget en ny Dame til Annoncerne, da den gamle havde vist sig at arbejde saaledes, at vi modtog alt for mange Klager fra Annoncørerne.
ad. 3. Fællesmødet: Det vedtoges at aabne Mødet Lørdag Aften og slutte det Søndag Aften, saa de delegerede kunde rejse hjem senest Mandag Formiddag, hvor Fællesstyrelsen skulde slutte med konstituerende Møde.
Søndag Morgen.
Kl. 8 skulde Gudstjenesten finde Sted
Kl. 9. " Distriktsmøderne " "
Kl. 9.30 skulde Diskussionen om Formandens Beretning, aflagt Lørdag Aften, begynde.
Derefter: Regnskabet,
Valg,
Udvalgsberetninger,
Lovændringer,
Resolutioner,
Eventuelt.
Man vilde i Aar ingen offentlig Taler have, saa der kunde blive mere Tid til selve Arbejdet.
Man henstillede til Horsens Kredsens Formand, Fru Valborg Jensen, at Middagen Søndag Aften blev beskeden og til rimelig Pris, saa de Delegerede ikke fik for store Udgifter.
ad. 4. Legatudvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 5. Paa Valg er i Aar: Astrid Badstue. Hulda Pedersen. Alma Andersen. Ingrid Larsen.
ad. 6. Regnskabet: Kassereren forelagde Regnskabet, der viste et Underskud paa Kr. 2.056,90.
Chll. Grønnebæk udtalte, at hun var forfærdet over Underskuddet, da vi jo for 2-3 Aar siden havde haft et Overskud. Udbad sig nærmere Forklaring ang. Underskuddet paa Historien og paa Fødselsdagen.
Magda Andersen mente, vi maatte tage Kredsbidragene paa Opkrævning saa vi ikke havde saa stort et Beløb udestaaende.
Mente iøvrigt, vi burde søge at faa flere af Historien solgt, f.Eks. ved at lade en Agent rejse ud med den, evt. sammen med andre Bøger.
Landsformanden støttede dette Forslag og mindede om, at Kongressen i Berlin havde givet Anledning til et extra Fællesstyrelsesmøde, hvilket var det ene Tusind Kroner. Desuden var Diæterne sat op, og Landsformandens Rejser havde kostet ca. 270 Kroner, saa her maatte Fællesstyrelsen bl.a. tænke paa, om de ikke vilde spare denne Udgift og faa en Formand, der boede nærmere København.
Margot Petersen foreslog, at man skrev ud til Formændene, at de der ønskede det, kunde faa nogle Eksemplarer af Historien ud i Kommission, saa de kunde forsøge at sælge dem ved Møder og lignende.
Fru Mailand vilde gerne have nogle Eksemplarer i Kommission.
Der nedsattes et Udvalg, til at tage sig af Salget af Historien, bestaaende af: Alma Andersen, Magda Andersen og Aagot Lading.
Alma Andersen sagde, at med Hensyn til Underskuddet paa Fødselsdagen, saa fremkom det, fordi der var udsendt Lysbilleder, Fru Sauntes Tale og Cavalkaden. Trykningen af dette havde været bekostelig. De 1[kan ikke læses] Kroner, der var indkommet fra Kredsene for Opførelsesretten af Kavalkaden, var efter Aftale betalt til Fru Lemche
Med Hensyn til, at vi havde saa stort Beløb staaende i Historien, saa havde vi vidst, at denne Udgift vilde komme, da vi vedtog at udgive Bøgerne.
ad.7. Lovændringer: Landsformanden oplæste de indsendte Forslag.
Margrethe Petersen gjorde Rede for Københavns Kredsens Forslag.
Landsformanden var imod, at enkelte Kredse fik en Særstilling frem for andre.
ad. 8. Kvindeligt Politi: Den indsendte Henvendelse blev oplæst. Ligesaa blev forelagt en Skrivelse, der skulde udsendes til Pressen herom.
ad. 9. Sommerlejren. Brochuren var nu trykt og foreløbig udsendt til Distriktsformændene. Kredsformændene vilde ogsaa faa nogle Eksemplarer sammen med Protokollen, og de, der ønskede at gøre særlig Propaganda, kunde rekvirere flere fra Kontoret.
Vi havde været saa heldige at faa en Annonce fra Jespersen og Pio ang. Bogen "Alt om Børn". Den var blevet betalt med 100 Kr. og havde saaledes dækket en Del af Trykningen.
ad. 10. Eventuelt: Fru Næss-Schmidt oplæste en Artikel, der havde staaet i Jyllandsposten ang. D.K. og Ungdomslejrene m.m.
Fru Næss-Schmidt blev anmodet om at svare paa Artiklen - og lovede at gøre dette.
Mødet hævet ca. Kl. 19,30.
Protokollen ført af Margot Petersen og efterset af Landsformanden og Astrid Badstue.
Mødet fandt Sted i Kvindernes Bygning. - Om Formiddagen i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, om Eftermiddagen paa D.K.’s Kontor. Mødet begyndte Kl. 16.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Udvalgsberetninger
3. Fællesmødet
4. Legaterne
5. Valg
6. Regnskab
7. Forslag til Lovændringer
8. Kvindelig Politi
9. Fra Kredsene
l0. Eventuelt
Dirigenter: Magdalene Jørgensen om Formiddagen
Margrethe Petersen om Eftermiddagen.
Til Stede var: Landsformanden, Andrea Hedegaard, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Valborg Jensen (i St. f. Gudrun Iversen), Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Hulda Pedersen, Gudrun Buchreitz (i St. f. Signe Tørsleff), Magdalene Jørgensen (i St. f. Sigrid Ammitzbøll), Astrid Badstue; Alma Andersen, Inger Hempel, Martine Bjørneboe (i St. f. Ingrid Larsen), Margrethe Petersen. Lis Groes (i St. f. Nicoline Winther).
ad. 1.
a) Der var kommet Tak fra følgende, som vi havde sendt Fødselsdags- Jubilæums- og lignende Hilsner: Thora Ingemann Drøhse, der var blevet 75 Aar, Thora Pedersen, der havde 40-Aars Jubilæum, Sophy Christensen, Lorentz Rasmussen. Margrethe Bonnevie, Betzy Kjellsberg (to sidstnævnte fra Norge).
b) Henvendelser ang. Kvinder, der opsiges ved Ægteskabs Indgaaelse.
Vi havde henvendt os til F.L. Smidth, De Danske Spritfabriker og Sparekassen for København og Omegn. Spritfabrikerne havde svaret, at det var rigtigt, at Kvinder afskediges, naar de giftede sig, men til gifte Mand ydede de Børnetillæg og Bosættelseslaan.
I F.L. Smidth og Co kunde en Kvinde beholde sin Stilling ca 1 Aar - ikke udover 1 ½ Aar efter Ægteskabs Indgaaelse. Fratrædelse sker som Regel 1. januar og 1. Juli.
Inger Hempel foreslog, at man samarbejdede med Erhvervsraadet og Danske Kvinders Nationalraad i saadanne Sager, saa der ikke kom Henvendelser fra de to Kvindeorganisationer paa samme Tid.
Hulda Pedersen syntes, det kun var godt, om de forskellige Selskaber fik Henvendelser fra to Sider, men vi maatte lade D.K.N. vide, naar vi indsendte Henvendelser.
Maria Næss-Schmidt meddelte, at den eneste kvindelige Funktionær i Vest- og Sønderjysk Kreditforening ikke havde kunnet faa fast Ansættelse.
Det vedtoges at undersøge dette nærmere samt at fortsætte med Henvendelser til andre Institutioner, saa man havde et Materiale samlet herom.
c) Forladt Hustru - Den sidst indsendte Henvendelse oplæstes.
Astrid Holten syntes ikke, man kunde blande sig saa direkte i Ægteskabet og var ikke tilfreds med Henvendelsens Form. Havde Eksempel paa, at Bidragets Størrelse kunde fastsættes Dagen efter, at Manden havde forladt Hustruen.
Margrethe Petersen imødegik stærkt Fru Holten. Det nævnte Eksempel maatte være noget ganske undtagelsesvis.
Astrid Holten vilde ikke have noget imod Skrivelsen, hvis der hen vistes til §[kan ikke læses].
Martine Bjørneboe meddelte, at da hun og Ingrid Larsen havde været i andet Ærinde hos Justitsministeren, havde de omtalt Sagen, og han havde lovet, at der skulde blive taget meget nøje
Hensyn til vor Henvendelse og til den Part, der blev begaaet Uret imod. Da Margrethe Petersen havde haft en Del Sager angaaende dette Spørgsmaal og saaledes havde konkrete Eksempler, vedtog man, at hun sammen med Martine Bjørneboe og Ingrid Larsen skulde gaa til Justitsministeren med Skrivelsen.
d) Invalide- og Aldersrente: Landsformanden oplæste den indsendte Skrivelse. I Anledning af denne, havde vi faaet Brev fra de Samvirkende Invalideorganisationer , der beklagede, at D.K. i 1929-30, da Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede rejste samme Krav og da samtidig henvendte sig til Kvindeorganisationerne, deriblandt D.K., ikke havde reageret.
Landsformanden forelagde Udkast til Svar, der vedtoges.
e) Gift Kvindes Skat. – Ellen Wolden Ræthinge, der var valgt til Formand for Udvalget meddelte, at man havde suppleret sig med Ingrid Larsen og Edel Saunte, saa Udvalget nu bestod af følgende:
Ellen Wolden Ræthinge, Inger Hempel, Magda Andersen, Ingrid Larsen og Edel Saunte.
Der kunde intet gøres ved Sagen lige i Øjeblikket, men man vilde arbejde videre med den. Der var mange Problemer at tage fat paa.
f) Stempelafgift ved Separationsbevillinger: Margrethe Petersen meddelte at Edel Saunte havde talt med Finansministeren herom, og han havde svaret, at Spørgsmaalet vilde blive taget op ved næste Revision af Stempelloven. Vi maatte da til den Tid være opmærksom paa Spørgsmaalet.
g) Mærkatet: Man saa paa de forskellige Udkast, og valgte et, hvor Pigen med Guldhornet er fremstillet i Sølv paa blaa Bund.
Lis Groes foreslog, at det brugtes som Hoved paa Brevpapir i Kredsene.
Magda Andersen foreslog, at Mærkaterne sendtes til Kredsene i Antal efter Medlemstallet, og at de sendtes pr. Postopkrævning og maatte ikke returneres. Der skulde skaffes penge, og de enkelte Kredse maatte gøre dette for deres Forening.
Astrid Badstue syntes ikke, man kunde diktere Kredsene, hvad de skulde aftage, naar de ikke maatte returnere dem.
Magdalene Jørgensen og Hulda Pedersen mente, man maatte indprente Kredsene, at dette var i Stedet for en Kontingentforhøjelse grundet paa, at alt var blevet dyrere – saa de kunde foreholde Medlemmerne dette.
Magda Andersen mente ikke, det kunde blive saa slemt for Kredsene at faa solgt de Mærkater. Havde udregnet for sin egen Kreds Vedkommende, at de ca. 40 Medlemmer skulde købe for i alt Kr. 12. - , hvilket vilde sige ca. 35 Øre pr. medlem.
Hulda Pedersen syntes, det var nødvendigt med Mærkatet, men havde ikke fundet nogen af Forslagene særlig gode. Mente et Danmarkskort med Kredsene afmærket og som Tekst: D.K. 1871 vil være bedre.
Lis Groes var stemt for Landkortet subsidiært Pigen med Guldhornet.
Ellen Wolden Ræthinge med flere mente, at Pigen med Guldhornet bedre vilde kunde sælges ude i Kredsene.
Margrethe Petersen anbefalede Landkortet paa blaa Bund, saa Mærkatet og vor Agitationsbrochure blev ens.
Inger Hempel mente, at et af Forslagene, der var fremstillet ogsa med Pigen med Guldhornet, men i 4 Farver, vilde gøre sig bedre i Mærkatet, naar man tog i Betragtning den nedsatte Størrelse. Rent reklamemæssigt set vilde det virke bedre.
Som ovenfor nævnt valgtes Pigen med Guldhornet i Sølv med blaa Baggrund, og man vedtog samtidig, at Prisen skulde være 5 Øre, saaledes at Kredsene beholder de 2 Øre og betaler 3 Øre til Hovedkontoret. Vedtagelsen var eenstemmig.
Margrethe Petersen mente, man skulde sende det i 2 Portioner til Kredsene.
Landsformanden anmodede de tilstedeværende Distriktsformænd om ved de kommende Distriktsmøder at forberede Kredsformændene paa, at Mærkaterne vilde blive udsendt, og at de udsendtes for at undgaa en Kontingentforhøjelse. Mente ogsaa, de kunde udsendes i to Gange og pr. Opkrævning.
Chll. Grønnebæk fraraadede meget, at man sendte det pr. Postopkrævning i St. for at lade det gaa ad Frivillighedens Vej.
Landaformanden mindede om, at Kredsformændene selv havde været med paa Formandsmødet i
Odense til at bestemme det og maatte nu ogsaa være med til at sælge det.
Hulda Pedersen henstillede, at der kom en Skrivelse med ud til Formændene, der pointerede, at Mærkatet var vedtaget paa Formandsmødet, men mente, det var bedst først efter en nærmere fastsat Frist at tage Pengene pr. Opkrævning.
Dr. Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Maria Næss-Smidth m. fl. støttede dette Forslag.
Martine Bjørneboe støttede baade Chll. Grønnebæk og Hulda Pedersen og foreslog, at der blev tilføjet, at Kredsene vilde hjælpe D.K. ved dette Arbejde, for nu trængte D.K. til Kredsenes Støtte. -
Fru Valborg Jensen foreslog, et der medsendtes to Giroblanketter saa Kredsene kunde sende Beløbet paa 2 Gange, men Mærkaterne skulde sendes paa een Gang. Portobesparende. -
Magda Andersen maatte desværre imødegaa Fru Bjørneboe og syntes, at Valborg Jensens Forslag var godt.
Landsformanden resumerede det vedtagne saaledes:
Mærkaterne udsendes paa een Gang, men med to Giroblanketter, hvorpaa de kan betales efter en nærmere fastsat Frist. Ang. de Kredse, der ikke har betalt til denne Frist, vil der blive
nærmere forhandlet med Distriktsformændene, der saa igen forhandler med Kredsformændene angaaende Indbetalingen.
Hulda Pedersen mindede om, at der skulde indsendes Ansøgning til Justitsministeren, saa vi ogsaa kunde sælge Mærkaterne til Ikke-Medlemmer af D.K.
h) Forsørgertillæg til kvlg. Tjenestemand: Inger Hempel redegjorde for en Sag ang. Forsørgertillæg, der havde givet Anledning til, at D.K. tog sig af Spørgsmaalet overfor Finansministeriet. Anmodede om, at Udvalget maatte arbejde hurtigt sammen med Erhvervsrådet, da Sagen ogsaa havde været forelagt der fra Dansk Sygeplejeraad.
Landsformanden anbefalede, at Udvalget fik Myndighed til at arbejde videre.
i) Samarbejde mellem D.K. og D.K.N. - Landsformanden redegjorde for en Samtale, der havde fundet Sted mellem de to Foreningers Formænd.
Nationalraadet havde efter denne indbudt D.K.’s Forretningsudvalg til en The, for at de to Organisationers Bestyrelser nærmere kunde drøfte Sagerne sammen og lære hinanden bedre at kende. Man havde der vedtaget at udveksle alle Skrivelser til offentlige Institutioner. Landsformanden havde senere talt med Fru Tarp, der gerne vilde, at man underrettede hinanden ogsaa om andre Skrivelser, der berørte det fælles Arbejde – f.Eks. Henvendelser ang. gifte Kvinder, der afskediges og lignende.
Ved ovennævnte The bestemtes det endvidere, at de to Bestyrelser en Gang aarligt skulde mødes. Alma Andersen syntes ikke om Samarbejdet - mente vi aldrig fik Fred mellem de to Foreninger, saalænge D.K. stod i D.K.N. som en Slags underordnet Forening.
Inger Hempel gik imod Alma Andersen og mente netop, vi maatte sørge for et godt Samarbejde.
Lis Groes støttede Inger Hempel
j) Dansk Ungdomssamvirke: Landsformanden udtalte, at der var forskellige Spørgsmaal i Forbindelse hermed, der skulde klares. - Er det D.K. som Organisation eller er det Ungdomskredsene, der er tilsluttet? Ifølge Brevet hvorved vi havde indmeldt os, var det D.K. som Organisation dur var tilmeldt og vi skulde nu have klarlagt, hvilken Myndighed vor Repræsentant i D.U.S. havde til at tilslutte sig Sager, der forelagdes ved D.U.S.’s Møder.
Landsformanden oplæste herefter to Skrivelser fra D.U.S.. Den ene drejede sig om en Hvervekampagne, den anden om et Forslag vedrørende Lederuddannelse af de Unge. I første Omgang havde F.U. svaret, at vi ikke kunde tage Stilling til Sagerne, før de havde været forelagt Fællesstyrelsen.
Ang. Hvervekampagnen var der blevet meddelt, at dette ikke kunde vente, da man maatte i Gang med Arbejdet og F.U. havde ogsaa bevilliget Kr. l00.- til D.K.K.U.’s Arbejde dermed, idet Meningen var, at de tilsluttede Ungdomsorganisationer skulde deltage i et Propagandaarbejde, altsaa ogsaa til Gavn for deres egen Forening.
Lis Groes var nok klar over, at ifølge vore Love kunde en Kreds ikke være tilsluttet en anden Organisation, men det var kedeligt at de to Skrivelser, som var tilsendt D.K. i Januar og Februar først nu i April kunde forelægges Fællesstyrelsen til Afgørelse og foreslog, at der nedsattes et Udvalg, der fik Myndighed til at handle i visse tilfælde. Selvfølgelig skulde det ikke vedtage noget, naar det gjaldt økonomiske Forpligtelser.
Vilde gerne fremhæve, at D.K.K.U. havde haft megen Glæde af Samarbejdet med D.U.S.. Havde i København som Repræsentant et af D.K.K.U.’s Bestyrelsesmedlemmer Britt Friis, der havde foreslaaet forskelligt i D.U.S., bl.a. at de skulde arbejde mere med sociale Problemer, og D.U.S. havde derpaa henvendt sig til Lis Groes om at tale derom, da Britt Friis talte svensk.
Lis Groes havde derpaa talt ved D.U.S.’s Paaskestævne om de sociale Problemer, der evt. kunde tages op. -
Ligesaa havde Karen Margrethe Knudsen faaet dem til at tage en Kvinde som Taler paa deres Sommerlejr. Lis Groes havde ogsaa der faaet Opfordring til at tale, men da det faldt samtidig med D.K.’s Lejr, vilde hun sørge for, at det blev en anden.
Endelig vilde Lis Groes opfordre, hvem der kunde til at melde sig til D.U.S.’s Foredragsliste. Havde selv gjort det og faaet utallige Henvendelser.
Til det foreslaaede Udvalg valgtes: Lis Groes, Astrid Holten og Aagot Lading.
Maria Næss-Schmidt havde glædet sig meget over at høre, at Samarbejdet i København var saa godt. Det samme kunde desværre ikke siges at være Tilfældet i Ringkøbing, hvor flere Eksempler nævnedes. Man havde der kun haft Skuffelse deraf. Dog havde man nu - i Anledning af Tilfælde, hvor D.U.S.’s Formand i Ringkøbing direkte havde modarbejdet D.K. - faaet en Undskyldning fra Professor Hal Koch.
Paa dette Tidspunkt blev Regnskabet forelagt, da Kassereren skulde gaa. Se Referatet under dette Punkt. Side : 66.
k) Aandssvageforsorgen: Margrethe Petersen redegjorde for en Sag, der var rejst i Anledning af en Bog, udgivet af Nanna Andersen. Der kunde ikke gøres nærmere Rede for Sagen i Enkeltheder, da det sorterede under Overlægen ved det paagældende Hospital, og man maatte i Øjeblikket gaa varsomt frem.
I denne Forbindelse oplæste Landsformanden et Brev fra Formanden for Hvidovre Kredsen.
l) Eline Hansens Legat: Vi havde nu modtaget hele Beløbet, i alt 3.552,39. Ifølge Fundatsen skulde det uddeles i een Portion og Formaalet skulde være en Studierejse i Udlandet. Foreløbig kunde den aarlige Portion dog kun blive paa Kr. 150.-
Man vedtog at uddele det samtidig med de Legater, der søgtes inden 1. Februar og uddeltes ved Fællesstyrelsesmødet om Foraaret.
m) Eli Møllers Legat: D.K. havde nu modtaget Fundatsen fra Edel Saunte, der havde udført Arbejdet med denne Sag for D.K..-
Jutta Bojsen Møllers Legat vilde herefter blive forhøjet med Beløbet for Eli Møllers Legat, saa vi nu fremtidig kunde udbetale Kr. 3.000. – aarligt i Stedet for Kr. 400. -
Man vedtog at sende en Tak til Edel Saunte for hendes Arbejde dermed.
n) Skrivelsen ang. Kvinder i Kommissionen vedrørende prostituerede blev oplæst. Da Ingrid Larsen, som havde haft med Sagen at gøre, ikke var til Stede, blev det blot taget til Efterretning, og det blev vedtaget at behandle den nærmere ved næste F.U. Møde.
o) Anna Westergaards Fødselsdag - Gennem Esther Carstensen havde vi modtaget en Brev fra Hedvig Strømgren,, der slog til Lyd for, at man hædrede Anna Westergaard paa hendes Fødselsdag den 4. Juni d. A. ved at forsøge at faa hende indstillet til en Fortjenstmedalje eller lignende.
Det vedtoges, at Landsformanden skulde forhandle nærmere med Formanden for D.K.N. Fru Gloerfelt-Tarp herom.
p) Gennem et tidligere Medlem af Frederikshavns Kredsen var der kommet Klage over, at Kredsen i sin Tid havde afvist forskellige Sager af kvindesaglig Art. - Vi havde indhentet Frederikshavns Kredsens Udtalelse herom, og Fru Dagmar Mailand redegjorde for Sagen.
q) Fritidsklubber. - Esther Graff fra Danske Kvinders Samfundstjeneste og Medlem af Københavns Kredsens Bestyrelse havde foreslaaet, at D.K. sendte Kvinden og Samfundet som Frieksemplar til alle Landets Fritidsklubber.
Man mente ikke man kunde gøre det gratis, men det vedtoges, at Klubberne kunde faa det til nedsat Pris, Kr. 2.50 aarligt, eventuelt kunde D.K.’s Kreds i Byer med Fritidsklubber holde Bladet og sende det til Fritidsklubben.
r) Ungdomsarbejdet. - Astrid Holten foreslog, at man nedsatte et Udvalg, som skulde finde ud af, hvordan Ungdomsarbejdet skulde tilrettelægges og saaledes, at man eventuelt kunde faa de nødvendige Ændringer i Lovene, naar de nu skulde revideres.
Hulda Pedersen opridsede Ungdomssagens Forløb inden for D.K.. Mente at den bedste Løsning var Ungdomsklubber, de selvstændige Kredse ikke kunde gaa ude over Landet, da de unge, der uddannede sig, forlod Byerne for Uddannelsens Skyld, for at gifte sig, eller for en Stilling Skyld. Mente at de unge bedre fandt sig til Rette i Ungdomssamvirket, hvor de traf Kammerater af begge Køn og man maatte sætte ind for et godt Samarbejde der. -
Chll. Grønnebæk havde drøftet Karen Margrethe Knudsens Artikel i Kvinden og Samfundet med de unge i sin Kreds. - De ønskede ikke saadanne Udvalg, som var nævnt deri, og vilde hellere arbejde med i Hovedforeningen.
Hulda Pedersen vilde nødig, at Karen Margrethe Knudsen skulde faa Indtryk af, at man ikke vilde gøre noget for de unge, men Arbejdet maatte absolut gøres i Form af Klubber.
Karen Margrethe Knudsen havde lovet at indsende et Forslag ang. Ungdomsarbejdet. Man vi havde ikke modtaget det, antagelig grundet paa, at hun var optaget af sin Lægeeksamen i denne Tid.
s) Astrid Holten havde indsendt følgende Forespørgsel:
" Til Landsformanden for Dansk Kvindesamfund.
Kære Fru Hedegaard.
Der er et Par Spørgsmaal, jeg gerne vil have klarlagt eventuelt ved Fællesstyrelsesmødet.
1) Jeg har faaet er Forslag til Opstilling af et Distriksmedlem fra 5 Medlemmer af en Kreds. Det har altid været Skik, at Formanden indsender Meddelelse om Kredsens Forslag til Opstilling af Kandidater, og disse bliver saa opstillede. Der staar ikke noget i Lovene om, hvem der har Ret til at foreslaa Kandidater til Distriktsstyrelsen. Derimod staar der i § 14, at Forslag til Valg til Fællesstyrelsen kun kan indgives enten af et Distrikt eller af 10 Medlemmer (der staar ikke at det skal være umiddelbare Medlemmer) [kan ikke læses]…
Det synes mig at være en lidt farlig Præcedens, men vi maa da i al Fald have klare Linier.
2) I § 26. 1ste Stk. staar ”Ligeledes drøftes Opstillingen af Kandidater til Fællesstyrelsen, jfr. § 14.” Det har været Skik i 7de Distrikt at afholde skriftlig Afstemning over de Kandidater, som Kredsene har opstillet. Sidste Aar blev fra Distriktet indsendt en Liste over Kandidater, som Kredsene havde foreslaaet, vedføjet de ved Mødet opnaaede Stemmetal. Imidlertid blev alle disse Kandidater medtagne som opstillede fra 7de Distrikt i Bladet i Bogstavorden uden Hensyn til det Antal Stemmer, de havde opnaaet ved Distriktsmødet. Naar de alle bliver opstillet, mener jeg at det er meningsløst at ofre Tid, Bekostning og Arbejde paa at tage skriftlig Afstemning, som saa alligevel ingen Betydning har. Ogsaa der vil jeg gerne have Klarhed over, hvad der menes med at drøfte Opstillingen af Kandidater til Fællesstyrelsen".
Endelig kommer som 3) Spørgsmaalet om, hvorvidt Medlemmer af Distriktsstyrelsen, som ikke er Delegerede har Stemmeret ved Valgene. Spørgsmaalet har, saa vidt jeg ved, været for paa Fællesmødet 194[kan ikke læses], indgivet fra 7de Distrikt, samtidig med Forslag om, at Valget af Formand og Næstformand til Distriktet fremtidig ikke foregaar paa een Gang, saaledes som der staar i Lovene.”
Med venlig Hilsen
Deres
sign: Astrid Holten. "
ang. Pkt. 1) mente Landsformanden, at l0 Medlemmer havde, ifølge Loven, Lov til at opstille Kandidater. Forslagene blev jo forelagt paa Mødet og behøvede ikke at blive indkaldt i Forvejen som 7.D. gjorde.
ang. Pkt. 2) at det var Meningen, at Distriktet foreslog de Kandidater, man ønskede opstillet. Om man vilde have skriftlig Afstemning, eller ikke om de foreslaaede. maatte hvert Distrikt selv om.
Det blev vedtaget, at Kandidaterne skulde opstilles Distriktsvis i Bladet, og at Landsformanden vilde skrive en Redegørelse ang. Fremgangsmaaden.
ang. Pkt. 3) udtalte Landsformanden, at det blev vedtaget i 1940 at Distriktsstyrelsesmedlemmer havde samme Ret ved Distriktsmøder, som Fællesstyrelsesmedlemmer ved Fællesmøder, samt at Formand og Næstformand vælges skiftesvis hvert andet Aar.
t) Evt. ny Kreds i Frøstrup. En Dame havde skrevet, at man vilde antagelig danne en Kreds i Frøstrup, og da det var Fru Mailands Distrikt, havde Landsformanden ladet Sagen gaa videre dertil.
u) Til Hovedkontoret var kommet Tilbud ang. en Film "Foraar i Danmark.” Det vedtages at udsende Tilbudet til Kredsene sammen med Protokollen, Filmsselskabet vilde sørge for det fornødne Antal Breve til Kredsformændene, vi kunde saa medsende dem.
ad.2. – Udvalgsberetninger. -
Udvalget Barne- og Ungdomsskolen. – Landsformanden forelagde Udkast fra Fru Signe Tørsleff, samt en Henvendelse fra D.K.N., som vi var blevet opfordret til at medunderskrive.
Udkastet gik ud paa at faa Dansk Kvindesamfund anerkendt som en af de Organisationer, der af Undervisningsministeren kan godkendes til at blive repræsenteret i de Ungdomsskoler, som skal nedsættes, hvis Forslaget om Ungdomsskoler bliver Lov. Udkastet vedtoges i den af Signe Tørsleff foreslaaede Form.
Udkast II drøftedes sammen med D.K.N.’s Henvendelse, og man enedes efter nogen Forhandling om at tiltræde D.K.N.’s Skrivelse.
Det politiske Udvalg: Fru Astrid Holten oplæste en Skrivelse, der var udarbejdet af Udvalget og som klargjorde for Udvalgets Synspunkter med Hensyn til, hvorledes man kunde tænke sig det politiske Arbejde, der skal gøres indenfor D.K., inddelt.
Chll. Grønnebæk fraraadede meget, at Skrivelsen blev udsendt, den vilde gøre mere Skade end Gavn.
Paa Forslag af Dr. Karen Frandsen blev det vedtaget kun at lade Distriktsformændene faa Skrivelsen. De kunde saa oplæse den for Formændene, hvis de vilde gøre det, og samtidig give nærmere Forklaring.
Jubilæumsfondets Udvalg henstillede til stor Sparsommelighed, da der var brugt betydelige Summer til Køb af Historien i Kredsene og til Fødselsdage, samt til Hjælp i forskellige Kredses Arbejde.
Bladudvalget: Formanden Fru Magda Andersen aflagde Beretning ang. forskellige Forhandlinger og Undersøgelser. - Forpagteren havde antaget en ny Dame til Annoncerne, da den gamle havde vist sig at arbejde saaledes, at vi modtog alt for mange Klager fra Annoncørerne.
ad. 3. Fællesmødet: Det vedtoges at aabne Mødet Lørdag Aften og slutte det Søndag Aften, saa de delegerede kunde rejse hjem senest Mandag Formiddag, hvor Fællesstyrelsen skulde slutte med konstituerende Møde.
Søndag Morgen.
Kl. 8 skulde Gudstjenesten finde Sted
Kl. 9. " Distriktsmøderne " "
Kl. 9.30 skulde Diskussionen om Formandens Beretning, aflagt Lørdag Aften, begynde.
Derefter: Regnskabet,
Valg,
Udvalgsberetninger,
Lovændringer,
Resolutioner,
Eventuelt.
Man vilde i Aar ingen offentlig Taler have, saa der kunde blive mere Tid til selve Arbejdet.
Man henstillede til Horsens Kredsens Formand, Fru Valborg Jensen, at Middagen Søndag Aften blev beskeden og til rimelig Pris, saa de Delegerede ikke fik for store Udgifter.
ad. 4. Legatudvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 5. Paa Valg er i Aar: Astrid Badstue. Hulda Pedersen. Alma Andersen. Ingrid Larsen.
ad. 6. Regnskabet: Kassereren forelagde Regnskabet, der viste et Underskud paa Kr. 2.056,90.
Chll. Grønnebæk udtalte, at hun var forfærdet over Underskuddet, da vi jo for 2-3 Aar siden havde haft et Overskud. Udbad sig nærmere Forklaring ang. Underskuddet paa Historien og paa Fødselsdagen.
Magda Andersen mente, vi maatte tage Kredsbidragene paa Opkrævning saa vi ikke havde saa stort et Beløb udestaaende.
Mente iøvrigt, vi burde søge at faa flere af Historien solgt, f.Eks. ved at lade en Agent rejse ud med den, evt. sammen med andre Bøger.
Landsformanden støttede dette Forslag og mindede om, at Kongressen i Berlin havde givet Anledning til et extra Fællesstyrelsesmøde, hvilket var det ene Tusind Kroner. Desuden var Diæterne sat op, og Landsformandens Rejser havde kostet ca. 270 Kroner, saa her maatte Fællesstyrelsen bl.a. tænke paa, om de ikke vilde spare denne Udgift og faa en Formand, der boede nærmere København.
Margot Petersen foreslog, at man skrev ud til Formændene, at de der ønskede det, kunde faa nogle Eksemplarer af Historien ud i Kommission, saa de kunde forsøge at sælge dem ved Møder og lignende.
Fru Mailand vilde gerne have nogle Eksemplarer i Kommission.
Der nedsattes et Udvalg, til at tage sig af Salget af Historien, bestaaende af: Alma Andersen, Magda Andersen og Aagot Lading.
Alma Andersen sagde, at med Hensyn til Underskuddet paa Fødselsdagen, saa fremkom det, fordi der var udsendt Lysbilleder, Fru Sauntes Tale og Cavalkaden. Trykningen af dette havde været bekostelig. De 1[kan ikke læses] Kroner, der var indkommet fra Kredsene for Opførelsesretten af Kavalkaden, var efter Aftale betalt til Fru Lemche
Med Hensyn til, at vi havde saa stort Beløb staaende i Historien, saa havde vi vidst, at denne Udgift vilde komme, da vi vedtog at udgive Bøgerne.
ad.7. Lovændringer: Landsformanden oplæste de indsendte Forslag.
Margrethe Petersen gjorde Rede for Københavns Kredsens Forslag.
Landsformanden var imod, at enkelte Kredse fik en Særstilling frem for andre.
ad. 8. Kvindeligt Politi: Den indsendte Henvendelse blev oplæst. Ligesaa blev forelagt en Skrivelse, der skulde udsendes til Pressen herom.
ad. 9. Sommerlejren. Brochuren var nu trykt og foreløbig udsendt til Distriktsformændene. Kredsformændene vilde ogsaa faa nogle Eksemplarer sammen med Protokollen, og de, der ønskede at gøre særlig Propaganda, kunde rekvirere flere fra Kontoret.
Vi havde været saa heldige at faa en Annonce fra Jespersen og Pio ang. Bogen "Alt om Børn". Den var blevet betalt med 100 Kr. og havde saaledes dækket en Del af Trykningen.
ad. 10. Eventuelt: Fru Næss-Schmidt oplæste en Artikel, der havde staaet i Jyllandsposten ang. D.K. og Ungdomslejrene m.m.
Fru Næss-Schmidt blev anmodet om at svare paa Artiklen - og lovede at gøre dette.
Mødet hævet ca. Kl. 19,30.
Protokollen ført af Margot Petersen og efterset af Landsformanden og Astrid Badstue.
