« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 21. november 1942
Udskrift af Protokol for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelsesmøde Lørdag d. 21.11.42 paa Jørgensens Hotel i Horsens.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Bladets Annoncer
3. Formandsmødet
4. Budget for 1943
5. Udvalgsberetninger
6. Eventuelt.
Til Stede var: Landsformanden, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen. Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Ingrid Larsen, Margrethe Petersen, Nikoline Winther, Valborg Jensen for Gudrun Iversen og Sekretæren.
Fraværende: Gudrun Iversen og Redaktøren grundet paa Sygdom.
ad. 1.
1. Under Kongens Sygdom havde Fællesstyrelsen sendt Blomster til Dronningen og modtaget Tak derfor.
2. Kamma Budtz-Jørgensen, som altid havde været en trofast Deltager paa Dansk Kvindesamfunds Sommerlejr og ved hendes Død havde vi gennem Landsretssagfører Ingeborg Hansen modtaget Meddelelse om, at hun havde testamenteret D.K. l0.000 Kr., hvoraf Renterne efter en Søsterdatters Død skulde gaa til Sommerlejren – eller til en ung Kvindes Uddannelse.
3. Ludvig Triers Legat var blevet forhøjet med Kr. 7.294.66 – Arveafgift Kr. 1.140.64 - ialt til Rest Kr. 5153,96.
Vi havde søgt om at faa Arveafgiften nedsat, men kunde først faa Svar herpaa om et Par Maaneder. Hvis det lykkedes, vilde vi antagelig faa ca l.000.- Kr. af den allerede betalte Afgift refunderet.
4. Historien: Der var solgt ialt til Medlemmer og Kredse
i 1939-40: 449 Gyrithe Lemche - 405 Aagot Lading
41: 98 " - 121 "
42:. 25 " - 29 " ( pr. 20/11)
foruden et ringe Antal fra Boghandlerne. Det var ikke synderligt godt Salg, og mange havde talt om, at Bogen var dyr. - Forretningsudvalget havde derfor vedtaget at nedsætte Prisen for Medlemmer til Kr. 4.- pr. Stk. For Ikke-Medlemmer skulde de stadig koste Kr. 6.- pr. Stk.
Fællesstyrelsen vedtog, at Bogen i de kommende 2 Aar skulde sælges til denne Pris - hvorefter man saa skulde drøfte Spørgsmaalet igen. Dette skulde meddeles Formændene i særlig Skrivelse.
Med Hensyn til den Begunstigelse, der hidtil havde været vist ved at der af Jubilæums Fonden kunde søges Støtte ved Køb af Bøgerne til Studiekredsarbejde, saa stod denne stadig ved Magt.
5. Mærkatet: Der var nu solgt for ca 1800.- Kr.
Landsformanden oplæste Brev fra Fru Fløe, der meddelte, at Formændene ikke i Vinterens Løb kunde komme rundt til Medlemmerne og sælge dem. Man vilde ogsaa gerne selv bestemme, hvormange man vilde sælge. Fru Fløe foreslog, at man skulde kunne returnere de ikke solgte Mærkater.
Landsformanden udtalte, at det jo ikke var Meningen, at Formændene skulde gaa ud og sælge Mærkaterne som man solgte Lodsedler. Og man maatte ikke returnere Mærkaterne, men prøve at faa dem solgt.
Dagmar Mailand sagde, at man kunde ikke faa dem solgt i de smaa Kredse, hvis Formændene ikke gik ud til Medlemmerne med dem.
Inger Hempel syntes, man skulde faa fremstillet f. Eks. Askebægre og Lysestager med et D.K. Mærke paa - og saa sælge det, naar nu Mærkatet var udsolgt.
Alma Andersen gjorde opmærksom paa en Artikel der lige havde staaet i Mærkathandlerforeningens Blad og syntes ikke, man skulde finde paa noget nyt, nu hvor der var stor Interesse om Mærkatet. Vi skulde agitere for at faa det paa Julebrevene, og der skulde hvert Aar sælges for ca et lignende Beløb som i Aar.
Ingrid Larsen gjorde opmærksom paa, at vort Mærkat paa ingen maade maatte blive en Konkurrent til Julemærket - hvilket desuden var vor egen Vedtagelse i sin Tid -. Syntes iøvrigt, at Inger Hempels Ide var god.
Sigrid Ammitzbøll mente, der vilde blive Forskrækkelse blandt Formændene, hvis man, som Kassereren mente, skulde sælge for et lignende Beløb Mærkater hvert Aar. - Saa maatte man hellere tage en Kontingentforhøjelse. Kassereren og Landsformanden sagde ganske vist, at Pengene for Mærkaterne var gaaet saa godt ind, men man maatte huske, at det dermed ikke var sagt, at Mærkaterne var solgt ude i Kredsene. - Det var kun grundet paa Formændenes Arbejde og Velvilje, at Pengene var gaaet ind. - Mange Formænd og Kasserere havde sikkert selv udlagt disse Beløb.
Hulda Pedersen syntes ogsaa, det maatte blive til Kontingentforhøjelse Tiden var sikkert inde dertil, nu hvor saa mange andre Foreninger forhøjede deres Kontingenter.
Chll. Grønnebæk udtalte, at det var svært at sælge Mærkaterne - men det vilde dog være at foretrække for Kontingentforhøjelse.
Landsformanden mente, man maatte enes om at holde Mærkaterne i Gang ogsaa næste Aar.
Chll. Grønnebæk udtalte, at der var egentlig ikke noget at diskutere, da det paa sidste Formandsmøde var blevet sagt, at dette var en camoufleret Kontingentforhøjelse – og netop arrangeret for at undgaa en saadan.
Landsformanden vilde præcisere næste Dag paa Formandsmødet, at Mærkaterne maatte sælges for at undgaa en Kontingentforhøjelse.
6. Sommerlejren. De 179,l0 Kr., som vi havde modtaget fra Kredsene, var nu indsat paa en Særlig Bankbog til Brug for det kommende Sommerlejrarbejde. Vi havde yderligere faaet l00.- Kr. ind paa en Annonce paa Programmet som fragik Beløbet for Trykning, saaledes der blev et Beløb paa Kr. 135.- i Underskud paa Programmet, foruden de Beløb, der var brugt til Porto m.m. ved de forskellige Udsendelser ug Breve.
Maria Næss-Schmidt beklagede, at Lejren ikke var blevet holdt med de ca 30 Deltagere, der var tilmeldt i sin Tid. Forstanderen havde jo sagt, at den kunde holdes selv med 25 Deltagere.
Hulda Pedersen mente vi maatte sondere Terrænet næste Dag, og se hvorvidt Formændene vilde støtte Arbejdet for Lejren eller ej.
Signe Tørsleff sluttede sig hertil.
Landsformanden gjorde opmærksom paa, at Fællesstyrelsen i sin Tid vedtog, at der mindst skulde være 35 Deltagere – derfor kunde man ikke nøjes med 25. Foreslog at Signe Tørsleff kom frem med Spørgsmaalet næste Dag for Formændene.
7. Tjenestemændenes Reguleringstillæg. Inger Hempel omtalte Sagen. Centralorganisationerne forhandler med Finansministeriet og der er Mulighed for et Resultat.
8. Skandinaviske: Ved sidste Møde havde vi vedtaget at faa ordnet nogle Mapper med Abonnement paa forskellige skandinaviske Kvindesagsblade, men da der for Tiden blev taget saa mange Sider ud af Censuren kunde man ikke tilraade at abonnere herpaa i Øjeblikket.
8a. Landsformandens Beretning, som skulde aflægges næste Dag, blev gennemgaaet og godkendt af Fællesstyrelsen.
I denne Forbindelse blev det foreslaaet, at vor Henvendelse ang. den forebyggende Børneforsorg skulde tages op igen.
Hulda Pedersen og Signe Tørsleff anbefalede, at man tog Spørgsmaalet om de private Aften Skoler op, og anbefalede Kredsene at søge Støtte hertil, da ogsaa private ifølge den nye Lov kunde søge det. - Nu var det ikke længere blot et kommunalt Anliggende.
Landsformanden foreslog, at dette blev nærmere undersøgt paa Formandsmødet.
Spørgsmaalet om "Brud paa Aftaler" blev gennemgaaet og man enedes om følgende Tilføjelse: "men fra D.K.’s Side mener vi, at det for de unge baade Mænd og Kvinder, er moralsk nedbrydende, at de ikke føler, de har Pligt til at holde en Aftale".
Landsformanden udtalte Ængstelse for at man var ved at gøre Ungdomslejrene tvungne og oplæste en Artikel fra Fyns Venstreblad og man enedes om, at D.K.’s Udvalg, der arbejdede sammen med D.K.N.’s, skulde tage Spørgsmaalet op.
9. Finlandshjælpen. Ingrid Larsen resumerede sin Beretning til Aflæggelse paa Formandsmødet.
10. Kommissionen ang. prostituerede Kvinder. Martine Bjørneboe og Estrid Hein var nu kommet ind i denne. - Blev taget til Efterretning.
11. Forladt Hustru: Efter Udvalgets Samtale med Edel Saunte, var man kommet til det Resultat, at man ikke paa nuværende Tidspunkt skulde henvende sig mere til Justitsministeren herom, da han var saa optaget af andre Sager.
12. Husassistentkommissionen. Svaret paa vor Henvendelse oplæstes. Det gik ud paa, at man ikke fandt tilstrækkeligt Grundlag for at tilstaa Dansk Kvindesamfund som Organisation Repræsentation i Kommissionen.
13. Førstelærerembedet i Mjøls. Danske Kvinders Nationalraads og Danske Kvinders Erhvervsraads Henvendelse oplæstes. – Lærerinden var imidlertid blevet ansat før denne Henvendelse var naaet frem, saa den havde virket noget pinlig - og havde vakt baade Munterhed og Uvilje, da den kaldende Myndighed hele Tiden havde været for den kvindelige Lærer.
14. Kontorister i Søllerød. D.K.N.’s og D.K.E.’s Henvendelse oplæstes. - Fællesstyrelsen syntes ikke man skulde foretage en saadan Henvendelse, da man ikke vilde gøre det i Tilfælde, hvor det gjaldt kvindelige Kontorister.
15. Kvindeligt Politi: Ingrid Larsen gjorde Rede for Udvalgets Arbejde. Man havde drøftet Spørgsmaalet om de prostitueredes Kvinders Forhold. Samtidig talt med Rigspolitichefen om flere kvindelige Betjente. Foreløbig blev der kun ansat 3 foruden de, der allerede var ansat, men man kunde haabe paa at faa flere ind.
16. Den svenske Film havde vist sig ikke at være særlig god, saa derfor havde man fra Hovedkontoret skrevet ud til Kredsene, at de der ønskede det, kunde annulere Bestillingerne. Flere Kredse havde allerede gjort det.
16a. Film ang. "En Socialraadgivers Dag". Margot Petersen havde talt med en Filmsinstruktør om evmtuelt at lave en Kortfilm til Biograferne om dette Emne, dels for at vise Socialraadgiverens
Arbejde, dels for at henlede Opmærksomheden paa de daarlige Kaar, der blev budt hende. Han vilde være villig dertil, hvis man kunde skaffe Manuskript og Margot Petersen havde derfor talt med Redaktør Walther Schwartz, som for nogen Tid siden havde skrevet en Artikel, hvori netop var Stof til en saadan Film. Walther Schwartz havde ogsaa været interesseret i Sagen og endelig havde Edel Saunte lovet at støtte Sagen, men havde gjort opmærksom paa, at Opstilling til Manuskript skulde være indsendt inden man i Januar-Februar fra Kulturfilmen skulde til at søge Statsstøtte til saadanne Film.
Fællesstyrelsen syntes det var en god Idé og bad Margot Petersen arbejde videre med den.
17. Den danske Udstilling i Stockholm: Ligesom vi i sin Tid havde faaet 100 Adgangskort fra Fredrika-Bremer Förbundet til den svenske Udstilling her i København, havde vi nu, efter Opfordring af Nationalbankdirektør Bramsnæs, sendt l00 Indbydelser til Fredrika-Bremer-Förbundets Medlemmer til den danske Udstilling i Stockholm - og modtaget Tak herfor.
18. Forberedelse af Efterkrigsarbejde eventuelt sammen med andre Organisationer. Af et Udklip fra en svensk Avis havde vi læst om, at 13 svenske Kvindeorganisationer havde sendt Henvendelse til Regeringen med Begæring om Nedsættelse af en Expertkomite-.
Aagot Lading havde lovet at skaffe forskellige Oplysninger fra Sverige, og da hun var forhindret i at være til Stede ved dette Fællesstyrelsesmøde havde hun sendt det skriftligt.
Hulda Pedersen syntes, det var godt, og at man eventuelt skulde forsøge at faa udarbejdet Foredrags- og Studiekredsstof om Sagen.
Karen Frandsen foreslog, at man afskrev Oplysningerne fra Sverige til Fællesstyrelsen og at man eventuelt fik Aagot Lading til at lave Studiekredsplanen om disse Spørgsmaal.
Sigrid Ammitzbøll foreslog, at Landsformanden forsøgte at drøfte Spørgsmaalet med andre Kvindeforeninger.
Margot Petersen gjorde opmærksom paa, at D.K.N. allerede havde et Udvalg ang. dette Spørgsmaal igang og Inger Hempel oplyste ogsaa herom og foreslog, at man talte derom med D.K.N. ved den aftalte Sammenkomst i Januar.
Sigrid Ammitzbøll syntes, at selvom D.K.N. ogsaa beskæftigede sig med Spørgsmaalet, saa kunde vi godt tage Initiativ til at sammenkalde til Møde, da vi intet havde vidst i Forvejen om D.K.N.’s Arbejde.
Signe Tørsleff gjorde opmærksom paa, at det de svenske Kvinder begæret, var Nedsættelse af en Expertkommission. Det var langt at foretrække for et Udvalg med forskellige private Repræsentanter - det blev ofte kun til Snak - maatte huske, at det krævede virkelig kompetente Mennesker, der var inde i internationale og juridiske Spørgsmaal og lignende.
Inger Hempel gjorde opmærksom paa, at D.K.N.’s Udvalg ogsaa skulde undersøge, hvordan Kvinder kunde blive repræsenteret ved de forskellige internationale Kongresser og Komiteer til sin Tid.
Man vedtog at nedsætte et Udvalg til at tage sig af Sagen med
Andrea Hedegaard og Margrethe Petersen
og med Aagot Lading som Sekretær.
19. Turistforeningen for Danmark. Astrid Holten syntes D.K. skulde melde sig ind for at faa en Repræsentant i Ledelsen og redegjorde for Foreningens Love og Arbejde.
Landsformanden spurgte om Fællesstyrelsen vilde finde det fordelagtigt for D.K. at være Medlem. Hotelophold og lignende kunde maaske derigennem forbedres.
Ingrid Larsen syntes, det vilde være godt.
Magda Andersen kunde ikke rigtig se, det havde Betydning for os i Øjeblikket. Derimod kunde vi opfordre vore Medlemmer til at gaa med i de lokale Foreninger, hvor de vilde faa langt større Betydning.
Ved Afstemning om D.K. som Organisation skulde indmelde sig:
6 stemte for
7 " imod
Resten stemte ikke.
20. Brev fra Revisorerne, som gjorde opmærksom paa de store Udgifter til Møder og især til Forretningsudvalgsmøder grundet paa, at der nu er 4 udenfor København boende Medlemmer i Forretningsudvalget, oplæstes.
Landsformanden var blevet forbløffet over dette Brev. For det første var Revisorerne ikke ansat som kritiske Revisorer, for det andet beroede Stigningen paa Udgifter til Møder jo ogsaa paa Forhøjelsen af Fællesstyrelsens Diæter, dyrere Togpriser o.s.v..
Desuden maatte man huske, at 2 af F.U.’s Medlemmer var indvalgt i F.U. som "København og nærmeste Omegn" og saa ser Spørgsmaalet jo an "hvad København og nærmeste Omegn egentlig er".
Landsformanden mente ikke, Revisorerne havde haft Kompetence til at skrive dette Brev.
Man tog Brevet til Efterretning.
21. Fra D.K.B. var kommet Anmodning om, at vi vilde hjælpe til Udbredelsen af Kendskab til Børneidentitetsmærkerne.
Da mange Kredse i Samarbejde med de lokale D.K.B. Kredse allerede havde faaet Mærkerne ud, vilde vi blot omtale Sagen i Bladet.
22. Befolkningskommissionen. D.K.N. havde sendt os Kopi af Henvendelse til Regering og Rigsdag om at Kommissionerne maatte komme i Arbejde igen.
Fællesstyrelsen syntes det maatte paatales overfor D.K.N. at den - stik imod truffen Aftale - indsendte Henvendelser, tilmed om Opgaver som D.K. altid havde arbejdet for - uden at tale med os derom.
23. Københavns Kredsen havde sendt Henvendelse til Fællesstyrelsen om at Kredsene altid maatte faa Kopi af Henvendelser, der sendtes til lokale Myndigheder.
Landsformanden udtalte hertil, at det gjorde vi altid, det var kun ikke sket i et enkelt Tilfælde, nemlig det vi havde udsendt sammen med D.K.N. angaaende Ungdomslejrene.
24. Struer Ungdomskreds. Da denne Kreds’s Medlemmer stadig ikke holder Bladet, vedtog man atter at skrive dertil.
25. Dansk Ungdoms Samvirke. Landsformanden oplæste en Henvendelse, som D.U.S. havde udsendt til Repræsentanter for de tilsluttede Organisationer.
Den blev taget til Efterretning.
26. Pigers Regning i Skolen. Overlærer Ellen Hansen, Korsør Kommunes Mellem- og Realskole, havde indsendt følgende Forslag:
"Jeg foreslog paa Realskolemødet i Aarhus i Efteraarsferien, at Matematik nu blev indført som frivilligt Fag i Realklassen og baade for Drenge og Piger, og at "Regning for Piger" gik ud. Formanden for Realskoleforeningen sagde, at han ikke kunde tage Stilling til Forslaget lige i Øjeblikket, men det skulle blive behandlet af Foreningens Hovedstyrelse. - Og nu er det, jeg henvender mig til Dansk Kvindesamfund og beder Dem ogsaa tage Spørgsmaalet op, da jeg mener, det falder i Traad med Dansk Kvindesamfunds mangeaarige Ønske om at faa Faget "Regning for Piger" afskaffet. Som bekendt kan Pigerne i Realklassen jo bortvælge baade Regning og Matematik, og der er af og til enkelte, der gør det. - Saafremt det omtalte Forslag gennemføres, bliver Realeksamen herefter aldeles ens for Drenge og Piger, og jeg vil paastaa, at Ligestillingen gennemført paa denne Maade er langt bedre for Børnene, end hvis den fremkom ved at tvinge Pigerne til at tage Regning og Matematik.
Naar jeg fremkommer med et saadant Forslag i Øjeblikket, saa er det, fordi der lige er gennemført en Ordning, der sætter større Skel mellem Regning og Matematik, som hidtil har været betragtet som eet Fag med een Karakter og een Eksamen. Herefter skal der holdes Eksamen (paa forskellige Dage) i hver af disse Regningsarter, og Karaktererne for hver Afdeling skal som Oplysnnngskarakter opføres paa Eksamensbeviset."
sign: Ellen Hansen. "
Fællesstyrelsen vedtog at støtte dette overfor Realskoleforeningen. Det blev overdraget Udvalget ang. Barne- og Ungdomsskoleforeningen at tage sig heraf.
27. Massøsen i Faaborg. Landsformanden redegjorde for Sagens Forløb i Henhold til sidste Forretningsudvalgs Protokols Meddelelse og at det blev taget til Efterretning.
28. Landsformanden mindede om, at man i Henhold til tidligere Vedtagelse skulde aflevere Indlæg fra Udvalg og Kredse paa Formandsmødet til Protokolførerne af Hensyn til mere Nøjagtighed i Fællesmøder og Formandsmøders Referater.
29. Bladet: Man vedtog at tage 4 Sider mere i det næste Blad for ikke at skulle optage Pladsen i alt for mange Numre med Formandens Beretning.
30. De samvirkende Husholdningsforeningers Udvalg: Man havde en Skrivelse liggende fra dette Udvalg, som i sin Tid ikke var blevet besvaret, fordi det Fællesstyrelsesmedlem, der havde lovet at tage sig deraf, var blevet syg. Sagen blev nu overgivet til Udvalget ang. husligt Arbejde.
31. Gift Kvindes Ret til eget Navn. Vi havde modtaget Anmodning om Støtte i en Sag, hvor en gift Kvinde gerne vilde beholde sit eget Navn. Sagfører Margrethe Petersen havde undersøgt Sagen, men der var desværre ingen lovlig Ret dertil. Der skulde ske visse Ændringer, som vi vilde være vaagne overfor, naar Tiderne igen blev til, at man kunde henvende sig herom.
ad. 2.
Kontrakten med den nuværende Annonceforpagter vilde blive fornyet foreløbig for et Aar. - Blev taget til Efterretning.
ad. 3.
Man gennemgik Dagsordenen og vedtog, at der ikke maatte være Presse til Stede under Diskussionen om Formandens Beretning, og ikke under Kredsberetninger.
Følgende Udvalg vilde aflægge Beretning ved de respektive Formænd:
Nr. 2: Den videnskabelige Husholdningsuddannelse
" 5: Legatudvalget
” 7: Jubilæumsfondsudvalget
” 8: Radio- og Foredragsudvalget
” l0: Sommerlejrudvalget
" 11: Husligt Arbejde
" 13: Kvindeligt Politi
samt Finlandshjælpen.
Til Dirigenter ved Mødet vilde man fra Fællesstyrelsen foreslaa:
Maren Juul, Horsens - Margrethe Høst-Neerup, København- og Grethe Madsen, Vejen.
Til Protokolfører: Olga Petersen, Skanderborg,
Helga Dam Andersen, Silkeborg
Britta Martiny, Odense
Sigrid Gade, Korsør.
ad.4. Forslag til Budget for 1943 blev forelagt af Kassereren. Fællesstyrelsen ønskede, at det Beløb der skulde betales i 1943 for Historien skulde paaføres. Ligesaa skulde man budgettere Kr. 2.000 for Mærkater i 1943, da det var en Aftale, at der skulde sælges for dette Beløb i Kredsene i Stedet for en Kontingentforhøjelse.
ad. 5.
a) Udvalgsberetninger: Magda Andersen aflagde Beretning ang. Arbejdet i Dansk Folkeoplysnings Samraad. Der havde været planlagt et Kursus for Lærere og Ungdomsledere, men grundet paa manglende Tilslutning var det blevet aflyst. Der vilde om nogen Tid udkomme en Bog om Dansk Folkeoplysning omkring 1940 og paa Foranledning af Magda Andersen vilde der ogsaa komme et Stykke om Kvindernes kulturelle Indsats.
b) Det politiske Udvalg. Astrid Holten henviste til den ved et tidligere Fællesstyrelsesmøde behandlede plan ang. et aktivt Arbejde i Fremtiden og spurgte om ikke Fællesstyrelsen kunde tænke sig nu at være med til at realisere den. Ligesaa spurgte Astrid Holten om hvilke af Distriktsformændene, der havde forelagt det i Distrikterne.
De fleste af Distriktsformændene havde forelagt Forslaget, men kunde ikke tage det op.
Chll. Grønnebæk havde forelagt Kredsbestyrelsen i Aalborg Spørgsmaalet og man var der enige om, at det kun kunde gøres ved, at hver Kvinde selv gjorde et Arbejde indenfor sit parti.
Med Hensyn til Finlands-Raadene var Fællesstyrelsen enige om, at disse gerne maatte ophæves paa de Steder, hvor de er - hvis de ønsker det. – Men det politiske Udvalg maa stadig eksistere og gøre Vagttjeneste.
c) Endvidere fremhævede Fru Holten, at Ungdomsarbejdet maatte holdes vedlige og meddelte, at Karen Margrethe Knudsen vilde skrive ud til Kredsene for at høre, om der kan være Mulighed for at tage et Ungdomsarbejde op.
Astrid Holten vilde gerne vide, om det ikke var paa den Maade, man skulde gaa frem.
Magda Andersen mente, at Brevene skulde sendes til Formændene, og ikke direkte til de opgivne Unge, saaledes som der ogsaa havde været tale om – og Formændene skulde saa selv sende det videre til de Unge.
Hulda Pedersen syntes vi maatte arbejde videre hermed, men ogsaa at Formændene maatte vide Besked, naar der skete Henvendelser til de unge.
Dette blev støttet af flere og det vedtoges, at Karen Margrethe Knudsen kunde fortsætte dette Arbejde, naar Formændene blev holdt underrettede.
d) Legaterne. Udvalgets Indstillinger blev oplæst og godkendt.
Mødet sluttede ca Kl. 19.30.
Protokollen ført af Margot Petersen
Protokollen gennemgaaet af Astrid Badstue og Andrea Hedegaard.
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Bladets Annoncer
3. Formandsmødet
4. Budget for 1943
5. Udvalgsberetninger
6. Eventuelt.
Til Stede var: Landsformanden, Dagmar Mailand, Chll. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen. Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Ingrid Larsen, Margrethe Petersen, Nikoline Winther, Valborg Jensen for Gudrun Iversen og Sekretæren.
Fraværende: Gudrun Iversen og Redaktøren grundet paa Sygdom.
ad. 1.
1. Under Kongens Sygdom havde Fællesstyrelsen sendt Blomster til Dronningen og modtaget Tak derfor.
2. Kamma Budtz-Jørgensen, som altid havde været en trofast Deltager paa Dansk Kvindesamfunds Sommerlejr og ved hendes Død havde vi gennem Landsretssagfører Ingeborg Hansen modtaget Meddelelse om, at hun havde testamenteret D.K. l0.000 Kr., hvoraf Renterne efter en Søsterdatters Død skulde gaa til Sommerlejren – eller til en ung Kvindes Uddannelse.
3. Ludvig Triers Legat var blevet forhøjet med Kr. 7.294.66 – Arveafgift Kr. 1.140.64 - ialt til Rest Kr. 5153,96.
Vi havde søgt om at faa Arveafgiften nedsat, men kunde først faa Svar herpaa om et Par Maaneder. Hvis det lykkedes, vilde vi antagelig faa ca l.000.- Kr. af den allerede betalte Afgift refunderet.
4. Historien: Der var solgt ialt til Medlemmer og Kredse
i 1939-40: 449 Gyrithe Lemche - 405 Aagot Lading
41: 98 " - 121 "
42:. 25 " - 29 " ( pr. 20/11)
foruden et ringe Antal fra Boghandlerne. Det var ikke synderligt godt Salg, og mange havde talt om, at Bogen var dyr. - Forretningsudvalget havde derfor vedtaget at nedsætte Prisen for Medlemmer til Kr. 4.- pr. Stk. For Ikke-Medlemmer skulde de stadig koste Kr. 6.- pr. Stk.
Fællesstyrelsen vedtog, at Bogen i de kommende 2 Aar skulde sælges til denne Pris - hvorefter man saa skulde drøfte Spørgsmaalet igen. Dette skulde meddeles Formændene i særlig Skrivelse.
Med Hensyn til den Begunstigelse, der hidtil havde været vist ved at der af Jubilæums Fonden kunde søges Støtte ved Køb af Bøgerne til Studiekredsarbejde, saa stod denne stadig ved Magt.
5. Mærkatet: Der var nu solgt for ca 1800.- Kr.
Landsformanden oplæste Brev fra Fru Fløe, der meddelte, at Formændene ikke i Vinterens Løb kunde komme rundt til Medlemmerne og sælge dem. Man vilde ogsaa gerne selv bestemme, hvormange man vilde sælge. Fru Fløe foreslog, at man skulde kunne returnere de ikke solgte Mærkater.
Landsformanden udtalte, at det jo ikke var Meningen, at Formændene skulde gaa ud og sælge Mærkaterne som man solgte Lodsedler. Og man maatte ikke returnere Mærkaterne, men prøve at faa dem solgt.
Dagmar Mailand sagde, at man kunde ikke faa dem solgt i de smaa Kredse, hvis Formændene ikke gik ud til Medlemmerne med dem.
Inger Hempel syntes, man skulde faa fremstillet f. Eks. Askebægre og Lysestager med et D.K. Mærke paa - og saa sælge det, naar nu Mærkatet var udsolgt.
Alma Andersen gjorde opmærksom paa en Artikel der lige havde staaet i Mærkathandlerforeningens Blad og syntes ikke, man skulde finde paa noget nyt, nu hvor der var stor Interesse om Mærkatet. Vi skulde agitere for at faa det paa Julebrevene, og der skulde hvert Aar sælges for ca et lignende Beløb som i Aar.
Ingrid Larsen gjorde opmærksom paa, at vort Mærkat paa ingen maade maatte blive en Konkurrent til Julemærket - hvilket desuden var vor egen Vedtagelse i sin Tid -. Syntes iøvrigt, at Inger Hempels Ide var god.
Sigrid Ammitzbøll mente, der vilde blive Forskrækkelse blandt Formændene, hvis man, som Kassereren mente, skulde sælge for et lignende Beløb Mærkater hvert Aar. - Saa maatte man hellere tage en Kontingentforhøjelse. Kassereren og Landsformanden sagde ganske vist, at Pengene for Mærkaterne var gaaet saa godt ind, men man maatte huske, at det dermed ikke var sagt, at Mærkaterne var solgt ude i Kredsene. - Det var kun grundet paa Formændenes Arbejde og Velvilje, at Pengene var gaaet ind. - Mange Formænd og Kasserere havde sikkert selv udlagt disse Beløb.
Hulda Pedersen syntes ogsaa, det maatte blive til Kontingentforhøjelse Tiden var sikkert inde dertil, nu hvor saa mange andre Foreninger forhøjede deres Kontingenter.
Chll. Grønnebæk udtalte, at det var svært at sælge Mærkaterne - men det vilde dog være at foretrække for Kontingentforhøjelse.
Landsformanden mente, man maatte enes om at holde Mærkaterne i Gang ogsaa næste Aar.
Chll. Grønnebæk udtalte, at der var egentlig ikke noget at diskutere, da det paa sidste Formandsmøde var blevet sagt, at dette var en camoufleret Kontingentforhøjelse – og netop arrangeret for at undgaa en saadan.
Landsformanden vilde præcisere næste Dag paa Formandsmødet, at Mærkaterne maatte sælges for at undgaa en Kontingentforhøjelse.
6. Sommerlejren. De 179,l0 Kr., som vi havde modtaget fra Kredsene, var nu indsat paa en Særlig Bankbog til Brug for det kommende Sommerlejrarbejde. Vi havde yderligere faaet l00.- Kr. ind paa en Annonce paa Programmet som fragik Beløbet for Trykning, saaledes der blev et Beløb paa Kr. 135.- i Underskud paa Programmet, foruden de Beløb, der var brugt til Porto m.m. ved de forskellige Udsendelser ug Breve.
Maria Næss-Schmidt beklagede, at Lejren ikke var blevet holdt med de ca 30 Deltagere, der var tilmeldt i sin Tid. Forstanderen havde jo sagt, at den kunde holdes selv med 25 Deltagere.
Hulda Pedersen mente vi maatte sondere Terrænet næste Dag, og se hvorvidt Formændene vilde støtte Arbejdet for Lejren eller ej.
Signe Tørsleff sluttede sig hertil.
Landsformanden gjorde opmærksom paa, at Fællesstyrelsen i sin Tid vedtog, at der mindst skulde være 35 Deltagere – derfor kunde man ikke nøjes med 25. Foreslog at Signe Tørsleff kom frem med Spørgsmaalet næste Dag for Formændene.
7. Tjenestemændenes Reguleringstillæg. Inger Hempel omtalte Sagen. Centralorganisationerne forhandler med Finansministeriet og der er Mulighed for et Resultat.
8. Skandinaviske: Ved sidste Møde havde vi vedtaget at faa ordnet nogle Mapper med Abonnement paa forskellige skandinaviske Kvindesagsblade, men da der for Tiden blev taget saa mange Sider ud af Censuren kunde man ikke tilraade at abonnere herpaa i Øjeblikket.
8a. Landsformandens Beretning, som skulde aflægges næste Dag, blev gennemgaaet og godkendt af Fællesstyrelsen.
I denne Forbindelse blev det foreslaaet, at vor Henvendelse ang. den forebyggende Børneforsorg skulde tages op igen.
Hulda Pedersen og Signe Tørsleff anbefalede, at man tog Spørgsmaalet om de private Aften Skoler op, og anbefalede Kredsene at søge Støtte hertil, da ogsaa private ifølge den nye Lov kunde søge det. - Nu var det ikke længere blot et kommunalt Anliggende.
Landsformanden foreslog, at dette blev nærmere undersøgt paa Formandsmødet.
Spørgsmaalet om "Brud paa Aftaler" blev gennemgaaet og man enedes om følgende Tilføjelse: "men fra D.K.’s Side mener vi, at det for de unge baade Mænd og Kvinder, er moralsk nedbrydende, at de ikke føler, de har Pligt til at holde en Aftale".
Landsformanden udtalte Ængstelse for at man var ved at gøre Ungdomslejrene tvungne og oplæste en Artikel fra Fyns Venstreblad og man enedes om, at D.K.’s Udvalg, der arbejdede sammen med D.K.N.’s, skulde tage Spørgsmaalet op.
9. Finlandshjælpen. Ingrid Larsen resumerede sin Beretning til Aflæggelse paa Formandsmødet.
10. Kommissionen ang. prostituerede Kvinder. Martine Bjørneboe og Estrid Hein var nu kommet ind i denne. - Blev taget til Efterretning.
11. Forladt Hustru: Efter Udvalgets Samtale med Edel Saunte, var man kommet til det Resultat, at man ikke paa nuværende Tidspunkt skulde henvende sig mere til Justitsministeren herom, da han var saa optaget af andre Sager.
12. Husassistentkommissionen. Svaret paa vor Henvendelse oplæstes. Det gik ud paa, at man ikke fandt tilstrækkeligt Grundlag for at tilstaa Dansk Kvindesamfund som Organisation Repræsentation i Kommissionen.
13. Førstelærerembedet i Mjøls. Danske Kvinders Nationalraads og Danske Kvinders Erhvervsraads Henvendelse oplæstes. – Lærerinden var imidlertid blevet ansat før denne Henvendelse var naaet frem, saa den havde virket noget pinlig - og havde vakt baade Munterhed og Uvilje, da den kaldende Myndighed hele Tiden havde været for den kvindelige Lærer.
14. Kontorister i Søllerød. D.K.N.’s og D.K.E.’s Henvendelse oplæstes. - Fællesstyrelsen syntes ikke man skulde foretage en saadan Henvendelse, da man ikke vilde gøre det i Tilfælde, hvor det gjaldt kvindelige Kontorister.
15. Kvindeligt Politi: Ingrid Larsen gjorde Rede for Udvalgets Arbejde. Man havde drøftet Spørgsmaalet om de prostitueredes Kvinders Forhold. Samtidig talt med Rigspolitichefen om flere kvindelige Betjente. Foreløbig blev der kun ansat 3 foruden de, der allerede var ansat, men man kunde haabe paa at faa flere ind.
16. Den svenske Film havde vist sig ikke at være særlig god, saa derfor havde man fra Hovedkontoret skrevet ud til Kredsene, at de der ønskede det, kunde annulere Bestillingerne. Flere Kredse havde allerede gjort det.
16a. Film ang. "En Socialraadgivers Dag". Margot Petersen havde talt med en Filmsinstruktør om evmtuelt at lave en Kortfilm til Biograferne om dette Emne, dels for at vise Socialraadgiverens
Arbejde, dels for at henlede Opmærksomheden paa de daarlige Kaar, der blev budt hende. Han vilde være villig dertil, hvis man kunde skaffe Manuskript og Margot Petersen havde derfor talt med Redaktør Walther Schwartz, som for nogen Tid siden havde skrevet en Artikel, hvori netop var Stof til en saadan Film. Walther Schwartz havde ogsaa været interesseret i Sagen og endelig havde Edel Saunte lovet at støtte Sagen, men havde gjort opmærksom paa, at Opstilling til Manuskript skulde være indsendt inden man i Januar-Februar fra Kulturfilmen skulde til at søge Statsstøtte til saadanne Film.
Fællesstyrelsen syntes det var en god Idé og bad Margot Petersen arbejde videre med den.
17. Den danske Udstilling i Stockholm: Ligesom vi i sin Tid havde faaet 100 Adgangskort fra Fredrika-Bremer Förbundet til den svenske Udstilling her i København, havde vi nu, efter Opfordring af Nationalbankdirektør Bramsnæs, sendt l00 Indbydelser til Fredrika-Bremer-Förbundets Medlemmer til den danske Udstilling i Stockholm - og modtaget Tak herfor.
18. Forberedelse af Efterkrigsarbejde eventuelt sammen med andre Organisationer. Af et Udklip fra en svensk Avis havde vi læst om, at 13 svenske Kvindeorganisationer havde sendt Henvendelse til Regeringen med Begæring om Nedsættelse af en Expertkomite-.
Aagot Lading havde lovet at skaffe forskellige Oplysninger fra Sverige, og da hun var forhindret i at være til Stede ved dette Fællesstyrelsesmøde havde hun sendt det skriftligt.
Hulda Pedersen syntes, det var godt, og at man eventuelt skulde forsøge at faa udarbejdet Foredrags- og Studiekredsstof om Sagen.
Karen Frandsen foreslog, at man afskrev Oplysningerne fra Sverige til Fællesstyrelsen og at man eventuelt fik Aagot Lading til at lave Studiekredsplanen om disse Spørgsmaal.
Sigrid Ammitzbøll foreslog, at Landsformanden forsøgte at drøfte Spørgsmaalet med andre Kvindeforeninger.
Margot Petersen gjorde opmærksom paa, at D.K.N. allerede havde et Udvalg ang. dette Spørgsmaal igang og Inger Hempel oplyste ogsaa herom og foreslog, at man talte derom med D.K.N. ved den aftalte Sammenkomst i Januar.
Sigrid Ammitzbøll syntes, at selvom D.K.N. ogsaa beskæftigede sig med Spørgsmaalet, saa kunde vi godt tage Initiativ til at sammenkalde til Møde, da vi intet havde vidst i Forvejen om D.K.N.’s Arbejde.
Signe Tørsleff gjorde opmærksom paa, at det de svenske Kvinder begæret, var Nedsættelse af en Expertkommission. Det var langt at foretrække for et Udvalg med forskellige private Repræsentanter - det blev ofte kun til Snak - maatte huske, at det krævede virkelig kompetente Mennesker, der var inde i internationale og juridiske Spørgsmaal og lignende.
Inger Hempel gjorde opmærksom paa, at D.K.N.’s Udvalg ogsaa skulde undersøge, hvordan Kvinder kunde blive repræsenteret ved de forskellige internationale Kongresser og Komiteer til sin Tid.
Man vedtog at nedsætte et Udvalg til at tage sig af Sagen med
Andrea Hedegaard og Margrethe Petersen
og med Aagot Lading som Sekretær.
19. Turistforeningen for Danmark. Astrid Holten syntes D.K. skulde melde sig ind for at faa en Repræsentant i Ledelsen og redegjorde for Foreningens Love og Arbejde.
Landsformanden spurgte om Fællesstyrelsen vilde finde det fordelagtigt for D.K. at være Medlem. Hotelophold og lignende kunde maaske derigennem forbedres.
Ingrid Larsen syntes, det vilde være godt.
Magda Andersen kunde ikke rigtig se, det havde Betydning for os i Øjeblikket. Derimod kunde vi opfordre vore Medlemmer til at gaa med i de lokale Foreninger, hvor de vilde faa langt større Betydning.
Ved Afstemning om D.K. som Organisation skulde indmelde sig:
6 stemte for
7 " imod
Resten stemte ikke.
20. Brev fra Revisorerne, som gjorde opmærksom paa de store Udgifter til Møder og især til Forretningsudvalgsmøder grundet paa, at der nu er 4 udenfor København boende Medlemmer i Forretningsudvalget, oplæstes.
Landsformanden var blevet forbløffet over dette Brev. For det første var Revisorerne ikke ansat som kritiske Revisorer, for det andet beroede Stigningen paa Udgifter til Møder jo ogsaa paa Forhøjelsen af Fællesstyrelsens Diæter, dyrere Togpriser o.s.v..
Desuden maatte man huske, at 2 af F.U.’s Medlemmer var indvalgt i F.U. som "København og nærmeste Omegn" og saa ser Spørgsmaalet jo an "hvad København og nærmeste Omegn egentlig er".
Landsformanden mente ikke, Revisorerne havde haft Kompetence til at skrive dette Brev.
Man tog Brevet til Efterretning.
21. Fra D.K.B. var kommet Anmodning om, at vi vilde hjælpe til Udbredelsen af Kendskab til Børneidentitetsmærkerne.
Da mange Kredse i Samarbejde med de lokale D.K.B. Kredse allerede havde faaet Mærkerne ud, vilde vi blot omtale Sagen i Bladet.
22. Befolkningskommissionen. D.K.N. havde sendt os Kopi af Henvendelse til Regering og Rigsdag om at Kommissionerne maatte komme i Arbejde igen.
Fællesstyrelsen syntes det maatte paatales overfor D.K.N. at den - stik imod truffen Aftale - indsendte Henvendelser, tilmed om Opgaver som D.K. altid havde arbejdet for - uden at tale med os derom.
23. Københavns Kredsen havde sendt Henvendelse til Fællesstyrelsen om at Kredsene altid maatte faa Kopi af Henvendelser, der sendtes til lokale Myndigheder.
Landsformanden udtalte hertil, at det gjorde vi altid, det var kun ikke sket i et enkelt Tilfælde, nemlig det vi havde udsendt sammen med D.K.N. angaaende Ungdomslejrene.
24. Struer Ungdomskreds. Da denne Kreds’s Medlemmer stadig ikke holder Bladet, vedtog man atter at skrive dertil.
25. Dansk Ungdoms Samvirke. Landsformanden oplæste en Henvendelse, som D.U.S. havde udsendt til Repræsentanter for de tilsluttede Organisationer.
Den blev taget til Efterretning.
26. Pigers Regning i Skolen. Overlærer Ellen Hansen, Korsør Kommunes Mellem- og Realskole, havde indsendt følgende Forslag:
"Jeg foreslog paa Realskolemødet i Aarhus i Efteraarsferien, at Matematik nu blev indført som frivilligt Fag i Realklassen og baade for Drenge og Piger, og at "Regning for Piger" gik ud. Formanden for Realskoleforeningen sagde, at han ikke kunde tage Stilling til Forslaget lige i Øjeblikket, men det skulle blive behandlet af Foreningens Hovedstyrelse. - Og nu er det, jeg henvender mig til Dansk Kvindesamfund og beder Dem ogsaa tage Spørgsmaalet op, da jeg mener, det falder i Traad med Dansk Kvindesamfunds mangeaarige Ønske om at faa Faget "Regning for Piger" afskaffet. Som bekendt kan Pigerne i Realklassen jo bortvælge baade Regning og Matematik, og der er af og til enkelte, der gør det. - Saafremt det omtalte Forslag gennemføres, bliver Realeksamen herefter aldeles ens for Drenge og Piger, og jeg vil paastaa, at Ligestillingen gennemført paa denne Maade er langt bedre for Børnene, end hvis den fremkom ved at tvinge Pigerne til at tage Regning og Matematik.
Naar jeg fremkommer med et saadant Forslag i Øjeblikket, saa er det, fordi der lige er gennemført en Ordning, der sætter større Skel mellem Regning og Matematik, som hidtil har været betragtet som eet Fag med een Karakter og een Eksamen. Herefter skal der holdes Eksamen (paa forskellige Dage) i hver af disse Regningsarter, og Karaktererne for hver Afdeling skal som Oplysnnngskarakter opføres paa Eksamensbeviset."
sign: Ellen Hansen. "
Fællesstyrelsen vedtog at støtte dette overfor Realskoleforeningen. Det blev overdraget Udvalget ang. Barne- og Ungdomsskoleforeningen at tage sig heraf.
27. Massøsen i Faaborg. Landsformanden redegjorde for Sagens Forløb i Henhold til sidste Forretningsudvalgs Protokols Meddelelse og at det blev taget til Efterretning.
28. Landsformanden mindede om, at man i Henhold til tidligere Vedtagelse skulde aflevere Indlæg fra Udvalg og Kredse paa Formandsmødet til Protokolførerne af Hensyn til mere Nøjagtighed i Fællesmøder og Formandsmøders Referater.
29. Bladet: Man vedtog at tage 4 Sider mere i det næste Blad for ikke at skulle optage Pladsen i alt for mange Numre med Formandens Beretning.
30. De samvirkende Husholdningsforeningers Udvalg: Man havde en Skrivelse liggende fra dette Udvalg, som i sin Tid ikke var blevet besvaret, fordi det Fællesstyrelsesmedlem, der havde lovet at tage sig deraf, var blevet syg. Sagen blev nu overgivet til Udvalget ang. husligt Arbejde.
31. Gift Kvindes Ret til eget Navn. Vi havde modtaget Anmodning om Støtte i en Sag, hvor en gift Kvinde gerne vilde beholde sit eget Navn. Sagfører Margrethe Petersen havde undersøgt Sagen, men der var desværre ingen lovlig Ret dertil. Der skulde ske visse Ændringer, som vi vilde være vaagne overfor, naar Tiderne igen blev til, at man kunde henvende sig herom.
ad. 2.
Kontrakten med den nuværende Annonceforpagter vilde blive fornyet foreløbig for et Aar. - Blev taget til Efterretning.
ad. 3.
Man gennemgik Dagsordenen og vedtog, at der ikke maatte være Presse til Stede under Diskussionen om Formandens Beretning, og ikke under Kredsberetninger.
Følgende Udvalg vilde aflægge Beretning ved de respektive Formænd:
Nr. 2: Den videnskabelige Husholdningsuddannelse
" 5: Legatudvalget
” 7: Jubilæumsfondsudvalget
” 8: Radio- og Foredragsudvalget
” l0: Sommerlejrudvalget
" 11: Husligt Arbejde
" 13: Kvindeligt Politi
samt Finlandshjælpen.
Til Dirigenter ved Mødet vilde man fra Fællesstyrelsen foreslaa:
Maren Juul, Horsens - Margrethe Høst-Neerup, København- og Grethe Madsen, Vejen.
Til Protokolfører: Olga Petersen, Skanderborg,
Helga Dam Andersen, Silkeborg
Britta Martiny, Odense
Sigrid Gade, Korsør.
ad.4. Forslag til Budget for 1943 blev forelagt af Kassereren. Fællesstyrelsen ønskede, at det Beløb der skulde betales i 1943 for Historien skulde paaføres. Ligesaa skulde man budgettere Kr. 2.000 for Mærkater i 1943, da det var en Aftale, at der skulde sælges for dette Beløb i Kredsene i Stedet for en Kontingentforhøjelse.
ad. 5.
a) Udvalgsberetninger: Magda Andersen aflagde Beretning ang. Arbejdet i Dansk Folkeoplysnings Samraad. Der havde været planlagt et Kursus for Lærere og Ungdomsledere, men grundet paa manglende Tilslutning var det blevet aflyst. Der vilde om nogen Tid udkomme en Bog om Dansk Folkeoplysning omkring 1940 og paa Foranledning af Magda Andersen vilde der ogsaa komme et Stykke om Kvindernes kulturelle Indsats.
b) Det politiske Udvalg. Astrid Holten henviste til den ved et tidligere Fællesstyrelsesmøde behandlede plan ang. et aktivt Arbejde i Fremtiden og spurgte om ikke Fællesstyrelsen kunde tænke sig nu at være med til at realisere den. Ligesaa spurgte Astrid Holten om hvilke af Distriktsformændene, der havde forelagt det i Distrikterne.
De fleste af Distriktsformændene havde forelagt Forslaget, men kunde ikke tage det op.
Chll. Grønnebæk havde forelagt Kredsbestyrelsen i Aalborg Spørgsmaalet og man var der enige om, at det kun kunde gøres ved, at hver Kvinde selv gjorde et Arbejde indenfor sit parti.
Med Hensyn til Finlands-Raadene var Fællesstyrelsen enige om, at disse gerne maatte ophæves paa de Steder, hvor de er - hvis de ønsker det. – Men det politiske Udvalg maa stadig eksistere og gøre Vagttjeneste.
c) Endvidere fremhævede Fru Holten, at Ungdomsarbejdet maatte holdes vedlige og meddelte, at Karen Margrethe Knudsen vilde skrive ud til Kredsene for at høre, om der kan være Mulighed for at tage et Ungdomsarbejde op.
Astrid Holten vilde gerne vide, om det ikke var paa den Maade, man skulde gaa frem.
Magda Andersen mente, at Brevene skulde sendes til Formændene, og ikke direkte til de opgivne Unge, saaledes som der ogsaa havde været tale om – og Formændene skulde saa selv sende det videre til de Unge.
Hulda Pedersen syntes vi maatte arbejde videre hermed, men ogsaa at Formændene maatte vide Besked, naar der skete Henvendelser til de unge.
Dette blev støttet af flere og det vedtoges, at Karen Margrethe Knudsen kunde fortsætte dette Arbejde, naar Formændene blev holdt underrettede.
d) Legaterne. Udvalgets Indstillinger blev oplæst og godkendt.
Mødet sluttede ca Kl. 19.30.
Protokollen ført af Margot Petersen
Protokollen gennemgaaet af Astrid Badstue og Andrea Hedegaard.
