« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 22. februar 1943

« Se emneord

Mandag den 22. Februar 1943 holdt Forretningsudvalget Møde paa D.K.’s Kontor.

Til Stede var: Landsformanden Andrea Hedegaard, Næstformanden Magda Andersen, Kassereren Alma Andersen, Nikoline Winther, Ingrid Larsen, Astrid Holten, Margrethe Petersen, Inger Hempel, Sekretæren og Gudrun Michelsen.

Dagsorden:
1. Fællesstyrelsesmødet den 4. April
2. Fællesmødet 5.-6. Juni d. A. i Randers
3. Annoncerne.
4. Det eventuelle Valg den 11. Marts.
5. Skoletandlægespørgsmaalet- og Skolelægespørgsmaalet.
6. Meddelelser.
7. Eventuelt.

Landsformanden oplæste Takkeskrivelser for Nytaarshilsner fra finske, norske og svenske Kvinder.

1. Landsformanden meddelte, at der var kommet Forespørgsel fra Charlotte Grønnebæk og Dagmar Mailand om Fællesstyrelsesmødet kunde afholdes i Odense paa Grund af eventuelle Indskrænkninger i Trafikken fra 15. Marts.
Magda Andersen rejste Spørgsmaalet om der kunde findes en Form, hvorefter Fællesstyrelsen kunde arbejde paa hver sin Side af Storebælt.
Alma Andersen udtalte, at forrige Fællesstyrelsesmøde var holdt udenfor København, og Mødet i Forbindelse med Fællesmødet vilde blive holdt i Randers, hvorfor hun anbefalede, at Mødet 4.4. skulde holdes i København . Hun fik her Tilslutning af hele F.U.
Man drøftede det af Magda Andersen rejste Spørgsmaal og vedtog, at Fællesstyrelsesmødet i April afholdes her i København paa ordinær Maade, hvorefter man ved det følgende F.U. Møde maa tage Spørgsmaalet op til videre Drøftelse.
Dagsorden for Fællesstyrelsesmødet d. 4. April Kl. l0:
1. Meddelelser
2. Fællesmødet
3. Regnskab
4. Mærkaterne
5. Lovændringer
6. Anna Koch Schiølers Artikel ang. D.K.
7. Udvalgsberetninger
8. Sommerlejren
9. Tjenestemandslovens Revision
10. Gift Kvindes Skat.
11. Børnebespisningen
12. Efterkrigstidsarbejdet.
13. Legaterne
14. Eventuelt.
2. Fællesmødet 5. – 6. Juni d.A i Randers. Man vedtog at afholde Legatudvalgsmøde den 3., Fællesstyrelsesmøde den 4., Fællesmøde den 4. om Aftenen og den 5. samt konstituerende Fællesstyrelsesmøde den 6. om Formiddagen.

3. Der var kommet en tilfredsstillende Ordning i Sagen vedrørende: Annoncørernes Klager.

4. Man vedtog at sende en Skrivelse ud til Kredsene ang. de kommunale Valg.

5. Skoletandlæge- og Skolelægespørgsmaalet.
Landsformanden havde faaet Brev fra Dr. Karen Frandsen i Anledning af, at man i sidste Protokol havde behandlet Spørgsmaalet om Skolelæger. Karen Frandsen mente, at der alle Vegne, hvor det var muligt, maatte ansættes baade mandlige og kvindelige Skolelæger.
Man vedtog at sende en Skrivelse til Regeringen ang. baade kvindelige og mandlige Skolelæger og samtidig berøre Spørgsmaalet om Skoletandlæger.

6. a) Børnebespisningen: Man drøftede, om der var Grund til at være behjælpelig med en eventuel Børnebespisning. Margot Petersen og Inger Hempel aflagde Beretning fra et Møde om Spørgsmaalet, hvortil D.K.N. havde indkaldt og hvor det var vedtaget, at udsende Spørgeskemaer til D.K.B.’s - D.K.N.’s Husmoderforeningens og D.K.’s Kredse, saa man fik et Billede af, om der var Grund for en Bespisning.
Man vilde afvente nærmere, til man havde Skemaerne at tage et Skøn efter.

b) Filmen om vore Børns Sundhed vil antagelig først komme ud til Efteraaret.

c. l.) Forslag fra det huslige Udvalg ang. rigeligere Fordeling af Sytraad oplæstes af Alma Andersen og godkendtes af F.U.

c. 2.) Repræsentant i Fællesudvalget for Husholdningsorganisationerne. Alma Andersen havde drøftet Spørgsmaalet med Karen Braae, der mente at, da vi ikke var repræsenteret i Statens Husholdningsraad, kunde vi ikke blive repræsenteret i dette Fællesudvalg. Eventuelt kunde vi faa Forbindelse dermed gennem Karen Busch, Aarslev.
Magda Andersen mente vi maatte gøre noget for at komme ind i Statens Husholdningsraad. Man vedtog at rette Henvendelse til Indenrigsministeriet om, at D.K. maatte blive repræsenteret i Statens Husholdningsraad ved næste Revision af Loven.
Andrea Hedegaard vilde forinden sætte sig i Forbindelse med Karen Busch for at faa at vide, hvordan Fællesrepræsentationen arbejder, og om D.K. kunde komme med.

d) Piecen om D.K.’s Arbejde for Lærerinderne: Ingrid Larsen gennemgik Forslaget. Udvalget skulde arbejde videre til Fællesstyrelsesmødet.

e) Sommerlejren: Landsformanden skulde drøfte Priser og lignende nærmere med Forstanderen. Gennemgik de foreløbige Forslag til Programmet, der blandt andet indeholdt følgende:
Foredrag om: Kvindens Stilling i Samfundet i Dag – Ungdomsproblemer - Krigstidens Indvirkning paa de Unge - Tiden og Kvinderne - Filmens Indvirkning paa de Unge - Hvorfor er alting saa dyrt – Vort folkelige Selvstyre - Hvor finder jeg de nødvendige Oplysninger.
Desuden vilde man arrangere et Byraadsmøde samt en nordisk Aften. Denne sidste havde Forstanderen lovet at staa for.

f) Alma Andersen forelagde et Udkast ang. Opfordring til Tegning af Garanter. Man vedtog at vente til Fællesstyrelsesmødet.

g) Lønningskommissionen: Sammen med D.K.N havde vi indsendt Henvendelse om at faa Kvinder ind i Kommissionen. Blev taget til Efterretning.

h) Henvendelsen fra Overlærer Ellen Hansen, Korsør ang. at Pigerne skulde have samme Undervisning i Regning som Drengene. Magda Andersen havde undersøgt Sagen og faaet at vide, at nogle af de rene Pigeskoler satte sig mod at Pigerne skulde have Matematik i Realklassen, til Gengæld havde Drengeskolerne sagt, at Drengenes Examner maatte ikke forringes ved, at de ikke faar Matematik, da de jo skulde være Forsørgere.
Fru Tørsleff havde lavet et Udkast, som man vilde drøfte nærmere ved Fællesstyrelsesmødet den 4.4.

i) Fra en Landarbejderkone var det kommet et ”aabent” Brev i Anledning af Magda Andersen og Inger Hempels Diskussion i Radioen i Februar.
Magda Andersen og Inger Hempel paatog sig at udarbejde et Svar til hende.

j) Henni Forchammer fylder 80 Aar den 8. Marts og i den Anledning har vi fra Nationalraadet modtaget Opfordring til at yde Bidrag til en Pengegave, der skal overrækkes hende.
Man vedtog at give 50. – Kr.

k) Man drøftede Anna Koch Schiølers, Redaktørens og de efterfølgende Artikler i Kvinden og Samfundet ang. Arbejdsformerne i D.K. og enedes om at sætte Spørgsmaalet paa Dagsordenen paa næste Fællesstyrelsesmøde.

l) I Berlingske Tidende havde 3. Hovedrevisorat averteret efter en mandlig Revisorassistent. Inger Hempel havde undersøgt Sagen, der var ansat mange Kvinder i Revisoratet, men man vilde forsøge en Henvendelse dertil.

m) Underskrift paa Huslejekontrakter:
Man havde faaet den ønskede Underretning fra Chll. Grønnebæk og overgav Sagen til Sgf. Margrete Petersen, der vilde se paa den sammen med Edel Saunte og Ingrid Larsen.

n) Ingrid Larsen og Anna Westergaard vilde snarest indlevere en Talerliste til Arbejdsministeriets Ungdomsudvalg.

o) Mærkaterne:
Enkelte Kredse havde returneret de tilsendte Mærkater. Kredsene havde aabenbart endnu ikke forstaaet, trods Vedtagelse paa de 2 sidste Formandsmøder, at Mærkaterne træder i Stedet for en Kontingentforhøjelse.

p) D.K. havde faaet Indbydelse fra Frederiksborg Amts Ungdomsskolenævn til et Møde i Hillerød. Man vedtog at bede Ingrid Larsen give Møde.

Protokollen ført at Gudrun Michelsen
Protokollen underskrevet af:
Alma Andersen, Ingrid Larsen, Inger Hempel, Magda Andersen, Andrea Hedegaard