Styrelsesmøde 11. april 1943

Udskrift af Protokol Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelsesmøde den 11. April 1943.

Mødet blev holdt i Kvindernes Handels og Kontoristforenings Lokaler, Kvindernes Bygning og begyndte Kl. l0.
Til Stede var: Landsformanden Andrea Hedegaard, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Signe Tørsleff, Astrid Badstue, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Nikoline Winther.
Suppleanter: Valborg Jensen (for Gudrun Iversen), Harriet Daugaard (for Hulda Pedersen) samt Gudrun Michelsen og Lis Groes. – Desuden Redaktøren og Sekretæren

Dirigenter: Signe Tørsleff om Formiddagen.
Margrethe Petersen om Eftermiddagen.

Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Fællesmødet
3. Regnskab
4. Mærkaterne
5. Lovændringer
6. Anna Koch Schiølers Artikel ang. D.K.
7. Udvalgsberetninger
8 . Sommerlejren
9. Tjenestemandslovens Revision
10. Gift Kvindes Skat.
11. Børnebespisningen
12. Efterkrigsarbejdet
13.Legaterne
14.Eventuelt.

ad 1.
a) Landsformanden oplæste forskellige Takkeskrivelser i Anledning af Lykønskninger fra D.K. til Jubilæer og lignende.

b) Formanden oplæste Forespørgslen fra Husassistentkommissionen om, hvilke Steder D.K. havde Aftenskoleundervisning med 3-aarig fremadskridende Undervisning. - Efter at vi havde videresendt
denne Forespørgsel til Kredsene, havde saagodt som ingen svaret, og da vi var blevet rykket for Svar fra Kommissionen, havde vi maattet meddele dette.
Landsformanden beklagede i denne Forbindelse, at saa faa Kredse i det hele taget svarede paa Henvendelse, der udsendtes gennem Hovedkontoret.
Flere af Fællesstyrelsens Medlemmer mente, at intet Svar maatte betyde, at man intet havde at meddele til Sagen, men man enedes om, at det var bedst, naar der altid blev svaret.

c) III Hovedrevisorat. - D. K. havde indsendt Protest mod, at en Stilling var opslaaet ledig, saa den kun kunde søges af Mænd.
Inger Hempel havde i denne Anledning talt med Kontorchefen i Finansministeriet, der havde indrømmet, at det ikke var saa godt, at den havde været opslaaet saaledes, men i Revisoratet var næsten alle de ansatte Kvinder, og derfor vilde de gerne have en enkelt Mand ansat. - Inger Hempel udtalte endvidere, at selve Ansættelsen kunde vi ikke blande os i, og derfor havde vi i Skrivelsen ogsaa kun holdt os til, at Kvinder skulde have Adgang til at søge Stillingerne.

Landsformanden oplæste derpaa Svar fra Finansministeriet, der meddelte, at man ved fremtidige Opslag vilde drage Omsorg for, at der i alle Tilfælde, hvor det ikke paa Forhaand er udelukket, at enten Mænd eller Kvinder kan gøre Fyldest, sker Opslag saaledes, at Stillingerne kan søges saavel af Mænd som af Kvinder.

d) Handels- og Kontoristforeningen for Mænd - og Optagelse af Kvinder.
En kvindelig Direktør havde forespurgt om ikke D.K. kunde gøre noget, saa ogsaa Kvinder kunde blive optaget i Foreningen.
Det havde imidlertid - ved nærmere Undersøgelse - vist sig, at Foreningen kun var rent selskabelig Art, og at Kvindernes Handels- og Kontoristforening heller ikke optog Mænd som Medlemmer. D.K. mente saaledes ikke at kunne gøre noget herved.

e) L.A.B. havde opfordret D.K. til Tilslutning. Man vedtog at tilslutte sig med et Kontingent af Kr. l0.- aarligt. 4 stemte for – 0 imod.

f) D.K.N. - Landsformanden oplæste en Henvendelse fra D.K.N., der anmodede Foreningerne om at forhøje Kontingenterne grundet paa de stadige Stigninger af Udgifterne til Arbejdet.
Forretningsudvalget havde paa sit sidste Møde vedtaget, at man kunde gaa med til en Forhøjelse af Aarskontingentet af Kr. l0. - og Fællesstyrelsen tilsluttede sig dette.

g) Finland og Norge. Efter Opfordring af vor Repræsentant i Finlandshjælpen Fru Ingrid Larsen, havde Forretningsudvalget vedtaget at anbefale, at der blev givet Kr. l00.- til De Danske Køkkener i Finland. - Fællesstyrelsen tilsluttede sig dette og samtidig vedtog man at give Kr. l00.- til Den Norske Damekomites Arbejde, som gaar ud paa at hjælpe norske Børn, hovedsagelig med Mad.

h) Skolelæger. Landsformanden oplæste en Skrivelse, som vi havde indsendt ang. Skolelæger og Skoletandlæger.
Signe Tørsleff understregede, at der var en vældig Interesse for Sundhedspleje nu. Flere sluttede sig hertil.
Magda Andersen oplyste, at Maribo Amt stod bedst med Hensyn til Skoletandpleje.

i) Skolelæger og kvindelige Elever: I Anledning af et Par Breve fra en Mor, der havde sendt os Kopi af et Brev, hun havde sendt til Skolekommissionen for København, drøftede man Spørgsmaalet om kvindelige Læger til Undersøgelse af kvindelige Elever.
Naar Lovforslaget vedrørende Skolelæger kom frem, vilde man se, om der var Grund til en yderligere Henvendelse. Man vilde i saa Fald udtale Ønsket om, at Elever, der mødte med Attest fra deres egen Læge, kunde slippe for Undersøgelse.

j) Lønningskommissionen: Sammen med D.K.N. havde vi rettet Henvendelse til Regeringen om, at der i den paatænkte Kommission maatte blive givet Plads til et pssende Antal Kvinder.

Anna Westergaard var indvalgt som eneste Kvinde, valgt af det radikale Venstre paa Rigsdagen.

k) Forsørgertillæg til gifte kvindelige Tjenestemænd. Fra en Lærerinde i Viborg, Fru Meta Nedergaard Ditzel havde vi faaet Henvendelse ang. dette Spørgsmaal.
Inger Hempel og Ellen Wolden Ræthinge mente, at det bedste vilde være om en Protest blev rejst gennem hendes egen Organisation.
Inger Hempel foreslog desuden, at baade Finans- og Undervisningsministeriet skulde have en Henvendelse fra D.K. og at vi svarede Meta Nedergaard Ditzel, at vi for Tiden arbejdede med Sagen.
Det vedtoges at D.K. skulde henvende sig til Ministerierne om det principielle i Sagen og at opfordre Meta Nedergaard Ditzel til at indsende selve Sagen gennem sin Organisation.

l) I. Fredericia Kredsens Formand havde vi faaet Henvendelse ang. Besættelse af en Stilling ved en derværende Kommuneskole. Det drejede sig om en Lærerinde, der havde været ved Kommuneskolen i 31 Aar, deraf de sidste 25 som Timelærerinde. Lærerinden, der er gift med en Lærer, var stadig blevet forbigaaet ved Ansættelse af fast Embede.
Landsformanden syntes, det maatte være udelukket, at hun med saa lang Anciennitet, skulde være blevet udelukket kun, fordi hun var gift - og ligesaa, at det var mærkeligt, at hun ikke noget før havde henvendt sig til D.K.
Man vedtog at henvende sig til Byraadet og spørge, om det udelukkende skyldtes hendes ægteskabelige Stilling, at hun i saa mange Aar har gaaet som Timelærerinde. - Dog vilde man først forhøre nærmere om hendes faglige Kvalifikationer.

l) II. Tjenestemandslovens § 16. Fra en Telegrafassistent havde vi faaet en Henvendelse angaaende denne §, der siger, at kvindelige Tjenestemænd de sidste 4 Maaneder før en Fødsel skal afgive Halvdelen af deres Løn under Sygemelding. – Telegrafassistenten mente, at Administrationen maatte være interesseret i, at gifte Kvinder tog deres Afsked, især naar de skulde have, eller havde Børn, hvilket gav dem en stor Arbejdsbyrde udenfor Tjenesten, saa de derved senere vilde faa mange Sygemeldinger. Mente endvidere, at det vilde være til stor Gavn baade for Tjenestemændene og Administrationen, om man fik en Bestemmelse, der f. Eks. kunde lyde saaledes: "Kvindelige Tjenestemænd, der tager deres Afsked i Forbindelse med en Fødsel, senest med Udgangen af den Maaned, der følger efter den, ifølge hvilketn Fødslen har fundet Sted, faar refunderet det Fradrag, der i Henhold til Tjenestemandslovens § 16 er gjort i deres Løn."

Da hans egen Hustru, der var ansat i Post og Telegrafvæsenet, agtede at søge sin Afsked grundet paa en Fødsel i Maj havde Spørgsmaalet aktuel Karakter for ham.

F.U. havde behandlet Sagen og svaret, at vi maatte henvise ham til at forebringe Sagen for hans Kones Organisation, da det var et Spørgsmaal, der hørte direkte under Tjenestemandslovgivningen.
Endvidere at det var mod D.K.’s Synspunkter at opfordre Kvinderne til at tage deres Afsked grundet paa Ægteskab, og at en Opfordring som den nævnte til Ændring af § 16 kun vilde være en indirekte
Opfordring til at søge Afsked, hvorfor vi ikke kunde støtte Sagen.

m) Aabent Brev modtaget fra en Fru Marie Moll Pedersen. Jyderup, i Anledning af et Foredrag holdt af Magda Andersen og Inger Hempel. Fru Moll Pedersen mente, at Kvindeforeningerne burde gaa noget mere ind for at hjælpe "Haandens Arbejdere" udover Landet, der kæmpede deres Lønkamp "uden at det interesserede Kvindesamfundet". Fru Moll Pedersen, der selv var Roearbejder paaviste disses vanskelige økonomiske Kaar ved forskellige Eksempler.

Magda Andersen og Inger Hempel havde udarbejdet et Svar, der fremhævede forskellige af D.K.’s Arbejdsomraader og meddelte samtidig - med Hensyn til de større Sukkerpriser, som Fru Moll Pedersen ogsaa syntes vi skulde arbejde for, saaledes Roearbejderne kunde faa en bedre Løn - at dette var et handelspolitisk Spørgsmaal, som D.K. ikke kunde blande sig i.

n) Regning og Matematik for Piger i Mellem- og Realskolen: Som nævnt ved sidste Møde, havde vi faaet en Meddelelse herom fra Overlærer Ellen Hansen i Korsør. Vi havde undersøgt Sagen i Mellemtiden og Signe Tørsleff havde udarbejdet et Svar, som vi havde forelagt Medlemmer af Realskolebestyrelsen, der havde anbefalet, at den blev indsendt. Fællesstyrelsen anbefalede Skrivelsen til Indsendelse.

ad. 6. Man gik herefter over til Drøftelse af Punkt 6.
Anna Koch Schiølers Artikel ang. D.K.
Fru Koch Schiøler var tilsagt til Kl. 14 og Fællesstyrelsen vilde nu indbyrdes drøfte Sagen forinden.

Landsformanden beklagede for det første, at der var udsendt et Forslag til Ændring af D.K.’s Ledelse direkte til Fællesstyrelsens Medlemmer med Anmodning om Svar inden Fællesstyrelsen i et Møde havde haft Lejlighed til at drøfte Sagen og tage Stilling til den. Det vilde være mere korrekt og mere i Traad med D.K.’s Arbejdsform, om Forslaget havde været indsent direkte til Fællesstyrelsen. Man maatte i saadanne Tilfælde gaa den sædvanlige Vej.

For det andet beklagede Landsformanden selve Forslagets Form og bad de enkelte Fællesstyrelsesmedlemmer om at meddele, hvordan de havde reageret.

(Det bemærkes, at Forslaget er udsendt af Forslagsstillerne til hver Kredsformand forinde denne Protokols Udsendelse. – Vi nøjes derfor med at henvise til de forskellige Punkter i Forslaget.
Hovedkontoret / M. P.)

Medlemmerne meddelte herefter enkeltvis, om de havde svaret eller ej – og hvordan de havde svaret.

Man gik herefter over til den almindelige Drøftelse.

Signe Tørsleff mente, det var rigtigt, at vi maatte have et mere koncentreret Arbejds- eller Forretningsudvalg, men det maatte ikke miste Kontakten med Landet.

Maria Næss-Schmidt mente det samme og paapegede samtidig, at andre Foreninger f.Eks. D.K.B og R.K. nu havde indført en Distriktsordning, saa det viste sig, at ogsaa andre fandt en saadan nyttig og det maatte fraraades, at D.K. nu ophævede den hidtil bestaaende.

Landsformanden advarede mod at vi lavede Love, paavirket af en Krigssituation. Mente iøvrigt, at vi efter de foreslaaede Ændringer i høj Grad vilde miste Følingen med Landet. Var enig med Forslagsstillerne i at det var en ”fælles Sag”, men ikke i, at vi skulde have en "Udslettelse af Lokalpolitik"- da en saadan altid vilde findes og heller ikke kunde undgaas.

I Forslaget Side 2, I Stk. laa der efter Formandens Mening en Insignuation, og Landsformanden vilde anmode Forslagsstillerne om Bevis for, at vi "ofte var fraværende, hvor det var godt at være nærværende og ofte kom for sent".

Ang. Kursusarbejdet, saa maatte Forslagsstillerne - hvis de var i Kontakt med Landkredsene - vide, i hvor høj Grad dette Arbejde havde Betydning og hvor meget der arbejdes dermed.

Med Hensyn til Side 2, 4de Stk. hvor der stod, at det fremgik af Protokollerne, at ”Sager tages op og lægges hen”, saa havde det hele Tiden været D.K.’s Arbejdsform at arbejde med Sagerne fra det ene Møde til det andet. Man havde Eksempler paa, hvor det kunde skade, at komme for hurtigt med Henvendelser. Landsformanden gav et Par af disse og udtalte, at hun i alle Tilfælde ikke vilde gaa fra denne Arbejdsform.

Ang. det 5te Stk. samme Side, henviste Landsformanden til sit Svar i "Kvinden og Samfundet". - Naar D.K.B. og D.K.S. kunde paatage sig de aktuelle Samfundsopgaver, saa var det netop fordi
Organisationer stod sammen, og D.K.’s Medlemmer gennem Kredsene arbejdede med. Mange Steder var det D.K.’s Formænd, der ledede Arbejdet. Det var iøvrigt ikke Opgaver, D.K. som Organisation kunde tage op. Vi havde vor store Opgave i, at paavirke kvindesagligt.

Til det næste Stk., hvori man beklagede, at D.K. ikke udnyttede og støttede den arbejdsvillige Ungdom, der fandtes indenfor vore Rækker, udbad Landsformanden sig Eksempler paa, hvor D.K.
havde afvist Ungdommen. D.K. havde tværtimod gjort alt for at faa den med.

Med Hensyn til Udtalelsen i næstsidste Stk., Side 2. "Vor ærefulde Fortid bærer os endnu, men hvor længe’? Taalmodighed overfor Passitivitet rækker ikke langt i disse Dage ", saa vilde Landsformanden sige, at hvis man mente, at der skulde saa stor Taalmodighed til overfor de, som ledede Arbejdet, og dette maatte jo være Meningen, saa gav det sig bl.a. Udslag i, at vort Medlemstal stadig er stigende, saa vi har begrundet Haab om, at vi naar de 10.000 inden Fællesmødet.

Landsformanden gennemgik derefter de medfølgende Hovedlinier for en revision af Lovene.

Ang. Punkt. 1: syntes Landsformanden ikke, man kunde være bundet til at holde Fællesmøde i Maj.

Ang. Punkt 2: nærede Landsformanden Ængstelse for, at Formanden vilde blive valgt paa en Stemning. Det vilde heller ikke være godt for D.K. at skifte Formand hvert Aar. – Ligesaa var Landsformanden betænkelig ved Forslaget om, at mindst 4 af de 7 Fællesstyrelsesmedlemmer skulde bo i København eller nærmeste Omegn. Tror man, at det øvrige Land vil være tilfreds med kun at have to Repræsentanter i Bestyrelsen, idet man maa gaa ud fra, at Formanden ogsaa kan og - helst skal - vælges i København.

Til Punkt 3 og 4 havde Landsformanden intet særligt at bemærke.

Punkt 5. Ang. Distriktsordningen. Landsformanden betvivlede, at Distriktsformændene vilde være tilfredse med at gøre Arbejdet og saa intet at skulle have at sige i Hovedledelsen. Syntes iøvrigt, at det var saa løst formuleret, at man ikke forstod det.

Punkt 6. - Det første var en Gentagelse af Punkt 2. – Forstod iøvrigt ikke, at man kunde tænke sig, at Udvalgsformændene skulde kunne vælges udefra og ligesaa heller ikke, at Udvalgsmedlemmerne ogsaa skulde kunne tages udefra.

Landsformanden sluttede med at sige, at hun alt i alt ikke var for Forslaget, men nu maatte man drøfte det igennem.

Frokostpause.

Herefter Diskussion om Spørgsmaalet.

Alma Andersen udtalte, at der var meget i Forslaget, som hun ikke syntes om, men andet som man kunde være enig med Forslagsstillerne i. Det vilde være skæbnesvangert, hvis vi opgav den nuværende Distriktsordning, men rigtigt, om F.U. fik mere Myndighed og blev koncentreret om København. Alma Andersen mente ogsaa, det var galt at sige, at D.K. ikke udnyttede den arbejdsvillige Ungdom. Ungdommen, der stod som Medlemmer af D.K. havde samme Rettigheder til at gøre sig gældende som de ældre. Den foreslaaede Styrelse vilde ikke kunde arbejde hurtigere, og det afgørende var heller ikke, om vi arbejdede hurtigt, men at vi vidste, at Landet stod bag os. Syntes iøvrigt, at vi skulde have at vide, hvilke Sager, der var lagt hen.

Magda Andersen sluttede sig til, at F.U. skulde have mere Myndighed men ikke i, at det skulde koncentreres inde omkring København. Hun havde selv erfaret, at hun kunde naa at komme ind, naar der var noget presserende. Mindede om, at hun selv sad som Repræsentant for Provinsen og kunde komme ind paa højst 3 Timer.
Med Hensyn til Punktet i Forslaget om Protokollerne, hvor der staar ”Som det hidtil er sket……”
saa kunde det jo kun ske ved Urafstemning om vigtige Sager. Vilde ogsaa gerne vide, hvilke Sager, der var blevet henlagt, saaledes som nævnt i Forslaget og hvilke Kredse, der ikke havde benyttet de Unge. Iøvrigt syntes Magda Andersen, at de Unge, der hidtil havde været med i Arbejdet, altid var kommet med Synspunkter, som for de Ældre forlængst var overstaaede Stadier.

Signe Tørsleff spurgte om Fællesstyrelsen helt kunde sige sig fri for ikke at have taget de Unge med, der meldte sig. Havde i sin Tid faaet adskillige Breve, der viste, at de Unge i D.K. ingen Forstaaelse fandt hos de ældre. - Mente nok, at det ikke helt var de ældres Skyld - Formen havde ikke været god - dog maatte de Ældre have vist lidt mere Overbærenhed for at faa de Unge med. Nej, D.K. kunde ikke helt sige sig fri paa dette Punkt.
Syntes ogsaa man kunde sammenligne Spørgsmaalet Unge og Ældre i D.K. med Spørgsmaalet om naar Kvinderne skulde ind i Mændenes Rækker. Modstanden var lidt af den samme.

Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at man mange Steder tog de Unge med i Bestyrelserne – f.Eks. havde man gjort det i Nysted, hvor der sad to Unge under 30 Aar og Magda Andersen var overbevist om, at andre Formænd gjorde det samme. De Unge kunde jo blot arbejde, naar de fik Foden indenfor.

Nic. Winther syntes nok, D.K.’s "Maskineri" var tungt, men vi maatte dog ikke gaa hen og gøre os til en Byforening.

Maria Næss-Schmidt syntes m.H.t de Unge, at det ogsaa kom meget an paa, om de Ældre lagde Øren til de Unge. F.Eks. i Struer gik Arbejdet saa udmærket. Det kedeligste var, at de Unge havde saa lidt Tid gr. p. Uddannelse- Ægteskab – o.lg. Problemer for dem.

Hulda Pedersen havde, ifølge Meddelelse fra Signe Tørsleff, skrevet til denne, at hun i Princippet var enig med de 4 Forslagsstillere.

Chll. Grønnebæk havde gennem Fru Badstue meddelt, at hun var en bestemt Modstander af det udsendte Forslag. Var bange for, at, hvis Distriktsformændene ikke var i Kontakt med Fællesstyrelsen, saa vilde det gaa ud over de smaa Landkredse, der i Forvejen var meget daarligt stillede.

Ellen Wolden Ræthinge syntes ogsaa, vi maatte tilstræbe Forenkling, men derfra og til at gaa til Forslaget var for langt, og hun kunde ikke gaa med til, at man skulde undvære Distriktsformændene. Var ogsaa betænkelig m.H.t. at man skulde vælge Formanden paa Fællesmødet. Syntes ikke, at Forslaget om Udvalgene kunde være tilstrækkelig gennemtænkt.

Ingrid Larsen mente ogsaa, at en Forenkling maatte finde Sted. Man maatte give et Forretningsudvalg eller en Bestyrelse, hvad man nu vilde kalde det, en mere udstrakt Kompetence til at handle og forstaa, at der var et andet Tempo nu. Distriktsordningen maatte vi holde paa. Mente, at der var en bedre Samvirken mellem Organisationen og Medlemmerne, naar Formanden valgtes af Fællesmødet. Der kunde ikke ske saa store Ulykker derved, da Fællesstyrelsen og Forretningsudvalget jo sad der og var med deri. – Det var haabløst og uigennemtænkt, hvis Formanden kun skulde kunde vælges én Gang. Mente, at Udvalgsformændene absolut maatte være Medlemmer af Fællesstyrelsen. – Var alt i alt glad for denne Impuls, der var givet gennem Forslagets Fremkomst, til en Ændring, men bange for forskellige Enkeltheder deri.

Kunde i alle Tilfælde gaa ind for, at Formanden vælges af Fællesmødet og at der blev givet mere Myndighed til Forretningsudvalget.

Astrid Badstue mente ikke man burde være bange for Kup ved Valg af Formanden paa Fællesmødet. Distriktsformændene blev jo ogsaa valgt paa Distriktsmøderne.

Signe Tørsleff kunde ikke helt forstaa Astrid Badstues Meddelelse fra Chll. Grønnebæk ang. de smaa Kredse. Holdt med Astrid Badstue i, at man skulde beholde Distriktsordningen og med Ingrid Larsen i, at der skulde gives mere Kompetence til at handle hurtigere og det kunde ikke skade de smaa Kredse.

Astrid Badstue havde heller ikke ment noget i Forbindelse hermed ved at F.U. fik mere Kompetence.

Maria Næss-Schmidt mindede om, at der i Forslaget ikke var Tale om et Forretningsudvalg, men kun om en enkelt Bestyrelse i det hele taget.
Karen Frandsen kunde godt tænke sig en Forenkling, men det maatte ikke ske paa Bekostning af Distriktsformændene. Saa kunde man bedre undvære "de 4 løse Mandater". M.H.t. at vælge Landsformanden paa et Fællesmøde, saa kunde Karen Frandsen ikke gaa med hertil, da det nemt kunde ske paa en Stemning.

Ellen Wolden Ræthinge udtalte, at man havde set, at en Stemning kunde oparbejdes paa Maaneder. - Det behøvede ikke blot at ske paa selve Fællesmødet og det kunde være farligt. D.K. kunde ikke være varsom nok i Valg af Formand, - alt stod og faldt med hendes Optræden i Presse o.s.v. og Ellen Wolden Ræthinge var derfor betænkelig ved Forslaget om at vælge hende paa et Fællesmøde. - Syntes iøvrigt at man skulde være varsom med at miste "de 4 løse Mandater". Der kunde være betydelige Mennesker, som ikke kunde være Distriktsformænd, men som det kunde være betydningsfuldt at faa ind i Fællesstyrelsen.

Harriet Daugaard vidste, at alle vilde være mod det, hun nu vilde sige, men mente alligevel, det vilde være gavnligt, om man skiftede Formand f.Eks. hver 6. Aar. - Hvorfor skulde man absolut dø for at blive erstattet? Nævnede Eksemplet i Kolding, hvor de Unge ikke kunde komme i Samarbejde med de Ældre.

Andrea Hedegaard vilde gerne være med til en Ændring, der kunde være til Gavn for D.K. Vilde ogsaa gerne, at F.U. fik mere Magt, saa Forretningsgangen kunde virke hurtigere. Udtalte endvidere, at D.K. gerne saa de Unge indenfor Rækkerne. Der havde ganske vist været nogle Gnidninger, men der var mange Kredse, hvor Samarbejdet gik godt. Man har nævnt Kolding, men Fru Clay Pedersen har gjort et stort Arbejde.

Da Estrid Hein skulde gaa, drøftede man nu et Spørgsmaalet ang. Norden.

ad 1.
II: Kvindeforeningerne og Foreningen Norden. Estrid Hein gjorde Rede for det Samarbejde, som var opstaaet mellem Foreningen og D.K.N. og som skulde være en Optakt til alle Kvindeforeningers nordiske Samarbejde.

Estrid Hein gjorde samtidig opmærksom paa, at der i Foreningen Nordens lokale Kredse var meget faa Kvinder i Bestyrelserne - højst ca 10 %.

Man skulde opfordre Kredsene til at gaa med i dette Arbejde, og det vedtoges derfor at anmode Norden om at tilsende os Listen over dens Kredse og Medlemmer i de forskellige Bestyrelser, saaledes at vi kunde give Underretning videre til vore Kredse derom.

Spørgsmaalet blev i øvrigt taget til Efterretning.

Landsformanden lovede, at man paa Distriktsmøderne skulde tage Spørgsmaalet om dette Samarbejde op og anbefale Kredsene at samarbejde med Nordens Kredse og takkede Estrid Hein, fordi hun var kommet til Stede og havde deltaget i Forhandlingerne i Dag og ligesaa for Redegørelsen om dette nordiske Arbejde.

Ellen Wolden Ræthinge foreslog, at D.K. meldte sig ind i Norden.

Estrid Hein gjorde opmærksom paa, at Norden ikke var baseret paa at tage Foreninger som Medlemmer, og gjorde til Slut opmærksom paa, at Norden ikke tog Standpunkt for det militære Spørgsmaal - var endda meget afvisende overfor at gøre det.

Diskussion om D.K.’s Reorganisation fortsat:

Dagmar Mailand vilde gerne gaa med til at give F.U. udvidet Myndighed og havde intet imod, at Landsformanden blev valgt paa Fællesmødet ligesom Distriktsformændene blev valgt paa Distriktsmøderne.

Valborg Jensen mente, det var rigtigere, om Fællesstyrelsen valgte Landsformanden, og at Distriktsformændene ikke kunde undværes.

Magda Andersen vilde nødig have, man skulde tro, at hun var mod alt i Forslaget.- Kunde dog ikke gaa med til, at Landsformanden blev valgt af Fællesmødet. Naar man skulde tænke paa en Forenkling, hvordan vilde det saa være at etablere F.U. som Fællesstyrelse og Fællesstyrelsen som et Repræsentantskab, der kom ind til Møder 2-3 Gange aarlig. Det var muligvis den Vej, man skulde gaa.
Mindede samtidig om, at D.K. nu i 2 Aar havde haft et Lovudvalg siddende. Der var hele Tiden blevet sagt, at man skulde ændre saa lidt som muligt - nu i den 11. Time kom der et forhastet Forslag, der gjorde, at man lige op til Fællesmødet maatte tage et forceret Arbejde op. Det havde været ønskeligt, om et saadant var kommet noget før. Der havde jo været opfordret til Indsendelse af Forslag.

Ingrid Larsen mindede ogsaa om, at Distriktsformændene var valgt paa Distriktsmøderne, og det var jo hidtil gaaet godt. Det havde sin Betydning, at man havde Forsamlingen med sig, og det samme maatte gælde m.H.t Landsformand. M.H.t. at forny Formændene ude i Kredsene, saa var det meget farligt at opstille Love herfor. Havde selv været ude for at vilde gaa, men havde mattet blive grundet paa Vanskelighederne ved at finde en, der vilde overtage Hvervet. – Kunde ikke gaa med til Karen Frandsens Forslag om, at de ”4 løse Mandater” evt. kunde udgaa. Det var ikke helt det samme at være Distriktsformand som at have en af de løse Mandaters Pladser.

Astrid Holten syntes, at vore Rammer var ideelle, da der var Lejlighed til at faa andre med i Arbejdet. Det drejede sig jo kun om at faa givet mere Myndighed til Forretningsudvalget, saaledes at det kunde handle hurtigt. Maaske man ogsaa kunde faa det til at gaa hurtigere ved skriftlige Forhandlinger, end hver Gang at skulde vente til det næste Fællesstyrelsesmøde. – Det vilde ikke være godt at skifte Kredsformænd saa ofte. – Med Hensyn til Magda Andersens Udtalelse ang. de Unge, der kom med Sager, som var overstaaede Stadier for de Ældre, saa syntes Astrid Holten, at de gamle Blade og Historien viste, at det faktisk var de samme Sager, vi arbejdede med og de samme Linier, vi arbejdede efter, men at vi manglede lidt af den Ild og Begejstring, der var til Stede i gamle Dage. - Var i øvrigt ikke helt klar over, hvad man i Forslaget mente med Hensyn til ”de Unge”. – Rammerne maatte ændres. Flere Skriftlige Forhandlinger, men det forudsatte selvfølgelig, at Fællesstyrelsesmedlemmer svarede paa Udsendelserne.

Maria Næss-Schmidt udtalte, at ang. Valgperioden, saa var det jo Fællesstyrelsens Medlemmer, det drejede sig om, og det vilde efter Forslaget give 2 Gange 3 Aar, hvilket var alt for lidt Tid at sidde
i Fællesstyrelsen. Man maatte være klar over, at det var en Ledelse paa 7 Personer, der saa skulde skifte hvert 6. Aar.

Lis Groes: Det var kun Meningen, at de, der gjorde et virkelig ordentlig Arbejde, kunde genvælges efter en Afgangsperiode – og selvfølgelig ikke ment saadan, at de kun kunde sidde de 2 Gange 3 Aar.

Margrethe Petersen mente, at hvis vi beholdt Distriktsordnignen, saa behøvede man ikke at være bange for en Stemning.

ad. 6. Paa dette Tidspunkt kom Anna Koch Schiøler tilstede, som Repræsentant for de 4 Foreslagsstillere, indbudt af Fællesstyrelsen for at gøre nærmere Rede for Forslaget.

Landsformanden redegjorde nu for Fællesstyrelsens Gennemgang af og Mening om Forslaget.

Anna Koch Schiøler gennemgik herefter Grundene til Forslagets fremkomst og redegjorde for sine Synspunkter, der følger herefter in extenso:

Anna Koch Schiølers Indlæg ved Fællesstyrelsesmødet 11/4-43. (Afskrift efter A.K.S’s Manuskript.)

"Naar vi 4 Underskrivere af det Forslag, vi har sendt Fællesstyrelsen, har forenet os om denne Opgave, saa er det, som det fremgaar af Forslaget, for at opnaa større Bevægelighed indenfor vort forældede System og derigennem frodigere Arbejdsmuligheder.
Det er ikke Lunets Tilfældighed, naar nye Lovforslag af denne Art dukker op fra Tid til anden – det er snarere for Nødraab at regne, og naturligvis bliver Trangen til fornyede Arbejdsformer mere paagaaende jo længere Afstanden bliver mellem vort Systems Oprindelse og Nutiden.
Vi er meget taknemlige, fordi mange af Fællesstyrelsens Medlemmer har svaret os. Alene deri ser vi en Opmuntring. Svarene ligger mellem Tak, fordi vi har handlet – fuld Tilslutning – Forslag til Ændringer - Afstandtagen og total Kassation.
De to sidste Kategorier er de fleste, de viser meget lidt Forstaaelse af, at det er bekymrede Mennesker, der for D.K.’s Velfærds Skyld har sat sig selv paa en udsat Post.
Mere forstemmende er det dog, naar Afslag og Kritik fremsættes samtidig med Indrømmelse af, at det er mangelfuldt, som det er, for da bliver det vanskeligt hos vore Modstandere at finde den Alvor, der betinger Samarbejde.
Et farligt og trist Argument finder vi i den Opfattelse, at vi maa endelig ikke foretage os noget under de nuværende usikre Forhold, ikke spejde ind i en Fremtid, vi ikke kender. - Hvis usikre Forhold og uvis Fremtid ikke opdrager modige Mennesker, saa vil der før eller senere ske noget uopretteligt.
Det er en historisk Erfaring - i Opløsningstider var der altid Mennesker, der stræbte mod Opbyggelse af Almenaand og satte deres konstruktive Energi ind mod en usikker Fremtid - og vi har saadanne Mennesker.
Hvad er det andet, naar der under Uvejret er rejst en landsomfattende Bevægelse indenfor dansk Ungdom, hvor man er gaaet det længste, man kan gaa i dette Land, idet man har set bort fra politiske Partistandpunkter og gjort det af Hensyn til Samarbejdets Almenaand.
Det er pragtfuldt gjort af dansk Ungdom. Og hvad er det andet, naar vi ikke aabner et Tidsskrift - knap nok en Avis - uden at støde paa Artikler om nordisk Samarbejde - paa trods af en usikker Fremtid.
Jeg synes, det var sørgeligt at møde dette golde: Lad os for alt det ikke foretage os noget saa hasarderet, som et Forsøg paa at føre D.K.’s Arbejdsformer op til Tiden i Dag og Tiden frem.
Samtidig taler de forskrækkede om de uhyre Vanskeligheder, de smaa Kredse har med at holde sammen - derfor endelig Ro - hvad forstaar Københavnerne - hvad ved de om Besværet derude i det gaadefulde Land?
Vi Københavnere er ikke mere enfoldige, end at vi klart ser, hvad de forskrækkede ikke vil se, at Ro betyder Død for Foreningsliv, og at Vanskelighederne for Kredsene vil føre til Udslettelse, hvis de ikke har en vaagen og handledygtig Styrelse at støtte sig til, hvis der ikke er noget af den Ildhu i os, der vil risikere noget - hellere end at holde Vejret af Angst for Følgerne ved at trække det.
Jeg synes, det maatte være en logisk Slutning for de kredsbekymrede om de stod parat til at lette de økonomiske Forhold for de smaa Kredse og derfor tage en positiv Stilling til de ikke tidligere kendte Rejseudgifter, der tynger vort nuværende Budget og som jeg synes uforsvarlige. - Jeg er ingen Regnemester, men jeg paatog mig alligevel en Dag at gøre et Skøn over Udgifterne, og kom til det Resultat, at hvert fuldtalligt Forretningsudvalgsmøde maa koste mindst 100 Kroner. For ikke at tale om det helt forkvaklede, at baade Formand og Næstformand sidder ude i Landet.
Et andet Forskrækkelsessymptom tager i de indgaaede Svar Form af Bebrejdelser, fordi jeg har aabnet denne Sag i Kvinden og Samfundet. Denne Indignation er dog vist et kendeligt Bevis for et besværligt System.
Personligt er jeg blevet spurgt, hvad det er, der er blevet forsømt, - hvor Ungdommen ikke er blevet støttet? - Jeg skal komme tilbage dertil, men forsømte konkrete Sager er ikke Hovedsagen for mig -
Hovedsagen er Stilstanden. Det er ikke Greb i Luften, naar jeg paastaar, at D.K. ikke gør sig gældende som et levende Element i vort Samfund. - Jeg ved ikke engang, hvem der sidder i Udvalgene, og tænker ofte paa den Tid, da vi blev holdt vaagne i Kvinden og Samfundet af Artikler fra Hulda Pedersen, Thora Pedersen, Julia Arenholt, Estrid Hein, Gyrithe Lemcke, Charlotte Hansen, Anna Westergaard o.fl. - Vi kunde sandelig ikke være i Tvivl om, hvad det var for Sager,
de arbejdede med.
Et Hjertesuk i et af Brevene, jeg har modtaget, lyder saadan: "Bare vi dog fik nogle gode Protokoller" - men Protokollernes Værdi staar selvfølgelig i Forhold til Forhandlingerne - er Forhandlingerne koncentrerede og begrænsede til det væsentlige, bliver Protokollerne det ogsaa.
I en enkelt Skrivelse ankes der over, at vi i Forslaget ikke har en Bestemmelse om, at Formanden skal bo i København. - Jeg vil svare helt for min egen Person paa det Spørgsmaal: Da Julie Arenholt som nyvalgt Formand havde foraarsaget, at jeg blev Redaktør, kom jeg meget paa Kontoret. Jeg var uvidende og trængte til den Støtte, det er at være Tingene nær. Jeg tør ikke sige, at Julia Arenholt hver Dag var paa Kontoret - det var hun sikkert ikke - men naar jeg tænker tilbage paa den Tid, saa virker min Erindring, som om hun var der hver Dag, saa nøje var hun knyttet til det daglige Arbejde. Der er dog vel ikke det Menneske til, der ikke kan indse, hvad et dagligt Samarbejde mellem Formand og Kontor er for en Værdi. – Alligevel mener jeg ikke, at det skal lovfæstes, at Formanden skal bo i København, men at det er bedst og lettest og billigst, naar hun gør det. -
Hvad der er forsømt? - Jeg vil overlade den egentlige Besvarelse af dette Spørgsmaal til Lis Groes og holde mig til et Par Ting fra den seneste Tid, der har gjort Indtryk paa mig. - Først D.K.’s Stilling eller Ikke-Stilling til Valget. - Lige før Valget skrev Formanden en halv Spalte i Kv. og Sf., hvori hun gik ud fra, at Kvinderne er saa politisk skolede, at vi selv kan gøre os gældende. Vi fik nogle Formaninger om at være vaagne ved Opstillingerne - et i for længst tilbagelagt Standpunkt - og til at afgive vor Stemme. - Kvinderne politisk skolede! Jeg forstaar ikke, hvor det er muligt at bruge den Forudsætning som Sovepude.
Efter snart 30 Aars Forløb har vi to Kvinder mindre i Rigsdagen end da vi begyndte. - I Folketinget sidder 2 Kvinder af 149 Rigsdagsmedlemmer.
Dagen efter Valget blev jeg ringet op af et ophidset D.K.-Medlem. Hun sluttede med at sige: "Nu maa D.K. dog vel gøre noget? Vi maa lægge en Fireaarsplan udelukkende for det politiske Arbejde." – Maaske har man allerede tænkt lignende Tanker indenfor Fællesstyrelsen?
Hvad ungdommen angaar, kan der peges paa adskillige, der kom med villigt Sind og blev trætte.
Jeg vil slutte med at bede Fællesstyrelsen tage i Betragtning, at vort Forslag er blevet til af Bekymring for D.K.’s Fremtid.
Dette er en alvorlig Sag, vi kun kan stride os igennem ved at indrømme dens Alvor. - Men vi skal stride. Vi har straalende Kort paa Haanden. Vi har Kredsene. - Vi har Kontoret. - Vi har Bladet. – Vi har Legaterne. -
Frigjort for vort nuværende knudrede System har D.K. Muligheder for igen at blive det levende Element, det har været. - Og saa vil jeg overlade til Lis Groes at gøre Rede for, hvad vi iøvrigt har paa Hjertet. -

Lis Groes meldte sig som den egentlige Ophavsmand til Indsendelsen af dette Forslag og bad paa de 4 Forslagstilleres Vegne om Undskyldning for, at der var sket en rent teknisk Fejl ved at Forslaget havde været udsendt til de enkelte Fællesstyrelsesmedlemmer og ikke kun til det samlede Fællesstyrelsesmøde. Der havde hertil ingen anden Grund været for Forslagstillerne end at man syntes, det kun vilde være en Fordel for de enkelte Styrelsesmedlemmer at være orienteret med Enkelthederne i Forslaget inden Forelæggelsen - især da Spørgsmaalet i sin Helhed jo ogsaa havde været drøftet i Bladet. Derfor havde man altsaa ikke tænkt paa, at der kunde være noget galt heri.

Lis Groes begyndte herefter med at fastslaa, at D.K.’s Medlemmer ikke manglede Ilden - Masser af Unge var ivrige over for de forskellige Problemer - ogsaa de, der ikke var Medlemmer. D.K. skulde først og fremmest se at faa de Unge med — ogsaa i det politiske Arbejde.
Syntes endvidere ikke, at der ofte nok blev protesteret, naar der skete Kvinderne Uret. F. Eks, burde der have været svaret paa Angrebet paa Spørgsmaalet om de to kvindelige Kontorchefer i Varedirektoratet. Der var intet kommet fra D.K.’s Ledelse og Lis Groes havde selv protesteret i Dagbladet BØRSEN, hvori Angrebet var fremkommet.

Saa var der Spørgsmaalet om Valget. Der var ikke sket nær nok. Københavns Kredsen og Ungdomskredsen havde sammen udsendt en Protest, men dette skulde have været gjort af Fællesstyrelsen.

D.K. burde have et Kartotek over dem, der egnede sig til at skrive om de forskellige Emner, saaledes man hurtigt kunde bede dem gøre det, naar forskellig Anledning opstod.

D.K.’s første og fornemste Opgave var at faa oprettet den Uret, der var sket ved dette Valg - Det store Arbejde, der i sin Tid var gjort for at faa Valgretten, skulde nu gøres for at faa Valgbarheden – og D.K. skulde og kunde gøre det – netop fordi den var en upartipolitisk Organisation. Vi burde have Kort paa Haanden - f.Eks. som det Møde, der nu arrangeredes i København, den paafølgende Tirsdag, hvor en Taler fra hvert Parti skulde redegøre for sit Standpunkt m.H.t. Kvinderne i det politiske Liv.

Saa var der det nordiske Arbejde, som der ogsaa kunde tages fat paa. Lis Groes havde selv sat sig i Forbindelse om forskellige Spørgsmaal med Formanden for Fredrika-Förbundet Hanna Rhyd, men havde ikke naaet at faa Svar inden dette Møde. De svenske Kvinder forekom mere energiske og dygtige end de danske - netop fordi de havde arbejdet mere energisk – de havde allerede i 1935 nedsat et Udvalg, der havde arbejdet med Henblik paa det sidste Valg – og de havde ogsaa naaet et Resultat til det bedre derved. Et saadant stort Arbejde krævede mange – og ogsaa unge - Kræfter og det var dem, som D.K. maatte samle i sine Rækker.

Der var i øvrigt mange andre Spørgsmaal at tage fat paa. F. Eks. Fællesskolerne. Der kunde gøres meget ved dette, og her var en Opgave for D.K. Og der var – ganske vist et specielt Københavns Anliggende – nemlig den tiende Klasse i Pigeskolerne.

Boligproblemet var meget brændende i Spørgsmaalet om Kvindernes Frigørelse, saaledes de kunde faa mere Tid til aktivt politisk Arbejde, hvilket næsten var umuligt, saa længe de skulde være bundet saa stærkt af Arbejdet i Hjemmene. Der kunde nedsættes Studiekredse om dette Spørgsmaal og det var noget, som vilde faa de Unge med, da det jo særlig var deres Problemer.
Kun 12 % af Kvinderne var ugifte - og de øvrige var bundne af alt for meget husligt Arbejde foruden mange af dem havde Erhverv samtidig.

Pressen kunde benyttes langt stærkere end det var Tilfældet.
F. Eks. Spørgsmaalet om den forsømte Alder, som den var meget interesseret i.

Saa var der Opmærksomheden udadtil: F. Eks. var der for nylig dannet en Forening af Barneplejersker. I saadanne Tilfælde burde D.K. sende en Lyksønskning - dels for at vise vor Eksistens - dels fordi det virkeligt var nyttigt at saadanne Sammenslutninger skete, hvor Spørgsmaalet om de paagældendes bedre Uddannelse skulde tages op.

Deltidsarbejde for den gifte Kvinde.- D.K. burde undersøge, om der ikke var noget at gøre ved dette Spørgsmaal. I Sverige havde en Mand fremsat det.

Familietillægget: Vi maatte være med, naar Loven herom blev forelagt. - Vi skulde undersøge om disse Tillæg var ønskelige.

Fællesstyrelsen er - og kan ikke være - sagkyndig paa alle disse Omraader - der for maatte man alliere sig med saadanne og have særlige Udvalg med Medlemmer udefra, og gerne lade Forslagsstillerne være Formand for det paagældende Udvalg med Taleret i Fællesstyrelsen med selvfølgelig uden Stemmeret.

Boligkomplekser med Tilskud bør have Børnehaver og Vuggestuer. Her kunde D.K. gøre sin Indflydelse gældende.

Statistisk Departement optog kun de gifte Kvinder under deres Mands Stilling. Det er saaledes umuligt at finde noget om gifte Kvinders Erhvervsforhold, hvilket Lis Groes selv havde forsøgt. Ogsaa her burde ske Henvendelse om Ændring.

Vi burde hver Gang en Kvinde blev valgt, som f. Eks. nu, hvor Anna Rasmussen, Horsens var kommet i Landstinget og i lignende Tilfælde sende Telegrammer.

Til Slut vilde Lis Groes blot gerne pointere, at dette Forslag var udarbejdet og indsendt for at faa D.K. til at arbejde mere levende og morsomt.

Landsformanden takkede Fru Koch Schiøler og Lis Groes for deres Indlæg. Vilde dog samtidig gøre opmærksom paa, at Lis Groes selv sad i Fællesstyrelsen som Suppleant og havde saaledes Pligt til der at komme frem med Sager, som hun mente, de kunde arbejde med. Forstod, at det var af idealistiske Grunde at Forslaget var fremkommet, men det var ikke alene Formanden, som skulde komme med Opgaverne. Det maatte være alle Medlemmerne af Fællesstyrelsen være med til. Det politiske Arbejde havde Landsformanden selv været med til i D.K. siden 1929 - og det havde foranlediget, at mange Foreninger havde taget det op senere. Den Tid er forbi, hvor Kvinderne kan komme og bede om Hensyn hos de politiske Organisationer, vi maa selv gøre et Arbejde, for kun i Kraft af Dygtighed kommer vi frem.

Signe Tørsleff: Man følte selvfølgelig det vanskelige i, at Landsformanden sad i Odense under de nuværende Forhold, men Kritik havde været rejst før over at Fællesstyrelsen var for tungt arbejdende. Vi havde længe følt, at D.K. gled udenfor - og ogsaa selv sagt, at D.K.N. tog vore Opgaver fra os. Der var ogsaa noget mærkeligt i, at D.K.N. baade var en Organisation, der arbejdede selvstændigt og en Sammenslutning af Foreninger. Havde flere Gange drøftet dette med Hulda Pedersen og ofte ment, at vi maatte nedlægge det hele, men mente dog, at Kvinderne for Tiden havde mere Lyst til at være med i de forskellige Foreningers Arbejde, men alligevel staar vi ikke mere med det Ansigt, vi havde før.

Alt var heller ikke saare godt, om vor Organisation nu blev lavet om. Vi havde faaet selvstændige Børn, der nu ogsaa havde sociale Spørgsmaal paa deres Program, hvilket de ikke havde haft før. F.Eks. arbejdede Husmoderforeningerne nu hermed - politisk Arbejde, Børneforsorg m.m. stod nu ofte paa deres Dagsorden. Det samme gjaldt andre Foreninger, der tog D.K.’s Eksempler op, saa det var slet ikke saa let for D.K. at have den centrale Plads, som den tidligere havde haft. - D.K. maatte derfor uden Fortrydelse tage nyt Blod ind - og det var maaske slet ikke saa daarligt, om vi fik den foreslaaede Ordning, at der skiftedes Formand hver 2 Gange 3 Aars Periode.

Det var i det hele taget svært at faa Kvinder med i Arbejdet.
I Haderslev var det for det meste Mændene, der gjorde Arbejdet ved Fritidsklubber o.lg. - De unge Lærerinder f.Eks. var optaget af deres Uddannelse og deres Hjem og desuden af en Selskabelighed uden lige.

Magda Andersen: Det var svært at faa de Unge med, fordi de i de unge Aar var saa optagne af deres Uddannelse. Syntes iøvrigt, at vi var kommet udover en Del af det, Lis Groes havde nævnt, f.Eks.
det politiske Arbejde. Der var iøvrigt en hel Del af de Opgaver Lis Groes havde nævnt, der var saa udpræget københavnske. Vi maatte huske, at vi er en Landsorganisation, og Forholdene ligger saa forskelligt - f.Eks. med Hensyn til Særskolerne, saa var det et specielt københavnsk Spørgsmaal. - Vilde igen spørge, om hvad der mentes med, at der ikke blev ryddet Plads for nyt Initiativ og hvad det var for Unge, der ikke var taget med i Arbejdet, naar de havde meldt sig.

Karen Frandsen savnede ogsaa Motiveringer for Forslaget. Det havde været rart, om man havde faaet hørt Lis Groes fremkomme med de mange Forslag og Ideen uden at det foreliggende Forslag havde ligget paa Bordet.

Anna Koch Schiøler pegede - med Hensyn til Forsømmelserne - paa hvad der blev gjort i Sverige og ønskede, at Fællesstyrelsens Medlemmer vilde læse "Hertha" og se, hvad der blev gjort der.
Der var iøvrigt Masser af de Sager, som D.K.N. havde taget op - f. Eks. Kravet om flere gynækologiske Afdelinger - som D.K. udmærket kunde have taget som sin Opgave og været opmærksom paa.

Ingrid Larsen syntes ogsaa, at Lis Groes som Suppleant i Fællesstyrelsen godt kunde være kommet med Ideerne dertil. D.K.N. havde Folk, der havde deres Forbindelser i Orden - det havde D.K.
desværre ikke for Tiden. Syntes iøvrigt, at Lis Groes havde Ret i, at vi maatte tage mere friskt og uhøjtideligt paa Tingene.
M.H.t. de Unge, saa havde vi en glimrende Repræsentant i D.U. i Karen Margr. Knudsen. Knud Gedde havde sagt, at "Det eneste ”Mandfolk” de havde i Ledelsen, var hende".
Syntes ikke som Landsformanden, at der var blevet taget saa godt Hensyn til Kvinder. De havde stemt, og saa havde Mændene taget Pladserne.
Rigtigt at Udvalgene ikke bestilte noget. Det havde Edel Saunte ogsaa klaget over, da hun var Formand. Det var godt, at vi havde faaet dette Forslag, selvom der var en del at indvende derimod. Maaske det kunde hjælpe til, at vi foretog visse Ændringer, saa ikke en anden Organisation, evt. D.K.N. løb os over Ende.

Maria Næss-Schmidt havde tænkt meget paa, at en Forenkling var nødvendigt, men vi kunde ikke undvære Distriktsformændene. Syntes godt D.K. kunde arbejde med de Spørgsmaal, som Lis Groes havde peget paa, selvom flere af dem kun var Byernes. Det var iøvrigt vanskeligt at faa Kvinder med i Arbejdet, fordi de var saa optagne af Hjemmene.

M.H.t. D.K.N., saa mente Fru Næss-Schmidt, at vore Repræsentanter der af og til glemte, at de ogsaa var vore Repræsentanter.

Alma Andersen var meget villig til Ændringer, hvis vi paa den Maade kunde faa mere Liv i Arbejdet, men ikke paa Bekostning af Distriktsformændene. Det var vigtigt at holde Kontakten med dem, det vilde ellers lamme Arbejdet. En af Vejene maatet være, at F.U. maatte have mere Myndighed, og at Medlemmerne boede i København, saa de kunde samles oftere. M.H.t. Valgene vilde det være farligt, om de paagældende ikke kunde vælges mere en én Gang.

Lis Groes vidste om flere Ting - bl.a. af de, som hun havde nævnt, at D.K.N. vilde tage dem op, men haabede, at D.K. snarest vilde gøre det.
M.H.t. Distriktsformændene, saa vidste hun ikke, at de havde saa stor Betydning og at de bibragte Kredsene saa meget. Hovedværdien laa blot i, at man kom sammen ved Møderne, men ellers mærkede man jo ikke meget til Distriktsformændene. Syntes ikke, Protokollerne var "morsomme" nok. Medlemmerne blev søvnige, naar man læste dem op.

Inger Hempel syntes, vi beskæftigede os for meget med perifere Ting og for lidt med den centrale Kvindesag. Vi havde alle Overarbejde - og det var f. Eks. umuligt at beskæftige sig med Marmeladekogning, Syning o.s.v. - det gjorde derfor intet, at andre Organisationer, som D.K.S. og D.K.B. tog den Slags Opgaver op.
Vi skulde snarere koncentrere os om at faa Kvinderne stillet saaledes, at de kunde være med i de vigtigste Opgaver – faa dem mere frit stillet. Efter Krigen maatte vi have et nordisk Samarbejde med andre nordiske Kvinder netop paa dette Spørgsmaal, f.Eks. med Hanna Rhyd, Alva Myrdahl, Margr. Bonnevie m.fl.

D.K.N. havde andre Opgaver end D.K., men D.K. havde den centrale Opgave at placere Kvinderne - saa de kunde placeres rigtigt i Samfundet. Derfor skulde vi ikke være kede af, at D.K.N. tog forskellige andre Opgaver op. D.K. skulde bruge hele sin Arbejdskraft hertil. F. Eks. var vor Opgave ikke at undervise Kvinderne i Politik - men at frigøre dem, saa de kunde være med i det politiske Arbejde.

Der havde været talt saa meget om Forslaget - f. Eks. Distrikterne. Man maatte bringe Ofre for at naa noget, og her var maaske noget, der maatte ofres. Vi maatte i alle Tilfælde være stillet saadan, at vi hurtigt kunde slaa ned paa Opgaverne. F.U. maatte have mere Myndighed. Ligesaa de forskellige Udvalg. I en given Situation skulde Udvalgene kunne arbejde hurtigt. Syntes iøvrigt, vi skulde takke, fordi der var taget Initiativ til dette, saa vi maaske nu kunde handle lidt i alt dette, vi indtil nu kun havde drøftet i aarevis. - Lad D.K.N. passe Marmelade m.m., men lad os ikke glemme vor centrale Opgave.

Aagot Lading syntes, at der var nok af Kvinder at faa med i Arbejdet, saa derfor gjorde det ikke noget, om de andre Kvindeorganisationer tog Opgaver op, som D.K. før havde været ene om. - Dansk Kvindesamfund havde sin Styrke i Historien og i Kontoret. Alle kendte os, og derfor fik vi mange Sager, som ofte var rene Expeditionssager og som man maaske kunde nøjes med blot at omtale, men ikke referere nærmere i Protokollerne, - vi havde ligefrem ikke Tid dertil paa F.U.- Møderne.

Margot Petersen mente, det vilde lette Forhandlingerne, saaledes det kunde gaa hurtigere, hvis man sendte Afskrift til Fællesstyrelsens Medlemmer af de forskellige Henvendelser vi modtog - eller selv udsendte - før Møderne i Stedet for, at Formanden som nu skulde læse hver enkelt Skrivelse op. Fællesstyrelsens Medlemmer var saaledes orienteret i Forvejen - og mange Sager kunde maaske ekspederes ved, at man skriftligt gav sin Mening til Kende, naar man ikke netop var lige ved et Fællesstyrelsesmøde. Man kunde saaledes i flere Tilfælde nøjes med at drøfte Slutresultatet. - Det vilde ganske vist give et Extraarbejde til Kontoret, men hvis det kunde lette Forhandlingerne, var det jo det vigtigste. - Selvfølgelig skulde dette kun være for Sager, der kunde regnes for rene Expeditionssager og hvortil større Drøftelse ikke behøvedes. - Dog kunde Afskrifter for alle Sagers Vedkommende udsendes, hvis Fællesstyrelsen vilde finde det lettende.- Omtalte samtidig, hvor vanskeligt det var at føre Protokollerne virkelig fyldigt, naar man sad alene om dem en hel Dag og samtidig skulde sørge for andre Ting. Det var næsten umuligt for et Menneske og i alle Tilfælde kunde det sidste af Forhandlingerne aldrig refereres saa tilfredsstillende, at Formændene o.a., som ikke var med ved Møderne, kunde faa det rette ud af dem. F. Eks. i Dag, hvor man havde haft Møde fra 8.30 om Morgenen (det extraordinære F.U.-Møde inden Fællesstyrelsesmødet) og først vilde blive færdig hen paa Aftenen. -

Alma Andersen sagde, at man for nogle Aar siden vedtog kun at referere Resultaterne af Forhandlingerne i Protokollerne. Især F.U.-Protokollerne var meget kortfattede, saaledes at Sager, som man ofte forhandlede i flere Timer om, kun var refereret med et Par Linier.
Maaske skulde man gaa over til mere udførlige Referater ogsaa i F.U.- Protokollerne. Indsaa dog Vanskeligheden for den, der førte dem, da Mødet først begyndte om Aftenen og alle havde haft en lang Arbejdsdag forinden.

Ellen Wolden Ræthinge kom ogsaa ind paa Spørgsmaalet om Protokollerne. Ønskede dem mere udførlige. Tilføjede, at man ude omkring forsøgte at følge med ogsaa internationalt.

Lis Groes spurgte, om Inger Hempel mente, at de af hende fremførte Spørgsmaal ikke skulde behandles af D.K.

Inger Hempel mente, at D.K. skulde sidde som et Overopsyn for at passe, at Sagerne blev gjort.

Andrea Hedegaard udtalte til Slut: "Vi har ved denne Diskussion faaet en Rettesnor for vort Arbejde. Fru Tørsleff sagde, at andre Organisationer som Røde Kors m. fl. tog vore Opgaver op, men det gør ikke noget - vi kan derfor godt selv fortsætte med dem. Nationalraadet er mest kendt i København. Det blev sagt, at Nationalraadet havde sine Forbindelser i Orden. - Da jeg traadte til som Formand for D.K. sendte jeg, paa Opfordring af Estrid Hein, en Henvendelse ud til kvlg. Byraadsmedlemmer o. lg. om at holde os ajour med hvad der skete. - Dette blev den Gang stærkt kritiseret. Det kan heller ikke hjælpe, vi arbejder alt for hurtigt - skal vi have en Henvendelse ud, maa vi have vor Fællesstyrelse med os. - Distriktsformændenes Arbejde har aldrig kun været Distriktsmøderne. Vi lægger Planer sammen med Kredsene, - de ringer til os om Raad. Det Samarbejde er jeg bange for vil glippe, hvis Distriktsformændene ikke skal sidde i Fællesstyrelsen. F.U. Protokollerne er korte, det har jeg ofte beklaget, men det er blevet sagt saa ofte nu, at det er vedtaget, at de skal være saadan. Udvalgsformændene maa kunde handle hurtigt, sagde Inger Hempel, men et Udvalg udfører jo det forberedende Arbejde, og den endelige Vedtagelse maa ske i F.U. Møder, som kan indkaldes hurtigt. Man kan selvfølgelig godt gaa over til at de mindre Sager henlægges efter Behandling i F.U.-Møderne, saa de ikke igen kommer frem paa Fællesstyrelsesmøderne, men dette forudsætter en fyldestgørende F.U. Protokol, saa Fællesstyrelsesmedlemmerne er klar over, hvad der er forhandlet om.

Landsformanden foreslog derefter, at man nu efter denne Diskussion forsøgte at samarbejde det udtalte til et Forslag, saa det kan komme ud til Kredsene inden Fællesmødet.
Det vedtoges at supplere Lovudvalget med Lis Groes, Inger Hempel og Margrethe Petersen.

ad. 1. Landsformanden meddelte, at man indenfor Forretningsudvalget havde drøftet, hvorledes D.K. kunde fortsætte Arbejdet, hvis Storebælt blev lukket. Der var nedsat et mindre Udvalg, bestaaende af Landformanden, Magda Andersen og Margrethe Petersen, der havde udarbejdet flg. Forslag:
1. Forretningsudvalget fungerer som Fællesstyrelse.
2. Forretningsudvalget bemyndiges til at handle som Fællesstyrelse under Ansvar overfor den samlede Fællesstyrelse og overfor Fællesmødet.
3. Der oprettes et Kontor paa den vestlige Side af Storebælt. Dette Kontor varetager Forretninger for Jylland og Fyn.
4. Udvalgsarbejdet maa overgaa til Forretningsudvalget, idet Udvalgsmedlemmer paa begge Sider af Bæltet er berettiget til at indsende Indstilling til F.U.
5. Bladet udkommer ikke, saafremt Postforbindelsen er afbrudt.
6. Den valgte Fællesstyrelse bliver siddende, indtil der kan afholdes ordinært Fællesmøde.
Maria Næss-Schmidt spurgte om man havde tænkt noget Sted, hvor Kontoret skulde være.
Landsformanden svarede, at de Fællesstyrelsesmedlemmer, der boede paa den ene Side af Bæltet, maatte træde sammen og vælge det.

Nick. Winther: Hvordan med Kontingentet?

Magda Andersen: man kan ikke dele Kontingenterne, da der er faste Udgifter ved Kontoret.

Ellen Wolden Ræthinge: Man kan ogsaa tænke sig, at al Post er ophørt.

Landsformanden: Vi har netop forelagt dette for det Tilfælde, at dette kan ske.

Ingrid Larsen foreslog Vedtagelse af Forslaget.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

p. Valget og Kvinderne: Landsformanden omtalte det triste Resultat, at 2 Kvinder var gaaet ud af Folketinget. - Vi havde modtaget Opfordring fra Københavns Kredsen og D.K.K.U. om at protestere, ligesom disse to Kredse selv havde udsendt Protester, Lis Groes havde jo allerede nævnt, hvad hun havde udsendt til Bladene.
Man vedtog ikke at foretage sig mere i denne Sag.
Karen Frandsen meddelte, at den konservative Presse havde bragt Artikel om, at Dansk Kvindesamfund ikke havde evnet at gøre Kvinderne aktive i politik.
Landsformanden oplæste et Forslag fra Esther Carstensen, der gik ud paa at forberede næste Rigsdagsvalg, saa der kunde komme et gunstigt Resultat ud deraf for Kvinderne.

Landsformanden havde allerede før dette Forslag var fremkommet, bestemt at sætte dette Punkt paa Dagsordenen og foreslog derfor et Samarbejde med de andre Kvindeorganisationer og pointere, at det vilde være godt, om vi hurtigst muligt tog Initiativet til Nedsættelse af et Udvalg.

Aagot Lading meddelte, at D.K.N. havde tænkt at nedsætte et mindre Udvalg, bestaaende af Bodil Koch, Ingrid Koch, Anna Westergaard og Repræsentanter for Husmoderforeningen og Dansk
Kvindesamfund.
Man vedtog snarest at sende D.K.N. et Forslag ang. det af Landsformanden nævnte.

Lis Groes mente, at dette Samarbejde maatte ledes af D.K.N. og at vi skulde gøre noget helt selvstændigt.

Ingrid Larsen mente ikke, at det var D.K.N.’s Opgave og foreslog at tage 2 Kvinder fra hver af de politiske Partier med i Arbejdet.

Inger Hempel mente ligesaa, at D.K.N. havde nedsat et lille Udvalg og foreslog, at D.K. valgte Astrid Holten, som Formand for vort politiske Udvalg, ind i dette Udvalg, naar vi blev opfordret dertil, men Arbejdet skulde gøres med det samme.

Landsformanden foreslog af vælge 3 Medlemmer til at danne et Udvalg, som skulde sætte sig i Forbindelse med de andre Foreninger.

Aagot Lading meddelte, at man var i færd med at ændre det politiske Samraads Statutter og at man vilde rette Henvendelse til Partiernes Kvindegrupper.

Lis Groes mente, at vi gennem et Par Fællesstyrelsesmedlemmer skulde forhandle med D.K.N.

Man nedsatte et Udvalg, bestaaende af: Astrid Holten, Nic. Winther, Astrid Badstue, Lis Groes, Gudrun Bjørner og evt. Inger Hempel
som dog gerne vilde have Tid til at betænke sig om hvorvidt hun vilde gaa med eller ej.
Udvalget skulde straks forhandle med D.K.N. og skulde have Ret til at supplere sig.

Valgkortene vilde man bl.a. ogsaa søge ændret i de Tilfælde, hvor Hustru og Mand skulde stemme efter samme Kort, hvilket var upraktisk især de Steder, hvor Mand og Hustru havde Arbejde hver sit Sted.

Maria Næss-Schmidt sagde hertil, at flere Ægtemænd havde spurgt, om Deres Koner kun var et Nummer.

q. Foredragsholdere paa Ungdomslejrene. Vi havde modtaget Svar paa den Henvendelse, vi havde indsendt sammen med D.K.N- om at faa kvlg. Foredragsholdere ud paa disse Lejre. Ministeriet meddelte, at de allerede flere Gange havde benyttet kvlg. Foredragsholdere og at Tilrettelæggelsen for næste Foredragssæson var sket, men at man ved næste Tilrettelæggelse, i den Udstrækning Forholdene tillod det, vilde søge at anvende nogle af de foreslaaede – eller evt. andre kvlg. Foredragsholdere.

r. Til Direktoratet for Vareforsyning havde vi indsendt Anmodning om rigeligere Fordeling af Sytraad til Reparation og Vedligeholdelse af personligt Tøj og Linnedvarer til Hjemmene.

s. Annoncerne.- Som tidligere omtalt havde vi haft forskellige henvendelser i Anledning af at en uheldig Annonceagent havde arbejdet en kortere Periode ved Bladet og i denne Tid tegnet Annoncer paa forkert Grundlag. Vi havde haft forskellige Forhandlinger med Annonceforpagteren, der var gaaet med til, at de i denne Periode tegnede Annoncer, som kunde siges at være tegnede paa forkert Grundlag, blev fritaget fer Betaling.

t. Garanterne: Alma Andersen havde syntes at vi skulde tage Spørgsmaalet om Tegning af flere Garanter op igen, men syntes nu, at vi hellere maatte vente med dette Spørgsmaal til Betalingen for
Mærkaterne var ude af Verden.

u. I. Fraskilt Hustru: Ingrid Larsen havde, sammen med Edel Saunte, talt med Justitsministeren om Sagen i Aalborg, hvor en Kvinde ved Fogeden var blevet tvunget til at give Manden Nøglerne til Lejligheden, hvilket man jo ikke havde kunnet opnaa i analoge Tilfælde, hvor en Hustru var blevet sat ud af Lejligheden af Manden. - Mente, at Justitsministeren vilde være opmærksom paa dette Tilfælde, hvor Fogedretten havde handlet forskelligt for Mand og Kvinde.

u. II. Københavns Kredsens Generalforsamling havde indsendt et Forslag, der oplæstes og som gik ud paa, at Fællesstyrelsen skulde nedsætte et Udvalg til Udarbejdelse af et Forslag til Forbedring af den forladte og fraskilte Kvindes Stilling og Kaar - og henstillede samtidig, at L.R. Sgf. Sigrid Heide-Jørgensen blev opfordret til at indtræde som Medlem af Udvalget. Ved et Medlemsmøde i Kredsen, hvor Landsretssagføreren havde talt om dette Emne med paafølgende Diskussion, havde Deltagerne faaet et levende Indtryk af, at Lovgivningen paa dette Omraade ikke var tidssvarende og kun ydede Kvinden en meget ringe Beskyttelse. – K.K. mente derfor, at det vilde være til stor Gavn baade for Kvinderne og for Samfundet om hele Spørgsmaalet blev taget op til Overvejelse snarest.

Sgf. Margrethe Petersen og Ingrid Larsen pegede paa, at vi allerede havde et Udvalg, der behandlede Spørgsmaalet om den fraskilte Hustrus Problemer og at vi deri havde ikke mindre end 3 Jurister, nemlig Edel Saunte, Margrethe Petersen og Amtsfuldmægtig Boeck, Hillerød.
Man vedtog at svare Københavns Kredsen, at vi havde dette Udvalg og at vi paa nuværende Tidspunkt ikke kunde nedsætte nye Udvalg.

v. Kvlg. Politi: Ogsaa dette Spørgsmaal havde Ingrid Larsen samtidig drøftet med Ministeren og foreslaaet, at der blev ansat kvlg. honorarlønnede Betjente.

x. Piece ang. "Hvad D.K. har gjort for Lærerinderne.” - Vi havde fundet et Skrift om dette Emne frem fra tidligere Tid og det var nu ført op til Dato af Ingrid Larsen og Aagot Lading.
Man vedtog at trykke dette i Pieceform saaledes de Kredse, der ønskede det, kunde bruge dem til Agitation.

y. Frederiksborg Amts Ungdomsskolenævn havde indbudt en Repræsentant til sit Møde i Hillerød og Ingrid Larsen havde deltaget som saadan. Ingrid Larsen gav en Redegørelse for Mødets Forløb. Tilstede havde været - foruden I.L. - 2 Gaardejere, en Lærer fra Amtet, en Repræsentant for Arbejdernes Oplysningsforbund, 8 Damer fra Amtets Husholdningsforeninger. Det var blevet fastslaaet, at Spørgsmaalet hovedsaglig drejede sig om de unge Piger, da den landbrugskyndige mandlige Ungdom paa Landet fik deres Undervisning i de landbrugsfaglige Skoler omkring i Amtet. Formanden havde udtalt, at det ikke var nok med Husgerningen, der skulde ogsaa tages Hensyn til de almendannende Fag, hvilket Synspunkt I.L. stærkt havde støttet. - De mange Skolekøkner, der nu er indrettet ved flere Skoler i Amtet stod delvis tomme, idet der kun blev undervist ca 350 unge Piger i dem for Tiden.
Man ønskede at ansætte Fælleslærerinder for flere Kommuner som det mest praktiske. Fra Husholdningsorganisationernes Side var det blevet fremhævet, at det burde være Husholdningslærerinder, hvilket Formanden ikke tiltraadte, da han mente, at det altid burde være den dygtigste. - Det var blevet fremhævet, at Landbohusmødrene var bedre til at give deres unge Piger fri end Husmødrene i Stationsbyerne. I.L. havde forsvaret Husmødrene i de mindre Byer ud fra den Betragtning, at Middagen i disse Hjem som Regel laa omkring Kl. 18, saa det var lettere for Landhusmoderen, hos hvem den som Regel laa ved 12-Tiden, at give fri om Eftermiddagen.
Det var blevet vedtaget, at Undervisningen ønskedes om Eftermiddagen, hvis det kunde gennemføres - ellers om Aftenen.
I.L. havde dog fremhævet, at for Eftermiddagstimernes Vedkommende saa burde disse falde mellem 14 og 18 og ikke som nu fra 15 til 17. Kunde iøvrigt tilføje at i Hillerød, hvor der var 4 Kvinder i Ungdomsskolenævnet var der 43 kvindelige Elever paa 2 Hold, mens den mandlige havde maattet lukke gr. p. manglende Tilgang.

z. Struer D.K.U. havde nu indsendt Liste over de unge Medlemmer, der Skulde holde Bladet. Der var 27 Medlemmer i denne Ungdomskreds.

æ. Kolding Kredsen havde været i temlig stor Restance til Hovedkontoret med Kontingenterne, men havde nu lovet betale Restbeløbet i den indeværende Maaned, saa Sagen var i Orden.

ø. Ugifte Tjenestemænds Reguleringstillæg. Margr. Petersen redegjorde for en Sag, som hun havde faaet fra en kvindelig Tjenestemand, der paapegede det uretfærdige i dette Spørgsmaal i Forholdet
gifte og ugifte Tjenestemænd.
Det vedtoges at lade Udvalget arbejde med Sagen til næste Fællesstyrelsesmøde og foreløbig svare,
at vi skulde tage Stilling dertil i vort Udvalg.

aa. I. Danske Kvinders Nationalraad havde meddelt, at de havde indsendt Henvendelse til Sundhedsstyrelsen om Oprettelse af flere gynækologiske Afdelinger.

aa. II.- se Side 120 (ang. Foreningen Norden).

(fortsættes i næste mødeprotokol)