« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 2. juli 1944
Protokol for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelsesmøde den 2. Juni 1944.
Mødet holdtes i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler i Kvindernes Bygning, København og begyndte Kl. l0.
Dagsorden:
1. Adressen til Gyrithe Lemche
2. Fællesmødet. I: Gennemgang af Landsformandens Beretning II: Drøftelse ang. Pressens Tilstedeværelse m.m. III: Nedsættelse af Resolutionsudvalgene
3. Meddelelser
a) Frk. Riisgaards Testation
b) Enkernes Kaar - v/Sgf. Margrethe Petersen
c) Unge Kvinders Faguddannelse
d) Sygeplejerskepiecen - v/Sgf. Margrethe Petersen
e) Kvindeligt Politi
f) Beskæftigelsesudvalgets Skrivelse
g) Ingrid Andrea Schmidts Legat - v/Sgf. Margr. Petersen
h) Bomærke til Kredsene
i) Børnemishandlinger
j) Fotografierne af Emilie Buchwald og Marie Illum
k) Svar ang, kvindelige Censorer
1) Sangbøgerne
m) Det danske Filmsamfund
n) Resolution fra Københavns Kredsene og Dansk Børnehaveraads Møde
o) Henlæggelse af Kontingent til I.W.S,A.
p) Henvendelse fra K.F.U.M.
q) Tjenestemandslovens Revision v/Inger Hempel
r) Efterkrigstidsarbejdet
s) Arbejdstøj for Kvinder
t) Ungdomsboliger
u) Henvendelse til Indenrigsministeriet
v) Ny Kreds i Ribe
4. Legatuddelingen
5. Lovændringer
6. Tilslutning til Foreningen "Norden"
7. " " ”Folkevirke"
8. Sommerlejren
9. Beretninger fra Bladudvalget
10. Andre Udvalgs Beretninger
11. Sexualundervisningen
12. Kønssygdommenes Bekæmpelse
13. Pensionen til Sekretæren
14. Eventuelt.
Til Stede var: (med Stemmeret): Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Valborg Jensen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Magda Andersen, Andrea Hedegaard, Margrethe Petersen, Astrid Badstue, Signe Tørsleff, Harriet Daugaard, Alma Andersen, Inger Hempel, Nikoline Winther og Martine Bjørneboe samt Sekretæren.
Som Dirigenter valgtes: Nikoline Winther til Formiddagsmødet
og Margrethe Petersen til Eftermiddagsmødet.
Landsformanden bød Fællesstyrelsen velkommen og rettede en særlig Velkomst til Medlemmerne fra den anden Side Storebælt, der havde trodset de i Øjeblikket værende Vanskeligheder.
Oplæste derefter de indkomne Takkebreve siden sidste Møde.
ad. 1.
Adressen til Gyrithe Lemche blev forelagt og godkendt af Fællesstyrelsen.
ad. 2, I
Landsformandens Beretning til Fællesmødet: blev gennemgaaet og forskellige Punkter drøftet, bl.a. Spørgsmaalet om D.K.’s Tilslutning til Foreningen Norden. Flere Fællesstyrelsesmedlemmer mente, at det kunde have været gjort for længe siden.
Andrea Hedegaard meddelte, at det var fordi Estrid Hein havde sagt, at Norden ikke tog mod kollektive Indmeldelser.
Ingrid Larsen meddelte, at Grunden til, at Indmeldelsen ikke var afsendt efter den sidste Vedtagelse var den, at der havde været Tale om Sammenslutning mellem Norden og Det Frie Nord.
Man vedtog at anmode Fællesmødet om Tilladelse til at indmelde D.K.
Sexualundervisningen drøftedes samtidig.
Signe Tørsleff mente, at D.K. burde tage Standpunkt i dette meget vigtige Spørgsmaal.
Inger Hempel mente ikke D.K. skulde gøre det.
Landsformanden mente ikke, D.K. kunde lade være.
Magda Andersen spurgte, om Spørgsmaalet overhovedet skulde med i Aarsberetningen, naar vi ikke i Forvejen havde drøftet Spørgsmaalet mere indgaaende.
Andrea Hedegaard gav sin Tilslutning, hvis et Stykke, hvori Landsfmd. nævnede Overlærermødets Stilling blev strøget.
Signe Tørsleff var af samme Mening og udtalte samtidig, at vi blot skulde sørge for, at Spørgsmaalet blev taget op, men ikke blande os i, ”hvordan det skulde gøres”.
Inger Hempel mente, det var uklogt, hvis vi paa dette Spørgsmaal fremkaldte Diskussion i Pressen. Det vilde blot splitte Kvinderne.
Vedtaget at tage Spørgsmaalet op paa Fællesmødet, men at dette Stykke i Landsformandens Beretning skulde ændres noget. (fortsættes under Punkt 11, Side 209).
II. Man vedtog at Pressen gerne maatte være tilstede under Diskussionen om Landsformandens Beretning, men at man ved særlige Punkter vilde lade Dørene lukke.
III. Resolutionerne: Brev fra Chll. Grønnebæk oplæstes. Chll. Grønnebæk mente ikke, D.K. burde udsende Resolutionerne under de nuværende Forhold, hvor vi ingen Regering havde. Nævnede at De Danske Husmoderforeninger heller ikke havde gjort det paa sit Landsmøde.
Fællesstyrelsen vedtog at udsende Resolutionerne som sædvanlig.
Resolutionsudvalg nedsattes, bestaaende af:
Signe Tørsleff,
Margrethe Petersen
Ellen Wolden Ræthinge.
Brev fra Hulda Pedersen oplæstes: (se under Sagens endelige Behandling Side 209).
Til Dirigenter vilde Fællesstyrelsen foreslaa Københavns Kredsens Formand Margrethe Høst-Neerup til det første Formiddagsmøde og Edel Saunte til Eftermiddagsmødet ved Behandlingen af Lovene.
Til Valgbestyrelse: Karen Frandsen, Magda Andersen og 2 Medlemmer fra Fællesmødet.
Til Protokolførere: Else Skovgaard Meyer, København og Fru Valeur Jensen, Nyk. F.
Dagsordenen for Fællesmødet blev gennemgaaet. Det vedtoges, at Landsfmd. skulde tale for København ved Kaffebordet Lørdag Aften. Fru Hedegaard for D.K.. En Hilsen til Kongeparret skulde sendes fra Mødet.
Andrea Hedegaard paatalte, at man paa Dagsordenen havde sat "Beretninger fra Kredsene (Pkt. 12), dette plejede vi kun have paa Formandsmødets Dagsorden, og der vilde ikke blive Plads paa Fællesmødets Dagsorden, hvis alle Kredsene skulde til at aflægge Beretning. Da det nu var vedtaget
maatte det gøres saadan, at Distriktsformændene forhørte, hvilke Kredse, der vilde aflægge Beretning, saa man kunde beregne Tiden der til.
Man gennemgik, hvilke Udvalg der ønskede at aflægge Beretning:
Udv. 1: Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen, 3: Tjenestemandsloven, 5: Legatudvalget, 6: Det politiske Arbejde, 7: Jubilæumsfondsudvalget, l0: Sommerlejrudvalget, 11: Husligt Arbejde, 13: Kvindeligt Politi, 17: Forladt Hustrus Stilling, 18: Sygekasserne, 24: Efterkrigstidsarbejdet 25: Sygeplejepiecen.
ad. 3. Meddelelser.
a) Frk. Riisgaards Testation: Landsformd. redegjorde for Sagen. Landsfmd., Magda Andersen, Nikoline Winther og Edel Saunte havde været nede paa Gaarden for at drøfte de nærmere Enkeltheder vedr. Frk. Riisgaards Testation. Edel Saunte havde paa Grundlag heraf udarbejdet et Udkast, som nu var sendt til Frk. Riisgaard.
b) Enkernes Kaar: Sgf, Margr. Petersen gjorde kort Rede for de Retningslinier for det rent forberedende Arbejde, man evt. vilde følge ved den økonomiske Understøttelse.
c) Unge Kvinders Faguddannelse: Landsfmd.: Det er et Fremtidspunkt, som er kommet frem grundet paa Mødet om unge Kvinders Faguddannelse. Paa Tirsdag er der indbudt til Møde hos Julie Arenholdt om denne Sag, og D.K bliver repræsenteret ved Sgf. Margr. Petersen.
Landsformd. foreslog, at man valgte Formanden for D.K.K.U. til at tiltræde dette Udvalg.
Lis Groes beklagede, at det, trods det, at det var D.K. der havde rejst dette Spørgsmaal, saa var Open door, der havde taget Initiativet til at danne Udvalget. Det gik ofte saadan, at vi var for længe om at gøre det.
Landsformanden svarede, at der havde været saa overvældende meget andet Arbejde.
d) Sygeplejerskepiecen. Margr. Petersen redegjorde for Udvalgets Arbejde.
Piecen vilde blive færdig til Udsendelse til Kredsene efter Sommerferien.
e) Kvindeligt Politi. Landsfmd. redegjorde for de Forhandlinger, der var gaaet forud for Ansættelsen af de 6 nye Kvindelige Betjente.
Signe Tørsleff spørger, om Politiet ikke undertiden ser gennem Fingrene med de unge Piger og havde rettet Henvendelse til Politimesteren i Haderslev desangaaende.
f) Beskæftigelsesudvalgets Skrivelse. Udgaar, se under Pkt. r.
g) Ingrid Andrea Schmidt Legat. Margr. Petersen; Der er til Socialministeriet indsendt Andragende om Tilladelse til at tage af Kapitalen til Betaling af Arveafgiften - hvilket er bevilliget.
h) Bomærke til Kredsene: Der er kun indkommet to: Randers og Horsens og man blev enige om at faa lavet en fælles Kliché med vort Emblem (Pigen med Guldhornet).
i) Børnemishandlinger: Landsfmd.: Det er ikke nok at overlade Sagen til Børneværnet. Vi maa indsende en Udtalelse fra Mødet. - Et Udkast udarbejdet af Edel Saunte og Margr. Petersen oplæstes, og Fællesstyrelsen var enige om at udsende en Udtalelse. Udkastet gik til Redaktionsudvalget.
j) Fotografierne af Emilie Buchwald og Marie Illum var nu færdige og indrammet til Ophængning paa D.K,’s Kontor.
k) Svar ang. kvindelige Censorer: Magda Andersens Svarskrivelse ang. Censorer oplæstes og godkendtes. Svaret lød som følgende:
"I Besvarelse af Deres Brev, hvori De anmoder Dansk Kvindesamfund om at tage sig af Spørgsmaalet angaaende Benyttelsen af Lærerinder som Censorer ved Realeksamen og Borgerskoleeksamen, kan vi meddele, at vi har undersøgt Sagen, som ligger saaledes:
ad Borgerskoleeksamen: Denne Eksamensform findes kun i meget faa (vist kun i 5-6 Byer) og de Censorer, der udsendes, er Censorer i en Række Fag, ikke kun for et enkelt.
ad Realeksamen: Der har i sidste Eksamenstermin været udsendt l70 ialt. Deraf var 35 Kvinder. (Forhold 5-1)
Af de 170 Censorer var 59 Skoleledere (disse har vist en Forret). Deraf var 5 Kvinder. Det bemærkes, at der som bekendt er meget faa kvindelige Skoleledere saavel ved kommunale som ved private Skoler.
Fraregnet Skolelederne var Forholdet 111-30 eller 3,7-1.
I de skriftlige Fag forholder det sig saaledes:
Skriftlig Dansk, 25 ialt, deraf 5 Kvinder (5-1)
Skriftlig Regning, 20 ialt, deraf 1 Kvinde
Skriftlig Engelsk, 20 ialt, deraf 4 Kvinder (5-1) .
Forholdet 5 Mænd og 1 Kvinde, som De ser stadig gaar igen, svarer vist ret godt til de demitterende Lærere og Lærerinder, saa der er vist intet at gøre, men vi takker Dem for, at De gav os Anledning til at undersøge Sagen. Vi er altid interesserede i at faa disse Forhold belyst og er altid rede til at gaa til Myndighederne, hvis vi finder det paakrævet."
1) Sangbøgerne: Landsfmd. forelagde de forskellige Tilbud. Udvalget bemyndigedes til at arbejde videre med Planlæggelsen af en ny Bog.
m) Det danske Filmsamfund. Landsfmd.: Samfundet skal virke til Højnelse af dansk Film. K.K. Steincke har lavet Udkast til Vedtægter, og der er nedsat et Udvalg til at arbejde videre med Spørgsmaalet om, hvem der skal opfordres til at være med.
n) Resolution fra Københavns Kredsene og Dansk Børnehaveraads Møde blev forelagt og taget til Efterretning.
o) Henlæggelse af Kontingent til I.W.S.A. Man vedtog fremtidig hvert Aar at henlægge det Kontingent, som under almindelige Forhold skulde betales til vor internationale Organisation. Saavidt muligt skulde i Aar Beløbet fra det foregaaende Aar hensættes paa en særlig Bog, saaledes vi til sin Tid havde det til dette Formaal.
p) Henvendelse fra K.F.U.M. om økonomisk Støtte fra D.K. til Oprettelse af Fritidshjem for Arbejderne i Brunkulslejrene. Landsfmd. havde svaret, at man ikke ansaa en saadan Hjælp rimelig i Øjeblikket, hvor disse Arbejdere tjente saa store Penge, at de sagtens selv kunde bekoste saadanne Udgifter.
q) Tjenestemandslovens Revision. Inger Hempel gjorde Rede for Forslaget, der havde været udsendt til Fællesstyrelsen og det vedtoges, at Inger Hempel skulde gennemgaa det næste Dag paa Fællesmødet.
r) Efterkrigstidsarbejdet: Landsfmd. redegjorde for Fællesudvalget, der var nedsat af de 3 Organisationer, Dansk Kvindesamfund, Danske Kvinders Nationalraad og Open door og meddelte, hvem der sad i de forskellige Underudvalg, samt omtalte Beskæftigelsesudvalgets Henvendelse til Statsministeriet. En Foredragsrække havde været arrangeret ang. Efterkrigsproblemer.
Ellen Wolden Ræthinge beklagede, at D.K.’s eget Udvalg ikke havde været indkaldt til Møde. Der var mange vigtige Spørgsmaal, der nu maatte drøftes.
Man vedtog at tale med Else Zeuthen, der var Formand for det Udvalg, der havde arrangeret Foredragsrækken, om at købe de Referater, der var taget i Uddrag af Fordragene og ligesaa forhandle med Københavns Kredsen der selv havde arrangeret en lignende Foredragsserie, saaledes vi kunde udsende det som Foredragsmateriale til Kredsene.
Ligesaa vedtoges det at indkalde D.K.’s eget Udvalg til Møde i Forbindelse med det første F.U. Møde efter Sommerferien.
Desuden vedtoges det, at at udsende Kopi af Beskæftigelsesudvalgets Skrivelse til Fællesstyrelsen.
Magda Andersen spurgte med Henblik paa det omtalte Foredragsstof, om Efterkrigsudvalget
ikke kunde suppleres med et Medlem af Foredragsudvalget saa man ikke lavede det samme. Vedtaget.
s) Arbejdstøj for Kvinder: 6. Distrikt havde indsendt en Anmodning til Fællesstyrelsen om at foranledige, at der blev frigivet Stof til Arbejdstøj for Kvinder.
Lis Groes, som det var blevet overdraget at undersøge Sagen, meddelte, at Spørgsmaalet var under Overvejelse i Varedirektoratet. Forholdet var i øvrigt saadan, at de Kvinder, der havde fast Arbejdssted, kunde faa Stof tildelt.
Ingrid Larsen og Alma Andersen meddelte, at man ogsaa skulde tage sig af de uorganiserede, saaledes at f.Eks. ogsaa Husassistenter og Husmødre uden fast Medhjælp kom i Betragtning.
Ellen Wolden-Ræthinge sagde, at naar 6. Distrikt havde rejst Spørgsmaalet, saa var det for, at alle Kvinder, der havde Brug for det, skulde kunne hjælpes.
Nikoline Winther paapegede, at ogsaa Landarbejderkvinderne maatte hjælpes med Tøj til Markarbejdet (Roer og Kartofler).
Margot Petersen spurgte om det ikke var saadan, at alle, der havde Arbejdskort, kunde komme i Betragtning.
Lis Groes svarede, at saadan var det netop.
Man vedtog at sende en Henvendelse til Handelsministeriet og at udsende den gennem Pressen.
t) Ungdomsboliger. Margot Petersen gjorde Rede for et Møde, der havde været afholdt paa Foranledning af D.U.S om dette Spørgsmaal. Efter Forslag af Prof. Hal Koch havde man været enige om, at der skulde nedsættes et Udvalg, og at det skulde bestaa af Repræsentanter fra bl.a.:
Indenrigsministeriet
Socialministeriet
Københavns Magistrat
Handels- og Kontormedhjælperforbundet (Købmandsskolens Elevforening eller anden Repræsentation for de unge)
Dansk Ungdomssamvirke
Personalecheferne
Sociale Boligselskaber.
Dansk Ungdomssamvirke vilde søge et saadant Udvalg nedsat til Udarbejdelse af Planer i Forbindelse med Arkitekter. - De ved Mødet tilstedeværende vilde blive indkaldt igen, saasnart dette Udvalgs planlæggende Arbejde forelaa.
Lis Groes henstillede, at man ogsaa fik Repræsentanter for Husassistenterne, da der nu var mange af dem, der selv maatte sørge for Bolig.
Landsfmd., at der ogsaa blev tænkt paa billig Logi for unge, der kom ind til Byen for kortere Tid f.Eks. for at gaa i Teater eller til Koncerter og korte Kursus, da det var for dyrt for dem at bo paa Hotel.
Det vedtoges, at Margot Petersen skulde repræsentere Dansk Kvindesamfund i det Udvalg, der vilde blive nedsat.
u) Henvendelse til Indenrigsministeriet.
Til Indenrigsministeriet havde vi den 15. ds. sendt Henvendelse om "at der ved Valg til Rigsdagen gives Valgbestyrelsen den samme Forpligtelse til at optælle Stemmerne særskilt for Mænd og Kvinder, som paahviler Kommunerne ved de kommunale Valg.
Som det nu er, har Statistisk Departement svaret paa en Anmodning om at fremskaffe Oplysninger om Kvindernes Deltagelse ved Rigsdagsvalgene, at dette ikke er muligt, da der ved disse Valg ikke optælles Mænd og Kvinders Stemmesedler hver for sig.
Desuden vil vi anmode Indenrigsministeriet om at give nye Retningslinier for Udformningen af Stemmesedlerne til Kommunevalgene, saaledes at disse bliver mere ensartede.
Vore Ønsker gaar ud paa at de Kommuner, der opstiller et overskueligt Antal Kandidater (under 50) skal trykke alle Kandidaternes Navne paa Stemmesedlerne, og at Stemmesedlerne i de store Kommuner med over 50 opstillede Kandidater udformes saaledes, at de Vælgere, der ønsker at afgive deres Stemme personligt (paa en af de opstillede Kandidater) skal skrive Kandidatens Navn udfor Partibetegnelsen, og ikke, som det nu ofte gøres, nedenunder denne.
I disse Kommuner bør Listerne med Kandidaternes Navne ikke alene være ophængte i Valglokalet, men der bør ogsaa være Forpligtelse til, at de ophænges i selve Stemmerummet."
v) Ny Kreds i Ribe.
Ny Kreds er startet i Ribe med 24 Medlemmer. Formand er Kommunelærerinde Andrea Ipsen.
Af Hensyn til nogle af Fællesstyrelsens Medlemmer, der skulde gaa noget tidligere, end Mødet kunde være færdigt, gik man nu over til Dagsordenes Punkter 11 og 12.
ad. 11. Sexualundervisning i Skolerne.
Landsfmd. oplæste Brev fra Hulda Pedersen, hvori Hulda Pedersen foreslaar, at hvis D.K. ønsker at udsende en Resolution om en saadan Undervisnings Indførelse, da betænker at den bør være biologisk tilrettelagt og etisk betonet, og at de Lærere, der ønsker det, skal kunne fritages for at give den, ligesom han (hun) ifølge Skoleloven af 1937 § 53 kan fritages fra Religionsundervisning.
Landsfmd. mente ikke, at D.K. skulde udsende Resolution om dette.
Signe Tørsleff, at man maatte drøfte Spørgsmaalet.
Karen Frandsen havde talt med Børnene i IV. Mel. og Realklassen. De tog det meget alvorligt, og der var ingen Pjank. Fandt det kun godt, at der blev talt med dem, da de alle vidste noget, men sjældent rigtigt om det, de burde vide Besked.
Andrea Hedegaard syntes, man maatte tale om Sagen, men maaske man skulde kombinere en Resolution vedr. Sexualundervisning med en Resolution om Kønssygdommenes Bekæmpelse.
Eleverne paa Ungdomsskolen for ufaglærte i Odense, havde selv bedt Andrea Hedegaard tale om Kvindehygiejne, og Andrea Hedegaard var derved kommet ind paa disse Spørgsmaal, hvilket Eleverne havde været meget glade for, og de havde taget det meget alvorligt.
Landsfmd. udtalte, at naar Udtalelsen om Sexualundervisning kombineres med Udtalelsen om Kønssygdommene, som af Andrea Hedegaard foreslaaet, kunde Landsfmd. gaa med dertil.
Signe Tørsleff pointerede, at D.K. maatte tage Sagen op nu hvor Tusinder af unge Kvinder gik ud i Livet, som det var i Øjeblikket, uden at vide, hvad det var, de gjorde.
Harriet Daugaard var af samme Mening.
Det vedtoges at supplere Resolutionsudvalget med Karen Frandsen i dette Spørgsmaal. Se iøvrigt Diskussionen under Landsformandens Beretning Side 204.
ad. 12. Det vedtoges at udsende Udtalelse som ovenfor nævnt.
ad. 4. Legatuddelingen. Andrea Hedegaard oplæste Udvalgets Indstillinger, der godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 5. Lovændringerne.
Udvalgets Indstilling drøftedes.
Ang. Spørgsmaalet om, hvorvidt Landsfmd. skulde vælges af Fællesmødet eller som sædvanlig, viste det sig, at alle Distrikterne var for den hidtidige Maade.
Ang. § 9 - Københavns Kredsens Forslag - meddelte Udvalgets Formand, Andrea Hedegaard, at hun ikke vilde gaa imod, men var heller ikke for Vedtagelse. Syntes i øvrigt, at det maatte være en kedelig Stilling for den paagældende, da hun ingen Stemmeret fik og saaledes kun besad en ”Lytterpost”.
Astrid Badstue: man var i II Distrikt ikke særlig glad for dette, men vilde heller ikke gaa imod det.
Lis Groes vilde indrømme, at det maaske nok var en Lytterpost, der var Meningen med dette, men det gjorde ikke noget, da det kun var til Gavn for begge Parter, og desuden kunde den, der fik Posten, lære meget deraf, og i D.K. skulde vi kun være interesserede i, at saa mange som muligt kom ind i D.K.’s Arbejde. Havde selv siddet som Observer for Ungdomskredsen i Hovedkredsen og havde lært umaadelig meget deraf.
Signe Tørsleff syntes, det var godt, vi fik en Forbindelse med Københavns Kredsen paa denne Maade, den var jo i Virkeligheden ikke saa stor i Forhold til det øvrige Lands Kredse, saa det vilde maaske kun være en Udvej til at faa Københavnerne med i endnu højere Grad.
Karen Frandsen gjorde opmærksom paa, at Fuldmagterne kun gjaldt ved Valgene og ikke ved Afstemning om andre Ting. Mange Delegerede var sikkert ikke klar herover.
Man drøftede en evt. Urafstemning af Hensyn til fraværende Jyder og Fynboer.
Ellen Wolden Ræthinge m.fl. fraraadede dette af Hensyn til de Delegerede, der var kommet den lange Vej, og af Hensyn til, som det gik sidste Aar.
ad. 6. Tilslutning til Foreningen NORDEN.
Drøftet under Landsformandens Beretning - se Side 204).
ad. 7. Tilslutning til FOLKEVIRKE. Grundet paa Astrid Holtens Fraværelse oplæste Lis Groes Astrid Holtens indsendte Udtalelser samt Udkast til en Skrivelse, som skulde udsendes til Formændene.
Ellen Wolden Ræthinge og Andrea Hedegaard var lidt ængstelige for Tilslutning. Det hele er lidt løst, og mon ikke vi skal vente og se, hvorledes det hele udvikler sig.
Lis Groes vilde være ked af, hvis ikke vi tilsluttede os, og Ingrid Larsen fandt det ogsaa uheldigt, hvis vi stillede os modvillige.
Magda Andersen mente, at man saa kraftigt som muligt skulde lade Kredsene forstaa, at de maatte i Forbindelse med det stedlige Arbejde, men fraraadede Udsendelse af Skrivelsen.
Inger Hempel udtalte, at det vigtigste Arbejde for Kredsene var at være opmærksomme paa de Steder, hvor en Folketingsmand faldt ud og saa sørge for, at faa Kvinder opstillet.
Lis Groes foreslog, at man oplæste Vedtægterne for Folkevirke paa Fællesmødet. Mente i øvrigt, at man her var inde paa noget af det helt rigtige. FOLKEVIRKE vilde bl.a. samarbejde med Lejerforeningerne og tage det ene Huskompleks efter det andet og forsøge at faa givet Husmødrene Foredrag m.m. og saaledes faa dem ind i Partiarbejdet. Omtalte Møder, der allerede havde været afholdt for den Kreds Mennesker, som man haabede at faa interesseret.
Landsfmd. mente, at det var godt at nogen tog fat der, hvor D.K. ikke kunde naa ud, fordi vi ikke var velsete som Organisation.
Margrethe Petersen refererede 7. Distrikts Møde, hvor man havde rettet alvorlige Beskyldninger mod D.K. for ikke at have taget det politiske Arbejde op.
Landsfmd. spurgte om, hvordan Fællesstyrelsen saa paa en eventuel Tilslutning.
Ellen Wolden Ræthinge var betænkelig – godt at der blev lavet noget – men det var svært at se noget klart i det.
Andrea Hedegaard ligesaa – vi maatte se lidt mere, hvordan FOLKEVIRKE vilde arbejde, før vi som Organisation kunde tilslutte os.
Lis Groes: Hvis D.K. ønskede at sætte sit Stempel paa denne Organisation, maatte vi være med. D.K.N. var gaaet med. Vilde selv føle det mærkeligt, saa mærkeligt, at hun vilde tænke alvorligt paa sin Stilling i D.K., hvis D.K. ikke tilsluttede sig.
Landsfmd. støttede Lis Groes. Indsaa godt, at det var nogen Konkurrence til D.K., men samtidig, at der her blev gjort et sideløbende Arbejde. Landsformd. mindede samtidig om de mange Opgaver, som D.K. tog op, og som tog saa megen Tid – der vilde altid være noget, vi ikke kunde magte – i Sverige var det heller ikke Fredrika-Bremer-Förbundet, der havde gjort det politiske Arbejde ved det sidste Valg, men derimod Komiteen for øget Kvinderepræsentation. Spørgsmaalet var saa, om vi skulde lade nogle af de mange Opgaver, som vi nu arbejdede med, ligge og saa helt hellige os de store Linier.
Margrethe Petersen syntes ogsaa, det var galt, hvis vi ikke tilsluttede os.
Kunde ikke lide, at man i Dag ikke vilde gaa med til det af Astrid Holten foreslaaede og tænkte paa det Forslag om politisk Oplysningsarbejde, som Astrid Holten var kommet med paa Fællesstyrelsesmødet for 2 Aar siden.
Signe Tørsleff. Det laa i Tiden, at nye Organisationer kom op – trods Danske Kvinders Samfundstjeneste og Danske Kvinders Beredskab, havde D.K. dog faaet mange nye Medlemmer.
Andrea Hedegaard var ikke betænkelig for andet, end at vore Kredse jo endnu intet kendte til FOLKEVIRKE,
Magda Andersen mente, vi var nødt til at tilslutte os. Det vilde være klogere at prøve at faa et Samarbejde, Kunde dog ikke sige andet, end at det vilde have været rigtigere af de Damer, der ønskede at gøre dette Arbejde, om de var gaaet ind i D.K, og der vist, at de vilde gøre det - det havde været pænere baade for dem og for D.K..
Lis Groes. - Vi maatte forhindre at faa Situationen fra sidste Valg om igen. D.K. havde ikke selv Kræfter til at gøre dette Arbejde, derimod kunde D.K. sætte sit Stempel paa de andres Arbejde, og det vilde have stor Betydning, om D.K. vilde hjælpe dem.
Magda Andersen spurgte, om FOLKEVIRKE f.Eks. havde Planer om at faa Valgloven ændret.
Lis Groes var ikke selv saa godt inde i Valgloven, men syntes, der skulde tages fat paa den og vilde nu sætte sig ind i den. Mente ogsaa, at det var en af de Opgaver, FOLKEVIRKE maatte tage op. Det var iøvrigt alt det praktiske Arbejde, der skulde tages op. Kvinderne manglede i alt for høj Grad
Kendskab til det offentlige Liv - derfor var der saa faa Kvinder med i det.
Afstemning om, hvorvidt Fællesstyrelsen ønsker at tilslutte sig.
11 for Tilslutning - ingen imod.
ad. 8. Sommerlejren. Signe Tørsleff udtalte, at det saa ud til, at Sommerlejren, saafremt vi fik den, vilde blive en stor Succes. Programmet havde gjort Lykke. Der var 64 indmeldt og Resten ca 24 havde vi paa Expectanceliste, idet Højskolen kun kunde tage et begrænset Antal, men vi forsøger
nu at faa indkvartering paa nogle omkringliggende Gaarde og hos forskellige Naboer. Der var givet nogle Gaver til Lotteriet, som vilde blive afholdt til Fordel for Lejren Lørdag Aften ved Kaffebordet.
ad. 9. Bladudvalget: Magda Andersen meddelte, at Udvalget for Tiden overvejede om vi kunde finde en bedre Form at faa Annoncerne administreret under, da vi ikke selv fik nok i Forhold til det Beløb, der indkommer ved Annoncetegning.
Blev taget til Efterretning.
ad. 13. Pensionen til Sekretæren. Det vedtoges ikke at referere Diskussionen under dette Punkt. Man enedes om at tegne en Pensionsordning, der skulde træde i Kraft ved Sekretærens 60’ende Aar, og at tegne den i Hafnia som blandet Livs- og Kapitalforsikring, saa stor som Forsikringen kan faas for en Præmie, der udgør 20 % af den Gage (Kr. 355.-), Sekretæren oppebærer ved Overenskomstens Indgaaelse.
ad. 10, 11 og 12 refereret under Landsformandens Beretning. - Se Side
ad. 14. - Eventuelt. Alma Andersen meddelte, at Filmen om Husholdningsarbejdet nu var under Arbejde.
Mødet sluttede ca Kl. 20,30.
Protokollen ført af Margot Petersen og Astrid Badstue og efterset af Astrid Badstue og Landsformanden.
Mødet holdtes i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler i Kvindernes Bygning, København og begyndte Kl. l0.
Dagsorden:
1. Adressen til Gyrithe Lemche
2. Fællesmødet. I: Gennemgang af Landsformandens Beretning II: Drøftelse ang. Pressens Tilstedeværelse m.m. III: Nedsættelse af Resolutionsudvalgene
3. Meddelelser
a) Frk. Riisgaards Testation
b) Enkernes Kaar - v/Sgf. Margrethe Petersen
c) Unge Kvinders Faguddannelse
d) Sygeplejerskepiecen - v/Sgf. Margrethe Petersen
e) Kvindeligt Politi
f) Beskæftigelsesudvalgets Skrivelse
g) Ingrid Andrea Schmidts Legat - v/Sgf. Margr. Petersen
h) Bomærke til Kredsene
i) Børnemishandlinger
j) Fotografierne af Emilie Buchwald og Marie Illum
k) Svar ang, kvindelige Censorer
1) Sangbøgerne
m) Det danske Filmsamfund
n) Resolution fra Københavns Kredsene og Dansk Børnehaveraads Møde
o) Henlæggelse af Kontingent til I.W.S,A.
p) Henvendelse fra K.F.U.M.
q) Tjenestemandslovens Revision v/Inger Hempel
r) Efterkrigstidsarbejdet
s) Arbejdstøj for Kvinder
t) Ungdomsboliger
u) Henvendelse til Indenrigsministeriet
v) Ny Kreds i Ribe
4. Legatuddelingen
5. Lovændringer
6. Tilslutning til Foreningen "Norden"
7. " " ”Folkevirke"
8. Sommerlejren
9. Beretninger fra Bladudvalget
10. Andre Udvalgs Beretninger
11. Sexualundervisningen
12. Kønssygdommenes Bekæmpelse
13. Pensionen til Sekretæren
14. Eventuelt.
Til Stede var: (med Stemmeret): Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Valborg Jensen, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Magda Andersen, Andrea Hedegaard, Margrethe Petersen, Astrid Badstue, Signe Tørsleff, Harriet Daugaard, Alma Andersen, Inger Hempel, Nikoline Winther og Martine Bjørneboe samt Sekretæren.
Som Dirigenter valgtes: Nikoline Winther til Formiddagsmødet
og Margrethe Petersen til Eftermiddagsmødet.
Landsformanden bød Fællesstyrelsen velkommen og rettede en særlig Velkomst til Medlemmerne fra den anden Side Storebælt, der havde trodset de i Øjeblikket værende Vanskeligheder.
Oplæste derefter de indkomne Takkebreve siden sidste Møde.
ad. 1.
Adressen til Gyrithe Lemche blev forelagt og godkendt af Fællesstyrelsen.
ad. 2, I
Landsformandens Beretning til Fællesmødet: blev gennemgaaet og forskellige Punkter drøftet, bl.a. Spørgsmaalet om D.K.’s Tilslutning til Foreningen Norden. Flere Fællesstyrelsesmedlemmer mente, at det kunde have været gjort for længe siden.
Andrea Hedegaard meddelte, at det var fordi Estrid Hein havde sagt, at Norden ikke tog mod kollektive Indmeldelser.
Ingrid Larsen meddelte, at Grunden til, at Indmeldelsen ikke var afsendt efter den sidste Vedtagelse var den, at der havde været Tale om Sammenslutning mellem Norden og Det Frie Nord.
Man vedtog at anmode Fællesmødet om Tilladelse til at indmelde D.K.
Sexualundervisningen drøftedes samtidig.
Signe Tørsleff mente, at D.K. burde tage Standpunkt i dette meget vigtige Spørgsmaal.
Inger Hempel mente ikke D.K. skulde gøre det.
Landsformanden mente ikke, D.K. kunde lade være.
Magda Andersen spurgte, om Spørgsmaalet overhovedet skulde med i Aarsberetningen, naar vi ikke i Forvejen havde drøftet Spørgsmaalet mere indgaaende.
Andrea Hedegaard gav sin Tilslutning, hvis et Stykke, hvori Landsfmd. nævnede Overlærermødets Stilling blev strøget.
Signe Tørsleff var af samme Mening og udtalte samtidig, at vi blot skulde sørge for, at Spørgsmaalet blev taget op, men ikke blande os i, ”hvordan det skulde gøres”.
Inger Hempel mente, det var uklogt, hvis vi paa dette Spørgsmaal fremkaldte Diskussion i Pressen. Det vilde blot splitte Kvinderne.
Vedtaget at tage Spørgsmaalet op paa Fællesmødet, men at dette Stykke i Landsformandens Beretning skulde ændres noget. (fortsættes under Punkt 11, Side 209).
II. Man vedtog at Pressen gerne maatte være tilstede under Diskussionen om Landsformandens Beretning, men at man ved særlige Punkter vilde lade Dørene lukke.
III. Resolutionerne: Brev fra Chll. Grønnebæk oplæstes. Chll. Grønnebæk mente ikke, D.K. burde udsende Resolutionerne under de nuværende Forhold, hvor vi ingen Regering havde. Nævnede at De Danske Husmoderforeninger heller ikke havde gjort det paa sit Landsmøde.
Fællesstyrelsen vedtog at udsende Resolutionerne som sædvanlig.
Resolutionsudvalg nedsattes, bestaaende af:
Signe Tørsleff,
Margrethe Petersen
Ellen Wolden Ræthinge.
Brev fra Hulda Pedersen oplæstes: (se under Sagens endelige Behandling Side 209).
Til Dirigenter vilde Fællesstyrelsen foreslaa Københavns Kredsens Formand Margrethe Høst-Neerup til det første Formiddagsmøde og Edel Saunte til Eftermiddagsmødet ved Behandlingen af Lovene.
Til Valgbestyrelse: Karen Frandsen, Magda Andersen og 2 Medlemmer fra Fællesmødet.
Til Protokolførere: Else Skovgaard Meyer, København og Fru Valeur Jensen, Nyk. F.
Dagsordenen for Fællesmødet blev gennemgaaet. Det vedtoges, at Landsfmd. skulde tale for København ved Kaffebordet Lørdag Aften. Fru Hedegaard for D.K.. En Hilsen til Kongeparret skulde sendes fra Mødet.
Andrea Hedegaard paatalte, at man paa Dagsordenen havde sat "Beretninger fra Kredsene (Pkt. 12), dette plejede vi kun have paa Formandsmødets Dagsorden, og der vilde ikke blive Plads paa Fællesmødets Dagsorden, hvis alle Kredsene skulde til at aflægge Beretning. Da det nu var vedtaget
maatte det gøres saadan, at Distriktsformændene forhørte, hvilke Kredse, der vilde aflægge Beretning, saa man kunde beregne Tiden der til.
Man gennemgik, hvilke Udvalg der ønskede at aflægge Beretning:
Udv. 1: Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen, 3: Tjenestemandsloven, 5: Legatudvalget, 6: Det politiske Arbejde, 7: Jubilæumsfondsudvalget, l0: Sommerlejrudvalget, 11: Husligt Arbejde, 13: Kvindeligt Politi, 17: Forladt Hustrus Stilling, 18: Sygekasserne, 24: Efterkrigstidsarbejdet 25: Sygeplejepiecen.
ad. 3. Meddelelser.
a) Frk. Riisgaards Testation: Landsformd. redegjorde for Sagen. Landsfmd., Magda Andersen, Nikoline Winther og Edel Saunte havde været nede paa Gaarden for at drøfte de nærmere Enkeltheder vedr. Frk. Riisgaards Testation. Edel Saunte havde paa Grundlag heraf udarbejdet et Udkast, som nu var sendt til Frk. Riisgaard.
b) Enkernes Kaar: Sgf, Margr. Petersen gjorde kort Rede for de Retningslinier for det rent forberedende Arbejde, man evt. vilde følge ved den økonomiske Understøttelse.
c) Unge Kvinders Faguddannelse: Landsfmd.: Det er et Fremtidspunkt, som er kommet frem grundet paa Mødet om unge Kvinders Faguddannelse. Paa Tirsdag er der indbudt til Møde hos Julie Arenholdt om denne Sag, og D.K bliver repræsenteret ved Sgf. Margr. Petersen.
Landsformd. foreslog, at man valgte Formanden for D.K.K.U. til at tiltræde dette Udvalg.
Lis Groes beklagede, at det, trods det, at det var D.K. der havde rejst dette Spørgsmaal, saa var Open door, der havde taget Initiativet til at danne Udvalget. Det gik ofte saadan, at vi var for længe om at gøre det.
Landsformanden svarede, at der havde været saa overvældende meget andet Arbejde.
d) Sygeplejerskepiecen. Margr. Petersen redegjorde for Udvalgets Arbejde.
Piecen vilde blive færdig til Udsendelse til Kredsene efter Sommerferien.
e) Kvindeligt Politi. Landsfmd. redegjorde for de Forhandlinger, der var gaaet forud for Ansættelsen af de 6 nye Kvindelige Betjente.
Signe Tørsleff spørger, om Politiet ikke undertiden ser gennem Fingrene med de unge Piger og havde rettet Henvendelse til Politimesteren i Haderslev desangaaende.
f) Beskæftigelsesudvalgets Skrivelse. Udgaar, se under Pkt. r.
g) Ingrid Andrea Schmidt Legat. Margr. Petersen; Der er til Socialministeriet indsendt Andragende om Tilladelse til at tage af Kapitalen til Betaling af Arveafgiften - hvilket er bevilliget.
h) Bomærke til Kredsene: Der er kun indkommet to: Randers og Horsens og man blev enige om at faa lavet en fælles Kliché med vort Emblem (Pigen med Guldhornet).
i) Børnemishandlinger: Landsfmd.: Det er ikke nok at overlade Sagen til Børneværnet. Vi maa indsende en Udtalelse fra Mødet. - Et Udkast udarbejdet af Edel Saunte og Margr. Petersen oplæstes, og Fællesstyrelsen var enige om at udsende en Udtalelse. Udkastet gik til Redaktionsudvalget.
j) Fotografierne af Emilie Buchwald og Marie Illum var nu færdige og indrammet til Ophængning paa D.K,’s Kontor.
k) Svar ang. kvindelige Censorer: Magda Andersens Svarskrivelse ang. Censorer oplæstes og godkendtes. Svaret lød som følgende:
"I Besvarelse af Deres Brev, hvori De anmoder Dansk Kvindesamfund om at tage sig af Spørgsmaalet angaaende Benyttelsen af Lærerinder som Censorer ved Realeksamen og Borgerskoleeksamen, kan vi meddele, at vi har undersøgt Sagen, som ligger saaledes:
ad Borgerskoleeksamen: Denne Eksamensform findes kun i meget faa (vist kun i 5-6 Byer) og de Censorer, der udsendes, er Censorer i en Række Fag, ikke kun for et enkelt.
ad Realeksamen: Der har i sidste Eksamenstermin været udsendt l70 ialt. Deraf var 35 Kvinder. (Forhold 5-1)
Af de 170 Censorer var 59 Skoleledere (disse har vist en Forret). Deraf var 5 Kvinder. Det bemærkes, at der som bekendt er meget faa kvindelige Skoleledere saavel ved kommunale som ved private Skoler.
Fraregnet Skolelederne var Forholdet 111-30 eller 3,7-1.
I de skriftlige Fag forholder det sig saaledes:
Skriftlig Dansk, 25 ialt, deraf 5 Kvinder (5-1)
Skriftlig Regning, 20 ialt, deraf 1 Kvinde
Skriftlig Engelsk, 20 ialt, deraf 4 Kvinder (5-1) .
Forholdet 5 Mænd og 1 Kvinde, som De ser stadig gaar igen, svarer vist ret godt til de demitterende Lærere og Lærerinder, saa der er vist intet at gøre, men vi takker Dem for, at De gav os Anledning til at undersøge Sagen. Vi er altid interesserede i at faa disse Forhold belyst og er altid rede til at gaa til Myndighederne, hvis vi finder det paakrævet."
1) Sangbøgerne: Landsfmd. forelagde de forskellige Tilbud. Udvalget bemyndigedes til at arbejde videre med Planlæggelsen af en ny Bog.
m) Det danske Filmsamfund. Landsfmd.: Samfundet skal virke til Højnelse af dansk Film. K.K. Steincke har lavet Udkast til Vedtægter, og der er nedsat et Udvalg til at arbejde videre med Spørgsmaalet om, hvem der skal opfordres til at være med.
n) Resolution fra Københavns Kredsene og Dansk Børnehaveraads Møde blev forelagt og taget til Efterretning.
o) Henlæggelse af Kontingent til I.W.S.A. Man vedtog fremtidig hvert Aar at henlægge det Kontingent, som under almindelige Forhold skulde betales til vor internationale Organisation. Saavidt muligt skulde i Aar Beløbet fra det foregaaende Aar hensættes paa en særlig Bog, saaledes vi til sin Tid havde det til dette Formaal.
p) Henvendelse fra K.F.U.M. om økonomisk Støtte fra D.K. til Oprettelse af Fritidshjem for Arbejderne i Brunkulslejrene. Landsfmd. havde svaret, at man ikke ansaa en saadan Hjælp rimelig i Øjeblikket, hvor disse Arbejdere tjente saa store Penge, at de sagtens selv kunde bekoste saadanne Udgifter.
q) Tjenestemandslovens Revision. Inger Hempel gjorde Rede for Forslaget, der havde været udsendt til Fællesstyrelsen og det vedtoges, at Inger Hempel skulde gennemgaa det næste Dag paa Fællesmødet.
r) Efterkrigstidsarbejdet: Landsfmd. redegjorde for Fællesudvalget, der var nedsat af de 3 Organisationer, Dansk Kvindesamfund, Danske Kvinders Nationalraad og Open door og meddelte, hvem der sad i de forskellige Underudvalg, samt omtalte Beskæftigelsesudvalgets Henvendelse til Statsministeriet. En Foredragsrække havde været arrangeret ang. Efterkrigsproblemer.
Ellen Wolden Ræthinge beklagede, at D.K.’s eget Udvalg ikke havde været indkaldt til Møde. Der var mange vigtige Spørgsmaal, der nu maatte drøftes.
Man vedtog at tale med Else Zeuthen, der var Formand for det Udvalg, der havde arrangeret Foredragsrækken, om at købe de Referater, der var taget i Uddrag af Fordragene og ligesaa forhandle med Københavns Kredsen der selv havde arrangeret en lignende Foredragsserie, saaledes vi kunde udsende det som Foredragsmateriale til Kredsene.
Ligesaa vedtoges det at indkalde D.K.’s eget Udvalg til Møde i Forbindelse med det første F.U. Møde efter Sommerferien.
Desuden vedtoges det, at at udsende Kopi af Beskæftigelsesudvalgets Skrivelse til Fællesstyrelsen.
Magda Andersen spurgte med Henblik paa det omtalte Foredragsstof, om Efterkrigsudvalget
ikke kunde suppleres med et Medlem af Foredragsudvalget saa man ikke lavede det samme. Vedtaget.
s) Arbejdstøj for Kvinder: 6. Distrikt havde indsendt en Anmodning til Fællesstyrelsen om at foranledige, at der blev frigivet Stof til Arbejdstøj for Kvinder.
Lis Groes, som det var blevet overdraget at undersøge Sagen, meddelte, at Spørgsmaalet var under Overvejelse i Varedirektoratet. Forholdet var i øvrigt saadan, at de Kvinder, der havde fast Arbejdssted, kunde faa Stof tildelt.
Ingrid Larsen og Alma Andersen meddelte, at man ogsaa skulde tage sig af de uorganiserede, saaledes at f.Eks. ogsaa Husassistenter og Husmødre uden fast Medhjælp kom i Betragtning.
Ellen Wolden-Ræthinge sagde, at naar 6. Distrikt havde rejst Spørgsmaalet, saa var det for, at alle Kvinder, der havde Brug for det, skulde kunne hjælpes.
Nikoline Winther paapegede, at ogsaa Landarbejderkvinderne maatte hjælpes med Tøj til Markarbejdet (Roer og Kartofler).
Margot Petersen spurgte om det ikke var saadan, at alle, der havde Arbejdskort, kunde komme i Betragtning.
Lis Groes svarede, at saadan var det netop.
Man vedtog at sende en Henvendelse til Handelsministeriet og at udsende den gennem Pressen.
t) Ungdomsboliger. Margot Petersen gjorde Rede for et Møde, der havde været afholdt paa Foranledning af D.U.S om dette Spørgsmaal. Efter Forslag af Prof. Hal Koch havde man været enige om, at der skulde nedsættes et Udvalg, og at det skulde bestaa af Repræsentanter fra bl.a.:
Indenrigsministeriet
Socialministeriet
Københavns Magistrat
Handels- og Kontormedhjælperforbundet (Købmandsskolens Elevforening eller anden Repræsentation for de unge)
Dansk Ungdomssamvirke
Personalecheferne
Sociale Boligselskaber.
Dansk Ungdomssamvirke vilde søge et saadant Udvalg nedsat til Udarbejdelse af Planer i Forbindelse med Arkitekter. - De ved Mødet tilstedeværende vilde blive indkaldt igen, saasnart dette Udvalgs planlæggende Arbejde forelaa.
Lis Groes henstillede, at man ogsaa fik Repræsentanter for Husassistenterne, da der nu var mange af dem, der selv maatte sørge for Bolig.
Landsfmd., at der ogsaa blev tænkt paa billig Logi for unge, der kom ind til Byen for kortere Tid f.Eks. for at gaa i Teater eller til Koncerter og korte Kursus, da det var for dyrt for dem at bo paa Hotel.
Det vedtoges, at Margot Petersen skulde repræsentere Dansk Kvindesamfund i det Udvalg, der vilde blive nedsat.
u) Henvendelse til Indenrigsministeriet.
Til Indenrigsministeriet havde vi den 15. ds. sendt Henvendelse om "at der ved Valg til Rigsdagen gives Valgbestyrelsen den samme Forpligtelse til at optælle Stemmerne særskilt for Mænd og Kvinder, som paahviler Kommunerne ved de kommunale Valg.
Som det nu er, har Statistisk Departement svaret paa en Anmodning om at fremskaffe Oplysninger om Kvindernes Deltagelse ved Rigsdagsvalgene, at dette ikke er muligt, da der ved disse Valg ikke optælles Mænd og Kvinders Stemmesedler hver for sig.
Desuden vil vi anmode Indenrigsministeriet om at give nye Retningslinier for Udformningen af Stemmesedlerne til Kommunevalgene, saaledes at disse bliver mere ensartede.
Vore Ønsker gaar ud paa at de Kommuner, der opstiller et overskueligt Antal Kandidater (under 50) skal trykke alle Kandidaternes Navne paa Stemmesedlerne, og at Stemmesedlerne i de store Kommuner med over 50 opstillede Kandidater udformes saaledes, at de Vælgere, der ønsker at afgive deres Stemme personligt (paa en af de opstillede Kandidater) skal skrive Kandidatens Navn udfor Partibetegnelsen, og ikke, som det nu ofte gøres, nedenunder denne.
I disse Kommuner bør Listerne med Kandidaternes Navne ikke alene være ophængte i Valglokalet, men der bør ogsaa være Forpligtelse til, at de ophænges i selve Stemmerummet."
v) Ny Kreds i Ribe.
Ny Kreds er startet i Ribe med 24 Medlemmer. Formand er Kommunelærerinde Andrea Ipsen.
Af Hensyn til nogle af Fællesstyrelsens Medlemmer, der skulde gaa noget tidligere, end Mødet kunde være færdigt, gik man nu over til Dagsordenes Punkter 11 og 12.
ad. 11. Sexualundervisning i Skolerne.
Landsfmd. oplæste Brev fra Hulda Pedersen, hvori Hulda Pedersen foreslaar, at hvis D.K. ønsker at udsende en Resolution om en saadan Undervisnings Indførelse, da betænker at den bør være biologisk tilrettelagt og etisk betonet, og at de Lærere, der ønsker det, skal kunne fritages for at give den, ligesom han (hun) ifølge Skoleloven af 1937 § 53 kan fritages fra Religionsundervisning.
Landsfmd. mente ikke, at D.K. skulde udsende Resolution om dette.
Signe Tørsleff, at man maatte drøfte Spørgsmaalet.
Karen Frandsen havde talt med Børnene i IV. Mel. og Realklassen. De tog det meget alvorligt, og der var ingen Pjank. Fandt det kun godt, at der blev talt med dem, da de alle vidste noget, men sjældent rigtigt om det, de burde vide Besked.
Andrea Hedegaard syntes, man maatte tale om Sagen, men maaske man skulde kombinere en Resolution vedr. Sexualundervisning med en Resolution om Kønssygdommenes Bekæmpelse.
Eleverne paa Ungdomsskolen for ufaglærte i Odense, havde selv bedt Andrea Hedegaard tale om Kvindehygiejne, og Andrea Hedegaard var derved kommet ind paa disse Spørgsmaal, hvilket Eleverne havde været meget glade for, og de havde taget det meget alvorligt.
Landsfmd. udtalte, at naar Udtalelsen om Sexualundervisning kombineres med Udtalelsen om Kønssygdommene, som af Andrea Hedegaard foreslaaet, kunde Landsfmd. gaa med dertil.
Signe Tørsleff pointerede, at D.K. maatte tage Sagen op nu hvor Tusinder af unge Kvinder gik ud i Livet, som det var i Øjeblikket, uden at vide, hvad det var, de gjorde.
Harriet Daugaard var af samme Mening.
Det vedtoges at supplere Resolutionsudvalget med Karen Frandsen i dette Spørgsmaal. Se iøvrigt Diskussionen under Landsformandens Beretning Side 204.
ad. 12. Det vedtoges at udsende Udtalelse som ovenfor nævnt.
ad. 4. Legatuddelingen. Andrea Hedegaard oplæste Udvalgets Indstillinger, der godkendtes af Fællesstyrelsen.
ad. 5. Lovændringerne.
Udvalgets Indstilling drøftedes.
Ang. Spørgsmaalet om, hvorvidt Landsfmd. skulde vælges af Fællesmødet eller som sædvanlig, viste det sig, at alle Distrikterne var for den hidtidige Maade.
Ang. § 9 - Københavns Kredsens Forslag - meddelte Udvalgets Formand, Andrea Hedegaard, at hun ikke vilde gaa imod, men var heller ikke for Vedtagelse. Syntes i øvrigt, at det maatte være en kedelig Stilling for den paagældende, da hun ingen Stemmeret fik og saaledes kun besad en ”Lytterpost”.
Astrid Badstue: man var i II Distrikt ikke særlig glad for dette, men vilde heller ikke gaa imod det.
Lis Groes vilde indrømme, at det maaske nok var en Lytterpost, der var Meningen med dette, men det gjorde ikke noget, da det kun var til Gavn for begge Parter, og desuden kunde den, der fik Posten, lære meget deraf, og i D.K. skulde vi kun være interesserede i, at saa mange som muligt kom ind i D.K.’s Arbejde. Havde selv siddet som Observer for Ungdomskredsen i Hovedkredsen og havde lært umaadelig meget deraf.
Signe Tørsleff syntes, det var godt, vi fik en Forbindelse med Københavns Kredsen paa denne Maade, den var jo i Virkeligheden ikke saa stor i Forhold til det øvrige Lands Kredse, saa det vilde maaske kun være en Udvej til at faa Københavnerne med i endnu højere Grad.
Karen Frandsen gjorde opmærksom paa, at Fuldmagterne kun gjaldt ved Valgene og ikke ved Afstemning om andre Ting. Mange Delegerede var sikkert ikke klar herover.
Man drøftede en evt. Urafstemning af Hensyn til fraværende Jyder og Fynboer.
Ellen Wolden Ræthinge m.fl. fraraadede dette af Hensyn til de Delegerede, der var kommet den lange Vej, og af Hensyn til, som det gik sidste Aar.
ad. 6. Tilslutning til Foreningen NORDEN.
Drøftet under Landsformandens Beretning - se Side 204).
ad. 7. Tilslutning til FOLKEVIRKE. Grundet paa Astrid Holtens Fraværelse oplæste Lis Groes Astrid Holtens indsendte Udtalelser samt Udkast til en Skrivelse, som skulde udsendes til Formændene.
Ellen Wolden Ræthinge og Andrea Hedegaard var lidt ængstelige for Tilslutning. Det hele er lidt løst, og mon ikke vi skal vente og se, hvorledes det hele udvikler sig.
Lis Groes vilde være ked af, hvis ikke vi tilsluttede os, og Ingrid Larsen fandt det ogsaa uheldigt, hvis vi stillede os modvillige.
Magda Andersen mente, at man saa kraftigt som muligt skulde lade Kredsene forstaa, at de maatte i Forbindelse med det stedlige Arbejde, men fraraadede Udsendelse af Skrivelsen.
Inger Hempel udtalte, at det vigtigste Arbejde for Kredsene var at være opmærksomme paa de Steder, hvor en Folketingsmand faldt ud og saa sørge for, at faa Kvinder opstillet.
Lis Groes foreslog, at man oplæste Vedtægterne for Folkevirke paa Fællesmødet. Mente i øvrigt, at man her var inde paa noget af det helt rigtige. FOLKEVIRKE vilde bl.a. samarbejde med Lejerforeningerne og tage det ene Huskompleks efter det andet og forsøge at faa givet Husmødrene Foredrag m.m. og saaledes faa dem ind i Partiarbejdet. Omtalte Møder, der allerede havde været afholdt for den Kreds Mennesker, som man haabede at faa interesseret.
Landsfmd. mente, at det var godt at nogen tog fat der, hvor D.K. ikke kunde naa ud, fordi vi ikke var velsete som Organisation.
Margrethe Petersen refererede 7. Distrikts Møde, hvor man havde rettet alvorlige Beskyldninger mod D.K. for ikke at have taget det politiske Arbejde op.
Landsfmd. spurgte om, hvordan Fællesstyrelsen saa paa en eventuel Tilslutning.
Ellen Wolden Ræthinge var betænkelig – godt at der blev lavet noget – men det var svært at se noget klart i det.
Andrea Hedegaard ligesaa – vi maatte se lidt mere, hvordan FOLKEVIRKE vilde arbejde, før vi som Organisation kunde tilslutte os.
Lis Groes: Hvis D.K. ønskede at sætte sit Stempel paa denne Organisation, maatte vi være med. D.K.N. var gaaet med. Vilde selv føle det mærkeligt, saa mærkeligt, at hun vilde tænke alvorligt paa sin Stilling i D.K., hvis D.K. ikke tilsluttede sig.
Landsfmd. støttede Lis Groes. Indsaa godt, at det var nogen Konkurrence til D.K., men samtidig, at der her blev gjort et sideløbende Arbejde. Landsformd. mindede samtidig om de mange Opgaver, som D.K. tog op, og som tog saa megen Tid – der vilde altid være noget, vi ikke kunde magte – i Sverige var det heller ikke Fredrika-Bremer-Förbundet, der havde gjort det politiske Arbejde ved det sidste Valg, men derimod Komiteen for øget Kvinderepræsentation. Spørgsmaalet var saa, om vi skulde lade nogle af de mange Opgaver, som vi nu arbejdede med, ligge og saa helt hellige os de store Linier.
Margrethe Petersen syntes ogsaa, det var galt, hvis vi ikke tilsluttede os.
Kunde ikke lide, at man i Dag ikke vilde gaa med til det af Astrid Holten foreslaaede og tænkte paa det Forslag om politisk Oplysningsarbejde, som Astrid Holten var kommet med paa Fællesstyrelsesmødet for 2 Aar siden.
Signe Tørsleff. Det laa i Tiden, at nye Organisationer kom op – trods Danske Kvinders Samfundstjeneste og Danske Kvinders Beredskab, havde D.K. dog faaet mange nye Medlemmer.
Andrea Hedegaard var ikke betænkelig for andet, end at vore Kredse jo endnu intet kendte til FOLKEVIRKE,
Magda Andersen mente, vi var nødt til at tilslutte os. Det vilde være klogere at prøve at faa et Samarbejde, Kunde dog ikke sige andet, end at det vilde have været rigtigere af de Damer, der ønskede at gøre dette Arbejde, om de var gaaet ind i D.K, og der vist, at de vilde gøre det - det havde været pænere baade for dem og for D.K..
Lis Groes. - Vi maatte forhindre at faa Situationen fra sidste Valg om igen. D.K. havde ikke selv Kræfter til at gøre dette Arbejde, derimod kunde D.K. sætte sit Stempel paa de andres Arbejde, og det vilde have stor Betydning, om D.K. vilde hjælpe dem.
Magda Andersen spurgte, om FOLKEVIRKE f.Eks. havde Planer om at faa Valgloven ændret.
Lis Groes var ikke selv saa godt inde i Valgloven, men syntes, der skulde tages fat paa den og vilde nu sætte sig ind i den. Mente ogsaa, at det var en af de Opgaver, FOLKEVIRKE maatte tage op. Det var iøvrigt alt det praktiske Arbejde, der skulde tages op. Kvinderne manglede i alt for høj Grad
Kendskab til det offentlige Liv - derfor var der saa faa Kvinder med i det.
Afstemning om, hvorvidt Fællesstyrelsen ønsker at tilslutte sig.
11 for Tilslutning - ingen imod.
ad. 8. Sommerlejren. Signe Tørsleff udtalte, at det saa ud til, at Sommerlejren, saafremt vi fik den, vilde blive en stor Succes. Programmet havde gjort Lykke. Der var 64 indmeldt og Resten ca 24 havde vi paa Expectanceliste, idet Højskolen kun kunde tage et begrænset Antal, men vi forsøger
nu at faa indkvartering paa nogle omkringliggende Gaarde og hos forskellige Naboer. Der var givet nogle Gaver til Lotteriet, som vilde blive afholdt til Fordel for Lejren Lørdag Aften ved Kaffebordet.
ad. 9. Bladudvalget: Magda Andersen meddelte, at Udvalget for Tiden overvejede om vi kunde finde en bedre Form at faa Annoncerne administreret under, da vi ikke selv fik nok i Forhold til det Beløb, der indkommer ved Annoncetegning.
Blev taget til Efterretning.
ad. 13. Pensionen til Sekretæren. Det vedtoges ikke at referere Diskussionen under dette Punkt. Man enedes om at tegne en Pensionsordning, der skulde træde i Kraft ved Sekretærens 60’ende Aar, og at tegne den i Hafnia som blandet Livs- og Kapitalforsikring, saa stor som Forsikringen kan faas for en Præmie, der udgør 20 % af den Gage (Kr. 355.-), Sekretæren oppebærer ved Overenskomstens Indgaaelse.
ad. 10, 11 og 12 refereret under Landsformandens Beretning. - Se Side
ad. 14. - Eventuelt. Alma Andersen meddelte, at Filmen om Husholdningsarbejdet nu var under Arbejde.
Mødet sluttede ca Kl. 20,30.
Protokollen ført af Margot Petersen og Astrid Badstue og efterset af Astrid Badstue og Landsformanden.
