« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 14. november 1944

« Se emneord

Udskrift af Forretningsudvalgets Protokol.
Forretningsudvalgsmøde d. 14. 11. Kl. 14,30 paa D.K.’s Kontor som Fortsættelse af Mødet 31. forrige Maaned.
Tilstede var: Landsformanden, Astrid Holten, Karen Schack, Lis Groes, Margrethe Petersen, Nina Andersen, Alma Andersen, Inger Hempel, Redaktøren og Sekretæren.
Fraværende: Magda Andersen. - Nikoline Winther, grundet paa Sygdom.

Dagsorden:
1. Meddelelser
a) Adoptivforældre
b) Barneplejerskerne
c) Bogtrykkerprisen paa KVINDEN OG SAMFUNDET forhøjet.
d) Smørrabatkort
e) Husmoderens Dagpenge fra Sygekasserne
f) Magda Andersens Protest mod Mødet i og Skrivelsen til Handelsministeriet
g) Tøjskatten
h) Extrabladet og Lukketiderne
i) Handelsstanden og Lukketiderne
j) Fornyet Henvendelse til Lønningskommissionen
k) Forbigaaelse af en Lærerinde til Ansættelse efter § 35.
1) Fadderskab ved Barnedaab og ugift Moder som Gudmoder.
m) Dansk Historisk Fællesfond om Bidrag
n) Bog (engelsk) om Arbejderkvinder
o) Skrivelse til Handelsministeriet ang. Enker og Børn efter Omkomne ved Krigsulykker i Land
p) Kønssygdommenes Bekæmpelse
q) Bankernes Personaleforhold
r) Gift Kvindes Skat. - I) Inga Dahlsgaards Kronik
II) Evt. anbefale Udvalget at tage Inga Dahlsgaard med i Arbejdet.
III) Piece ang. Spørgsmaalet,
s) Skolesygeplejersker og Tuberkulinprøver
t) Mindreaariges Arbejde
u) Erhvervsvejledning
v) Frk. Riisgaards Testation
2. Annoncerne. I) Kontrakten med Bertha Juul. II) Møde i Dansk Reklameforening
3. Hvidovre Kredsen
4. Lovændringer i Anledning af Hvidovre Sagen
5. Folkevirke v/Lis Groes
6. Eventuelt.

Inden man gik over til den udsendte Dagsorden, behandledes følgende:

I: Fællesstyrelsens Svar var indgaaet ang. Fællesstyrelses- og Legatudvalgsmødernes Afholdelse.
Paa følgende Spørgsmaal: "Mener Fællesstyrelsen at vi kan afholde Fællesstyrelsesmøde i København?" var der 4 Ja og 8 Nej samt 1 ikke-stemt. Fællestyrelsesmødet 2/12 er saaledes aflyst.
Paa det andet Spørgsmaal:"Mener Fællesstyrelsen, at den foreslaaede Ordning med Hensyn til Legatuddelingen kan tiltrædes?” (Ordningen gik ud paa, at de herboende Legatudvalgsmedlemmer suppleret ned F.U. Medlemmer skulde tage sig af Uddelingen), var der 12 Ja og 1 Nej.
Legatudvalgsmødet er herefter ogsaa aflyst for Medlemmer vest for Storebælt.

5 Fællesstyrelsesmedlemmer havde ikke svaret paa de udsendte Forespørgsler.

II. Karen Frandsen mente, med Hensyn til Legatudvalgsmødet, at dette maatte holdes, hvor Flertallet af Udvalget befandt sig.

Ellen Wolden-Ræthinge mente med Hensyn til Afholdelse af eventuelle extraordinære Distriktsmøder, som foreslaaet i sidste Protokol af F.U., at Distriktsformændene saa skulde have Rejseudgifterne godtgjort af Hovedkassen.

III. Magda Andersen havde før Mødet pr. Tlf. foreslaaet, at man gik over til at holde et 2-Dages F.U. Møde hveranden Maaned i Stedet for som nu, hvor vi er gaaet over til at holde Møder omtrent hver 14. Dag for ikke at sidde for længe ud paa Aftenen for Hjemturens Skyld, og at næste F.U. Møde blev lagt til d. 2. 12., hvor Fællesstyrelsesmødet skulde have fundet Sted.
F.U. mente, det vilde være for lang en Afstand medlem Møderne og man vedtog at fortsætte F.U. Møderne om Aftenen til ca. Kl. 21 som tidligere, og saa vilde Landsformanden blive inde om Natten, da man ellers, som det var sket de sidste Gange, maatte holde op Kl. 18 og kunde saaledes ikke naa Dagsordenen igennem.
Med Hensyn til næste F.U.Møde, fastlagdes dette til Lørdag d. 2. 12. Kl. 13.
Legatudvalgsmødet fastlagdes til Fredag d. 1.12. Kl. 15.
Alma Andersen valgtes til at supplere Legatudvalget.

IV: Astrid Holten foreslog, at med Hensyn til F.U. Udvalgene, skulde der vælges Formand med det samme, naar F.U. nedsatte Udvalg, da der ellers ikke var nogen, der tog Initiativ til at indkalde til det første Møde.
Det vedtoges at F.U. paa Mødet skulde fastlægge første Mødedag, men at Udvalget selv skulde vælge Formand.
Udvalget ang. Deltidsarbejde holder Møde d. 2. 12. Kl. l0.
Udvalget ang. Valgloven holder Møde d. 2. 12. Kl. 11.

V: Takkeskrivelser til Fællesstyrelsen fra Ruth Vermehren for en Hilsen til hendes 50-Aars Dag.
Margot Petersen for en Statuette i Anledning af l0-Aars Dagen for hendes Ansættelse i D.K.
Henny Rolff for en Hilsen til Birkerød Kredsens 25-Aars Jubilæum og Louise Neergaards Familie for Krans til hendes Begravelse.

Derefter gik man over til Dagsordenen.

ad 1.
a) Adoptivforældre. Behandlet paa sidste Møde. Intet nyt endnu fra Nanna Jensen.

b) Barneplejerskernes Forhold. Ifølge Avis-Referater var Barneplejerskerne nu ved at organisere sig. Landsformanden havde talt med Formanden D.K.K.U., Fru Sigsgaard, der vilde tale med Formanden for Barnepjerskerne, Kirsten Flidelius, om at nedsætte et Fællesudvalg for D.K.K.U. og Barneplejerskerne for at tilrettelægge Rammerne for Barneplejerskernes Uddannelse. Derpaa nærmere til F.U.

c) Bogtrykkerprisen paa Kvinden og Samfundet forhøjet. Fra Trykkeriet modtaget Meddelelse om, at Prisen for Trykningen af Bladet fra 1.10.d.A. vil de stige med 7 % grundet paa Dyrtidsstigningen af Lønningerne.
Toges til Efterretning.

d) Smørrabatkort. Udgaar. (Se foregaaende Møde).

e) Husmoderens Dagpenge fra Sygekasserne. Ifølge en Artikel i Berlingske Tidende d. 27. 9. havde Kontorchef Daniel udtalt, at han syntes, at Kvinderne brugte Dagpengeforsikringen alt for lidt.
Inger Hempel lovede at undersøge Spørgsmaalet til næste Gang.

f) Magda Andersens Protest mod Skrivelsen til Handelsministeriet. Protesten gik ud paa, at ogsaa ældre Ægtepar maatte have Del i Tildelingen af Hvidevarer efter Krigens Ophør, og at dette skulde have været med i vor Skrivelse. – Hertil mente F.U., at dette ikke var vedtaget, da næsten alle saaledes vilde komme ind under Tildelingen. Med Hensyn til Fortrinsstilling for børnerige, saa forstaar man børnerige ved Familier med 3 Børn og derudover. Desuden mente Magda Andersen,
at Skrivelsen havde faaet et partipolitisk Præg. Hertil udtalte F.U., at Skrivelsen havde været oplæst ved det F.U. Møde, Fru Magda Andersen havde været til Stede ved, og var af Landsformanden afsendt som den var oplæst med Undtagelse af den ovennævnte Bemærkning, og F.U. stod uforstaaende overfor, at dette skulde være partipolitisk.

g) Tøjskatten. Landsformanden mindede om, at der indkom l/4 Milliard herved, og at Dansk Textil Union nu havde ønsket den ophævet eller formindsket, og mente vi ogsaa maatte indsende en Skrivelse til Støtte herfor.
Oplæste Udkast til en Skrivelse. Henlægges foreløbig, da man ikke mener Tidspunktet er godt.

h) Extrabladet og Lukketiderne. Landsformandens Svar oplæstes i Anledning af forskellige Forretningsdamers Klager over vor Henvendelse. Extrabladet havde forelagt Landsformanden et Indlæg fra en Læserinde, hvori denne udtalte sin Skuffelse over, at Kvindeorganisationerne - som hun mente - havde udvist Modstand overfor Kl. 17-Lukningen. Landsformanden oplæste følgende Svar, som hun havde givet herpaa:
" I Anledning af foranstaaende Indlæg fra en Forretningsdame, hvori hun udtaler sin Skuffelse over Kvindeorganisationerne i den Forbindelse, vil jeg gerne udtale, at Dansk Kvindesamfund i Sommer indgik til Handelsministeriet med en Henvendelse ang. Lukketiderne, begrundet paa den tidligere Lukketid, som mange Forretninger i København og andre større Byer havde indført.
Vi udtalte, at vi fandt det naturligt, at Forretningerne lukkede tidligt om Lørdagen, hvad jo netop var til Gavn for saavel Indehaverne som Personalet i Forretningerne, saa disse kunde faa en samlet Frihed, og bad saa af Hensyn til de udeerhvervende Husmødre om, at der om Fredagen maatte holdes aabent til Kl. 19, og om at dette muligt ogsaa kunde ske en Dag i Begyndelsen af Ugen.
Dette havde altsammen ikke noget at gøre med den Kl. 17-Lukning, som der nu ønskes, og som vi ikke tidligere har haft Lejlighed til at udtale os om. Forholdene er siden dengang ændret, saaledes at der nu i den mørke Tid er kommet nye Vanskeligheder for Handelsstanden.
Vi kan forstaa, at man maa bøje sig for disse ogsaa med Hensyn til Udbringelse af Varer til Kunderne efter Mørkets Frembrud.
Hvad angaar det kvindelige Personale i Forretninger og deres Lejlighed til Indkøb, er vi ganske klar over, at her er et Spørgsmaal, som ikke er helt let for disse, men det var for rimeligt at hjælpe saa mange udeerhvervende Husmødre som muligt til at kunne faa gjort deres Indkøb personligt i hvert Fald en Gang om Ugen.
Vi er meget klar over de Handlendes Vanskeligheder med at holde Forretningerne aabne, naar der er saa faa Varer, men saavel Ministeriet som Pressen var dengang enige med os i, at vi havde peget paa svære Vanskeligheder for mange Hjem".
Blev taget til Efterretning.

i) Handelsstanden og Lukketiderne. Landsformanden havde ringet til Formanden for Centralforeningen for Købmandsforeningen Øst for Storebælt i Anledning af, at Forretningerne i Hillerød havde vedtaget suverænt at lukke Kl. 17.
Landsformanden mente, at Handelsstanden maatte tage Forbrugernes Repræsentanter med paa Raad i saadanne Tilfælde. Afdelingschefen Skat Rørdam i Handelsministeriet vilde sige det samme ved et Møde næste Dag. Formanden for Centralforeningerne var ogsaa enig heri.
Der vilde komme Kitler til Vaskekoner og Arbejderkvinder samt et nyt Strømpemærke til Børn, saasnart der kommer mere Garn.

j) Fornyet Henvendelse til Lønningskommissionen af 1943. D.K. og D.K.N. havde indsendt Henvendelse til Kommissionens Udvalg I om, at der maa blive ydet fuld løn under Fravær i Barselsperioden, og at denne ikke maa blive regnet som Sygedage.
Landsformanden havde underskrevet Henvendelsen, udarbejdet af D.K.N.

k) Forbigaaelse af Lærerinde til Ansættelse efter § 35, v/Magda Andersen.
Sagen maatte henlægges, til vi fik nogle nærmere Oplysninger til næste Møde.

1) Fadderskab ved Barnedaab og ugift Moder som Gudmoder.
I: En af Præsterne ved Eliaskirken i København havde nægtet at lade en ugift Moder staa Fadder til sit Barn ved Daaben.
Landsformanden havde lavet et Udkast til en Skrivelse, men Præsten var nu i Mellemtiden gaaet i sig selv igen og havde henvendt sig til Moderen samt døbt Barnet med Moderen som Gudmoder.
II: Et Medlem, Fru Karen Petersen, Ejby, gør opmærksom paa det urimelige i, at en Kvinde ikke kan staa som Fadder uden at mindst 2 Mænd samtidig er Faddere.
Sagen undersøges nærmere af Landsformanden.

m) Dansk Historisk Fællesfond anmoder om Bidrag til Støtte for Udgivelse af de videnskabelige Tidsskrifter og lignende til et Fond, der ønskes paa mindst 100.000 Kr.
Afslaaes.

n) En Bog (engelsk) om Arbejderkvinder. Margot Petersen havde gjort opmærksom paa en engelsk Bog af Margary Spring-Rice, som omhandlede Arbejderkvinders Forhold. Mente Bogen ogsaa vilde være interessant at have paa Dansk og havde talt med Thaning og Appel, der maaske vil være interesseret i at forestaa Udgivelsen. Lis Groes havde ogsaa gennemlæst den og var ogsaa af den Mening, at den vilde have interesse for det danske Marked.
Bogen er bygget paa Undersøgelser af 1250 engelske Familier, og den er absolut anbefalelsesværdig, dog i forkortet Form.
Vedtaget at tale nærmere med Thaning og Appel herom.

o) Skrivelse til Socialministeriet ang. Enker og Børn efter Omkomne efter Krigsulykker i Land. Efter Henvendelse fra Handelsministeriet ved Expeditionssekretær Thygesen havde vi udvidet vor Henvendelse til ogsaa at gælde Efterladte efter Omkomne ved almindelige Ulykker, da disse heller intet Dyrtidstillæg fik, og denne nye Henvendelse var nu affatte af Landsformanden og blev godkendt af F.U. og skal nu indsendes til Socialministeriet.
Udsendes til Pressen og skal i KVINDEN OG SAMFUNDET.

p) Kønssygdommenes Bekæmpelse. Udvalget har haft Møde. Harriet Daugaard har lavet Udkast til Piece. Man haabede at faa Penge dertil af Fælleskassen saaledes den kan udsendes i Forbindelse med Harriet Daugaards Foredrag.
Landsformanden spurgte, om F.U. vilde bevillige det Beløb, der skulde til Fremstillingen. Ca. 50. – Kr. bevilligedes. Tale nærmere derom, hvis den bliver dyrere.

q) Bankernes Personaleforhold: Landsformanden talt med Nationalbankens Vicedirektør Sv. Nielsen paa Grundlag af en Henvendelse. Oplæste Svar paa Henvendelsen udarbejdet paa Grundlag af Samtalen.
Lis Groes lovede at skaffe et konkret Tilfælde paa Afskedigelse fra Banken i Anledning af Ægteskab.

r) Gift Kvindes Skat: Inga Dahlsgaard havde skrevet en udmærket Kronik i Socialdemokraten d. 2.11.44., og F.U. vilde foreslaa, at Udvalget om gift Kvindes Skat, supplerer sig med Inga Dahlsgaard. Desuden vilde man anbefale Udvalget at lave en Piece paa Grundlag af Inga Dahlsgaards Artikel, som et Led i vort Propagandaarbejde og til Brug for Fremme af dette Spørgsmaal.

s) Skolesygeplejersker og Skolelægers Honorar ved Tuberkulinprøver.
Nina Andersen havde som lovet ved det sidste F.U. Møde talt med Skoleoverlægen om den Notits, der havde staaet i Københavns Kommunelærer Blad og kunde herefter meddele, at Skolelægerne, der er honorarlønnede, arbejder efter en Instruks, hvorunder paagældende Prøve ikke falder. Derfor faar de Betaling.
Skolesundhedsplejersker er fastansatte emd Arbejdstid fra Kl. 8-16. Skoleoverlægen spurgte hver enkelt, om de havde Tid i deres Arbejdstid til at foretage paagældende Prøve (3 Dage). I de Tilfælde, hvor de ikke kan overkomme det, sendes en særlig antaget Sundhedsplejerske ud.

t) Mindreaariges Arbejde: Lis Groes omtalte et Tilfælde, hvor en ca 10-Aars Dreng var blevet kørt ihjel ved, at han ikke kunde magte sin Ladcykel og derved kom under en Bil.
Vedtaget at Lis Groes og Nina Andersen skulde udarbejde en Skrivelse paa Grundlag heraf - samt drøfte det nærmere med Signe Tørsleff.

u) Erhvervsvejledning.. Vedtaget at udsende Skrivelsen om Erhvervsvejledning til Pressen.

v) Frk. Riisgaards Testation: Sagfører Margrethe Petersen meddelte, at Edel Saunte havde talt med Frk. Riisgaards Sagfører i Nyk.F.. Fru Saunte henstillede til F.U., at man herefter sendte en Skrivelse til Frk. Riisgaard med Tak for Tanken, men man mente nu ikke at kunne modtage Gaven. Man vilde meddele Magda Andersen dette.

ad 2.
Annoncerne: Da Formanden for Bladudvalget var forhindret, forelagde Margot Petersen, som Udvalgets Sekretær, Overenskomsten i den rettede Form i Henhold til Vedtagelsen paa sidste Møde, og som den havde været udsendt til F.U. i Forvejen sammen med nogle Forslag til Ændringer fra Fru Bertha Juul. Overenskomsten godkendtes i den rettede Form, og da de af Fru Juul foreslaaede Ændringer kun var af mindre væsentlig Betydning, godkendtes ogsaa disse med Undtagelse af et Ønske om, at ikke blot Slutsedler, men ogsaa Kopier af Breve som Anerkendelse af Ordrer skulde kunne fremlægges ved Regnskabsopgørelser. F.U. hævdede, at man principielt maatte have Slutsedlerne saa kunde man altid forhandle nærmere i særlige Tilfælde.
Margot Petersen meddelte samtidig, at vor Annonceindtægt for de sidste Maaneder laa langt over Indtægter paa samme Tidspunkt sidste Aar. Saaledes havde vi for September i Aar faaet Kr. 614.- mod Kr.327.- i 1943, og for Oktober d,A. Kr. 561.- mod Kr. 494.- i 1943. Desuden havde vi allerede liggende for ca 2.000 Kr. Annoncer til Indrykning fra det nye Aars Begyndelse.

ad 5.
Folkevirke. Der planlægges for Tiden en Artikelserie med en "Fru Aktiv" og en ”Fru Passiv”, som Stof til hele Landets Presse. Det var paa Grundlag af en Idé fra en Journalist.
Til Efterretning.

ad 3.
Hvidovre-Kredsen: Landsformanden, Astrid Holten, Sgf. Margrethe Petersen og Alma Andersen havde været til extraordinær Generalforsamling Søndag Morgen d. 5.11. En ny Bestyrelse blev valgt, men man havde ikke meget Haab om, at Arbejdet vilde blive saadant, at man kunde lade Kredsen beholde D.K.’s Navn til Husmoderafløsningen.
Landsformanden var af den Mening, at man maatte lade Kredsen fortsætte dels for at give den nye Bestyrelse en Chance, dels fordi Undersøgelserne stod paa for Tiden fra Arbejdsministeriets Side.

ad 4.
Lovændringer i Anledning af Hvidovre Sagen.
F.U. mener vi
a) maa have Ændringer, der kan tillade, at vi i særlige Tilfælde ophæver en Kreds
b) Karenstid før nye Medlemmer har Stemmeret
c) Aldersgrænse for Tillidshverv
d) Indskrænkning af Selvstyreretten.

Udvalg nedsattes bestaaende af: Margrethe Petersen, Alma Andersen og Astrid Holten

Det henstilledes, at dette Udvalg holdt Møde inden næste F.U. Møde.

Protokollen ført af: Margot Petersen
Protokollen underskrevet af: Ingrid Larsen, Karen Schack, Astrid Holten, Alma Andersen og Nina Andersen