« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 3. og 4. juni 1945
Protokol for Fællesstyrelsesmødet d. 3.og 4. Juni 1945.
Mødet begyndte Kl. l0 i Kvindernes Handels-og Kontoristforening, Niels Hemmingsensgade l0, III, København K.
Dagsorden:
Takkeskrivelser
1. Hulda Pedersen som Æresmedlem
2. Gyrithe Lemches Mindesten
3. Henvendelser m.m. i Anledning af Freden
4. Regnskabet
5. Bladet
6. Fællesmødet
7. Nordisk Kvindesagsmøde 1946
8. Sommerlejren
9. Legaterne
10. Efterkrigstidsarbejdet
a) Red Barnet
b) Deltidsarbejde
c) Børnerente
d) Børneforsorg
11. Handelsministeriet
12. Kønssygdommenes Bekæmpelse
13. Kontorforholdene
14. Folkevirke og D.K.’s politiske Arbejde
15. Dansk Ungdomssamvirke
16. Lovudvalget
17. Husmoderferie
18. Husmoderafløserinstitutioner
19. Boligbyggeriet efter Krigen
20. Tvungen kvindelig Arbejdspligt
21. Meddelelser
a) Piecerne
b) Frk. Riisgaards Testation
c) Finlandshjælpen
d) Filmssamfundet
e) Enkeudvalgets Arbejde (herunder Pension)
f) Dyrtidstillæg til fraskilte
g) Lukkede Kontoristklasser
h) Bankernes Personale - (Nationalbanken)
i) Open Doors Generalforsamling
j) Oktoberlovens Revision
k) Det videnskabelige Husholdningsinstitut
l) Sorø Husholdningsskoles 50-Aars Jubilæum
m) Kvindelige Undersøgere
n) Skolelovens Revision
o) Forskolelærerinders Ansættelse grundet paa Lærerindemangelen og Statsseminarier
p) Svar fra Socialministeriet ang. Dyrtidstillæg til Ulykkesramte
q) D.K.’s Formaalsparagraf
r) Brandværnskomiteen
s) Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven
t) D.K.’s Repræsentation i D.K.S.
u) Skattefradrag for fraseparerede og fraskilte Kvinder
22. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Astrid Holten, Magda Andersen, Astrid Badstue, Signe Tørsleff, Nikoline Winther, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Lis Groes, Marie Tvedskov for Andrea Hedegaard, Inga Dahlsgaard for Hulda Pedersen, - alle med Stemmeret. For Charlotte Grønnebæk, Ellen Wolden-Ræthinge og Karen Berleme-Nix var ingen Suppleanter mødt.
Uden Stemmeret var tilstede: Karen Schack, Johanne Fisker og Esther Graff.
Som Dirigenter valgtes:
Til Formiddagsmødet: Karen Frandsen
" Eftermiddagsmødet: Margrethe Petersen.
Landsformanden bød Velkommen og udtalte gode Ønsker for det kommende Arbejde i Anledning af Freden. - Oplæste Telegrammer fra Sverige og Finland samt vor Hilsen til Norsk Kvindesagsforening i Anledning af Freden.
Før man gik over til Dagsordenen behandledes nogle Sager, der var kommet efter Dagsordenens Udsendelse.
Chr. d. X.’s Mindefond - en Opfordring til D.K. om at støtte Indsamlingen og til at sende 2 Repræsentanter til et fortroligt Møde paa Christiansborg. Vedtaget at Landsformanden og Alma Andersen skulde gaa til Mødet.
Fra Radioraadet forelaa Indbydelse til et Møde paa hvilket de kommende Programmer skulde drøftes. Magda Andersen med Alma Andersen som Suppl. skulde gaa til Mødet.
Fredsgave til Norsk Kvindesagsforening. Margot Petersen omtalte Københavns Kredsens Fredsgave, der var sendt direkte til den norske Kvindesagsforening. Mange Kredse - bl.a. Ringsted,-der havde haft en særlig vellykket Indsamling - havde indsamlet til Norge, men man skulde maaske opfordre Kredsene til at gøre det som en Slags Kollegahjælp til vor Søsterforening der. Senere skulde samme Form benyttes til Indsamlingen til vore Søsterforeninger i Holland og Belgien.
Fællesstyrelsen mente, at der nu var samlet saa meget ind til Norge, at man skulde vente, til man kunde tage sig af Holland og Belgien.
Danske Syd for Grænsen. - Fra Ruth Sieverts var kommet Anmodning om, at D.K. vilde være med til at samle Mærker m.m. hertil. Vedtaget at udsende en Skrivelse herom til Kredsene.
Stella Kornerup havde meddelt, at hun skulde til et Møde midt i Juni i Yrkeskvinneklubben i Sverige og spurgte, om hun skulde bringe en Hilsen fra D.K. -
Det vedtoges at lade hende bringe Hilsenen.
Takkeskrivelser fra følgende: Elisabeth Vestergaard og Ragna Schous Børn.
Man gik derefter over til Dagsordenen,
ad 1. Hulda Pedersen Æresmedlem. Blev taget til Efterretning.
ad 2. Gyrithe Lemches Mindesten, Landsformanden meddelte, at Afslutningen for Indsamlingen til Gyrithe Lemches Mindesten nu var udskudt til 1. Juli.
ad 3. Henvendelser m.m. i Anledning af Freden. - Landsformanden oplæste Svarbrev fra Kongen paa D.K.’s Lykønskningstelegram og redegjorde for de forskellige Henvendelser, der foruden var blevet udsendt: til de allieredes Besættelsesmyndigheder ved General Dewing, til Statsministeren og til Rigsdagens Præsidium.
Ester Graff foreslog, at Skrivelsen til General Dewing blev offentliggjort i de engelske Blade.
Vedtaget at henvende sig til den kvindelige engelske Presseattache Mrs. Thornton.
ad. 4. Regnskabet, Kassereren forelagde Regnskabet, der udviste et Overskud paa Kr. 3.770.99. Margrethe Petersen overtog Restbeholdningen af Mærkaterne, der var opført med Kr. 23,68 og skænkede dem til Kontoret. De Kr. 52,25 vi i sin Tid fik deponeret fra Brønskredsen, vedtog man at overføre til Jubilæumsfonden, hvis ikke Distriktsformanden nu mente, at Tiden snart var til at starte en Kreds der igen (6. Distrikt). Man vilde skrive til Fru Wolden-Ræthinge herom.
Regnskabet godkendtes herefter eensstemmigt.
ad 5. Bladet. Bladudvalgets Formand Fru Magda Andersen redegjorde for den nye Annonceordning, hvorved vi nu skulde faa 60% af Annonceindtægten imod den tidligere, hvor vi kun fik godt 33%. Man var ogsaa ved at faa udryddet alle de smaa Annoncer, og indtil nu var Pengene gaaet godt ind fra Annonceagenten Fru Juul, der ogsaa havde tegnet tilfredsstillende trods de vanskelige Forhold. – Redegjorde ligesaa for de mange forskellige Forhandlinger, der havde været ført mellem Kontoret og Varedirektoratet ang. Papiret. Vi havde længe undgaaet en Nedskæring, men tilsidst havde ogsaa vi faaet Papirmangelen at føle, saaledes at vi altsaa nu kun havde et 8 ’ Siders Blad een Gang maanedlig.
Signe Tørsleff udtalte sin Glæde over Bladudvalgets Arbejde, men syntes, at Redaktørens Arbejde var for daarligt. Det mærkedes, at Redaktøren ikke var kvindesaglig indstillet. Vi havde Chancer nu
som ingensinde, idet vi havde et Blad i Modsætning til andre og nyere Kvindeorganisationer, men det mærkedes slet ikke paa vort Blad, at Kvinderne var i Bevægelse, saadan som det var Tilfældet
i Øjeblikket. Sagen laa i Luften, og de Kræfter, der sikkert fandtes, maatte tages i Brug. - Nævnede som Eksempel Lederbladet. Dets Indhold var altid baade aktuelt og lødigt, dets Annonceordning, der ikke skæmmede Bladet m.m.
Tilslutning fra Fællesstyrelsen.
Redaktøren meddelte, at hun netop var kommet til Mødet med den Tanke at opsige sin Stilling. Hun ønskede blot ikke at faa sit Navn fjernet i disse Udrenselsesdage, men vilde gerne opsige fra f.Eks. 1/9, da hendes Tid ikke tillod hende at gøre det ud af Bladet, det krævede, naar hun tilmed skulde overvære de forskellige Møder, deriblandt F.U.- og Fællesstyrelsesmøder, og der var iøvrigt Grænser for, hvor meget man kunde give af sin Tid for 150.- Kr. pr. Maaned.
Det vedtoges, at Bladudvalget skulde holde et Møde næste Morgen, suppleret med Signe Tørsleff og Karen Frandsen. Yderligere Diskussion derfor udsat til næste Dags Møde.
ad 6. Fællesmødet: Da Aarhus Kredsen havde indbudt os, siden vi sidst havde været samlet, skulde Mødet nu holdes der, og vi havde skrevet dertil ang. Reservering af Mødelokalerne.
Kredsens Formand, Jane Pedersen, havde meddelt, at hun havde Lokaler paa Haanden til 1/9, men det vedtoges, at af praktiske Grunde maatte Mødet udskydes til Oktoberferien, saaledes det skulde
finde Sted d. 18.,19. og 20. Oktober incl. Dagen for Fællesstyrelsesmødet. Dog vilde man forsøge ogsaa at faa et Formandsmøde samtidig.
Der skulde sendes Forespørgsel ud til dem, der var paa Valg, nemlig: Hulda Pedersen og Astrid Badstue samt til alle Suppleanterne, om de vilde modtage Genvalg.
Det kan her meddeles, at vi i Mellemtiden har modtaget en Del af Svarene:
De løse Mandater: Astrid Badstue tager mod Genvalg,
Hulda Pedersen " ikke mod Genvalg
Suppleanterne: Johanne Fisker, Harriet Daugaard, Karen Schack, Inga Dahlsgaard og Ester Graff tager mod Genvalg.
Maren Juul mener ikke, hun kan tage mod Genvalg.
Svar fra de øvrige vil blive udsendt, saasnart de indløber).
Revisorer. Da det var meget upraktisk at have Revisorsuppleanten i Vejen, vilde man forsøge at faa en ny foreslaaet. Det var nu sket baade i Aar og sidste Aar, at den ene af Revisorerne var blevet syg, og man kunde ikke naa at faa Suppleanten indkaldt, saa Regnskabet kunde være revideret inden Fællesstyrelsesmødet.
Desuden meddelte Karen Frandsen, at Suppleanten Grethe Madsen selv var ked af denne Ordning, som var blevet truffet i sin Tid paa Foranledning af Marie Egeberg. Især som Rejseforholdene var
nu, var det ugørligt for begge Parter.
ad 7. Nordisk Kvindesagsmøde i 1946. D.K. havde 75 Aars Fødselsdag d. 24. Februar 1946, og man vilde i denne Anledning indbyde til et nordisk Kvindesagsmøde. F.U. havde drøftet at faa Rigsdagens Fællessal med Maaltiderne i Snapstinget. Landsformanden har talt med Overborgmesteren om en Modtagelse paa Raadhuset. Desuden vilde vi forsøge at faa en Festforestilling i det kgl. Teater.
Fællesstyrelsen tiltraadte dette.
Magda Andersen foreslog Ansøgning om en Landsindsamling til vort Formaal og Arbejde, evt. i Form af en Mærkedag, et Landslotteri eller lignende ogsaa i Anledning af 75 Aars Dagen.
Landsformanden foreslog, at Formaalet skulde være Husmoderferie.
Flere Medlemmer mente, det hellere skulde gaa til det politiske Oplysningsarbejde.
Astrid Badstue foreslog til en Medborgerskole (à la Fogelstad).
Dette Forslag blev eensstemmigt vedtaget.
Udvalg til Tilrettelæggelse af det nordiske Kvindesagsmøde nedsattes. Valgte blev:
Landsformanden, Magda Andersen, Alma Andersen, Inga Dahlsgaard, Margrethe Petersen, Ester Graff, Edel Saunte som vor Repræsentant i Nordiske Kvindeforeningers Samorganisation samt Margot Petersen som Sekretær.
ad 8. Sommerlejren. Signe Tørsleff gjorde Rede for Forarbejdet og Programmet. Man havde jo fra F.U. været saa optimistisk at godkende, at der i Aar blev afholdt 2 Lejre, men desværre havde vi maattet aflyse Lejren paa RY. Program og Foredragsholdere var i Orden, men Skolen havde i sidste Øjeblik, før Trykningen af Programmet, meddelt, at den ikke kunde have os, da den maatte omlægge sine Kursus til Sommermaanederne. - Vi havde forsøgt flere andre Steder, men det havde været forgæves. Man vedtog straks at reservere Ryslinge Højskole til næste Aar, og man beklagede meget, at det ikke var lykkedes i Aar at skaffe en Lejr til de jyske og fynske Deltagere. Pr. Telefon blev Ryslinge bestilt straks under Mødet, og vi har nu faaet den til den 1. Uge i August 1946.
Lis Groes redegjorde for Lejren paa Nr. Ørslev. Desværre havde vi grundet paa Forholdene ikke kunnet udsende Programmet saa tidligt i Aar som de tidligere Aar - flere af Foredragsholderne havde ikke kunnet give noget endeligt Svar og lignende Aarsager, men alligevel havde saa mange ringet og spurgt Kontoret og samtidig indmeldt sig, at Halvdelen nu var indtegnet. Det vedtoges at skrive ud til Formændene, at vi reserverede Resten af Pladserne til Kredsene ude i Landet indtil en bestemt Dato.
(Dette blev gjort straks efter Mødet, og Lejren er nu fuldstændig overtegnet, og saaledes at der er et ligeligt Forhold mellem By og Land.)
ad. 9. Legaterne. - Udvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes, dog maatte den ikke offentliggøres før efter 1/7, naar Sagføreren vidste nøjagtig Besked om, hvorvidt alle de indstillede kunde bevilliges, da dette afhang af Udtrækningerne.
Margrethe Petersen mente, at man i Stedet for at opføre Saldobeløbet for Legatadministrationen skulde opføre Indtægter og Udgifter hver for sig.
Kassereren mente ikke, dette kunde lade sig gøre, idet store Dele af Administrationen jo gik med til at dække Fællesstyrelsesmødernes Udgifter.
Det vedtoges, at Kassereren, Margrethe Petersen og Margot Petersen skulde se nærmere herpaa til næste Møde.
ad l0. Efterkrigstidsarbejdet.
a) Red Barnet. Landsformanden med flere havde deltaget i et forberedende Møde og ogsaa lovet at vælge en Repræsentant. Fra Komiteens Side saa man meget gerne, at det blev en Repræsentant
fra Provinsen.
Karen Frandsen og Maria Næss-Schmidt syntes, at D.K. burde have været Medindbyder til dette Møde. De Kvindeforeninger, der havde indbudt var: D.K.N., Kvindeligt Arbejderforbund og D.K.B..
Landsformanden syntes ikke, at det humanitære Arbejde helt var vort, skønt vi var venligt indstillet overfor det. Vi havde saa mange andre Opgaver, vi skulde tage os af.
Følgende blev foreslaaet: Margrethe Petersen, Inger Hempel og Karen Frandsen.
Valgt blev Karen Frandsen med Margrethe Petersen som Suppleant.
b) Deltidsarbejde: Lis Groes redegjorde for Udvalgets Arbejde.
Udvalget stillede sig noget afventende overfor Spørgsmaalet.
Edel Saunte var meget skeptisk. I sin Tid var Lis Groes blevet interviewet, og i den Anledning havde Fanny Jensen taget stærkt Afstand fra Spørgsmaalet. Lis Gross havde imødegaaet hende, og
de var kommet til bedre Forstaaelse, og Fanny Jensen havde intet imod, at man drøftede det igen.
Man var senere blevet enige om, at Udvalget skulde gaa i Samarbejde med Udvalget for Forladt Hustrus Stilling, der arbejdede med lignende Spørgsmaal, saaledes at alle disse Spørgsmaal samledes under eet Udvalg med Navnet: Det familiepolitiske Udvalg.
Arbejderkvinderne mente ogsaa, at man bedre kunde gaa ind paa Ordningen, hvis man fik en Børnerente. Lis Groes havde regnet ud, at hvis en Moder f.Eks. havde 3 Børn, saa kunde det betale sig for Samfundet at give hende Pengene, saa hun selv kunde passe Børnene i Stedet for, at Samfundet skulde bekoste deres Pasning, medens hun var paa Arbejde.
Lis Groes vilde forsøge, at man fra Udvalget udarbejdede en Redegørelse, som Fællesmødet til Efteraaret saa kunde tage Standpunkt til.
Landsformanden spurgte, om man ikke kunde faa Fanny Jensen til en Diskussion i Udvalget, og om dette ikke var helt nye Toner i D.K. Lis Groes mente ikke, at man vilde kunne faa Fanny Jensen
med i Udvalget, men indrømmede derimod, at det var nye Toner, som ogsaa Sverige havde ladet lyde.
Inger Hempel syntes selv, at det var rigtigt, at Kvinder med Børn fik Deltidsarbejde, men Mændene indenfor Fagorganisationerne var i alt Fald ikke indforstaaet dermed - de stod ganske uforstaaende
overfor Spørgsmaalet om Deltidsarbejde.
Karen Frandsen var bange for, at vi kom ind paa en gal Kurs, som vi senere maatte fortryde - det var mod vore hidtidige Begreber om den frie Arbejdsret.
Lis Groes udtalte, at det skulde altid være frivilligt. Det vilde være en stor Styrke, om Kvinder beholdt Kontakt med deres Arbejde, saaledes de senere kunde vende tilbage til det - og blot havde
Deltidsarbejde i den Tid, hvor Børnene var smaa. Vi maatte som Kvinder erkende de Vanskeligheder, der fulgte med Moderskabet - og maaske derved forhindre, at Kvinderne helt forlod deres Arbejde allerede efter det første Barn, saaledes som nu er saa almindeligt.
Astrid Badstue var ogsaa ængstelig for den Tanke, at D.K. skulde tage Spørgsmaalet op. Lis Groes’ Foredrag i sin Tid havde vakt megen Røre i Provinsen, og især den Udtalelse, Lis Groes var
kommet med, om at vi nu var saa langt, at vi kunde tillade os at faa nogle Særrettigheder i Forbindelse med Moderskabet. Astrid Badstue mente nemlig ikke, vi var kommet saa langt.
Magda Andersen støttede Lis Groes og vilde meget anbefale, at man drøftede det igennem og søgte at finde Udveje.
Maria Næss-Schmidt syntes ogsaa, at D.K. maatte interessere sig for Spørgsmaalet.
Nikoline Winther udtalte, at Deltidsarbejde jo ikke var noget nyt. Paa Landet havde man jo haft det altid - ved Roearbejde, Malkning o.s.v. Maaske nogle Fag ikke kunde indføre det, men Nikoline Winther vilde i alle Tilfælde gerne give det sin Tilslutning.
Margrethe Petersen mente, det maatte slaas fast, hvad Deltidsarbejde var, saaledes at dette nye Ord kunde slaas fast for det Arbejde, der jo allerede er Deltidsarbejde, f.Eks. Avisombæring, Formiddagshjælp, Vask o.s.v..
Inger Hempel mente, at de mindre Ting, der evt. vilde spille ind, sikkert vilde opvejes af de Goder, vi kunde faa derigennem.
Inga Dahlsgaard: Socialdirektør Orla Jensen i Aarhus havde skrevet en Artikel, hvoraf det fremgik, at han foreslog, at de Kvinder, som var alene med deres Børn, skulde have Deltidsarbejde, saaledes
at de ikke skulde ligge det offentlige til Byrde. Man skulde se nærmere herpaa - ligesaa skulde vi tage de enkelte Omraader op og ikke gaa ind paa Forholdene paa Arbejdsmarkedet i Almindelighed.
Landsformanden var bange for, at der vilde ske det, at man forlangte 3/4 af Arbejdet udført for den halve Løn. Mindede desuden om, at man jo havde Deltidsarbejde indenfor det huslige Erhverv.
Astrid Badstue meddelte, at man paa Randers Arbejdsanvisningskontor havde forsøgt - men mente at det vilde skade de Kvinder, der skulde arbejde fuldtud.
Maria Næss-Schmidt: I Ringkøbing havde man lavet et Bureau for husligt Deltidsarbejde, som var til gensidig Glæde for begge Parter. Der arbejdedes efter Timebetaling, og det havde haft stor
Succes.
Signe Tørsleff var meget taknemlig, fordi D.K. havde taget dette Spørgsmaal op. Fornylig var det fra engelsk Side blevet sagt, at det var et af de vigtigste Spørgsmaal for Kvinderne i Øjeblikket.
Det gjorde ikke noget, at vi forlod vore gamle Linier. Syntes vi skulde tage Else-Merete Ross med i Udvalget Familiepolitik, da hun var en af dem, der her i Landet havde startet Spørgsmaalet - hun havde talt 2 Gange paa vore Sommerlejre derom, og vilde nu igen i Aar komme ind derpaa.
Fællesstyrelsen godkendte, at man havde slaaet de to Udvalg Deltidsarbejde og Forladt Hustru sammen i eet under Navnet: Det familiepolitiske Udvalg.
Spørgsmaalet om, hvorvidt Else-Merete Ross skulde tiltræde Udvalget, skulde afgøres i Samraad med de øvrige Udvalgsmedlemmer.
c) Børnerente. Ikke behandlet grundet paa Tiden.
d) Børneforsorg. Ikke behandlet grundet paa Tiden.
ad 11. Handelsministeriet. Landsformanden redegjorde for de forskellige Forhandlinger, der havde været ført med Ministeriet, herunder Lukketiderne, hvor Landsformanden ønskede en Dag først i Ugen i Lighed med Fredagen, hvor der lukkes Kl. 18. Dette var Handelsstanden imod, det kunde ikke overholdes, at det skete, men Lørdag gik Provinsen ind for. Dette blev nu i Sommertiden ikke accepteret af Forbrugerrepræsentanter og Københavns Handelsstand, saa enedes man om at blive ved Fredagen til Kl. 18.
Vi havde skrevet om, at der maatte blive bevilliget smaa Partier Brændsel til Hjemmenes Nødkomfurer, som alle kommunale Myndigheder anbefalede at anskaffe, men det hjalp jo intet uden en Brændselstildeling. Børne- og Arbejdstøj efter Krigen: Ministeriet havde lovet, at vi skulde komme med i Arbejdet efter Krigen.
ad 12. Kønssygdommenes Bekæmpelse. Da det var vedtaget, at man havde nedsat et Udvalg til Revision af Oktoberloven, havde Landsformanden anmodet om, at der maatte komme en Kvinde med, og vi havde foreslaaet: Venerolog,visiterende Læge Thyra Sloth-Bruhn og Reservelæge
Marie Plesner ved Kommunehospitalet. Desuden havde vi spurgt, om vi kunde faa det kvindelige Medlem ind i Arbejdsudvalget, det havde vi ikke faaet, men det var blevet lovet, at alt Arbejdsudvalgets Materiale skulde blive tilstillet hende hele Tiden.
I Øjeblikket arbejdedes der med de norske og svenske Forslag - antagelig skulde der først finde et Møde Sted efter Sommerferien.
I vort eget Udvalg var der udarbejdet en Piece, der uddeles til Tilhørerne ved Harriet Daugaards Foredrag. Denne Piece har været udsendt til Fællesstyrelsen.
Desuden havde Udvalget set paa en Film, som havde vist sig at være særlig baseret paa Mænd, derfor havde vi indsendt en Anmodning til Dommerkomiteen om, at en Film, særlig egnet for
Kvinder, maatte blive udarbejdet. Landsformanden havde været i Justitsministeriet og talt med Kontorchef Boas herom, han mente dog ikke, det lod sig gøre det første Aar af Hensyn til Biografejerne, som var kede af den Slags Forfilm.
Karen Frandsen beklagede, at Piecen var udsendt, da Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse havde udsendt en til Mænd og en til Kvinder. Den af os udsendte virkede barnlig - desuden var det først og fremmest Mænd, der skulde advares.
Margrethe Petersen støttede Karen Frandsen.
Maria Næss-Schmidt. Dem, der ramtes stærkest, var Kvinderne, derfor var det ogsaa dem, der særligt trængte til Advarselen.
Landsformanden mente, det maatte være D.K.’s væsentligste Opgave at beskytte Kvinderne - de ganske Unge og Hustruerne.
Karen Frandsen spurgte om, hvorfor vort Udvalg ikke var gaaet i Samarbejde med Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse.
Landsformanden havde i Februar tilbudt vort Samarbejde. Ligestraks havde Foreningen ogsaa sagt ja og havde endda ønsket at tale med Kirsten Gloerfelt-Tarp - men det hele var endt med, at Stabslæge Bruhn Petersen i Oktober havde sagt, da vi intet havde hørt fra ham og selv atter ringede op, at man nu havde faaet nogle Piecer ud paa anden Maade, og at man derfor vilde gemme Samarbejdet med Kvindeorganisationerne til andet Arbejde som Foredrag og lignende.
ad 13. Kontorforholdene. Man havde nu faaet en Overenskomst med Handels- og Kontormedhjælperforbundet med Hensyn til Lønninger o.s.v.
Til Efterretning.
ad 14. Folkevirke og D.K.’s politiske Arbejde. Astrid Holten redegjorde for de vanskelige Forhold, som det politiske Udvalg har arbejdet under siden 29. August 1943. Talte derefter om det nu kommende Arbejde, hvor man deler Arbejdet i grundlæggende Oplysningsarbejde, Valgagitation, der til en vis Grad lige inden Valget skal overlades til Partierne, og Arbejdet for at danne nye Kredse, der tildels er et Distriktsarbejde. - Oplæste den Skrivelse, det politiske Udvalg havde udarbejdet til de forskellige Partier og bagefter Udkast til en anden og kortere Skrivelse af samme Art.
Ester Graff henstillede, at D.K. arbejdede for at faa Kvinder med paa Opstillingslisterne. Valgagitationen kan ikke overlades til de politiske Partier. I mange Kredse udenfor København er der overhovedet ikke opstillet Kvinder. D.K. maatte gøre noget med det samme for at faa Kvinder paa Valglisterne. - D.K. burde i hvert Amt sende en Deputation op til de stedlige politiske Udvalg.
Man maatte finde Navnene paa nogle Kvinder, som kunde foreslaaes opstillet. Man maa ogsaa tale med Bladene om de Kvinder, der skal Opstilles. Endelig maa man ogsaa faa Mændene til at tale Kvindernes Sag. Syntes ogsaa, at Kvinderne fra D.K. maatte gaa langt mere med i det politiske Arbejde. F.Eks. burde Fællesstyrelsens Medlemmer ikke have siddet saa længe i Fællesstyrelsen og have givet gaa meget af sin Tid der - den burde have været brugt ude i det politiske Arbejde.
Sluttelig efterlyste Ester Graff det Arbejde, der skulde gøres nu til Valget.
Lis Groes svarede hertil, at en af de Ting, der kunde gøres nu, var at lave en Plakat, der siger, at nu er der Brug for Kvinderne af de og de Grunde. Yderligere kunde der udarbejdes Bøger til
Studiekredsmateriale. Med Hensyn til Opstillinger saa siges de at ligge klare, mulig af flere Partier, men Listerne skal sikkert revideres. Valgloven skal foreslaaes revideret, saa de personlige
Stemmer faar større Vægt.
Magda Andersen: D.K. skal gaa til Partierne. Vi maa sætte ind baade paa en ny Valglov, og hvis vi har Raad, sprede en Masse Valgmateriale ud over Landet.
Inger Hempel mente, at D.K. skulde sende sin Skrivelse ud nu, saa man kunde mærke Presset fra Kvinderne. Var iøvrigt bange for, at Kvinderne ikke er stærke nok til, at der kan lægges saa megen
Vægt paa de personlige Stemmer.
Nikoline Winther udtalte, at Arbejdet skal gøres ude i Partierne.
Vi maatte gaa til Partierne. Kunde vi ikke faa Kvinder opstillet, saa kunde vi i alle Tilfælde arbejde paa at faa de rigtige Mænd stillet op. Folkevirke havde maaske bedre Betingelser end vi for at gøre det oplysende politiske Arbejde.
Maria Næss-Schmidt mente at hver eneste Kreds burde have sit lille politiske Udvalg. D.K. burde indsende sin Henvendelse til Partierne.
Signe Tørsleff: Det er ikke muligt at faa Kvinderne ind i Rigsdagen, der er nemlig ikke ret mange, der vil.
Maria Næss-Schmidt foreslog til et lille hurtigt arbejdende Udvalg følgende: Landsformanden, Nikoline Winther, Lis Groes, Ester Graff, Inger Hempel og Magda Andersen.
Man valgte: Landsformanden, Inger Hempel, Nikoline Winther til et lille Udvalg, der i Løbet af 14 Dage skal samle Arbejdsmateriale, som kan sendes ud til Kredsene.
Astrid Holten afsluttede Diskussionen og udtalte sin Glæde over, at man havde tænkt paa at sætte Kredsene igang med smaa Udvalg.
Man enedes om, at det nye Udvalg skulde udarbejde en ny Skrivelse paa Basis af de foreliggende og hvad der var fremkommet i den lige overstaaede Diskussion.
Magda Andersen foreslog, at man blandt Medlemmerne skulde samle Penge ind til en Valgfond for at faa Midler til den faktiske Agitation.
Lis Groes foreslog, at Folkevirkes Valgudvalg og D.K.’s Valgudvalg samarbejdede, og med Hensyn til det oplysende Arbejde, burde D.K. ogsaa samarbejde med Folkevirke og benytte dets udmærkede
Materiale.
ad. 15. Dansk Ungdomssamvirke. Landsformanden oplæste en Redegørelse, modtaget fra Karen Margr. Knudsen ang. den sidste Tids Arbejde. Bl.a. var det Spørgsmaalet om Ungdomsraad, som nu skulde drøftes paa et kommende Repræsentantskabsmøde. Karen Margr. Knudsen havde ment,
at hvis der blev nedsat et Ungdomsraad, saa maatte D.K. tilslutte sig. Det vilde derimod ikke være saa godt, hvis det blev Nævn, der vilde blive nedsat, hvilket ogsaa havde været drøftet, da disse
antagelig skulde nedsættes af Kommunerne og derigennem vilde faa politisk Anstrøg.
Blev taget til Efterretning.
ad. 16. Magda Andersen forelagde Forslag til Lovændringer.
Ang. 70 Aars Grænsen, saa havde Udvalget ikke ønsket at gaa ind herfor. Ingen andre Foreninger havde en saadan Vedtagelse i sine Love, og det vilde være udemokratisk af D.K. at vedtage en Bestemmelse om, at Formændene og Fællesstyrelsen skulde gaa ved 70-Aars Alderen, saaledes som det havde været ønsket fra forskellig Side ved sidste Fællesmøde.
Landsformanden mente, Aldersgrænsen vilde blive vedtaget paa næste Fællesmøde.
Man vedtog at sikre sig, at Modforslag blev indsendt inden Fællesmødet, saa det kunde vedtages, hvis der var Stemning for det paa Mødet.
9 stemte for Lovudvalgets Forslag
3 " imod
2 " ikke.
Derefter gik man over til Stk. b. om en Kreds’ Opløsning.
Dette vedtoges eensstemmigt.
Vedføjelsen til § 5, hvor Udvalget foreslog, at der i Stk. 2 efter Ordet "Tæller’’ indføjes: "Der kræves 2 Maaneders Medlemsskab i Dansk Kvindesamfund for Ret til al Stemmeafgivning.
Vedtoges eensstemmigt.
Vedføjelsen til § l0, hvor Udvalget foreslog, at der skulde tilføjes følgende nye Afsnit: "Fællesstyrelsens Medlemmer har Ret til at overvære alle Møder indenfor Dansk Kvindesamfund", vedtoges eensstemmigt.
Vedføjelsen til § 32, hvor Udvalget foreslog følgende vedføjet:
"Godkendelsen kan fratages Institutionen, saafremt Fællesstyrelsen finder dette nødvendigt" vedtoges eensstemmigt.
ad 17. Husmoderferie. Særtryk af Margot Petersens Artikel var udsendt til Kredsene. Der havde været ført forskellige Forhandlinger, dels om at skaffe Penge - dels ang. Lokaler, men grundet paa Forholdene var intet rigtig afgjort endnu. Udvalget arbejdede videre med Sagen.
ad 18. Husmoderafløserinstitutionen. Astrid Holten redegjorde for Kredsenes Husmoderafløsningsarbejde, der de fleste Steder er gaaet glat i Samarbejde med andre Institutioner, men som har vakt megen Besvær indenfor Hvidovre og Rødovre Kredsene. Fællesstyrelsen
bemyndigede F.U. til at svare paa nogle Henvendelser fra Hvidovre Kredsen.
ad 19. Boligbyggeriet efter Krigen. - Udsat.
ad 20. Tvungen kvindelig Arbejdspligt. Vi havde faaet at vide, at Signe Prytz, Forstanderen for Jægerspris, arbejdede for dette Spørgsmaal, og Landsformanden havde derfor bedt hende om en Redegørelse for det Forslag, som hun havde fremsat og som efter sigende skulde indsendes til Ministeriet.
Signe Prytz havde svaret Landsformanden, at hun gennem Fru Minister Høst var kommet med i en Kreds, der interesserede sig for kvindelig Medborgerskole, Borgerpligt eller hvad man vilde kalde
den. Alt var paa Begyndelsesstadiet, men ønskedes ad Frivillighedens Vej med f.Eks. en 5-aarig Prøvetid. Glippede det, mentes det, at der kunde tænkes en kvindelig Værnepligt som Mandens,
der var faldet godt i Traad med demokratiske Ideer.
Alma Andersen mente, at Tanken om tvungen kvindelig Arbejdspligt bredte sig.
ad 21.
a) Piecerne. Margot Petersen redegjorde for Fremstillingen, Salget, de økonomiske Forhold m.m. og foreslog, at man fik udarbejdet flere, f.Eks. en om gift Kvindes Skat. Udvalget for gift Kvindes Skat
kunde sikkert udarbejde en saadan, bl.a. ogsaa paa Grundlag af Inga Dahlsgaards Kronik om Spørgsmaalet, som fra Kontoret var blevet sendt til alle Udvalgsmedlememrne, men hvorom der senere intet var sket. Desuden kunde Piecer om Kontorforhold og husligt Arbejde udarbejdes.
Inga Dahlsgaard foreslog, at man fik et Forlagsudvalg.
Vedtaget at nedsætte et saadant, og følgende blev foreslaaet og vedtaget indvalgt dertil:
Inga Dahlsgaard, Margot Petersen, Margrethe Petersen og Edith Larsen.
Ligesaa vedtaget at lave nogle af de smaa Piecer i Lighed med dem, vi havde lavet om Lærerinde- og Sygeplejerskernes Forhold til D.K., og som skulde uddeles gratis til Kredsene. Disse skulde saa
omhandle Kontorfaget og del huslige Arbejde.
Piecen om Kontorforholdene skulde laves af Esther Graff, Inger Hempel og Inge Falck Tybjerg. Det huslige Udvalg skulde lave den om Husligt Arbejde.
Ester Graff tilbød at paatage sig det rent tekniske Arbejde ved begge. Ester Graff syntes, vi ogsaa skulle have en alround Piece, der skulde beskrive de forskellige Fag, og hvor meget D.K. havde
gjort for Kvindernes Forhold indenfor dem.
Signe Tørsleff fremhævede, hvor stor Betydning det havde haft – hvilket hun som Eksempel havde set med Vojens Kredsen - hvor hun havde været ude et Par Gange efter dens Start, at man tog sig af
de nye Kredse, ogsaa efter at de var dannet. Det betød endnu mere end Piecer.
b) Frk. Riisgaards Testation. Magda Andersen redegjorde for Spørgsmaalet om Frk. Riisgaards Testation. Forhandlingerne var trukket i Langdrag. Foreløbig har Frk. Riisgaard givet gratis Ferieophold til 4 D.K. Medlemmer, som meddelt i Bladet, 2 i Forsæsonen og 2 i August-September. I Øjeblikket er pensionatet optaget af Flygtninge, saa der er næppe Udsigt til, at de 2 første af Opholdene kan blive til noget før til næste Aar.
Til Efterretning.
c) Finlandshjælpen. Landsformanden redegjorde for det Arbejde, der havde været gjort siden sidste Fællesstyrelsesmøde. Man var i Finlandshjælpen enige om, at Norge nu gik forud for Finland, som havde faaet Hjælp gennem alle Aarene. De danske Køkkener forsøges dog vedligeholdt ogsaa næste Aar.
Dette blev taget til Efterretning.
d) Filmssamfundet er nu stiftet. Formand: Professor Nørlund, Næstformand K.K. Steincke. Landsformanden gav forskellige orienterende Meddelelser (fortrolige). Landsformanden vilde gerne træde tilbage, da hendes Tid ikke tillod hende at deltage i Arbejdet. Inga Dahlsgaard foreslog Margrethe Petersen, da hun vidste, at Margrethe Petersen var interesseret. Inger Hempel tilbød ogsaa at paatage sig det, da hun i Forvejen sad i Arbejdet. Man syntes, det var bedre med en Repræsentant, der kunde repræsentere D.K. og valgte Margrethe Petersen.
e) Enkeudvalget. Margrethe Petersen gjorde Rede for Udvalgets Arbejde. Der var for Tiden noget Arbejde i Gang med nogle Spørgeskemaer til nærmere Undersøgelse af Sagen, og paa Grundlag af Svarene haabede man at kunne udarbejde Planer for Arbejdet og til Efteraaret at have mere positivt at berette. Udvalget havde faaet bevilliget et Beløb til Arbejdet og Skemaerne skulde udsendes i Samraad med Statistisk Departements’ Kontorchef Kjeld Johansen og Socialraadgivere skal bearbejde dem.
Inger Hempel gav supplerende Oplysninger. Havde sammen med Byretsdommer Karen Johnsen og cand. Polit. Eugenie Engberg været hos Kontorchef Kjeld Johansen.
Lis Groes syntes, at alle Enkers Forhold skulde undersøges uden Hensyn til Aldersgrænse m.m. - Der skulde opstilles Beregning for, hvor mange Enker, man har – hvorvidt disses Kaar er o.s.v.
Inger Hempel svarede hertil, at det var ogsaa saadan, at man vilde ordne det. Man tænkte paa Fædrerente (Moderrente) hvor der var Børn. Paa en eller anden Maade maatte man have en Moderrente med progressiv Stigning, saaledes at Moderen, hvor der var flere Børn, selv kunde passe dem, hvis hun ønskede et, da det jo var ret meningsløst, at en Moder skulde gaa ud og tage Arbejde, mens hendes Børn skulde passes af andre ved Udgifter for det offentlige.
Havde selv udregnet, at der kun skulde være ca 3 Børn for, at det kunde betale sig at give Moderen Pengene, idet det vilde blive dyrere at have Børnene paa Vuggestuer og Børnehjem. Margrethe Petersen supplerede disse Oplysninger med at meddele, at man ogsaa maatte tænke paa at hjælpe Enker økonomisk ved at give dem, der var over 40 Aar Laan til en Uddannelse.
f) Dyrtidstillæg til fraskilte. Vi havde modtaget Brev fra en Dame, der fandt det urimeligt, at hun ikke fik Andel i sin fraskilte Mands Dyrtidstillæg. Margrethe Petersen forklarede, at Sagen
laa saadan, at Hustruen ved Bidragsfastsættelsen selv skulde gøre opmærksom paa, at Manden fik et Dyrtidstillæg, som hun skulde have Andel i, og saa var det den paagældende Sagførers Pligt
at hjælpe dem dertil. Det var vanskeligt at stille en Regel op, saa man kunde sige til Kvinderne, at de maatte gaa til Overøvrigheden og forlange at faa Andel i Dyrtidstillægget. Der tiltrængtes en Propaganda til at gøre Kvinderne opmærksomme herpaa.
Man drøftede forskellige Spørgsmaal i Forbindelse hermed og vedtog, at Sagen skulde behandles mere indgaaende i Det Familiepolitiske Udvalg.
g) Lukkede Kontoristklasser. Vi havde været hos Departementchef Sauerbrey, der paa vor Foranledning havde udsendt Forespørgsel til Kommunerne ang. om hvorvidt de havde saadanne kvindelige Kontoristklasser, hvorfra Avancement var udelukket. Frederiksberg Kommune havde nu svaret, men København og Gentofte endnu ikke.
Saa først fik vi Svarene, havde Ministeriet meddelt os.
Edel Saunte havde taget Sagen op i Københavns Kommune, meddelte Landsformanden.
Vi havde desuden haft Besøg af et Par af de i Frederiksberg Kommune ansatte unge Kvinder, der bl.a. havde gjort opmærksom paa, at der var blevet svaret dem, at man ikke alle Steder kunde
have Kvinder i Assistentklasserne, fordi man bl.a. ikke kunde bruge dem som Pantefogeder, hvilket nogle af Assistenterne skulde bruges til. Landsformanden havde ved et Besøg paa Frederiksberg
Kommunekontor til saavel Kommunaldirektøren og Skattedirektøren derude pointeret, at alle skulde have Adgang til Uddannelsen og derigennem til Avancement.
Inger Hempel var enig heri og meddelte, at man vilde prøve dette indenfor Ministerierne, saaledes Mænd og Kvinder ikke blev skilt ad i 16-17 Aars Alderen, og de, der ikke vilde tage denne
Uddannelse, maatte saa finde sig i, at de ikke kom videre senere hen i Livet. Det havde iøvrigt været sagt, at man flere Gange havde forsøgt at faa Kvinderne i Assistentklasserne, men at
de sprang fra paa Halvvejen, og hvis det virkelig var saadan, saa var det en stor Fejl fra disse Kvinders Side, idet det jo var rimeligt, at man i saadanne Tilfælde fandt det Spild at give dem Uddannelsen.
Landsformanden ønskede, at der ikke skulde kunne gives Afgangsbevis uden at det virkelig var en Prøve for Kvalifikationer, som ved enhver Eksamen. Man var enige herom, og saa maatte de Kvinder, der gik fra f.Eks. grundet paa Ægteskab selv om, at de ikke kom videre.
Karen Frandsen gjorde Rede for nogle Forhold i Esbjerg Kommune, der havde været kontrær, og derfor havde Kredsen intet gjort for ikke at skade Sagen yderligere, men nu havde Kommunen alligevel udnævnt 2 kvindelige Fuldmægtige.
Fortroligt:
h) Bankernes Personale. Vi havde faaet en Henvendelse fra et Par Damer, der var ansat i Nationalbanken - den ene paa Hovedkontoret, den anden paa Clearingkontoret. Paa Hovedkontoret var det saadan, at man ikke selv uddannede Elever, man tog dem bankuddannede, og da der sjældent var Kvinder, der havde denne Uddannelse, var det naturligt, at Mændene havde Fortrin. Paa Clearingkontoret kunde man derimod komme ind med almindelig Uddannelse fra andre
Kontorer.
Paa Clearingkontoret maatte Damerne være gifte, hvorimod det ikke lod sig gøre paa Hovedkontoret.
Vi havde paa Grundlag af Forklaringer fra Damerne udarbejdet en Skrivelse, som med deres Sanktion - og efter at have oplæst den for den ene af dem - indsendt til Direktionen, hvorefter vi havde ladet den komme i Kvinden og Samfundet. Til vor Forbavselse havde vi derefter faaet en meget skarp Skrivelse fra Personaleforeningen med Afstandtagen fra vor Skrivelse som den meddelte skulde være forkert orienteret og misvisende og blandt Underskriverne var den ene af de Damer, der selv havde henvendt sig til os. Aftenen før, at Skrivelsen kom til os, havde hun ringet til Margot Petersen og sagt, at hun var meget ked af at maatte gøre det, men der var allerede opsagt en Del Personale - ca 23 ialt - og deriblandt flere Familieforsørgere - og hun selv var ængstelig for at miste sin Stilling, da ogsaa hun var Forsørger.
Karen Frandsen syntes, det var kedeligt, at det nu udadtil kunde komme til at se ud, som om vi var Skyld i Afskedigelserne af de ca 23. Det var forkert, at F.U. havde ladet denne Henvendelse til Banken komme til Bladet. Der skulde have været forhandlet paa en helt anden Maade, evt. ved Henvendelse først til Personaleforeningen, naar en saadan nu fandtes.
Margrete Petersen syntes ikke, Ulykken var saa stor. D.K. maatte som Forening have ret til at henvende sig til Hovedet og ikke til Halen. Personaleforeningen havde jo alligevel ikke saa meget at skulle have sagt.
Alma Andersen sluttede sig til Karen Frandsen og beklagede at man fra F.U. havde begaaet denne Fejl - vi blev ikke mindre af at vedgaa den. Man maatte altid tale med Personaleforeningen først.
Inger Hempel sluttede sig hertil.
Inga Dahlsgaard ligesaa - men understregede samtidig, at en Personaleforening og en Fagforening ikke altid var det samme.
Astrid Badstue gjorde opmærksom paa, at Handelsbankens kvindelige Personale ikke maatte gifte sig.
Landsformanden havde talt med Direktøren, der var klar over at Forholdet maatte ændres - ogsaa fordi det nu var svært at faa Personale. - Iøvrigt havde Bankdirektøren sagt, at det var svært at have gifte Kvinder, da der af og til var meget Overarbejde, og de gifte daarligt kunde blive, da de skulde hjem til Husets Arbejde med Indkøb og Madlavning.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at Landmandsbankens heller ikke maa gifte sig. Landsformanden bemærkede, at de havde en Ordning med, at de blev som honorarlønnede, men straffedes altsaa med, at den faste Stilling kunde de ikke fortsætte i.
Margot Petersen meddelte, at denne Bestemmelse nu var ophævet for Sparekassen for København og Omegns Vedkommende.
Det vedtoges, at F.U. skulde arbejde videre med Sagen.
i) Open Doors Generalforsamling. I Anledning af Drøftelserne om Barselhvile var der opstaaet Uoverensstemmelser mellem D.K og O.D.’s Synspunkter.
Inger Hempel var blevet udstemt af O.D.’s Repræsentantskab som Følge af, at hun sammen med de kvindelige Tjenestemands Organisationer var gaaet ind for et Forslag til Lønningskommissionen,
der ændrede Tjenestemandslovens Bestemmelse om kvindelige Tjenestemands Fravær ved Fødsel i Overensstemmelse med Befolkningskommissionens Forslag, hvilket ikke ansaas for at være i Overensstemmelse med O.D.’S Program, og da D.K. sammen med D.K.N. var gaaet ind for et Forslag til Lønningskommissionen om Regler om Ændringer i Tjenestemandslovens Bestemmelse om Barselhvile, der paa lignende Maade som Befolkningskommissionens Forslag divergerede
fra O.D.’s Program, var Landsformanden udtraadt af O.D.’s Repræsentantskab, da hun havde underskrevet Henvendelser sammen med D.K.N. til Lønningskommissionen.
Inga Dahlsgaard redegjorde for Forskellen mellem O.D.’s og D.K.N’s Standpunkt:
O.D.’s Standpunkt fremgaar af en Resolution fra dens 4. Konference i København 1935, hvori der sluttes med at erklære, at den kvindelige Arbejder ved Svangerskab eller Barnefødsel opstaaede
Uarbejdsdygtighed til hendes sædvanlige Arbejde, bør ligestilles i forsikringsmæssig Henseende - altsaa i de Love, der omfatter Syge- og Ulykkesforsikring - med enhver anden Arbejders Uarbejdsdygtighed, der omfattes af Bestemmelserne i disse Love. Hvor Lægeattest kræves i saadanne Tilfælde af den ene Arbejder, bør den ogsaa kræves af den anden Arbejder.
D.K.N.’s Henvendelse til Lønningskommissionen, som D.K. har tiltraadt, gaar ud paa, at kvindelige Tjenestemand i Tilfælde af Graviditet og Fødsel, skal have Ret til ubegrænset Frihed med fuld Løn ved Fremlæggelse af Lægeattest for, at "Sygedagene” ikke skal medregnes i den almindelige Sygestatistik, foreslaas indført særlige Blanketter til Registrering af denne "Sygelighedsperiode”.
Tjenestemændenes Forslag gaar ind for Ret til 8 Uger før og 8 Uger efter Fødselen og 2/3 Løn. Dog ved Fremlæggelse af Lægeattest fuld Løn. Tjenestemændenes Fastsættelse af Periodens
Varighed til l6 Uger, bygger bl.a paa en Statistik fra Post- og Telegrafvæsenet, der viser, at Kvinder gennemsnitlig tager fri ca 16 Uger. Baade D.K.N.’s og Tjenestemændenes Forslag er Særbeskyttelse
og er, hvis O.D.’s Stilling skal tages bogstaveligt i Strid hermed."
Landsformanden havde skrevet og takket O.D. for dens hidtidige Arbejde, men samtidig meddelt, at hun matte tage Konsekvensen af vort fra O.D.’s afvigende Synspunkt og havde derfor maattet udmelde sig.
Inger Hempel udtalte sin Glæde over, at D.K. havde taget dette rene Standpunkt.
Karen Frandsen var egentlig mest tilbøjelig til at staa paa Open Doors Standpunkt. Det maatte være en privat Sag, om man vilde have Børn eller ej.
Signe Tørsleff var af den Formening, at det vilde blive O.D., der kommer tilbage til vort Standpunkt. Det havde stor Betydning over hele Verden, at Familierne bliver beskyttede.
Lis Groes udtalte, at man var ved at sætte Familien i Stedet for Individet.
Inga Dahlsgaard at Kvindesag jo hidtil især havde betydet: "Kvindens Ret til Arbejde" - og dernæst "Ret til Børn" - men nu maatte det sikkert mere blive det sidste, man saa paa, uden at man derfor skulde glemme det første.
Landsformanden mente, at det at faa Børn aldrig kunde undgaa at blive en Privatsag.
Lis Groes: Meningen var jo, at Samfundet skulde træde til, saaledes at Arbejdsgiveren mærkede saa lidt dertil som muligt.
Karen Frandsen syntes, at de Unge nu var mere for, at man baade skulde kunne have et Arbejde og være gift og have Børn samtidig.
Man maatte vælge, som man gjorde det i hendes Ungdom og saa en Tid gaa ud af Arbejdet.
Man vilde senere komme tilbage hertil.
j) Birkerød. Landsformanden redegjorde for en Sag fra Birkerød Sygekasse, hvor man havde taget en ukvalificeret Mand, som aldrig havde arbejdet paa Sygekassens Kontor, som Formand i Stedet for en kvalificeret Kvinde, som i flere Aar havde haft med Arbejdet at gøre og i Perioder ledet dette, og som ogsaa havde søgt Stillingen.
Sagen blev overladt til Landsformanden og Inger Hempel.
k) Det videnskabelige Husholdningsinstitut. Fra Hulda Pedersen var der kommet en Anmodning om, at Dansk Kvindesamfund vilde være Medunderskriver sammen med andre Kvindeorganisationer paa en Henvendelse til Undervisningsministeriet, hvori man beklagede, at
Ministeriet endnu ikke havde set sig i Stand til at fremme det Forslag om et 5 Maaneders Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet, som var indgivet vil Ministeriet af et dertil nedsat Udvalg.
Man anmodede om, at Forslaget snart maatte blive virkeliggjort.
Landsformanden havde underskrevet for D.K..
l) Sorø Husholdningshøjskoles 50-Aars Jubilæum. Nikoline Winther fortalte om sit Møde paa Sorø Husholdningshøjskole.
Alma Andersen om sit Besøg i samme Anledning hos Birgitte Berg Nielsen, der var blevet meget glad for Besøget.
Landsformanden meddelte, at man nu vilde forsøge foranlediget, at Birgitte Berg Nielsen fik Fortjenstmedaillen.
m) Kvindelige Undersøgere. Inga Dahlsgaard henviste til sin Artikel om Sagen i Kvinden og Samfundet og meddelte, at Socialministeriet havde meddelt, at man vilde gaa bort fra Undervisningen i København.
Inger Hempel meddelte, at man i København vilde lade Arbejdet gaa over til Assistenterne i Kommunen, og at der saa var en Fare for, at Undersøgerne alle blev Mænd.
Magda Andersen syntes ikke, man burde lade Undersøgelsesstillingerne forsvinde og glide bort fra Socialraadgiverne, der havde meget bedre Betingelser for at beklæde Stillingerne. Man overlod til F.U. at gaa videre med Sagen.
n) Skolelovens Revision. Inga Dahlsgaard henstillede, at man ventede til den nye Regering var valgt.
Magda Andersen mente, man maatte stille F.U. frit, for det saa jo ud til, at vi til Efteraaret havde den nye Regering.
o) Forskolelærerinders Ansættelse grundet paa Lærerindemangelen og Statsseminarier. Landsformanden oplæste en Henvendelse, de skulde overbringes Undervisningsministeriet den næste Dag ved Udvalgets Formand Signe Tørsleff og fru Magda Andersen.
Signe Tørsleff udtalte, at hun havde drøftet Sagen med Amtskonsulenten, der syntes, det var godt, at D.K. gjorde noget herved.
Mødet 3. 6. sluttet her.
Den 4. Juni fortsatte Mødet Kl. 16.
Dirigenter: Formiddag Karen Schack
Eftermiddag; Margrethe Petersen.
o) Forskolelærerinderne. Signe Tørsleff aflagde herefter Beretning om Besøget hos Undervisningsministeren, der havde givet Signe Tørsleff og Magda Andersen en særdeles god Modtagelse, og Ministeren havde vist sig forstaaende.
Ang. Forskolelærerinders Ansættelse i de fuldt uddannede Lærerinders Arbejde, maatte man i enkelte Tilfælde tolerere det for Tiden paa Landet, men Embedet maatte ikke laves om til et Forskolelærerindeembede. Man havde ogsaa omtalt den Kommission, der skulde nedsættes, og hvor det var ønskeligt, at ogsaa Forældre blev repræsenteret. Ministeren havde været indforstaaet med, at ogsaa Kvinder maatte med i denne Kommission.
p) Svar fra Socialministeriet ang. Dyrtidstillæg til Ulykkesramte.
Landsformanden omtalte Svar fra Socialministeriet ang. vor Anmodning om Dyrtidstillæg til Ulykkesforsikrede, som det er lykkedes at faa gennemført. Dette havde været omtalt i Bladet.
Blev taget til Efterretning.
q) D.K.’s Formaalsparagraf. Da flere Kredse havde spurgt om, hvordan de skulde forholde sig overfor Medlemmer, der ikke havde vist korrekt Opførsel under Besættelsen, havde man udsendt en Skrivelse herom til Kredsene d. 17. Maj d.A., for at de kunde have denne at støtte sig til.
Til Efterretning.
r) Brandværnskomiteen. Alma Andersen forelagde en Henvendelse fra Komiteen, der anmodede om D.K. vilde tiltræde et Propagandaarbejde mod Brandfare i Form af Film, Piecer, Foredrag m.m. man havde i F.U. været enige om at tage mod denne Anmodning, og Alma Andersen var valgt som Repræsentant. Materiale vilde blive udsendt til Kredsene til Efteraaret med Meddelelse om Filmen m.m.
s) Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven.
Edel Saunte havde gjort opmærksom paa, at Husmødre ikke kunde opnaa de samme Rettigheder som Mænd under Invalideforsikringsloven f.Eks. naar det drejede sig om Anskaffelse af en Rullestol eller lignende, fordi de ikke blev anerkendt som Erhververe efter denne Lov.
Inger Hempel meddelte, at Husmødre blev behandlet paa Linie med alle andre i Invalideforsikringsloven.
Landsformanden oplyste, at Edel Saunte særlig var interesseret i, at Husmødre blev betragtet som Erhververe af Invalideforsikringsretten, det blev de ikke nu. Men hvis de blot havde 1 Times
Erhvervsarbejde ude, blev de det.
Inger Hempel og Lis Groes mente ikke, der blev gjort Forskel.
Herunder kom man ind paa Spørgsmaalet om Sygekasserne.
Inger Hempel udtalte, at Kvinderne maa gaa til Repræsentantskabsvalgene og vælge kvindelige Repræsentanter, hvis de vil have Kvinder ind i Bestyrelserne.
Karen Frandsen oplæste Redegørelse for, hvor megen kvindelig Repræsentation, der fandtes indenfor Sygekasserne, en Repræsentation, der var meget ringe.
t) D.K.’s Repræsentation i D.K.S. Lis Groes havde tidligere repræsenteret os, men havde nu ikke mere Tid, og havde derfor foreslaaet cand. polit. Birgit Begtrup.
Dette Forslag tiltraadt.
u) Skattefradrag for fraseparerede og fraskilte Kvinder. Edel Saunte havde bedt os om at se paa Spørgsmaalet og rejse det overfor Indenrigsministeriet. Det henvistes til Det Familiepolitiske
Udvalg.
ad 5. fortsat. Bladet. - Fortsættelse til Ref. ang. Redaktørstillingen, efter at Udvalget havde holdt Møde Søndag Morgen:
Udvalgets Medlemmer var enedes om at foreslaa Fællesstyrelsen, at Stillingen skulde opslaas ledig fra l/l0, og at der skulde nedsættes et Redaktionsudvalg med Landsformanden, Inga Dahlsgaard
og Margot Petersen.
Inga Dahlsgaard pointerede, at hvis Arbejdet skulde foregaa ved aftalte Møder, kunde hun ikke paatage sig det, da hun maatte indrette Tiden efter sit Arbejde.
Lis Groes syntes, at det var meget vanskeligt, hvis der skulde være flere om Arbejdet, for man vilde jo gerne have een Linie i Bladet, og det kunde kun gives ved een Person.
Landsformanden mente, at saalænge den nuværende Redaktør var i sin Stilling, saa kunde man ikke sætte en anden ansvarshavende ind.
Magda Andersen meddelte, at Grunden til, at man ønskede at nedsætte dette Udvalg, var dels at støtte den nuværende Redaktør i den Tid, der var tilbage, dels for at støtte den nye Redaktør.
Tiltraadt af Fællesstyrelsen.
Landsformanden takkede Redaktøren for den Tid, hun havde beklædt Stillingen.
ad 22. Eventuelt.
Kvindelige Brevsamlere. Nikoline Winther havde rejst Spørgsmaalet om en Forbedring af deres Kaar, i Anledning af de daarlige Vilkaar, hvorunder den kvindelige Brevsamler paa Møn arbejdede.
Foreløbig havde Befolkningen dernede sørget for, at hun fik en extra Betaling. Muligvis skulde man senere komme tilbage til Spørgsmaalet - der var dog i Mellemtiden sket det, at Brevsamlerorganisationen selv var ved at de derpaa i Øjeblikket.
Foreløbig til Efterretning.
Inga Dahlsgaard mente, at der var Grund til at rejse Spørgsmaalet om en Revision af Lov Nr. 100, hvori siges, at Kvinder ikke kan blive Præster og Officerer. Kvindernes Deltagelse i Frihedskampen, og Kvindernes Optagelse i de allierede Hære kunde være Basis for, at disse Undtagelser for lige Ret til Erhverv, blev slettede.
Margrethe Petersen tilsluttede sig Inga Dahlsgaard og foreslog samtidig, at man ogsaa rørte ved Aldersrentespørgsmaalet med Hensyn til Forskellen mellem de to Køn.
Inga Dahlsgaard meddelte, at Ungdomskredsen havde ønsket, at man foretog sig noget i det Udvalg, der var nedsat af Repræsentanter fra O.D., D.K.E. og D.K. samt fra D.K.K.U. om Unge Kvinders
Faguddannelse.
Inga Dahlsgaard foreslog, at vi gjorde noget for de overbebyrdede Telefonistinder, f.Eks. at faa Forbud mod Bestilling af Teater- og Biografbilletter indført eller Begrænsning af Samtaletiden
ogsaa indenbys, dog selvfølgelig først en Undersøgelse af, om det vilde have nogen praktisk Betydning.
Alle disse Spørgsmaal henvistes til F.U.
Inga Dahlsgaard beklagede, at Udvalget for Gift Kvindes Skat ikke havde holdt det Møde, der var planlagt til om Lørdagen. Foreslog, at hvert Udvalg fik en Tidsfrist, saa Medlemmerne kan lave Forslag.
Margrethe Petersen syntes, at Tiden til Udvalgsmøderne altid var for kort.
Man drøftede dette og vilde fremtidig forsøge, om der ikke skulde være Mulighed for at tage en Dag extra til Møderne, saaledes Udvalgene kunde holde deres Møder i Løbet af hele Dagen før selve Fællesstyrelsesmødet.
Protokollen ført af Margot Petersen og Inger Gudme
Protokollen gennemset af Landsformanden.
Mødet begyndte Kl. l0 i Kvindernes Handels-og Kontoristforening, Niels Hemmingsensgade l0, III, København K.
Dagsorden:
Takkeskrivelser
1. Hulda Pedersen som Æresmedlem
2. Gyrithe Lemches Mindesten
3. Henvendelser m.m. i Anledning af Freden
4. Regnskabet
5. Bladet
6. Fællesmødet
7. Nordisk Kvindesagsmøde 1946
8. Sommerlejren
9. Legaterne
10. Efterkrigstidsarbejdet
a) Red Barnet
b) Deltidsarbejde
c) Børnerente
d) Børneforsorg
11. Handelsministeriet
12. Kønssygdommenes Bekæmpelse
13. Kontorforholdene
14. Folkevirke og D.K.’s politiske Arbejde
15. Dansk Ungdomssamvirke
16. Lovudvalget
17. Husmoderferie
18. Husmoderafløserinstitutioner
19. Boligbyggeriet efter Krigen
20. Tvungen kvindelig Arbejdspligt
21. Meddelelser
a) Piecerne
b) Frk. Riisgaards Testation
c) Finlandshjælpen
d) Filmssamfundet
e) Enkeudvalgets Arbejde (herunder Pension)
f) Dyrtidstillæg til fraskilte
g) Lukkede Kontoristklasser
h) Bankernes Personale - (Nationalbanken)
i) Open Doors Generalforsamling
j) Oktoberlovens Revision
k) Det videnskabelige Husholdningsinstitut
l) Sorø Husholdningsskoles 50-Aars Jubilæum
m) Kvindelige Undersøgere
n) Skolelovens Revision
o) Forskolelærerinders Ansættelse grundet paa Lærerindemangelen og Statsseminarier
p) Svar fra Socialministeriet ang. Dyrtidstillæg til Ulykkesramte
q) D.K.’s Formaalsparagraf
r) Brandværnskomiteen
s) Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven
t) D.K.’s Repræsentation i D.K.S.
u) Skattefradrag for fraseparerede og fraskilte Kvinder
22. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Astrid Holten, Magda Andersen, Astrid Badstue, Signe Tørsleff, Nikoline Winther, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Lis Groes, Marie Tvedskov for Andrea Hedegaard, Inga Dahlsgaard for Hulda Pedersen, - alle med Stemmeret. For Charlotte Grønnebæk, Ellen Wolden-Ræthinge og Karen Berleme-Nix var ingen Suppleanter mødt.
Uden Stemmeret var tilstede: Karen Schack, Johanne Fisker og Esther Graff.
Som Dirigenter valgtes:
Til Formiddagsmødet: Karen Frandsen
" Eftermiddagsmødet: Margrethe Petersen.
Landsformanden bød Velkommen og udtalte gode Ønsker for det kommende Arbejde i Anledning af Freden. - Oplæste Telegrammer fra Sverige og Finland samt vor Hilsen til Norsk Kvindesagsforening i Anledning af Freden.
Før man gik over til Dagsordenen behandledes nogle Sager, der var kommet efter Dagsordenens Udsendelse.
Chr. d. X.’s Mindefond - en Opfordring til D.K. om at støtte Indsamlingen og til at sende 2 Repræsentanter til et fortroligt Møde paa Christiansborg. Vedtaget at Landsformanden og Alma Andersen skulde gaa til Mødet.
Fra Radioraadet forelaa Indbydelse til et Møde paa hvilket de kommende Programmer skulde drøftes. Magda Andersen med Alma Andersen som Suppl. skulde gaa til Mødet.
Fredsgave til Norsk Kvindesagsforening. Margot Petersen omtalte Københavns Kredsens Fredsgave, der var sendt direkte til den norske Kvindesagsforening. Mange Kredse - bl.a. Ringsted,-der havde haft en særlig vellykket Indsamling - havde indsamlet til Norge, men man skulde maaske opfordre Kredsene til at gøre det som en Slags Kollegahjælp til vor Søsterforening der. Senere skulde samme Form benyttes til Indsamlingen til vore Søsterforeninger i Holland og Belgien.
Fællesstyrelsen mente, at der nu var samlet saa meget ind til Norge, at man skulde vente, til man kunde tage sig af Holland og Belgien.
Danske Syd for Grænsen. - Fra Ruth Sieverts var kommet Anmodning om, at D.K. vilde være med til at samle Mærker m.m. hertil. Vedtaget at udsende en Skrivelse herom til Kredsene.
Stella Kornerup havde meddelt, at hun skulde til et Møde midt i Juni i Yrkeskvinneklubben i Sverige og spurgte, om hun skulde bringe en Hilsen fra D.K. -
Det vedtoges at lade hende bringe Hilsenen.
Takkeskrivelser fra følgende: Elisabeth Vestergaard og Ragna Schous Børn.
Man gik derefter over til Dagsordenen,
ad 1. Hulda Pedersen Æresmedlem. Blev taget til Efterretning.
ad 2. Gyrithe Lemches Mindesten, Landsformanden meddelte, at Afslutningen for Indsamlingen til Gyrithe Lemches Mindesten nu var udskudt til 1. Juli.
ad 3. Henvendelser m.m. i Anledning af Freden. - Landsformanden oplæste Svarbrev fra Kongen paa D.K.’s Lykønskningstelegram og redegjorde for de forskellige Henvendelser, der foruden var blevet udsendt: til de allieredes Besættelsesmyndigheder ved General Dewing, til Statsministeren og til Rigsdagens Præsidium.
Ester Graff foreslog, at Skrivelsen til General Dewing blev offentliggjort i de engelske Blade.
Vedtaget at henvende sig til den kvindelige engelske Presseattache Mrs. Thornton.
ad. 4. Regnskabet, Kassereren forelagde Regnskabet, der udviste et Overskud paa Kr. 3.770.99. Margrethe Petersen overtog Restbeholdningen af Mærkaterne, der var opført med Kr. 23,68 og skænkede dem til Kontoret. De Kr. 52,25 vi i sin Tid fik deponeret fra Brønskredsen, vedtog man at overføre til Jubilæumsfonden, hvis ikke Distriktsformanden nu mente, at Tiden snart var til at starte en Kreds der igen (6. Distrikt). Man vilde skrive til Fru Wolden-Ræthinge herom.
Regnskabet godkendtes herefter eensstemmigt.
ad 5. Bladet. Bladudvalgets Formand Fru Magda Andersen redegjorde for den nye Annonceordning, hvorved vi nu skulde faa 60% af Annonceindtægten imod den tidligere, hvor vi kun fik godt 33%. Man var ogsaa ved at faa udryddet alle de smaa Annoncer, og indtil nu var Pengene gaaet godt ind fra Annonceagenten Fru Juul, der ogsaa havde tegnet tilfredsstillende trods de vanskelige Forhold. – Redegjorde ligesaa for de mange forskellige Forhandlinger, der havde været ført mellem Kontoret og Varedirektoratet ang. Papiret. Vi havde længe undgaaet en Nedskæring, men tilsidst havde ogsaa vi faaet Papirmangelen at føle, saaledes at vi altsaa nu kun havde et 8 ’ Siders Blad een Gang maanedlig.
Signe Tørsleff udtalte sin Glæde over Bladudvalgets Arbejde, men syntes, at Redaktørens Arbejde var for daarligt. Det mærkedes, at Redaktøren ikke var kvindesaglig indstillet. Vi havde Chancer nu
som ingensinde, idet vi havde et Blad i Modsætning til andre og nyere Kvindeorganisationer, men det mærkedes slet ikke paa vort Blad, at Kvinderne var i Bevægelse, saadan som det var Tilfældet
i Øjeblikket. Sagen laa i Luften, og de Kræfter, der sikkert fandtes, maatte tages i Brug. - Nævnede som Eksempel Lederbladet. Dets Indhold var altid baade aktuelt og lødigt, dets Annonceordning, der ikke skæmmede Bladet m.m.
Tilslutning fra Fællesstyrelsen.
Redaktøren meddelte, at hun netop var kommet til Mødet med den Tanke at opsige sin Stilling. Hun ønskede blot ikke at faa sit Navn fjernet i disse Udrenselsesdage, men vilde gerne opsige fra f.Eks. 1/9, da hendes Tid ikke tillod hende at gøre det ud af Bladet, det krævede, naar hun tilmed skulde overvære de forskellige Møder, deriblandt F.U.- og Fællesstyrelsesmøder, og der var iøvrigt Grænser for, hvor meget man kunde give af sin Tid for 150.- Kr. pr. Maaned.
Det vedtoges, at Bladudvalget skulde holde et Møde næste Morgen, suppleret med Signe Tørsleff og Karen Frandsen. Yderligere Diskussion derfor udsat til næste Dags Møde.
ad 6. Fællesmødet: Da Aarhus Kredsen havde indbudt os, siden vi sidst havde været samlet, skulde Mødet nu holdes der, og vi havde skrevet dertil ang. Reservering af Mødelokalerne.
Kredsens Formand, Jane Pedersen, havde meddelt, at hun havde Lokaler paa Haanden til 1/9, men det vedtoges, at af praktiske Grunde maatte Mødet udskydes til Oktoberferien, saaledes det skulde
finde Sted d. 18.,19. og 20. Oktober incl. Dagen for Fællesstyrelsesmødet. Dog vilde man forsøge ogsaa at faa et Formandsmøde samtidig.
Der skulde sendes Forespørgsel ud til dem, der var paa Valg, nemlig: Hulda Pedersen og Astrid Badstue samt til alle Suppleanterne, om de vilde modtage Genvalg.
Det kan her meddeles, at vi i Mellemtiden har modtaget en Del af Svarene:
De løse Mandater: Astrid Badstue tager mod Genvalg,
Hulda Pedersen " ikke mod Genvalg
Suppleanterne: Johanne Fisker, Harriet Daugaard, Karen Schack, Inga Dahlsgaard og Ester Graff tager mod Genvalg.
Maren Juul mener ikke, hun kan tage mod Genvalg.
Svar fra de øvrige vil blive udsendt, saasnart de indløber).
Revisorer. Da det var meget upraktisk at have Revisorsuppleanten i Vejen, vilde man forsøge at faa en ny foreslaaet. Det var nu sket baade i Aar og sidste Aar, at den ene af Revisorerne var blevet syg, og man kunde ikke naa at faa Suppleanten indkaldt, saa Regnskabet kunde være revideret inden Fællesstyrelsesmødet.
Desuden meddelte Karen Frandsen, at Suppleanten Grethe Madsen selv var ked af denne Ordning, som var blevet truffet i sin Tid paa Foranledning af Marie Egeberg. Især som Rejseforholdene var
nu, var det ugørligt for begge Parter.
ad 7. Nordisk Kvindesagsmøde i 1946. D.K. havde 75 Aars Fødselsdag d. 24. Februar 1946, og man vilde i denne Anledning indbyde til et nordisk Kvindesagsmøde. F.U. havde drøftet at faa Rigsdagens Fællessal med Maaltiderne i Snapstinget. Landsformanden har talt med Overborgmesteren om en Modtagelse paa Raadhuset. Desuden vilde vi forsøge at faa en Festforestilling i det kgl. Teater.
Fællesstyrelsen tiltraadte dette.
Magda Andersen foreslog Ansøgning om en Landsindsamling til vort Formaal og Arbejde, evt. i Form af en Mærkedag, et Landslotteri eller lignende ogsaa i Anledning af 75 Aars Dagen.
Landsformanden foreslog, at Formaalet skulde være Husmoderferie.
Flere Medlemmer mente, det hellere skulde gaa til det politiske Oplysningsarbejde.
Astrid Badstue foreslog til en Medborgerskole (à la Fogelstad).
Dette Forslag blev eensstemmigt vedtaget.
Udvalg til Tilrettelæggelse af det nordiske Kvindesagsmøde nedsattes. Valgte blev:
Landsformanden, Magda Andersen, Alma Andersen, Inga Dahlsgaard, Margrethe Petersen, Ester Graff, Edel Saunte som vor Repræsentant i Nordiske Kvindeforeningers Samorganisation samt Margot Petersen som Sekretær.
ad 8. Sommerlejren. Signe Tørsleff gjorde Rede for Forarbejdet og Programmet. Man havde jo fra F.U. været saa optimistisk at godkende, at der i Aar blev afholdt 2 Lejre, men desværre havde vi maattet aflyse Lejren paa RY. Program og Foredragsholdere var i Orden, men Skolen havde i sidste Øjeblik, før Trykningen af Programmet, meddelt, at den ikke kunde have os, da den maatte omlægge sine Kursus til Sommermaanederne. - Vi havde forsøgt flere andre Steder, men det havde været forgæves. Man vedtog straks at reservere Ryslinge Højskole til næste Aar, og man beklagede meget, at det ikke var lykkedes i Aar at skaffe en Lejr til de jyske og fynske Deltagere. Pr. Telefon blev Ryslinge bestilt straks under Mødet, og vi har nu faaet den til den 1. Uge i August 1946.
Lis Groes redegjorde for Lejren paa Nr. Ørslev. Desværre havde vi grundet paa Forholdene ikke kunnet udsende Programmet saa tidligt i Aar som de tidligere Aar - flere af Foredragsholderne havde ikke kunnet give noget endeligt Svar og lignende Aarsager, men alligevel havde saa mange ringet og spurgt Kontoret og samtidig indmeldt sig, at Halvdelen nu var indtegnet. Det vedtoges at skrive ud til Formændene, at vi reserverede Resten af Pladserne til Kredsene ude i Landet indtil en bestemt Dato.
(Dette blev gjort straks efter Mødet, og Lejren er nu fuldstændig overtegnet, og saaledes at der er et ligeligt Forhold mellem By og Land.)
ad. 9. Legaterne. - Udvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes, dog maatte den ikke offentliggøres før efter 1/7, naar Sagføreren vidste nøjagtig Besked om, hvorvidt alle de indstillede kunde bevilliges, da dette afhang af Udtrækningerne.
Margrethe Petersen mente, at man i Stedet for at opføre Saldobeløbet for Legatadministrationen skulde opføre Indtægter og Udgifter hver for sig.
Kassereren mente ikke, dette kunde lade sig gøre, idet store Dele af Administrationen jo gik med til at dække Fællesstyrelsesmødernes Udgifter.
Det vedtoges, at Kassereren, Margrethe Petersen og Margot Petersen skulde se nærmere herpaa til næste Møde.
ad l0. Efterkrigstidsarbejdet.
a) Red Barnet. Landsformanden med flere havde deltaget i et forberedende Møde og ogsaa lovet at vælge en Repræsentant. Fra Komiteens Side saa man meget gerne, at det blev en Repræsentant
fra Provinsen.
Karen Frandsen og Maria Næss-Schmidt syntes, at D.K. burde have været Medindbyder til dette Møde. De Kvindeforeninger, der havde indbudt var: D.K.N., Kvindeligt Arbejderforbund og D.K.B..
Landsformanden syntes ikke, at det humanitære Arbejde helt var vort, skønt vi var venligt indstillet overfor det. Vi havde saa mange andre Opgaver, vi skulde tage os af.
Følgende blev foreslaaet: Margrethe Petersen, Inger Hempel og Karen Frandsen.
Valgt blev Karen Frandsen med Margrethe Petersen som Suppleant.
b) Deltidsarbejde: Lis Groes redegjorde for Udvalgets Arbejde.
Udvalget stillede sig noget afventende overfor Spørgsmaalet.
Edel Saunte var meget skeptisk. I sin Tid var Lis Groes blevet interviewet, og i den Anledning havde Fanny Jensen taget stærkt Afstand fra Spørgsmaalet. Lis Gross havde imødegaaet hende, og
de var kommet til bedre Forstaaelse, og Fanny Jensen havde intet imod, at man drøftede det igen.
Man var senere blevet enige om, at Udvalget skulde gaa i Samarbejde med Udvalget for Forladt Hustrus Stilling, der arbejdede med lignende Spørgsmaal, saaledes at alle disse Spørgsmaal samledes under eet Udvalg med Navnet: Det familiepolitiske Udvalg.
Arbejderkvinderne mente ogsaa, at man bedre kunde gaa ind paa Ordningen, hvis man fik en Børnerente. Lis Groes havde regnet ud, at hvis en Moder f.Eks. havde 3 Børn, saa kunde det betale sig for Samfundet at give hende Pengene, saa hun selv kunde passe Børnene i Stedet for, at Samfundet skulde bekoste deres Pasning, medens hun var paa Arbejde.
Lis Groes vilde forsøge, at man fra Udvalget udarbejdede en Redegørelse, som Fællesmødet til Efteraaret saa kunde tage Standpunkt til.
Landsformanden spurgte, om man ikke kunde faa Fanny Jensen til en Diskussion i Udvalget, og om dette ikke var helt nye Toner i D.K. Lis Groes mente ikke, at man vilde kunne faa Fanny Jensen
med i Udvalget, men indrømmede derimod, at det var nye Toner, som ogsaa Sverige havde ladet lyde.
Inger Hempel syntes selv, at det var rigtigt, at Kvinder med Børn fik Deltidsarbejde, men Mændene indenfor Fagorganisationerne var i alt Fald ikke indforstaaet dermed - de stod ganske uforstaaende
overfor Spørgsmaalet om Deltidsarbejde.
Karen Frandsen var bange for, at vi kom ind paa en gal Kurs, som vi senere maatte fortryde - det var mod vore hidtidige Begreber om den frie Arbejdsret.
Lis Groes udtalte, at det skulde altid være frivilligt. Det vilde være en stor Styrke, om Kvinder beholdt Kontakt med deres Arbejde, saaledes de senere kunde vende tilbage til det - og blot havde
Deltidsarbejde i den Tid, hvor Børnene var smaa. Vi maatte som Kvinder erkende de Vanskeligheder, der fulgte med Moderskabet - og maaske derved forhindre, at Kvinderne helt forlod deres Arbejde allerede efter det første Barn, saaledes som nu er saa almindeligt.
Astrid Badstue var ogsaa ængstelig for den Tanke, at D.K. skulde tage Spørgsmaalet op. Lis Groes’ Foredrag i sin Tid havde vakt megen Røre i Provinsen, og især den Udtalelse, Lis Groes var
kommet med, om at vi nu var saa langt, at vi kunde tillade os at faa nogle Særrettigheder i Forbindelse med Moderskabet. Astrid Badstue mente nemlig ikke, vi var kommet saa langt.
Magda Andersen støttede Lis Groes og vilde meget anbefale, at man drøftede det igennem og søgte at finde Udveje.
Maria Næss-Schmidt syntes ogsaa, at D.K. maatte interessere sig for Spørgsmaalet.
Nikoline Winther udtalte, at Deltidsarbejde jo ikke var noget nyt. Paa Landet havde man jo haft det altid - ved Roearbejde, Malkning o.s.v. Maaske nogle Fag ikke kunde indføre det, men Nikoline Winther vilde i alle Tilfælde gerne give det sin Tilslutning.
Margrethe Petersen mente, det maatte slaas fast, hvad Deltidsarbejde var, saaledes at dette nye Ord kunde slaas fast for det Arbejde, der jo allerede er Deltidsarbejde, f.Eks. Avisombæring, Formiddagshjælp, Vask o.s.v..
Inger Hempel mente, at de mindre Ting, der evt. vilde spille ind, sikkert vilde opvejes af de Goder, vi kunde faa derigennem.
Inga Dahlsgaard: Socialdirektør Orla Jensen i Aarhus havde skrevet en Artikel, hvoraf det fremgik, at han foreslog, at de Kvinder, som var alene med deres Børn, skulde have Deltidsarbejde, saaledes
at de ikke skulde ligge det offentlige til Byrde. Man skulde se nærmere herpaa - ligesaa skulde vi tage de enkelte Omraader op og ikke gaa ind paa Forholdene paa Arbejdsmarkedet i Almindelighed.
Landsformanden var bange for, at der vilde ske det, at man forlangte 3/4 af Arbejdet udført for den halve Løn. Mindede desuden om, at man jo havde Deltidsarbejde indenfor det huslige Erhverv.
Astrid Badstue meddelte, at man paa Randers Arbejdsanvisningskontor havde forsøgt - men mente at det vilde skade de Kvinder, der skulde arbejde fuldtud.
Maria Næss-Schmidt: I Ringkøbing havde man lavet et Bureau for husligt Deltidsarbejde, som var til gensidig Glæde for begge Parter. Der arbejdedes efter Timebetaling, og det havde haft stor
Succes.
Signe Tørsleff var meget taknemlig, fordi D.K. havde taget dette Spørgsmaal op. Fornylig var det fra engelsk Side blevet sagt, at det var et af de vigtigste Spørgsmaal for Kvinderne i Øjeblikket.
Det gjorde ikke noget, at vi forlod vore gamle Linier. Syntes vi skulde tage Else-Merete Ross med i Udvalget Familiepolitik, da hun var en af dem, der her i Landet havde startet Spørgsmaalet - hun havde talt 2 Gange paa vore Sommerlejre derom, og vilde nu igen i Aar komme ind derpaa.
Fællesstyrelsen godkendte, at man havde slaaet de to Udvalg Deltidsarbejde og Forladt Hustru sammen i eet under Navnet: Det familiepolitiske Udvalg.
Spørgsmaalet om, hvorvidt Else-Merete Ross skulde tiltræde Udvalget, skulde afgøres i Samraad med de øvrige Udvalgsmedlemmer.
c) Børnerente. Ikke behandlet grundet paa Tiden.
d) Børneforsorg. Ikke behandlet grundet paa Tiden.
ad 11. Handelsministeriet. Landsformanden redegjorde for de forskellige Forhandlinger, der havde været ført med Ministeriet, herunder Lukketiderne, hvor Landsformanden ønskede en Dag først i Ugen i Lighed med Fredagen, hvor der lukkes Kl. 18. Dette var Handelsstanden imod, det kunde ikke overholdes, at det skete, men Lørdag gik Provinsen ind for. Dette blev nu i Sommertiden ikke accepteret af Forbrugerrepræsentanter og Københavns Handelsstand, saa enedes man om at blive ved Fredagen til Kl. 18.
Vi havde skrevet om, at der maatte blive bevilliget smaa Partier Brændsel til Hjemmenes Nødkomfurer, som alle kommunale Myndigheder anbefalede at anskaffe, men det hjalp jo intet uden en Brændselstildeling. Børne- og Arbejdstøj efter Krigen: Ministeriet havde lovet, at vi skulde komme med i Arbejdet efter Krigen.
ad 12. Kønssygdommenes Bekæmpelse. Da det var vedtaget, at man havde nedsat et Udvalg til Revision af Oktoberloven, havde Landsformanden anmodet om, at der maatte komme en Kvinde med, og vi havde foreslaaet: Venerolog,visiterende Læge Thyra Sloth-Bruhn og Reservelæge
Marie Plesner ved Kommunehospitalet. Desuden havde vi spurgt, om vi kunde faa det kvindelige Medlem ind i Arbejdsudvalget, det havde vi ikke faaet, men det var blevet lovet, at alt Arbejdsudvalgets Materiale skulde blive tilstillet hende hele Tiden.
I Øjeblikket arbejdedes der med de norske og svenske Forslag - antagelig skulde der først finde et Møde Sted efter Sommerferien.
I vort eget Udvalg var der udarbejdet en Piece, der uddeles til Tilhørerne ved Harriet Daugaards Foredrag. Denne Piece har været udsendt til Fællesstyrelsen.
Desuden havde Udvalget set paa en Film, som havde vist sig at være særlig baseret paa Mænd, derfor havde vi indsendt en Anmodning til Dommerkomiteen om, at en Film, særlig egnet for
Kvinder, maatte blive udarbejdet. Landsformanden havde været i Justitsministeriet og talt med Kontorchef Boas herom, han mente dog ikke, det lod sig gøre det første Aar af Hensyn til Biografejerne, som var kede af den Slags Forfilm.
Karen Frandsen beklagede, at Piecen var udsendt, da Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse havde udsendt en til Mænd og en til Kvinder. Den af os udsendte virkede barnlig - desuden var det først og fremmest Mænd, der skulde advares.
Margrethe Petersen støttede Karen Frandsen.
Maria Næss-Schmidt. Dem, der ramtes stærkest, var Kvinderne, derfor var det ogsaa dem, der særligt trængte til Advarselen.
Landsformanden mente, det maatte være D.K.’s væsentligste Opgave at beskytte Kvinderne - de ganske Unge og Hustruerne.
Karen Frandsen spurgte om, hvorfor vort Udvalg ikke var gaaet i Samarbejde med Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse.
Landsformanden havde i Februar tilbudt vort Samarbejde. Ligestraks havde Foreningen ogsaa sagt ja og havde endda ønsket at tale med Kirsten Gloerfelt-Tarp - men det hele var endt med, at Stabslæge Bruhn Petersen i Oktober havde sagt, da vi intet havde hørt fra ham og selv atter ringede op, at man nu havde faaet nogle Piecer ud paa anden Maade, og at man derfor vilde gemme Samarbejdet med Kvindeorganisationerne til andet Arbejde som Foredrag og lignende.
ad 13. Kontorforholdene. Man havde nu faaet en Overenskomst med Handels- og Kontormedhjælperforbundet med Hensyn til Lønninger o.s.v.
Til Efterretning.
ad 14. Folkevirke og D.K.’s politiske Arbejde. Astrid Holten redegjorde for de vanskelige Forhold, som det politiske Udvalg har arbejdet under siden 29. August 1943. Talte derefter om det nu kommende Arbejde, hvor man deler Arbejdet i grundlæggende Oplysningsarbejde, Valgagitation, der til en vis Grad lige inden Valget skal overlades til Partierne, og Arbejdet for at danne nye Kredse, der tildels er et Distriktsarbejde. - Oplæste den Skrivelse, det politiske Udvalg havde udarbejdet til de forskellige Partier og bagefter Udkast til en anden og kortere Skrivelse af samme Art.
Ester Graff henstillede, at D.K. arbejdede for at faa Kvinder med paa Opstillingslisterne. Valgagitationen kan ikke overlades til de politiske Partier. I mange Kredse udenfor København er der overhovedet ikke opstillet Kvinder. D.K. maatte gøre noget med det samme for at faa Kvinder paa Valglisterne. - D.K. burde i hvert Amt sende en Deputation op til de stedlige politiske Udvalg.
Man maatte finde Navnene paa nogle Kvinder, som kunde foreslaaes opstillet. Man maa ogsaa tale med Bladene om de Kvinder, der skal Opstilles. Endelig maa man ogsaa faa Mændene til at tale Kvindernes Sag. Syntes ogsaa, at Kvinderne fra D.K. maatte gaa langt mere med i det politiske Arbejde. F.Eks. burde Fællesstyrelsens Medlemmer ikke have siddet saa længe i Fællesstyrelsen og have givet gaa meget af sin Tid der - den burde have været brugt ude i det politiske Arbejde.
Sluttelig efterlyste Ester Graff det Arbejde, der skulde gøres nu til Valget.
Lis Groes svarede hertil, at en af de Ting, der kunde gøres nu, var at lave en Plakat, der siger, at nu er der Brug for Kvinderne af de og de Grunde. Yderligere kunde der udarbejdes Bøger til
Studiekredsmateriale. Med Hensyn til Opstillinger saa siges de at ligge klare, mulig af flere Partier, men Listerne skal sikkert revideres. Valgloven skal foreslaaes revideret, saa de personlige
Stemmer faar større Vægt.
Magda Andersen: D.K. skal gaa til Partierne. Vi maa sætte ind baade paa en ny Valglov, og hvis vi har Raad, sprede en Masse Valgmateriale ud over Landet.
Inger Hempel mente, at D.K. skulde sende sin Skrivelse ud nu, saa man kunde mærke Presset fra Kvinderne. Var iøvrigt bange for, at Kvinderne ikke er stærke nok til, at der kan lægges saa megen
Vægt paa de personlige Stemmer.
Nikoline Winther udtalte, at Arbejdet skal gøres ude i Partierne.
Vi maatte gaa til Partierne. Kunde vi ikke faa Kvinder opstillet, saa kunde vi i alle Tilfælde arbejde paa at faa de rigtige Mænd stillet op. Folkevirke havde maaske bedre Betingelser end vi for at gøre det oplysende politiske Arbejde.
Maria Næss-Schmidt mente at hver eneste Kreds burde have sit lille politiske Udvalg. D.K. burde indsende sin Henvendelse til Partierne.
Signe Tørsleff: Det er ikke muligt at faa Kvinderne ind i Rigsdagen, der er nemlig ikke ret mange, der vil.
Maria Næss-Schmidt foreslog til et lille hurtigt arbejdende Udvalg følgende: Landsformanden, Nikoline Winther, Lis Groes, Ester Graff, Inger Hempel og Magda Andersen.
Man valgte: Landsformanden, Inger Hempel, Nikoline Winther til et lille Udvalg, der i Løbet af 14 Dage skal samle Arbejdsmateriale, som kan sendes ud til Kredsene.
Astrid Holten afsluttede Diskussionen og udtalte sin Glæde over, at man havde tænkt paa at sætte Kredsene igang med smaa Udvalg.
Man enedes om, at det nye Udvalg skulde udarbejde en ny Skrivelse paa Basis af de foreliggende og hvad der var fremkommet i den lige overstaaede Diskussion.
Magda Andersen foreslog, at man blandt Medlemmerne skulde samle Penge ind til en Valgfond for at faa Midler til den faktiske Agitation.
Lis Groes foreslog, at Folkevirkes Valgudvalg og D.K.’s Valgudvalg samarbejdede, og med Hensyn til det oplysende Arbejde, burde D.K. ogsaa samarbejde med Folkevirke og benytte dets udmærkede
Materiale.
ad. 15. Dansk Ungdomssamvirke. Landsformanden oplæste en Redegørelse, modtaget fra Karen Margr. Knudsen ang. den sidste Tids Arbejde. Bl.a. var det Spørgsmaalet om Ungdomsraad, som nu skulde drøftes paa et kommende Repræsentantskabsmøde. Karen Margr. Knudsen havde ment,
at hvis der blev nedsat et Ungdomsraad, saa maatte D.K. tilslutte sig. Det vilde derimod ikke være saa godt, hvis det blev Nævn, der vilde blive nedsat, hvilket ogsaa havde været drøftet, da disse
antagelig skulde nedsættes af Kommunerne og derigennem vilde faa politisk Anstrøg.
Blev taget til Efterretning.
ad. 16. Magda Andersen forelagde Forslag til Lovændringer.
Ang. 70 Aars Grænsen, saa havde Udvalget ikke ønsket at gaa ind herfor. Ingen andre Foreninger havde en saadan Vedtagelse i sine Love, og det vilde være udemokratisk af D.K. at vedtage en Bestemmelse om, at Formændene og Fællesstyrelsen skulde gaa ved 70-Aars Alderen, saaledes som det havde været ønsket fra forskellig Side ved sidste Fællesmøde.
Landsformanden mente, Aldersgrænsen vilde blive vedtaget paa næste Fællesmøde.
Man vedtog at sikre sig, at Modforslag blev indsendt inden Fællesmødet, saa det kunde vedtages, hvis der var Stemning for det paa Mødet.
9 stemte for Lovudvalgets Forslag
3 " imod
2 " ikke.
Derefter gik man over til Stk. b. om en Kreds’ Opløsning.
Dette vedtoges eensstemmigt.
Vedføjelsen til § 5, hvor Udvalget foreslog, at der i Stk. 2 efter Ordet "Tæller’’ indføjes: "Der kræves 2 Maaneders Medlemsskab i Dansk Kvindesamfund for Ret til al Stemmeafgivning.
Vedtoges eensstemmigt.
Vedføjelsen til § l0, hvor Udvalget foreslog, at der skulde tilføjes følgende nye Afsnit: "Fællesstyrelsens Medlemmer har Ret til at overvære alle Møder indenfor Dansk Kvindesamfund", vedtoges eensstemmigt.
Vedføjelsen til § 32, hvor Udvalget foreslog følgende vedføjet:
"Godkendelsen kan fratages Institutionen, saafremt Fællesstyrelsen finder dette nødvendigt" vedtoges eensstemmigt.
ad 17. Husmoderferie. Særtryk af Margot Petersens Artikel var udsendt til Kredsene. Der havde været ført forskellige Forhandlinger, dels om at skaffe Penge - dels ang. Lokaler, men grundet paa Forholdene var intet rigtig afgjort endnu. Udvalget arbejdede videre med Sagen.
ad 18. Husmoderafløserinstitutionen. Astrid Holten redegjorde for Kredsenes Husmoderafløsningsarbejde, der de fleste Steder er gaaet glat i Samarbejde med andre Institutioner, men som har vakt megen Besvær indenfor Hvidovre og Rødovre Kredsene. Fællesstyrelsen
bemyndigede F.U. til at svare paa nogle Henvendelser fra Hvidovre Kredsen.
ad 19. Boligbyggeriet efter Krigen. - Udsat.
ad 20. Tvungen kvindelig Arbejdspligt. Vi havde faaet at vide, at Signe Prytz, Forstanderen for Jægerspris, arbejdede for dette Spørgsmaal, og Landsformanden havde derfor bedt hende om en Redegørelse for det Forslag, som hun havde fremsat og som efter sigende skulde indsendes til Ministeriet.
Signe Prytz havde svaret Landsformanden, at hun gennem Fru Minister Høst var kommet med i en Kreds, der interesserede sig for kvindelig Medborgerskole, Borgerpligt eller hvad man vilde kalde
den. Alt var paa Begyndelsesstadiet, men ønskedes ad Frivillighedens Vej med f.Eks. en 5-aarig Prøvetid. Glippede det, mentes det, at der kunde tænkes en kvindelig Værnepligt som Mandens,
der var faldet godt i Traad med demokratiske Ideer.
Alma Andersen mente, at Tanken om tvungen kvindelig Arbejdspligt bredte sig.
ad 21.
a) Piecerne. Margot Petersen redegjorde for Fremstillingen, Salget, de økonomiske Forhold m.m. og foreslog, at man fik udarbejdet flere, f.Eks. en om gift Kvindes Skat. Udvalget for gift Kvindes Skat
kunde sikkert udarbejde en saadan, bl.a. ogsaa paa Grundlag af Inga Dahlsgaards Kronik om Spørgsmaalet, som fra Kontoret var blevet sendt til alle Udvalgsmedlememrne, men hvorom der senere intet var sket. Desuden kunde Piecer om Kontorforhold og husligt Arbejde udarbejdes.
Inga Dahlsgaard foreslog, at man fik et Forlagsudvalg.
Vedtaget at nedsætte et saadant, og følgende blev foreslaaet og vedtaget indvalgt dertil:
Inga Dahlsgaard, Margot Petersen, Margrethe Petersen og Edith Larsen.
Ligesaa vedtaget at lave nogle af de smaa Piecer i Lighed med dem, vi havde lavet om Lærerinde- og Sygeplejerskernes Forhold til D.K., og som skulde uddeles gratis til Kredsene. Disse skulde saa
omhandle Kontorfaget og del huslige Arbejde.
Piecen om Kontorforholdene skulde laves af Esther Graff, Inger Hempel og Inge Falck Tybjerg. Det huslige Udvalg skulde lave den om Husligt Arbejde.
Ester Graff tilbød at paatage sig det rent tekniske Arbejde ved begge. Ester Graff syntes, vi ogsaa skulle have en alround Piece, der skulde beskrive de forskellige Fag, og hvor meget D.K. havde
gjort for Kvindernes Forhold indenfor dem.
Signe Tørsleff fremhævede, hvor stor Betydning det havde haft – hvilket hun som Eksempel havde set med Vojens Kredsen - hvor hun havde været ude et Par Gange efter dens Start, at man tog sig af
de nye Kredse, ogsaa efter at de var dannet. Det betød endnu mere end Piecer.
b) Frk. Riisgaards Testation. Magda Andersen redegjorde for Spørgsmaalet om Frk. Riisgaards Testation. Forhandlingerne var trukket i Langdrag. Foreløbig har Frk. Riisgaard givet gratis Ferieophold til 4 D.K. Medlemmer, som meddelt i Bladet, 2 i Forsæsonen og 2 i August-September. I Øjeblikket er pensionatet optaget af Flygtninge, saa der er næppe Udsigt til, at de 2 første af Opholdene kan blive til noget før til næste Aar.
Til Efterretning.
c) Finlandshjælpen. Landsformanden redegjorde for det Arbejde, der havde været gjort siden sidste Fællesstyrelsesmøde. Man var i Finlandshjælpen enige om, at Norge nu gik forud for Finland, som havde faaet Hjælp gennem alle Aarene. De danske Køkkener forsøges dog vedligeholdt ogsaa næste Aar.
Dette blev taget til Efterretning.
d) Filmssamfundet er nu stiftet. Formand: Professor Nørlund, Næstformand K.K. Steincke. Landsformanden gav forskellige orienterende Meddelelser (fortrolige). Landsformanden vilde gerne træde tilbage, da hendes Tid ikke tillod hende at deltage i Arbejdet. Inga Dahlsgaard foreslog Margrethe Petersen, da hun vidste, at Margrethe Petersen var interesseret. Inger Hempel tilbød ogsaa at paatage sig det, da hun i Forvejen sad i Arbejdet. Man syntes, det var bedre med en Repræsentant, der kunde repræsentere D.K. og valgte Margrethe Petersen.
e) Enkeudvalget. Margrethe Petersen gjorde Rede for Udvalgets Arbejde. Der var for Tiden noget Arbejde i Gang med nogle Spørgeskemaer til nærmere Undersøgelse af Sagen, og paa Grundlag af Svarene haabede man at kunne udarbejde Planer for Arbejdet og til Efteraaret at have mere positivt at berette. Udvalget havde faaet bevilliget et Beløb til Arbejdet og Skemaerne skulde udsendes i Samraad med Statistisk Departements’ Kontorchef Kjeld Johansen og Socialraadgivere skal bearbejde dem.
Inger Hempel gav supplerende Oplysninger. Havde sammen med Byretsdommer Karen Johnsen og cand. Polit. Eugenie Engberg været hos Kontorchef Kjeld Johansen.
Lis Groes syntes, at alle Enkers Forhold skulde undersøges uden Hensyn til Aldersgrænse m.m. - Der skulde opstilles Beregning for, hvor mange Enker, man har – hvorvidt disses Kaar er o.s.v.
Inger Hempel svarede hertil, at det var ogsaa saadan, at man vilde ordne det. Man tænkte paa Fædrerente (Moderrente) hvor der var Børn. Paa en eller anden Maade maatte man have en Moderrente med progressiv Stigning, saaledes at Moderen, hvor der var flere Børn, selv kunde passe dem, hvis hun ønskede et, da det jo var ret meningsløst, at en Moder skulde gaa ud og tage Arbejde, mens hendes Børn skulde passes af andre ved Udgifter for det offentlige.
Havde selv udregnet, at der kun skulde være ca 3 Børn for, at det kunde betale sig at give Moderen Pengene, idet det vilde blive dyrere at have Børnene paa Vuggestuer og Børnehjem. Margrethe Petersen supplerede disse Oplysninger med at meddele, at man ogsaa maatte tænke paa at hjælpe Enker økonomisk ved at give dem, der var over 40 Aar Laan til en Uddannelse.
f) Dyrtidstillæg til fraskilte. Vi havde modtaget Brev fra en Dame, der fandt det urimeligt, at hun ikke fik Andel i sin fraskilte Mands Dyrtidstillæg. Margrethe Petersen forklarede, at Sagen
laa saadan, at Hustruen ved Bidragsfastsættelsen selv skulde gøre opmærksom paa, at Manden fik et Dyrtidstillæg, som hun skulde have Andel i, og saa var det den paagældende Sagførers Pligt
at hjælpe dem dertil. Det var vanskeligt at stille en Regel op, saa man kunde sige til Kvinderne, at de maatte gaa til Overøvrigheden og forlange at faa Andel i Dyrtidstillægget. Der tiltrængtes en Propaganda til at gøre Kvinderne opmærksomme herpaa.
Man drøftede forskellige Spørgsmaal i Forbindelse hermed og vedtog, at Sagen skulde behandles mere indgaaende i Det Familiepolitiske Udvalg.
g) Lukkede Kontoristklasser. Vi havde været hos Departementchef Sauerbrey, der paa vor Foranledning havde udsendt Forespørgsel til Kommunerne ang. om hvorvidt de havde saadanne kvindelige Kontoristklasser, hvorfra Avancement var udelukket. Frederiksberg Kommune havde nu svaret, men København og Gentofte endnu ikke.
Saa først fik vi Svarene, havde Ministeriet meddelt os.
Edel Saunte havde taget Sagen op i Københavns Kommune, meddelte Landsformanden.
Vi havde desuden haft Besøg af et Par af de i Frederiksberg Kommune ansatte unge Kvinder, der bl.a. havde gjort opmærksom paa, at der var blevet svaret dem, at man ikke alle Steder kunde
have Kvinder i Assistentklasserne, fordi man bl.a. ikke kunde bruge dem som Pantefogeder, hvilket nogle af Assistenterne skulde bruges til. Landsformanden havde ved et Besøg paa Frederiksberg
Kommunekontor til saavel Kommunaldirektøren og Skattedirektøren derude pointeret, at alle skulde have Adgang til Uddannelsen og derigennem til Avancement.
Inger Hempel var enig heri og meddelte, at man vilde prøve dette indenfor Ministerierne, saaledes Mænd og Kvinder ikke blev skilt ad i 16-17 Aars Alderen, og de, der ikke vilde tage denne
Uddannelse, maatte saa finde sig i, at de ikke kom videre senere hen i Livet. Det havde iøvrigt været sagt, at man flere Gange havde forsøgt at faa Kvinderne i Assistentklasserne, men at
de sprang fra paa Halvvejen, og hvis det virkelig var saadan, saa var det en stor Fejl fra disse Kvinders Side, idet det jo var rimeligt, at man i saadanne Tilfælde fandt det Spild at give dem Uddannelsen.
Landsformanden ønskede, at der ikke skulde kunne gives Afgangsbevis uden at det virkelig var en Prøve for Kvalifikationer, som ved enhver Eksamen. Man var enige herom, og saa maatte de Kvinder, der gik fra f.Eks. grundet paa Ægteskab selv om, at de ikke kom videre.
Karen Frandsen gjorde Rede for nogle Forhold i Esbjerg Kommune, der havde været kontrær, og derfor havde Kredsen intet gjort for ikke at skade Sagen yderligere, men nu havde Kommunen alligevel udnævnt 2 kvindelige Fuldmægtige.
Fortroligt:
h) Bankernes Personale. Vi havde faaet en Henvendelse fra et Par Damer, der var ansat i Nationalbanken - den ene paa Hovedkontoret, den anden paa Clearingkontoret. Paa Hovedkontoret var det saadan, at man ikke selv uddannede Elever, man tog dem bankuddannede, og da der sjældent var Kvinder, der havde denne Uddannelse, var det naturligt, at Mændene havde Fortrin. Paa Clearingkontoret kunde man derimod komme ind med almindelig Uddannelse fra andre
Kontorer.
Paa Clearingkontoret maatte Damerne være gifte, hvorimod det ikke lod sig gøre paa Hovedkontoret.
Vi havde paa Grundlag af Forklaringer fra Damerne udarbejdet en Skrivelse, som med deres Sanktion - og efter at have oplæst den for den ene af dem - indsendt til Direktionen, hvorefter vi havde ladet den komme i Kvinden og Samfundet. Til vor Forbavselse havde vi derefter faaet en meget skarp Skrivelse fra Personaleforeningen med Afstandtagen fra vor Skrivelse som den meddelte skulde være forkert orienteret og misvisende og blandt Underskriverne var den ene af de Damer, der selv havde henvendt sig til os. Aftenen før, at Skrivelsen kom til os, havde hun ringet til Margot Petersen og sagt, at hun var meget ked af at maatte gøre det, men der var allerede opsagt en Del Personale - ca 23 ialt - og deriblandt flere Familieforsørgere - og hun selv var ængstelig for at miste sin Stilling, da ogsaa hun var Forsørger.
Karen Frandsen syntes, det var kedeligt, at det nu udadtil kunde komme til at se ud, som om vi var Skyld i Afskedigelserne af de ca 23. Det var forkert, at F.U. havde ladet denne Henvendelse til Banken komme til Bladet. Der skulde have været forhandlet paa en helt anden Maade, evt. ved Henvendelse først til Personaleforeningen, naar en saadan nu fandtes.
Margrete Petersen syntes ikke, Ulykken var saa stor. D.K. maatte som Forening have ret til at henvende sig til Hovedet og ikke til Halen. Personaleforeningen havde jo alligevel ikke saa meget at skulle have sagt.
Alma Andersen sluttede sig til Karen Frandsen og beklagede at man fra F.U. havde begaaet denne Fejl - vi blev ikke mindre af at vedgaa den. Man maatte altid tale med Personaleforeningen først.
Inger Hempel sluttede sig hertil.
Inga Dahlsgaard ligesaa - men understregede samtidig, at en Personaleforening og en Fagforening ikke altid var det samme.
Astrid Badstue gjorde opmærksom paa, at Handelsbankens kvindelige Personale ikke maatte gifte sig.
Landsformanden havde talt med Direktøren, der var klar over at Forholdet maatte ændres - ogsaa fordi det nu var svært at faa Personale. - Iøvrigt havde Bankdirektøren sagt, at det var svært at have gifte Kvinder, da der af og til var meget Overarbejde, og de gifte daarligt kunde blive, da de skulde hjem til Husets Arbejde med Indkøb og Madlavning.
Magda Andersen gjorde opmærksom paa, at Landmandsbankens heller ikke maa gifte sig. Landsformanden bemærkede, at de havde en Ordning med, at de blev som honorarlønnede, men straffedes altsaa med, at den faste Stilling kunde de ikke fortsætte i.
Margot Petersen meddelte, at denne Bestemmelse nu var ophævet for Sparekassen for København og Omegns Vedkommende.
Det vedtoges, at F.U. skulde arbejde videre med Sagen.
i) Open Doors Generalforsamling. I Anledning af Drøftelserne om Barselhvile var der opstaaet Uoverensstemmelser mellem D.K og O.D.’s Synspunkter.
Inger Hempel var blevet udstemt af O.D.’s Repræsentantskab som Følge af, at hun sammen med de kvindelige Tjenestemands Organisationer var gaaet ind for et Forslag til Lønningskommissionen,
der ændrede Tjenestemandslovens Bestemmelse om kvindelige Tjenestemands Fravær ved Fødsel i Overensstemmelse med Befolkningskommissionens Forslag, hvilket ikke ansaas for at være i Overensstemmelse med O.D.’S Program, og da D.K. sammen med D.K.N. var gaaet ind for et Forslag til Lønningskommissionen om Regler om Ændringer i Tjenestemandslovens Bestemmelse om Barselhvile, der paa lignende Maade som Befolkningskommissionens Forslag divergerede
fra O.D.’s Program, var Landsformanden udtraadt af O.D.’s Repræsentantskab, da hun havde underskrevet Henvendelser sammen med D.K.N. til Lønningskommissionen.
Inga Dahlsgaard redegjorde for Forskellen mellem O.D.’s og D.K.N’s Standpunkt:
O.D.’s Standpunkt fremgaar af en Resolution fra dens 4. Konference i København 1935, hvori der sluttes med at erklære, at den kvindelige Arbejder ved Svangerskab eller Barnefødsel opstaaede
Uarbejdsdygtighed til hendes sædvanlige Arbejde, bør ligestilles i forsikringsmæssig Henseende - altsaa i de Love, der omfatter Syge- og Ulykkesforsikring - med enhver anden Arbejders Uarbejdsdygtighed, der omfattes af Bestemmelserne i disse Love. Hvor Lægeattest kræves i saadanne Tilfælde af den ene Arbejder, bør den ogsaa kræves af den anden Arbejder.
D.K.N.’s Henvendelse til Lønningskommissionen, som D.K. har tiltraadt, gaar ud paa, at kvindelige Tjenestemand i Tilfælde af Graviditet og Fødsel, skal have Ret til ubegrænset Frihed med fuld Løn ved Fremlæggelse af Lægeattest for, at "Sygedagene” ikke skal medregnes i den almindelige Sygestatistik, foreslaas indført særlige Blanketter til Registrering af denne "Sygelighedsperiode”.
Tjenestemændenes Forslag gaar ind for Ret til 8 Uger før og 8 Uger efter Fødselen og 2/3 Løn. Dog ved Fremlæggelse af Lægeattest fuld Løn. Tjenestemændenes Fastsættelse af Periodens
Varighed til l6 Uger, bygger bl.a paa en Statistik fra Post- og Telegrafvæsenet, der viser, at Kvinder gennemsnitlig tager fri ca 16 Uger. Baade D.K.N.’s og Tjenestemændenes Forslag er Særbeskyttelse
og er, hvis O.D.’s Stilling skal tages bogstaveligt i Strid hermed."
Landsformanden havde skrevet og takket O.D. for dens hidtidige Arbejde, men samtidig meddelt, at hun matte tage Konsekvensen af vort fra O.D.’s afvigende Synspunkt og havde derfor maattet udmelde sig.
Inger Hempel udtalte sin Glæde over, at D.K. havde taget dette rene Standpunkt.
Karen Frandsen var egentlig mest tilbøjelig til at staa paa Open Doors Standpunkt. Det maatte være en privat Sag, om man vilde have Børn eller ej.
Signe Tørsleff var af den Formening, at det vilde blive O.D., der kommer tilbage til vort Standpunkt. Det havde stor Betydning over hele Verden, at Familierne bliver beskyttede.
Lis Groes udtalte, at man var ved at sætte Familien i Stedet for Individet.
Inga Dahlsgaard at Kvindesag jo hidtil især havde betydet: "Kvindens Ret til Arbejde" - og dernæst "Ret til Børn" - men nu maatte det sikkert mere blive det sidste, man saa paa, uden at man derfor skulde glemme det første.
Landsformanden mente, at det at faa Børn aldrig kunde undgaa at blive en Privatsag.
Lis Groes: Meningen var jo, at Samfundet skulde træde til, saaledes at Arbejdsgiveren mærkede saa lidt dertil som muligt.
Karen Frandsen syntes, at de Unge nu var mere for, at man baade skulde kunne have et Arbejde og være gift og have Børn samtidig.
Man maatte vælge, som man gjorde det i hendes Ungdom og saa en Tid gaa ud af Arbejdet.
Man vilde senere komme tilbage hertil.
j) Birkerød. Landsformanden redegjorde for en Sag fra Birkerød Sygekasse, hvor man havde taget en ukvalificeret Mand, som aldrig havde arbejdet paa Sygekassens Kontor, som Formand i Stedet for en kvalificeret Kvinde, som i flere Aar havde haft med Arbejdet at gøre og i Perioder ledet dette, og som ogsaa havde søgt Stillingen.
Sagen blev overladt til Landsformanden og Inger Hempel.
k) Det videnskabelige Husholdningsinstitut. Fra Hulda Pedersen var der kommet en Anmodning om, at Dansk Kvindesamfund vilde være Medunderskriver sammen med andre Kvindeorganisationer paa en Henvendelse til Undervisningsministeriet, hvori man beklagede, at
Ministeriet endnu ikke havde set sig i Stand til at fremme det Forslag om et 5 Maaneders Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet, som var indgivet vil Ministeriet af et dertil nedsat Udvalg.
Man anmodede om, at Forslaget snart maatte blive virkeliggjort.
Landsformanden havde underskrevet for D.K..
l) Sorø Husholdningshøjskoles 50-Aars Jubilæum. Nikoline Winther fortalte om sit Møde paa Sorø Husholdningshøjskole.
Alma Andersen om sit Besøg i samme Anledning hos Birgitte Berg Nielsen, der var blevet meget glad for Besøget.
Landsformanden meddelte, at man nu vilde forsøge foranlediget, at Birgitte Berg Nielsen fik Fortjenstmedaillen.
m) Kvindelige Undersøgere. Inga Dahlsgaard henviste til sin Artikel om Sagen i Kvinden og Samfundet og meddelte, at Socialministeriet havde meddelt, at man vilde gaa bort fra Undervisningen i København.
Inger Hempel meddelte, at man i København vilde lade Arbejdet gaa over til Assistenterne i Kommunen, og at der saa var en Fare for, at Undersøgerne alle blev Mænd.
Magda Andersen syntes ikke, man burde lade Undersøgelsesstillingerne forsvinde og glide bort fra Socialraadgiverne, der havde meget bedre Betingelser for at beklæde Stillingerne. Man overlod til F.U. at gaa videre med Sagen.
n) Skolelovens Revision. Inga Dahlsgaard henstillede, at man ventede til den nye Regering var valgt.
Magda Andersen mente, man maatte stille F.U. frit, for det saa jo ud til, at vi til Efteraaret havde den nye Regering.
o) Forskolelærerinders Ansættelse grundet paa Lærerindemangelen og Statsseminarier. Landsformanden oplæste en Henvendelse, de skulde overbringes Undervisningsministeriet den næste Dag ved Udvalgets Formand Signe Tørsleff og fru Magda Andersen.
Signe Tørsleff udtalte, at hun havde drøftet Sagen med Amtskonsulenten, der syntes, det var godt, at D.K. gjorde noget herved.
Mødet 3. 6. sluttet her.
Den 4. Juni fortsatte Mødet Kl. 16.
Dirigenter: Formiddag Karen Schack
Eftermiddag; Margrethe Petersen.
o) Forskolelærerinderne. Signe Tørsleff aflagde herefter Beretning om Besøget hos Undervisningsministeren, der havde givet Signe Tørsleff og Magda Andersen en særdeles god Modtagelse, og Ministeren havde vist sig forstaaende.
Ang. Forskolelærerinders Ansættelse i de fuldt uddannede Lærerinders Arbejde, maatte man i enkelte Tilfælde tolerere det for Tiden paa Landet, men Embedet maatte ikke laves om til et Forskolelærerindeembede. Man havde ogsaa omtalt den Kommission, der skulde nedsættes, og hvor det var ønskeligt, at ogsaa Forældre blev repræsenteret. Ministeren havde været indforstaaet med, at ogsaa Kvinder maatte med i denne Kommission.
p) Svar fra Socialministeriet ang. Dyrtidstillæg til Ulykkesramte.
Landsformanden omtalte Svar fra Socialministeriet ang. vor Anmodning om Dyrtidstillæg til Ulykkesforsikrede, som det er lykkedes at faa gennemført. Dette havde været omtalt i Bladet.
Blev taget til Efterretning.
q) D.K.’s Formaalsparagraf. Da flere Kredse havde spurgt om, hvordan de skulde forholde sig overfor Medlemmer, der ikke havde vist korrekt Opførsel under Besættelsen, havde man udsendt en Skrivelse herom til Kredsene d. 17. Maj d.A., for at de kunde have denne at støtte sig til.
Til Efterretning.
r) Brandværnskomiteen. Alma Andersen forelagde en Henvendelse fra Komiteen, der anmodede om D.K. vilde tiltræde et Propagandaarbejde mod Brandfare i Form af Film, Piecer, Foredrag m.m. man havde i F.U. været enige om at tage mod denne Anmodning, og Alma Andersen var valgt som Repræsentant. Materiale vilde blive udsendt til Kredsene til Efteraaret med Meddelelse om Filmen m.m.
s) Husmødres Anerkendelse som Erhververe efter Invalideforsikringsloven.
Edel Saunte havde gjort opmærksom paa, at Husmødre ikke kunde opnaa de samme Rettigheder som Mænd under Invalideforsikringsloven f.Eks. naar det drejede sig om Anskaffelse af en Rullestol eller lignende, fordi de ikke blev anerkendt som Erhververe efter denne Lov.
Inger Hempel meddelte, at Husmødre blev behandlet paa Linie med alle andre i Invalideforsikringsloven.
Landsformanden oplyste, at Edel Saunte særlig var interesseret i, at Husmødre blev betragtet som Erhververe af Invalideforsikringsretten, det blev de ikke nu. Men hvis de blot havde 1 Times
Erhvervsarbejde ude, blev de det.
Inger Hempel og Lis Groes mente ikke, der blev gjort Forskel.
Herunder kom man ind paa Spørgsmaalet om Sygekasserne.
Inger Hempel udtalte, at Kvinderne maa gaa til Repræsentantskabsvalgene og vælge kvindelige Repræsentanter, hvis de vil have Kvinder ind i Bestyrelserne.
Karen Frandsen oplæste Redegørelse for, hvor megen kvindelig Repræsentation, der fandtes indenfor Sygekasserne, en Repræsentation, der var meget ringe.
t) D.K.’s Repræsentation i D.K.S. Lis Groes havde tidligere repræsenteret os, men havde nu ikke mere Tid, og havde derfor foreslaaet cand. polit. Birgit Begtrup.
Dette Forslag tiltraadt.
u) Skattefradrag for fraseparerede og fraskilte Kvinder. Edel Saunte havde bedt os om at se paa Spørgsmaalet og rejse det overfor Indenrigsministeriet. Det henvistes til Det Familiepolitiske
Udvalg.
ad 5. fortsat. Bladet. - Fortsættelse til Ref. ang. Redaktørstillingen, efter at Udvalget havde holdt Møde Søndag Morgen:
Udvalgets Medlemmer var enedes om at foreslaa Fællesstyrelsen, at Stillingen skulde opslaas ledig fra l/l0, og at der skulde nedsættes et Redaktionsudvalg med Landsformanden, Inga Dahlsgaard
og Margot Petersen.
Inga Dahlsgaard pointerede, at hvis Arbejdet skulde foregaa ved aftalte Møder, kunde hun ikke paatage sig det, da hun maatte indrette Tiden efter sit Arbejde.
Lis Groes syntes, at det var meget vanskeligt, hvis der skulde være flere om Arbejdet, for man vilde jo gerne have een Linie i Bladet, og det kunde kun gives ved een Person.
Landsformanden mente, at saalænge den nuværende Redaktør var i sin Stilling, saa kunde man ikke sætte en anden ansvarshavende ind.
Magda Andersen meddelte, at Grunden til, at man ønskede at nedsætte dette Udvalg, var dels at støtte den nuværende Redaktør i den Tid, der var tilbage, dels for at støtte den nye Redaktør.
Tiltraadt af Fællesstyrelsen.
Landsformanden takkede Redaktøren for den Tid, hun havde beklædt Stillingen.
ad 22. Eventuelt.
Kvindelige Brevsamlere. Nikoline Winther havde rejst Spørgsmaalet om en Forbedring af deres Kaar, i Anledning af de daarlige Vilkaar, hvorunder den kvindelige Brevsamler paa Møn arbejdede.
Foreløbig havde Befolkningen dernede sørget for, at hun fik en extra Betaling. Muligvis skulde man senere komme tilbage til Spørgsmaalet - der var dog i Mellemtiden sket det, at Brevsamlerorganisationen selv var ved at de derpaa i Øjeblikket.
Foreløbig til Efterretning.
Inga Dahlsgaard mente, at der var Grund til at rejse Spørgsmaalet om en Revision af Lov Nr. 100, hvori siges, at Kvinder ikke kan blive Præster og Officerer. Kvindernes Deltagelse i Frihedskampen, og Kvindernes Optagelse i de allierede Hære kunde være Basis for, at disse Undtagelser for lige Ret til Erhverv, blev slettede.
Margrethe Petersen tilsluttede sig Inga Dahlsgaard og foreslog samtidig, at man ogsaa rørte ved Aldersrentespørgsmaalet med Hensyn til Forskellen mellem de to Køn.
Inga Dahlsgaard meddelte, at Ungdomskredsen havde ønsket, at man foretog sig noget i det Udvalg, der var nedsat af Repræsentanter fra O.D., D.K.E. og D.K. samt fra D.K.K.U. om Unge Kvinders
Faguddannelse.
Inga Dahlsgaard foreslog, at vi gjorde noget for de overbebyrdede Telefonistinder, f.Eks. at faa Forbud mod Bestilling af Teater- og Biografbilletter indført eller Begrænsning af Samtaletiden
ogsaa indenbys, dog selvfølgelig først en Undersøgelse af, om det vilde have nogen praktisk Betydning.
Alle disse Spørgsmaal henvistes til F.U.
Inga Dahlsgaard beklagede, at Udvalget for Gift Kvindes Skat ikke havde holdt det Møde, der var planlagt til om Lørdagen. Foreslog, at hvert Udvalg fik en Tidsfrist, saa Medlemmerne kan lave Forslag.
Margrethe Petersen syntes, at Tiden til Udvalgsmøderne altid var for kort.
Man drøftede dette og vilde fremtidig forsøge, om der ikke skulde være Mulighed for at tage en Dag extra til Møderne, saaledes Udvalgene kunde holde deres Møder i Løbet af hele Dagen før selve Fællesstyrelsesmødet.
Protokollen ført af Margot Petersen og Inger Gudme
Protokollen gennemset af Landsformanden.
