« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 13. november 1945

« Se emneord

Udskrift af Forretningsudvalgets Protokol.
Aar 1945 d. 13/11 holdt Forretningsudvalget Møde paa D.K.’s Kontor. Mødet begyndte Kl. 17.

Til Stede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Magda Andersen, Alma Andersen, Margrethe Petersen, Karen Margr. Vilstrup, Karen Schack, Lis Groes, Inga Dahlsgaard og Margr. Høst-Neerup som Repræsentant for Københavns Kredsen samt Sekretæren

Dagsorden:
1. Valget
2. Fællesmødet
a) Regnskabet, b) Fremkomne Forslag, c) Resolutionerne d) Tilrettelæggelse af Fælles- og F.U. Møder i Fremtiden, e) evt. stenografisk Referat af Fællesmødet.
3. Det nordiske Kvindesagsmøde i Februar
4. D.K.’s Fødselsdag d. 24/2.46.
5. Formandsmødet i Februar
6a. Enkerne og Frihedsfonden
b. Foredragslisten
7. Indbydelse til en Kvindekonference i Paris
8. Husmoderferie
9. Det fremtidige politiske Arbejde v/Lis Groes
10. Henvendelse til Partierne ang. Kvinder i den nye Regering
11. Befolkningskommissionen
12. Folkevirke
13. Danske Kvinder i Sverige kan ikke stemme
14. Reguleringstillæg til Samgifte v/ Inga Dahlsgaard
15. Mælkeordningen
16. Kvl. Kontrollør v/Fødevaretilsyn
17. Agitationspiecerne
18. Eventuelt.

Inden man gik over til Dagsordenen, oplæste Landsformanden nogle Svar, der var indkommet efter Udsendelsen af Dagsordenen:
I. Svar fra Justitsministeriet ang. gift Kvindes Pas. – Ministeriet havde brevvekslet med Politimesteren i Nordre Birk og kunde herefter meddele, ”at Bekendtgørelsens Punkt 1, hvorefter Pas kan udstedes paa Grund af et ældre Pas, omfatter saavel Mænd som Kvinder, der under deres Ægteskab tidligere har faaet udstedt Rejsepas, og at Bestemmelsen i Punkt 6, hvorefter gifte Kvinder, Enker eller fraskilte som Dokumentation maa medbringe Vielsesattest samt Mændenes Daabsattest, alene omfatter Kvinder, der ikke er i Besiddelse af et ældre Pas, udstedt under deres Ægteskab, og er en følge af de gældende Indfødsretsregler, hvorefter gifte og fraskilte Kvinders samt Enkers Statsborgerforhold er afhængig af Mandens Statsborgerlige Stilling.”

Vedtaget at Skrivelse udarbejdes og overbringes af Landsformanden og Sagfører Margrethe Petersen.

II. Handelsministeriet havde meddelt os - som Svar paa vor Skrivelse – at man med Hensyn til Sydfrugter Ris m.m. var opmærksomme paa de i vor Henvendelse paapegede Forhold, saaledes at disse sjældne Varer blev fordelt saa retfærdigt som muligt.

Magda Andersen foreslog, at man tog Spørgsmaalet om Dæk og Slanger til Børnecykler op igen. - Vedtaget snarest muligt at skrive herom.

III. Ungdomskommissionen: Meddelt til Socialministeriet, at vi har udpeget Karen Margrethe Knudsen til Medlem af Kommissionen.

IV. Lukkede Kontoristklasser i Gentofte.- Som Svar paa vor Henvendelse havde Kommunen svaret, at der ikke var oprettet lukkede Kontoristklasser der, saaledes som vi havde faaet det oplyst.
Vedtaget at sende Afskrift af Svaret til Kommunalraadsmedlem Fru Marie Jensen, som vi havde faaet Meddelelsen fra.

V. Kollegiet til Den videnskabelige Husholdningshøjskole i Aarhus:
Landsformanden havde udarbejdet et Udkast, som oplæstes. Man vilde opfordre Hulda Pedersen til at se paa det samt udarbejde en Skrivelse, som Formændene kunde have med til Kommuneraadene.

Vi havde udsendt Lykønskninger til de nyvalgte kvindelige Folketingsmedlemmer. Takkeskrivelser modtaget fra de fleste med Udtalelse om, at de var taknemlige overfor D.K.’s Arbejde, da de var klare over, at det var det, der var medvirkende til deres Valg.

Desuden Takkebreve fra: Thora Pedersen og Nanna Ingerslev for Fødselsdagshilsener, og fra Estrid Hein og Astrid Holten, der havde faaet Hilsen, efter at de var gaaet ud af Hovedstyrelsen.

Jane Pedersen havde vi takket for Aarhus-Mødet, og hun havde ogsaa takket os for Samværet.

Landsformanden oplæste de Breve, der var sendt til Anna Westergaard og Kirsten Gloerfelt-Tarp som Misbilligelse, fordi de ikke havde meddelt os, at de ikke kunde deltage i Arbejdskonferencen i Paris i Tide, saa andre kunde vælges som Delegerede. Kirsten Gloerfelt-Tarp havde indrømmet, at det var forkert.

ad. l. Valget. - Landsformanden spurgte om F.U.’s Mening med Hensyn til at invitere de kvindelige Rigsdagsmedlemmer til The f.Eks. d. 20. ds. Kl. 16 i Anledning af Valget.
Tiltraadt af F.U.

ad 2 .Landsmødet.
a) Regnskabet forelagdes. Efter det foreløbige Skøn over Regnskabet, var Udgifterne ved Mødet kommet op paa ca 3.500. -Kroner.

b) Fremkomne Forslag fra Landsmødet - Udsættes til Mødet 27/11.

c). Resolutionerne var nu indsendt til de respektive Ministerier m.v.

d) Tilrettelæggelse af Hovedstyrelses- og F.U. Møder. Lis Groes foreslog, at man forsøgte at formindske Arbejdet ved dels at lade nogle af Sagerne f.Eks. Takkebreve - fremligge til Gennemsyn – dels at udsende Skrivelserne, saa det hurtigere kunde gennemgaas af Udvalgene. Henstillede, at en Plan herom evt. udarbejdes af Landsformanden, Næstformanden og Kassereren.
Landsmødet maatte ogsaa planlægges paa en anden Maade – f. Eks. bestemt Tid til Formandens Beretning og til Udvalgsberetningerne.
Vedtaget at Præsidiemedlemmerne skulde drøfte Spørgsmaalet nærmere

e) Det var foreslaaet, at man lod tage et stenografisk Referat af Landsmødet. Ligesaa undersøges af Præsidiet om det kan lade sig gøre, hvis man f.Eks. lader de Delegerede betale for hver sit Referat.

ad. 3, 4 og 5 behandledes under eet. - Det nordiske Kvindesagsmøde. D.K.’s Fødselsdag og Formandsmødet. Meget vanskeligt at faa et Lokale til vor Fødselsdag. Mulighed for Karnappens store Sal. Om Eftermiddagen skal vi i Anledning af Fødselsdagen have en Reception. Salonen og Malerisalen er bestilt samt Vin og Dessertkager.
Der har allerede meldt sig ca 50 Skandinavere, og her i Landet skal ogsaa vælges 3 fra hver Forening og 1 Suppleant til at deltage i Møderne som Delegerede.
Formandsmødet skulde i Henhold til Vedtagelse paa Landsmødet foregaa samtidig, men det kunde kun blive 3 Timer om Formiddagen d. 22/2.

ad. 6. a. Enkerne og Frihedsfonden: Lis Groes foreslog, at man fra D.K.’s Side skulde se at være med i det Arbejde, der nu var under Forberedelse for Frihedskampens Efterladte. - Vedtaget at Lis Groes skulde undersøge Sagerne nærmere og meddele nærmere ved næste Møde.

b) Foredragslisten. - Magda Andersen fremlagde Forslag til Listen, der nu er i Korrektur. Prisen er Kr. 158.- for 500. - + 20. - Kr. for Omslag.
Vedtaget at Kredsene kan faa den gratis.
Magda Andersen beklagede, at saa mange af Distriktsformændene ikke havde reageret overfor den Skrivelse, hvori Magda Andersen havde bedt dem om at opgive Foredragsholdere, der kunde sættes
Paa Listen. Listen maatte nu udsendes uden disse Navne, der kunde have været emd.

ad. 7. Kvindekonferencen i Paris. - Vi havde modtaget Indbydelse til et Møde i Dagene 26.- 29. November, men grundet paa de vanskelige Trafikforhold, hvor vi ikke ved, hvornaar vi kan komme hjem igen - og heller ikke af økonomiske Grunde.

ad. 8 Husmoderferie. Margot Petersen gjorde Rede for de Forberedelser, der var truffet for det ved Landsmødet omtalte store Møde d. 19. ds Kvindernes Bygning med svensk Taler: Forstander Ekstam. Blandt de indledende var Socialministeren, Departementschef Koch, Sekretæren og Fuldmægtigen fra Socialministeriet, der kunde have interesse for Sagen. Desuden Københavns Kredsen og Ungdomskredsens Styrelsesmedlemmer, herboende Hovedstyrelsesmedlemmer, Sjællandske Kredsformænd o.m.a. - Fra Johanne Rasmussen Esbjerg havde vi faaet Besked om, at Mødrehjælpen i Esbjerg vilde betale hendes Rejse herind. - Sparekassen og andre, som kunde tænkes at ville støtte Sagen økonomisk, havde vi ogsaa indbudt. Under det "aktuelle Kvarter”
Mandag vilde der komme et Interview med Forstander Ekstam.

ad. 9. Det fremtidige politiske Arbejde. - Lis Groes foreslog, at Arbejdet skulde lægges om allerede.nu, og at der blev gjort et Arbejde fagvist f.Eks. med Sygeplejerskerne. - Gjorde særlig opmærksom paa Kommunevalgene, men mente ogsaa, at det næste Rigsdagsvalg allerede nu matte forberedes. Vort Slagord til Kommunevalgene skulde være: ”1000 Kvinder ind i de kommunale Raad." (Mod 164 nu).

ad. 10. Henvendelse til Partierne ang. Kvinder i den nye Regering. – D.K.N. havde udarbejdet en Henvendelse, og vi havde været Medunderskrivere sammen med Fredsligaen.

ad. 11. Befolkningskommissionen: Man blev enige om, at Lis Groes skulde lave Udkast til en Skrivelse, der skulde forelægges først for det familiepolitiske Udvalg, dernæst for F.U.

ad. 12. Folkevirke. – I Stedet for Fru Holten valgtes Margrethe Høst-Neerup til Repræsentantskabet.

ad. 13. Danske Kvinder i Sverige kan ikke stemme. - Iflg. Avisnotits kan gifte Kvinder i Udlandet ikke stemme, da der iflg. Loven kun kan stemmes af Mennesker, der grundet paa deres Arbejde opholder sig Udlandet.
Vedtaget at lave Skrivelse til Indenrigsministeriet herom.

ad. 14. Reguleringstillæg til Samgifte. – Redaktøren havde faaet Brev fra et Medlem, der spurgte, om det ikke var en Lapsus, naar der stod i Artiklen i Bladet 15/10 ”De Samgifte” ”at de samgifte tilsammen kun faar Reguleringstillæg svarende til den højest lønnedes Indkomst”. – Det var i alle Tilfælde ikke saadan, at det praktiseredes. Redaktøren havde henvist til Tjenestemandsloven, iflg. hvilken det i Artiklen noterede var rigtigt.
Vedtog at Redaktøren skal meddele hende, at hun maatte henvende sig til Forstanderen paa Seminariet og til Lærerorganisationen, og hvis disse ikke vilde hjælpe hende, saa skulde vi nok støtte hende.

ad. 15. Mælkeordningen: - Fra Fru Politimester Parker havde vi faaet Brev om, at faa Mælken gjort billigere og indsendte en Oversigt over Priserne, hvoraf det fremgik, hvor stor en Avance der var paa Mælk og Fløde.
Overdraget Lis Groes at faa Oplysninger herom til næste Møde.

ad. 16. Kvlg. Kontrollør ved Fødevaretilsynet. – Landsformanden udarbejdet et Udkast, som vilde blive udsendt til F.U.’s Medlemmer, saa den kunde være parat til Godkendelse til næste F.U.

ad. 17. Agitationspiecerne. Som foreslaaet paa Landsmødet skulde vi have en Agitationspiece til at faa Unge med i D.K.
Følgende blev foreslaaet: Edith Larsen, Esther K. Pedersen, Inge Falck-Tybjerg og Kirsten Sigsgaard.

ad. 18. Eventuelt.
a) Nye Fag efter Aftenskoleloven og Aftenhøjskoleloven. Paa Forslag af Lis Groes havde Signe Tørsleff udarbejdet Forslag, som skal med i den Liste, der er under Udarbejdelse med Talerliste, Studiekred m.m.

b) Magda Andersen meddelte, at Nysted Kredsen havde udsendt ”Hjemmenes Kvinder og D.K” som ”adresseløs” Tryksag til hver Husstand, koster 0,52 pr. Adresse. – Desuden den blaa Agitationspiece til 200 Husstande, derpaa skal en Rejsesekretær gaa ud og tale med nogle af dem, man nærmest mente var villige til at blive Medlemmer – desuden averteret i Aviserne.

Næste F.U. Møde holdes den 27/11. Kl. 15.

Protokollen ført af Margot Petersen
” underskrevet af:

Ingrid Larsen, Alma Andersen, Inger Hempel, Margrethe Petersen, Magda Andersen, Inga Dahlsgaard, Karen Schack, Margr. Høst-Neerup