« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 28. september 1946
Protokol for Dansk Kvindesamfunds Hovedstyrelsesmøde i Kvindernes Handels- og Kontoristforening Lørdag d. 28. September 1946 Kl. 10.
Dagsorden:
1. Formandsmødet
2. Regnskabet - herunder Bladet - Annoncerne – Kontorets Arbejde - evt. Kontingentforhøjelse og heraf følgende Lovændringer,
3. Lotteriet
4. Husmoderferie
5. Forespørgselen fra Hillerød til Landsmødet om Medlemskab i D.K.
6. VII Distrikts Deling
7. Børglum Kredsens Formand
8. Meddelelser:
a) Ingrid Jespersens Legat
b). D.K.’s Repræsentanter i I.W.S.A.
c) Gifte Kvinders Statsborgerret
d) Handelsministeriet
e) Lukkeloven
f) Sommerlejren
g) Skal D.K. have Vinterkursus i 1947
9. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden (dog kun til ca. Kl. 14), Næstformanden Magda Andersen, Karen Grønning (som Suppleant for Dagmar Mailand), Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Astrid Badstue, Nik. Winther, Lissie Elsass Fridericia, Alma Andersen, Lis Groes, Karen Schack, Karen Margr. Vilstrup, Inga Dahlsgaard, Ester Graff og Margr. Høst-Neerup.
Fraværende: Dagmar Mailand, Margrethe Petersen og Gudrun Buchreitz gr. p. Sygdom. Desuden Andrea Hedegaard.
Dirigenter valgtes: Formiddagens Møde: Karen Berleme-Nix
Eftermiddagens ” : Karen Frandsen.
Da man vilde vente med Drøftelse af Formandsmødet og Regnskabet til Landsformanden kunde være til Stede, tog man først nogle om de efterfølgende Punkter.
ad 3: Landslotteriet. Magda Andersen redegjorde for Salget af Lodsedler, der paa det Tidspunkt nærmede sig Afslutningen. Det viste sig, at Landdistrikterne og de smaa Byer laa med et Procentvis større Salg end de store Byer, og ligesaadan viste det sig at være en god Ide at anbefale Nedsættelse af Lotteriudvalg, idet der de Steder var gjort et meget stort Arbejde. Udvalget har besluttet at skænke hver Kreds et Eksemplar af D.K.’s Historie som skal tilfalde den bedste Sælger og ligeledes skal den Kreds der procentvis efter deres Medlemstal sælger de fleste Lodsedler have 100 Kr.
ad. 4. Husmoderferie. Margot Petersen aflagde en foreløbig kort Beretning, det i Sommerlejren afholdte Forsøg. Nærmere Rapport var ved at blive udarbejdet og vilde senere fremkomme. Anmodede om Tilladelse til at omtale Sagen for Formændene paa Mødet næste Dag, da det var vigtigt at høre om Formændene var interesserede, idet det jo ikke var sikkert, at vi fik saa stort et Beløb til Støtte fra Socialministeriet og saa maatte Penge skaffes ad anden Vej og Forsøg gøres endnu engang paa samme Maade, men i stærkere Samarbejde mellem de tilsluttede Organisationers Lokal-Afdelinger.
Det Beløb vi i Aar havde faaet var fra Feriefonden og M.P. vidste, at denne selv vilde faa Brug for Pengene til næste Aar.
Fra Udvalgets Side paatænkte man atter at henvende sig om at faa nedsat en Kommission til Drøftelse af Spørgsmaalet, men maatte nu først have Rapporten færdig. Husmødrene havde under Spørgsmaalet vist Interesse for Spareklubber til dette Formaal, saa de selv kunde give noget til, eventuelt saaledes, at de selv kunde købe Sparemærker.,
Hovedstyrelsen tog dette til Efterretning og tiltraadte, at M.P. omtalte Sagen næste Dag.
ad. 5. Forespørgselen fra Hillerød Kredsen til Landsmødet om Medlemskab i D.K. - Følgende Spørgsmaal var forelagt Landsmødet, hvor man havde vedtaget, at Hovedstyrelsen skulde tage den op til Behandling:
1. Kan en Kvinde, som er gift med en Værnemager, Stikker, Hipoman el. lign., men ikke selv har taget Del i noget ufordelagtigt, staa som Medlem af D.K.”
2. ”Kan et Medlem, som paa et Tidspunkt har mistet almen Tillid, efter denne Periode, optages som Medlem?”
3. “Kan et Medlem, som blev ekskluderet af D.K. efter 5. maj paa Grund af intim Omgang med Tyskerne, nogen Sinde atter indtræde som Medlem af D.K.”
Ang. Spm. 1: Dirigenten foreslaar, at dette forelægges et Udrensningsudvalg, da man ikke kan svare generelt herpaa.
Vedtaget at nedsætte et saadant Udvalg og flg. Valgtes:
Landsformanden Ingrid Larsen, Politifuldmægtig Karen Berlème-Nix samt den paagældende lokale Formand eller et af Kredsstyrelsen udpeget Medlem.
Ang. Spm. 2.: Dirigenten foreslog, at man udskød dette til et konkret Tilfælde foreligger, hvortil det skal forelægges Udrensningsudvalget.
Ang. Spm. 3: - var man enige om, at hertil maatte svares Nej.
ad. 2. Regnskabet.
Da Landsformanden kom til Stede paa dette Tidspunkt, gik man over til Regnskabet.
Magda Andersen meddelte, at hun havde opstillet følgende Forslag (som var blevet maskinskrevet og omdeltes):
I. Kontingentforhøjelse saaledes at mindste Kontingent er 10 Kr. – hvoraf Hovedkassen faar Halvdelen Kr. 5. – pr. Aar
a) Kontingentet til Hovedkassen bliver for indeværende Aar at opkræve med 1 Krone extra og for Fremtiden Kr. 5. – imod nu Kr. 3. – pr. Aar til Hovedkassen.
II. – Der opkræves for indeværende Aar 1 Krone extra, de følgende Aar 3 Kroner + 2 Kroner til Bladet og dette tages ved en særskilt Opkrævning.
III. - Indskrænkning i Udgifter:
a) ringere Papir til Bladet
b) 8-Sidet i Stedet for 16-Sidet Blad
c) Bladet udsendes 9 Gange aarligt i Stedet for 12 Gange
d) Anden Annonceordning, evt. Bortforpagtning af Bladet.
e) Kontorbesparelser
f) Udvalgsformændene maa gøre mere Arbejde
g) Decentralisering (mere Arbejde til Distriktsformændene)
h) Formænd og Næstformænd udfører Sekretærarbejde efter Møderne.
Bladudvalget havde ført forskellige Forhandlinger, bl.a. drøftet evt. Omlægning af Bladets Administration med Dybbøl-Posten, Herlang og Toksvig, Handelsstandens Reklamebureau. Paa.
Anbefaling af Fru Wolden-Ræthinge havde Fru Magda Andersen taget mod Tilbud fra Fru Larsen-Ledet, Aabenraa, om at tale nærmere med Faktoren paa Dybbøl-Postens Trykkeri, da Fru Larsen-Ledet var kommet med forskellige Ideer om Bladets Omlægning. Det viste sig imidlertid, at det altsammen var Spørgsmaal, vi selv tidligere havde drøftet ned Trykkeriet.
Flere af Spørgsmaalene var uigennemførlige, andre upraktiske.
Bl.a. havde Fru L.L. foreslaaet mindre Margin, men vi havde [kan ikke læses] netop bedt Trykkeriet, da vi omordnede Bladets Opsætning i Januar, om at trykke saaledes, som det blev gjort nu. 12 Sider i Stedet for 16 vilde f.Eks. blive noget dyrere af tekniske Grunde (Beskæring, Bogbinderarbejde m.m.)
Et Brev fra Grindsted Kredsen oplæstes, hvori det pointeredes stærkt, at man ikke kunde undvære Bladet og at man var meget tilfreds med Redaktionen.
Magda Andersen udtalte, at D.K. nu stod overfor en Sanering af hele sin Forretningsgang. Alt var steget, og vi var desværre ikke konsolideret saadan, at vi havde kunnet tage de Prisstigninger som Tiden havde ført ned sig. – Foreslog at vi ventede med at drøfte Regnskabet (det udarbejdede
Budget) til den kritiske Revisor kom til Stede. Havde udformet forskellige Forslag, dels indsendte, dels egne, til nærmere Drøftelse.
Drøftelse af de forskellige Punkter.
ad 1, l0 og 11 - skulde forelægges Formandsmødet.
ad III
a) Bladudvalget havde undersøgt Mulighederne herfor, men det vil blive endnu dyrere, da vi saa skulde gaa over til en helt anden Fabrikation.
b) noget kunde spares paa Trykning og Papir, men Postpengene vilde blive fuldstændig det samme, da vi var paa laveste Takst. Desuden vilde vi miste Indtægter paa Annoncerne.
c) heller ikke herved vilde spares nævneværdigt gr. p. Postpengene og Annoncerne.
d) Muligheder for en anden Ordning undersøges, da den nuværende i nogen Grad har svigtet
e) Beklagede at der her maatte spares, da der her blev gjort et stort Arbejde, men naar man i Privatlivet maatte spare, matte man ogsaa gøre det paa Kontoret. Udvalgsformændene maatte gøre
mere Arbejde, man havde været tilbøjelig til at lægge alt Arbejde over paa Kontoret, takket den gode Hjælp, man havde haft. Distriktsformændene maatte ogsaa gøre mere Arbejde. Formænd
og Næstformænd maatte gøre alt det afsluttende Arbejde, der var efter Forretnings- og Hovedstyrelsesmødet.
Landsformanden var ikke enig med det omtalte - havde gr. p. sin Sygdom ikke kunnet deltage i dette F.U.’s forudgaaende Forhandlinger. Mente at en Kontingentforhøjelse i Landbokredsene vilde skade, i Stykker. Landsformandens Mening var, at vi var nødt til at lægge en Forhøjelse paa Bladet - i Lighed med andre Blade, saavel Fagblade som Dagblade. Sagen matte lægges frem for
Formændene næste Dag, saaledes det fremgik som en Forhøjelse til Bladet. Var iøvrigt ængstelig for Mødet; da knap det halve af Formændene havde meldt sig og mente iøvrigt at det var noget for tidligt det blev afholdt.
Karen Frandsen vilde paa det varmeste støtte Landsformanden – alle vilde synes, at Kontoret maatte indskrænke, men man forstod derimod, at Bladet kostede mere nu.
Marie Næss-Schmidt støttede ogsaa Landsformanden. Bladet maatte ikke svigtes. Havde skrevet til sine Kredse om, at det for indeværende Aar maatte gives een Krone extra og det havde de erklæret sig indforstaaede med.
Magda Andersen forstod ikke, at man ikke maatte nævne, at Kontorudgifterne var steget, Arbejdet var blevet meget større med Aarene og dermed ogsaa Udgifterne, ligesom man jo ogsaa der havde faaet Dyrtiden at mærke.
Nik. Winther meddelte, at man paa Møn var gaaet med til en Kontingentforhøjelse, men spurgte samtidig om det kunde lade sig gøre uden en Lovændring.
Margr. Høst-Neerup udtalte, at Københavns Kredsen havde tænkt at faa det vedtaget ved i Forbindelse med et Medlemsmøde i Oktober at afholde en extraordinær Generalforsamling.
Lissie Elsass Fridericia: Hvis man tog de reelle Bladudgifter, saa blev dette Kr. 30.000. – Vi havde i Øjeblikket Kr. 4l.000.- i Kredsbidrag med Kr. 3.- til Hovedkassen. - Hvis vi satte dette Kr. 1.- op pr. Halvaar, saa havde vi Kr. 30,000. - extra d.v.s. Kr. 71.000. - I Stedet for at Distrikterne selv skulde opkræve den l0 Øre, som Kredsen betalte pr. Medlem til Distriktskassen, kunde dette gøres fra Hovedkontoret sammen med Opkrævning til Bladet og Kontoret kunde saa bagefter sende Distriktskasserne de respektive Beløb.
Landsformanden syntes, at L. E. F. glemte at se Konkurrencen, der laa i Husmoderforeningerne og Husholdningsforeningerne, der nu tog vort Arbejde mere og mere op.
Lissie Elsass Fridericia mente, at naar Konkurrencen var saa stor, saa maatte vi ogsaa gøre mere Arbejde og dermed flere Penge dertil. Meddelte samtidig, at hun havde taget Oplysning hos en Bogtrykker ang. Priserne paa Bladet og ifølge disse Opgivelser skulde Kvinden og Samfundets
Bogtrykker være for dyr.
Ester Graff mente ikke man her kunde begynde at drøfte Bladpriser – det maatte gøres i et Udvalg - kendte som Fagmand ogsaa til Bladpriser og vi kunde ogsaa faa opgivet Priser, der laa højere end Dybbøl-Postens.
Magda Andersen oplyste, at Bladudvalget alleerede havde taget forskellige Stikprøver og de havde denne Gang, som tidligere, vist, at Dybbøl-Postens laa under de Priser, vi fik opgivet andet Steds fra.
Charlotte Grønnebæk: Arbejdet i II Distrikt laa meget vanskeligt. Havde Bemyndigelse til at sige, at Kredsene derovre ikke vilde gaa med til en Kontingentforhøjelse. Foreslog, at Kredsene selv distribuerede Bladene, saa vi kunde spare Postpengene. Kontorpersonalets Antal maatte nedskæres og ligesaa Antallet af Hovedstyrelsens Medlemmer. Vilde gerne spørge, om man stadig mente at Distriktsstyrelserne havde nogen Betydning. Ingen Kredse svarede paa Distriktsformandens Breve. Man fik l0 Øre pr. Medlem, og det kunde der ikke laves meget for.
Der blev gjort opmærksom paa, at der jo ikke var saa mange Personer paa Kontoret, som der var opgivet paa Budgettet, idet man der havde taget dem med der i Aarets Løb havde været paa Kontoret, men de havde ikke været der paa én Gang. Frk. Kirsten Kaas og Eleven havde saaledes forladt D.K. i henholdsvis August og Juli Maaned, hvorefter vi havde faaet Fru Munck, der imidlertid rejste 1. Oktober. Fru Harriet Jørgensen, som skulde overtage Frk. Kaas’s Arbejde, var udelukkende beskæftiget med Landslotteriet og indtil til dette ophørte, havde Margot Petersen ingen Hjælp paa Kontoret, medmindre vi var heldige at finde en den 1. Oktober efter Fru Munck. Der var nu antaget en Dame, som skulde passe den Del af Regnskabet, som Margot Petersen hidtil havde ført og dette vilde lette noget. Hun skulde komme hveranden Dag.
Frokostpause.
Herefter oplæste Landsformanden Opsigelse fra Margot Petersen, der ønskede at fratræde sit Arbejde for D.K. ved Aarets Udgang.
Maria Næss-Schmidt og Karen Schack udtalte en Tak til Margot Petersen for de forløbne
Aars Arbejde. Hertil sluttede Hovedstyrelsen sig.
Landsformanden udtalte, at hun godt forstod, at Margot Petersen ønskede at søge en Stilling med større Muligheder baade med Hensyn til Arbejdet og Indtægten.
Margot Petersen udtalte hertil, at det ikke var grundet paa Arbejdet, som hun netop var interesseret i, eller Indtægten som saadan. Aarsagen var, at hun af helbredsmæssige Grunde ikke kunde fortsætte at arbejde saa meget over, som hun havde maatte gøre i alle disse Aar, hvor alt Arbejde var lagt over paa Kontoret og derved vokset. Der var ingen Arbejdsro, og man følte sig kvalt under den Arbejdsform, der brugtes. Hvis man blot kunde faa Lov til at tilrettelægge Arbejdet paa en forretningsmæssig Maade, vilde det ogsaa økonomisk være til Vinding for D.K. Følte selv, at det var bedst hun gik, da Hovedstyrelsen nu var i en saadan Vane med at faa Arbejdet udført paa Kontoret, at hun ikke troede paa en Indskrænkning, saa man kunde slippe for Aftenarbejdet, især nu, hvor man kun vilde have en Assistent til Hjælp paa Kontoret, og da hun ikke selv kunde sige Nej, naar man kom med Arbejdet. Med Hensyn til Lønnen, saa var det i Forhold til den lange Arbejdstid og den opslidende Form med de lange F.U. Møder om Aftenen og Hovedstyrelsens Møder, at den ikke var tilstrækkelig. Ønskede for sin Efterfølger, at der maatte skabes mere Arbejdsro paa Kontoret. De to Hjælpere, som hun havde haft, Frk. Kaas i 6 Aar og Frk. Hovland i ca. 1 ½ - havde været vældig flinke, men havde begge forladt Arbejdet, grundet paa de meget trættende Arbejdsforhold. Frk. Kaas havde endnu ikke kunnet tiltræde en anden Stilling gr. p. daarlige Nerver og konstante Hovedsmerter.
Ønskede for det fremtidige Arbejde at D.K.’s idealistiske Arbejde maatte finde sammen med en virkelig forretningsmæssig Ordning af Foreningen, hvorved der vilde kunde gøres saa langt mere end Tilfældet var i Øjeblikket. Det, der var det afgørende, var simpelthen, at man fik Lov at arbejde, saaledes at man følte, man virkelig udrettede et nyttigt Arbejde, og ikke ustandselig skulde spilde Tiden paa Ting, der kunde gøres helt anderledes, hvis det blot blev grebet rigtigt an, og det vilde være sørgeligt, om Arbejdet nu skulde indskrænkes i Stedet for at udvides.
Revisor Frk. Lyngbye kom herefter til Stede og man drøftede forskellige Udveje for Besparelser.
Flere Hovedbestyrelsesmedlemmer var for at man skulde indskrænke Arbejdet og have en Dame mindre paa Kontoret.
Lis Groes nævnede i Forbindelse hermed nogle af de mange Opgaver, som vi maatte fortsætte med - og tage op - Vi skulde ikke indskrænke Kontoret; tværtimod Kontoret skulde udvides og der skulde gives ordentlige Lønninger. Der var Opgaver som f.Eks. Else Merete Ross Forslag om at
D.K. skulde gaa i Spidsen for en Udstilling om Rationalisering af Husførelse, der var Husmoderferien, Arbejdet for bedre Boliger, Vuggestuer, Børnehaver o.s.v. I Anledning af Magda Andersens Forslag om at Hovedstyrelsens Medlemmer og Udvalgsmedlemmerne selv skulde udføre Arbejdet vilde være umuligt at gennemføre - alle var for optaget hertil - og det vilde alligevel i sidste Instans blive Kontoret, der maatte gøre Arbejdet. Hun vilde f.Eks. ikke selv kunne paatage sig mere Arbejde med Sommerlejr og Vinterlejren end hun hidtil havde gjort. Hun gav her 8
Dage af sin i Forvejen knappe og kostbare Tid. Det var Kontoret, der hidtil havde gjort det største Arbejde, det kunde ikke undværes og maatte fortsættes.
Inga Dahlsgaard støttede Marg. Petersens Forslag ang. Forhøjelse til Kr. 10. – og ligesaa Lis Groes’ Udtalelse.
Maria Næss-Schmidt foreslog, at Forhøjelsen blev Kr. 3. – i Stedet for Kr. 2. - saa vi ikke behøvede at opkræve den ene Krone i Aar. Chll. Grønnebæk var af samme Mening. –
Lissie Elsass Fridericia støttede Lis Groes og foreslog samtidig, at man opkrævede Kontingent til Bladet for sig, med særlig Bemærkning herpaa paa Medlemskortet. Med Hensyn til Kontoret, saa maatte man ikke indskrænke det hverken i Arbejdsforhold eller i Lønforhold – vi kunde i alt Fald ikke ligge under Handels- og Kontormedhjælperforbundets Tariffer.
Johanne Fisker udtalte, at det kunde være meget godt, at vi vilde udvide Kontoret o.s.v, som Lis Groes havde sagt, men der maatte spares paa Lønningerne, naar vi ikke havde Raad dertil. Det havde ogsaa været en Fejl, at Margot Petersen havde arbejdet med Husmoderferie og at hun, naar der kom Udlændinge, skulde bruge Tid til at tale med dem. Dette maatte Hovedstyrelsen selv gøre.
Magda Andersen vilde protestere imod, at man vilde ophæve Distriktsordningen, saaledes som foreslaaet af Charlotte Grønnebæk. Med Hensyn til Arbejdet var hun ogsaa uenig med Lis Groes. Der havde været lagt alt for meget paa Kontoret. Medlemmerne skulde have Indtryk af at det var Udvalgsformændene, der gjorde Arbejdet og ikke Kontoret, og det var Udvalgsformændene, de skulde have Kontakt med. Vilde gerne have, at Hovedstyrelsen kom med Udveje til at skaffe de Penge, der skulde bruges – saa vilde hun være den første til at gaa med til at Kontoret skulde udvides og ikke indskrænkes.
Lissie Elsass Fridericia mente ikke man kunde tale om Indskrænkning af Arbejdet, samtidig med at man forhøjede Kontingentet.
Afstemning ang. Kontingentforhøjelsen.
Der stemtes imod at forhøje Kontingentet med 1 Krone i indeværende Aar.
Ang. Kr. 3. – fra 1/1.47 stemte 8 for og 4 imod.
Ang. Margrethe Petersens Forslag ang. Kr. l0. - og ens for hele Landet, saa var flere af Hovedstyrelsens Medlemmer af den Mening, at det vilde være praktisk, men mente ikke det vilde gaa igennem, men det maatte forelægges mødet næste Dag.
Kassekredittens Størrelse: Der blev redegjort for Forhandlingerne med Landmandsbanken og foreslaaet et Laan paa Kr. 20.000. – eller 15.000 Kr.
Ved Afstemning: 10 for Laan paa 20.000 Kr. som vedtoges, mens kun 2 stemte for 15.000 Kr.
Laanet skulde tidsbegrænses paa 2 Aar.
Det drøftedes om man evt. skulde skære Antallet af Blade ned, men alle var enige om, at dette ikke kunde lade sig gøre, naar vi nu satte Kontingentet op. Det overlodes Bladudvalget at finde Udveje og man supplerede sig med Lissie Elsass Fridericia, som korresponderende Medlem.
Kontorbesparelserne drøftedes. Magda Andersen foreslog, at man stemte om, at Udvalgsformændene skulde paatage sig noget mere Arbejde og indskrænke Kontorets Arbejde. Man drøftede dette Spørgsmaal og mente, at dette ikke vilde være nødvendigt, hvis vi fik Kontingentforhøjelsen.
Lissie Elsass Fridericia foreslog, at det skulle siges til Kredsene, at hvis der blev et større eller mindre Overskud, hvilket der jo var Mulighed for, saa vilde dette blive fordelt mellem Kredsene til Rejser til Møder, Foredragsholdere o.s.v. ligesom en Forhøjelse til Distrikterne fra 0,l0 pr. Medlem til 0,25, som skulde includeres i Beløbet til Kontoret, der derefter skulde sende det til Distriktkasserne, dette dog kun saafremt Forslaget om Kr. 10. – for hele Landet gik igennem. Nik. Winther tvivlede dels paa, at man fik dette igennem, dels at det vilde være fornuftigt. Vilde stemme imod.
Afstemning om Sagfører Margr. Petersens Forslag:
8 for og 5 imod.
Margot Petersen udbad sig Tilladelse til at sende en Rapport - hvis hun kunde naa det – til Kredsenes Formænd over Kontorets Arbejde, som de kunde forelægge Medlemmerne, hvad der var at gøre og hvad Pengene bl.a. gik til. Dette tiltraadtes.
ad. 8. f: Sommerlejren. Lis Groes spurgte Signe Tørsleff om man vilde gaa med til at tage Ry Højskole. Man var enige herom, hvis Fru Hedegaard, der skulde spørges, kunde gaa med hertil.
ad. 7. Børglum Kredsen. Næstformanden Fru Magda Andersen redegjorde for Sagen. Kredsens Formand Fru Cæcilie Dahlsgaard var blevet beskyldt for unational Holdning. Landsformanden havde for nogen Tid Siden været i Nordjylland og havde ved denne Lejlighed haft en Samtale med C. D., hvorved hun havde faaet denne til at trække sig tilbage. Cæcilie Dahlsgaard havde nu ønsket igen at faa en Samtale og vilde komme til København, hvis vi vilde betale Rejsen.
Der oplæstes et Udklip ifølge hvilken C.D. bl.a. skulde have sagt, at det var godt at Politiet blev taget o.s.v. Desuden oplæstes Brev fra Kredsens nuværende Formand, der ønskede at høre fra Hovedstyrelsen.
Karen Grønning gjorde opmærksom paa, at der var ingen i Kredsen, der ønskede, at C.D. skulde gaa. Det hun havde sagt om Politiet havde været uoverlagt.
Magda Andersen havde paa F.U.’s Vegne skrevet til C.D., at hun maatte rense sig ved en Retssag, før hun kunde fortsætte i D.K. Hovedstyrelsen gav F.U.’s Fremgangsmaade sin fulde Tilslutning.
ad. 8 a: I.W.S.A: - Den internationale Stemmeretsalliance (der nu fremtidig hedder Den Internationale Kvindealliance). Magda Andersen meddelte, at Bodil Begtrup var blevet indvalgt i Alliancen. Margot Petersen meddelte, at hun var blevet foreslaaet baade fra Sverige og Norge, men
da D.K. ikke havde sendt de paagældende Papirer til Alliancen kunde Forslaget ikke godkendes. Danmark havde derfor nu kun én kandidat imod tidligere 2. Bodil Begtrup var blevet foreslaaet af andre Landes Komiteer og disse havde skrevet til Margot Petersen, at havde de vidst, at D.K. ikke havde foreslaaet hende, saa vilde de have gjort det.
ad. 8. c: Gift Kvindes Statsborgerret. Der kunde intet gøres herved, da Loven var vedtaget.
ad. 8 d: Handelsministeriet: Magda Andersen, der havde mødt for Landsformanden redegjorde for et Møde, hvor hun var gaaet stærkt imod en Repræsentant fra Arbejdernes Erhvervsraad, fordi han ikke syntes, der skulde gives Textilkort til Folk med Indtægt over Sygekassegrænsen. Desuden var Strømpesituationen blevet drøftet og forskellige Kvaliteter forelagt.
Lissie Elsass Fridericia foreslog, at man henstillede til Handelsministeriet at nedskære Papirforbruget til Fremstilling af kulørte Blade.
Dette vilde man se nærmere paa.
ad. 8 f. Sommerlejren 1946. Margot Petersen forelagde Regnskabet, der udviste et Overskud som det vedtoges at overføre til Hovedkassens Regnskab som Dækning for det Kontorarbejde, der medfulgte ved Forberedelserne.
ad 8 g: Vinterkursus 1947. Man drøftede hvorvidt mon skulde afholde en saadan. Det vedtoges, saafremt man kunde faa et Sted dertil.
ad 9: Eventuelt. Magda Andersen redegjorde for en Sag fra Ærøskøbing, hvor en Kvinde skulde være blevet forbigaaet til Fordel for en Mand ved Tildeling af Biografteaterbevilling, og Vedkommende mente, at Fru Saunte ikke havde varetaget Kvindernes Interesser paa dette Punkt. Dette blev taget til Efterretning, da man ventede nærmere ang. Sagen - og Hovedstyrelsen
udtalte Ønske om, at faa en Redegørelse fra Edel Saunte.
Protokollen ført af Margot Petersen,
Gennemset af Fru Ingrid Larsen (1ste Del) og Resten af Fru Magda Andersen og Astrid Badstue.
Dagsorden:
1. Formandsmødet
2. Regnskabet - herunder Bladet - Annoncerne – Kontorets Arbejde - evt. Kontingentforhøjelse og heraf følgende Lovændringer,
3. Lotteriet
4. Husmoderferie
5. Forespørgselen fra Hillerød til Landsmødet om Medlemskab i D.K.
6. VII Distrikts Deling
7. Børglum Kredsens Formand
8. Meddelelser:
a) Ingrid Jespersens Legat
b). D.K.’s Repræsentanter i I.W.S.A.
c) Gifte Kvinders Statsborgerret
d) Handelsministeriet
e) Lukkeloven
f) Sommerlejren
g) Skal D.K. have Vinterkursus i 1947
9. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden (dog kun til ca. Kl. 14), Næstformanden Magda Andersen, Karen Grønning (som Suppleant for Dagmar Mailand), Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Astrid Badstue, Nik. Winther, Lissie Elsass Fridericia, Alma Andersen, Lis Groes, Karen Schack, Karen Margr. Vilstrup, Inga Dahlsgaard, Ester Graff og Margr. Høst-Neerup.
Fraværende: Dagmar Mailand, Margrethe Petersen og Gudrun Buchreitz gr. p. Sygdom. Desuden Andrea Hedegaard.
Dirigenter valgtes: Formiddagens Møde: Karen Berleme-Nix
Eftermiddagens ” : Karen Frandsen.
Da man vilde vente med Drøftelse af Formandsmødet og Regnskabet til Landsformanden kunde være til Stede, tog man først nogle om de efterfølgende Punkter.
ad 3: Landslotteriet. Magda Andersen redegjorde for Salget af Lodsedler, der paa det Tidspunkt nærmede sig Afslutningen. Det viste sig, at Landdistrikterne og de smaa Byer laa med et Procentvis større Salg end de store Byer, og ligesaadan viste det sig at være en god Ide at anbefale Nedsættelse af Lotteriudvalg, idet der de Steder var gjort et meget stort Arbejde. Udvalget har besluttet at skænke hver Kreds et Eksemplar af D.K.’s Historie som skal tilfalde den bedste Sælger og ligeledes skal den Kreds der procentvis efter deres Medlemstal sælger de fleste Lodsedler have 100 Kr.
ad. 4. Husmoderferie. Margot Petersen aflagde en foreløbig kort Beretning, det i Sommerlejren afholdte Forsøg. Nærmere Rapport var ved at blive udarbejdet og vilde senere fremkomme. Anmodede om Tilladelse til at omtale Sagen for Formændene paa Mødet næste Dag, da det var vigtigt at høre om Formændene var interesserede, idet det jo ikke var sikkert, at vi fik saa stort et Beløb til Støtte fra Socialministeriet og saa maatte Penge skaffes ad anden Vej og Forsøg gøres endnu engang paa samme Maade, men i stærkere Samarbejde mellem de tilsluttede Organisationers Lokal-Afdelinger.
Det Beløb vi i Aar havde faaet var fra Feriefonden og M.P. vidste, at denne selv vilde faa Brug for Pengene til næste Aar.
Fra Udvalgets Side paatænkte man atter at henvende sig om at faa nedsat en Kommission til Drøftelse af Spørgsmaalet, men maatte nu først have Rapporten færdig. Husmødrene havde under Spørgsmaalet vist Interesse for Spareklubber til dette Formaal, saa de selv kunde give noget til, eventuelt saaledes, at de selv kunde købe Sparemærker.,
Hovedstyrelsen tog dette til Efterretning og tiltraadte, at M.P. omtalte Sagen næste Dag.
ad. 5. Forespørgselen fra Hillerød Kredsen til Landsmødet om Medlemskab i D.K. - Følgende Spørgsmaal var forelagt Landsmødet, hvor man havde vedtaget, at Hovedstyrelsen skulde tage den op til Behandling:
1. Kan en Kvinde, som er gift med en Værnemager, Stikker, Hipoman el. lign., men ikke selv har taget Del i noget ufordelagtigt, staa som Medlem af D.K.”
2. ”Kan et Medlem, som paa et Tidspunkt har mistet almen Tillid, efter denne Periode, optages som Medlem?”
3. “Kan et Medlem, som blev ekskluderet af D.K. efter 5. maj paa Grund af intim Omgang med Tyskerne, nogen Sinde atter indtræde som Medlem af D.K.”
Ang. Spm. 1: Dirigenten foreslaar, at dette forelægges et Udrensningsudvalg, da man ikke kan svare generelt herpaa.
Vedtaget at nedsætte et saadant Udvalg og flg. Valgtes:
Landsformanden Ingrid Larsen, Politifuldmægtig Karen Berlème-Nix samt den paagældende lokale Formand eller et af Kredsstyrelsen udpeget Medlem.
Ang. Spm. 2.: Dirigenten foreslog, at man udskød dette til et konkret Tilfælde foreligger, hvortil det skal forelægges Udrensningsudvalget.
Ang. Spm. 3: - var man enige om, at hertil maatte svares Nej.
ad. 2. Regnskabet.
Da Landsformanden kom til Stede paa dette Tidspunkt, gik man over til Regnskabet.
Magda Andersen meddelte, at hun havde opstillet følgende Forslag (som var blevet maskinskrevet og omdeltes):
I. Kontingentforhøjelse saaledes at mindste Kontingent er 10 Kr. – hvoraf Hovedkassen faar Halvdelen Kr. 5. – pr. Aar
a) Kontingentet til Hovedkassen bliver for indeværende Aar at opkræve med 1 Krone extra og for Fremtiden Kr. 5. – imod nu Kr. 3. – pr. Aar til Hovedkassen.
II. – Der opkræves for indeværende Aar 1 Krone extra, de følgende Aar 3 Kroner + 2 Kroner til Bladet og dette tages ved en særskilt Opkrævning.
III. - Indskrænkning i Udgifter:
a) ringere Papir til Bladet
b) 8-Sidet i Stedet for 16-Sidet Blad
c) Bladet udsendes 9 Gange aarligt i Stedet for 12 Gange
d) Anden Annonceordning, evt. Bortforpagtning af Bladet.
e) Kontorbesparelser
f) Udvalgsformændene maa gøre mere Arbejde
g) Decentralisering (mere Arbejde til Distriktsformændene)
h) Formænd og Næstformænd udfører Sekretærarbejde efter Møderne.
Bladudvalget havde ført forskellige Forhandlinger, bl.a. drøftet evt. Omlægning af Bladets Administration med Dybbøl-Posten, Herlang og Toksvig, Handelsstandens Reklamebureau. Paa.
Anbefaling af Fru Wolden-Ræthinge havde Fru Magda Andersen taget mod Tilbud fra Fru Larsen-Ledet, Aabenraa, om at tale nærmere med Faktoren paa Dybbøl-Postens Trykkeri, da Fru Larsen-Ledet var kommet med forskellige Ideer om Bladets Omlægning. Det viste sig imidlertid, at det altsammen var Spørgsmaal, vi selv tidligere havde drøftet ned Trykkeriet.
Flere af Spørgsmaalene var uigennemførlige, andre upraktiske.
Bl.a. havde Fru L.L. foreslaaet mindre Margin, men vi havde [kan ikke læses] netop bedt Trykkeriet, da vi omordnede Bladets Opsætning i Januar, om at trykke saaledes, som det blev gjort nu. 12 Sider i Stedet for 16 vilde f.Eks. blive noget dyrere af tekniske Grunde (Beskæring, Bogbinderarbejde m.m.)
Et Brev fra Grindsted Kredsen oplæstes, hvori det pointeredes stærkt, at man ikke kunde undvære Bladet og at man var meget tilfreds med Redaktionen.
Magda Andersen udtalte, at D.K. nu stod overfor en Sanering af hele sin Forretningsgang. Alt var steget, og vi var desværre ikke konsolideret saadan, at vi havde kunnet tage de Prisstigninger som Tiden havde ført ned sig. – Foreslog at vi ventede med at drøfte Regnskabet (det udarbejdede
Budget) til den kritiske Revisor kom til Stede. Havde udformet forskellige Forslag, dels indsendte, dels egne, til nærmere Drøftelse.
Drøftelse af de forskellige Punkter.
ad 1, l0 og 11 - skulde forelægges Formandsmødet.
ad III
a) Bladudvalget havde undersøgt Mulighederne herfor, men det vil blive endnu dyrere, da vi saa skulde gaa over til en helt anden Fabrikation.
b) noget kunde spares paa Trykning og Papir, men Postpengene vilde blive fuldstændig det samme, da vi var paa laveste Takst. Desuden vilde vi miste Indtægter paa Annoncerne.
c) heller ikke herved vilde spares nævneværdigt gr. p. Postpengene og Annoncerne.
d) Muligheder for en anden Ordning undersøges, da den nuværende i nogen Grad har svigtet
e) Beklagede at der her maatte spares, da der her blev gjort et stort Arbejde, men naar man i Privatlivet maatte spare, matte man ogsaa gøre det paa Kontoret. Udvalgsformændene maatte gøre
mere Arbejde, man havde været tilbøjelig til at lægge alt Arbejde over paa Kontoret, takket den gode Hjælp, man havde haft. Distriktsformændene maatte ogsaa gøre mere Arbejde. Formænd
og Næstformænd maatte gøre alt det afsluttende Arbejde, der var efter Forretnings- og Hovedstyrelsesmødet.
Landsformanden var ikke enig med det omtalte - havde gr. p. sin Sygdom ikke kunnet deltage i dette F.U.’s forudgaaende Forhandlinger. Mente at en Kontingentforhøjelse i Landbokredsene vilde skade, i Stykker. Landsformandens Mening var, at vi var nødt til at lægge en Forhøjelse paa Bladet - i Lighed med andre Blade, saavel Fagblade som Dagblade. Sagen matte lægges frem for
Formændene næste Dag, saaledes det fremgik som en Forhøjelse til Bladet. Var iøvrigt ængstelig for Mødet; da knap det halve af Formændene havde meldt sig og mente iøvrigt at det var noget for tidligt det blev afholdt.
Karen Frandsen vilde paa det varmeste støtte Landsformanden – alle vilde synes, at Kontoret maatte indskrænke, men man forstod derimod, at Bladet kostede mere nu.
Marie Næss-Schmidt støttede ogsaa Landsformanden. Bladet maatte ikke svigtes. Havde skrevet til sine Kredse om, at det for indeværende Aar maatte gives een Krone extra og det havde de erklæret sig indforstaaede med.
Magda Andersen forstod ikke, at man ikke maatte nævne, at Kontorudgifterne var steget, Arbejdet var blevet meget større med Aarene og dermed ogsaa Udgifterne, ligesom man jo ogsaa der havde faaet Dyrtiden at mærke.
Nik. Winther meddelte, at man paa Møn var gaaet med til en Kontingentforhøjelse, men spurgte samtidig om det kunde lade sig gøre uden en Lovændring.
Margr. Høst-Neerup udtalte, at Københavns Kredsen havde tænkt at faa det vedtaget ved i Forbindelse med et Medlemsmøde i Oktober at afholde en extraordinær Generalforsamling.
Lissie Elsass Fridericia: Hvis man tog de reelle Bladudgifter, saa blev dette Kr. 30.000. – Vi havde i Øjeblikket Kr. 4l.000.- i Kredsbidrag med Kr. 3.- til Hovedkassen. - Hvis vi satte dette Kr. 1.- op pr. Halvaar, saa havde vi Kr. 30,000. - extra d.v.s. Kr. 71.000. - I Stedet for at Distrikterne selv skulde opkræve den l0 Øre, som Kredsen betalte pr. Medlem til Distriktskassen, kunde dette gøres fra Hovedkontoret sammen med Opkrævning til Bladet og Kontoret kunde saa bagefter sende Distriktskasserne de respektive Beløb.
Landsformanden syntes, at L. E. F. glemte at se Konkurrencen, der laa i Husmoderforeningerne og Husholdningsforeningerne, der nu tog vort Arbejde mere og mere op.
Lissie Elsass Fridericia mente, at naar Konkurrencen var saa stor, saa maatte vi ogsaa gøre mere Arbejde og dermed flere Penge dertil. Meddelte samtidig, at hun havde taget Oplysning hos en Bogtrykker ang. Priserne paa Bladet og ifølge disse Opgivelser skulde Kvinden og Samfundets
Bogtrykker være for dyr.
Ester Graff mente ikke man her kunde begynde at drøfte Bladpriser – det maatte gøres i et Udvalg - kendte som Fagmand ogsaa til Bladpriser og vi kunde ogsaa faa opgivet Priser, der laa højere end Dybbøl-Postens.
Magda Andersen oplyste, at Bladudvalget alleerede havde taget forskellige Stikprøver og de havde denne Gang, som tidligere, vist, at Dybbøl-Postens laa under de Priser, vi fik opgivet andet Steds fra.
Charlotte Grønnebæk: Arbejdet i II Distrikt laa meget vanskeligt. Havde Bemyndigelse til at sige, at Kredsene derovre ikke vilde gaa med til en Kontingentforhøjelse. Foreslog, at Kredsene selv distribuerede Bladene, saa vi kunde spare Postpengene. Kontorpersonalets Antal maatte nedskæres og ligesaa Antallet af Hovedstyrelsens Medlemmer. Vilde gerne spørge, om man stadig mente at Distriktsstyrelserne havde nogen Betydning. Ingen Kredse svarede paa Distriktsformandens Breve. Man fik l0 Øre pr. Medlem, og det kunde der ikke laves meget for.
Der blev gjort opmærksom paa, at der jo ikke var saa mange Personer paa Kontoret, som der var opgivet paa Budgettet, idet man der havde taget dem med der i Aarets Løb havde været paa Kontoret, men de havde ikke været der paa én Gang. Frk. Kirsten Kaas og Eleven havde saaledes forladt D.K. i henholdsvis August og Juli Maaned, hvorefter vi havde faaet Fru Munck, der imidlertid rejste 1. Oktober. Fru Harriet Jørgensen, som skulde overtage Frk. Kaas’s Arbejde, var udelukkende beskæftiget med Landslotteriet og indtil til dette ophørte, havde Margot Petersen ingen Hjælp paa Kontoret, medmindre vi var heldige at finde en den 1. Oktober efter Fru Munck. Der var nu antaget en Dame, som skulde passe den Del af Regnskabet, som Margot Petersen hidtil havde ført og dette vilde lette noget. Hun skulde komme hveranden Dag.
Frokostpause.
Herefter oplæste Landsformanden Opsigelse fra Margot Petersen, der ønskede at fratræde sit Arbejde for D.K. ved Aarets Udgang.
Maria Næss-Schmidt og Karen Schack udtalte en Tak til Margot Petersen for de forløbne
Aars Arbejde. Hertil sluttede Hovedstyrelsen sig.
Landsformanden udtalte, at hun godt forstod, at Margot Petersen ønskede at søge en Stilling med større Muligheder baade med Hensyn til Arbejdet og Indtægten.
Margot Petersen udtalte hertil, at det ikke var grundet paa Arbejdet, som hun netop var interesseret i, eller Indtægten som saadan. Aarsagen var, at hun af helbredsmæssige Grunde ikke kunde fortsætte at arbejde saa meget over, som hun havde maatte gøre i alle disse Aar, hvor alt Arbejde var lagt over paa Kontoret og derved vokset. Der var ingen Arbejdsro, og man følte sig kvalt under den Arbejdsform, der brugtes. Hvis man blot kunde faa Lov til at tilrettelægge Arbejdet paa en forretningsmæssig Maade, vilde det ogsaa økonomisk være til Vinding for D.K. Følte selv, at det var bedst hun gik, da Hovedstyrelsen nu var i en saadan Vane med at faa Arbejdet udført paa Kontoret, at hun ikke troede paa en Indskrænkning, saa man kunde slippe for Aftenarbejdet, især nu, hvor man kun vilde have en Assistent til Hjælp paa Kontoret, og da hun ikke selv kunde sige Nej, naar man kom med Arbejdet. Med Hensyn til Lønnen, saa var det i Forhold til den lange Arbejdstid og den opslidende Form med de lange F.U. Møder om Aftenen og Hovedstyrelsens Møder, at den ikke var tilstrækkelig. Ønskede for sin Efterfølger, at der maatte skabes mere Arbejdsro paa Kontoret. De to Hjælpere, som hun havde haft, Frk. Kaas i 6 Aar og Frk. Hovland i ca. 1 ½ - havde været vældig flinke, men havde begge forladt Arbejdet, grundet paa de meget trættende Arbejdsforhold. Frk. Kaas havde endnu ikke kunnet tiltræde en anden Stilling gr. p. daarlige Nerver og konstante Hovedsmerter.
Ønskede for det fremtidige Arbejde at D.K.’s idealistiske Arbejde maatte finde sammen med en virkelig forretningsmæssig Ordning af Foreningen, hvorved der vilde kunde gøres saa langt mere end Tilfældet var i Øjeblikket. Det, der var det afgørende, var simpelthen, at man fik Lov at arbejde, saaledes at man følte, man virkelig udrettede et nyttigt Arbejde, og ikke ustandselig skulde spilde Tiden paa Ting, der kunde gøres helt anderledes, hvis det blot blev grebet rigtigt an, og det vilde være sørgeligt, om Arbejdet nu skulde indskrænkes i Stedet for at udvides.
Revisor Frk. Lyngbye kom herefter til Stede og man drøftede forskellige Udveje for Besparelser.
Flere Hovedbestyrelsesmedlemmer var for at man skulde indskrænke Arbejdet og have en Dame mindre paa Kontoret.
Lis Groes nævnede i Forbindelse hermed nogle af de mange Opgaver, som vi maatte fortsætte med - og tage op - Vi skulde ikke indskrænke Kontoret; tværtimod Kontoret skulde udvides og der skulde gives ordentlige Lønninger. Der var Opgaver som f.Eks. Else Merete Ross Forslag om at
D.K. skulde gaa i Spidsen for en Udstilling om Rationalisering af Husførelse, der var Husmoderferien, Arbejdet for bedre Boliger, Vuggestuer, Børnehaver o.s.v. I Anledning af Magda Andersens Forslag om at Hovedstyrelsens Medlemmer og Udvalgsmedlemmerne selv skulde udføre Arbejdet vilde være umuligt at gennemføre - alle var for optaget hertil - og det vilde alligevel i sidste Instans blive Kontoret, der maatte gøre Arbejdet. Hun vilde f.Eks. ikke selv kunne paatage sig mere Arbejde med Sommerlejr og Vinterlejren end hun hidtil havde gjort. Hun gav her 8
Dage af sin i Forvejen knappe og kostbare Tid. Det var Kontoret, der hidtil havde gjort det største Arbejde, det kunde ikke undværes og maatte fortsættes.
Inga Dahlsgaard støttede Marg. Petersens Forslag ang. Forhøjelse til Kr. 10. – og ligesaa Lis Groes’ Udtalelse.
Maria Næss-Schmidt foreslog, at Forhøjelsen blev Kr. 3. – i Stedet for Kr. 2. - saa vi ikke behøvede at opkræve den ene Krone i Aar. Chll. Grønnebæk var af samme Mening. –
Lissie Elsass Fridericia støttede Lis Groes og foreslog samtidig, at man opkrævede Kontingent til Bladet for sig, med særlig Bemærkning herpaa paa Medlemskortet. Med Hensyn til Kontoret, saa maatte man ikke indskrænke det hverken i Arbejdsforhold eller i Lønforhold – vi kunde i alt Fald ikke ligge under Handels- og Kontormedhjælperforbundets Tariffer.
Johanne Fisker udtalte, at det kunde være meget godt, at vi vilde udvide Kontoret o.s.v, som Lis Groes havde sagt, men der maatte spares paa Lønningerne, naar vi ikke havde Raad dertil. Det havde ogsaa været en Fejl, at Margot Petersen havde arbejdet med Husmoderferie og at hun, naar der kom Udlændinge, skulde bruge Tid til at tale med dem. Dette maatte Hovedstyrelsen selv gøre.
Magda Andersen vilde protestere imod, at man vilde ophæve Distriktsordningen, saaledes som foreslaaet af Charlotte Grønnebæk. Med Hensyn til Arbejdet var hun ogsaa uenig med Lis Groes. Der havde været lagt alt for meget paa Kontoret. Medlemmerne skulde have Indtryk af at det var Udvalgsformændene, der gjorde Arbejdet og ikke Kontoret, og det var Udvalgsformændene, de skulde have Kontakt med. Vilde gerne have, at Hovedstyrelsen kom med Udveje til at skaffe de Penge, der skulde bruges – saa vilde hun være den første til at gaa med til at Kontoret skulde udvides og ikke indskrænkes.
Lissie Elsass Fridericia mente ikke man kunde tale om Indskrænkning af Arbejdet, samtidig med at man forhøjede Kontingentet.
Afstemning ang. Kontingentforhøjelsen.
Der stemtes imod at forhøje Kontingentet med 1 Krone i indeværende Aar.
Ang. Kr. 3. – fra 1/1.47 stemte 8 for og 4 imod.
Ang. Margrethe Petersens Forslag ang. Kr. l0. - og ens for hele Landet, saa var flere af Hovedstyrelsens Medlemmer af den Mening, at det vilde være praktisk, men mente ikke det vilde gaa igennem, men det maatte forelægges mødet næste Dag.
Kassekredittens Størrelse: Der blev redegjort for Forhandlingerne med Landmandsbanken og foreslaaet et Laan paa Kr. 20.000. – eller 15.000 Kr.
Ved Afstemning: 10 for Laan paa 20.000 Kr. som vedtoges, mens kun 2 stemte for 15.000 Kr.
Laanet skulde tidsbegrænses paa 2 Aar.
Det drøftedes om man evt. skulde skære Antallet af Blade ned, men alle var enige om, at dette ikke kunde lade sig gøre, naar vi nu satte Kontingentet op. Det overlodes Bladudvalget at finde Udveje og man supplerede sig med Lissie Elsass Fridericia, som korresponderende Medlem.
Kontorbesparelserne drøftedes. Magda Andersen foreslog, at man stemte om, at Udvalgsformændene skulde paatage sig noget mere Arbejde og indskrænke Kontorets Arbejde. Man drøftede dette Spørgsmaal og mente, at dette ikke vilde være nødvendigt, hvis vi fik Kontingentforhøjelsen.
Lissie Elsass Fridericia foreslog, at det skulle siges til Kredsene, at hvis der blev et større eller mindre Overskud, hvilket der jo var Mulighed for, saa vilde dette blive fordelt mellem Kredsene til Rejser til Møder, Foredragsholdere o.s.v. ligesom en Forhøjelse til Distrikterne fra 0,l0 pr. Medlem til 0,25, som skulde includeres i Beløbet til Kontoret, der derefter skulde sende det til Distriktkasserne, dette dog kun saafremt Forslaget om Kr. 10. – for hele Landet gik igennem. Nik. Winther tvivlede dels paa, at man fik dette igennem, dels at det vilde være fornuftigt. Vilde stemme imod.
Afstemning om Sagfører Margr. Petersens Forslag:
8 for og 5 imod.
Margot Petersen udbad sig Tilladelse til at sende en Rapport - hvis hun kunde naa det – til Kredsenes Formænd over Kontorets Arbejde, som de kunde forelægge Medlemmerne, hvad der var at gøre og hvad Pengene bl.a. gik til. Dette tiltraadtes.
ad. 8. f: Sommerlejren. Lis Groes spurgte Signe Tørsleff om man vilde gaa med til at tage Ry Højskole. Man var enige herom, hvis Fru Hedegaard, der skulde spørges, kunde gaa med hertil.
ad. 7. Børglum Kredsen. Næstformanden Fru Magda Andersen redegjorde for Sagen. Kredsens Formand Fru Cæcilie Dahlsgaard var blevet beskyldt for unational Holdning. Landsformanden havde for nogen Tid Siden været i Nordjylland og havde ved denne Lejlighed haft en Samtale med C. D., hvorved hun havde faaet denne til at trække sig tilbage. Cæcilie Dahlsgaard havde nu ønsket igen at faa en Samtale og vilde komme til København, hvis vi vilde betale Rejsen.
Der oplæstes et Udklip ifølge hvilken C.D. bl.a. skulde have sagt, at det var godt at Politiet blev taget o.s.v. Desuden oplæstes Brev fra Kredsens nuværende Formand, der ønskede at høre fra Hovedstyrelsen.
Karen Grønning gjorde opmærksom paa, at der var ingen i Kredsen, der ønskede, at C.D. skulde gaa. Det hun havde sagt om Politiet havde været uoverlagt.
Magda Andersen havde paa F.U.’s Vegne skrevet til C.D., at hun maatte rense sig ved en Retssag, før hun kunde fortsætte i D.K. Hovedstyrelsen gav F.U.’s Fremgangsmaade sin fulde Tilslutning.
ad. 8 a: I.W.S.A: - Den internationale Stemmeretsalliance (der nu fremtidig hedder Den Internationale Kvindealliance). Magda Andersen meddelte, at Bodil Begtrup var blevet indvalgt i Alliancen. Margot Petersen meddelte, at hun var blevet foreslaaet baade fra Sverige og Norge, men
da D.K. ikke havde sendt de paagældende Papirer til Alliancen kunde Forslaget ikke godkendes. Danmark havde derfor nu kun én kandidat imod tidligere 2. Bodil Begtrup var blevet foreslaaet af andre Landes Komiteer og disse havde skrevet til Margot Petersen, at havde de vidst, at D.K. ikke havde foreslaaet hende, saa vilde de have gjort det.
ad. 8. c: Gift Kvindes Statsborgerret. Der kunde intet gøres herved, da Loven var vedtaget.
ad. 8 d: Handelsministeriet: Magda Andersen, der havde mødt for Landsformanden redegjorde for et Møde, hvor hun var gaaet stærkt imod en Repræsentant fra Arbejdernes Erhvervsraad, fordi han ikke syntes, der skulde gives Textilkort til Folk med Indtægt over Sygekassegrænsen. Desuden var Strømpesituationen blevet drøftet og forskellige Kvaliteter forelagt.
Lissie Elsass Fridericia foreslog, at man henstillede til Handelsministeriet at nedskære Papirforbruget til Fremstilling af kulørte Blade.
Dette vilde man se nærmere paa.
ad. 8 f. Sommerlejren 1946. Margot Petersen forelagde Regnskabet, der udviste et Overskud som det vedtoges at overføre til Hovedkassens Regnskab som Dækning for det Kontorarbejde, der medfulgte ved Forberedelserne.
ad 8 g: Vinterkursus 1947. Man drøftede hvorvidt mon skulde afholde en saadan. Det vedtoges, saafremt man kunde faa et Sted dertil.
ad 9: Eventuelt. Magda Andersen redegjorde for en Sag fra Ærøskøbing, hvor en Kvinde skulde være blevet forbigaaet til Fordel for en Mand ved Tildeling af Biografteaterbevilling, og Vedkommende mente, at Fru Saunte ikke havde varetaget Kvindernes Interesser paa dette Punkt. Dette blev taget til Efterretning, da man ventede nærmere ang. Sagen - og Hovedstyrelsen
udtalte Ønske om, at faa en Redegørelse fra Edel Saunte.
Protokollen ført af Margot Petersen,
Gennemset af Fru Ingrid Larsen (1ste Del) og Resten af Fru Magda Andersen og Astrid Badstue.
