« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 26. november 1946

« Se emneord

Udskrift af Forretningsudvalgets Protokol.
Tirsdag den 26. November holdt F.U. Møde paa Dansk Kvindesamfunds Kontor, N. Hemmingsensgade Nr. l0, Kl. 19.

Tilstede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Magda Andersen, Alma Andersen, Margr. Petersen, Joh. Fisker, Margr. Høst Neerup, Inga Dahlsgaard og Margot Petersen.

Dagsorden:
1. Kontoret
2. Sygekasselæger
3. De lukkede Kontoristklasser
4. Lønninger til Forstanderes Hustruer paa Hjem under Børneforsorgen
5. Husmoderferie
6. Meddelelser
a. Østifternes Kreditforening
b. Børglum Kredsen
c. Enligstillede Kvinders Børnepenge
d. Tjenestemandsudvalget
e. Møde med politiske Samraad
f. De kulørte. Hæfter
g. Skoletilsynsloven
h. Ungdomsorganisationens Fællesraad
i. Ungdomsorganisationens Kontingent
j. Fru Nikolaysens Eksklusion.
7. Eventuelt.

Før Dagsordenen:
I. Landsformanden meddelte, at der fra Margot Petersens. Læge var modtaget Attest paa, at hun skulde indlægges paa Finsen, saasnart der blev Plads – antagelig omkring 1. December.
II. Magda Andersen takkede for Hilsen til sin 60-Aars Fødselsdag,
III. Anna Koch Schiøler havde sendt sin Udmeldelse med den Begrundelse, at hun ikke kunde betale det forhøjede Kontingent og at hun ikke ønskede at staa i Afhængighedsforhold til et Blad, som hun havde redigeret i 18 Aar, ved eventuelt at faa det gratis. Anna Koch Schiøler bliver 80 Aar
d. 9/4 1947, men man kunde ikke saa godt feste for hende, hvis hun fastholder sin Udmeldelse.
IV: Tronfølgeloven: Landsformanden havde talt med Prof. Dr. jur. Povl Andersen og denne havde raadet til at indsende en Henvendelse, hvortil Landsformanden havde skrevet Udkast, som oplæstes og godkendtes.
V. Lissie Elsass havde mindet om sit Forslag ved Hovedstyrelsesmødet om at forsøge at faa Papirrationerne til de kulørte Blade nedskaaret.
Henvendelse indsendes. -
VI: Svar fra Handelsministeriet paa vor Skrivelse af 15 ds. angaaende Fremstilling af Damekonfektion i større Størrelser og Børnesokker, hvori meddeltes, at man havde udbedt sig en Udtalelse fra Direktoratet for Vareforsyning angaaende de rejste Spørgsmaal og at man senere vilde komme tilbage til Sagen.
VII: Svar fra Undervisningsministeriet pa vor Skrivelse af 3/4 d.A. hvori meddeltes, at Frk. Hulda Pedersen vil være at betragte som vor Repræsentant i Repræsentantskabet for Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet og at Ministeriet forventer at modtage vor Indstilling om Beskikkelse af en Suppleant. F.U. vilde sende Forslag til Hovedstyrelsen om at Frk. Alma Andersen skulde repræsentere D.K.
VIII. Lis Groes havde indsendt Forslag om at man fik en Dansk/Norsk Journalist og Forfatterinde, Magister i Arkæologi, Lise Lindbæk ud som Foredragsholder i Kredsene.
Udsendes til Distriktsformændene snarest. Desuden kommer der Interview med hende i Kvinden og Samfundet.
IX. Sagen mellem Fru Nikolaisen, Hvidovre og Dansk Kvindesamfund har nu været for Retten. Fru Nikolaysen anerkendte Exclusionen mod at D.K. afgav en Erklæring om, at det efter D.K.’s Kendskab ikke er grundet paa unational Opførsel eller grundet paa Uredelighed under hendes Arbejde.
X. Vi havde i sidste Protokol skrevet til de 4 foreslaaede der skulde træde ind i de internationale Udvalg
Ingeborg Hansen havde svaret, at hun ikke kunde for sit Helbred,
Margrethe Petersen vilde gerne og traadte saa i Stedet for Ingeb. Hansen,
Astrid Badstue havde ikke svaret
Ollis Klem havde svaret Ja.
F.U. vilde foreslaa Fru Berleme-Nix som Suppleant for Margr. Petersen.
Endvidere var der kommet Forespørgsel fra Alliancen ang. Medlem til Udvalget Lige Moral.
F.U. vilde foreslaa Karen Frandsen med Lissi Elsass som Suppleant.
Disse tilskrives.

ad 1: Kontoret. Udvalget ang. Kontorets Arbejde og Økonomi var enedes om følgende: Man vilde ansætte Fru Aase Lerche, der nu havde været i 1 ½ Md. paa Kontoret og Fru Harriet Jørgensen, der hidtil havde arbejdet med Landslotteriet. Kontoret lukker mellem Jul og Nytaar - men dette gælder kun for i Aar. - Landsformanden vilde forhandle nærmere med Kontoret næste Dag.
Margot Petersen havde hidtil staaet som Forretningsfører overfor Avispostkontoret bl.a. ogsaa med Hensyn til Regnskabet vedr. Ind- og Udmeldelser. Dette bad man Inga Dalsgaard overtage. Endvidere meddeltes det Margot Petersen, at hun, selvom hun skulde paa Hospitalet i December
vilde faa sin Løn for denne Maaned og desuden Løn extra for de 14 Dages Sommerferie, som hun havde tilgode.

ad 2: Sygekasselæger. Dr. Frandsen ønskede meget stærkt, at hendes første Forslag blev indsendt – og F.U. vedtog saa, at man vilde rette sig efter hende som Læge.

ad 3: De lukkede Kontoristklasser. Det vedtoges, at gaa til Generaldirektør Knud Korst for at høre om Kvinder nu fik samme Betingelser som Mænd til at gaa over i Embedsklasser. Landsformanden og Sagfører Margr. Petersen skulde gaa op til Generaldirektøren for at høre om Sagen nu var i Orden.

ad 4: Lønninger til Forstanderes Hustruer paa Hjem under Børneforsorgen.
Brev modtaget fra Undløse Drengehjem ang. Forstanderens Hustrus Løn, idet der nu var bevilget et Beløb kun 940 Kr. aarligt.
Det vedtoges, at Landsformanden skulde gaa til Landsnævnet for Børneforsorg om Sagen.

ad 5: Husmoderferie. Margot Petersen redegjorde for den sidste Tids Arbejde og meddelte, at der nu skulde afholdes Repræsentantskabsmøde Fredag d. 29 ds. Kl 14,30, hvortil ogsaa var indbudt Formændene for de tilsluttede Organisationer, for at faa dem nærmere knyttet til Arbejdet samt Pressen. Der skulde vælges ny Formand, da Margot Petersen ønskede at afgaa og man havde i Arbejdsudvalget drøftet en Efterfølger, som Margot Petersen vilde foreslaa, men denne var fra en anden Organisation.

ad 6: Meddelelser.
a. Østifternes Kreditforening havde nu svaret, at der intet var bestemt om, at Kvinder ikke kunde avancere højere end til Fuldmægtige.
b. Børglum Kredsen. Sagfører Jacobi havde bedt om at faa Sagen til Gennemsyn med den Begrundelse at ”klarlægge Sagen for D.K."
Landsformanden havde hertil svaret, at da Fru Dahlsgaard siden da havde udmeldt sig af D.K., havde det ingen Interesse for D.K.
c. Enligstillede Kvinders Børnepenge. Landsformanden foreslog, at man gjorde noget for at faa disse Penge forhøjet. Inga Dahlsgaard gjorde opmærksom paa en Studiekreds, som arbejdede med
dette Spørgsmaal og hvori var Mennesker, der havde med disse sager at gøre. Man bad Inga Dahlsgaard drøfte Sagen med denne Studiekreds og naar vi fik Materialet vilde man lade det overgaa til Det Familiepolitiske Udvalg.
d. Tjenestemandsudvalget. (udgik)
e. Møde med det politiske Samraad. Vi havde modtaget Indbydelse til et Møde om Boligforhold den 13. Januar. Landsformanden syntes, man skulde foreslaa Lis Groes som Taler.
f. De kulørte Hæfter. Det vedtoges at indsende Henvendelsen, der nu var udarbejdet.
g. Skoletilsynsloven. (udgik)
h. Ungdomsorg. Fællesraad, (udgik)
i. Ungdomsorg. Kontingent, (udgik)
j. Fru Nikolajsens Eksklusion, se før Dagsordenen: IX.

Eventuelt.
Bladet: Kontrakten med den nye Annonceforpagter blev forelagt og godkendt af Kvinden & Samfundet.

Protokollen før af Margot Petersen.
Protokollen underskrevet af:
Inga Dahlsgaard
Johanne Fisker
Alma Andersen
Margr. Høst Neerup,