« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 25. maj 1948
Forretningsudvalgsmøde afholdtes paa Dansk Kvindesamfund’s Kontor, Tirsdag d. 25. Maj, Kl. 19 med følgende
DAGSORDEN:
1. Godkendelse og Underskrift af Protokoller for F.U. møde d. 3/2-2/3-16/3 30/3. 1948
2. Aase Lerche.
3. Foredragsliste fra Dansk Samraad f.f. Nationer
4. Opfordring fra Journalist Christiansen, Lolland-Falsters Tidende om at skaffe Bil til Pastor Johanne Andersen.
5. Sommerlejrudvalget.
6. Protest fra Ringstedkredsen i Anl. af Artiklen i Kvinden og Samfundet om Insemination,
7. Indberetning fra Nykøbing Mors Kreds angaaende Korrespondance Kursus i "Barnet og Opdragelsen".
8. Dagsorden for Hovedstyrelsesmødet d. 25 Juni 48
9. Forslag til Resolutioner fra Landsmødet.
10. Gennemgang af Landsmødets Dagsorden.
11. Godkendelse af Skrivelse til Fængselsdirektoratet om Lønspørgsmaal for de kvindelige Funktionerer i Horserødlejren.
12. Skrivelse fra afskediget kvindelig Kontrøllør ved Post-og Telegrafvæsenet vedrørende Skattefradrag
13. Eventuelt. Senere Tilføjelse til Dagsordenen.
14. Det fam. pol. Udvalg ved Lis Groes. Behandling af det fremsatte Lovforslag om Ændringer i Forsorgsloven.
15. D.K.N.’s Svar til D.K. om Samarbejdsformen og Drøftelse af den fremtidige Retningslinie for Samarbejde.
16. Børglumkredsens Forslag om Henvendelse til Undervisningsministeriet angaaende Materiallære i Skolerne.
17. Godkendelse af Henvendelse til Landstingsudvalget i Anledning af Lovforslaget om Statens Husholdningsraad.
18. Angaaende Depot i Sparekassen v/ Alma Andersen.
19. Skrivelse af 20 Maj 1948 fra Justitsministeriet indeholdende Anmodning om Valg af en Repræsentant til det nedsatte Udvalg til Overvejelse af Foranstaltninger overfor prostituerede Kvinder og Ændring af den gældende Bestemmelse til Modarbejdelse af Prostitutionen.
Tilstede var: Landsformanden Margrethe Petersen, Kassereren Alma Andersen, Ingrid Larsen, Karen Margr. Vilstrup, Nic. Winther, Margr. Høst-Neerup, Lis Groes og Inga Dahlsgaard.
Udenfor Dagsordenen:
Inga Dahlsgaard meddelte, at hun fra en Journalist ved Socialdemokraten i Vejle havde modtaget en Artikel "Stands hende". Det drejede sig om et Foredrag som Fru Langhorn, Jellinge havde holdt i Vejle og som var meget antisemitisk. Artiklen var en skarp Protest mod dette Foredrag.
Landsformanden, med hvem Inga Dahlsgaard havde talt om Sagen, havde foreslaaet at sende Artiklen til Fru Langhorn og bede om en Udtalelse til F.U.mødet i Dag.
Fru Langhorn havde svaret, at nævnte Journalist var ortodoks Jøde, og havde følt sig noget stødt over Mødet, men sendte samtidig sit Foredrag over til Selvsyn. Dette var først kommet til Mødet i Dag, hvorfor Inga Dahlsgaard ikke havde naaet at læse det igennem. Fru Langhorn vedlagde endvidere Avisudklip, hvoraf det fremgik, at Vejle Kredsen selv tog Afstand fra Fru Langhorns Foredrag, D.K. skrev til et Vejle Blad: "Fru Langhorn talte ud fra egne Synspunkter, og dette er ikke D.K.’s Stilling til Sagen.’’
Der skulde svares Journalisten ret omgaaende, og Landsformanden og Inga Dahlsgaard var villige til at tage endelig Stilling til Sagen. Var man i Tvivl om, hvordan Sagen skulde gribes an, vilde man ringe F.U. op.
ad 1. Protokoller blev underskrevet af F.U. Rettelse af Protokol fra F.U. Mødet d. 30/3.48 Pkt. 8 (Side 39) 2’ Afsnit. Der skal rettelig staa: I Henvendelsen skulde der stilles Forslag om at gaa fra den nuværende Opstillings-Metode ved sideordnet Opstilling til Folketingsudvalg o.s.v.
ad 2. Landsformanden:
Fra Handels-og Kontormedhjælperforeningen’s Side ønskede man en personlig Forhandling, idet Parternes Udtalelser var ret divergerende. Handels- og Kontormedhjælperforeningen havde ønsket Fru Lerches Tilstedeværelse. -
Landsformanden ønskede imidlertid ikke Fru Lerches Tilstedeværelse den første halve Time og bad Ingrid Larsen som tidligere Landsformand at være med ved Mødet i Stedet for Magda Andersen, som havde meldt Frafald.
Mødet fastsattes til d. 31 Maj Kl. 16.
P. 3 udgik.
ad 4. Landsformanden. Fra en Journalist ved Lolland-Falsters Folketidende - Christiansen, havde D.K. modtaget Anmodning om at hjælpe Pastor Johanne Andersen til en Bil, saaledes at hun var i Stand til at komme ud til Meningheden, som var meget vidtstrakt. F.U. enedes om at svare, at D.K. ingen Midler havde til direkte at skænke Pastor Johanne Andersen en Bil, men at Foreningen var villig til at støtte hende paa enhver Maade for at kunne komme i Betragtning til en Bil. -
ad 5. Lis Groes meddelte, at man efter at have ansøgt Undervisningsministeriet om et Tilskud paa Kr. 750. - til Sommerlejren havde modtaget det Svar, at der højst blev ydet et Tilskud svarende til:
Kr. 60 til Foredragsholdere
Kr. 40 til alm. Foredragsholdere
Kr. 25 til Lederne.
Man vilde herefter indsende Budget over Udgifter til Foredragsholdere-Studiekredsledere m.m. og samtidig gøre opmærksom paa de betydelige Rejseudgifter grundet paa Lejrens Beliggenhed.
Inga Dahlsgaard foreslog, at Lis Groes selv gik til Ministeriet med Henvendelsen.
Da Skrivelsen havde været stilet til Landsformanden, blev det bestemt, at baade Landsformanden og Lis Groes skulde overrække Skrivelsen.
Margr. Høst-Neerup forespurgte, om et eventuelt bevilliget Beløb kunde blive brugt til Hjælp til Rejsen for mindrebemidlede. -
Inga Dahlsgaard meddelte hertil, at man havde paatænkt ved fremtidige Sommerlejre at sætte Lejren til en bestemt Pris, saaledes at Rejseudgifter var includeret i Prisen og saaledes, at alle betalte det samme Beløb, ligegyldigt hvor i Landet de maatte rejse fra. -
Inga Dahlsgaard anmodede om, at der maatte blive agiteret kraftigt for Lejren.-
ad 6. Landsformanden havde fra Asta Frandsen, Ringsted modtaget en Protest i Anledning af, at man havde nægtet at optage hendes Indlæg i Kvinden & Samfundet. "Maa vi saa være fri", hvilket var Protest mod Artiklen Insemination.
Inga Dahlsgaard svarede hertil, at hun sidst i April Maaned var blevet ringet op af Asta Frandsen, som havde udtalt, at Artiklen var en Skandale og forespurgte, om hun kunde faa et Indlæg i Bladet mod denne Artikel. Inga Dahlsgaard havde bedt Asta Frandsen om at sende Indlægget ind, hvorefter man skulde se paa det. Dersom det ikke kunde optages,vilde Spørgsmaalet blive forelagt F.U. Imidlertid var det blevet indrykket i Maj Nummeret.
Nicoline Winther henstillede til Redaktøren at være forsigtig med at optage saadanne Artikler vedrørende Insemination i Bladet, idet Folk paa Landet ikke synes om dette Spørgsmaal.
Inga Dahlsgaard mente, at Artiklen kun havde været rent oplysende, og at det ikke var Meningen, den skulde op til Diskussion.
Nicoline Winter udtalte, at en lille Notits om Spørgsmaalet havde været tilstrækkelig.
Inge Dahlsgaard tog dette til Efterretning.
P. 7 udgik.
ad 8. Foreløbig Dagsorden til Hovedstyrelsesmødet.
Fredag d. 25. Juni Kl. l0 paa ”Parkhotellet," Aalborg
P. l. Landsmødet
Regnskabet er anerkendt af Revisorerne.
P. 2. Bladet v/ Magda Andersen.
P. 3. Indkomne Forslag.
Ad 9. Ingrid Larsen foreslog, at Landsmødet fremkom med en Resolution vedrørende det fremtidige Boligbyggeri. Inge Dahlsgaard vilde paa D.K.N.’s Møde meddele dette. Eventuelt skulde der fremsendes Resolution vedrørende den enligtstillede Moder og Beskyttelse af vore Børn. Til Resolutionsudvalget foreslog man: Inga Dahlsgaard, Margr. Høst-Neerup og Karen Margr. Vilstrup.
Landsformanden meddelte vedrørende Gudstjenesten paa Landsmødet Søndag Morgen - at Pastor Johanne Andersen vilde reservere sin egen Menighed denne Søndag, men ikke havde noget imod at prædike f. Fks. Lørdag Morgen.
Forinden maatte Johanne Andersen dog have en skriftlig Erklæring fra samtlige Præster, der var knyttet til Kirken, hvori hun skulde prædike, at de ikke havde noget herimod. Imidlertid havde Ch. Grønnebæk udtalt, at samtlige Præster i Aalborg med een Undtagelse, var imod kvindelige Præster. Der var derimod Froprædiken i alle Kirker Søndag Morgen Kl. 8, og Ch. Grønnebæk havde foreslaaet at meddele Deltagerne dette, saaledes at de hver især kunde gaa i den Kirke, de ønskede.
Med Hensyn til at holde en kort Andagt Lørdag Morgen i Haandværkerforeningen med Pastor Johanne Andersen, var Kredsstyrelsen i Aalborg imod denne Tanke.
Ingrid Larsen mente ikke, at man skulde opfordre Medlemmerne til at gaa i Kirke hos de Præster, der var positivt indstillet mod Kvinder som Præster.
Den endelige Dagsorden til Landsmødet: De sidste Sider.
P. 11 udskydes til næste F.U. møde
P. 12 ” ” ” ”
Lis Groes havde paa et Møde i D.K.N. tillige med Karen Johnsen og Bodil Begtrup drøftet Forslaget til Lov om Ændring i Lov om offentlig Forsorg.
Det viser sig at Indtægtsgrænsen har faaet ca. 25% Forhøjelse, hvilket er godt, idet dette igen vil sige, at enlig Moder maa tjene indtil ca. 400 Kr. om Maaneden. Imidlertid er Reguleringen af Normalbidragets Størrelse mindre god, idet dette er blevet beregnet efter en Udgift paa Kr. 840 aarlig til Forsørgelse af et Enebarn i Alderen 7-l0 Aar, medens denne Udgift efter de Undersøgelser, som Regeringen selv har iværksat gennem Socialministeriet svarer til et Beløb paa Kr. 1195 aarlig. Den Difference der derved fremkommer vil udelukkende falde tilbage paa Moderen, som derved kommer til at betale langt mere end de 2/5 af Omkostningerne, som Loven tillægge hende. Man har herefter delt Faderens og Moderens Andel paa den Maade, at man har delt Bidragene i 3/5 til Faderen og 2/5 til Moderen i Stedet for henholdsvis 2/3 og l/3.
Lis Groes oplæste en Skrivelse til Ministeriet vedrørende de nævnte Punkter, som skulde underskrives af D.K.N., D.K. og De Danske Husmoderforeninger.
Landsformanden udtalte, at Inddrivelsen fra Fædre kun laa paa ca. l/3, hvilket resulterede i denne karrige Forhøjelse. Socialminister Strøm havde udtalt til Edel Saunte, at man maatte være forsigtig med Forhøjelsen, idet den danske Arbejder med Familie og Børn vilde have svært ved at forstaa, at en enlig Moder skulde have det ligesaa godt, maaske bedre end han.
Lis Groes: Selvfølgelig kan man ikke stille den enligtstillede Moder bedre end en Arbejder med flere Børn, men der er heller ingen Fare herfor. Der er imidlertid intet statistisk Grundlag for nogen Undersøgelse i den enligtstillede Moders Forhold. Grundbeløbene og Pristallet er reguleret for Alders- og Invaliderentenydere, men ikke her. -
ad 15. Landsformanden meddelte, at nedennævnte Svar fra D.K.N. angaaende Samarbejdsformen var blevet udsendt til Hovedstyrelsen med Anmodning om at meddele, om den var enig i, at man gav D.K.N. et bekræftende Svar.
"I Tilslutning til Mødet Søndag d. 25/4-1948 kan jeg meddele at Danske Kvinders Nationalraads Styrelse gerne præciserer Samarbejdet med Dansk Kvindesamfund saaledes at:
Hvis D.K.N. efter Forslag af en tilsluttet Forening eller paa eget Initiativ optager et Spørgsmaal, som D.K. tidligere har arbejdet med, henvender D.K.N. sig til D.K. om Samarbejde i Lighed med, hvad D.K.N. plejer at gøre, naar Spørgsmaal, der særligt interesserer en tilsluttet Forening tages op.’’
Paa samme Maade bør D.K. henvende sig til D.K.N. om Samarbejde, hvis D.K. tager Spørgsmaal op, der viderefører noget, som D.K.N. og D.K. har samarbejdet med."
Hvis D.K.N. efter Forslag af en Forening, eller paa eget Initiativ optager nye Spørgsmaal af Betydning, skal Sagen drøftes med de Foreninger, der maa antages at have en særlig Interesse i Sagen. -
Man var enige om, at der i Arbejdet med Gift Kvindes Skat - Tjenestemandsudvalg og Statsborgerretten maatte ske et Samarbejde. -
Ingrid Larsen meddelte, at Bodil Begtrup paa Generalforsamlingen i D.K.N. havde ønsket vedtaget en Resolution angaaende "Boligbyggeriet i Fremtiden". Da Landsformanden stillede Forslag om, at Resolutionen ikke blev vedtaget, før den var forelagt for de Foreninger, der tidligere havde haft med Sagen at gøre, var det kommet til Afstemning, som gav til Resultat, at Resolutionen skulde indsendes straks. Imidlertid havde Ingrid Larsen indsendt en Protest til D.K.N.’s Styrelse, idet hun mente, Aftemningen havde være ulovlig. Foreningen for D.K.N.’s Styrelse og andre af Styrelsen havde udtalt, at kun tilstedeværende Formænd for tilsluttede Foreninger og D.K.N.’s Styrelse havde Stemmeret, medens det iflg. Lovene viste sig, at andre Repræsentanter fra Foreningerne ogsaa havde haft Stemmeret.
Landsformanden forespurgte, hvor langt man burde gaa, om man skulde lade Sagen falde.
Inga Dahslgaard havde faaet Indkaldelse til D.K.N.’s Møde, hvor "Protest fra D.K." stod paa Dagsordenen.
Man enedes om ikke at gøre mere ved Sagen, men dog gøre D.K.N. klart, at de havde taget Fejl af deres Love.
P. 16 udgik.
ad 17. F U. gennemgik Henvendelse til det af Landstinget nedsatte Udvalg til Behandling af Lovforslaget om Statens Husholdningsraad, i Anledning af, at D.K. ønskede Indstillingsret til Raadets Medlemmer i Lighed med den Ret, der er givet de i Lovforslagets § 5 Stk. 2 nævnte 5 Foreninger. Skrivelsen vedtoges til Udsendelse. -
ad 18. Angaaende Depot i Sparekassen.
F.U. gav Alma Andersen Fuldmagt til at kvittere for Jubilæumsfonden.
ad 19. Landsformanden oplæste Skrivelse fra Justitsministeriet, hvori man anmodede D.K. om i Samraad med D.K.N. at udpege en Repræsentant i Stedet for Martine Bjørneboe, til at indtræde i Udvalget til Overvejelse af Foranstaltninger overfor prostituerede Kvinder og Ændring af de gældende Bestemmelser til Modarbejdelse af Prostitutionen, idet man agtede at genoptage Arbejdet.
Alma Andersen foreslog Ingrid Larsen, som i sin Tid sammmen med Martine Bjørneboe havde gjort et stort Arbejde for det kvindelige Politi.
Inga Dahlsgaard foreslog Læge Grethe Hartmann, som havde beskæftiget sig meget med prostituerede Kvinder, og var et udmærket Menneske.
Landsformanden mente, at det burde være en Læge eller Jurist.
Inga Dahlsgaard skulde paa D.K.N.’s Møde foreslaa Grethe Hartmann.
Eventuelt:
Landsformanden forespurgte, om F.U. kunde tiltræde at den sociale Skole fik Friabbonnement paa Kvinden og Samfundet.
Dette Tiltraadtes.
Dagsorden ved Landsmødet i Aalborg.
Lørdag den 26. Juni 1948.
Kl. 9. 1. Dannersang.
2. Kredsformanden Charlotte Grønnebæk byder Velkommen
3. Borgmester Marius Andersen byder Velkommen.
4. Fællessang.
5. Landsformandens Beretning.
б. Diskussion om Beretningen.
K1.12-13,30: Frokostpause.
7. Kassereren aflægger Beretning.
8. Lovændringer.
9. Udvalgsberetninger.
Mødet hæves Kl. 17.
Kl. 18. Middag.
Kl. 20. Festligt kaffebord, hvor Aalborg By er Vært.
Aalborg Filmen forevises af Turistchef Rutzow.
Søndag den 27’ Juni 1948.
Kl. 9. Distrikterne holder Møde.
Kl. l0. Landsmødet fortsætter:
10. Valg.
11. Indkomne Forslag.
Kl.12 - 13,30. Frokostpause.
12. Resolutioner.
13. Eventuelt.
Protokollen ført af Harriet Jørgensen.
Underskr.af: K.M. Vilstrup, Ingr. Larsen, Johanne Fisker, Alma Andersen, Margr.Høst Neerup, Inga Dahlsgaard.