« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 13. januar 1949
Extraordinært forretningsudvalgsmøde afholdtes pa Dansk Kvindesamfund’s kontor, Niels Hemmingsensgade 10, K. torsdag, den 13. januar 1949 med følgende
dagsorden
1. Nationalrådet
2. Forbrugerrådet
3. Filmscensor
4. Meddelelser fra forsk.udvalg.
5. Forlaget BAUTA
6. Forslag om nedsættelse af kontingent for aldersrentenydere.
7. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen. Kassereren Alma Andersen, Ingrid Larsen, Andrea Hedegård, Margr. Høst-Neerup, Johanne Fisker, Margr. Petersen, Else Merete Ross, Inga Dahlsgård; næstformanden Lis Groes var forhindret i at møde.
Pkt. l. Nationalrådet.
Inga Dahlsgård meddelte, af Bodil Begtrup på D.K.N.’s styrelsesmøde, hvor formandsposten var på dagsordenen, var gået stærkt ind for Bodil Koch.
Bodil Koch havde fremsat den tanke at lade Folkevirke gå op i D.K.N., og mente, at kvindebevægelsen i Danmark var urationel. - Dersom hun blev formand ville hun foreslå, at D.K.N. tog sig af det internationale samt det familiepolitiske, medens D.K. tog sig af det kvindesaglige.
Inga Dahlsgård havde hertil sagt, at en sådan ordning kunne der ikke være tale om. Arbejdet måtte fortsætte, som det i øjeblikket lå.
Endvidere havde Bodil Koch foreslået, at Folkevirke’s blad I DAG skulle være organ for D.K.N., hvilket Henni Forchhammer syntes var en god ide.
Imidlertid kunne Bodil Koch først tage endelig stilling til spørgsmålet vedrørende formandsposten efter at have forelagt sagen for Folkevirke’s forretningsudvalg, og hun ville derefter fremkomme med planer i en mere konkret form. -
Johanne Fisker redegjorde for udfaldet at Folkevirke’s forretningsudvalgsmøde, hvor hun havde fået det indtryk, at Bodil Koch kunne tænke sig at modtage formandsposten for at gavne Folkevirke, som ikke klarede sig økonomisk.
Johanne Fisker havde på mødet udtalt, at D.K. ikke kunne have noget imod Bodil Koch som formand for D.K.N., men at vi ikke tolererer, at D.K.N. skulle bestemme, hvilke sager, der falder ind under D.K.’s formålsparagraffer.
Imidlertid havde forretningsudvalget ikke været fuldtallig, så endelig bestemmelse ville først blive taget på næste møde den 19. jan. Kl. 15,30.
Da der samme aften skulle være møde i D.K.N., lovede Johanne Fisker at aflægge referat for landsformanden kort efter mødet i Folkevirke.
Inga Dahlsgård: På mødet i D.K.N. var byretsdommer Helga Petersen også på tale som emne til formandsposten.
Da Helga Petersen imidlertid ikke var med i Nationalrådet eller tilsluttet nogen organisation, gik Bodil Begtrup og Henni Forchhammer ikke ind herfor.
Landsformanden havde ikke noget imod Bodil Koch som formand for D.K.N., hvis ikke udtalelsen om D.K.N.’s forhold til D.K. var fremkommet. –
Else Merete Ross: Ville man have noget imod, at bladet I DAG blev D.K.N.’s blad.
Andrea Hedegaard: Ikke hvis man kan være sikker på, at D.K.N. ikke vil danne kredse. Man må tage i betragtning, at D.K.N. kan få medlemmer til at tilslutte sig organisationen med abonnement på I DAG, og derved skade D.K.
Landsformanden undrede sig over, at Else Oluf Thomsen, som i Bodil Begtrup’s fravær havde arbejdet med D.K.N.’s sager, ikke var foreslået som formand.
Efter nogen diskussion besluttede F.U. sig til først og fremmest at gå ind for Else Oluf Thomsen, og hvis der var stemning herfor i D.K.N. da for 2 år med Helga Petersen som næstformand.
Pkt. 2. Forbrugerrådet
Landsformanden: På et møde i forbrugerrådet d. 12. januar d.a. havde man drøftet arbejdsformen for forbrugerrådet. Et 5-mandsudvalg havde i forvejen udarbejdet vedtægter, saaledes at man nu havde en fast linie at gå efter.
Hver af de l0 organisationer, der var repræsenterede skulle betale kr. l00 arlig til forbrugerrådet.
F.U. godkendte dette kontingent.
Som formand for forbrugerrådet var Lis Groes og Else Oluf Thomsen blevet foreslået. Da flertallet var for Lis Groes, trak Else Oluf Thomsen sig tilbage, og Lis Groes blev herefter eenstemmigt valgt. Næstformand blev Margr. Jensen, Toxværd og som sekretær Else Oluf Thomsen. Hvis det i løbet af nogle måneder viser sig, at Else Oluf Thomsen ikke kan påtage sig dette hverv, vil Johanne Dahlerup Petersen træde i stedet.
Forbrugerrådet betaler ikke repræsentanternes udgifter.
Pkt. 3. Filmscensor.
Landsformanden meddelte, at hun havde modtaget to anmodninger om D.K.’s støtte ved ansøgning om den ledige stilling til filmscensor – nemlig fra Else-Oluf Thomsen og Else Merete Ross. Else Oluf Thomsen havde allerede ved sidste møde spurgt, om D.K. ville støtte hende.
Da D.K. i sin tid anbefalede Bodil Begtrup, havde man taget det økonomiske spørgsmål i betragtning. I dette tilfælde var Else Oluf Thomsen den, der var dårligst stillet.
Med hensyn til kvalifikationer havde Else Merete Ross det fortrin at være pædagog.
Ingrid Larsen gjorde opmærksom på, at man sidste gang indstillede sammen med D.K.N, Open door, og Ligaen, hvorfor det var rimeligt, at man også denne gang gik sammen.
Else Merete Ross havde i sinde, dersom hun kom i betragtning at opgive sin adjunktstilling. Bodil Begtrup havde anbefalet Else Merete Ross at søge stillingen.
Margr. Høst-Neerup mente, at E.M.R. stod D.K. nærmest, og dersom hun fik stillingen, ville hun få mere tid til at arbejde for sine sociale interesser.
Else Merete Ross, som iøvrigt ikke havde været klar over, at Else Oluf Thomsen havde anmodet om D.K.’s hjælp ved ansøgningen, forespurgte, om man kunne slutte op om det principielle, at det blev en kvinde – og om det kunne være en pædagog.
Inga Dahlsgård: På D.K.N.’s styrelsesmøde havde Bodil Begtrup ønsket at få en udtalelse om Else Oluf Thomsen. Styrelsen havde imidlertid fremhævet, at man ikke kunne gå ind for en enkelt, før man havde set andre ansøgere.
F.U. enedes om at gå ind for, at det blev en kvinde samt nævne Else Merete Ross som pædagog og Else Oluf Thomsen som filmkyndig. Ville D.K.N. ikke gå med hertil, ville D.K. alene anbefale. -
Pkt. 4. Meddelelser fra forskellige udvalg.
Det fam.pol.udv.
Landsformanden oplæste en skrivelse til finansministeren og skattekommissionen vedrørende forslaget om børnetilskud- som man i tilslutning til formandsmødet var blevet enige om at sende.
Skrivelsen, som efter at være blevet udsendt til udvalget havde ændret form, godkendtes af F.U.
Sommerlejrudv.
Else Merete Ross forelagde det foreløbige program for sommerlejren, som skal afholdes i dagene 31’ juli - 7’ august på Grundtvigs højskole ved Hillerød.
Som medledere af lejren havde man tænkt sig Zenia Jørgensen og Ollis Klem, som begge var villige til at lede sammen med Inga Dahlsgård.
Der vil bl.a. blive holdt foredrag ved en norsk, svensk og finsk taler. Der arrangeres 4 studiekredse: Kommunalpolitik, Vi bygger et hus, Pristalsfamiliens levevis, Moderne litteratur.
Andrea Hedegaard pegede på, at F.U. burde tage stilling til og vedtage, hvem der skal lede en sommerlejr eller en vinterlejr, når der var tale om ledere udefra.
Else Merete Ross udtalte, at det havde vist sig at være udmærket med ledere ude fra kredsene, og at man allerede, når programmet skulle lægges, måtte sikre sig ledere. E.M. Ross’ indtryk var, at
man lagde en ualmindelig skarp kritik for dagen overfor sommer – og vinterlejrudvalget.
Man ville søge undervisningsministeriet om tilskud i lighed med sidste år, og udvalget havde tænkt sig at foreslå, at beløbet som evt. blev bevilget, blev stillet til rådighed til fripladser til de unge.
Landsformanden mente, at programmet måtte forelægges F.U., men at udvalget selv måtte tage stilling til foredragsholdere.
Internationalt udvalg.
Landsformanden redegjorde for fordelingen af arbejdet vedr. det internationale, som var blevet drøftet på et nylig afholdt møde i udvalget.
Helga Petersen sender redegørelse vedr. sociale og juridiske spørgsmål til mrs. Corbett Ashby.
Ebba Kamp redegør for alt vedr. opdragelse.
Birgit Zetterberg Jørgensen vil samle alt int. materiale, der sendes til D.K. og holde hovedstyrelsen ajour – samt skrive artikler til Kvinden & Samfundet.
Landsformanden og Lis Groes vil overfor mrs. Corbett Ashby redegøre for D.K.’s arbejde og opgaver.
Med hensyn til den udsendelse, som græske kvinder har anmodet D.K. om at foranstalte, vedtog udvalget at bede Kvindernes Radio-Landsudv. om at tage sig af sagen og opfordre radioen.
Pkt. 5. Forlaget BAUTA.
Landsformanden meddelte, at der igen var indsendt klage over BAUTA’s kolportør fru Thomsen, der denne gang i Hjørring og omegn havde udgivet sig som værende bestyrelsesmedlem i D.K.’s Hjørring kreds og iøvrigt ansat på D.K.’s kontor i København.
I den anledning har man sendt en klage til forlaget og anmodet om et svar, som man dog ikke har modtaget.
Pkt. 6. Forslag om nedsættelse af kontingent for aldersrentenydere.
Landsformanden. Birkerødkredsen har forespurgt om mulighed for, at aldersrentenydere kan komme ind under de samme bestemmelser, der gælder for husstandsmedlemmerne, således at kredsen til hovedkassen kun betaler kr. 2.50 årlig for disse medlemmer.
Andrea Hedegård: I Odense er der enkelte medlemmer, der kun betaler de det beløb, kredsen indsender til hovedkassen.
Margr. Høst-Neerup. Københavnskredsen tager kr. 6 årlig i kontingent for aldersrentenydere. tidligere tog man kun kr. 5.25.
Landsformanden mente, at det var farligt at legalisere et mindre kontingent for aldersrentenydere og pensionister.
Ingrid Larsen foreslog, at sidestillede gamle med de unge, der kan stå som medlem uden at tegne abonnement på bladet.
Spørgsmålet henlægges til hovedstyrelsen.
Evt. Inga Dahlsgård: I ALT for DAMER har programchef K. B. Andersen udtalt sig meget kritisk om Kvindernes Radio-Landsudvalg, som derefter havde anmodet ledelsen om et møde.
På dette møde var der fra radioledelsens side fremsat forslag, hvis hovedpunkter kan udtrykkes således:
1. Rådet skal ikke længere beslaglægge faste sendetider
2. Der skal ansættes en kv. programsekretær.
3. Til hjælp for radioen skal der ansættes 2 a 3 konsulenter i spørgsmål vedrørende kvinderne.
Som konsulenter havde man foreslået Milla Kristiansen som en husmor fra byen og fru Bredal som kvindesaglig. Man regnede med, at Statens Husholdningsråd skulle have en af konsulenterne.
Der var almindelig utilfredshed med planen om den fremtidige ordning med kvindeforeningerne og radioen.
F.U. ønskede, at vor repræsentant i Kv. Radio-Landsudv. sendte referat af de møder, der blev holdt.
International Alliance of Women har opfordret D.K. til at sende en repræsentant til Alliancens kongres, som afholdes i Amsterdam d. 18-23. juli 1949.
Afgørelsen henlægges til hovedstyrelsen.
F.U. vedtog at yde boghandlere en rabat på 33 1/3 % ved køb af piecen Enlige Mødre af Else Merete Ross.
Køkkenarkitekt Ulla Tafdrup har sendt en skrivelse til redaktøren med en kritik af at der vises brudstykker af film, forbudt f. børn forud for alm. film, som må ses af børn.
På et møde i D.K.N. blev meddelt, at nordisk kommission er nedsat til undersøgelse af gift kvindes statsborgerret. Kontorchef Alice Bruhn, Socialmin. blev valgt til medlem af kommissionen i st. f., som det havde været naturligt, Ingeborg Hansen, som tidligere har haft med det spørgsmål at gøre.
Mødet hævet kl. 23.
Protokol ført af Harriet Jørgensen.
" underskr. af: Ingr. Larsen, Erna Sørensen, Andrea Hedegaard, Alma Andersen, Inga Dahlsgaard, Johanne Fisker.
dagsorden
1. Nationalrådet
2. Forbrugerrådet
3. Filmscensor
4. Meddelelser fra forsk.udvalg.
5. Forlaget BAUTA
6. Forslag om nedsættelse af kontingent for aldersrentenydere.
7. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen. Kassereren Alma Andersen, Ingrid Larsen, Andrea Hedegård, Margr. Høst-Neerup, Johanne Fisker, Margr. Petersen, Else Merete Ross, Inga Dahlsgård; næstformanden Lis Groes var forhindret i at møde.
Pkt. l. Nationalrådet.
Inga Dahlsgård meddelte, af Bodil Begtrup på D.K.N.’s styrelsesmøde, hvor formandsposten var på dagsordenen, var gået stærkt ind for Bodil Koch.
Bodil Koch havde fremsat den tanke at lade Folkevirke gå op i D.K.N., og mente, at kvindebevægelsen i Danmark var urationel. - Dersom hun blev formand ville hun foreslå, at D.K.N. tog sig af det internationale samt det familiepolitiske, medens D.K. tog sig af det kvindesaglige.
Inga Dahlsgård havde hertil sagt, at en sådan ordning kunne der ikke være tale om. Arbejdet måtte fortsætte, som det i øjeblikket lå.
Endvidere havde Bodil Koch foreslået, at Folkevirke’s blad I DAG skulle være organ for D.K.N., hvilket Henni Forchhammer syntes var en god ide.
Imidlertid kunne Bodil Koch først tage endelig stilling til spørgsmålet vedrørende formandsposten efter at have forelagt sagen for Folkevirke’s forretningsudvalg, og hun ville derefter fremkomme med planer i en mere konkret form. -
Johanne Fisker redegjorde for udfaldet at Folkevirke’s forretningsudvalgsmøde, hvor hun havde fået det indtryk, at Bodil Koch kunne tænke sig at modtage formandsposten for at gavne Folkevirke, som ikke klarede sig økonomisk.
Johanne Fisker havde på mødet udtalt, at D.K. ikke kunne have noget imod Bodil Koch som formand for D.K.N., men at vi ikke tolererer, at D.K.N. skulle bestemme, hvilke sager, der falder ind under D.K.’s formålsparagraffer.
Imidlertid havde forretningsudvalget ikke været fuldtallig, så endelig bestemmelse ville først blive taget på næste møde den 19. jan. Kl. 15,30.
Da der samme aften skulle være møde i D.K.N., lovede Johanne Fisker at aflægge referat for landsformanden kort efter mødet i Folkevirke.
Inga Dahlsgård: På mødet i D.K.N. var byretsdommer Helga Petersen også på tale som emne til formandsposten.
Da Helga Petersen imidlertid ikke var med i Nationalrådet eller tilsluttet nogen organisation, gik Bodil Begtrup og Henni Forchhammer ikke ind herfor.
Landsformanden havde ikke noget imod Bodil Koch som formand for D.K.N., hvis ikke udtalelsen om D.K.N.’s forhold til D.K. var fremkommet. –
Else Merete Ross: Ville man have noget imod, at bladet I DAG blev D.K.N.’s blad.
Andrea Hedegaard: Ikke hvis man kan være sikker på, at D.K.N. ikke vil danne kredse. Man må tage i betragtning, at D.K.N. kan få medlemmer til at tilslutte sig organisationen med abonnement på I DAG, og derved skade D.K.
Landsformanden undrede sig over, at Else Oluf Thomsen, som i Bodil Begtrup’s fravær havde arbejdet med D.K.N.’s sager, ikke var foreslået som formand.
Efter nogen diskussion besluttede F.U. sig til først og fremmest at gå ind for Else Oluf Thomsen, og hvis der var stemning herfor i D.K.N. da for 2 år med Helga Petersen som næstformand.
Pkt. 2. Forbrugerrådet
Landsformanden: På et møde i forbrugerrådet d. 12. januar d.a. havde man drøftet arbejdsformen for forbrugerrådet. Et 5-mandsudvalg havde i forvejen udarbejdet vedtægter, saaledes at man nu havde en fast linie at gå efter.
Hver af de l0 organisationer, der var repræsenterede skulle betale kr. l00 arlig til forbrugerrådet.
F.U. godkendte dette kontingent.
Som formand for forbrugerrådet var Lis Groes og Else Oluf Thomsen blevet foreslået. Da flertallet var for Lis Groes, trak Else Oluf Thomsen sig tilbage, og Lis Groes blev herefter eenstemmigt valgt. Næstformand blev Margr. Jensen, Toxværd og som sekretær Else Oluf Thomsen. Hvis det i løbet af nogle måneder viser sig, at Else Oluf Thomsen ikke kan påtage sig dette hverv, vil Johanne Dahlerup Petersen træde i stedet.
Forbrugerrådet betaler ikke repræsentanternes udgifter.
Pkt. 3. Filmscensor.
Landsformanden meddelte, at hun havde modtaget to anmodninger om D.K.’s støtte ved ansøgning om den ledige stilling til filmscensor – nemlig fra Else-Oluf Thomsen og Else Merete Ross. Else Oluf Thomsen havde allerede ved sidste møde spurgt, om D.K. ville støtte hende.
Da D.K. i sin tid anbefalede Bodil Begtrup, havde man taget det økonomiske spørgsmål i betragtning. I dette tilfælde var Else Oluf Thomsen den, der var dårligst stillet.
Med hensyn til kvalifikationer havde Else Merete Ross det fortrin at være pædagog.
Ingrid Larsen gjorde opmærksom på, at man sidste gang indstillede sammen med D.K.N, Open door, og Ligaen, hvorfor det var rimeligt, at man også denne gang gik sammen.
Else Merete Ross havde i sinde, dersom hun kom i betragtning at opgive sin adjunktstilling. Bodil Begtrup havde anbefalet Else Merete Ross at søge stillingen.
Margr. Høst-Neerup mente, at E.M.R. stod D.K. nærmest, og dersom hun fik stillingen, ville hun få mere tid til at arbejde for sine sociale interesser.
Else Merete Ross, som iøvrigt ikke havde været klar over, at Else Oluf Thomsen havde anmodet om D.K.’s hjælp ved ansøgningen, forespurgte, om man kunne slutte op om det principielle, at det blev en kvinde – og om det kunne være en pædagog.
Inga Dahlsgård: På D.K.N.’s styrelsesmøde havde Bodil Begtrup ønsket at få en udtalelse om Else Oluf Thomsen. Styrelsen havde imidlertid fremhævet, at man ikke kunne gå ind for en enkelt, før man havde set andre ansøgere.
F.U. enedes om at gå ind for, at det blev en kvinde samt nævne Else Merete Ross som pædagog og Else Oluf Thomsen som filmkyndig. Ville D.K.N. ikke gå med hertil, ville D.K. alene anbefale. -
Pkt. 4. Meddelelser fra forskellige udvalg.
Det fam.pol.udv.
Landsformanden oplæste en skrivelse til finansministeren og skattekommissionen vedrørende forslaget om børnetilskud- som man i tilslutning til formandsmødet var blevet enige om at sende.
Skrivelsen, som efter at være blevet udsendt til udvalget havde ændret form, godkendtes af F.U.
Sommerlejrudv.
Else Merete Ross forelagde det foreløbige program for sommerlejren, som skal afholdes i dagene 31’ juli - 7’ august på Grundtvigs højskole ved Hillerød.
Som medledere af lejren havde man tænkt sig Zenia Jørgensen og Ollis Klem, som begge var villige til at lede sammen med Inga Dahlsgård.
Der vil bl.a. blive holdt foredrag ved en norsk, svensk og finsk taler. Der arrangeres 4 studiekredse: Kommunalpolitik, Vi bygger et hus, Pristalsfamiliens levevis, Moderne litteratur.
Andrea Hedegaard pegede på, at F.U. burde tage stilling til og vedtage, hvem der skal lede en sommerlejr eller en vinterlejr, når der var tale om ledere udefra.
Else Merete Ross udtalte, at det havde vist sig at være udmærket med ledere ude fra kredsene, og at man allerede, når programmet skulle lægges, måtte sikre sig ledere. E.M. Ross’ indtryk var, at
man lagde en ualmindelig skarp kritik for dagen overfor sommer – og vinterlejrudvalget.
Man ville søge undervisningsministeriet om tilskud i lighed med sidste år, og udvalget havde tænkt sig at foreslå, at beløbet som evt. blev bevilget, blev stillet til rådighed til fripladser til de unge.
Landsformanden mente, at programmet måtte forelægges F.U., men at udvalget selv måtte tage stilling til foredragsholdere.
Internationalt udvalg.
Landsformanden redegjorde for fordelingen af arbejdet vedr. det internationale, som var blevet drøftet på et nylig afholdt møde i udvalget.
Helga Petersen sender redegørelse vedr. sociale og juridiske spørgsmål til mrs. Corbett Ashby.
Ebba Kamp redegør for alt vedr. opdragelse.
Birgit Zetterberg Jørgensen vil samle alt int. materiale, der sendes til D.K. og holde hovedstyrelsen ajour – samt skrive artikler til Kvinden & Samfundet.
Landsformanden og Lis Groes vil overfor mrs. Corbett Ashby redegøre for D.K.’s arbejde og opgaver.
Med hensyn til den udsendelse, som græske kvinder har anmodet D.K. om at foranstalte, vedtog udvalget at bede Kvindernes Radio-Landsudv. om at tage sig af sagen og opfordre radioen.
Pkt. 5. Forlaget BAUTA.
Landsformanden meddelte, at der igen var indsendt klage over BAUTA’s kolportør fru Thomsen, der denne gang i Hjørring og omegn havde udgivet sig som værende bestyrelsesmedlem i D.K.’s Hjørring kreds og iøvrigt ansat på D.K.’s kontor i København.
I den anledning har man sendt en klage til forlaget og anmodet om et svar, som man dog ikke har modtaget.
Pkt. 6. Forslag om nedsættelse af kontingent for aldersrentenydere.
Landsformanden. Birkerødkredsen har forespurgt om mulighed for, at aldersrentenydere kan komme ind under de samme bestemmelser, der gælder for husstandsmedlemmerne, således at kredsen til hovedkassen kun betaler kr. 2.50 årlig for disse medlemmer.
Andrea Hedegård: I Odense er der enkelte medlemmer, der kun betaler de det beløb, kredsen indsender til hovedkassen.
Margr. Høst-Neerup. Københavnskredsen tager kr. 6 årlig i kontingent for aldersrentenydere. tidligere tog man kun kr. 5.25.
Landsformanden mente, at det var farligt at legalisere et mindre kontingent for aldersrentenydere og pensionister.
Ingrid Larsen foreslog, at sidestillede gamle med de unge, der kan stå som medlem uden at tegne abonnement på bladet.
Spørgsmålet henlægges til hovedstyrelsen.
Evt. Inga Dahlsgård: I ALT for DAMER har programchef K. B. Andersen udtalt sig meget kritisk om Kvindernes Radio-Landsudvalg, som derefter havde anmodet ledelsen om et møde.
På dette møde var der fra radioledelsens side fremsat forslag, hvis hovedpunkter kan udtrykkes således:
1. Rådet skal ikke længere beslaglægge faste sendetider
2. Der skal ansættes en kv. programsekretær.
3. Til hjælp for radioen skal der ansættes 2 a 3 konsulenter i spørgsmål vedrørende kvinderne.
Som konsulenter havde man foreslået Milla Kristiansen som en husmor fra byen og fru Bredal som kvindesaglig. Man regnede med, at Statens Husholdningsråd skulle have en af konsulenterne.
Der var almindelig utilfredshed med planen om den fremtidige ordning med kvindeforeningerne og radioen.
F.U. ønskede, at vor repræsentant i Kv. Radio-Landsudv. sendte referat af de møder, der blev holdt.
International Alliance of Women har opfordret D.K. til at sende en repræsentant til Alliancens kongres, som afholdes i Amsterdam d. 18-23. juli 1949.
Afgørelsen henlægges til hovedstyrelsen.
F.U. vedtog at yde boghandlere en rabat på 33 1/3 % ved køb af piecen Enlige Mødre af Else Merete Ross.
Køkkenarkitekt Ulla Tafdrup har sendt en skrivelse til redaktøren med en kritik af at der vises brudstykker af film, forbudt f. børn forud for alm. film, som må ses af børn.
På et møde i D.K.N. blev meddelt, at nordisk kommission er nedsat til undersøgelse af gift kvindes statsborgerret. Kontorchef Alice Bruhn, Socialmin. blev valgt til medlem af kommissionen i st. f., som det havde været naturligt, Ingeborg Hansen, som tidligere har haft med det spørgsmål at gøre.
Mødet hævet kl. 23.
Protokol ført af Harriet Jørgensen.
" underskr. af: Ingr. Larsen, Erna Sørensen, Andrea Hedegaard, Alma Andersen, Inga Dahlsgaard, Johanne Fisker.
